KOR VID anbefalinger - argumentation

Transkript

1 KOR VID anbefalinger - argumentation 6 På baggrund af KOR VID undersøgelsen har vi nogle konkrete anbefalinger i forhold til korlivets fremtidige vilkår. En samfundsmæssig værdisættelse og anerkendelse af kulturfænomenet korsangs nytteværdi skal sikre det fremtidige danske korliv. Dette bør bl.a. ske gennem: En anerkendelse af korsangens potentiale som aktør i videnssamfundet i kraft af sit særlige videns-, lærings- og undervisningsfelt. En anerkendelse af korsangens potentialer i en samfundsdebat om viden, læring og uddannelse. En evaluering af de musikfaglige uddannelser indenfor korledelse. De musikuddannelser, der er rettet mod korledelse, bør afspejle korsangens særlige videns-, lærings- og undervisningsfelt og de konkrete færdigheder arbejdet kræver. Øget indsats i forhold til registrering, organisering og udvikling af korlivet både nationalt og regionalt. Aflønningen af korledere bør afstemmes i forhold til uddannelse, kvalifikationer, omfanget af forberedelse og arbejdsopgaver. anbefalinger - argumentation 179

2 KOR VID undersøgelsens anbefalinger er et sammenkog af de empiriske resultater samt den teoretiske behandling af genstandsfelterne korsangen som fænomen og rollen som korleder. I det følgende vil vi uddybende fremstille KOR VID undersøgelsens anbefalinger. Det vil delvist ske i forlængelse af de danske korlederes ønsker for arbejdet som korleder i Danmark (jf. den åbne svarkategori i spørgeskemaets spørgsmål 13.4). På denne måde går KOR VID undersøgelsens anbefalinger i dialog med de danske korledere. Forhold der kan forbedres i henhold til korsangen som kulturfænomen korlivet har værdi i sig selv korsangen bygger på en masse fællesmenneskelige værdier, vi kan bringe i spil, når vi skal forstå og argumentere for korsangens berettigelse i samfundet korsangen er et læringsfelt og en almendannende aktivitet, der giver livsindhold, følelse af fællesskab og øget livskvalitet Korlivet har værdi i sig selv. Korlivet skal derfor ikke nødvendigvis betragtes som en del af en fødekæde eller et vækstlag. Korsangen bygger på en masse fællesmenneskelige værdier, som vi kan bringe i spil, når vi skal forstå og argumentere for korsangens berettigelse i samfundet. Vi har med KOR VID undersøgelsen fremhævet en lang række tilkendegivelser af korsangens fællesmenneskelige værdier. Vi har vist, at korsangen er et læringsfelt og en almendannende aktivitet, der giver livsindhold, følelse af fællesskab og øget livskvalitet. Disse fællesmenneskelige værdier kan vi som samfund vælge at værdisætte. Dette kan ske gennem en anerkendelse af korsangens potentiale som aktør i videnssamfundet, og en anerkendelse af korsangens potentialer i en samfundsdebat om læring og uddannelse. I denne forbindelse vil vi fremhæve nogle formuleringer fra Musikkens amatører bør behandles professionelt (Statens Musikråd, 2002). Vi bør udfolde os fysisk hver dag og dyrke motion jævnligt for at modvirke fedme, sygdom, depression osv. Uden at underkende disse udmærkede budskaber kan det konstateres, at betydningen af aktiv musikudfoldelse langt fra har været italesat i samme grad. Til trods for at der med jævne mellemrum fremkommer nye undersøgelser af musikkens betydning, er disse i langt mindre udstrækning blevet til almengyldige sandheder. (Statens Musikråd, 2002, s. 39) 180 anbefalinger - argumentation

3 Som samfund må man vælge at værdisætte korsangen, og derfor må forudsætningerne for pleje og varetagelse af korsangens vilkår siges at hænge sammen med en overordnet politisk og samfundsmæssig stillingtagen. Som videnssamfund har vi brug for at øge mængden af 4. ordens viden for at kunne håndtere omverdenens hyperkompleksitet. Med 4. ordens viden menes almendannelse og kultur korlivet er en aktør, der kan bidrage med denne form for viden. I KOR VID undersøgelsen har de danske korledere i forhold til korsangen som kulturfænomen udtrykt ønsker som større politisk og offentlig bevågenhed, mere omtale i medierne, opprioritering af musikfaget i folkeskolen og genindførelse af danske sange og salmer i folkeskolen. Forudsætningerne for nye tiltag som disse samt tiltag i forhold til uddannelsesområdet og justering af løn- og ansættelsesforhold er naturligvis afhængig af en bred uddannelsesog kulturpolitisk opbakning. Og når vi snakker om kultur, vil vi henvise til Lars Qvortrup, der siger, at kultur handler om, at vi som samfund aktivt vælger at værdisætte. På den ene side at værdisætte det, der er værdisættelse værd, men på den anden side at gøre dette med en bevidsthed om, at det også kunne være anderledes, dvs. med en viden om at denne værdisættelse ikke har universel gyldighed, men også kunne være anderledes, og at den derfor skal kunne begrundes og forsvares diskursivt. (Qvortrup, 2001, s. 86) Forhold der kan forbedres i henhold til det organiserede korliv og uddannelsesområdet Vi anbefaler en øget indsats i forhold til registrering, organisering og udvikling af korlivet både nationalt og regionalt. Denne registrering af kor og korledere i Danmark skal tjene flere formål. Først og fremmest kan vi herigennem få de helt reelle tal på antal af kor, antal af korister, antal af anbefalinger - argumentation 181

4 korledere m.m. Disse tal skal vise, hvor stor korsangsaktiviteten er i Danmark bl.a. hvor stor korsangsaktiviteten er i forhold til andre fritidsaktiviteter. Et andet formål med en registrering retter sig mod evaluering af korlivet og herunder uddannelse og efteruddannelse af korledere. Vi anbefaler også en evaluering af de musikfaglige uddannelser indenfor korledelse. Musikuddannelserne rettet mod korledelse bør afspejle korsangens særlige videns-, lærings- og undervisningsfelt og de konkrete færdigheder arbejdet kræver. Med registrering og evaluering af korlivet kan man fra politisk hold vurdere behovet for uddannelse indenfor korområdet og iværksætte målrettede indsatser. De danske korlederes ønsker om forbedringer er netop koncentreret omkring uddannelse, efteruddannelse og kurser. Helt specifikt har flere udtrykt ønske om korlederuddannelse rettet mod arbejdet med børnekor. Mange korledere efterlyser efteruddannelsesaktiviteter i lokalområdet - og også gerne i hverdagene. Derfor foreslår vi, at opgaver indenfor efteruddannelse, korstævner m.m. i høj grad både skal varetages i de nye regioner samt på landsbasis. I denne forbindelse vil det være fordelagtigt, om regionerne tager del i en registrering af kor i en egentlig database. KOR VID undersøgelsen kan bruges som udgangspunkt til forståelse for korsangens særlige videns-, lærings- og undervisningsfelt med henblik på en evaluering og tilpasning af korlederuddannelsernes faglige indhold. Forhold der kan forbedres i henhold til løn og ansættelse En aflønning, der modsvarer korledernes uddannelse og kvalifikationer, er afgørende for korlivets videre vækst. De danske korledere har i mange tilfælde kort og godt skrevet løn til spørgsmålet hvilke forhold synes du kunne forbedres ved arbejdet som korleder i Danmark?. Mange korledere har brugt formuleringen løn for forberedelse, løn i forhold til uddannelse eller kvalifikationer og løn for koncerter. Derfor anbefaler vi, at aflønningen af korledere afstemmes i 182 anbefalinger - argumentation

5 forhold til uddannelse, kvalifikationer, omfanget af forberedelse, faktiske arbejdstimer og arbejdsopgaver. Disse forhold har vi belyst i fremstillingen af de empiriske resultater. Men hvordan kan man imødekomme disse rimelige ønsker om bedre lønforhold, når en stor del af korlederne er ansat under Folkeoplysningsloven? Som svar til dette spørgsmål, vil vi læne os op af anbefalingerne i Musikkens amatører bør behandles professionelt. Dansk Musiker Forbund har i deres overenskomst gældende for perioden 1. april marts 2005 indført en ny tarif (tarif L), der kan ses som et alternativ til Folkeoplysningslovens aflønning af ensembleledere, korledere m.m. (jf. bilag 2). Denne tarif tager højde for det omfattende forberedelen aflønning, der modsvarer korledernes uddannelse og kvalifikationer, er afgørende for korlivets videre vækst Folkeoplysningsloven yder tilskud til lærerlønnen, men tilskuddet er bl.a. betinget af, at underviserne aflønnes efter en central fastsat sats, der ikke tager hensyn til f.eks. anciennitet, uddannelsesgrad eller andet. Dette har konsekvenser for en række kor og orkestre. Når loven ikke åbner mulighed for økonomisk at honorere dirigenternes kvalifikationer samt den omfattende forberedelsestid, der knytter sig til at dirigere et kor eller orkester, er det ofte umuligt for ensemblerne at tiltrække højt kvalificerede dirigenter, som er afgørende for at udvikle området. Derfor ville det være ønskværdigt, hvis man åbnede mulighed for at give højere dirigentløn, hvori man indregnede en højere forberedelsesfaktor og et tillæg, som modsvarer dirigentens kvalifikationer. (Statens Musikråd, 2002, s ) Folkeoplysningen bør åbne mulighed for at give amatørmusiklivets dirigenter en løn, som modsvarer deres kvalifikationer og forberedelsestid (Statens Musikråd, 2002, s. 18) anbefalinger - argumentation 183

6 sesarbejde ved arbejdet med ensembler og kor, da der opereres med en forberedelsesfaktor på henholdsvis 1,6, 2,0 og 2,5 for arbejdet. Dvs. at man medtænker min. 40 minutters forberedelse for hver undervisningslektion. Med udgangspunkt i dette beregningsgrundlag kan en korprøve på 3 lektioner udløse løn for mellem 5,7 og 9 lektioners arbejde. Vi mener, denne tarif bør være udgangspunktet for al aflønning af uddannede korledere, og dermed kan denne tarif være udgangspunktet for en justering af aflønningen af korledere ved aftenskolen. Folkeoplysningslovens fastsatte lønsats er i udgangspunktet ikke for lav, men den kan ikke imødekomme korlederens ekstraordinære brug af timer til forberedelse, koncerter, bestyrelsesmøder m.m. En justering af korlederes aflønningen i folkeoplysningsregi vil derfor kræve en særstatus for korsang under folkeoplysningsloven. Vi ønsker yderligere at gøre opmærksom på, at korledernes aflønning og ansættelse er delt på flere ministerier. 50% af de danske korledere er ansat ved kirke og aftenskole. Dette betyder, at deres vilkår er underlagt henholdsvis Undervisnings- og Kirkeministeriet. Koraktivitet ved musikskole og musikkonservatorium hører under Kulturministeriet. Nye tiltag i forhold til løn og ansættelse vil optimalt set skulle realiseres i et samarbejde på tværs af de implicerede ministerier. Som inspiration til både uddannelse af korledere og hele aflønningsproblematikken bør man kigge udenfor landets grænser fx til vores skandinaviske nabolande Norge og Sverige. Opfordring til korlivet og korlederne om at definere kulturfænomenet korsang i forhold til det aktuelle samfund hvis korlivet opfattes som et isoleret fænomen gøres den til et autonomt og ahistorisk fænomen i stedet for et aktiv Både fra korlivets og fra samfundets side er der en tendens til at opfatte korlivet som et isoleret fænomen. Denne isolering af aktiviteten korsang gør den til et autonomt og ahistorisk fænomen i stedet for et aktiv. Vi mener, at korlivets parter bør kigge nærmere på udgivelsen af nye kornoder i Danmark i forhold til korenes procentuelle fordeling på kortyper. Kornoder er vigtige arbejdsredskaber og udgør en væsentlig del af motivationen for både 184 anbefalinger - argumentation

7 korleder og korister. Derfor bør parterne stille sig selv det spørgsmål, om udgivelsen af nye kornoder afspejler det faktum, at børne- og ungdomskor og folkekor/blandet kor udgør 61 % af det danske korliv? Meget tyder på, at dette ikke er tilfældet, da de danske korledere udtrykker ønsker om udbygning af repertoire. De danske korledere ønsker tillige billigere kornoder og foreslår, at man udarbejder en låneordning for kornoder. Disse låneordninger mener vi, at man med fordel også kan etablere regionalt. Praktisk talt alle kor i Danmark modtager en eller anden form for økonomisk støtte. For nogle er tilskud en sovepude, mens andre fokuserer på nødvendigheden i at gøre sig fortjent til tilskud. I en sådan tankegang er de aktuelle kulturpolitiske og politiske strømninger overordentligt centrale. Som kor og korleder må man ikke frasige sig løbende evaluering af sine virkevilkår. Det er måden, hvorpå man aktivt kan indgå i en løbende og aktuel debat om korsangens berettigelse i samfundet, og det er modsvaret til den laden stå til strategi, der blot afventer, at de politiske vinde bringer mere gunstige forhold. Vi kunne i forbindelse med angivelsen af inspirationskilder i spørgeskemaets spørgsmål 11.1 og 11.2 se, at korlivet i høj grad er selvreferentielt. Det forholder sig til sig selv og reagerer på sig selv. Vi anbefaler, at korlivet prøver at definere sig selv i forhold til det samfund, det virker i. Vi mener dette med fordel kan ske ved at tage udgangspunkt i beskrivelsen af korsangens videns-, lærings- og undervisningsfelt i samspil med de fællesmenneskelige værdier. Dette udgangspunkt kan anvendes i forhold til at reformere og nytænke de mange aspekter af korsangen som fænomen og rollen som korleder, og på denne måde bør der være grundlag for en dialog omkring korlivets videre vilkår i Danmark. vi anbefaler, at korlivet prøver at definere sig selv i forhold til det samfund, det virker i korsangen kan med fordel definere sig selv med udgangspunkt i beskrivelsen af korsangens videns-, lærings- og undervisningsfelt i samspil med de fællesmenneskelige værdier anbefalinger - argumentation 185

8 186 anbefalinger - argumentation