Diskurs og institution i børneforsorgen bl.a. om tidlig indsats

Transkript

1 Diskurs og institution i børneforsorgen bl.a. om tidlig indsats Forskningschef Frank, Forskningscenter for Socialt Arbejde, Metropol Side 1

2 Gentagelse og forskydning Aktuelle tanker og ideer sætter sig i fremtiden - Diskurser Nuværende handlinger har betydning for fremtiden Institutioner og organisationer Samspil på et afgrænset område som børneforsorgen Samspil mellem børneforsorg og andre områder Historien gentages ikke, men diskurser og institutioner forskydes og fornys Side 2

3 Tidlig indsats oprindeligt I forarbejder til loven i 1905 formuleres en risikotanke. Det frygtes at forsømte børn og unge kan udvikle sig til forbryderske: at børnene på grund af deres nærmeste opdrageres mangel på god vilje eller evne opvokse således, at de med vished kunne ventes at skulle udvikle sig til byrde og skade for samfundet. (Betænkning om statstilsyn med børneopdragelsen, 1895:8, kaldes i det følgende Bet.1895) Side 3

4 De udsatte børn i Danmark Børneretten sikring af samfundet.. at når et lem lider, så lider det ganske legeme. Og dette sidste må blive tilfældet med enhver stat, der, som man siger, opfostrer en ormeyngel i sin egen barm; thi da de forladte og forsømte børn ikke lære noget godt og nyttigt af andre, så lære de af sig selv og de forføreriske eksempler, det altid have for øje, at gjøre ondt, og det vare ikke længe, før de hævne sig både på de samfund, der ikke antog sig deres barndom og gjorde børneretten fyldest, og på de enkelte, som kunde, men ikke vilde række dem en hjælpsom hånd... (C.C. Møller 1848:7) Side 4

5 Tidlig indsats i dag Gennemgående tema for love siden 1993 Tidlig opsporing indebærer en skærpet opmærksomhed på bekymrende adfærd hos eller bekymrende forhold omkring et barn fra fagpersoner i dagtilbud, skole og sundhedsplejen. Tidlig forebyggelse indebærer, at fagpersoner er opmærksomme pa at hindre et problem i at opstå. Tidlig indsats indebærer, at fagpersoner så vidt muligt afhjælper problemer via en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats. (Håndbog om Barnets Reform 2011:69) Side 5

6 Forskningscenter for socialt arbejde Børneforsorgen mellem fattigvæsen, skolevæsen og Sundhedsvæsen. Fattigvæsen Fattigvæsnet leverer børn som ikke har forældre og/eller er kriminelle eller forsømte Sundhedsvæsen Skolevæsen Børnefors orgen Skolevæsen leverer børn som pjækker og bryder skolens disciplin Sundhedsvæsnet leverer børn som ikke kan helbredes, er handicappede eller har et dårligt psykisk helbred Børneforsorgen skal håndtere disse børn, og kan ikke selv bestemme om de skal tilbage til de Socialrådgiver dage 2013 Frank Side 6 andre væsner

7 Diskurser i 1905 barnet som objekt Det gennemgående i de tre væsners diskurser er: I fattigvæsnet at danne et objekt, der bliver lovlydigt og nyttigt allerede fra barnsben I skolevæsnet at danne et objekt, der kan indgå som samfundsborger og arbejder I sundhedsvæsnet at danne et objekt der er sundt og rask Side 7

8 Objektkategorier Nyttig/unyttig Sorteringsinstans Lydige/ Ulydig Skolen/politi Dygtig/ Udygtig Skolen Rig/ Fattig Fattigvæsenet/skole Sund/ Usund Sundhedsvæsnet Side 8

9 Forskningscenter for socialt arbejde Sorteringsinstitutioner i børneforsorgen Hvem skal have hjælp Sorteringsinstitutioner i børneforsorgen Undersøgelses- procedurer Samtaler - hvem Journalisering. Beslutningsprocedure Auktion - Formidling via private foreninger hvad Hvad består hjælpen i hvor gives den Rangordning i klasse og i national målestok: Overhøring. Eksaminer. Vurdering af evne og opførsel Uddannelsessystem for alle Sundhedsvæs net Socialrådgiver dage 2013 Frank Diagnosticeringsprocedure Procedurer for kontrol af sundhed Side 9

10 Forskningscenter for socialt arbejde Sorteringsinstitutioner i børneforsorgen Hvem skal have hjælp Hvad består hjælpen i hvor er den Socialrådgiver Revurdering dage 2013 Frank - evaluering Sorteringsinstitutioner i børneforsorgen Undersøgelses- procedurer Samtaler - hvem Journalisering. Beslutningsprocedure Auktion - Formidling via private foreninger hvad Hvilke indsatser er mulige kommunalt besluttede Hvor findes de Iværksættelse Opfølgning Beslutning om fortsættelse, ændring eller Side 10

11 Børneforsorgens institutioner Pestepidemier forældreløse børn F-lov 1708 Anonyme Vajsenhus (1727) fødsler (1783) DrengeAnstalten (1753) Familiepleje auktion Hjemmet (1905) Side 11

12 Barnets tarv og forældre i 1905 Forældre kunne fratages retten til at opdrage deres børn. De kunne anke til overværgerådet, men det blev en samfundsopgave Børn blev fjernet og frataget kontakt med fordærvede forældre Det var udvalgte værgerådsmedlemmer som vurderede om et barn skulle fjernes Børn måtte ikke fjernes som følge af fattigdom Side 12

13 Barnets tarv og forældrene nye roller fra 1990 Graversenudvalget fra 1990 foretog en grundig juridisk vurdering af forældres roller: De skulle derfor være aktive parter i handleplanerne De byggede på ny forskning om forældre altid var vigtige i forsømte børns liv Børn tillægges selvstændige rettigheder de anses for subjekter Side 13

14 Mere børnesubjekt FN s børnekonvention om: Børns grundlæggende rettigheder - fx mad, sundhed og et sted at bo Børns ret til udvikling - fx skolegang, fritid, leg og information Børns ret til beskyttelse - fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse Børns ret til medbestemmelse - som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed Retten til børnesamtaler udvides til alle. Bliver børn og unge reelt bliver subjekter med indflydelse på behandling og situation er det ticketboxes eller medbestemmelse? Objekter for avanceret sorteringsteknologi eller subjekter med indflydelse. Side 14

15 Mere børneobjekt Barnet i den gravide misbrugers mave Tvangsadoption Evidensbaserede metoder Side 15

16 Institutionens betydning Børneforsorgens indlåsthed mellem de andre væsner: Eneste selvstændige ekspansionsmulighed er gennem en øget opsøgende virksomhed i ønsket om at redde børn Antallet af børn som modtager hjælp i hjemmet er steget fra i 1993 til ca i 2010 Side 16

17 En bemærkning om statsliggørelse og styring I 1905 samles filantropernes indsats til et hele i en offentlig reguleret børneforsorg Det giver en samlet regulering af denne del af nationens befolkning Det giver en samlet finansiering af børneforsorgen Det skaber mulighed for at danne et samlet overblik, og koordinere de instanser som er indblandet. Der udformes store lovkomplekser med over 100 paragraffer i 1900-tallet. Styringen bliver en selvstændig diskurs der går på tværs af fagområder Side 17

18 Børneforsorgens diskurs Det er ikke lam, der omhyggeligt bevares for ulven, men som rives ud af hans blodige svælg, og som allerede bære sporene af hans skarpe tænder. Det er de halvdøde, som man opsamler på vejene og stræber efter at bringe til live igen. Det er for deres skyld, at instituttets tro hyrde kæmper ligeså kraftigt og udholdende som forstandigt og kærligt. (Møller, 1857:11). Først når forholdet er således, at barnet virkelig har fundet et menneske, der nogenlunde kan erstatte dets forældre, og ved hvem det også kan være en åndelig vært; først da, når det har et sted, hvor det føler sig lykkeligt, og som de kan betragte som sit hjem først da er børneretten fyldestgjort. ( C.C. Møller s 3-4) Børneretten Side 18

19 Institutioner i børneforsorgen Institutioner def som de spor man plejer at gå i ikke kritik af de handlinger der udføres, forhold, som ligger uden for de handlende individer Model for samspil mellem handling og institution Side 19

20 Drengeanstalten Alternativ til forbryderskolen i fængslet Alternativ til familieplejens udnyttelse af børns arbejdskraft Effektivt forebyggende sikring af de fordærvede børn for fremtiden Indgreb i fattige forældres forældremyndighed Systematisk pædagogik forstanderens pædagogik Side 20

21 Institutionsforskydninger II børn som objekter lov i 1905 Skolens normaldannelse og frasortering Sundhedsvæsnets normaldannelse og frasortering Retsvæsnets kriminelle Fattigvæsnets specialisering med anstalter, børnehjem, familiepleje og indgreb i hjemmet enlige mødre Side 21

22 Sammenhæng diskurs og institutionsforskydninger Diskurs: Følsomheden om børn familiens omhu og nationens børn Institutioner flere og mere specialiserede institutioner statens overtagelse af ansvar og kontrol af fattige familier Side 22

23 Aktuelle forskydninger loven satte scenen med skole, politi og sundhedsvæsen som leverandører til børneforsorgen. Dertil kom de forsømte i hjemmet, som var Børneforsorgens egne børn. Det kan genkendes i sundhedsvæsnets nydefineringer og udvidelse af psykisk syge med behov for social/pædagogisk hjælp pres på. og Skolens og borgeres underretninger om udsatte børn og unge samt i diskussioner af den kriminelle lavalder altså en slags gentagelse Side 23

24 Aktuelle forskydninger II Forskydning fra objekt til subjekt: Socialt arv: Fortsat sammenkobling fra forældres situation til barn objektvalg. Forskydning fra fattigdom/klasse til individuelle faktorer som psykisk sygdom, arbejdsløshed, kriminalitet, m.m. Inskriptionen i barnet selv psykiatriseringen ideen fra genteknologien barnets eget ansvar for at handle lærerplaner FN s børnekonvention: Dilemmaet mellem barnets egenindflydelse og beskyttelse af barnet Samtaler med børn inddragelse eller deltagelse? Side 24

25 De udsatte børn - diskurs Tyskeren Pestalozzi ( ): Læreren skulle være lige så tæt på sine elever som moderen i sin forståelse og uddannelse. Undervisning skulle være et middel, hvor læreren trådte i forældres sted for at udvikle det enkelte barn. Lærdommen skulle tilpasses børns niveau, så den kunne forstås og bruges i børns og senere voksnes hverdag. Voksenstyret undervisning i læsning, skrivning, regning, naturhistorie, m.m., som skulle spille sammen med og danne barnets erfaringer. En mellemvej mellem kirkens regime om udenadslære af religiøse tekster, og Rousseaus kobling til barnets erfaringsverden og naturlige omgivelser. Side 25

26 Diskurser om børn før 1700 Opdragelse og den tomme tavle Tugt - arvesynd Børn og unge Egne erfaringer barndom er noget i sig selv Side 26

27 Diskurser om børn i dag Opdragelse og den tomme tavle Børn og unge Tugt - arvesyn d Egne erfaringer barndom er noget i sig selv Side 27

28 I dagens socialpolitik fremhæves tidlig indsats som noget nyt i arbejdet med udsatte børn og unge. Det var det også i 1905, og det udtrykte nye ideer om forebyggelse, som kommunerne tog fat på. Diskurser fra sundhedsvæsen, fattigvæsen og skolevæsen blev grundlagt som rammen om den sociale indsats. Den første lov om udsatte børn og unge satte kurs mod forældre og hjem og samlede indsatsen til en offentlig indsats. Dermed var banen lagt for en tilbagevendende diskussion af, om indsatsen var for dyr, tilstrækkelig eller effektiv, dog uden at det grundlæggende anfægtede institutioner som familiepleje, døgninstitutioner og indgreb i hjemmet. Oplægget sammenligner diskursen fra den gang indsatsen i hjemmet blev grundlagt med dagens diskurser. Workshoppen bygger på Frank s afhandling Udsat til børneforsorg fra Side 28