Håndskrift VED ÅR EN VEJLEDNING udarbejdet af Nordisk Idégruppe for Håndskrift
|
|
- Arthur Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndskrift VED ÅR EN VEJLEDNING udarbejdet af Nordisk Idégruppe for Håndskrift
2 HÅNDSKRIFT VED ÅR 2000 En vejledning udarbejdet af Nordisk Idégruppe for Håndskrift Udgivet med støtte af No r d i s k Ku lt u r f o n d Undervisningsministeriet Københavns Universitet Den Grafiske Højskole Hjørring Seminarium Holmegårdskolen og Lundergårdskolen Alinea A/S Forlag Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Jyske Bank Udsendes gratis til samtlige skoler i de fem nordiske lande på eget sprog i eksemplarer, støttet af Nordisk Kulturfond og nationale sponsorer. Typografisk tilrettelægning: Bent Rohde, Henrik Birkvig Tryk: Speed Tryk, Hjørring Kopiering til undervisningsbrug med kildehenvisning er tilladt. Rekvireres fra Danmarks Grafiske Museum / Dansk Pressemuseum Brandts Passage 37 dk-5000 Odense C til kostpris + distribution: 20 kr. isbn
3 Håndskrift VED ÅR Håndskrevne tegn giver os en arv af viden og erfaring årtusinder tilbage. Opfindelser som bogtrykkunsten, skrivemaskinen og i vor tid elektronisk skrift har øget mulighederne for at fiksere talesproget i grafisk form. Og dog praktiserer vi dagligt det ældgamle håndværk at skrive med hånden. Hvor længe? Meget længe. Al forskning, erfaring og sund fornuft peger på, at forholdet mellem elektronisk skrift og håndskrift er et både-og! Vi har brug for at kunne håndskrive i mange sammenhænge Børnene skal håndskrive som støtte for udvikling af formuleringsevne og for en gunstig læseindlæring. Børnene psykisk-motoriske udvikling begrænses, hvor computeren fortrænger håndskriften, som mere end computeren involverer det hele menneske: hjerne, hjerte, hånd. I uddannelser og studier er en velfungerende håndskrift en markant og ofte afgørende støtte. I hverdagen bruges mest en hurtig notatskrift til en huskeseddel, besked, udkast eller en mere læsbar skrift til en personlig hilsen via kort, brev og kuvert. Håndskrift bemærkes og værdsættes, og nogle firmaer medtager ansøgerens håndskrift i vurderingen af personligheden. Og der kan registreres en stigende interesse for skrift med æstetiske kvaliteter skønskrift/kalligrafisk skrift til særlige formål. I vor elektroniske verden: Hånden er til rådighed døgnet rundt og hvor som helst, uafhængig af batterier og stikkontakter. Det er, som om jo flere bip-bop-lyde der er, des mere opmuntres hånden til kreativt virke og stundom tanken til refleksion, som et livsnødvendigt supplement til computerens velsignelser. K O N K L U S I O N Børnene skal lære at skrive. Ingen tvivl om det. Om der skal skrives lidt eller meget, køres i bil lidt eller meget, skrivehåndværket/kørekortet er at sammenligne: Færdighederne skal være på plads. Men hvordan? I dag kan vi opnå gode resultater på kortere tid end før ved et målbevidst arbejde, som er underbygget af forskning og erfaring. Og ikke bruge tid og kræfter på pseudoproblemet: Skrift uden eller med løkker. Det dokumenterer skolens praksis i Norden. Målet er en læselig, hurtig, personlig håndskrift og gerne tillige en mere fordringsfuld skønskrift. Valget af bogstavets form og rytme og en bæredygtig metodisk adfærd er afgørende for, om målet nås. De praktiske konsekvenser uddybes i det følgende. 1
4 Tr y k b o g s t a v e r Skriften udvikles fra det enkle til det sammensatte, tilpasset barnets muligheder. Derfor startes der i børnehaveklasse og skole med trykbogstaver, som er en let forenklet udgave af læsebogens bogstaver. Til støtte for læseindlæringen og som basis for en rytmisk grundskrift/håndskrift. Trykbogstaverne bruges i og efter skolen, når en entydig skrift er påkrævet, skriften skal fremhæves eller udnyttes i dekorativ sammenhæng. Trykbogstavernes rummer bogstavernes grundtræk i den enkleste hævdvundne form. Læseligheden i al skrift afhænger af, om identiteten kan genfindes. Derfor er trykbogstaverne basis for enhver saglig vurdering af skrift og fundamentet for god håndskrift. Trykbogstaverne hører med til skolens grundlæggende kundskaber. G r u n d s k r i f t Når trykbogstaverne er indlært form, startpunkt og bevægelsesvej er det naturligt at lære en sammenbundet skrift. Det vil i almindelighed ske ved en alder af 8-9 år. Sammenbindingen medfører en bedre bevægelsesrytme/hastighed og en ensartet afstand mellem bogstaverne, som fremmer læseligheden. Når grundskriften er automatiseret, kommer den til at tjene som grundlag for udviklingen af en letlæselig og hurtig håndskrift. For at klare denne opgave, må grundskriften som model være: 1 Let at læse. Derfor må bogstavernes kendingspræg/identitet kunne genfindes i deres nye rollespil. 2 Let at skrive. Derfor må opmærksomheden rettes mod de træk, som fremmer en god bevægelsesrytme i form og binding uden at sløre læseligheden. Og både stregføring og skriveteknik fremmes af en let venstredrejet papirplacering og en tilsvarende højrehældende skrift. Venstrehåndede må få særlig instruktion, som giver den bedste løsning for dem. binding hældning 3 Slidstærk. Derfor må vi bortvælge former og bindinger, som erfaring og undersøgelser viser ikke kan modstå slitage og overleve med identiteten i behold ved øget tempo og personligt præg. Uomgængelige svage former må plejes med omhu. 2
5 H å n d s k r i f t en er altså en model, et grundlag for håndskriften med bestemte krav til form, binding og regelmæssighed. Friheden trives bedst på en veletableret grundskrift, som ikke blokerer for individuelle træk, men tvært imod åbner for dem. Håndskrift er den personlige udformning af grundskriften. Når skriften er automatiseret og udføres i et rytmisk frit forløb, uhæmmet af ydre bremser, præges den i stigende grad af skriveren. Skriften bringes ud over modellen, får ånde og puls, bliver et levende personligt udtryk. En god grundskrift præges tidligt af skriveren. Her er et eksempel fra en 4. klasse / 10 år (DK): Alle elever har skrevet deres navne med blyant og på papir uden linjer med plads til forskelle i format og personlige træk. Denne udvikling skal ikke fremskyndes, men gro naturligt frem. For ægte personligt præg i skrivebevægelserne beror på flere forhold, pri - mært af sikre, rytmiske, hurtige bevægelser, men også af psyke, formsans og skrivemæssige udfordringer, skriveredskabet inklusive. En velfungerende håndskrift kan ligge tæt op ad grundskriften eller kan afvige mere eller mindre fra den i personlige kombinationer, forenklinger, udvidelser i form og binding. Den umiddelbare læselighed kan tabe derved og kræve en smule tilvænning, men skriftoplevelsen kan være umagen værd. En skrift, som består af sammenflikkede, tegnede bogstaver, er som regel langsom og vanskelig at læse en halvskrift, som mest af alt fortæller om forsømthed. Skrift og kultur. Det kan ikke forventes, at unge i dag skriver som unge i fx 40-årene, selv med en sammenlignelig skrivebaggrund. Der er nemlig en naturlig sammenhæng mellem en bestemt tids udtryk på områder som fx arkitektur, daglig adfærd og det grafiske udtryk i skriften. Grafologen Annelise Garde har sammenlignet de unges skrift i 70-årene og 40-årene. Skriften i vor tid er mere uregelmæssig end dengang, præget af større selvstændighed. Friere, uformelle adfærdsformer påvirker også håndskriften. Her må vi se bort fra ubehjælpsomhed, som kan henføres til forsømthed. Skriveredskabets medvirken. Et godt skriveredskab, som passer til formålet, gør godt skrivehåndværk bedre. En god blyant, fiberpen og fyldepen er tilstrækkelig til dagligt skrivearbejde for de fleste. En bredpen kan med sin stregvariation øge skriftens æstetiske kvalitet. Når vi håndskriver, designer vi vort budskab. Vi giver lidt af os selv, også i det manuelle udtryk. Ofte til glæde for både skriver og modtager. Tastatur og elektronik er i denne forbindelse mekanik uden sjæl. 3
6 Skriftoplæringen i Norden K O RT STAT U S I næsten et halvt århundrede har skrivningen i skolen været under pres. Nogle fælles fakta: Tidligt i forløbet var der 2-3 skemabundne skrivetimer i ugen, i et 7-årigt forløb timer, samt undervisning med afsluttende prøver i de ældste klasser. Undervisningen blev normalt varetaget af kvalificerede lærere med interesse for faget. Med klar opbakning fra forældre og erhvervsliv, fordi en velfungerende håndskrift var vægtig bagage på karrierens vej. Alle elever fik normalt en god skrift. Senere blev skrivning integreret i modersmålsundervisningen, normalt varetaget af klasselæreren med den fordel, at skriveøvelserne naturligt og sideløbende kunne rutinetrænes i andre skriftlige arbejder. Med den ulempe, at mange lærere savnede færdighed, viden og interesse for emnet. Timetallet blev nedskåret, trængt af lærerens mange nye forpligtelser. Skrivning blev klemt og stundom glemt. Løkker, ikke løkker. Efter 2. verdenskrig opstod hos mange lærere i Norden et ønske om en fornyelse af den gamle skråskrift, som ikke passede til nye idealer og friere adfærdsformer. Den var jo præget af eksercits, manglende identitet og skriftforfald. 1 lammekølle Mimersvej oversat til»håndskrift«. Inspirationskilden var England, som længe havde bekæmpet dette forfald via Italic, formentlig den ypperste skrift i Europa, her benævnt skønskrift/kalligrafisk skrift. Fornyelsen har været et gode for hele Norden, men den har også skabt problemer. Det nye blev i nogle skrivesystemer mistolket og forkludret i form og metode. Og skabte modstand mod at forlade kendte stier og medførte en følelsesladet kamp for at bevare løkkerne, som værende hjernens naturlige svar på skriftbevægelser, selvom stort set ingen på globalt plan bruger løkker i grundskriften. Forskningen siger da også noget andet: Sansemotorisk er det ligegyldigt, om skriften er uden eller med løkker. Tvetydige bogstaver og unødige fremmedelementer belaster naturligvis skriveprocessen. Neurofysiologisk kan der ikke tildeles nogen skriftform funktionsmæssige fordele, fordi hjernen klarer varierede former for adfærd, også på det grafiske felt. Sammenlign flere folkeslags og personers skrift! Begrebet»personlig skrift«går på tværs af løkkeproblemet og beror på helt andre vilkår, som før beskrevet. Ergonomisk er der ikke påviselige forskelle at finde i skriftformernes belastning. Dog vil en for tidlig start af bevægelser over evne, fx en sammenbundet skrift, nu og varigt kunne belaste skrivegreb, skrivebevægelser og en gunstig arbejdsstilling. Men usikkerheden om dette sæt af problemer, båret af pseudovidenskabelige postulater, har bremset udvikling og fornyelse i Norden som helhed. Samlet er grundskrift uden løkker mest udbredt i Norden, og vildfarelser med og uden løkker er på stærk retur. Der spores fra midten af 80-årene en klar fremgang i skoler/klasser, hvor der arbejdes målbevidst med skrivning af kvalificerede lærere med uddannelse på et professionelt plan. Men alt for mange elever overalt i Norden forlader skolen uden en velfungerende håndskrift. Det er overkommeligt at forbedre den situation. Her er nogle underbyggede og afprøvede bud: 4
7 Sådan genudvikles god håndskrift 1 Skriften må udvikles fra det enkle til det mere sammensatte: Trykbogstaver grundskrift håndskrift. De kvaliteter, som åbenbart er grundlaget for en god håndskrift er: Læselighed/identitet Hurtighed/rytme Holdbarhed/slidstyrke De må dyrkes fra første færd. Og samspillet mellem sanseapparat og motorik må udnyttes effektivt i indlæringen. 2 Skriften må udvikles i et aktivt samarbejde mellem lærer og elever. Eleverne må være med til at analysere former og bindinger, gode og svage løsninger og være med til at finde og reparere svagheder. Forståelsen og interessen bag arbejdet opnås netop ved at rette elevernes opmærksomhed mod sagen: bogstavet/skriften. Alle lærere med skriftlige arbejder bør støtte og følge op denne proces og medvirke til at udvikle og fastholde en læselig skrift i fagenes egne brugssammenhænge. Konkret tværfagligt samarbejde! 3 Et velfungerende skriveapparat: Arm, hånd, fingre og redskab i et koordineret samvirke er medbestemmende for, om skrivearbejdet lykkes. Derfor må en hensigtsmæssig skriveteknik (greb, bevægelser, stillinger ) opøves fra starten for gradvis at kunne stabiliseres. 4 Redskaber og materialer. Det er også af betydning, at skriveredskabet er af kvalitet, er funktionsdueligt og passer til formålet. Papirets skrivekvalitet og indretning/passende linjeafstande, også i skrivehæfter, kan være ganske afgørende for en gunstig udvikling. Der er et stort og skiftende udbud, ofte elev-tillokkende, men af ringe brugsværdi. Nogle skoler har derfor etableret et rådgivende forum af lærere, der holder sig ajour med viden og erfaring på området. 5 Skrivesystemer. Nogle lærere behersker skrivefærdighed og formidlingen af den på et underbygget plan og laver egne skriveforlæg, tilpasset eleverne og situationen. Det er en gunstig løsning. Men de fleste lærere sparer tid og kræfter ved at støtte sig til skrivehæfter med tilhørende vejledning. Her befinder vi os i et minefelt. Der er to grundlæggende strategier for skriftindlæringen. A B Opmærksomheden rettes mod skriften og indlæringen stimuleres af en reel elevinteresse for netop skriften. Former og bindinger må være bearbejdet systematisk og logisk. Undervisningsforløbet må praktisere og konkretisere en ajourført viden og erfaring, fremført i en lettilgængelig vejledning. En troværdig basis for lærerens virke og et supplement til egen viden og erfaring. Undervisning: Eleverne lærer at skrive! Opmærksomheden rettes mod stimulanser som tillokkende layout, illustrationer og opgaver med at farvelægge, som sagligt ikke vedrører skriften. Former og bindinger i øvelser er baseret på emner i sammenhæng med læsebogen eller på temaer og således tilfældige som læringsgrundlag. Læreren får ingen faglig-pædagogisk stimulans til et underbygget skriveforløb. Underholdning: Eleverne lærer ikke at skrive! 5
8 L æ re r u d d a n n e l s e n Skrivefaglæreren må være funktionsduelig på et professionelt plan, beherske håndværket, den underbyggende teori og en praksisorienteret formidling. Lærerens tilknytning til skolens praksis synes at være af stor betydning for skriveuddannelsens samlede kvalitet. Læreruddannelsen varierer meget fra land til land i Norden. Den model, der helt klart har fungeret bedst og har troværdig kvalitet, rummer lektioner, helst over et år (den manuelle træningseffekt) med afsluttende evaluering/eksamen. Censorer godkendes og fordeles ofte centralt. Skrivefaglæreren uddannes via en række kvalificerende kurser. Det eneste forum i Norden, hvor håndskrivningens skriftformer, proces og formidling dyrkes og afprøves, er i læreruddannelsen. Desværre normalt uden fast forankring og støtte i forskningsmiljøer på universiteterne. Indtil en gunstigere samvirkemodel er etableret, må dette væsentlige forum for nordisk skriftkultur, læreruddannelsen, fastholdes og udvikles. S a m m e n f a t t e n d e Det er således overkommeligt at sikre håndskriften en fremtid i skole og læreruddannelse, som svarer til dens betydning i skole og samfund mange år frem. Nordisk Idégruppe for Håndskrift danmark Christian Clemens Else Marie Frandsen Bent Rohde finland Mervi Wäre von Hedenberg island Thorir Sigurdsson norge Gunnar Guttormsgaard Øystein Sunde sverige Thomas Sigurdson sekretariat Danmarks Grafiske Museum/ Dansk Pressemuseum Brandts Passage 37 dk-5000 Odense C t: (+45) f: (+45) K I L D E R Nordisk Idégruppe for Håndskrift har her beskrevet et skriveforløb, som er underbygget af forskning, erfaring og sund fornuft, og som i praksis fører til målet: eleverne lærer at skrive. Idégruppen er her og nu kilderne. Skulle nogen være uenige med os, vil vi være taknemlige for et modspil, som er dokumenteret i forsknings- og erfaringsmateriale. 6
9 D e f i n i t i o n e r Trykbogstaver. Herved forstås bogtrykskriftens grundformer i en usammenbundet, let forenklet og normalt lodret form. Anvendes i starten for at indøve de latinske bogstavers grundtræk og støtte læseindlæringen.. Herved forstås en sammenbundet, rytmisk og normalt højreskrå modelskrift med grundformernes identitet bevaret, uden eller med løkker. Anvendes som grundlag for udvikling af en god håndskrift. Håndskrift. Den personlige udformning af grundskriften. Skønskrift/kalligrafisk skrift. En håndskrift med særlige æstetiske kvaliteter i form, binding, streg og helhed. Bogstavplancher og termer Bogstavplancherne gengivet i håndskrevet form er vejledende. Der indgår enkelte alternativer, for uvæsentlige detaljer må ikke bremse en gunstig udvikling af skriften, fx kan versalerne i trykbogstaverne samt former og bindinger i skønskriften bruges i grundskriften. Og forholdet mellem bogstavernes mellem-, over- og underlængde kan tilpasses nationale traditioner og bestemmelser. De nordiske termer for skriftformer er medtaget til orientering. M Å L E T En læselig, hurtig, personlig håndskrift til alment brug og en mere krævende skønskrift/kalligrafisk skrift til særlige formål. 7
10 Nordiske termer S K R I F T F O R M E R D A N M A R K F I N L A N D I S L A N D Samlende begreb / betegnelse for alle skriftformer Håndskrivning / Håndskrift Käsialakirjoitus / Käsiala Handskrivning Handskrift / Skrift Trykbogstaver Tekstaus pysty vino Textning rak lutande Prentstafir Mallikirjoitus / Tyyppikirjoitus / Käsialakirjoitus Skrivstil Tengd grunnskrift med løkker Tengd lykkjuskrift Håndskrift / Personlig håndskrift Persoonallinen käsiala Personlig handstil Persónuleg handskrift Skønskrift/ Kalligrafisk skrift Kalligraafinen kirjoitus Kalligrafisk handstil Skrautskrift / Fagurskrift 8
11 for skriftformer N O R G E S V E R I G E F Æ R Ø E R N E G R Ø N L A N D Håndskrift Handskrivning Handskrift Allaaseq Trykkskrift / Grunnformer Textning rak lutande Prentstavir Naqinnerit naqitaasiukkat Sammenbundet skrift med staver / Stavskrift / Grunnskrift /Skrivstil vi ongum lykkjum Sammenbundet skrift med løkker / Løkkeskrift / Grunnskrift Bunden ögelskrift putuliisarluni Personlig skrift Personlig handstil Handskrift Allaaseq Prydskrift/ Kalligrafisk skrift Kalligrafisk handstil Fagurskrift Kusassakkamik allaaseq 9
12 Danmark Norge Grønland 29 bogstaver Trykbogstaver Trykkskrift Naqinnerit naqitaasiukkat Grunnskrift Skønskrift/ Kalligrafisk skrift Kusassakkamik allaaseq 10
13 Finland Sverige 29 bogstaver Tekstaus Textning Skrivstil / skrivstil Kalligraafinen kirjoitus Kalligrafisk handstil 11
14 Island Færøerne/Føro y a r øå éö Prentstafir Prentstavir Tengd grunnskrift Skrautskrift Fagurskrift 12
15 Nordisk Idégruppe for Håndskrift Stiftet 16. januar 1993 med støtte fra Nordisk Kulturfond Formål Struktur Styrke håndskrivning i de nordiske lande. Målet søges nået ved at 1 etablere udveksling af viden og erfaring om håndskrivning: skriftform, skriveproces, formidling og historisk udvikling. 2 skabe kontakt mellem personer, der i særlig grad og på særlig måde dyrker skrift og design med henblik på undervisning og forskning. Idégruppen består af 1-3 medlemmer fra hvert af landene Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Der lægges vægt på, at gruppen samlet råder over en bred ekspertise. Den kan supplere sig midlertidigt til løsning af specielle arbejdsopgaver eller afvikling af arrangementer. Gruppen kan inddrage personer med specialviden i fx anatomi, neurologi, psykologi, grafologi, ergonomi og skrifthistorie. Vilkår for medlemsskab 3 udvikle og bevare værdifulde hånd- og redskabsteknikker 4 tage initiativ til oplysning og bidrage til at afklare problemer vedrørende håndskrivning Et medlem forudsættes at virke for formål og opgaver og at være i besiddelse af en udviklet teoretisk viden og/eller manuel formåen på kalligrafiens eller håndskrivningens område, have skrevet bøger, bogafsnit, artikler og/eller lignende om håndskrivning og skrift på et anerkendt fagligt niveau.
16 g ru n d l aget for en god håndskrift: Læselighed / identitet Hurtighed / rytme H o l d b a rhed / slidstyrke Nordisk Idégruppe for Håndskrift
Gyldendal 2009 Skriv! Grundskrift 2 Annie Hjort Pedersen
Skriv! Grundskrift 2 øver og kvalificerer børnenes færdigheder i at skrive grundskrift i hånden. Bogstavernes sammenbinding, papirets placering, skrifthældning, skriveteknik og en passende afstand mellem
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereEN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer
EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereområde-fag Flakkøretøjer
Odense Tekniske Skole Uddannelsesindgang Mekanik, Transport og logistik Afdeling Transport og Logistik Uddannelsesfamilie Transport og Logistik Uddannelse Renovationschauffør Speciale 49-55, 20, 22, 24,
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015/2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs merePERSONDATAFORORDNINGEN ER DIN ORGANISATION KLAR TIL DEN NYE VIRKELIGHED?
PERSONDATAFORORDNINGEN ER DIN ORGANISATION KLAR TIL DEN NYE VIRKELIGHED? PERSONDATA I NYE RAMMER... PERSONDATAFORORDNINGEN ER EN REALITET. DERMED BØR VIRKSOM- HEDER OG OFFENTLIGE MYNDIGHEDER NU BEGYNDE
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereMINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse
MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereForfatter: Sanne Nørgaard Larsen Cand.mag. i retorik, grafiker og kommunikationskonsulent hos Rambøll By og Trafik
En god visuel fremstilling kan skabe overblik, vise sammenhænge og levere blikfang. Men hvordan gør man? Den praktiske side giver råd til at få din visuelle kommunikation til at hænge sammen. Bibliografisk
Læs mereBegynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL
Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereTur til Taleinstituttet 18. maj 2015.
Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets
Læs mereIT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd
IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)
Læs mereDen digitale Skoleforvaltning
Den digitale Skoleforvaltning Forvaltningsledelsen i Skoleforvaltningen har godkendt, der udarbejdes kommissorium for projektgruppe til opdere og samle Skoleforvaltningens stregier for arbejde med it i
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereGrafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje
Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG
FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand
Læs mereBIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK
BIRKVIGS TYPO GRAFISKE henrik MOSAIK 2 pdf-version grafisk litteratur 2 3 Et-tegnet & Det første? Et af historiens allerførste eksempler på ligaturen et. Fra Pompeji 79 e.kr. Knytter to ligeværdige sammen
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereDANSK FÆGTE-FORBUND. Talentudviklingsprojektet. Fægtemærkehåndbog for trænere og ledere
DANSK FÆGTE-FORBUND Talentudviklingsprojektet Fægtemærkehåndbog for trænere og ledere D A N S K F Æ G T E - F O R B U N D Fægtemærkehåndbog for trænere og ledere Af: Alexander Normann Jørgensen Dansk Fægte-Forbund
Læs mereDØMMEKRAFT. i byggeriet
dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening
D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere
Læs mereKammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv.
1 Chr.borg Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv. Nej, ikke os. Pæne, nærmest anonyme mennesker. Men vi har flag fra mange lande:
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereForord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.
D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereLæsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup
Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til
Læs mere2. Årgangs Uge Om DIGTE. Mariannes værksted om Halfdans ABC. www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 0
2. Årgangs Uge Om DIGTE Mariannes værksted om Halfdans ABC www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 0 Skriv versene her A B C D E TEGN HER www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 1 Skriv versene her _ F
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereskarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mere1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse
Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,
Læs mereTil sagsbehandlere og plejefamilier
Til sagsbehandlere og plejefamilier Hvad er MTFC? Servicestyrelsen har siden 2007 med stor succes samarbejdet med flere kommuner og private familieplejeorganisationer omkring implementering af MTFC. MTFC
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereTIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23
tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende
Læs mereVELKOMMEN HOS OS! EN ARBEJDSPLADS MED ET PLUS FOR GODT ARBEJDSMILJØ
VELKOMMEN HOS OS! EN ARBEJDSPLADS MED ET PLUS FOR GODT ARBEJDSMILJØ DIT NYE FÆLLESSKAB DET ER MIN OPGAVE AT SØRGE FOR, AT DU OG DINE KOLLEGER FØLER JER HJEMME OG FÅR ET GODT ARBEJDSLIV I ALLIANCE+ Hjerteligt
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereArbejdsmiljø og Computermus
branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Lindehøjskolen
Skolebestyrelsesmøde Lindehøjskolen Torsdag d. 21. november kl. 19 21.30 1. SFO 3. klasse opgaven Besøg af Helle Skjødt og Michael Larsen. 2. Orientering Formanden Skoleledelsen Eleverne Andre 3. Trafikforum:
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.
Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereNÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED
NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.
Læs mereStrategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2014-2016 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mere1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Læs mereKom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael
Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.
Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000
Læs mereARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK
APV ARBEJDETSTEKNIK ARBEJDSTEKNIK Medarbejdere skal have modtaget en god og fyldestgørende instruktion i, hvordan de løfter og håndtere varer ifm. deres arbejdsopgaver. Det er købmandens pligt at sørge
Læs mereKvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus
Læs mereSamskabelse på den gode måde
PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mere