Folkesundhed Aarhus. Beskrivelse af indsatser i henhold til forløbsprogrammerne for diabetes type 2, hjertekarsygdom og KOL. 1.
|
|
- Jonathan Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkesundhed Aarhus Beskrivelse af indsatser i henhold til forløbsprogrammerne for diabetes type 2, hjertekarsygdom og KOL Indhold 1. Baggrund 2 2. Overordnet formål for kronikerindsatsen 2 3. Målgrupper 3 Type 2 diabetes 3 KOL 4 Hjertekarsygdom 5 4. Socialdifferentieret indsats 7 5. Sundhedsbegreb og sundhedspædagogik 7 Det åbne Sundhedsbegreb: 7 Pædagogik: 7 6. Læringsforudsætninger 8 7. Kursustilbud 8 Hverdag i forandring 9 Sygdom mad & motion 9 Tilbud om træning 9 Praktisk madlavning 9 Grafisk præsentation af aktiviteter under forløbsprogrammerne Monitorering og evaluering 10 Litteratur 12 1
2 1. Baggrund I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev amterne nedlagt. Danmark blev inddelt i fem regioner, og mange kommuner blev sammenlagt. Opgaver, som de tidligere amter havde haft ansvar for, blev fordelt mellem de nye regioner og de nye kommuner. Således overtog kommunerne ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. I samarbejde med regionerne overtog kommunerne også ansvaret for den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme, hvor særligt kronikerområdet udgør en stor udfordring. For at løse opgaven har de enkelte regioner i samarbejde med kommuner og Sundhedsstyrelse udarbejdet forløbsprogrammer for de tre store kronikergrupper: diabetes type 2, KOL og hjertekarsygdom (AKS). Programmerne skal medvirke til at sikre, at sundhedsvæsnet agerer proaktivt i forhold til borgere med kroniske sygdomme. To centrale punkter i forløbsprogrammerne er at forbygge progression i sygdommen og begrænse eller udskyde evt. komplikationer. Samtidig er fokus rettet mod at understøtte borgerne i at udøve egenomsorg og mestre livet med kronisk sygdom. Forløbsprogrammernes primære mål er at sikre: Anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats En fælles standard for behandling, kontrol og rehabilitering af patienter med diabetes type 2, KOL og hjertekarsygdom Fælles forståelse for opgavefordeling Fokus på inddragelse af patientens egne ressourcer Koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter Velfungerende overgangene mellem sektorerne. Forløbsprogrammerne er et dynamisk redskab, som løbende bliver tilpasset ny evidens og ændringer i kliniske retningslinjer. For at sikre implementering i praksis er der for hver sygdomsgruppe nedsat en implementeringsgruppe med repræsentanter fra region, kommuner og almen praksis. Implementeringsgrupperne følger indsatsen og drøfter, hvordan den kan udvikles (1,2,3). 2. Overordnet formål for kronikerindsatsen Folkesundhed Aarhus har i løbet af 2012 videreudviklet det lægehenviste sundhedsforløb for borgere med diabetes type 2, KOL og hjertekarsygdom. Ønsket er at imødekomme det stigende kursistflow, som vi oplever i forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammerne. Samtidig ønsker vi at give mulighed for at differentiere indsatsen til den enkelte borgers behov og ressourcer. I den forbindelse har vi udarbejdet en indsatsteori, som blandt andet beskriver det overordnede formål: 2
3 At borgere med kronisk sygdom arbejder med egen motivation til forandring af livsstil og udvikler samt udnytter (handle)kompetencer, der understøtter en varig sundhedsfremmende forandring. 3. Målgrupper Type 2 diabetes Type 2 diabetes (T2DM) udgør en af de største sundhedsmæssige udfordringer for det danske sundhedsvæsen i de kommende år. I Danmark er der ca borgere med diagnosticeret T2DM. Det anslås, at et tilsvarende antal danskere har T2DM uden at vide det. Hertil kommer en stigende tilvækst i antallet af personer med T2DM, med op til nye tilfælde per år. Samtidig er debutalderen faldende. Omkring danskere har forstadier til T2DM, også kaldet prædiabetes. De har dermed en øget risiko for at udvikle T2DM. Den selvrapporterede prævalens af diabetes er 4 % blandt den voksne befolkning i Region Midtjylland. Det svarer til ca personer. Heraf har ni uf af ti TMD2. De årlige samfundsøkonomiske omkostninger af diabetes (både type 1 og type 2) er 31,5 mia. kr. eller 1,9 % af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). De direkte udgifter til diabetes udgør årligt omkring 22 mia. kr. Heraf går 17,5 mia. kr. til plejesektoren, mens 4,5 mia. kr. bliver anvendt på behandling af diabetes og afledte komplikationer (2). Folkesundhed Aarhus modtager lægehenviste borgere med diabetes ud fra følgende kriterier: Borgere med prædiabetes (IFG, IGT, tidligere GDM se Tabel 1) henvises til relevante forebyggelsestilbud i kommunalt regi Patienter med T2DM henvises til relevante rehabiliteringstilbud i kommunalt regi For alle diagnoser gælder det, at henvisning til kommunale forebyggelses- eller rehabiliteringstilbud tilbydes på diagnosetidspunktet (2). Tabel 1: Diagnostiske kriterier for IFG, IGT, GDM og T2DM. Diagnose Diagnostiske kriterier Faste plasma glukose mmol/l 2 timers plasma glukose mmol/l Impaird Fasting Glucose (IFG) 6,1-6,9 <7,8* Impaired Glucose Tolerance (IGT) <7,0 7,8 & <11,1 Gestationel Diabe- >9,0 3
4 tes Mellitus (GDM) Type 2 Diabetes Mellitus (T2DM) 7 11,1 Evidens De personer, der i den diagnostiske udredning bliver klassificeret som havende IFG, IGT eller tidligere GDM, har så høje faste glukoseværdier, at deres risiko for at få T2DM er betydelig forhøjet. Der er videnskabelig dokumentation for, at livsstilsinterventioner vil mindske denne risiko. Personer med disse diagnoser er således også inkluderet i forløbsprogrammet. Diagnosen T2DM kræver to diagnostiske værdier på to forskellige dage eller oplagte symptomer og én diagnostisk værdi. Korrekt diagnose er af væsentlig betydning, da patienter med T2DM har en betydelig øget dødelighed og sygelighed. Systematiske forløb for disse patienter med kontrol, livsstilsændringer, farmakologisk behandling og rehabilitering kan ændre prognosen for patientgruppen (2). KOL KOL er en folkesygdom med store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Det anslås at ca mennesker i Danmark lever med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, heraf har betydende KOL (Gold 2-4) og har svær KOL. Svær KOL er defineret ved, at lungefunktionen er reduceret til under 50 % af forventet værdi (4). Tabel 2: GOLD klassifikation Sværhedsgrad FEV1 værdi i % af forventet FEV1-værdi Typiske symptomer Mild 80 % Oftest ingen, evt. hoste og opspyt Moderat 50 % FEV1 <80 % Opspyt, hoste, åndenød ved anstrengelse Svær 30 % FEV1 <50 % Åndenød, hoste, opspyt og hyppige nedre luftvejsinfektioner Meget svær FEV1 <30 % eller FEV1 <50 % og respirationssvigt Som ved svær KOL, men blot mere udtalt. Ofte hyppige indlæggelser pga. forværring 4
5 KOL- patienter har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 7 dage, hvilket er den næst hyppigste indlæggelsesårsag i Danmark (5). Sygdommen er forbundet med høj dødelighed. I 2007 var KOL årsag til 3497 dødsfald, hvilket svarede til den fjerde hyppigste dødsårsag (6). Folkesundhed Aarhus tilbyder rehabilitering til lægehenviste borgere med KOL i mild og moderat grad og MRC-grad 3 eller mere. Tabel 3: MRC-Skala Trin Grad af åndenød ved aktivitet Ingen åndenød undtagen ved 1 kraftig anstrengelse. Åndenød ved hastværk og gang 2 op ad bakke. Går langsommere end andre i samme alder pga. åndenød eller 3 må stoppe for at få luft ved almindelig gang i fladt terræn. Stopper for at få luft efter ca m eller nogle få minutter ved gang i fladt terræn. Kan ikke forlade huset pga. 5 åndenød eller får åndenød ved af- og påklædning. Rehabiliteringen er fokuseret på borgerens håndtering af en hverdag med KOL. I rehabiliteringsforløbet indgår sygdoms- og behandlingsforståelse, ernæringsvejledning, træning og psykosocial støtte som grundlæggende elementer. Desuden tilbydes borgeren støtte og vejledning til rygeafvænning. Evidens Rehabilitering til KOL patienter viser sig at øge patientens livskvalitet og fysiske funktionsniveau. Desuden mindskes antallet af patientens indlæggelsesdage. Endeligt fremmer et rehabiliteringsforløb den sociale kontakt. Mange KOL-patienter oplever således, at forløbet er medvirkende til at bryde den isolation, hyppigt er årsag til (7). Hjertekarsygdom Mere end personer i Danmark lever med hjertekarsygdom. Hjertekarsygdom er det sygdomsområde, der er årsag til flest indlæggelser og sengedage i Danmark. Hvert år indlægges mere end voksne danskere med hjertekarsygdom, og mange har flere indlæggelser. Det drejer sig således om mere end sengedage årligt, hvilket svarer til 12% af alle indlæggelser og 13% af alle sengedage. 5
6 Hjertekarsygdom er hvert år årsag til mere end dødsfald i Danmark. Sygdommen er dermed sammen med kræft den hyppigste dødsårsag i Danmark. Samtidig er hjertesygdom årsag til betydelig funktionsbegrænsning og nedsat livskvalitet for et stort antal mennesker (6). Hjertekarpatienter kan overordnet inddeles i følgende fem grupper: Patienter med akut symptomgivende iskæmisk hjertesygdom (i praksis patienter med akut koronar syndrom (AKS)) Patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom Patienter med hjertesvigt Patienter med åreforkalkning i benene Patienter med apopleksi. Hjerterehabilitering efter blodprop i hjertet og svær hjertekrampe inddeles i 3 faser Fase 1: den akutte behandling til udskrivelse. Rehabilitering foregår i sygehusregi. I forbindelse med udskrivelse og overgang til fase 2 planlægges et individuelt rehabiliteringsforløb. Fase 2: fra udskrivelse indtil patienten er tilbage på job eller er blevet i stand til at klare hverdagens aktiviteter. Rehabilitering har indtil nu foregået i sygehusregi, men Forløbsprogrammet for Hjertekarsygdom åbner op for, at dele af rehabilitering efter individuel vurdering kan foregå i kommunalt regi. Fase 3: den sene opfølgningsfase og vedligeholdelsesfase. Rehabilitering foregår som hovedregel i kommunalt regi. Folkesundhed Aarhus modtager lægehenviste borgere med hjertekarsygdom til hjerterehabilitering i fase 3 1 (den sene opfølgningsfase og vedligeholdelsesfase). Fra september 2011 til december 2012 indgår Folkesundhed Aarhus i et Ph.d projekt 2 og vil i denne periode modtage borgere med kronisk hjertesygdom, som har oplevet en akut forværring i form af AKS (blodprop i hjertet eller svær hjertekrampe), til hjerterehabilitering i fase 2. Evidens Undersøgelser viser, at deltagelse i et fuldt rehabiliteringsforløb efter hjertekarsygdom øger sandsynligheden for, at patienten kan vende tilbage til et meningsfuldt liv. Patientens fysiske, psykiske og sociale muligheder for at opretholde og deltage i det daglige forbedres gennem rehabilitering, og risikoen for genindlæggelse mindskes (8). 1 Rehabilitering i fase 3 er rettet mod en bred gruppe af hjertekarpatienter (forhøjet blodtryk og kolesterol, stabil iskæmisk hjertesygdom, AKS patienter etc.) 2 Shared care rehabilitering efter Akut Koronar Syndrom v. M.D Jannik Bertelsen 6
7 4. Socialdifferentieret indsats Det er velkendt, at de bedre uddannede med høj indkomst har en relativt længere middellevetid med flere raske leve år end borgere med kortere uddannelse og lavere indtægt. Der er ligeledes en dokumenteret øget sygelighed blandt befolkningsgruppe med kort uddannelse. Derfor er forekomsten af hjertekarsygdom, diabetes og KOL højere blandt kortuddannede, og samtidig er overlevelse efter hjertekarsygdom dårligere for denne befolkningsgruppe (9, 10). Disse forskelle hænger blandt andet sammen med forskelle i sundhedsadfærd og levevilkår. Dertil er der en tendens til, at veluddannede borgere er bedre til at benytte sundhedstilbud og navigere i sundhedsvæsnet. For at imødekomme denne problemstilling har Folkesundhed Aarhus mulighed for at tilbyde et udvidet individuelt tilpasset rehabiliteringstilbud til udsatte borgere (kontanthjælpemodtagere, kort uddannede, enlige eller borgeren med andre individuelle belastninger). Efter individuel vurdering tilbydes opfølgende samtale(r) med kontaktperson, diætist, sygeplejerske eller fysioterapeut. For borgere med sprogbarrierer tilbydes undervisning, vejledning og træning på tyrkisk, arabisk, somalisk og farsi i satellitafdelinger i Aarhus Vest. Folkesundhed Aarhus arbejder desuden på at udvikle et kursustilbud målrettet borgere med behov for særlig støtte til at fastholde livsstilsændringer. Her vil der være fokus på deltagerinvolvering, netværk og tilbud i borgerens lokalmiljø. 5. Sundhedsbegreb og sundhedspædagogik Det åbne Sundhedsbegreb: Hos Folkesundhed Aarhus karakteriserer vi sundhed som en indre sammenhæng, medbestemmelse og balance mellem over- og underbelastning. Det er det enkelte menneske, der sætter sine egne mål. Vi respekterer disse mål, og derfor skal vi som medarbejdere medtænke kultur og kontekst, så vi er åbne overfor individuelle variationer i mål og livsbetingelser. Vi forstår sundhed som en følelse af livsmod og livsglæde, hvor den enkelte er i stand til at klare hverdagens mange, forskellige situationer. Mennesker kan med den forståelse være sunde, selvom de er syge, eller usunde selvom de er raske. Det handler simpelthen om, hvordan livet (op)leves (11). Pædagogik: Når vi skal støtte mennesker i selv at klare hverdagens mange situationer både helbreds og livsstilsmæssigt er det nødvendigt at anvende en pædagogik, som harmonerer med dette virke. 7
8 Aron Antonovsky har forsket i, hvorfor nogle mennesker på trods af stressorer holder sig raske, hvor andre bliver syge. Han kalder sit studie salutogenese i modsætning til den traditionelle biomedicinske tilgang, patogenese, som beskæftiger sig med, hvorfor folk bliver syge. Antonovsky har dokumenteret, at meningsfuldheden og oplevelsen af sammenhæng er centrale elementer, når det drejer sig om man har et godt helbred. Det er følelsen af meningsfuldhed, der afgør om man føler, at en sag er værd at beskæftige sig med. Om det, man står overfor, er en overkommelig udfordring eller et uoverstigeligt problem. Om man orker at lave om på sine vaner, om man tør, om man kan se/finde meningen med det (12). Samtaler og undervisning hos Folkesundhed Aarhus finder sted med en anerkendende tilgang således, at de uden løftede pegefingre - medvirker til, at det enkelte menneske oplever en mening med at få tilført ny viden og fysisk træning. Vi tager afsæt i de helbreds-, eksistentielle og sundhedsspørgsmål i den rækkefølge, de melder sig. Undervisningen på kurserne er deltagerorienterede, således vi knytter vores formidling af viden an til de cases, kursisterne selv bringer på bane undervejs. (13,14,15,16,17). 6. Læringsforudsætninger Hos Folkesundhed Aarhus tilpasser vi vores aktiviteter, så de bedst muligt omfavner deltagernes forskellige læringsforudsætninger. Vi lægger særlig vægt på, at: deltagernes sociale- og kulturelle baggrund samt familieforhold har betydning. Det vil sige, at deltagernes handlekompetence og erfaringer med hverdagslivet er forskellige. deltagerne sammensættes på hold på tværs af alder, uddannelse og sygdomsbelastning. deltagernes erfaring med vaneændring, vidensniveau i forhold til deres kroniske sygdom og oplevelse af sammenhæng vil være forskellig. deltagerne som udgangspunkt ikke kender hinanden eller underviseren. Enkelte af kursisterne kan dog have underviseren som kontaktperson. 7. Kursustilbud Alle forløb hos Folkesundhed Aarhus begynder med en indledende samtale med en varighed på min. Samtalen føres med en faguddannet sundhedskonsulent. Den har en støttende og motiverende karakter, og formålet er at afklare borgerens specifikke situation og behov. Ved den indledende samtale træffer borgeren aftale om start på rehabiliteringsforløb. Der er to indgange: Borgeren kan begynde med et generelt forløb om forandring af vaner, motivation og mestring, eller borgeren kan starte direkte på det sygdomsspecifikke forløb. 8
9 Hverdag i forandring På det generelle forløb, som har titlen Hverdag i forandring, er undervisningen alment anlagt. Forløbet fungerer som et introduktionsforløb for borgere, der vurderer, at de har brug for ekstra støtte til livsstilsforandringer eller tidligere har haft dårlige erfaringer med forsøg til sådanne. Forløbet strækker sig over 6 uger med undervisning en gang om ugen i to timer. Sygdom mad & motion Det sygdomsspecifikke forløb foregår som en blanding af undervisning, debat og erfaringsudveksling. Forløbet indeholder grundlæggende tre emner: præsentation og sygdomsforståelse ved en sygeplejerske, ernæringsvejledning ved en klinisk diætist og vejledning om fysisk aktivitet ved en fysioterapeut. Emnerne er særligt tilrettelagt med hensyn til den specifikke diagnose. Forløbet varer i 5 uger med undervisning en gang om ugen i to timer. Tilbud om træning Når borgeren starter på et rehabiliteringsforløb, får vedkommende tilbudt et fem ugers introforløb i træning. Træningen, som varer en time en gang om ugen, ligger udover den undervisning, som kører på forløbet. Når introforløbet er overstået, er der mulighed for at forsætte med at træne hos Folkesundhed Aarhus. Borgeren får tildelt 20 klip til træning. Alt efter ønske om intensitet kan borger således forsætte træningen en gang om ugen i 20 uger eller to gange om ugen i 10 uger. Alle træningssessioner foregår under ledelse af en fysioterapeut. Praktisk madlavning Endelig tilbyder Folkesundhed Aarhus kursister på de forskellige forløb at tilberede sund mad i praksis. Med udgangspunkt i de 8 kost- og motionsråd mødes man i køkkenet og laver mad sammen med en klinisk diætist. Der er mulighed for at vælge i alt fire sessioner med praktisk madlavning, og ved hver session er der er nyt emne som tema for madlavningen. 9
10 Grafisk præsentation af aktiviteter under forløbsprogrammerne 8. Monitorering og evaluering Monitorering af indsatsen foregår løbende og er baseret på udtræk fra borgerjournal. Formålet med evalueringen er at dokumentere effekten af indsatsen i forhold til den opstillede indsatsteori samt at bidrage til vidensopsamling og udvikling af indsatser og aktiviteter. Det er en særlig udfordring, at de enkelte forløb er individuelt sammensat efter borgerens behov og ressourcer. Der evalueres således på en indsats, hvor indholdet kan variere. Det forventes dog, at en stor del af kursisterne vælger et forløb over en grundmodel, som udover indledende og afsluttende individuel samtale vil bestå af forløbene Hverdag i forandring, Træningsmodul og et sygdomsspecifikt modul. Data indsamles ved hjælp af selvudfyldte spørgeskemaer, som deltagerne udfylder i forbindelse med den indledende samtale og ved 6 måneders statussamtale. Derudover indsamler Folkesundhed Aarhus objektive data i form af kondital, gangdistance, vægt og BMI i forbindelse med deltagelse på træningsmoduler. Tabel 4. Oversigt over datakilder og dataindhold Datakilde Dataindhold Borgerjournal Køn 10
11 Alder Oprindelsesland Samlivsstatus Henvisende læge Kursustilbud Fremmøde Produktionstal Antal henvisninger Antal forløb og samtaler Basisskema* SF12 (selvvurderet helbred og livskvalitet) Sundhedsvaner Motion Rygning Alkohol Netværk og samvær Uddannelse og beskæftigelse Test (træningsmodul) Kondital eller gangdistance Vægt BMI Opfølgningsskema** Ændring af sundhedsvaner Handlekompetence og mestring *udfyldes ved indledende samtale og 6 mdrs. statussamtale **udfyldes ved 6 mdrs. statussamtale Det har ikke været muligt at finde et valideret spørgeskema som opfylder vores behov for at måle på ændring af sundhedsvaner og udvikling af handlekompetencer. Vi har derfor selv udarbejdet et spørgeskema, som anvendes frem til evaluering af indsatsen i efteråret Herefter tages der på ny stilling til mulighederne for at anvende et valideret spørgeskema. 11
12 Litteratur 1. Forløbsprogram for hjertekarsygdom. Fokus på rehabilitering efter blodprop i hjertet og svær hjertekrampe. Region Midtjylland Forløbsprogram type 2 diabetes. Region Midtjylland Forløbsprogram for KOL. Region Midtjylland Østerbroundersøgelsen. 5. KOL indlæggelser i Danmark.. Statens institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark Statens Institut for folkesundhed. 7. KOL Kronisk obstruktiv Lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. København Sundhedsstyrelsen. Hjerterehabilitering en medicinsk teknologivurdering Koch, Mette B et al social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden Statens institut for folkesundhed. København Meillier, Lucette. I gang igen efter blodprop i hjertet socialt differentieret hjerterehabilitering. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Wackerhaussen, Steen. Et åbent Sundhedsbegreb mellem fundamentalisme og relativisme. 12. Antonovsky, Aron. Helbredets mysterium, 1. udgave, 6. oplag, Hans Reitzels Forlag Proschaska, O. James. Et al.: The Transtheoretical Model and Stages of Change. Jossey- Bass Publishers, San Francisco Mabeck, Carl Erik. Den motiverende samtale. Pjece fra Dansk Almen Medicin Jensen, Torben K og Johnsen, Tommy J: Sundhedsfremme i teori og praksis. Philosophia Thybo, Peter: Social læring og social identitet i et salutogenetiskt perspektiv Jensen, Bjarne Bruun: Et sundhedspædagogisk perspektiv på sundhedsfremme og forebyggelse i Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus
Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereHandleplan. Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis (røde borgere)
Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Vest, Sussie Østerby Beskriv målgruppen Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs merePATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER
NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereEn moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereServiceinformation. Rehabiliteringstilbud for borgere med KOL. jf. Sundhedslovens 119
Serviceinformation Rehabiliteringstilbud for borgere med KOL jf. Sundhedslovens 119 Hvad er Rehabiliteringstilbud for borgere med KOL? Ifølge sundhedslovens 119 er det kommunernes ansvar at skabe rammer
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mere20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre!
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt 20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! De sidste fire år har været ned ad bakke. Jeg var aktiv hver dag, kunne gå ud, cykle,
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereServiceinformation. Rehabiliteringstilbud for borgere med type 2-diabetes. jf. Lov om social service 119
Serviceinformation Rehabiliteringstilbud for borgere med type 2-diabetes jf. Lov om social service 119 Hvad er Rehabiliteringstilbud for borgere med type 2-diabetes? Ifølge Sundhedsloven 119 er det kommunens
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereAnsøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.
Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1
Læs mereAt sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan?
Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Jeanette Magne Jensen, Ph.D., lektor i sundhedspædagogik Institut
Læs mereJob og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereSund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Læs mereKombinationsstillinger
Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereSundhedsfremme og empowerment i hverdagen
Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereTil deltagerne i Randersklyngen* UDKAST
Regionshospitalet Randers Afdelingbetegnelse Skovlyvej 1 DK-8900 Randers Tel. +45 8910 2000 Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Der er møde i Randersklyngen d. 26. januar 2009 kl. 14.00 16.00 i mødelokalet
Læs mereMinikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder
Minikonference Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d., programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder CFK folkesundhed og kvalitetsudvikling Koncern
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereProjekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016
Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 2013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på brobygning
Læs mereRAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser
RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser 1 Viden, vækst og velfærd Rapportering af tilfredshed
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereProjektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø
Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereYdelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereFolkeoplysningens Hus for Sundhed og Aktivitet Vester Alle 8, 8000 Århus C
Folkeoplysningens Hus for Sundhed og Aktivitet Vester Alle 8, 8000 Århus C MÅL Et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft og forebyggelse via viden og handling. Folkeoplysningens Hus for Sundhed og
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereForebyggelsesstrategi
Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereHygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!
Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereUdmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.
Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereIndsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mere