Aalborg Byråd/Forvaltning. Beskæftigelsesudvalget. Mødet den , kl. 09:00 til 13:00. Mødelokale E, Sønderbro 12, 9000 Aalborg

Transkript

1 AALBORG BYRÅD/AALBORG KOMMUNE Aalborg Byråd/ Mødet den , til 13:00 Mødelokale E, Sønderbro 12, 9000 Aalborg

2 1. Godkendelse af dagsorden Temamøde - gennemgang af centrale emner indenfor Reformen af førtidspension og fleksjob Serviceniveau på mentoropgaverne i Jobcenter Aalborg Ændringer i visitering af unge kontanthjælpsreformen - unge på barsel mv Evaluering af implementering af Førtidspensionsreformen med fokus på rehabiliteringsteams Orientering om mulighederne for mikrolån til arbejdsløse Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Lukket 10. Orientering fra rådmand og direktør 11. Eventuelt

3 AALBORG BYRÅD/AALBORG KOMMUNE Tid Mødet den , til 13:00 Sted Fraværende Mødelokale E, Sønderbro 12, 9000 Aalborg Lasse Frimand Jensen (A) Til stede Udover udvalgets medlemmer deltog Preben Buchholt, Jørgen Christensen, Arne Lund Kristensen og Birgitte Welling (ref.) Under temamødet pkt. 2 deltog sekretariatsleder Charlotte Houmøller Sprøgel, leder af jobog virksomhedscentret Kirsten Hein og konsulent Birthe Gade Frahm. Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. med tilføjelse af, at tid og sted for udvalgsmødets afholdelse fremover skal fremgå af pkt. 1 i dagsordenen. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Temamøde - gennemgang af centrale emner indenfor Reformen af førtidspension og fleksjob Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering At får en gennemgang af centrale emner indenfor Reformen af førtidspension og fleksjob Sagsbeskrivelse Indsatsen vedrørende førtidspension og fleksjob varetages af henholdsvis Jobcenter og Ydelses- og socialcenter. Alle sager om førtidspension samt visitation til fleksjob og ressourceforløb skal behandles i rehabiliteringsteams. Rehabiliteringsteamets kompetence er at afgive indstilling om fremtidig indsatser og muligheder for borgeren. Jobcentrets kompetence er efterfølgende at at vurdere arbejdsevnen og afgive indstilling om førtidspension, samt visitere til fleksjob og ressourceforløb. Ydelses- og socialcenter har kompetencen til at træffe afgørelser om førtidspension, samt kompetence ift bevilling af ydelser forbundet med fleksjob eller ressourceforløb. Jobcenterchef Arne Lund Kristensen, sekretariatsleder Charlotte Houmøller Sprøgel, Leder af jobog virksomhedscentret Kirsten Hein og konsulent Birthe Gade Frahm, deltager i mødet. De vil orientere om organisering og status på området, herunder hvilke faglige udfordringer der særligt kendetegner området efter Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget med virkning fra 1. januar Udvalget vil blive orienteret om lovgivning og organisering af rehabiliteringsteams, og herunder samarbejdet med Regionen. Der vil kort blive refereret fra en evaluering af rehabiliteringsteams hvor bl.a. borgertilfredshed er målt. Der vil blive givet en orientering om status på udviklingen af tilkendelser på førtidspension og ressourceforløb samt sagsbehandlingsfrister ved ansøgning om førtidspension. Endvidere vil der være en gennemgang af fleksjobområdet, herunder fleksjob i få timer. Tema om Førtidspensionsreform Beslutning: Til orientering. Udvalget takkede for en god gennemgang af området. Plancher omdelt på mødet vedr. Reform af Førtidspension og Fleksjob. Punkt 3. Møde den Side 2

5 Serviceniveau på mentoropgaverne i Jobcenter Aalborg Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, At At At At At der i særlige tilfælde og ud af den samlede ramme til mentor kan bevilges mentor inden for en ramme på kr. til forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, selvom der ikke kan hjemtages statslig refusion der i særlige tilfælde og ud af den samlede ramme til mentor kan bevilges mentor inden for en ramme på kr. til beskæftigede, selvom der ikke kan hjemtages statslig refusion der ud af den samlede ramme til mentor kan bevilges mentorstøtte til unge i gang med uddannelse, i op til 10 timer indenfor en periode på 3 måneder, selvom der ikke kan hjemtages refusion Serviceniveauet godkendes som beskrevet nedenfor serviceniveauet holdes inden for den overordnede økonomiske nettoramme på 17.8 mill. kr. Sagsbeskrivelse Med kontanthjælpsreformen er der lagt op til øget anvendelse af mentor. Mentor er hidtil blevet bevilget i forbindelse med virksomhedsaktivering, som støtte til den enkelte borger ude på virksomheden eller som udvidet mentor til borgere med massive social/psykiske problemer, som støtte til de udfordringer, den enkelte har med eksempelvis, at møde op til samtaler, tage kontakt til egen læge, komme op om morgenen, mv. Derudover har der lovgivningsmæssigt været mulighed for at bevilge mentor til unge i uddannelse og personer i beskæftigelse. Disse to mentoropgaver har dog ikke været anvendt i nogen nævneværdig grad. Som noget nyt skal der dog nu bevilges ret og pligt mentor til aktivitetsparate ledige, der ikke kan deltage i tilbud, samt mentor til unge, der skal eller er i gang med uddannelse. Dertil kommer, at alle, der indlægges til psykiatrisk behandling får ret til at få tilknyttet en udskrivningskoordinator (mentor), mens personer der afsoner straf kan få tilknyttet en udslusningskoordinator (mentor). Endelig er der som en forsøgsordning i perioden 15. jan dec indført en ret til studiestartskoordinator, hvis man er ung enlig forsørger i overgangen til uddannelse. Der henvises til bilag Beskrivelse af mentortyper mhp. uddybning af mentortyper og opgaver der skal varetages. Økonomi Med reformen og de ændrede mentorregler er der nu også ændret på de statslige refusioner. Hidtil har staten finansieret 50 % af mentorudgiften uden begrænsninger. Fra 1. januar 2014 er der dog lagt et loft ind over, hvor meget refusion kommunen kan hjemtage. Dertil kommer, at der til visse målgrupper ikke gives refusion. Møde den Side 3

6 Der kan indenfor en udmeldt ramme hjemtages refusion til følgende målgrupper: aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere revalidender og forrevalidender sygedagpengemodtagere førtidspensionister ledighedsydelsesmodtagere personer med handicap personer under 18, der skal have en beskæftigelsesrettet indsat ledige uden forsørgelse uddannelseshjælpsmodtagere. alle målgrupper, der har været indlagt til psykiatrisk behandling, og som har ret til en udskrivningskoordinator Omvendt gælder, at der ikke kan ydes refusion til følgende målgrupper: dagpengemodtagere jobparate kontanthjælpsmodtagere personer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse, med mindre mentorindsatsen er blevet bevilget mens personen fortsat modtog en ydelse fra kommunen For personer i ressourceforløb kan der hentes 50 % refusion udenfor mentorloftet. Udgifterne hertil er omfattet af budgetgarantien. Der udmeldes årligt en ramme for mentorudgifterne. I 2014 er rammen i Aalborg på i alt 17.8 mill. kr. Det betyder, at kommunen kan have refusionsberettigede mentorudgifter for i alt 35.6 mill. kr. I 2013 er der anvendt ca. 23 mill. kr. til mentor udgifter, og således er der i 2014 ca. 12 mill. kr. mere end i Men også en række flere mentoropgaver end hidtil. Allerede i 2015 vil den statslige ramme blive reduceret, idet der forventes, at færre vil skulle bevilges mentor. Organisering af mentor Som følge af kontanthjælpsreformen besluttede byrådet d. 16. december 2013, at godkende indstillingen vedr. fremtidig organisering af Jobcenter Aalborg, og herunder også organisering af fremtidig mentorindsat. Med reorganiseringen af Jobcenter Aalborg vil jobcentret fremadrettet bestå af en række centrale Huse, hvorfra indsatsen skal ske. Der etableres således et Uddannelseshus, et Jobhus, et Job- og Aktivhus og et Sygedagpengehus. Dertil kommer at Jobcenter Integration forbliver som en selvstændig enhed som i dag. Dette vil ske gradvist i løbet af Den samlede mentoropgave i form af mentorkorpset bliver endvidere flyttet til Jobcentret fra Socialafdelingen. Mentorerne tilknyttes herefter Uddannelseshuset, Job- og Aktivhuset samt Jobcenter Integration. Møde den Side 4

7 Organiseringen sker med baggrund i, at det findes vigtigt at knytte mentorindsatsen tæt på rådgiverne. Med den organisatoriske og ledelsesmæssig reference opnås en større fleksibilitet mellem rådgiver- og mentoropgaven, som er oplagt i den nye reform, hvor netop den svageste gruppe skal tilbydes mentor. Samtidig giver det bedre mulighed for styring i Jobcentret som den bevilgende myndighed, hvilket er afgørende bl.a. fordi der med reformen er lagt et loft over forvaltningens samlede udgifter til mentorer. Mentoropgaven vil således for de unge blive tilbudt i mentorkorpset i Uddannelseshuset, for borgere med integrationsmæssige problemstillinger i Jobcenter Integration og for øvrige målgrupper vil ydelsen blive tilbudt fra mentorkorpset i Job- og Aktivhuset. Dertil kommer, at der etableres en række nye stillinger, såkaldte kombistillinger, hvor samme ansatte vil være både rådgiver og mentor. Dette i et forsøg på at sikre, at borger oplever færrest mulige fagpersoner i sit liv, og for at indsatsen kan gives med størst mulige rummelighed og fleksibilitet. Der lægges med de nye stillinger op til, at den enkelte ansatte skal have færre sager og dermed skabes der rum for at kontaktformen også kan være anderledes, end rådgiver traditionelt har mulighed for. Mentor-opgaverne Som nævnt er der tale om mange forskelligartede mentoropgaver efter 1. januar Nogle er som hidtil og andre er nye. Opgaverne er: Uddannelsesmentor til unge under 30 år i overgang til uddannelse: Opgaven er, at støtte den unge før, i overgangen til og i starten af uddannelsen med eksempelvis at få søgt SU, få struktur på en ny hverdag med lektielæsning, faste mødetider og nye sociale relationer. Uddannelsesmentor til unge under 30 år i uddannelse (de modtager ikke ydelse): Opgaven er at støtte unge, der skal i gang med uddannelse eller støtte unge der er i uddannelse med risiko for at droppe ud. Studiestartskoordinator til unge under 30 år der er enlige forsørgere i overgangen til uddannelse: Opgaven er at give en særlig støtte til unge fra tidspunktet for optaget på uddannelsen og et år frem, således der opnås en stabil tilknytning til uddannelsesstedet. Opgaverne kan eksempelvis være at få søgt SU, strukturere en hverdag som studerende og eneforsørger og støtte til nye sociale relationer. (forsøgsperioden ) Tilbudsmentor: Opgaven er en støttende mentorindsats i forbindelse med eksempelvis en virksomhedspraktik, vejlednings- og opkvalificeringsforløb, ordinær ansættelse, fleksjob eller ordinær uddannelse for de over 30-årige. Mentor vil ofte være en ansat kollega. Udvidet social mentor: Opgaven kan være mangeartet, men handler om at støtte borger til at blive klar til en aktiv og beskræftigelsesrettet indsats eksempelvis kan det dreje sig om at komme ud hjemme fra, bustræning, lægebesøg, styr på økonomien eller hjemmet, støtte fremmøde i tilbud, mv. Ret og pligtmentor til aktivitetsparate ledige, der ikke kan deltage i tilbud: Opgaven minder indholdsmæssigt om udvidet social mentor, men er et ret og pligttilbud til borgere, der ikke kan deltage i tilbud. Møde den Side 5

8 Udskrivningskoordinator (mentor): Opgaven for mentor er i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse, at hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde, samt at understøtte personens vej mod uddannelse eller job. Udslusningskoordinator (mentor): Kommunen skal så snart det bliver kendt at en person snart løslades vurdere behovet for en mentor, der kan tage over, når Kriminalforsorgens indsats stopper. De forskellige huse i jobcentret vil kunne løse følgende mentoropgaver: Opgave: Uddannelses-mentor (med ydelse) Uddannelses-mentor (uden ydelse) Studiestartskoordinator Tilbudsmentor Udvidet social mentor Ret og pligt" mentor udskrivningskoordinator Udslusningskoordinator Hus Alle huse og enheder Uddannelseshus Uddannelseshus Uddannelseshuset Uddannelseshus og Job- og Aktivhuset Uddannelseshus og Job- og Aktivhuset Uddannelseshus og Job- og Aktivhuset Uddannelseshus og Job- og Aktivhuset JC integration Grønlænderenheden Bemærkninger kommunal kan-opgave kommunal kan-opgave kommunal skal-opgave kommunal kan -opgave kommunal kan-opgave kommunal skal-opgave kommunal skal-opgave kommunal kan-opgave Ny opgave Borger har ret men ikke pligt Ny opgave Borger har ret og pligt Ny opgave Borger har ret men ikke pligt Ny opgave Ny opgave Serviceniveau Mentorområdet har frem til 31/ haft tre typer mentorer. Udvidet socialmentor, tilbudsmentor samt mentor til personer i uddannelse/beskæftigelse. Serviceniveauet for udvidet social mentor har været en individuel konkret vurdering men med udgangspunkt i 1½ time pr uge. For tilbudsmentoren har bevillingskompetence været på op til 5 timer pr. uge. I forhold til mentor til unge i uddannelse og personer i beskæftigelse har der ikke været fastlagt et serviceniveau, men det har som udgangspunkt ikke oversteget serviceniveauet for tilbudsmentor. Møde den Side 6

9 Med reformen er mentorområdet udvidet med flere forskellige mentortyper, ligesom der er flere mentoropgaver, som borgeren enten får ret til som følge af psykiatrisk indlæggelse, studiestartskoordinator eller har ret og pligt til, som følge af at personen ikke kan medvirke i et aktivt tilbud. Målgruppen for hvem der bevilges mentor er således betydeligt udvidet. Som følge heraf har det været nødvendigt at indstille til et justeret serviceniveauet. I lovgivningen fastsættes målgruppen for mentorindsatsen samt hvornår der er ret til en mentorindsats. Der er ikke lovgivningsmæssigt fastsat et timetal eller regler for hyppigheden af kontakten med mentor. Undtaget er dog: ret og pligt-mentorindsatsen, hvor det er fastlagt, at der skal være en ugentlig kontakt studiestartskoordinatoren hvor borgeren i en forsøgsperiode fra har ret til 10 timers studiestartskoordinator ud over det første studieår med mulighed for forlængelse Der er således behov for, at der fastsættes et retningsgivende serviceniveau, for at sikre en ensartet bevillingspraksis. Som udgangspunkt bevilges der kun mentor til målgrupper, hvortil der kan hjemtages refusion. Der lægges dog i nedenstående op til, at der i særlige tilfælde ligeledes kan bevilges mentor til målgrupper, hvortil der ikke kan hentes refusion. Det drejer sig om forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, beskæftigede og unge der er i gang med uddannelse, og som bliver udfaldstruede. For forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere afsættes indenfor den samlede mentorramme kr. Dette beløb svarer ca. til forbruget i For beskæftigede afsættes ligeledes en ramme. Denne er på kr og skal ligeledes tages af den samlede rammebevilling til mentor. Endelig vil der være unge der ikke er i kontakt med jobcentret, som undervejs i studiet vil kunne få behov for mentorstøtte for ikke at droppe ud af uddannelse. Alle mentorudgifter under et afholdes indenfor den samlede nettoramme til mentor de 17,8 mill. kr. Det foreslåede serviceniveau er beskrevet under forudsætning af, at det i helt særlige tilfælde vil være muligt for leder at dispensere herfor. Serviceniveauet er baseret på hidtidige erfaringer fra hhv. Mentor- og støttekorpset, Mentorforsøget for unge samt brug af mentor i aktive tilbud. Herunder også det hidtidige forbrug på området. Endvidere lægges der vægt på, at omfanget af mentoropgaven vil svinge meget afhængig af mentortypen og hen over tid i de enkelte forløb. Der forventes således en tættere kontakt i starten af et forløb med gradvis udfasning over tid. Endelig baseres serviceniveauet på, at området er udvidet med nye målgrupper og det er vanskeligt, at sige noget endeligt om dimensioneringen på området. Serviceniveauet er således fastsat ud fra det bedste skøn baseret på ovenstående samt den økonomiske ramme til mentor. Møde den Side 7

10 Da mentoropgaven er besluttet fremover at skulle varetages i jobcentret, er der fokus på at få den bedste erfaring fra start. Derfor vil der være stort ledelsesmæssigt fokus på området, for at sikre lærling og sparring, samt for at følge forbruget, behovet og økonomien tæt. I den forbindelse lægges der derfor op til, at alle forlængelser godkendes af en leder. Denne procedure vil kunne justeres løbende i takt med, at der skabes mere erfaring med mentoropgaven i jobcentret. Såfremt BSU ønsker ændringer i forvaltningens forslag til serviceniveau for den enkelte målgruppe, vil der skulle tages stilling til serviceniveauet for de øvrige målgrupper tillige, da det samlede serviceniveau skal holdes indenfor den økonomiske ramme til mentor. Mentoropgave Serviceniveau Uddannelsesmentor (med ydelse) Op til 20 timer fordelt henover en periode på op til 6 måneder. De sidste 3 måneder kan være under ordinær uddannelse. Efter en konkret vurdering reguleres timetallet ved bevilling af færre måneder. Mulighed for differentieret kontaktform (personlig, telefonisk, elektronisk) Forlængelse godkendes af leder/teamleder Uddannelsesmentor (uden ydelse) Op til 10 timer fordelt over en periode på op til 3 måneder. Mulighed for differentieret kontaktform (personlig, telefonisk, elektronisk) Godkendes af leder/teamleder Der er ingen refusion. Studiestartskoordinator (med ydelse) Min. 10 timer fordelt over en periode på 1 år. Mulighed for differentieret kontaktform (personlig, telefonisk, elektronisk) Forlængelse godkendes af leder/teamleder Tilbudsmentor i fx virksomhed Serviceniveau som hidtil, dvs.: Op til 5 timer pr. uge og med timepris på op til 300 kr. og i halvdelen af tilbuddets længde i maksimalt 13 uger Godkendes af leder/teamleder. I særlige tilfælde kan der dispenseres ved leder/teamleder ift. flere timer, højere timepris og/eller længere varighed. Udvidet mentor Op til 26 timer fordelt henover en periode på 6 måneder (13 timer i 3 måneder). Mulighed for differentieret kontaktform (personlig, telefonisk, elektronisk) Godkendes af leder/teamleder Forlængelse godkendes af leder/teamleder Møde den Side 8

11 Ret og Pligt mentor Udskrivningskoordinator Udslusningskoordinator Forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere Beskæftigede Op til 13 timer fordelt over en periode på minimum 6 måneder. Godkendes af leder/teamleder Ugentlig kontakt Mulighed for differentieret kontaktform (personlig, telefonisk, elektronisk) Forlængelse sker frem til deltagelse i tilbud. Godkendes af leder/teamleder Op til 13 timer fordelt over en periode på minimum 6 måneder. Mulighed for differentieret kontaktform (personlig, telefonisk, elektronisk) Ingen forlængelse, men mulighed for at indstille til anden mentorindsat Op til 7 timer fordelt over en periode på minimum 3 måneder. Mulighed for differentieret kontaktform (personlig, telefonisk, elektronisk) Ingen forlængelse, men mulighed for at indstille til anden mentorindsat Afhængig af behovet kan der bevilges alle typer mentorindsats med samme serviceniveau, som beskrevet ovenfor. Der afsættes ½ mill. kr. til målgruppen Der er ingen refusion Godkendes af leder/teamleder. Afhængig af behovet kan der bevilges alle typer mentorindsats med samme serviceniveau, som beskrevet ovenfor. Der afsættes kr. til målgruppen Der er ingen refusion Godkendes af leder/teamleder. Ret og Pligt mentor til borgere, der i forvejen er bevilget socialpædagogisk bistand efter SEL 85 I henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal Ret og pligt mentor tilbydes til alle ledige aktivitetsparate, der ikke kan deltage i tilbud også selvom de allerede i forvejen får en støttende indsats efter anden lovgivning og anden myndighed end jobcentret. Eksempelvis vil der være borgere, der allerede er bevilget socialpædagogisk bistand efter Serviceloven enten via socialafdelingens støttekorps eller fra Ældre- og Handicapforvaltningen. Selvom de således allerede har en støttende indsats skal de ligeledes bevilges Ret og pligt mentor med henblik på en støttende arbejdsmarkedsrettet indsats. Møde den Side 9

12 Med henblik på at sikre, at borger så vidt muligt skal have færrest fagpersoner, at forholde sig til, er Jobcenter Aalborg i dialog med Socialafdelingen og Ældre- og Handicapforvaltningen for at drøfte muligheden for at indgå aftaler om, at den bevilgede socialpædagogiske støtte ligeledes yder ret og pligt mentorstøtte. Socialafdelingen vil forud for bevilling af socialpædagogisk bistand tage kontakt til jobcentret for en fælles drøftelse af de evt. igangværende indsatser og borgerens behov for støtte. Herunder en fælles faglig vurdering af, om det er mest relevant at indstille til socialpædagogisk bistand eller mentorstøtte. Dette med henblik på at sikre en koordineret og sammenhængende indsats. Opfølgning Fordi mentorområdet nu med reformen underlægges et loft over udgifterne, en række opgaver er nye og forvaltningen derfor ikke har erfaring at trække på, samt at rammen allerede fra 2015 reduceres i forhold til udmeldte ramme for 2014, vil området blive fulgt tæt af forvaltningen mhp. at sikre, at udgifter og forbrug harmonerer. Som følge heraf arbejdes der også en registreringsmulighed i Workbase, således man kan følge udviklingen på de enkelte mentortyper. Derudover vil der månedligt blive udarbejdet økonomirapporter, så økonomien overvåges. Endelig vil mentoropgaven samlet set i løbet af 2014 blive evalueret mhp. at vurdere normeringen og brugernes tilfredshed. Viser det sig, at behovet for mentor er større end forventet eller der er behov for justering vil forvaltningen fremlægge fornyet indstilling til udvalgets godkendelse. Beskrivelse af mentortyper Beslutning: Godkendt. Såfremt rammen ikke holdes, skal udvalget informeres herom. Møde den Side 10

13 Punkt 4. Ændringer i visitering af unge kontanthjælpsreformen - unge på barsel mv Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender At alle unge, der er åbenlyst uddannelsesparate eller uddannelsesparate, der modtager uddannelseshjælp under barsel, som har født inden 1/1 2014, ændres til at være aktivitetsparate og får reguleret deres ydelse med tilbagevirkende kraft fra 1/ uanset, at ændringsbekendtgørelsen ikke lægger op til, at ændringen sker med tilbagevirkende kraft fra før 17/ Dette under forudsætning af, at ændringerne i bekendtgørelsen træder i kraft som foreslået. At udgiften til ydelsesændringen fra den 1/1-17/ forventes at blive på ca. 0,5 mill. kr., som afholdes på det budgetgaranterede område udenfor refusion. At den udbetalte efterregulering ikke gøres til genstand for modregning i ydelsen. Indstillingen behandles ligeledes på møde i Familie- og Socialudvalget Sagsbeskrivelse Visitering af unge på barsel - ændring af bekendtgørelse Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt en ændring til Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats til høring med ikrafttræden d. 17/ Høringsfristen er d. 7/ Ændringen beskriver, at unge u. 30 år, der modtager uddannelseshjælp, mens de er på barsel, skal visiteres som aktivitetsparate, i den periode, hvor de er fritaget for aktivitet pga. barsel. Når barselsperioden er overstået, skal de tilbageføres til den visitationskategori, de havde før barslen. Der er i udkast til ændring af bekendtgørelsen ikke lagt op til, at bestemmelsen skal være gældende med tilbagevirkende kraft. Dette er bekræftet af Styrelsen ved telefonisk henvendelse. Jobcenteret er således først forpligtet til at visitere efter den nye bekendtgørelse fremadrettet. Vurdering af omfanget af ændringerne i relation til praksis i JC-Aalborg Jobcenter Aalborg har jf. hidtil gældende bekendtgørelse, ikke vurderet, at de uddannelsesparate skulle ændres til aktivitetsparate i barselsperioden. Det betyder, at unge, der er på barsel på nuværende tidspunkt, skal have ændret deres visitering og dermed have ydelsen tilsvarende ændret. Det skal bemærkes, at ændringen af ydelsen først har virkning fra fødselstidspunktet jf. udbetalingsreglerne i LAS. Det skønnes, at der konkret er tale om ca unge, der er berørt af disse ændringer, da de pt. er på barsel og visiteret som enten åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. For at undgå, at de unge, der er gået på barsel inden d. 17/ stilles dårligere end de unge, der påbegynder barsel efter 17/ foreslås det, at Aalborg Kommuner ændrer visiteringen med tilbagevirkende kraft fra 1/ Det skønnes, at det vil give en kommunal merudgift på ca. 0,5 mill. Møde den Side 11

14 kr. for perioden 1/1-17/ Udgiften hertil afholdes på det budgetgaranterede område udenfor refusion. Den årlige udgift til ydelsesændringen forventes at blive på brutto ca. 4,2 mill. kr. Udgiften hertil afholdes ligeledes på det budgetgaranterede område. Modregning af den udbetalte efterregulering Der foreligger afgørelser fra Ankestyrelsen, som viser, at der skal ske modregning, af det efterbetalte beløb i sådanne sager. Idet regulering fx i forbindelse med for lidt udbetale forsørgelsesydelser, skal ses som en indtægt på udbetalingstidspunktet. Dette betyder, at en ung uddannelseshjælpsmodtager på barsel, som retmæssigt fx den 31/ vil få udbetalt uddannelseshjælp og aktivitetstillæg og herudover en efterregulering for perioden fra 1/1 2014, vil skulle modregnes i den løbende forsørgelsesydelse for efterreguleringen, da dette lovmæssigt skal anses som en indtægt. Dermed vil den unge uddannelseshjælpsmodtager på barsel, ikke få mere udbetalt den 31/ på trods af efterreguleringen. Da det vurderes at lovens intention hele tiden har været, at denne målgruppe skulle kategoriseres som aktivitetsparate foreslår forvaltningen, at der ikke modregnes i denne regulering. Udgiften hertil er indeholdt i den udgift på 0,5 mill kr. der er nævnt ovenfor. Præcisering af visitation uddannelsesparate unge Samtidig med ændringen af bekendtgørelsen har Styrelsen udsendt en ny orienteringsskrivelse Visitation uddannelseshjælpsmodtagere af 3/2 2014, med en tilføjelse til tidligere skrivelse, der uddybende beskriver, hvornår den unge skal visiteres som uddannelsesparat. Vurderingen uddannelsesparat - fastholdes som hidtil præciseret i bekendtgørelse og lovens forarbejder mv. Men det tydeliggøres i den seneste orienteringsskrivelse, at den unge, uddannelsesparate, skal være i stand til at deltage i uddannelsesrettet indsats på kort sigt, for at blive vurderet som uddannelsesparat. Det vil sige, at den unge rent faktisk skal være i stand til at deltage i aktive tilbud i et vist omfang i det år, der opkvalificeres til uddannelse på nær kortere fraværs perioder. Er dette ikke tilfældet skal den unge vurderes som aktivitetsparat. I vurderingen er den unges perspektiv altid centralt. Det vurderes ikke, at Jobcenter Aalborg har været i uoverensstemmelse med de hidtil udstukne retningslinjer. Det vil dog fremadrettet blive præciseret for rådgiverne, at de løbende ved de næste samtaler bør genoverveje visiteringen i de tilfælde, hvor den unge uddannelsesparate i en længere periode er ude af stand til at deltage i uddannelsesrettet aktivitet pga. sygdom eller andre forhold, der fritager dem fra aktivitet jf. Las 13 stk. 7. Dette vil få den konsekvens, at der formentlig vil være flere unge, der vil komme til at opleve, at størrelsen af ydelsen vil veksle afhængig af, om de er fritaget fra aktivitet pga. længere tids sygdom eller de er i gang med uddannelsesrettet aktivitet. Møde den Side 12

15 Visitationskategoriseringen vil blive fulgt tæt og der vil efter sommerferien 2014 blive udfærdiget status på kategoriseringerne. Jobcentersekretariatet og Socialsekretariatet aftaler i fællesskab en procedure for omvisiteringen, således at de unge, der er berørt af bekendtgørelsesændringerne får reguleret ydelsen så hurtigt som muligt. orienteringsskrivelse - visitations -uddannelseshjælpmodtagere Beslutning: Godkendt. med tilføjelse af følgende til indstillingens sagsbeskrivelse: 3. sidste afsnit: " I vurderingen er den unges perspektiv altid centralt." 2. sidste afsnit: "Visitationskategoriseringen vil blive fulgt tæt og der vil efter sommerferien 2014 blive udfærdiget status på kategoriseringerne:" Tilføjelse af yderligere afsnit til sidst i indstillingen: "Jobcentersekretariatet og Socialsekretariatet aftaler i fællesskab en procedure for omvisiteringen, således at de unge, der er berørt af bekendtgørelsesændringerne får reguleret ydelsen så hurtigt som muligt." Møde den Side 13

16 Punkt 5. Evaluering af implementering af Førtidspensionsreformen med fokus på rehabiliteringsteams Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering en redegørelse omkring det fortsatte udviklingsarbejde omkring rehabiliteringsteamene i forbindelse med deres introprogram i Indstillingen behandles ligeledes på møde i Familie- og Socialudvalget den Sagsbeskrivelse Reform af Førtidspension og Fleksjob trådte i kraft I efteråret 2013 er implementeringen af reformen evalueret i Aalborg Kommune med særligt fokus på rehabiliteringsteamenes virke. Formålet med evalueringen er at undersøge organiseringen af rehabiliteringsteammøderne med henblik på videreudvikling og eventuelle justeringer. Der er tale om en evaluering af processerne i opstartsfasen, som har budt på forskellige udfordringer det første år, efter reformen er trådt i kraft. Rehabiliteringsteamene har ydet en stor indsats med at udfylde en ny rolle i et tværfagligt forum omkring borgeren, og kvaliteten af møderne og materialet hertil er blevet stadigt bedre gennem året. Samtidig er der i slutningen af året for alvor sket en øgning af sagsantallet på møderne samt antallet af indstillinger til ressourceforløb. Der er opstillet måltal for 2014, hvor der forventes at skulle behandles sager i rehabiliteringsteamene. I 2014 vil det også være relevant i højere grad at se på indholdet i ressourceforløbene og i forbindelse deraf virkningerne af reformen. Resumé af evalueringen Evalueringen er vedlagt som bilag, og her følger et kort resumé. Evalueringen peger overordnet på, at kernen af faste medlemmer i rehabiliteringsteamene er den rigtige med repræsentanter fra Jobcentret, Socialafdelingen, SBU, UU og SME. Fokuspunkterne er at få opbygget et større gensidigt kendskab til hinanden, og hvordan man bringer hinandens faglighed i spil samt mere sikkerhed i rollen og opgaverne på rehabiliteringsmøderne. Der kan med fordel inddrages samarbejdspartnere ad hoc i møderne, herunder f.eks. Familiegrupperne, CMU og ÆH. Endvidere kan overvejes, om SME på nogle møder skal deltage med psykolog frem for læge ligesom på ungeområdet. Mødestrukturen er overordnet velfungerende, om end tiden kan være knap i nogle sager. Teammedlemmerne modtager materiale til møderne i god tid, men materialet er til tider for omfangsrigt, og et kort resumé af sagen efterlyses. Møde den Side 14

17 Det er de rigtige sager, der bringes på møderne, men der er potentiale for langt flere sager og en tværfaglig indsats på et tidligere tidspunkt. Dermed øges mulighederne for ressourceforløb også. Dette er i øvrigt i tråd med den handleplan, der særskilt er lavet for udviklingen i antal ressourceforløb. Det tværfaglige samarbejde i teamene fungerer godt, og der er god dynamik på møderne. Udbyttet af møderne vurderes meget forskelligt af vanlig rådgiver qua sagernes meget forskellige karakter. Det efterspørges at Socialafdelingen kommer mere på banen ved møderne, og samtidig efterspørges, at Jobcentret deltager med kun en repræsentant i teamet. Overordnet sætter evalueringen fokus på et tættere samarbejde mellem Jobcentret og Socialafdelingen både på leder- og medarbejderniveau og gennem hele sagsforløbet før, under og efter rehabiliteringsteammødet. Der er behov for kompetenceudvikling for teammedlemmerne. Der peges på udvikling ift. det at arbejde i tværfaglige teams og bevidsthed om faglighed og roller i teamet. Samtidig er der behov for generel indføring i lovgivningen til alle teammedlemmer samt mere viden om, hvad ressourceforløb konkret kan indeholde. Endelig skal der arbejdes med mødeleder- og referentrollen samt debriefing og læring i slutningen af mødet. Borgerne har over en kortere periode besvaret et spørgeskema om deres oplevelse efter endt møde. Undersøgelsen er markant positiv set i lyset af sagernes karakter. Over 90 % af de adspurgte borgere svarer positivt på, at de f.eks. er blevet lyttet til på mødet, at de er blevet stillet relevante spørgsmål, og at der var en god stemning på mødet. Meningerne er mere delte blandt borgerne om, hvorvidt de har fået nye idéer med fra mødet at arbejde videre med og vil i praksis afhænge meget af den enkelte sag. De relativt få negative vurderinger skal primært findes blandt de borgere, der ikke bliver indstillet til en førtidspension eller fleksjob, men også i denne gruppe er der ellers overvejende positive tilkendegivelser om mødet. De fagprofessionelle vurderer også, at borgerinddragelsen i de fleste sager lykkes. Der, hvor det udfordrer, er i sager, hvor borgerens fysiske eller psykiske tilstand er en barriere for inddragelse eller i sager, hvor borgeren har en bestemt forventning om udfaldet af mødet, evt. bakket op af bisiddere. Det er et vigtigt fokuspunkt for borgerinddragelsen, at borgeren er blevet godt forberedt til mødet af sin rådgiver. Handleplan På baggrund af evalueringen har ledergrupperne i Jobcentret og Socialafdelingen på et fælles møde opstillet følgende punkter til en fremadrettet handleplan omkring rehabiliteringsteamene. På mødet var der stor enighed om de fremadrettede udviklingspunkter samt om at opnå et tættere samarbejde mellem afdelingerne. Møde den Side 15

18 Organisering Fra 1. marts 2014 oprettes 4 rehabiliteringsteams i tilknytning til Uddannelseshuset, Job- og Aktivhuset, Sygedagpengehuset og Jobcenter Integration. Deltagerkredsen i teamene vil blive mere fast end hidtil for at oparbejde større erfaring og gensidigt kendskab blandt teammedlemmerne. Samtidig vil deltagerkredsen blive snævret ind, således at hver afdeling stiller med én repræsentant for at opnå mere ligevægt fagområderne imellem. Rådgiverne i teamet vil blive kompenseret i forhold til daglig sagsmængde. Der vil blive udviklet på både mødeleder- og referentrollen. Tværfagligt samarbejde Der skal rettes fokus på inddragelse af øvrige fagområder ad hoc. Dette kan enten ske ved at kontakte samarbejdspartnere forud for mødet (som i dag) eller ved at invitere dem med på mødet. Eksempelvis kan teammødet i Jobcentret anvendes til at afklare evt. ad hoc deltagelse af øvrige fagområder ift. den enkelte sag. I forbindelse med implementeringen af beslutning om ny organisering i forbindelse med kontanthjælpsformen skal findes en model for tidligt tværfagligt samarbejde mellem Jobcentret og Socialafdelingen i sagsforløbene. Kompetenceudvikling Der skal opstilles en kompetenceplan for udvikling blandt teammedlemmerne på tværs af afdelinger. Det prioriteres, at kompetenceudvikling planlægges og gennemføres i 2014 for deltagerne i de 4 rehabiliteringsteams. Forretningsordenen for teamene justeres som følge af evalueringen. Som opfølgning på evalueringen overvejes det, om der til sommer skal gennemføres fokusgruppeinterview i de nye rehabiliteringsteams samt genoptagelse af borgerundersøgelsen over længere tid. Bilag 1. Resultater af spørgeskema til teammedlemmer og rådgivere Bilag 2. Resultater af spørgeskema til borgere Bilag 3. Metode Evalueringsrapport FØP Beslutning: Til orientering. Møde den Side 16

19 Punkt 6. Orientering om mulighederne for mikrolån til arbejdsløse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s drøftelse notat om erfaringer med brug af mikro-lån til ledige. Sagsbeskrivelse Per Clausen har bedt om en drøftelse i om muligheden for, at Aalborg Kommune opretter en ordning med mikrolån til arbejdsløse, som man har i f.eks Aarhus Kommune. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et kort notat om baggrunden for og erfaringerne med mikro-lånsordningen i Aarhus. Bilag - Notat om erfaringer med brug af mikro-lån til ledige Beslutning: Drøftedes. Udvalget beder forvaltningen udarbejde en indstilling herom som kan indgå ifm. budgetlægningen for Møde den Side 17

20 Punkt 7. Orientering fra rådmand og direktør. 1. Beskæftigelsesrådet Nordjyllands Analyserapport 2014 omdeles på mødet til udvalgets medlemmer. 2. en orienterede på mødet om de forestående lokalerokader i Jobcenter Aalborg, som følge af den ny organisering pr. 1. marts Notat der blev omdelt på mødet er vedhæftet under lukket dagsorden pkt af hensyn privatretlige oplysninger. 3. en foreslår emner til BSU temamøder i første halvdel af 2014 oversigt/plan er vedhæftet. Udvalget godkender Mødeplanen og forvaltningen tilretter kalendere i outlook. På temamødet den opfordrer rådmanden udvalgsmedlemmerne til at komme med indspil til ideer og visioner på arbejdsmarkedsområdet. 4. en orienterer om henvendelse fra tillidsrepræsentanter vedrørende UU Aalborg af den Henvendelsen er vedhæftet. Notater udarbejdet af forvaltningen omdeles på mødet til udvalgets medlemmer. 5. Opsamling fra mødet g.d. med Foreningen Syg i Aalborg. Aftalt, at såfremt udvalgsmedlemmerne har spørgsmål fra mødet indsendes disse til jobcenterchefen der samler op sammen med referatet fra mødet, når det er modtaget. Sættes derefter på som punkt på en senere udvalgsdagsorden, hvor også SME inviteres. Beskæftigelsesrådet Nordjyllands Analyserapport 2014 Henvendelse til byrådet fra TR ere om UU-Aalborg Notater fra Jobcenteret vedrørende henvendelse til byrådet om UU-ressorcer Oversigt over temamøder i 2014 Beslutning: Til orientering. Møde den Side 18

21 Punkt 8. Eventuelt. Beslutning: Intet. Møde den Side 19

22 Punkt 9. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 20