Forsidefoto. Udgiver Statens Arkiver Design e-types Tryk Rosendahls a/s Oplag 500 ISBN

Transkript

1 2012 Årsberetning

2 Forsidefoto Europas rigsarkivarer og ledelsen af Statens Arkiver i Danmark forsamlet under statuen af Peder Griffenfeld ved siden af Rigsarkivets hovedbygning på Slotsholmen. Peder Schumacher Griffenfeld ( ) begyndte 1663 sin karriere i statens tjeneste med embedet som kongens arkivar. Han varetog bestyrelsen af Geheimearkivet og kan med nogen ret betegnes som Danmarks første rigsarkivar. Han blev ikke længe i dette embede, men nåede hurtigt til den absolutte top af den unge enevældes administration. Heller ikke her blev han længe. Anklaget for forræderi blev han i 1676 dømt fra livet, men benådet med livsvarigt fængsel. Foto: Jens K.L. Jørgensen Udgiver Statens Arkiver Design e-types Tryk Rosendahls a/s Oplag 500 ISBN

3 2012 Statens Arkiver Årsberetning 2012

4 Forord Med udgangen af 2012 afsluttede Statens Arkiver resultatkontraktperioden 2009 til Statens Arkivers opfyldningsgrad i forhold til resultatkontakten blev intet mindre end periodens bedste. Det kan vi være meget tilfredse med ikke mindst i lyset af de udfordringer, der har vist sig i løbet af En vel gennemført kontraktperiode sikrer, at vi står med de bedste forudsætninger for at fuldføre de næste fire år med en ny rammestyring med succes. Det går hurtigt med digitaliseringen på mange samfundsområder i disse år. Det forhold kendetegner også Statens Arkivers virksomhed både i forhold til brugere og myndigheder såvel som internt. Den typiske arkivbruger er i dag at finde blandt de flere millioner brugere, som benytter vores service via internettet, mens antallet af traditionelle læsesalsgæster har stabiliseret sig. Statens Arkiver har aldrig haft så mange brugere som nu, og det skyldes at de digitale muligheder søges udnyttet fuldt ud bl.a. gennem omfattende digitalisering af de hyppigst anvendte arkivalier. Alene i 2012 blev der digitaliseret mere end 12 millioner sider, som stilles til rådighed via Arkivalieronline, der giver adgang til ca. 20 millioner sider alle døgnets 24 timer. Statens arkiver er engageret i crowdsourcing og er førende inden for involvering af frivillige i arbejdet med digitalisering. Sammen med DIS-Danmark og andre samarbejdspartnere kunne vi i 2012 fejre 20 års jubilæet for opgaven med frivillig indtastning af kirkebøger, folketællinger, Nygaards Sedler mv. med det imponerende resultat, at de 954 indtastere nu har indtastet og tilgængeliggjort mere end 15 millioner poster i Dansk Demografisk Database. Med velbesøgte udstillinger om censur, Struensee og undervisningstilbud til skolesektoren blev 2012 også året, hvor vi fik nye målgrupper i tale. Nye formidlingsinitiativer af historien og den arkivalske kulturarv, og er med til at øge kendskabet til os. Også i 2012 er der gjort mange ekstraordinære indsatser, ligesom der er opnået en række faglige og udviklingsmæssige resultater. Adgangen til at søge oplysninger på internettet fik et særligt løft, idet oplysninger om samlingerne i landsarkiverne nu også er tilgængelige i Daisy. Strategien for det fremtidige arbejde med digitale arkiver og Bit-magasinet har fundet sin form. Nye og uventede fund i samlingerne m.m. bevidner Statens Arkiver betydning for samfundet. Med udflytningen fra landsarkivets bygninger blev fase 1 i realisering af et nyt rigsarkiv afsluttet med udgangen af Tilbage står gennemførelsen af fase 2, der samler alle funktioner på Kalvebod Brygge. Om dette og andet berettes der uddybende på de følgende sider. Med ønsket om god læsning Asbjørn Hellum Rigsarkivar

5 Ukendt H.C. Andersen eventyr De danske arkiver rummer stadigvæk mængder af uopdaget guld. Det fik man at mærke på Landsarkivet for Fyn, da en lokalhistoriker, Esben Brage, henvendte sig til arkivaren med en afskrift af et hidtil ukendt H.C. Andersen eventyr. Eventyret Tællelyset havde lokalhistorikeren fundet i én af de fire tunge arkivkasser med dokumenter om præste- og handelsslægten Plum, som han havde lånt fra Rigsarkivet til brug på landsarkivets læsesal. På forsiden af dokumentet stod der "Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen". En af Danmarks førende H.C. Anderseneksperter, Ejnar Stig Askgaard, fra Odense Bys Museer, gav sin faglige vurdering af eventyret og udtalte, at Tællelyset må henregnes til at være det første eventyr fra H.C. Andersens hånd. Herefter gik det stærkt nyheden om eventyret rejste verden rundt og kom blandt andet til Kina. Der var begejstringen også stor. Den store interesse for Tællelyset førte til, at eventyret blev udstillet på Rigsarkivet i forbindelse med juleafslutningen i 2012 og igen i januar-marts Hermed har alle H.C. Andersen interesserede fået en unik mulighed for se den originale afskrift af eventyret. Efterfølgende har andre eksperter sat spørgsmålstegn ved Ejnar Stig Asgaards vurdering, så det bliver spændende at følge eksperternes videre undersøgelser. Tællelyset blev fundet på Landsarkivet for Fyn og nyheden om fundet gik hele verden rundt. side 5 Statens Arkiver Årsberetning 2012

6 Dramaturg Ditte Svane og fotograferne Henrik og Morten Hjertholm er 9. oktober i gang med næroptagelser af Christian 4.'s skrivebog på Rigsarkivets kontor på Kalvebod Brygge. Optagelserne indgår i en godt 6 minutter lang film om Christian 4. og skrivebogen, som vises løbende i den nye permanente udstilling på Koldinghus. De gamle lakerede gulvbrædder forestiller kongens gamle bord. Foto: Asger Svane-Knudsen, Rigsarkivet Christian 4.'s skrivebog til Museet på Koldinghus Koldinghus, og TV2 Syd var på pletten for at lave et indslag til aftenens program. Christian 4. begyndte sin skoleundervisning på Koldinghus som 6-årig prins. Sammen med en flok adelige drenge sled han sig igennem trælsomme skriveøvelser på latin, dansk og tysk i en tyk skrivebog, som er bevaret til i dag. Den er en af Rigsarkivets enestående og unikke nationale skatte. I 2012 åbnede Museet på Koldinghus en ny permanent udstilling om Christian 4.'s unge år som prins og senere konge på Koldinghus og andre steder i Jylland. Fra udstillingens åbning 3. november og tre måneder frem udlånte Rigsarkivet skrivebogen til Koldinghus, og skrivebogen kom derved for en kort periode "hjem". Dagen før udstillingen åbnede, blev skrivebogen transporteret med sikkerhedstransport og kurér fra Rigsarkivet til Samarbejde mellem Erhversarkivet og Stadsarkivet i Aarhus Onsdag den 12. september markerede Aarhus Kommune officielt åbningen af sit eget stadsarkiv. Det skete ved et festligt arrangement på Erhvervsarkivet, hvor stadsarkivet har fået sit hjem. De historiske arkivalier fra Aarhus Kommune og de mange sognekommuner, som i 1970 blev sammenlagt til den nye Aarhus Storkommune, havde da allerede i mange år haft til huse der. Så i første omgang er det nye, at Aarhus Kommune etablerer en arkivfaglig institution, som skal arbejde med kommunes arkivalier og kommunes historie. Det er glædeligt, at Statens Arkiver Årsberetning 2012 side 6

7 landets næststørste kommune hermed også er kommet på det kulturelle landkort med et stadsarkiv. Samarbejdet med Aarhus er af ældre dato. Siden 1962 har Erhvervsarkivet forestået forvaltning og opbevaring af de historiske dele af Aarhus Kommunes arkivalier. Det vil sige, at Erhvervsarkivet har stået for opbevaring, ordning og registrering af arkivalierne, ekspedition til læsesal og forvaltning m.m. I alt er knap 4 km kommunale arkivalier endt i Erhvervsarkivet. Der er mellem Aarhus Kommune og Statens Arkiver indgået en aftale, der betyder, at Erhvervsarkivet fortsat mod betaling modtager og opbevarer de kommunale arkivalier og leverer en række arkivfaglige ydelser til kommunen og stadsarkivet. Således kan stadsarkivet koncentrere sin indsat mod at løse de aktuelle behov i den kommunale administration samt at udbygge de byhistoriske tilbud til borgerne og dermed blive det synligt lokalhistoriske tilbud, som i de seneste år har været meget efterspurgt i offentligheden. Etableringen af Stadsarkivet er sket i tæt dialog med Statens Arkiver. Ved at indgå et samarbejde mellem Erhvervsarkivet og Stadsarkivet ønsker begge parter at berige institutionerne ved at udvikle samarbejdet på en række områder og dermed at skabe synergi, der kommer brugerne til gode. Ud over at Stadsarkivet får til huse i Erhvervsarkivet, er der etableret en fælles læsesal, som sikrer en høj faglig betjening. Med samarbejdsaftalen er der skabt en ny model for samarbejdet mellem Statens Arkiver og kommuner og modellen kan evt. tilpasses og tages i anvendelse i andre kommuner, hvor Statens Arkiver er fysisk tilstede. Fase I er afsluttet Efter at der i slutning af 2011 var gennemført et EU-udbud af flytning af ca hyldemeter arkivalier fra Landsarkivet til Rigsarkivets nye magasiner på Kalvebod Brygge, kunne flytningen påbegyndes i januar Flyttearbejderne blev gennemført planmæssigt og blev afsluttet den 18. september. Kort efter, i begyndelsen af oktober, var de afsluttende kvalitetssikringsarbejder gennemført. De dokumenterede, at flytningerne er gennemført helt uden tab og, at samtlige ca. ½ mio. flyttede magasinenheder er digitalt pladsregistreret. I årets 2. halvdel gennemførtes sideløbende hermed den fornødne oprydning og bygningsistandsættelse således, at Landsarkivets bygninger kunne forlades rettidigt inden udgangen af Hermed er fase 1 i regeringens beslutning af 1. oktober 2003, om opførelse og indflytning i nye magasiner for Rigsarkivet og Landsarkivet, gennemført. Tilbage udestår gennemførelsen af den i regeringsbeslutningen berammede fase 2, nemlig udflytning af Rigsarkivets publikumsfaciliteter og administration til nyindrettede faciliteter på Kalvebod Brygge. Digitalisering i provinsen Projektet DIP (Daisy I Provinsen) havde til formål, at tilgængeliggøre arkivaliesamlingerne i de vestdanske arkivafdelinger via arkivvæsenets database, Daisy, således at registreringsstandarden for arkivalier i Statens Arkiver vest for Storebælt kommer på niveau med samlingerne øst for Storebælt. Ud over søgning muliggør en sådan indsats også bestilling over nettet og giver samtidig arkiverne en fuldstændig sikker magasin- og bestandsoversigt. Projektet havde som mål, at alle arkivalier ved de tre landsarkiver skulle være fuldstændigt registrerede, ompakket, stregkodet og etiketteret. På Erhvervsarkivet skulle alle kommunale arkivalier være behandlet. Landsarkiverne i Viborg, Odense og Aabenraa samt Erhvervs-arkivet har målrettet gennemført projektet med et meget tilfredsstillende resultat. Ved udgangen af 2012 var der blevet ompakket og registreret over 30 km arkivalier samt etiketteret og stregkodet 56 km. Fra 1. januar 2013 blev det side 7 Statens Arkiver Årsberetning 2012

8 Sidste etiket limes på arkivæske på Landsarkivet for Sønderjylland. I forbindelse med et samråd om sagen i Folketingets Kulturudvalg den 7. december 2012 udbad daværende kulturminister Uffe Elbæk sig en redegørelse fra Statens Arkiver til Kulturministeriets Sikringsudvalg, som dels skal indeholde en beskrivelse af det nuværende sikringsniveau i Statens Arkivers fem læsesale, og dels komme med indstillinger om skærpelse heraf, så lignende sager kan undgås. Anbefalinger er i foråret 2013 afleveret til Sikringsudvalget i Kulturministeriet. således muligt at søge og bestille arkivalier fra Rigsarkivet og landsarkiverne elektronisk. Målet er indfriet med en personaleindsats på 30 årsværk og tilbage udestår nu som planlagt restregistreringen af Erhvervsarkivets privatarkiver, og dette arbejde forventes afsluttet med udgangen af Erfaringerne fra DIP-projektet forventes at komme planlagte projekter i de kommende år til gode. Tyveri fra Statens Arkivers læsesale I oktober 2012 anmeldte Statens Arkiver til Københavns Politi det, der skulle vise sig at være en alvorlig og omfattende sag om tyveri fra samlingerne i Rigsarkivet og det tidligere Landsarkiv for Sjælland. Efter en indledende efterforskning gennemførte Københavns Politi den 24. oktober 2012 to anholdelser og en række ransagninger på adresser i og omkring København. I forbindelse med ransagningen blev der konfiskeret en mængde arkivalier, som efterfølgende er konstateret stjålet fra Statens Arkivers læsesale. Det drejer sig om flere tusinde dokumenter, som fortrinsvis stammer fra retsopgøret efter besættelsen. Igennem hele forløbet har medarbejdere fra Statens Arkiver bistået Københavns Politi med efterforskningen. Der er nu faldet dom i sagen. De to dømte har modtaget domme på henholdsvis 2 år og 1 år og 9 måneder. I den mellemliggende periode har det været nødvendigt at indføre en række midlertidige sikringsforanstaltninger i Statens Arkivers læsesale og vedrørende udlån af arkivalier generelt. Således er der blevet lukket for fjernlån til institutioner udenfor Statens Arkiver, ligesom der er indført en række skærpede regler for brugeradfærd på læsesalene. Permanente, skærpede sikringstiltag implementeres i 2013, når Kulturministeriets Sikringsudvalg har udtalt sig i sagen. Konservering af arkivalier af Enestående National Betydning Blandt årets konserveringer skal nævnes: Frihedsbrev til Ostindisk Kompagni fra Cambodjas konge, dateret den 17. december Tegning af Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, som kirken så ud omkring Arkivalieronline Den 29. november blev en ny udgave af Arkivalieronline lagt på nettet i en Beta-udgave, så brugerne kunne teste den, inden den bliver sat i egentlig drift i starten af Arkivalieronline rummer indscannede arkivalier til brug for bl.a. slægtsforskere og lokalhistorikere og er Statens Arkivers mest besøgt tjeneste på nettet med 5,5 mio. hits i Den nye udgave rummer bedre vejledningsmateriale og giver mulighed for at søge på alle typer af arkivalier fra samme sted. Statens Arkiver Årsberetning 2012 side 8

9 Frihedsbrev til Ostindisk Kompagni fra Cambodjas konge, dateret den 17. december Dokumentet har en bort af guld. Historiske dokumenter fra Cambodja før den franske koloniperiode er yderst sjældne. Frihedsbrevet giver tilladelse til oprettelse af en handelsstation, men Ostindisk Kompagni udnyttede aldrig denne mulighed. Videreudviklingen af Arkivalieronline fortsætter i 2013 med en ny platformsuafhængig billedvisning af de indscannede arkivalier og integration til Statens Arkivers arkivdatabase, Daisy, så de indscannede arkivalier også kan fremsøges herfra. 10 mio. kr. sikrer at Danmark kan give historien tilbage til Dansk Vestindien Med en enestående støttebevilling fra A.P. Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal på 10 mio. kr. og en særlig bevilling fra Kulturministeriets pulje til bevaring af danske kulturminder i udlandet på 4,3 mio. kr. er, de afgørende forudsætninger på plads, der sikrer, at en vigtig del af vores fælles kulturarv med det tidligere Dansk Vestindien kan digitaliseres og stilles til rådighed for den nuværende befolkning i US. Virgin Islands og for den danske befolkning. Et storstilet digitaliseringsprojekt under Statens Arkiver skal give ny adgang til Rentekammeret, Bygningskommission af Tegning af Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, som kirken så ud omkring Denne middelalderlige kirke brændte ved Københavns bombardement i side 9 Statens Arkiver Årsberetning 2012

10 Rentekammeret, Bygningskommission af Tegning af adgangspartier gennem den oprindelige mur omkring Københavns Domkirke. Danmarks og Dansk Vestindiens fælles historie via internettet. Det sker i forbindelse med markeringen af 100-året for afhændelsen af de dansk-vestindiske øer. I 2017 er det 100 år siden at Danmark, under Første Verdenskrig, solgte de dansk-vestindiske øer til USA for 25 mio. dollars. Det blev afslutningen på et dramatisk kapitel i Danmarks historie en periode på knap 250 år, hvor Danmark som kolonimagt i Vestindien benyttede afrikanske slaver som arbejdskraft på sukker-, bomuldsog tobaksplantager. Projektet åbner op for et autentisk og rigt kildemateriale, og imødekommer den store interesse for de dansk-vestindiske forhold i perioden Man kan sige at Danmark giver historien tilbage til Dansk Vestindien på denne måde. Arkivmaterialet, som i de kommende år bliver digitaliseret og gjort tilgængeligt via internettet, beskriver det dansk-vestindiske kolonisamfunds udvikling gennem ca. 250 år, og en del af kilderne er allerede på Unesco s Verdensarvsliste over verdens skriftlige kulturarv. Kilderne har stor national værdi i kraft af de informationer de rummer om Dansk Vestindiens historie og Danmark som kolonimagt. Digitaliseringen vil gøre en stor forskel for danske og udenlandske forskere, og imødekomme ønsket om adgang til materialet fra den nuværende US Virgin Islands befolkning og regering. Yderligere en sidegevinst ved digitaliseringen er, at den kan sikre, at en større del af de skrøbelige, tropeskadede og nedbrydningstruede arkivalier, vil blive bevaret for eftertiden. På Rigsarkivet ligger et enestående materiale fra der beskriver begivenheder og forhold på de gamle danske kolonier. Her ses checken på 25 mio. dollar for salget af de Dansk-Vestindiske øer i Statens Arkiver Årsberetning 2012 side 10

11 Samarbejde mellem de europæiske rigsarkiver Den 1. marts 2012 igangsattes det treårige EU-projekt APEx: Archives Portal Europe Network of excellence, der er rammen for samarbejdet mellem de europæiske Rigsarkiver og Nationalarkiver om etablering af en udvidet og fordybet tilgængeliggørelse af de store samlinger af arkivalsk kulturarv i Europa. Statens Arkiver er partner i projektet, der p.t tæller 28 nationale arkiver og arkivadministrationer. Udover at stille arkivmetadata og digitaliserede arkivalier direkte til rådighed i portalen med henblik på søgning på tværs af lande og sprog, er det den europæiske arkivportals opgave at stå for indsamling og for formidling af digitaliserede arkivalier til Europeana. Europeana er et europæisk site, der rummer digitaliserede arkivalier, fotos, film m.m. APEx er således udpeget til at fungere som Europas aggregater af arkivdomænets kulturarv til Europeana. Fra læsesalsgæst til internet researcher Adgang til brug af den arkivalske dokumentation og kulturarv i Statens Arkivers magasiner er siden slutningen af 1800-årene sket ved at besøge Statens Arkivers egne læsesale samt biblioteker og arkivinstitutioner med ret til udlån fra SA. Digitaliseringen af kirkebøger og folketællinger giver en markant stigning i brugen af Statens Arkivers samlinger. I 2008 blev læsesalene i Statens Arkiver besøgt af gæster, mens ca. 1,8 mio. benyttede de ca. 7 mio. digitale arkivaliesider og 13 mio. poster, som blev stillet til rådighed via SA s web-tjenester: Dansk Demografisk Database (DDD) og Arkivalieronline samt I årene 2002 til 2010 blev der i gennemsnit skannet 1,2 mio. sider. Fra 2010 er digitaliseringen steget eksplosivt til i 2012 at udgøre 12,3 mio. ny skannede sider, heraf er 5,8 mio. egne skanninger, 2 mio. er foretaget hos eksterne bureauer og 4,5 mio. er leveret fra Domstolsstyrelsen. Den samlede beholdning af digitaliserede arkivalier er ca. 23 mio. sider skannede papirarkivalier, hvoraf over 19 mio. sider er tilgængelige på AO og dertil 15 mio. poster i DDD. Dermed giver Statens Arkivers web-tjenester 24 timer i døgnet 7 dage om ugen adgang til hyppigt anvendte arkivgrupper til alle uanset, hvor i verden man ønsker at benytte dem. Resultatet har været en markant vækst i brugen af de digitale tilbud. Fra 2009 til 2013 er antallet af brugere vokset fra ca. 1,8 mio. besøg til ca. 5,5 mio. besøg. I samme perio- Sådan ser det nye Arkivalieronline ud. side 11 Statens Arkiver Årsberetning 2012

12 professionaliseringen af pressehåndteringen. Presseovervågning er afgørende for et godt presseberedskab både hvad angår krisestyring og målinger af, om der i stigende grad er omtale af Statens Arkiver. Dette har været vigtigt i forhold til flere sager i løbet af året, blandt andet i forbindelse med mediernes omtale af PET-sagen og tyverisagen. Begge sager har fyldt meget i pressen. Det er imidlertid ikke kun på grund af den reaktive presse, at Statens Arkiver har været så synlig. I løbet af året blev der internt sat fokus på den proaktive presse og medierne har vist stor interesse for de gode historier fra arkiverne. Foredrag, udstillinger, bevaring af arkivalier, den nye Statens Arkiver -knap i Folketinget, fundet af Tællelyset og arkivalier, der belyser vigtige eller sjove kapitler i Danmarks historie, har alle fået plads i både onlinemedier, radio, TV og trykte medier. Statens Arkiver og de sociale medier Statistikken fra Infomedia viser, at Statens Arkiver har fået meget omtale i løbet af året især i april, oktober og december. De meget høje tal i disse tre måneder skyldes henholdsvis PET-sagen, tyverisagen og fundet af et hidtil ukendt H.C. Andersen eventyr. de er antallet af gæster på læsesalene faldet fra ca til Da digitaliseringen ikke har omfattet arkivalier til udlån, er der ikke sket et tilsvarende fald i udlån af arkivalier til eksterne læsesale. Det samme forhold gør sig gældende i forhold til myndighedernes udlån af afleverede arkivalier. I kontraktperioden er der sket et fald på ca. godt en tredjedel af gæsterne på læsesalene, mens der er sket en markant stigning på mere end en femdobling af brugere via internettet. Dermed er den typiske bruger af Statens Arkivers tilbud for alvor gået fra at være læsesalsgæst til at være digital bruger af arkiverne via internettet. Kommunikation og øget synlighed I efteråret 2012 indførte Statens Arkiver presseovervågning via Infomedia. Det var et led i I sociale netværk er det målet for Statens Arkiver at være spontane, lyttende og gå i dialog med brugerne. I 2012 fandt både vante arkivbrugere og nye brugergrupper vej til Statens Arkiver på Facebook og Twitter. På disse platforme nåede Statens Arkiver ud til flere personer med historier, der var humoristiske eller bød ind med et historisk perspektiv på aktuelle emner. Som eksempel delte Statens Arkiver i februar en brugers lidt usædvanlige udbytte på læsesalen. Brugeren havde begejstret vist vejlederen sit fund (se fundet øverst på næste side) i protokollen fra Ringsted by foged. Historien blev delt på sociale medier samme eftermiddag, hvor den blev kommenteret og delt af mange followers. På Flickr og Youtube har rigtig mange fundet vej til billeder og film, om helt forskellige sider af den arkivalske kulturarv og arkivvæsenet. Med over visninger på begge platforme var det især arkivalier og historier om Titanic, Tællelyset, Struensee og tyverisagen der fik stor opmærksomhed. De ca visninger på Youtube svarer til, at én person Statens Arkiver Årsberetning 2012 side 12

13 har set video på Statens Arkivers kanal i sammenlagt 16 dage og 21 timer. En quiz på Facebook og Twitter, hvor man skulle gætte opfindelser fra patentkommissionens arkiv, gav også mange visninger ikke fordi arkivalierne (nødvendigvis) var spændende i sig selv, men fordi brugere ville gætte med og deltage i legen. Statens Arkivers aktivitet på sociale medier havde i 2012 fokus på at styrke vores communities og brugernes engagement. Rigtig mange kommenterede, delte og likede denne dame i februar. Vores statusopdatering lød: Arkivfund fra 1880: En meget frisk dame, der er glad for champagne tegnet i markedsprotokollen fra Ringsted By foged. Vi tør ikke lægge så frække billeder på Facebook og har derfor censureret billedet lidt. På læsesalen får man naturligvis The Full Monty, hvis man bestiller protokollen frem. Forskningsinfrastrukturen DigDag er klar til brug DigDag står for digitalisering af Danmarks historisk-administrative geografi. Projektet har været støttet af Styrelsen fra Forskning og Innovation, og haft som mål at skabe en såkaldt forskningsinfrastruktur igennem etableringen af en fælles historisk-geografisk database over Danmarks administrative enheder. Projektet blev afsluttet i Det skete efter en 3-årig projektperiode, hvor der er blevet samlet og registreret data om stednavne, administrative enheder og geografi fra 1660 og frem til nutiden i én database. Således har projektet integreret tid, rum og sted i et webbaseret, dynamisk atlas. Disse data kan frit tilgås via nogle OGC webservices og via en webportal: Det er intentionen, at databasen skal holdes opdateret med ændringer i det administrative landskab, således at DigDag også i fremtiden vil kunne vise øjebliksbilleder af Danmarks administrative inddeling. DigDag-projektet er blevet til i et konsortiesamarbejde mellem Geodatastyrelsen (tidligere Kort og Matrikelstyrelsen, KMS), Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Kulturstyrelsen, Nationalmuseet, Det Kgl. Bibliotek samt Statens Arkiver med sidstnævnte som projektejer. Der er etableret et såkaldt efterfølgerkonsortium, som bl.a. skal stå for databasens vedligehold samt sikre stabil drift af de webservices, som stilles til rådighed af projektet. Statens Arkiver viderefører formandsposten i efterfølgerkonsortiet. For Statens Arkivers brugere vil DigDag betyde bedre søgemuligheder i Daisy, Arkivalieronline mfl. systemer, som med integrationen af DigDag-data får en geografisk søgeindgang til arkivalierne. Arbejdet med at integrere DigDag i Daisy vil ske på Landsarkiverne i Vestdanmark i løbet af I patentquizzen på Facebook og Flickr, fik man vist et udsnit her for eksempel kun venstre billede af en skægholder og rigtig mange deltog i legen hver uge hen over forår og sommer. side 13 Statens Arkiver Årsberetning 2012

14 Aargang 0 er populært både i grundskolen og på gymnasier. Under lærer lockouten i foråret 2013, var Aargang 0 et af fem interaktive undervisningstilbud, som DR anbefalede at lockout ramte elever kunne bruge tiden på. Digitalt undervisningstilbud til alle skoler I september 2012 lancerede Statens Arkiver et digitalt undervisningsmateriale henvendt til grundskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne. Aargang 0 er et interaktivt, webbaseret materiale, hvor benyttelsen af kilder er i højsædet. Det modsvarer dermed en stor lærerefterspørgsel på kilder til anvendelse i historieundervisningen. Der er anvendt små 50 forskellige typer af arkivalier, og som noget enestående giver Aargang 0 også en indføring i brugen af hver enkelt arkivalie/kildetype. Aargang 0 er mere end en nem adgang til originalt kildemateriale med tilhørende arbejdsspørgsmål. Det indsamlede og indscannede kildemateriale knytter sig til syv børn, der alle er født i år Ideen er, at skole- og gymnasieelever på baggrund af kilder og tilhørende spørgsmål kan skrive de syv virkelige børns livshistorie, indtil de er ca. 25 år. De syv børn kommer fra vidt forskellige sociale lag og fra vidt forskellige steder i Danmark. På den måde, og ved hjælp af mere end 30 temaartikler, får eleverne også indblik i 25 skelsættende år i Danmarks historie. Med de tilbagemeldinger, som Statens Arkiver har fået fra lærere, der har brugt Aargang 0, har det dog vist sig, at der også er mange andre måder at bruge sitet på. Efter godt 4 måneder, har 36 grundskole- og gymnasielærere oprettet en klasse på Aargang 0 ca. i forholdet 1 grundskolelærer: 2 gymnasielærere. Imidlertid har forskellige lærere oplyst, at lige så mange bruger sitet uden at logge sig på. Aargang 0 er blevet til i et samarbejde mellem de tre landsarkiver i Aabenraa, Odense og Viborg samt Rigsarkivet. Undervejs har projektet været i kontakt med både grundskole- og gymnasielærere samt fagkonsulenter, og der er gennemført tests i to faser af udviklingen, begge gange både i gymnasie- og grundskoleklasser. E-museumspuljen bidrog til projektet med kr. Ny skoletjeneste på Rigsarkivet Skoleeleverne indtog Rigsarkivet i I august åbnede den ny skoletjeneste med fire tilbud til folkeskolens ældste klasser, og de blev omgående populære. I alt fik arkivet Statens Arkiver Årsberetning 2012 side 14

15 besøg af mellem 700 og 800 skoleelever i løbet af året, og endnu flere har booket undervisningstilbud i starten af Rigsarkivets undervisning er inspirereret af lignende tiltag i bl.a. Sverige og Storbritannien. Udgangspunktet er, at skolebørn opnår en kreativ og effektiv læring i historie og kildekritik, hvis de guides til at konstruere historiske forløb gennem brug af primære kilder. Derudover har mange af Rigsarkivets autentiske dokumenter en stærk fascinationskraft. De kan give en følelse af at være direkte i kontakt med fortidens danskere, og dermed kan Rigsarkivet tilbyde et supplement til den vanlige historieundervisning i klasseværelset. Et supplement der understøtter Statens Arkivers mål om at synliggøre den arkivalske kulturarv og tiltrække nye brugergrupper. Ny skolestue på Rigsarkivet Med henblik på at kunne gennemføre de udbudte undervisningstilbud er der i løbet af efteråret 2012 blevet indrettet en helt ny skolestue på Rigsarkivet. Den tilgodeser de krav som i dag kan stilles til et moderne undervisningslokale. Lokalets nuværende indretning giver mulighed for at skabe et langt mere fleksibelt læringsrum. Siden Saxo traditionel magasinbaseret formidling i en digital tid Siden 1984 har Statens Arkiver udgivet historiemagasinet Siden Saxo. Men forholdene for magasinudgivelse har ændret sig meget siden starten. Navnlig den digitale udvikling og dens betydning for, hvor og hvordan moderne mennesker søger information, har haft stor indflydelse på magasiners udgivelsesvilkår. Særligt har dette haft betydning for fagtidsskrifter og videnskabelig formidling, da det især er på dette videnstunge område at folks vaner har ændret sig. Således har Skalk oplevet en betydelig tilbagegang i abonnementsantallet, mens Den Jyske Historiker, Nyt fra Historien og Historie har måttet fusionere til ét tidsskrift, Temp; Samtidig er 1066 blevet rent digitalt, ligesom Fortid og Nutid er fusioneret med Kulturstudier, som også udkommer digitalt dog med mulighed for print-on-demand. Selvom Siden Saxo ikke kan undsige sig at have oplevet abonnements tilbagegang siden årtusindskiftet, så har man de sidste år formået at stabilisere abonnementstallet omkring de 2200, hvilket i en tid med generel tilbagegang er positivt. Årsagen til dette kan der kun gisnes om, men en trofast læserskare, et attraktivt layout med mange farvebille- Rigsarkivets skoletjeneste inviterer eleverne ind i et meget anderledes læringsmiljø. Mere end 700 skolebørn har benyttet sig af tilbuddet i Foto: Torben Eskerod side 15 Statens Arkiver Årsberetning 2012

16 Undervisningstilbud på Rigsarkivet i 2012: HVOR FINDER DU DANMARKSHISTORIEN? Undervisningsforløb med fokus på kildekritik og besættelsesårenes historie. STRUEENSE MAGT OG MENNESKER I OPLYSNINGSTIDEN Undervisningsforløb udviklet ifm. Rigsarkivets særudstilling om Struensee. DA DEMOKRATIET VAR FOR MÆND MED PENGE Undervisningsforløb om skabelsen af den første danske grundlov. DEN SIDSTE HALSHUGNING Undervisningsforløb om dødsstraffens rolle i Danmark. der og en redaktionel linje, der fokuserer på de gode historier som arkiverne gemmer på, er utvivlsomt en del af forklaringen. Samtidig er fortælleformen og historiernes karakter ikke i umiddelbar konkurrence med Wiki er og andre samlinger af historisk viden på nettet. Der er altså stadig en læserskare til levende fortalt og forskningsbaseret formidling. Næste år kan Siden Saxo holde 30-års jubilæum, og det vil sikkert stadig være i traditionel magasinbaseret form. Om det fortsat vil være sådan eller om også Siden Saxo må bøje sig for mentalitetsændringer og markedskræfter og blive digital, det kan kun fremtiden vise. Foredrag, arrangementer og jubilæer på Rigsarkivet Året bød på en bred vifte af foredrag, arrangementer og jubilæer, som blev til i et samarbejde mellem Formidlingsafdelingen og andre enheder i Statens Arkiver blandt andet Erhvervsarkivet, Landsarkivet for Nørrejylland og Dansk Data Arkiv. Blandt årets highlights hører den daværende Kulturminister Uffe Elbæks deltagelse i fejringen af Dansk Demografisk Databases 20 års jubilæum. Arrangementet fandt sted den 8. november, hvor det blev fejret, at databasen er Danmarks ældste og største crowdsourcing-initiativ blandt museer og arkiver. Ikke mindre end 954 frivillige indtastere har gennem 20 år bidraget til databasen, der ligger i regi af Dansk Data Arkiv. I forbindelse med Struensee udstillingen på Rigsarkivet holdt Asser Amdissen, der er en af Danmarks førende eksperter på området, et veloplagt foredrag. Det skete den 24. maj under titlen: Kom tæt på Struensee idealisten, livsnyderen og fanatikeren. Arrangementet trak fulde huse med omkring 140 fremmødte. Rigsarkivet slog desuden dørene op i anledning af Golden Days Festivalen i september. Her bød vi på fire gratis foredrag om centrale temaer i 1950 erne, og der blev fortalt om både ungdomsoprør, studenterdemonstrationer, kulturkamp, amerikanske investeringer i dansk erhvervsliv og ambitiøse trafikplaner i 1950 erne. Det summede også af liv og gode historier på Rigsarkivet på Kulturnatten den 12. oktober. Her kunne besøgende få et tiltrængt skud historie mod slægtsfeber, besøge den nye slægtsforskningsklinik eller sætte oldemor under mikroskopet. Blandt de mere end 2200 besøgende var der også mange familier. De nød at komme på omvisning bag kulisserne på Rigsarkivet og at sidde på skriveværkstedet og skrive med fjerpen og blæk. Fælles læsesal på Rigsarkivet I januar 2012 var lukningen af Landsarkivet for Sjælland gennemført. Personalet fra Landsarkivet var på det tidspunkt overført til Rigsarkivet, og her blev den ombyggede læsesal åbnet for publikum den 3. januar Forinden havde der været en række Statens Arkiver Årsberetning 2012 side 16

17 Daværende Kulturminister Uffe Elbæk var med til at fejre Danmarks ældste og største crowdsourcingprojekt for digital kulturarv. Her puster han lys ud i jubilæumskagen i anledning af Dansk Demografisk Databases 20 års jubilæum. Foto: Peter Wodskou samlede interne uddannelsesforløb for det arkivfaglige personale fra Landsarkivet for Sjælland og Rigsarkivet, med det formål at sikre, at personalet kunne vejlede i begge institutioners arkiver. På processiden havde der i Formidlingsafdelingen været gennemført et grundigt analyse- og forarbejde, som betød, at ekspeditioner af arkivalier og sagsbehandling ikke blev afbrudt i sammenlægningsperioden. En stor del af arkivalierne fra Landsarkivet for Sjællands nærmagasin blev i forbindelse med lukningen placeret i Statens Arkivers magasiner på Kalvebod Brygge. Det gav længere ekspeditionstider for de brugere, som tidligere havde været vant til at komme på Landsarkivet for Sjælland, men de fleste var generelt tilfredse med, at alle arkivalier nu kunne anvendes på én samlet læsesal på Rigsarkivet. Nyt brugerråd I foråret 2012 blev der nedsat et nyt brugerråd på Rigsarkivet. I brugerrådet sidder brugervalgte repræsentanter fra læsesalen og ansatte fra Rigsarkivet. Formålet med bru- gerrådet er, at sikre en tæt dialog mellem brugerne og Rigsarkivet. Brugerrådet har fire faste årlige møder, hvor der fra brugersiden er mulighed for at fremsætte ønsker og rejse spørgsmål over for Rigsarkivet. Udstillingsoplevelser på Rigsarkivet I forbindelse med sammenlægningen med Landsarkivet for Sjælland gennemgik læsesalen på Rigsarkivet en mindre ombygning. Det betød, at en række nye formidlingsaktiviteter kunne påbegyndes på Rigsarkivet. Mest synligt var den nyåbnede udstillingsfacilitet, som i 2012 bød på tre særudstillinger baseret på centrale arkivalier og nogle få indlånte genstande. De nye faciliteter betød, at interesserede i 2012 kunne blive klogere på både Werner Best, Struensee og Christian IV på Rigsarkivet. Tilsammen trak de tre særudstillinger mere end besøgende. Dermed blev der etableret en populær, ny platform for formidling i Statens Arkiver. En platform, der også fik stor medieomtale og som fremover kan bringe skoleklasser og nye grupper af danskere tæt på den arkivalske kulturarv. side 17 Statens Arkiver Årsberetning 2012

18 tet, og mens det stadig er muligt at tilvejebringe den nødvendige dokumentation. I 2012 indledte Statens Arkiver en ny aktivitetsplan med et tilsyn af alle statslige myndigheder. Formålet med tilsynet er, at tilvejebringe oplysninger til brug for udarbejdelsen af en ny aktivitetsplan, som skal dække perioden frem til og med Samtidig blev der udsendt en cirkulæreskrivelse om, hvilke myndigheder der skal aflevere papirarkivalier i 2013, som er baseret på de ønsker, der er indkommet i Regionalt tilsyn fra Statens Arkiver De skiftende udstillinger har trukket mange nye besøgende til Rigsarkivet. Især Struensee udstillingen har været meget velbesøgt. Udstillingerne Bundet på mund og hånd (om censuren under besættelsen ); Struensee (om Danmark i 1700-tallet); og Julen før og nu, fortalte historier fra Danmarks fortid ved hjælp af udvalgte dokumenter og genstande fra Rigsarkivet. Og her var især Struensee-udstillingens dokumenter populære. De tiltrak ca besøgende, mens udstillingen blev omtalt i alle større dagblade og fik 5 ud 6 stjerner i Berlingske Tidende. Særudstillingerne understøttede dermed Statens Arkivers mål om at formidle Danmarks historie til nye målgrupper og dette vil blive fulgt op af lignende initiativer i Afslutning af aktivitetsplan 2012 I 2012 afsluttede Statens Arkiver et tilsyn med regionerne og regionernes institutioner, hospitaler og sygehuse. Tilsynet havde bl.a. til formål at kortlægge, hvilke it-systemer og papirarkivalier regionsmyndighederne har i deres varetægt, og hvilke planer regionerne har for arkivering af bevaringsværdige arkivalier. Tilsynet har vist, at der især på sygehusene, findes et meget stort antal forskellige it-systemer. Regionerne er derfor blevet pålagt at udarbejde en oversigt over, hvilke af deres itsystemer, som indeholder bevaringsværdige data. Samtidig skal regionerne angive, hvornår data fra systemerne skal arkiveres. Oversigten skal dels sikre, at der bliver arkiveret data, inden der foretages sletninger, og dels hjælpe regionerne med at lægge budget for arkiveringsopgaverne i de kommende år. Tilsynet viste også, at der findes 130 kilometer patientjournaler på papir på sygehusene. De ældste stammer fra 1850'erne. Patientjournaler der er mere end 75 år gamle, er umiddelbart tilgængelige for alle. I 2012 afsluttede Statens Arkiver den aktivitetsplan, som blev indledt i Planen havde til formål, at sikre aflevering af bevaringsværdige arkivalier fra de statslige myndigheder, både på papir og i digital form. Arkivalierne kan være til rådighed på Statens Arkivers læsesale, når de bliver umiddelbart tilgængelige, dvs. 20 år gamle. For digitalt skabte arkivalier er formålet endvidere, at sikre aflevering, inden arkivalierne bliver slet- Brugerundersøgelse hos statslige myndigheder I efteråret 2012 blev der gennemført en brugerundersøgelse blandt de statslige myndigheder, som afleverer arkivalier til Statens Arkiver. Formålet med undersøgelsen var, at få myndighedernes vurdering af Statens Arkivers vejledningsindsats, sagsbehand- Statens Arkiver Årsberetning 2012 side 18

19 lingstider og øvrige ydelser, fx kursusvirksomhed. Undersøgelsen viste blandt andet, at myndighederne generelt set synes, at det er nemt at komme i kontakt med Statens Arkiver og få svar på spørgsmål. Ligeledes vurderer størstedelen af myndighederne, at de får de oplysninger, som de har behov for til at kunne planlægge deres aktiviteter på området. Myndighederne efterlyser dog også lettere tilgængeligt vejledningsmateriale og flere ydelser i form af kurser og rådgivning. På visse områder ser de også gerne sagsbehandlingstiden nedbragt. Statens Arkiver er i gang med at undersøge, hvilke tiltag der kan iværksættes for at imødekomme myndighedernes ønsker. Undersøgelse af brugerprofilen hos Statens Arkiver I sidste halvdel af september måned 2012 gennemførte Statens Arkiver en elektronisk brugerundersøgelse blandt dets brugere. Formålet med brugerundersøgelsen var dels at få tegnet en brugerprofil af Statens Arkivers brugere, dels at få belyst brugernes benyttelse af og tilfredshed med Statens Arkivers ydelser på læsesalene og på nettet. Statens Arkivers brugere kan deles i to grupper; de brugere der kun benytter de digitale platforme og de brugere, der både benytter læsesalene og de digitale ydelser. Brugerundersøgelsen viste, at brugerne både på læsesalene og de digitale platforme generelt set er tilfredse, eller, endda meget tilfredse, med de ydelser, Statens Arkiver tilbyder. Brugerne er især tilfredse med de kurser og arrangementer der afholdes, med den mundtlige vejledning der ydes på læsesalene og med Statens Arkivers udstillinger. Af Statens Arkivers digitale ydelser er det især Fra Nyt i Arkivet der rummer en historie baseret på arkivalier fra det daværende Indenrigsministerium. Sygestue på Haderslev Amts Sygehus i Gram. Det er blandt andet patientjournalerne fra sygehuset i Gram, som kan bruges af alle. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum side 19 Statens Arkiver Årsberetning 2012

20 Via Sofia vil det i løbet af 2013 blive muligt, at få adgang til både umiddelbart og ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier over nettet. Ved hjælp af NemID eller digital medarbejdersignatur, kan systemet kontrollere, hvilke arkivalier en bruger har adgang til at se. Statens Arkivers hjemmeside og Arkivalieronline, brugerne er meget tilfredse med. Der er også en forholdsvis stor og stigende tilfredshed med Dansk Demografisk Database. I forhold til de tidligere undersøgelser viste brugerundersøgelsen dog, at der på enkelte områder var tale om et mindre tilfredshedsfald. For at afhjælpe dette har Statens Arkiver udarbejdet en handlingsplan, som vil blive iværksat i løbet af Handlingsplanen vil fokusere på at lette adgangen til at søge oplysninger i Daisy, gøre det nemmere at bruge Dansk Demografisk Database, styrke vejledningen og øge Statens Arkivers synlighed. Dette vil konkret udmønte sig i en præcisering af det serviceniveau, Statens Arkiver tilbyder brugerne og i kompetenceudvikling af læsesalspersonalet med henblik på bedre at kunne vejlede på tværs af brugersegmenter og samlinger. For Dansk Demografisk Database og for Statens Arkivers arkivdatabase, Daisy, vil Statens Arkiver optimere brugerinterfacet og undersøge muligheden for forbedrede søgemuligheder. Endelig vil vejledningen på Arkivalieronline, Daisy og Dansk Demografisk Database blive udviklet teknologisk og indholdsmæssigt, for Arkivalieronline særligt med flere kilder og brugervejledninger. Nutidens forvaltning Fremtidens arkiver Statens Arkiver var den 7. november 2012 vært for seminaret Nutidens forvaltning fremtidens arkiver. Formålet med seminaret var at lægge op til en drøftelse af, hvordan forvaltningen og arkiverne i fællesskab sikrer, at forvaltningens virksomhed bliver dokumenteret, så den kan genanvendes både nu og i fremtiden. Seminaret skal ses som et led i Statens Arkivers strategi om at markere sig som videnscenter for arkivfaglige spørgsmål i Danmark. Seminaret behandlede de mange reformer af den offentlige administration, bl.a. de mange sammenlægninger af kommuner, af universiteter og af statslige styrelser. Formålet med sammenlægningerne er at skabe større effektivitet i den offentlige forvaltning, og midlet er at skabe stadig større enheder. To oplæg drejede sig om de mange store it-systemer, som tages i brug i det offentlig både i stat og kommuner. Det tredje tema var spørgsmålet om, hvordan man finder rundt i de mange informationer, som lagres i it-systemerne i disse stadig større organisationer. Orden på data, sager og dokumenter er ikke kun et spørgsmål, som er vigtigt for arkiverne. Det er også vigtigt hos de myndigheder, som skaber de data og dokumenter, der bliver til arkivalier, når de er gamle nok. Tidens fokus på videndeling indebærer blandt andet, at organisationens samlede viden skal være tilgængelig i organisationen, både nu og i fremtiden. De 70 pladser blev hurtigt besat af deltagere fra kommuner, statslige myndigheder, leverandører og Statens Arkiver. Sofia på nettet Kulturministeriet tildelte ultimo 2011 Statens Arkiver midler til udvikling af en prototype af en it-løsning, der over internettet kan give adgang til både umiddelbart tilgængelige og ikke umiddelbart tilgængelige digitalt skabte Statens Arkiver Årsberetning 2012 side 20

21 arkivalier. I løbet af 2012 er der udviklet en prototype af sofia.sa.dk, der giver mulighed for over nettet at søge i data og se dokumentation af digitale arkivalier. Da en stor del af de digitale arkivalier ikke er umiddelbart tilgængelige, er der implementeret NemLogin. En bruger skal således identificere sig med NemID eller Digital medarbejdersignatur, så systemet kan kontrollere, hvilke digitale arkivalier brugeren har fået tilladelse til at se. Sofia.sa.dk forventes at kunne sættes i drift i I den forbindelse skal der foretages en grundig sikkerhedsvurdering og sikkerhedstest. Når sofia.sa.dk er sat i drift, vil alle over internettet kunne slå op i umiddelbart tilgængelige digitale arkivalier, hvor der er oparbejdet søgemuligheder, fx registreringer af skibsanløb i havne eller vildtudbyttestatistikken Brugere med tilladelse til at se ikke umiddelbart tilgængelige digitale arkivalier, fx elektroniske journaler eller ESDH-systemer, vil ligeledes kunne få adgang over nettet med NemID eller Digital medarbejdersignatur. Digital understøttelse af arkivalieekspedition I løbet af efteråret tog først Erhvervsarkivet, Landsarkivet for Fyn, og siden Rigsarkivet, et nyt ekspeditionsmodul i brug. Modulet, der er udviklet af Statens Arkiver i samarbejde med en ekstern leverandør, leverer digital understøttelse af ekspedition af arkivalier fra magasin til læsesal og tilbage igen. Hermed er der tilvejebragt fuld it-understøttelse af bestilling og ekspedition af papirarkivalier. Indtil nu har arkivalieekspedition været baseret på papirsedler, men med det nye ekspeditionsmodul bærer ekspeditionspersonalet informationer om arkivalier der skal ekspederes med ud i magasinet på PDA er forsynet med en scan- I samarbejde med andre kulturinstitutioner har Statens Arkiver gennemført et projekt med det formål at sikre den bedste fysiske, omkostningseffektive og kvalitetsmæssigt forsvarlige bevaring af institutionernes samling af digital data. side 21 Statens Arkiver Årsberetning 2012

22 ner. Herved sikres det, at arkivaliernes aktuelle placering altid er registreret i Daisy. På den måde får Statens Arkiver en øget kontrol med bestanden af arkivalier. Når modulet er helt indkørt og alle børnesygdomme er kureret, er det også forventningen, at det vil betyde effektivisering og bedre kvalitet i ekspedition af arkivalier til brugerne på læsesalene. Udvikling og bevaring på tværs af institutioner I samarbejde med Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket har Statens Arkiver i perioden gennemført et projekt om udvikling af en bevaringsservice for både digitaliserede og digitalt skabte data. Formålet med projektet var at sikre, at den fysiske bevaring af institutionernes samlinger af digitale data sker så omkostningseffektivt som muligt og i den nødvendige kvalitet. Den løsning, som er blevet resultatet af projektet, er en suite af open source software, som gør det muligt at administrere samlinger af data, som opbevares hos forskellige organisationer og på forskellige medier (bånd, DVD, disk osv.). Parterne har indgået en aftale om den fremtidige vedligeholdelse og videreudvikling af bit-magasin softwaren og agter i løbet af 2013 at introducere løsningen til andre interesserede kultarvinstitutioner. Statens Arkiver forventer selv at tage softwaren i brug i Strategi for det fremtidige arbejde med digitale arkiver I perioden har Statens Arkiver gennemført et bevaringsplanlægningsprojekt, som har haft til formål at udvikle forslag til strategi for logisk bevaring af digitale arkivalier og gennemføre konkret planlægning af fremtidige migreringer. Med digitale arkivalier menes arkivalier skabt i digital form som fx digitale dokumenter eller i form af databaser. Ved logisk bevaring forstås en sikring af, at det digitale materiale forbliver forståeligt og brugbart i fremtiden. Statens Arkiver følger en migreringsstrategi for digital bevaring. En migreringsstrategi indebærer, at man aktivt opretholder datas brugbarhed ved med jævne mellemrum at flytte (migrere) data fra forældede formater og strukturer til nye formater og strukturer. Europas rigsarkivarer samlet foran statuen af Griffenfeld. Foto: Jens K.L. Jørgensen Statens Arkiver Årsberetning 2012 side 22

23 Bevaringsplanlægningsprojektet har opsamlet og systematiseret erfaringerne fra det store Format- og Strukturkonverteringsprojekt ( ) og er på baggrund heraf bl.a. kommet med kriterier for, hvornår data skal migreres samt principper for migreringen. Samtidig har bevaringsplanlægningsprojektet udarbejdet en konkret plan for kommende migreringer med redegørelse for værktøjer, der skal udvikles hertil. Blandt projektets produkter var endvidere en risikovurdering samt en omformulering af Statens Arkivers overordnede strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier. Europas rigsarkivarer samlet i København Den 29. og 30. maj 2012 var Statens Arkiver, som led i det danske EU-formandskab, vært for den 25. konference for The European Board of National Archivist (EBNA) og det tilsvarende møde i European Archives Group (EAG). I forlængelse heraf blev der 1. juni 2012 afholdt møder i The European Branch of The International Council of Archives (EURBICA) samt i APEx-netværket. Møderne var vellykkede og gav et spændende indblik i de udfordringer, de europæiske nationalarkiver står overfor. Det dominerende tema for de to dage var de vidtforgrenede digitale arkivalske udfordringer. I sin velkomst betonede rigsarkivar Asbjørn Hellum, at udfordringerne i forhold til såvel bevaring som formidling af digitale arkivalier er fælles for de europæiske arkiver. Samtidig konstaterede han, at strategierne synes at være overordentligt forskellige. I den sammenhæng kan der høstes betydelige gevinster ved øget samarbejde og større videndeling. Præsentationer af danske og belgiske undersøgelser underbyggede dette synspunkt. Nogle få lande har betydelige erfaringer med såvel arkivalske digitaliseringsstrategier som national standardisering, mens en række nationalarkiver hverken har nogen digitalstrategi, indflydelse på bevaringsformater eller overhovedet modtaget digitalt skabte arkivalier. Business casen for fælleseuropæisk videndeling og standardisering er dermed indlysende. Dette hænger nøje sammen med det, der på EBNA-konferencen blev rubriceret som udfordringen fra egovernment. Det offentlige bureaukrati er i det meste af Europa langt i processen på vej mod total digitalisering. Dette er nationalarkiverne i sagens natur nødt til at reagere på. Denne udfordring konkretiseredes af rigsarkivarerne fra Storbritannien, Oliver Morley, Sverige, Björn Jordell og Tyskland, Michael Hollmann. Deres forslag til håndtering heraf omfattede øget fokus på fremtidige brugerbehov, at sikre fleksibilitet i forhold til aflevering af digitale arkivalier, samt at arkiverne er med til at sætte dagsordenen for digitaliseringsudviklingen for at sikre samfundsmæssig omkostningseffektivitet. Særlig interesse var der til for et oplæg fra European Data Protection Supervisor, Peter Hustinx, der præsenterede tankerne bag EU-kommissionens udkast til forordning om øget persondatasikkerhed. Forordningen kan have meget store og begrænsende konsekvenser for de europæiske arkiver, og giver derfor anledning til betydelig bekymring. EBNA/EAG konstaterede, at emnet har så stor vigtighed, at der udarbejdes en samlet, kritisk udmelding herom fra de europæiske nationalarkiver. De europæiske møder i København i maj/juni 2012 må beskrives som vellykkede. Rigsarkivets Harsdorffsal fremstod som en flot og historisk relevant fysisk ramme, og en lang række medarbejdere ydede forbilledlige indsatser for at få det hele til at klappe. Statens Arkiver står således godt rustet til næste gang det internationale arkivfællesskab ønsker at aflægge Danmark et besøg. Document Lifecycle Management DLM forum Statens Arkiver har gennem mange år været medlem af den europæiske organisation DLM Forum. DLM står for "Document Lifecycle Management" og det er en organisation, der har nationalarkiver/rigsarkiver, side 23 Statens Arkiver Årsberetning 2012