BIBLIOTEKS-, MEDIE- OG IT-UNDERVISNING 2. UDGAVE 2001

Transkript

1 BIBLIOTEKS-, MEDIE- OG IT-UNDERVISNING 2. UDGAVE 2001 PÆDAGOGISK SERVICECENTER

2

3 BIBLIOTEKS-, MEDIE- OG IT-UNDERVISNING Indholdsfortegnelse Forord til biblioteks-, medie- og IT-undervisning... 3 Hensigten med biblioteks-, medie- og IT-undervisning... 4 Samlede mål for biblioteks-, medie- og IT-undervisning... 5 Bibliotekskundskab børnehaveklasse - 3. klasse... 7 Bibliotekskundskab klasse... 8 Bibliotekskundskab klasse... 9 Aktivitetsforslag til undervisning i bibliotekskundskab Litteraturliste til biblioteksundervisning Medieundervisning børnehaveklasse - 3. klasse Medieundervisning klasse Medieundervisning klasse Aktivitetsforslag til medieundervisning Litteraturliste til medieundervisning IT-undervisning børnehaveklasse - 3. klasse IT-undervisning klasse IT-undervisning klasse Aktivitetsforslag til IT-undervisning Litteraturliste til IT-undervisning

4 2

5 FORORD TIL BIBLIOTEKS-, MEDIE- OG IT-UNDERVISNING Folkeskoleloven af 1993 har fornyet skolens indhold og metoder. Der stilles krav om undervisning i tværgående emner og problemstillinger og projektopgaven som evalueringsform i 9. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev og inddrager eleven som medansvarlig for egen læring. Hermed er det nye læringsbegreb defineret. Arbejdet i det pædagogiske servicecenter bygger på det nye læringsbegreb. I det pædagogiske servicecenter har eleverne mulighed for at foretage informationssøgning informationsbearbejdning informationsformidling. Informationssøgningen læres både i bibliotekskundskab og IT-undervisning, mens informationsbearbejdning og informationsformidling sker både via gamle og nye medier. Der er derfor en naturlig sammenhæng mellem biblioteksundervisning, medieundervisning og undervisning i de nye ITgenrer. Dette hæfte er en hjælp til, hvorledes denne undervisning kan struktureres. Inden for hvert område er hæftet opdelt i forløbene bh kl., kl. og kl. Det skal opfattes sådan, at eleverne ved slutningen af hvert forløb skal have modtaget undervisning i de givne kompetencer. Aktivitetsforslagene skal primært opfattes som inspirationsmateriale. Det anbefales, at undervisningen inden for alle tre områder: Biblioteks-, medie- og ITundervisning så vidt muligt tilrettelægges funktionelt, dvs. at kompetencerne samtidig udnyttes reelt i et undervisningsforløb. Klasselæreren har i samarbejde med sin klasses lærerteam og teamet i det pædagogiske servicecenter ansvaret for, at biblioteks-, medie- og IT-undervisningen iværksættes i egen klasse. Det betyder, at lærerteamet, sammen med teamet i det pædagogiske servicecenter, vurderer hvornår undervisningen i de tre områder hensigtsmæssigt kan inddrages i et undervisningsforløb. Tilrettelæggelsen koordineres med teamet i det pædagogiske servicecenter. Hæftet er udarbejdet af en kommunalt nedsat arbejdsgruppe i skoleåret 1998/99 bestående af: John Christensen, IT-vejleder på Skole. Jesper Frederiksen, IT-vejleder på Rungsted Skole. Rigmor Leth, IT-vejleder på Usserød Skole. Jette Moe, skolebibliotekar på Vallerød-Skolen. Else Marie Tinning, skolebibliotekskonsulent i. Revideret 2001 af: Henrik Teileskov Rigmor Leth Else Marie Tinning PSC-team på Usserød Skole 3

6 HENSIGTEN MED BIBLIOTEKS-, MEDIE- OG IT UNDERVISNING Biblioteksundervisning Undervisningen i biblioteks- og materialekundskab skal medvirke til at fremme elevernes virkelyst, støtte og udvikle deres læse- og lærelyst samt gøre eleverne til sikre biblioteksbrugere. Det er målet, at eleverne får kendskab til forskellige informationssystemer, der sætter dem i stand til faglig fordybelse, således at skolebiblioteket i elevernes bevidsthed vil fremstå som et informationscenter. Eleverne skal gennem undervisningen erhverve færdigheder i at skabe orden i de store informationsmængder, så der på en effektiv måde gives mulighed for at indsamle, bearbejde og præsentere informationer og omdanne dem til viden. Undervisningen tilrettelægges som en progression gennem hele skoleforløbet. Det er væsentligt, at de indlærte færdigheder udnyttes i de almindelige undervisningsforløb. Medieundervisning Eleverne skal undervises i og med medier. De skal arbejde med mediernes sprog og æstetik, med fortolkning og vurdering, med indhold, genrer og fortælleformer, med egenproduktion og analyse. Ved selv at kunne fremstille en medieproduktion og anvende forskellige virkemidler bliver eleverne mere bevidste om de professionelle medieproduktioners virkemidler og metoder og bliver derfor bedre i stand til at vurdere disse. Medier optræder dog ikke i folkeskolen som selvstændigt obligatoriek fag, men som et emne, der skal arbejdes med først og fremmest i dansk og billedkunst, men også i fremmedsprog og skolens øvrige fag. I tværgående emner og problemstillinger er der lagt op til en problematiserende og dynamisk undervisningsform, hvor formidlings- og udtryksformer som film og andre medier kan inddrages. I arbejdet med projektopgaven i 9. klasse skal eleverne have tilegnet sig kompetencer inden for medieområdet, så de har mulighed for at anvende varierede erkendelsesformer, arbejdsmetoder og udtryksformer. 4 IT-undervisning Eleverne skal gennem undervisning om og brug af IT i undervisningen kunne anvende informationsteknologiens begreber og metoder samt have kendskab til problemløsning ved hjælp af IT. Eleverne skal have viden om, hvordan anvendelsen af IT påvirker samfundsmæssige forhold, såsom sociale, arbejdsmæssige og organisatoriske forhold. Elevernes IT-kompetencer dækker over en lang række IT-elementer, som skal erhverves gennem hele skoleforløbet. For hver af disse elementer sker der en progression fra betjeningskompetence over begrebs kompetence til forståelseskompetence. Betjeningskompetencen vedrører de almene betjeningsmæssige færdigheder samt kendskab til de overordnede principper for IT-udstyrs virkemåde. Begrebskompetencen vedrører de begreber og metoder, der er nødvendige for en relevant brug af IT. Forståelseskompetencen vedrører IT s betydning for samfundsmæssige proces ser. Det væsentlige i undervisningen er elevernes praktiske arbejde med de informationsteknologiske værktøjer. Udgangspunktet er derfor anvendelses- og handlingsorienteret, så eleverne i videst muligt omfang lærer om IT gennem praktisk arbejde.

7 SAMLEDE MÅL FOR BIBLIOTEKS-, MEDIE- OG IT-UNDERVISNING Målene kan samlet opstilles inden for emnerne: materialesøgning, lyd, det stille billede, det levende billede, layout, skærmpræsentation- og kommunikation. De nedenstående mål skal opfattes som de endelige ved slutningen af skoleforløbet. At udvalget på de kommende sider har valgt at fastholde overskriftens tredeling skyldes ansvarsfordelingen i personalegruppen i skolernes pædagogiske servicecentre: hver medarbejder har sit kompetenceområde, men skal på et lavere niveau også kunne vejlede i de øvrige områder. Materialesøgning: Målet er: at eleverne forstår skolebibliotekernes opstillingsregler inden for skønlitteratur, faglitteratur og av-materialer at eleverne lærer at søge og finde skolebibliotekets materialer via skolens edbsøgesystem at eleverne kan starte og søge på skolebibliotekets elektroniske opslagsværker at eleverne lærer at søge og bestille fra eksterne samlinger at eleverne lærer at søge og sortere i bibliografiske databaser på Internettet at eleverne bliver gode biblioteksbrugere Lyd: Målet er: at eleverne skærper deres høresans at lyd bliver billedskabende at eleverne lærer at lave god lyd at eleverne opfatter lyden som lige så vigtig som billedet i medieproduktion at eleverne bliver i stand til at gennemskue de virkemidler, der anvendes i de forskellige genrer inden for lydproduktion at eleverne arbejder med - analyserer - lydmediernes betydning i et demokratisk samfund 5 at eleverne bliver så sikre i lydteknikken, at de selv kan anvende lydmedier i fremstilling af egne produktioner. at eleverne oplever lydmediet som et selvstændigt medie at elever har indsigt i problematikken omkring ophavsrettigheder ved brug af lydproduktioner Det stille billede: Målet er: at eleverne lærer at bruge deres øjne og forstå og anvende billeder som udtryk at eleverne får kendskab til begreber som motiv, fokusering, belysning m.m. gennem egenproduktion og refleksion herover at eleverne lærer at forstå og anvende billedmæssige udtryksmidler som symboler, billedudsnit, synsvinkel, perspektiv, m.m. gennem analyse og selvproduktion at eleverne lærer at kombinere billede og tekst inden for genrer som illustration, collage, reklame, plakat m.m

8 HENSIGTEN MED BIBLIOTEKS-, MEDIE- OG IT-UNDERVISNING at eleverne lærer at kombinere billede og lyd i forskellige udtryk at eleverne lærer at anvende og gennemskue billedmanipulation at eleverne får forståelse for billeders funktion og rolle i samfundet at elever har indblik i problematikken omkring ophavsrettigheder ved brug af billedmaterialer Det levende billede: Målet er: at eleverne lærer at forstå billedfortællingens sprog, filmens fortællemåde at eleverne bliver i stand til at skelne mellem og efterhånden kunne analysere de forskellige fortællegenrer, fiktion, faktion, dokumentar osv. at eleverne kan udnytte samspil i det at se færdige produktioner og at producere levende billedfortællinger selv at eleverne igennem egenproduktion stadigvæk udvikler deres egne muligheder for at lave billedfortællinger at eleverne har indblik i problematikken omkring ophavsrettigheder til levende billeder at give eleverne kendskab til tv s og videofilms samfundsmæssige betydning Layout: Målet er: at eleverne lærer om forskellige skrifttypers læsbarhed og visuelle fremtræden at eleverne lærer om samspillet mellem tekst og illustrationer at eleverne lærer om forskellige layoutprincipper. at eleverne lærer at bruge forskellige grafiske virkemidler. at eleverne bliver i stand til at vurdere forskellige skriftformers egnethed i forhold til den aktuelle anvendelse at eleverne bliver i stand til at vurdere layout at eleverne lærer betydningen af og bliver bevidste om den visuelle og æstetiske dimension i grafisk design som f.eks. opslag, pjecer, plakater, plancher, reklamer m.m. Skærmpræsentation og -kommunikation: Målet er: at eleverne lærer at håndtere forskellige former for udstyr som f.eks. computer, scanner og digitalt kamera 6 både med hensyn til hardware og software at eleverne lærer at anvende tekstbehandling og regneark som kreative redskaber at eleverne lærer at bruge tegne/maleprogrammer kreativt at eleverne lærer at oprette og arbejde med databaser at eleverne arbejder med og skaber produkter, hvor både lyd, billede og tekst er anvendt i et præsentationsprogram at eleverne lærer at bruge elektronisk post som almindeligt kommunikationsmiddel, herunder anvendelsen af elektroniske konferencer at eleverne lærer om ophavsretslige forhold omkring Internettet at eleverne får kendskab til hjemmesideproduktion at eleverne kan sætte Internettet ind i en samfundsmæssig sammenhæng at eleverne får kendskab til korrekte arbejdsstillinger i forbindelse med anvendelse af computere

9 BIBLIOTEKSKUNDSKAB KLASSETRIN RESULTATKRAV INDHOLD Børnehaveklasse - 3. kl. Ansvarlig: Eleverne skal være motiverede for at låne på skolebiblioteket Undervisningen omfatter Præsentation af billedbøger, letlæsningsbøger og småbørnsbøger Dansklæreren være motiverede for at færdes hensynsfuldt på skolebiblioteket og behandle materialerne korrekt have kendskab til skolebibliotekets indretning, bøgernes og øvrige materialers placering have kendskab til skolebibliotekets låneregler og procedurer kende forskel på skønlitteratur og faglitteratur have kendskab til forskellige litterære genrer kende opstillingsregler for skønlitteratur kunne foretage lette søgninger på titel og forfatter i skolebibliotekets websøgeprogram for elever Drøftelse af hensigtsmæssig adfærd i det pædagogiske servicecenter, behandling af bøger m.m. både hjemme og i skolen så materialerne holder længe Den fysiske placering af billedbøger, letlæsningsbøger, småbørnsbøger, bøger for større børn, ungdomsbøger, fagbøger, cd-rommer, lydbånd og videoer Drøftelse af låneregler, aflevering og udlån, rykkerskrivelser m.m. De fysiske og indholdsmæssige forskelle på skønlitteratur og faglitteratur Oplæsning af skønlitteratur og faglitteratur i forskellige genrer Alfabetiseringsøvelser og find-bogen øvelser Øvelser i søgning på forfatter og titel i elevernes websøgeprogram, efterfulgt af find-bogen øvelser 7

10 BIBLIOTEKSKUNDSKAB KLASSETRIN RESULTATKRAV INDHOLD kl. Ansvarlig: Dansklæreren/skolebibliotekaren Dansklæreren Dansklæreren Dansklæreren Lærerteamet Eleverne skal have kendskab til de forskellige opstillingssignaturer inden for skønlitteratur og faglitteratur kende søgemulighederne i skolebibliotekets websøgeprogram for elever kende fagbøgernes opstilling efter decimalklassesystemet have kendskab til, og kunne søge i de digitale opslagsværker som skolebiblioteket abonnerer på have kendskab til og søge i bibliografiske databaser på Internettet have kendskab til flere forfattersskaber kunne vurdere en skønlitterær bog skriftligt og mundtligt, have kendskab til en fagbogs opbygning og layout kende folkebibliotekets muligheder kende forskel på forskellige faglige genrer have kendskab til skolebibliotekets håndbogssamling kunne opbygge en udstilling på en indbydende måde Undervisningen omfatter Præsentation af skolebibliotekssystemets profil med hyldelister, filialer, afdelinger og opstillinger, dels i bøgerne og dels i bibliotekssystemet Øvelser med forskellige søgekoder i skolebibliotekets websøgeprogram for elever Præsentation af decimalklassesystemets opbygning, øvelser i at finde fagbøger efter emne, titel og forfatter på hylderne Kende adressen på og kunne søge på f.eks. Lademanns Leksikon on-line Præsentation af f.eks. SkoDa og AC s søgebase Søgning i Forfatterweb Udarbejdelse af boganmeldelser af skønlitterære- og faglige tekster f.eks. i Biblioteks anmelderbase: Anbas Besøg på bibliotek Præsentation af f.eks. leksikon, reportage, lærerbog, fiktion, faktion m.m. Orientering i håndbøgernes indholdsfortegnelse, registre, ordforklaringer m.m. Opbygning af løbende udstillinger med klassens arbejder på skolebiblioteket 8

11 BIBLIOTEKSKUNDSKAB KLASSETRIN RESULTATKRAV INDHOLD kl. Ansvarlig: Eleverne skal kunne arbejde målrettet med projektarbejdsformen Undervisningen omfatter Problemformulering-dataspørgsmål -forståelsesspørgsmål -vurderingsspørgsmål -handlingsspørgsmål Materialesøgning og udvælgelse inden for skolens pædagogiske servicecenter have kendskab til de forskellige databaser under SkoDa og kunne søge i dem Øvelser i søgning i Danbib, Poltxt, Faktalink, Polfoto Lærerteamet Lærerteamet kende til mulighed for bestilling af materialer fra AC, SFC, fællessamlingen og andre eksterne samlinger kunne arbejde struktureret med projektopgaven i 9.kl. kunne benytte folkebiblioteket Præsentation af kataloger, opslagsøvelser og bestillingsprocedurer Præsentation af søgning og bestilling fra andre skoler, udenbys folkebiblioteker, forskningsbiblioteker, uddannelsesinstitutioner m.m. Planlægning af arbejdet v.h.a. logbog Hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med telefonopkald, forsendelse af fax, virksomhedsbesøg, m.m. Fotokopiering Reservation af præsentationsudstyr Afprøvning af præsentationsudstyr Besøg på bibliotek 9

12 AKTIVITETSFORSLAG TIL UNDERVISNING I BIBLIOTEKSKUNDSKAB Børnehaveklasse - 3. kl. Dukketeater med låneregler og biblioteksfunktioner (skolebibliotekarerne spiller for eleverne). Alfabetiseringsøvelser med eleverne som forfattere, både ved fysisk placering af børnene og skriftlige opgaver. Bogjagtøvelser ud fra titel og forfatter. Mundtlig anmeldelse af billedbøger, letlæsningsbøger, småbørnsbøger i klassen eller på skolebiblioteket for klassens øvrige elever. Fordele en stak bøger i fagbøger og skønlitterære bøger. Eleven laver en eventyrbog (med forfatter, titel, illustrationer, kapitler, indholdsfortegnelse m.m.). Eleven laver en fagbog (med forfatter, titel, fotos, indholdsfortegnelse, m.m.). Skønlitterære læsekurser. Faglitterære læsekurser. Læsekampagner en kvart om dagen kl. Spil, hvor skolebiblioteket benyttes til at søge svar på forskellige opgaver i spillet (flere spil er fremstillet). Faglige læsekurser. Projektarbejde, hvor det pædagogiske servicecenter benyttes funktionelt i forløbet. Udarbejdelse af boganmeldelser, både skønlitterære og faglige, som samles i en database, der er søgbar for skolens øvrige elever. Inddragelse af elever i materialevalg, bl.a. ved at interesserede elever læser gennemsynsbøger. Kurser i søgning på skolebibliotekets søgeprogram kl. Projektarbejde, hvor alle funktioner i det pædagogiske servicecenter inddrages: Informationssøgning Informationsbearbejdning Informationsformidling Skolebibliotekaren anmelder bøger for eleverne f.eks. i forbindelse med læsekursus eller læsekampagne. 10

13 LITTERATURLISTE TIL BIBLIOTEKSUNDERVISNING Børge Bendtsen og Jytte Dalsgård: Sådan bruger du skolebiblioteket (Bibliotekscentralen). Anny Bjerregaard m.fl.: Biblioteksorientering, kopimappe + båndmappe (Esbjerg, Pædagogisk Center 1998). Christa Mei-Lien Bonde: Sådan finder du materialer på skolebiblioteket (Bibliotekscentralen 1990). Helge Christensen og Karen Sander: Hvordan finder jeg bogen (Bibliotekscentralen 1976). Peder Henriksen: Bøger og bibliotek (Malling Beck 1990). Tove Jarbøl m.fl.: På sporet af faglitteraturen (AC for undervisningsmidler i Vejle Amt). Preben Lund: Brug skolebiblioteket (Lærerens bog, elevens bog og arbejdshæfte). Ole Nielsen: Find bogen, Bibliotekskundskab (1976).... På sporet af bøgerne (opgaver og øvelser i biblioteksbrug), skolebibliotekarer i Frederiksborg Amt. Jakob H. Zeuthen: Vejen til bogen, bd. 1+2 (Ålykke). 11

14 MEDIEUNDERVISNING KLASSETRIN RESULTATKRAV INDHOLD Børnehaveklasse - 3. kl. Ansvarlig: Lærerteamet/medielæreren Eleverne skal kunne afspille bånd fra båndoptager Undervisningen omfatter Lytteøvelser Lærerteamet/medielæreren Lærerteamet/medielæreren Lærerteamet/medielæreren Lærerteamet/medielæreren kunne optage lyde på båndoptager kunne optage og mikse tale og musik med enkle lydeffekter på båndoptager evt. via lydmixer kunne betjene et enkelt fotokamera kunne kombinere stillbillede med lyd Lydjagt, optagelse af lyde, som klassekammerater skal gætte (lydrejse) Hørespil, fortællinger, eventyr Fokusering på motiv, belysning Indspilning af lyd/tale/musik til givne billeder 12

15 MEDIEUNDERVISNING KLASSETRIN RESULTATKRAV INDHOLD kl. Ansvarlig: Lærerteamet/medielæreren Eleverne skal kunne optage og redigere lyd Undervisningen omfatter Redigering af lydrejse, samtale, interview Lærerteamet Lærerteamet/medielæreren Lærerteamet/medielæreren Medielæreren kunne anvende virkemidler som billedudsnit, synsvinkel, perspektiv i egen produktion af billeder kunne optage med videokamera kunne udarbejde storyboard/drejebog kunne foretage enkel videoredigering med indlæg af musik, tale og tekst Billedreportage, billed/lyd-reportage Betjening af videokamera både på stativ og håndholdt Panorering, tiltning, zoom-funktion Anvendelse af mikrofon og hovedtelefon ved videooptagelse Reklamevideo/reportage/optagelse af dagligdags situationer Klip i kamera/analog eller digital videoredigering 13

16 MEDIEUNDERVISNING KLASSETRIN RESULTATKRAV INDHOLD kl. Ansvarlig: Lærerteamet/medielæreren Eleverne skal kunne beherske at mikse tale, musik og flere lydeffekter fra cd Undervisningen omfatter Lydavis/lydmontage/reportage/ interview/ hørespil anvendt som udtryksmiddel Medielæreren Lærerteamet/medielæreren Lærerteamet/medielæreren kunne håndtere digital videoredigering kunne analysere forskellige professionelle video- og filmoptagelser m.h.t. optageteknik, redigering og dramaturgi være bevidste om lyd- og billedmediernes påvirkningseffekter Digital videoredigering med indlæg af tale, lyd, musik og tekst og diverse billedeffekter Reklamevideoer, reportager, filmklip 14

17 AKTIVITETSFORSLAG TIL MEDIEUNDERVISNING Børnehaveklasse - 3. kl. Optage/afspille-kurser. Optagelser af hverdagslyde. Gætte lydene i klassen, tegn hvad du har hørt. Lydrejse på skolen. Klassen gætter rejsens forløb. Udvælge de bedste lyde og begrunde hvorfor disse lyde er bedst. Indlæse små tekster f.eks. hørespil, eventyr med baggrundslyde i form af musik og lydeffekter. Fotografere en plante/et træ med faste mellemrum med forskellig belysning. Fotografere huller i forskellig belysning. Fotografere forskellige motiver og skrive historier til Fotoudstilling af kæledyr, hyttetur, stranden m.m.. Fotografere forskellige motiver (kæledyr, mennesker, bygninger) og indtale historie med musik og lydeffekter til billederne kl. Lydoptagelser fra forskellige miljøer, f.eks. fabrik, landbrug, kirke, naturen. Lydredigering med indlæg af musik og tale. Fotografering af ovenstående miljøer. Lyd-dias produktion eller multimedieproduktion af ovenstående miljøer. Fotografere et bestemt motiv fra forskellige synsvinkler og afstande med forskellige perspektiver og billedudsnit. Lyd- og billedregistrering af klassens arbejde i temaforløb og præsentation af disse i et multimedieprodukt. Videooptagelser af forskellige miljøer som i første eksempel. Udarbejdelse af drejebog til reklame, reportage eller dagligdags situationer med tænkte billeder, tale, lyde og musik. Videooptagelse af reklame, reportage eller dagligdags situationer efter drejebog i klip i kamera teknik, f.eks. ved brug af Barbiedukker. Videooptagelse af en time i klassen efterfulgt af redigering, så 1 time afkortes til 10 min. uden at helhedsindtrykket går tabt. Videooptagelse af stemningsbilleder/ reportage fra byen, efterfulgt af redigering med indslæg af tale, musik og tekst. Videooptagelse af klassens lejrskole m.m kl. Analyse af reklamer. Analyse af billeder. Analyse af interviews med henblik på interview-teknik. Analyse af film-klip (benyt f.eks. BIF s materialer, se litteraturliste). Billedmanipulation - v.h.a. billeder fra ugeblade og aviser. Lave billedmanipulation i billedbehandlingsprogram. Lydmanipulation - f.eks. ved at ændre stemningsmusik og lydeffekter til et videoklip. Benytte interwiews til at belyse f.eks. praktikophold, en arbejdsplads, et menneske du sætter pris på, din by for 50 år siden m.m.. Digital videoredigering med indlæg af tale, musik og tekst samt anvendelse af diverse effekter, idet effekterne bruges for at opnå en given virkning på modtageren. Tag på fælles biograftur.

18 LITTERATURLISTE TIL MEDIEUNDERVISNING Jan Andreasen m.fl.: Det stille billede (Vestegnens Pædagogiske Centraler 1998). Jan Andreasen m.fl.: Så du lyden (hæfte + lydbånd) (Vestegnens Pædagogiske Centraler 1996). Kåre Bluitgen: Mediernes magt (Gyldendal 1997). Ole Christensen & Jens Christian Jensen: Lyd i skolen (bog + lydbånd) (Danmarks Lærerhøjskole (Pædagogisk-psykologisk publikationsserie, nr. 87) 1995). Ole Christensen og Niels Kryger: Lydmediet i skolen (Danmarks Lærerhøjskole, (Pædagogisk psykologisk publikationsserie, nr.91) 1995). Claus Detlef: Medier i folkeskolen - en undervisningsvejledning (Københavns 1998). Kirsten Drothner: Mediedannelse - bro eller barriere? - om børn og unges mediebrug (Statsministeriets medieudvalg 1995). Kirsten Drothner og Anne Scott Sørensen: Øjeåbner, unge, medier, modernitet (Dansklærerforeningen, 1996). Mette Johansen m.fl.: Radiomontage - om lyd, der skaber billeder (bog + 4 cd er) (Danmarks Radio og Forlaget Systime 1998). Per Katz og Henrik Poulsen: Focus, en grundbog i film, tv og video (Gyldendal Undervisning 1997). Marianne Munis og Susanne Wad: Amistad (hæfte + videobånd), BIF, samt mange af de andre gode materialer, der er blevet udsendt fra BIF (Biograf Information Film, Filmhuset, København). Gøye Thorn Pedersen: Medier...en vejledning (Amtscenteret for Undervisning, Fyns Amt 1998). Henrik Poulsen: Mediebogen: for folkeskolen (Dansklærerforeningen 1998). Birgitte Holm Sørensen: Medier på begyndertrinnet i et mediedidaktisk perspektiv (Danmarks Lærerhøjskole 1994). Tankestreger: Nye medier, andre unge/redaktion: Kirsten Prodner m.fl. (Borgen 1997). Birgitte Tufte: Skole og medier - byggesæt til de levende billeders pædagogik (Akademisk forlag 1995). Birgitte Tufte: TV på tavlen; om børn, skole og medier (Akademisk Forlag 1998). Mogens Wolstrup: Mulighedernes mangfoldighed: om film, medier, kultur og skole (Kroghs Forlag 1997). 16

19 IT-UNDERVISNING KLASSETRIN RESULTATKRAV INDHOLD Børnehaveklasse - 3. kl. Ansvarlig: Dansklæreren/IT-vejlederen Dansklæreren/IT-vejlederen Billedkunstlæreren/IT-vejlederen Matematiklæreren/IT-vejlederen Klasseteamet/IT-vejlederen Klasseteamet Eleverne skal kende reglerne for brug af edb-lokalet have alment computerkendskab (basisviden), kendskab til brug af det lokale netværk, herunder kendskab til de lokale netværksdrev have kendskab til et tekstbehandlingsprograms grundlæggende funktioner have kendskab til et maleprograms grundlæggende funktioner kunne arbejde med færdige baser og skemaer have kendskab til netkommunikation have kendskab til korrekte arbejdsstillinger i forbindelse med arbejde med computere Undervisningen omfatter Præsentation og drøftelse af de vedtagne regler Navnene på computerens enkeltdele (systemenhed, tastatur, skærm, mus, printer), brug af diskette. Tænde-, slukke- og log on-funktioner Programmenuen Tastaturkendskab og brug af mus (herunder opmærksomhed omkring fingersætning og arbejdsstillinger) Åbne og lukke Windowsprogrammer Hente- og gemmefunktion Udskriftsfunktion Redigere en tekst (slette, kopiere og sætte ind) Skrive med store og små bogstaver Fremhæve tekst (fed skrift,understregning) Brug af forskellige skrifttyper/størrelser Billedegenskaber Gemme-og udskriftsfunktion Lægge optællinger og oplysninger ind i computeren via relevante baser Sende og modtage elektronisk post 17

20 IT-UNDERVISNING KLASSETRIN RESULTATKRAV INDHOLD kl. Ansvarlig: Dansklæreren Lærerteamet Matematiklæreren Lærerteamet/IT-vejlederen Billedkunstlæreren Lærerteamet/IT-vejlederen Lærerteamet/IT-vejlederen Lærerteamet/IT-vejlederen Lærerteamet/IT-vejlederen Lærerteamet/IT-vejlederen Eleverne skal være fortrolige med et tekstbehandlingsprograms udvidede funktioner kunne indsætte billeder i egen tekst have kendskab til brug af regneark og simuleringer have kendskab til principper for opbygning af kartoteker/databaser have kendskab til et vektorbaseret tegneprograms grundlæggende redskaber have kendskab til digital billedbehandling have kendskab til interne og eksterne databaser have kendskab til et præsentations programs grundlæggende funktioner og til netpublicering have kendskab til konferencer og brug af være bevidste om deres egen arbejdstilling ved computeren Undervisningen omfatter Klip/sæt ind funktion. Import af objekter fra andre programmer. Spaltefunktioner, skemaer, celler. Udskriftsfunktionen, formatering af tekst. Layoutbegreber og funktioner Scanning af billeder. Indsætning af billeder i egen tekst Formler til beregning. Brug af celler, kolonner og rækker. Anvendelse af formler, eksport af diagrammer. Arbejde med simuleringer og afvikling af disse på computer Organisering af kartoteker/databaser Oprettelse af kort/poster. Eksport af databaseinformation Eksport af tegninger til andre programmer Udskriftsfunktionen. Bearbejdning af billeder. Digitalkamera, optagelse og lagring Søgning i databaser/arkiver, herunder hensigtsmæssige søgninger på Internettet. Filoverførsel. Analyse af informationer ud fra afsender og indhold Skærmpræsentationers arkitektur. Krav til skærmlayout, arbejde med lyd og levende billeder, hypertekst/hyperlinks Sende og modtage , filoverførsel 18

21 IT-UNDERVISNING KLASSETRIN RESULTATKRAV INDHOLD kl. Ansvarlig: Lærerteamet/IT-vejlederen Matematiklæreren Lærerteamet/IT-vejlederen Lærerteamet/IT-vejlederen Lærerteamet/IT-vejlederen Lærerteamet/IT-vejlederen Lærerteamet Eleverne skal kunne vælge og anvende hensigtsmæssige programmer til løsning af givne opgaver, have kendskab til et desktopprograms grundlæggende funktioner være fortrolige med brug af regneark have erfaring med at oprette en database have grundigt kendskab til digital billedbehandling have erfaring med multimedie præsentation og fremstilling af hjemmesider være fortrolige med kommunikation og informationssøgning på netværk, kende til etiske regler i forbindelse med brug af Internet og elektronisk post og kunne forholde sig kildekritisk til downloadede informationer kunne foretage en vurdering af det fysiske arbejdsmiljø omkring en computerarbejdsplads og anvise evt. forbedringer Undervisningen omfatter Import af tekst og grafik Fremstilling af tryksager i forskelligt format Grundlæggende grafisk planlægning og layout Anvendelse af formler, eksport af diagrammer Arbejde med oprettelse og design af databaser Forskellige billedformater Konvertering af billedformater Billedmanipulation Planlægning og fremstilling af multimediepræsentation med tekst, lyd, billede og videosekvenser, produktion af Websider/nepublicering Internet Viderearbejde med søgestrategier Vurdering af informationer fra forskellige informationskilder, f.eks. Internet 19

22 AKTIVITETSFORSLAG TIL UNDERVISNING I IT Børnehaveklasse - 3. kl. Eleverne præsenteres for IT-lokalets udstyr. Tag en drøftelse om lokalets maskiner og om de regler der gælder. Opstart af maskinerne: tænd/sluk og log on, skrivebordet og dets programmer samt åbning af programmer. Eleverne skriver en enkel tekst (det kunne være om en udflugt, et teaterstykke eller en temadag) som gemmes på enten det fælles eller personlige drev. Her kan der eksperimenteres med attributter (fed, kursiv, understreget osv.), fonte og skriftstørrelser. Teksterne kan også skrives ud. Eleverne laver enkle tegninger i et tegne- -program og skriver dem ud. Drøftelse omkring opsætninger i et tekst- -behandlingsprogram, fx. hvor skal billederne sidde i forhold til teksten osv. (layout). Indtaste indsamlede optællinger eller målinger af f.eks. temperatur, antal, vægt, etc. Sende til f.eks. naboklasse/skole og hente post fra samme kl. Præsentation af dig selv i et tekstbehandlingsprogram. Forskellige skrifttyper og formater samt scannede billeder skal indgå. Søgning på Internettet. Find oplysninger om dit idol/din interesse på Internettet og skriv det mest interessante ud på printeren. Fortæl din klasse om dine fundne oplysninger. Emnearbejde hvor billeder og tekst hentes fra nettet. Angivelse af hvorfra tingene er hentet. Materialet sættes op / ind i et tekstbehandlingsprogram. Lav en folder (Publisher) om din by. Scan billeder, skriv tekst og hent evt. brugbart materiale på Internettet. Tag evt. billeder med digitalkameraet og sæt dem ind i folderen. Avisproduktion/nogle sider til skolens avis opsat i spalter med billeder og tekst - evt. fra nettet (med kildeangivelse). Udarbejdelse af en tegning i et tegneprogram og indsæt (importer/eksporter) den i en tekst. Regneark: før statistik over fx. vejret i en måned. Organiser arket sådan, at alle i klassen kan læse og sætte data ind i arket, men at kun én kan slette/ redigere arket. Regneark: statistiske data hentes fra Internettet og sættes ind i dit eget regneark. Det kunne være over Europas befolkningsfordeling eller måske valutakurser. Skriv en historie i et tekstbehandlingsprogram og send den ( ) til en kammerat. Skriv en historie til en kammerat, send den som vedhæftet fil (attached file). Modtag en vedhæftet fil. Download (fra nettet) en tekst/billede/ lyd/video og gem den. Lav en side (Frontpage Express), hvorpå der er samlet 5 favorit-links (hyperlinks) til steder på internettet. 20 Arbejde med modeller/simuleringer. Opslag i forskellige elektroniske leksika (cd-rom) samt opslag i andre eksterne databaser. Forskellige opgaver med søgestrategier til Internettet. (Opgaver findes bl.a. på Internettet). Drøftelser omkring Internettets opbygning og praktiske anvendelse kl. Udarbejdelser og design af databaser hvori fx. registrering af cd-samlinger er formålet. Præsentationer af elevvalgte emner udarbejdes i både multimedieprogrammer f.eks. Mediator og i fremvisere f.eks Freelance. Heri ligger også overvejelser omkring layout og design. Fremstilling af større produktioner: avis, blade, reklamer og andre papirpublikationer. Billedbehandling: scannede billeder, billeder fra Internettet og fotos fra digitalkameraet manipuleres og behandles i relevante programmer. Analyser af hjemmesider, billeder og andre webbaserede præsentationer. Hjemmesideproduktion. Med henblik på udgivelse via skolens server laves der relevante sider. Det kunne være med info om klasser, elevråd, skolebladet, skolens miljø.

23 Litteraturliste til IT-undervisning UVM Handlingsplan Hvad må jeg? - ophavsret i teknologistøttet uddannese 2. rev. udg. (CTU 1997). Den digitale leg. Om computerspil (Hans Reitzels Forlag 2000). Skolen på Internet. Temahæfte (UVM 1997). Bent B Andresen: IT-pædagigisk dimension i undervisningen (UVM 1998). Michael B. Karbo: Hjemmesider - lær det selv (IDG). Mogens Lyster m.fl. Janus 1 og 2. Om Stifinderprojektet Erik Mourier: Typografi og layout på skærmen (Teknisk Forlag 1989). Mange eksempler på undervisningsforløb: Fagenes Hjemmeside. Fagenes Infoguide. - grundskole - fag - IT InfoTakTik. InfoTek. KidLink. Lær-IT. Uni-C s webside: Undervisning og inspiration, Med adgang bl.a. til Fra kontrol til kaos Let på net Ringe i vandet Andre gode links: Avisen i undervisningen. BørneBiblioteket. Dansk Skoleweb. http.//danskskoleweb.dk DR-online, Orbitalen. Kloge Åge, Bibliotekernes netguide for børn. Om arbejdsstillinger ved PC. med forslag til øvelser SkoleMedi@. SkoleTasken. (EMU) 21

24 Satsfremstilling & print: August