Læseplan. Medie-, IT- og biblioteksundervisning

Transkript

1 Læseplan Medie-, IT- og biblioteksundervisning Esbjerg Skolevæsen 2009

2 Læseplan for medie-, IT- og biblioteksundervisning Esbjerg Skolevæsen 2009 Læseplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Henrik T Andersen, Darum Skole Annemarie Spangsberg, Esbjerg Kommunes Biblioteker Elsebeth Skjødt Hansen, Esbjerg Kommunes Biblioteker Kerstin Book, Pædagogisk Udvikling Birgit Juhl Kjems, Pædagogisk Udvikling Jan Meesenburg, Pædagogisk Udvikling 2

3 INDHOLDFORTEGNELSE Forord Principperne bag læseplanen KISS-princippet Pædagogik frem for teknik Progression Mediernes anvendelse i alle fag Læseplanen: Medieundervisning klasse klasse Klasse IT-undervisning klasse klasse Klasse Biblioteksundervisning klasse klasse klasse Bilag: M1 M7 Om medieundervisning Skitser til undervisningsforløb med brug af medier IT1 IT13 Om IT-undervisning Skitser til undervisningsforløb med brug af IT B1 B26 Om biblioteksundervisning Skitser til undervisningsforløb i bibliotekskundskab 3

4 Forord I 2001 vedtog Esbjerg Byråd en kommunal læseplan for medie-, IT- og biblioteksundervisning. Efter kommunesammenlægningen 2007 foreligger hermed en ny, revideret læseplan for området. Det er den enkelte skoles bestyrelse, der afgør, om læseplanen skal gøres til skolens læseplan for området. Ifølge Fælles Mål 2 skal eleverne bl.a. bibringes kompetencer i informationssøgning, informationsindsamling, produktion og formidling. Informationssøgning og -indsamling læres både gennem undervisning i IT- og bibliotekskundskab, mens produktion og formidling bl.a. sker gennem brug af lyd, billede og IT. Der er derfor en naturlig sammenhæng mellem medie-, IT- og biblioteksundervisning. Nærværende læseplan strukturerer denne undervisning. Inden for hvert område er læseplanen opdelt i forløbene klasse, klasse og klasse. Ved slutningen af hvert forløb skal eleverne have modtaget undervisning i de beskrevne områder. Er et lærerteam og en klasse parat til at inddrage områder tidligere, kan man naturligvis gøre dette. Det anbefales, at undervisningen inden for medie-, IT- og biblioteksundervisning så vidt muligt tilrettelægges funktionelt, dvs., at kompetencerne udnyttes i konkrete undervisningsforløb. Samtidig må læreren/teamet holde sig for øje, at alle elever til stadighed bør få relevante og alderssvarende udfordringer. Klasselæreren har i samarbejde med klassens lærerteam og skolebiblioteksteamet ansvaret for, at medie-, IT- og biblioteksundervisningen iværksættes i egen klasse. Når klassens årsplan er lagt, vurderer lærerteamet sammen med ITvejleder, læsevejleder, AV-ressourceperson og skolebiblioteksteamet, hvornår det er hensigtsmæssigt at inddrage undervisningen i de tre områder i konkrete undervisningsforløb. En stor tak til arbejdsgruppen for veludført arbejde. Og god fornøjelse til alle skoler med implementeringen af læseplanen i skolens hverdag. Preben Jensen Skolechef 4

5 Principperne bag læseplanen Læseplanen er udarbejdet efter fire grundlæggende principper: KISS KISS = Keep It Simple, Stupid! Oversat betyder det: Hvorfor gøre noget mere indviklet end nødvendigt? Vi går ind for KISS-princippet de steder, hvor vi mener, at enkelhed fremmer de pædagogiske mål. Pædagogik frem for teknik Vi går også ind for KISS-princippet, når det drejer sig om teknisk udstyr. Ved at bruge så simpelt udstyr som muligt, flyttes fokus fra teknikken til den pædagogiske proces. Progression Der skal tænkes progression ind i medieundervisningen: Hvordan skal tingene bygge oven på hinanden? I hvilken rækkefølge? Og hvor gamle skal eleverne være? Mediernes anvendelse i alle fag Mediearbejde skærper sanserne og udvider børns muligheder for at udtrykke sig. Denne gevinst skal selvfølgelig udnyttes i alle skolens fag. Derfor bør alle medier tænkes ind i fagene. 5

6

7 Medieundervisning klasse Læseplan for medie-, IT- og biblioteksundervisning - Esbjerg Skolevæsen 2009 Hensigt Mål Indhold med undervisningen for undervisningen i undervisningen Eleverne skal lære Eleverne skal Eleverne skal arbejde med at stille skarpt med ørerne at lytte at lyde skaber billeder og stemninger at turde noget spille skuespil at udtrykke sig klart at gå tæt på mennesker at udvikle kritisk sans at udvikle kvalitet i samtalen kunne afspille cd og MP3-afspiller kunne optage lyde på MP3-afspiller kunne lave egne tricklyde kunne lave hørespil kunne lave lydreportager kunne samtale og interviewe kunne anvende MP3- afspiller til optagelse af interviews lytteøvelser lydjagt, lydrejse lydlege, lydkulisser, hørespil, fortællinger, eventyr rapportering fra virkelige eller iscenesatte hændelser mundtlige udtryksformer: hvad passer hvor? begynderøvelser med samtale og interview på MP3-afspiller/diktafon Bilag nr. Ansvarlig for undervisning Evt. værktøjer og www M1 Lærerteam MP3-afspiller M2 Lærerteam M3 Lærerteam Audacity M3 Lærerteam MP3-afspiller med optagefunktion at udtrykke sig med billeder at udtrykke sig med billeder at forholde sig etisk i forhold til brug af billeder kunne bruge digitalkamera og præsentationsprogram kunne simpel billedbehandling kende til medieetik små billedfortællinger ud fra givent emne simpel billedbehandling grundlæggende medieetik M4 Lærerteam Photostory3 PowerPoint

8 Medieundervisning klasse Læseplan for medie-, IT- og biblioteksundervisning - Esbjerg Skolevæsen 2009 Hensigt Mål Indhold med undervisningen for undervisningen i undervisningen Eleverne skal lære Eleverne skal Eleverne skal arbejde med at stille skarpt med øjnene - at se at billede og lyd skaber stemninger og fortællinger kunne tage billeder med digitalkamera og mobil kunne kombinere billede og lyd videokameraets funktioner digitalkameraets funktioner billedjagt billedreportager med brug af billedudsnit, synsvinkel, perspektiv og brug af lyd Bilag nr. M4 M5 Ansvarlig for undervisning Lærerteam Evt. værktøjer og www Photostory3 Photosynth M5 Lærerteam Photostory3 Photosynth at udtrykke sig i levende billeder kunne optage med videokamera og mobil videokameraets funktioner, herunder panorering og zoom Lærerteam at turde noget agere foran et kamera kunne arbejde med videomediet dramaøvelser, sketches, video-interviews evt. større filmprojekt M6 Lærerteam at fantasi og grundigt forarbejde er forudsætningen for et godt resultat indse betydningen af et godt forarbejde kunne udarbejde et storyboard kunne redigere, hvor redigering foretages som klip i kamera brainstorm og skitser, der oversættes til storyboard øvelser med klip i kamera M7 Lærerteam Windows Moviemaker kende til videoredigeringens grundprincipper at billeder kan manipuleres at forholde sig etisk til billedmediet kunne foretage simpel redigering kunne anvende flere billedbehandlings muligheder agere hensigtsmæssigt, når de arbejder med billedmediet øvelser med klip i videoredigeringsprogram billedmanipulation IT10 IT-vejleder Vejledning: skolekonsulenterne.dk medieetik og -jura Lærerteam Må, må ikke

9 Medieundervisning klasse Læseplan for medie-, IT- og biblioteksundervisning - Esbjerg Skolevæsen 2009 Hensigt Mål Indhold med undervisningen for undervisningen i undervisningen Eleverne skal lære Eleverne skal Eleverne skal arbejde med at bruge lydmediets muligheder på en hensigtsmæssig måde at bruge kritisk sans ved færdiggørelse af egen videoproduktion kunne mikse tale, musik og lydeffekter til en færdig lydproduktion kunne foretage videoredigering lydavis, montage, reportage, interview og hørespil øvelser med videoredigering med indlæg af tale, musik og tekst Bilag nr. Ansvarlig for undervisning Lærerteam IT-vejleder Evt. værktøjer og www Moviemaker at være bevidste om lyd- og billedmediernes påvirkningseffekter kunne analysere professionelle lyd- og videoproduktioner med hensyn til optageteknik, redigering og brug af virkemidler analyser af lyd- og videoproduktioner som reklamer, reportager samt filmklip Lærerteam filmstriben.dk gennem praksis at blive bevidste om lyd- og billedmediernes påvirknings effekter at være bevidste om hensigtsmæssig omgang med egenproduktioner at forholde sig etisk til billedmediet kunne anvende mediets virkemidler på egenproduktion kunne formidle egenproduktioner agere hensigtsmæssigt ved arbejde med billedmediet egenproduktion af film / reklamefilm udgivelse af egenproduktioner i SkoleIntra Lærerteam IT-vejleder Moviemaker Audacity SkoleIntra repetition af medieetik og -jura Lærerteam Må, må ikke

10 IT-undervisning klasse Læseplan for medie-, IT- og biblioteksundervisning - Esbjerg Skolevæsen 2009 Hensigt Mål Indhold med undervisningen for undervisningen i undervisningen Eleverne skal lære Eleverne skal Eleverne skal arbejde med at føle kollektivt ansvar for hensigtsmæssig benyttelse af IT-udstyr at forstå de generelle betjeningsprincipper for computere og netværk at fornemme fordelen ved at bruge et tekst behandlingsprogram i procesorienteret skrivning at kende til simple, skriftlige kommunikationsprincipper at bruge syntetisk tale som støtte til deres skriveog læseudvikling at fornemme fordelene ved at anvende regneark at fornemme de grundlæggende elektroniske muligheder i udformningen af et billede at bruge nettet som platform for læring at anvende tidssvarende kommunikationsredskaber at forholde sig etisk i forhold til brug af nettet at fornemme, hvordan whiteboardet kan anvendes til læring og formidling kende reglerne for brug af IT-udstyr have alment computerkendskab have kendskab til brug af det lokale netværk kunne anvende et tekstbehandlings programs grundlæggende funktioner kunne anvende syntetisk tale kunne anvende regneark kunne anvende et tegneprograms grundlæggende funktioner søge relevant information på nettet kunne bruge IT som kommunikationsmiddel kende til grundlæggende netetik kunne bruge et whiteboards grundlæggende funktioner præsentation og drøftelse af de vedtagne regler for benyttelse af IT-udstyr navnene på computerens enkeltdele (tastatur, skærm, mus, printer) brug af USB og lokalt netværk hente- og gemmefunktionen udskriftsfunktionen redigering af tekst (slette, kopier/sæt ind) brug af store og små bogstaver fremhævning af tekst brug af forskellige skrifttyper/størrelser indsætte billeder Bilag nr. IT1 IT2 Ansvarlig for undervisning Dansklærer IT-vejleder Dansklærer IT-vejleder Dansklærer IT-vejleder Evt. værktøjer og www Skolens retningslinjer og politikker Word Syntetisk tale Specialcenter Cd Ord 6 simple sammentællingsøvelser med brug af celler, kolonner, rækker og diagrammer simple beregninger i de fire regnearter ved hjælp af formler billedproduktion i tegneprogram gemme- og udskriftsfunktion IT3 Matematiklærer Billedkunstlærer IT-vejleder Excel Fresco (Skoleaftalen) udvalgte hjemmesider Lærerteam IT-vejleder grundlæggende brug af Lærerteam SkoleKom ElevIntra grundlæggende netetik Lærerteam webetik whiteboard og whiteboard-software IT-vejleder Notebook Activestudy

11 IT-undervisning klasse Læseplan for medie-, IT- og biblioteksundervisning - Esbjerg Skolevæsen 2009 Hensigt Mål Indhold med undervisningen for undervisningen i undervisningen Eleverne skal lære Eleverne skal Eleverne skal arbejde med at være fortrolige med et tekstbehandlingsprograms muligheder for hensigtsmæssigt samspil mellem tekst og illustrationer at kunne vurdere værdien af det rigtige billede at benytte regnearkets og andre relevante matematikprogrammers grundlæggende muligheder i matematiske sammenhænge at kende computerens muligheder i forbindelse med 2D at kunne vurdere mulighederne for praktisk anvendelse af egne tegninger i egne grafiske produktioner at kende til mulighed for billedoptagelse og -behandling opleve mulighederne for at kunne søge kvalificeret i eksterne baser kende til internettets styrker og svagheder at kunne vurdere anvendeligheden af skærmpræsentation som udtryksform ved et givet emne at forstå fordelene ved elektronisk kommunikation og samarbejde at erkende nødvendigheden af gode kommunikationsvaner kunne benytte et tekstbehandlingsprograms udvidede funktioner kunne indsætte billeder i egen tekst kunne anvende regneark kunne anvende relevante matematikprogrammer Kunne benytte relevante geometriprogrammer kunne anvende egne tegninger i egne grafiske produktioner kunne anvende digital billedbehandling have kendskab til og kunne søge kildekritisk i alderspassende databaser på internettet kende til et præsentations programs grundlæggende funktioner kunne anvende præsentationsprogrammer Kunne anvende whiteboard kunne anvende have kendskab til konferencer kunne anvende sms og mms klip/sæt ind funktion import af objekter fra andre programmer spaltefunktioner, skemaer, celler udskriftsfunktionen, formatering af tekst layoutbegreber og funktioner scanning af billeder indsætning af billeder i egen tekst formler til beregning celler, kolonner og rækker formler oprettelse og eksport af diagrammer IT i geometriundervisningen eksport af tegninger til andre programmer udskriftsfunktionen optagelse og bearbejdning af billeder digitalkamera, optagelse og lagring mobilbilleder - optagelse, overførsel, lagring søgning i Google og de databaser, som skolen abonnerer på kildekritik i forhold til Google søgetermer og sortering af søgeresultater skærmpræsentationers arkitektur krav til skærmlayout, hypertekst/ hyperlinks whiteboardets muligheder i præsentations sammenhænge Bilag nr. Ansvarlig for undervisning Evt. værktøjer og www IT1 Dansklærer Word IT1 Lærerteam Word IT6 IT7 IT7a IT7b IT9 IT8 IT10 IT4 IT5 IT7 Matematiklærer Billedkunstlærer Lærerteam IT-vejleder Lærerteam skolebibliotekar Lærerteam IT-vejleder arbejdsrum og gruppelogbog i ElevIntra IT13 Lærerteam IT-vejleder sms og mms Lærerteam etisk korrekt anvendelse af mobiltelefon IT-vejleder Excel Mathcad Word Publisher Digitalkamera PowerPoint Photostory3 ElevIntra ww.emu.dk /webetik

12 IT-undervisning klasse Læseplan for medie-, IT- og biblioteksundervisning - Esbjerg Skolevæsen 2009 Hensigt med undervisningen Mål for undervisningen Indhold i undervisningen Eleverne skal lære Eleverne skal Eleverne skal arbejde med at forstå tryksagers forskellige genrer og virkemidler at blive fortrolig med regnearket eller andre relevante matematikprogrammer som naturlige værktøjer til behandling af data og opgaveløsning At være sikker i at anvende geometriprogrammer til tegning, konstruktion og analyse af plane og rummelige figurer. at forstå billedet som virkemiddel i forskellige sammenhænge at vurdere forskellige mediers sammenspilsmuligheder at erkende nødvendigheden af grundig planlægning at vurdere og anvende Internets præsentations- og kommunikationsmuligheder hensigtsmæssigt at erkende nødvendigheden af grundig planlægning ved publicering på internettet at forholde sig kritisk og korrekt til formidling via internettet at kende internettet som interaktivt medie at erkende nødvendigheden af kildekritik at erkende nødvendigheden af gode kommunikationsvaner at analysere og vurdere informationer kunne anvende et desktopprograms grundlæggende funktioner kunne anvende regnearkets Muligheder kunne anvende andre relevante matematikprogrammers muligheder kunne anvende geometriprogrammer til tegning, konstruktion og analyse af plane og rummelige figurer. kunne anvende digital billedbehandling kunne udarbejde og formidle multimediepræsentationer kunne publicere på internettet at kende til regler om ophavsret i forbindelse med publicering på internettet være fortrolige med kommunikation og informationssøgning på internettet kende til kildekritik kende til etiske regler ved brug af internettet og elektr. post kunne forholde sig kildekritisk til informationer på internettet import af tekst og grafik fremstilling af tryksager i forskelligt format grundlæggende grafisk planlægning og layout anvendelse af formler eksport af diagrammer indskrivning af problemregning løsning af matematikopgaver i det daglige arbejde med ligninger, funktioner og grafer tegninger af plane og rummelige figurer målinger til analyse og beregninger på plane og rummelige figurer forskellige billedformater konvertering af billedformater billedmanipulation planlægning og fremstilling af diasshow med tekst, lyd, billede, evt. også videosekvenser whiteboardets muligheder i præsentationssammenhænge egne netproduktioner hjemmesider, blogs, wikis, podcast og Elev- Intra vurdering af de forskellige redskabers anvendelighed i en given formidlings- eller kommunikationssituation regler for anvendelse af billeder m.v. til publicering på internettet internetsøgning søgestrategier kildekritik kommunikation: , beskedsystem konference/arbejdsrum afsender/modtagerforhold og motiver på internettet Bilag nr. IT8 IT9 IT6 IT7 IT10 IT11 IT12a IT12b IT13 Ansvarlig for undervisning Lærerteam IT-vejleder Matematiklærer Lærerteam IT-vejleder Lærerteam IT-vejleder Lærerteam IT-vejleder Lærerteam IT-vejleder Dansklærer Evt. værktøjer og www Publisher Excel Mathcad Geogebra. JavaPasser. GoogleSketchUp. Gimp PowerPoint Photostory 3 smartpod.dk ElevIntra /webetik Må, må ikke Skolekom Skoleintra /webetik

13 Biblioteksundervisning klasse Læseplan for medie- og biblioteksundervisning - Esbjerg Skolevæsen 2009 Hensigt Mål Indhold med undervisningen for undervisningen i undervisningen Eleverne skal lære Eleverne skal Eleverne skal arbejde med at opleve skolebiblioteket som et sted, hvor man både kan hente oplevelser og hjælp være motiverede for at låne og få oplevelser på skolebiblioteket præsentation af billed-, letlæsnings- og højtlæsningsbøger Bilag nr. B1 Ansvarlig for undervisning Lærerteam skolebibliotekar Evt. værktøjer og www at bruge skolebiblioteket alene og sammen med andre kunne færdes hensynsfuldt på skolebiblioteket drøftelse af hensigtsmæssig adfærd på skolebiblioteket B1 Lærerteamet skolebibliotekar at føle ansvar for lånte materialer at mærke skolebibliotek som et anderledes lærested end klasser og faglokaler at blive trygge ved at færdes på skolebiblioteket alene og sammen med andre at begynde at blive selvhjulpne på skolebiblioteket at opleve og erkende forskellige muligheder for at anvende forskellig litteratur at begynde at blive selvhjulpne ved digital søgning behandle materialerne korrekt have stimuleret deres nysgerrighed, og trang til viden og læring kende skolebibliotekets indretning, bøgernes og de øvrige materialers placering kende til skolebibliotekets låneregler og procedurer kende opstillingsregler for skønlitteratur kende forskel på skøn- og faglitteratur kende til forskellige litterære genrer foretage lette søgninger på titel og forfatter i DDE drøftelse af god behandling af skolebibliotekets materialer både hjemme og på skolen, så de holder længe drøftelse af, hvad man som skoleelev kan bruge et skolebibliotek til den fysiske placering af billedbøger, letlæsningsbøger og højtlæsningsbøger drøftelse af låneregler, aflevering og udlån alfabetiserings- og find-bogen øvelser forskelle på skøn- og faglitteratur præsentation af skøn- og faglitteratur øvelser i søgning af forfatter og titel i søgeprogrammet efterfulgt af find-bogen øvelser Selv at klare udlån B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 Skolebibliotekar Skolebibliotekar Lærerteam skolebibliotekar Skolebibliotekar Lærerteam skolebibliotekar Lærerteam skolebibliotekar Dansklærer Lærerteam skolebibliotekar

14 Biblioteksundervisning klasse Læseplan for medie- og biblioteksundervisning - Esbjerg Skolevæsen 2009 Hensigt Mål Indhold med undervisningen for undervisningen i undervisningen Eleverne skal lære Eleverne skal Eleverne skal arbejde med at opleve og erkende forskellige muligheder for at anvende forskellig litteratur at kunne finde rundt i skolebibliotekets samlinger på egen hånd at anvende hensigtsmæssige læsestrategier og opnå godt genrekendskab at anmelde bøger at vurdere og formulere sig kende forskel på skøn- og faglitteratur kende de forskellige opstillingssignaturer inden for skøn- og faglitteratur kende fagbøgernes opstilling efter decimalklassesystemet kende forskel på forskellige genrer og materialetyper lære at læse faglig læsning kunne vurdere en skønlitterær bog kende SkoleIntras boganmeldelsesfunktion repetition af forskelle på skøn- og faglitteratur skolebibliotekets profil med materialeafdelinger og opstillinger decimalklasse-systemet øvelser i at finde fagbøger efter emne, titel og forfatter genrer og materialetyper en fagbogs opbygning boganmeldelser i SkoleIntras boganmeldelsesskabelon Bilag nr. B8 B9 B10 B11 B12 B13 B14 B15 Ansvarlig for undervisning Lærerteam skolebibliotekar Dansklærer Lærerteam skolebibliotekar Skolebibliotekar dansklærer læsevejleder Skolebibliotekar dansklærer Evt. værktøjer og www opleve mulighederne for at kombinere skolebibliotekets nære samling med eksterne baser og samlinger kende til internettets styrker og svagheder at anvende elektroniske leksika på kvalificeret vis kunne orientere sig lokalt, nationalt og globalt kunne bruge DDE kvalificeret i skole og fritid At bruge folkebiblioteket som supplement til skolebiblioteket have kendskab til og søge i alderspassende databaser på internettet Søgning i Google og de databaser, som skolen abonnerer på Søgetermer og sortering af søgeresultater Kildekritik ifht Google B16 Lærerteam skolebibliotekar kunne søge kvalificeret i Google kende til leksikonopslag Opslag i Aschehougs leksikon B17 Skolebibliotekar at kende forskel på leksikas Opslag i Wikipedia B18 dansklærer ophavsmænd kende til Google Earth søgning i Google Earth B19 Skolebibliotekar dansklærer kende søgemuligheder i DDE Søgemuligheder i DDE på skolebiblioteket, B20 Skolebibliotekar i klassen og hjemme B21 B22 kende folkebibliotekets muligheder motiveres og fastholdes som læsere Besøg på folkebiblioteket i 4. klasse: Præsentation af materialer, enkle søgninger og låneregler Folkebibliotekar dansklærer skoda.emu.dk da.wikipedia.org

15 Biblioteksundervisning klasse Læseplan for medie- og biblioteksundervisning - Esbjerg Skolevæsen 2009 Hensigt Mål Indhold med undervisningen for undervisningen i undervisningen Eleverne skal lære Eleverne skal Eleverne skal arbejde med at benytte folkebiblioteket selv at planlægge og gennemføre kvalificerede arbejdsforløb at beskrive informationsbehov i forhold til en opgave at søge systematisk bruge folkebiblioteket i forbindelse med fritid og opgaveskrivning kunne arbejde målrettet med projektarbejds-formen herunder data-, forståelses-, vurderings- og handlingsspørgsmål kunne opstille nøgleord for opgaven Besøg på folkebiblioteket (8. klasse) o præsentation af bibliotekets materialesamlinger o præsentation af bibliotekets e-ressourcer o materialesøgning til projektarbejder øvelser i problemformulering planlægning og gennemførelse af projektarbejde ved hjælp af logbog øvelser i at opstille nøgleord, evt. ved hjælp af mindmap øvelser i at beskrive emner ved hjælp af synonymer, over- og underbegreber simpel søgeteknik (og/eller/ikke) Bilag nr. B22 B23 B24 Ansvarlig for undervisning Folkebibliotekar og klasselærer Lærerteam Lærerteam Evt. værktøjer og www at opsøge, vurdere og udvælge materialer fra interne og eksterne samlinger både elektronisk og rent fysisk at erkende og udnytte de forskellige muligheder i forskellige elektroniske ressourcer kende til mulighederne for bestilling af materialer fra eksterne samlinger kende til de forskellige databaser under Skoda og kunne søge i dem materialesøgning og udvælgelse i og uden for skolebiblioteket brug af kataloger fra eksterne samlinger, f ex Center for Undervisning og Dansk Filminstitut øvelser i søgning i Skoda B26 B27 B28 B29 Skolebibliotekar Lærerteam Skolebibliotekar page676.aspx boernogunge/bogu.htm skoda.emu.dk at respektere de etiske regler for kontakter ud af huset kunne arbejde struktureret med kommunikation i forbindelse med projektarbejde kende de etiske regler for kontakter ud af huset telefonopkald, virksomhedsbesøg og lignende B30 Lærerteam Skolebibliotekar

16 Bilag

17 Om medieundervisning For børn og unge er medier en integreret del af fritiden. Hjemme har de værelset fyldt op med radio, cd, tv, bærbar, Ipod og mobiltelefon. På mange områder er de mere eller mindre ukritiske storforbrugere af medier og udvikler dermed selv og sammen med andre forskellige mediekompetencer. Mens medierne således har en helt central placering i børn og unges fritid, er den pædagogiske anvendelse af medierne ofte af mere beskedent omfang. Det bør der ændres på, da det er vigtigt, at skolen via medieundervisning støtter elevernes læreprocesser og udvikler deres mediekulturelle kompetencer, så de lærer at forholde sig kritisk til det store medieudbud. Udgangspunktet for mediearbejdet bør være elevernes selvproduktion. Eleverne skal lære det grundlæggende mediehåndværk, som er afgørende for, at de kan udtrykke sig kvalificeret gennem medier og vurdere de forskellige medieudtryk. Bilagene til medielæseplanen for medieundervisning er tænkt som inspiration og støtte til den enkelte lærer i idéfasen. Der er lagt vægt på enkelhed og på princippet om pædagogik før teknik, ligesom forløbene er tænkt ind i faglige sammenhænge.

18 Bilag M1 Lydjagt Eksempel: "Find skolens smukkeste / grimmeste / mest mystiske lyd" At finde en lyd er at stille skarpt med ørerne - man lærer at lytte Båndoptageren er det ideelle redskab, da den kun registrerer lyd At høre hinandens lyde er sjovt og skaber indre billeder Lydrejse Eksempel: "Fortæl en historie med fem klip - I må ikke tale i mikrofonen!" Eleverne oplever, at lyde skaber stærke billeder og stemninger Det er sjovt at gætte hinandens "historier"

19 Bilag M2 Lydeffekter Eksempel: "Lav den bedste hest. Man skal kunne høre, at den har fire ben..." Der ligger en verden af lyd i en skrammelkasse At lave sine egne lyde er kreativitet At købe lyde på CD-ROM er konsum Hørespil Eksempel: "En dårlig morgen... vi skal kunne høre, at lillebror vælter mælken!" Lyde forstærker vores indre billeder I filmbranchen bruger man flæskestege man slår på, kålhoveder, søm og skrammel, når der skal laves effektlyde Fantasien er den eneste grænse for, hvad vi kan efterligne

20 Bilag M3 Lydreportage Eksempel: "I skal lave hold på tre. De to bokser, og den tredje kommenterer kampen på båndet..." Det gælder om at turde noget - at spille skuespil En reportage kræver en situation, der kan rapporteres fra! Interview Eksempel: "I skal på skift være interviewer og fokusperson. Fortæl om jeres fritidsinteresser..." Det gælder om at turde noget - at gå tæt på hinanden Man skal lære at udtrykke sig klart Man skal lære at lytte Man skal lære at kontakte folk på en høflig måde

21 Bilag M4 Photostory3 Med Photo Story kan du nemt og hurtigt at lave billedpræsentationer. Billederne hentes ind i programmet og kan derefter redigeres med hensyn til lys, farve og røde øjne. Billederne kan tilføjes zoom, tekst og lyd både i form af tale og musik. Billede Åbn programmet og vælg Opret en ny fortælling Klik Skærm Klippebord Du kan nu importere dine digitale fotografier enten direkte fra kameraet eller fra deres placering på din computer. Vælg Alle billederne kan ses på klippebordet, og det billede, der lige nu er aktivt, vises på skærmen. NB! Hvis du henter fotos direkte fra kamera eller en anden ekstern enhed Cd-rom, USB-pen eller lignende, må denne ikke slukkes/fjernes, mens redigeringen foregår.

22 Fra denne side kan du fjerne sorte kanter på billedet ved at vælge Du kan også redigere billedet ved at vælge et af følgende ikoner Farvejustering Fjerne røde øjne Roter billedet Flere redigeringsmuligheder Du kan flytte rundt på billedernes rækkefølge og slette billeder med disse taster For at redigere den tid, hver enkelt billede skal vises, indsætte overgangen, samt eventuelt zoom vælger du igen: Og dernæst Tekst For at indlægge tekst vælger du Skriv din tekst i tekstboksen vælg formatering via ikonerne.

23 Lyd Det er også i dette billede, der er mulighed for at indtale kommentarer. Tryk på mikrofonen for at kontrollere lydopsætningen for din computer. Mikrofon Klik for at begynde indtaling Bemærk markering på billede med indtalt tekst For at indsætte musik vælges igen Vil du indsætte musik, som du har liggende på computeren eller har downloadet fra nettet trykker du (formatet skal være.mp3 eller.mwa) Vil du selv komponere musik, der passer til billederne, kan du vælge mellem de forskellige muligheder under: Færdiggørelse Når du er færdig med at redigere din PhotoStory, gemmes den som en fil tilpasset det medie, den skal vises på. Tryk og se dine muligheder:

24 Bilag M5 Billedjagt med digitalkamera eller mobiltelefon Tag billeder af dyr og planter i nærområdet. Billeder giver en unik dokumentation af dyr og planter, som I observeret i nærområdet. I lærer at se detaljer i helheden om billedbegreber som farve lys kontrast, linjer, flader, struktur og dybde hvad der gør et billede spændende at stille skarpt på det vigtige i billedet Opgaver 1. I skal dokumentere nærområdets biologiske mangfoldighed. Udarbejde en photostory med jeres billeder og vise udvalgte dyr 360º ved hjælp af photosynth. 2. Konkurrence om hvem der kan finde og tage billeder af flest insekter eller andre smådyr. Denne opgave kan varieres til at gå på jagt efter specifikke planter eller andre dyr eller dyrespor. a. Gå ud og tag billederne b. Tag billeder i forskellige afstande til det dyr eller den plante der skal tages billede af c. Billedet skal være så skarp som muligt d. Tag billeder hele vejen rundt om dyret planten, også ovenfra og nedenfra, hvis det er muligt e. Overfør billederne til computeren og lav din photostory f. Sæt lyde på din photostory g. Lav også en 3D dokumentation i Photosynth

25 Bilag M6 Dramaøvelser Eksempel: "Udtryk en sindsstemning med kropssprog og mimik. I må ikke sige noget! Film hinanden. Vi gætter og vurderer hinandens udtryk..." At spille skuespil er også at spille følelser Dramaøvelser er vigtige, da de løsner op, er sjove og får eleverne til gradvist at turde mere og mere Videosketchen Eksempel: "Gruppen dramatiserer en situation, hvor mennesker mødes. Kropssprog, udtryk og mimik skal "matche" dialogen..." Et videokamera virker som katalysator for processen, fordi eleverne hellere vil "lave film" end "spille skuespil" - selvom det i bund og grund er det samme!

26 Bilag M7 Storyboard Eksempel: "Før I må filme, skal I lave et storyboard!" Storyboardet er en "tegneserie" af filmens forløb, hvor hvert billede er ét klip Dialog skrives under billederne Storyboardet sikrer overblik og "holder fast" Børn vil hellere filme med det samme - men I vil blive overrasket over, hvor meget I bliver grebet af storyboardarbejdet Det er her ideerne myldrer frem og omsættes til billeder Klip i kamera Eksempel: "Når I er klar, optager I ét klip ad gangen til filmen er færdig. Lad være med at tage klip om!" Hvis forarbejdet er godt, behøver filmen ikke at blive klippet Koncentrationen er større, når eleverne ved, at de ikke må "filme om" Det koster mængder af tid og kræfter at efterredigere Eleverne lærer meget mere af at se deres fejl, og så prøve det hele én gang til!

27 Om IT-undervisning I dagens teknologiske virkelighed er det nødvendigt at besidde de fornødne IT-kompetencer, dvs. at have en generel forståelse for principperne i informationsteknologien og evner til at kunne anvende den i praktiske sammenhænge. Eleverne anvender i høj grad It-teknologien i deres fritid, men det er ikke ensbetydende med, at de har tilstrækkelig forståelse for den eller at de kan anvende den hensigtsmæssigt. De følgende bilag til læseplanen for IT er tænkt som inspiration og støtte til den enkelte lærer i idéfasen.

28 Bilag IT1 Selvportræt I et tekstbehandlingsprogram laver eleverne et selvportræt med tilhørende digitalbillede Begrundelse Selvportrættet er vedkommende for eleverne. Teksterne kommer til at ligne det trykte som eleverne kender fra bøgerne, og der er gode muligheder for at eleverne bagefter kommer til at stå med en fornemmelse af at Nu kan jeg. IT-faglighed Hente- og gemmefunktionen Udskriftsfunktionen Redigere en tekst (slette, kopiere og sætte ind) Skrive med store og små bogstaver Fremhæve tekst (fed skrift, understregning) Brug af forskellige skrifttyper/størrelser Navnene på computerens enkeltdele (systemenhed, tastatur, skærm, mus, printer) Brug af USB Indsæt billede Muligheder Udgivelse på internettet Fremstilling af klassens bog Ældre elever kan selv indsætte scannede billeder og forfatte et html-dokument

29 Bilag IT2 Klippe-klistre Eleverne får et stykke tekst i Word. Med de ord, der er skrevet, skal de forfatte en ny historie eller et nyt digt. De må kun bruge de ord, der er skrevet i forvejen, og de skal flytte dem fra det sted, de stod, til det sted, de skal bruges. Begrundelse Eleverne får lov at lege med ord. Mange vil kunne få sjove historier ud af det, og der bliver sat fokus på den kreative sprogbrug. IT-faglighed Hente- og gemmefunktionen Udskriftsfunktionen Redigere en tekst (slette, kopiere og sætte ind) Muligheder Udgivelse på internettet Fremstilling af digtsamling Fremstilling af en bog: Skøre historier

30 Bilag IT3 Enkle tegninger i et maleprogram Eleven tegner et billede i et maleprogram ud fra et givent emne. Begrundelse Børn elsker at tegne. At kunne frembringe en farvestrålende tegning på en skærm giver billedet en dimension, som papirbilleder ikke har. IT-faglighed Træning i brug af mus Gemme- og hentefunktionen Skifte egenskaber for malepensel Skifte penselfarve Muligheder Hent billedet ind i et dokument med tilhørende tekst Skriv billederne ud og lav en udstilling med computerbilleder

31 Bilag IT4 Søgning på internettet Eleverne belyser et aktuelt emne ved hjælp af materiale fundet på internettet Begrundelse Kvalificeret internetsøgning kræver undervisning i søge-teknik og kildekritik IT-faglighed Søgemaskiner Muligheder Gennemgang af de specifikke regler for to søgemaskiner Præsentation af emnet ved hjælp af et desktop- eller et præsentationsprogram

32 Bilag IT5 Klassens elektroniske bog Eleverne udformer hver deres faglige artikel om et givent emne. Det samles i en bog på ElevIntra. Man må kun hente informationer i bøger og i SKODAs databaser Begrundelse Elektroniske leksika og databaserne på Internet er ofte oversete. De udgør en enorm ressource som ofte er langt mere effektiv end den almindelige søgning på Internet. Faglige artikler skal behandle et emne så sagligt som muligt og dette kræver netop databasernes systematiserede informationer. Ofte vil de kunne tilbyde informationer om emnet fra flere forskellige kilder. IT-faglighed SKODA Muligheder Udgivelse på internettet Foredragsrække om de forskellige emner Udstilling af artiklerne

33 Bilag IT6 Regnearter og formler Se Excel regneark til bilag IT6 på cd rommen bag i mappen! Eleverne skal løse opgaver i forskellige regnearter ved at benytte regnearkets formelfunktion. De skal kunne kende forskel på celler, rækker og kolonner. Begrundelse Eleverne skal kunne anvende regnearkets grundlæggende funktioner. IT-faglighed Gemme og hentefunktion Indtastning af opgaver i celler, rækker og kolonner Anvende formler til beregning og løsning af opgaverne Oprette diagrammer ud fra givne data Arbejde med forklarende tekst til diagrammerne Muligheder Opgaverne afleveres til læreren Opgaverne præsenteres for klassen eller en mindre gruppe Diagrammerne præsenteres og hænges op i klassen med forklarende tekst Resultatet udgives i rapportform Periodens opsamlede data præsentes som Voldborg ville have gjort det! Resultater fra samme periode samles gennem flere år, og resultaterne sammenlignes

34 Bilag IT7 Tabeller og diagrammer Se Excel regneark til bilag IT7 på cd rommen bag i mappen! Eleverne skal lære at løse statistikopgaver i regneark. Eleverne anvender udleveret data og finder selv data på statistikbanken.dk. Analyserer deres data ved at sortere tallene, lave diagrammer og tabeller samt finder middeltallene. Begrundelse Eleverne skal kunne anvende regnearkets funktioner i arbejdet med statistik og dataopsamling. IT-faglighed Gemme og hentefunktion Indtastning af opgaver i celler, rækker og kolonner Anvende formler til beregning og løsning af opgaverne Oprette diagrammer ud fra givne data Arbejde med forklarende tekst til diagrammerne Muligheder Opgaverne afleveres til læreren Opgaverne præsenteres for klassen eller en mindre gruppe Diagrammerne præsenteres og hænges op i klassen med forklarende tekst

35 Bilag IT7a MathCad 1 Eleverne skal lære grundlæggende funktioner i programmet Math- Cad. Begrundelse Eleverne skal kunne anvende MathCad til indskrivning og løsning af matematikopgaver. IT-faglighed Gemme og hentefunktion Beregninger, regneudtryk og tekster Skrivefeltet, lommeregnerpaletten Skrive tekst og få den til at stå pænt Skrive regneudtryk og bruge lommeregnerfunktionen Udregning med forskellige enheder og omsætning Regning med brøker Muligheder Opgaverne afleveres til læreren Opgaverne præsenteres for klassen eller en mindre gruppe Diagrammerne præsenteres og hænges op i klassen med forklarende tekst

36 Bilag IT7b MathCad 2 Eleverne skal anvende MathCads funktioner i arbejdet med matematik og naturfagene. Begrundelse Eleverne skal kunne anvende MathCad til indskrivning og løsning af matematikopgaver samt udarbejdelse af rapporter. IT-faglighed Gemme og hentefunktion Beregninger, regneudtryk og tekster Skrivefeltet, lommeregnerpaletten Skrive tekst og få den til at stå pænt Skrive regneudtryk og bruge lommeregnerfunktionen Opsætning af tekst og regneudtryk i forhold til problemregning Regning med brøker og omregning af brøker til procent Løsning af ligninger Formler og variable Graftegning Muligheder Opgaverne afleveres til læreren Opgaverne præsenteres for klassen eller en mindre gruppe Diagrammerne præsenteres og hænges op i klassen med forklarende tekst

37 Bilag IT8 Lav en folder om din by Fremstil en folder om din/jeres hjemby. Folderen skal have karakter af turistbrochure eller nøgtern informationsfolder. Begrundelse Alle elever har et tæt forhold til den by, de bor i. Derfor har de relativt let ved at forholde sig til lokale forhold og har hurtigt ideer til indhold i en sådan brochure. Folderen får et udseende, som ligner det eleverne kender fra officielle udgivelser. Eleverne får lejlighed til at arbejde danskfagligt med afsender-modtagerforhold. IT-faglighed Gemme- og hentefunktion Indscanning af billeder Klippe- og klistrefunktionen Opsætning af tekster i spalter Arbejde med hensigtsmæssige skrifttyper Anvendelse af dediceret layoutprogram Søgning af informationer fra internettet Optagelse og indsætning af digitalbilleder Muligheder Brug folderen som information til nye udenbys elever på skolen og til kontaktklasser i andre byer og land

38 Bilag IT9 Fremstilling af større publikationer, aviser, blade, reklamer etc. Lav en større papirpublikation, f.eks. en avis, et blad med et givent emne eller en reklame. Begrundelse Eleverne er omgivet af papirpublikationer og har derfor brug for at kende til fremstillingen af sådanne. IT-faglighed Gemme- og hentefunktion Indscanning af billeder Klippe- og klistrefunktionen Opsætning af tekster i spalter Arbejde med hensigtsmæssige skrifttyper Anvendelse af dediceret layoutprogram Søgning af informationer fra internettet Optagelse og indsætning af digitalbilleder Muligheder Deltag i den landsdækkende konkurrence Skriv til avisen Lad et specialisthold, f.eks. et valghold, stå for fremstillingen af skolebladet Fremstil reklameskrivelser til skolens frugtbod

39 Bilag IT10 Billedbehandling Fremstil et billede af dig selv sammen med dit idol. Begrundelse Eleverne bliver dagligt udsat for billeder, der er manipulerede og billeder, der er optimerede, hvad angår f.eks. lysstyrke/kontrast, farvestik og beskæring. For at kunne bedømme billeder kritisk bør eleverne selv opleve mulighederne for at foretage bedrag og optimering. IT-faglighed Gemme- og hentefunktionen Betjening af et billedbehandlingsprogram Henlede opmærksom på billedmanipulation Betjening af et digitalkamera Optimering af billeder til brug i publikationer Muligheder: Fremstil billeder, der kan bruges i publikationer på skolen

40 Bilag IT11 Multimedie Fremstil et multimedieprodukt for en fastsat målgruppe. Produktet skal indeholde lyd, tekst, billeder, hjemmelavet grafik og video. Det brændes som en CD-ROM, der laves, så den er umiddelbart distribuerbar og ikke kræver et bestemt program for at afvikles. CD-ROMMEN skal have en konkret anvendelsesmulighed. Der skal også designes et cover. Begrundelse Eleverne kommer igennem stort set samtlige af informationsteknologiens discipliner og stifter bekendtskab med fremstillingen af et produkt, som de selv i høj grad er slutbrugere af. IT-faglighed Alt Muligheder Udgivelse på internettet udgivelse som CD-ROM med cover

41 Bilag IT12a Hjemmesider Fremstil en hjemmeside med et givent emne, hvorefter du/i finder og vurderer allerede eksisterende hjemmesider med henblik på lødighed, pålidelighed og overskuelighed. Begrundelse Hjemmesider er en naturlig del af vores informationssøgning og præsentation af produkter m.m. Derfor skal eleverne lære at fremstille simple hjemmesider med henblik på at gøre erfaringer og erkende de muligheder der ligger i formidling af information. IT faglighed Oplæring af kildekritik overfor hjemmesider Oplæring i copyright regler i forhold til billeder Oplæring i net-etik Fremstilling af hjemmesider ved hjælp af 123hjemmeside.dk, i ElevIntra under menuen eleven, eller andre steder Opbygning af overskuelig hjemmeside struktur Muligheder Eleverne kan formidle deres resultater fra projekter via nettet. Klassens oplevelser fra ture m.m. formidles til forældrene via nettet.

42 Bilag IT12b Wikier Fremstil en Wiki omkring et givent emne, og find og vurdér herefter allerede eksisterende Wikier med henblik på indholdets troværdighed og overskuelighed. Begrundelse Wiki er er en naturlig del af infomationssøgningen i forhold til projekt og emnearbejde. Derfor skal eleverne lære at fremstille simple wiki er med henblik på at gøre erfaringer og erkende de muligheder der ligger i formidling af information. IT faglighed Oplæring af kildekritik overfor wikier. Oplæring i copyright regler i forhold til billeder Oplæring i net-etik Fremstilling af wiki er ved hjælp af wetpaint.com eller lignende gratis sider Opbygning af overskuelig wikistruktur Muligheder Eleverne kan formidle deres resultater, fra projekter via nettet Eleverne lærer at reflektere over hvad der er vigtigt i forbindelse af formidling af viden Eleverne bliver mere kritisk overfor kilder.

43 Bilag IT13 Elektronisk kommunikation Via SkoleKom etableres kontakt til andre klasser der anvender hjemmesideproduktion og i undervisningen. Samarbejdet består af elevernes gensidige kritik af hinandens produktioner og udgivelse af produktionerne på hjemmesiderne. Opgave Skriv en artikel eller novelle, læg den ud på jeres hjemmeside og sender den til jeres responsklasse. Tag stilling til den respons, I får, enten ved at modargumentere eller ved at indarbejde kritikken i jeres produkt. Begrundelse Den elektroniske kommunikation bliver sat ind i en konkret arbejdssituation. Samtidig udnyttes den til at etablere reelle modtagere til elevernes produktioner. Eleverne vil opleve, at udgivelsen på internettet og den reelle modtager stiller krav til deres formidlingskundskaber. IT-faglighed Tekstbehandling Fremstilling af hjemmesider Layout Informationssøgning Billedbehandling Muligheder Valg af et overordnet fælles emne og lancering af hjemmesiden som et Internetmagasin Fremstilling af trykt plakat til at hænge op ude i byen og på den måde markedsføre

44 Om biblioteksundervisning I de senere år har skolebiblioteket ændret sig til at være skolens læringscenter. Det betyder bl.a., at skolebiblioteket sætter elevens selvvirksomhed og læring i centrum og giver dem mulighed for at foretage informationssøgning, -bearbejdning og formidling. Undervisningen i bibliotekskundskab tager i høj grad udgangspunkt i praktiske opgaver, hvor det drejer sig om at finde rundt på skolebiblioteket og benytte de muligheder, som bibliotekets søgeprogrammer og de eksterne søgemuligheder giver. Der lægges vægt på samspillet med folkebiblioteket, idet dette samarbejde fremover er formaliseret. I 4. klasse er det vigtigt, at eleverne præsenteres for folkebibliotekets muligheder for hjælp til opgaveløsning og læsetræning. I 8. klasse er besøget på biblioteket vigtigt i forbindelse med elevernes forberedelse til projektopgaven. Der er især på de ældste klassetrin et behov for, at eleverne bevæger sig ud over skolens grænser. Dette kan ske under skolebibliotekarernes vejledning i mange tilfælde i samarbejde mellem klasselærer og skolebibliotekar.

45 Bilag B1 Introduktion til skolebiblioteket: indretning, opførsel og låneregler 1. Gennemgang skolebibliotekets funktioner og indretning 2. Drøftelse af hensigtsmæssig adfærd på skolebiblioteket 3. Drøftelse af god behandling af materialer 4. Præsentation af billed-, letlæsnings- og højtlæsningsbøger 5. Fysisk placering af billed-, letlæsnings- og højtlæsningsbøger

46 Bilag B2 Alfabetiseringsøvelse Skriv de bogstaver, der mangler: a e i n q t x æ Hvad kommer mellem bogstaverne? d f h j l n q s x z æ å Hvad kommer før bogstaverne? i d n u g p Hvad kommer efter bogstaverne? k m p s b t

47 Bilag B3 Klassens fornavne i alfabetisk rækkefølge Skriv klassens pige-, drenge- og efternavne og i alfabetisk rækkefølge: Pige-navne Drenge-navne Efter-navne

48 Bilag B4 Forfatter-efternavne i alfabetisk rækkefølge Skriv forfatterne i alfabetisk rækkefølge: Varmer Einspor Thomsen Holst Reuter Larsen Nielsen Alfabetisk rækkefølge Skriv forfatterne i alfabetisk rækkefølge se på andet bogstav i efternavnet, når flere starter med det samme bogstav: Petersen Pedersen Hansen Haller Nielsen Nyholm Ahm Andersen Alfabetisk rækkefølge

49 Bilag B5 Skøn-litteratur og fag-litteratur Skønlitteratur Skønlitteratur er bøger med opdigtede historier. Skønlitteratur står på hylderne under første bogstav i forfatterens efternavn. For at du kan finde bogen, skal du derfor kende første bogstav i forfatterens efternavn. F.eks finder du Mio, Min Mio af Astrid Lindgren under L. Find fire af Astrid Lindgrens bøger på L-hylden. Skriv titlerne på bøgerne her: FORFATTER Lindgren, Astrid Lindgren, Astrid Lindgren, Astrid Lindgren, Astrid TITEL Faglitteratur Faglitteratur giver fakta om forskellige emner. Faglitteratur er inddelt efter emner. Alle emner har hvert sit emne-tal fra Eventyr har emnetallet Danmark har emnetallet 46 Fortidsdyr har emnetallet 55.5 Fugle har emnetallet 58.8 Find hylderne med de fire emnetal og skriv tre titler fra hvert emnetal her: EMNE-TAL TITEL TITEL TITEL

50 Bilag B6 Forskellen på skøn-litteratur og faglitteratur: Tip 13 rigtige Skønlitteratur indeholder opdigtede historier. Faglitteratur giver fakta-oplysning om forskellige emner. Kan du får 13 rigtige? Sæt kryds! TITEL Atlas Elefanter Hodja fra Pjort Vikinger Håndbold Alle elsker Sigge Uhyret fra sumpen Spøgelset i tårnet Heste Torsken Island Doktor Skræk Gummi-Tarzan SKØN- LITTERATUR FAG- LITTERATUR

51 DDE- 3. klasse Bilag B7

52 Bilag B8 Forskellen på skøn-litteratur og fag-litteratur: Sortér i stakke Skønlitteratur indeholder opdigtede historier. Faglitteratur giver fakta-oplysning om forskellige emner. Sortér bøgerne i to bunker: Skriv titlerne ned: SKØNLITTERATUR FORFATTER TITEL FAGLITTERATUR EMNE-TAL TITEL Sæt bøgerne på plads på den rigtige hylde!

53 Bilag B9 Bogjagt - skønlitteratur Skolebibliotekaren fremstiller laminerede forsider på udvalgte bøger. Eleverne opdeles i grupper, som skal finde bøgerne og lægge dem i rigtig rækkefølge. Bogjagt - faglitteratur Skolebibliotekaren fremstiller laminerede forsider på udvalgte bøger. Eleverne opdeles i grupper, som skal finde bøgerne og lægge dem i rigtig rækkefølge.

54 Min egen fagbog Bilag B10 Emne-tal: Titel: Forfatter: (Efternavn først!) Forestil dig, at du har skrevet din helt egen fag-litterære bog. Du mangler kun at gøre den helt færdig og skal finde ud af: Bogens titel: Bogens emne: Bogens emnetal: Bogens forfatter:, (Husk efternavn først, fornavn bagefter) Tegn din egen forside i den tomme ramme og udfyld punkterne på bogens ryg.

55 Bilag B11 Faglitteratur eller skønlitteratur tip en 13 er Brug powerpointen Fag- eller skønlitteratur? x 2 Navn: Klasse:

56 Bilag B12 Faglitteratur Emnetal decimalsystemet og fagbogsafdelingen Blandet indhold Psykologi. Kommunikation. Datalogi Religion Samfundskundskab. Pædagogik Geografi Naturvidenskab. Matematik. Biologi Praktiske fag Kunst. Film. Musik. Sport Sprog Historie. Biografier Geografi 40 Geografi og rejser 41 Europa 42 Frankrig 43 England 44 Mellemeuropa 45 Norden 46 Danmark 47 Andre europæiske lande 48 Andre verdensdele 49 Polarlandene 46 Danmark 46.2 Rejsehåndbøger 46.3 København 46.4 Lokaliteter udenfor København 46.6 Færøerne 46.7 Grønland Grønland. Enkelte lokaliteter Grønlands historie 46.8 De danske tropekolonier 46.9 Slesvig-Holsten

57 Find fagbøger Bilag B13 Gå ind i skolebibliotekets søgesystem DDE Libra. Find fagbøger om disse emner. Skriv emnetal og titel på to bøger om hvert emne. Emne Emnetal To titler Heste Fodbold Frankrig Terrorisme Elefanter Svømning Islam Island Musik Engelsk 1. 2.

58 Fagligt læsekursus De små fagbøger Gyldendal: desmaafagboeger.digibib.dk Bilag B14 Lav et fagligt læsekursus med udgangspunkt i Gyldendals serie De små fagbøger med tilhørende opgaver på internettet (Tjek din viden). A. Repetér begreberne faglitteratur og emnetal (2 lektioner) B. Arbejd i fællesskab med skabelonen på en af bøgerne i serien, som skolen har anskaffet som klassesæt (2 lektioner) 1. Fakta om bogen: Om titel, forfatter, kolofon 2. Indholdsforetgnelse Definition, formål, anvendelse, opbygning 3. Stikordsregister Definition, formål, anvendelse, opbygning 4. Bagsiden Formål, nytteværdi 5. Billeder/illustrationer Definition, formål 6. Leksikon (ordforklaring) Definition, formål, anvendelse, opbygning 7. Litteraturliste (bogliste) Definition, formål, anvendelse, opbygning C. Gå tæt på teksten (2 lektioner) Brug hjælpemidlerne (1-7) D. Arbejd med selvvalgte bøger i serien (4-6 lektioner) Brug opgaverne fra nettet. Før logbog over anvendte bøger. Start hvert modul med repetition og opsamling!

59 Bilag B15 Boganmeldelser i ElevIntra I Elevintra findes skabelonen Anmeldelser. Her kan eleverne anmelde bøger, så resten af klassen og hele skolen kan læse anmeldelsen. Eleverne kan bruge Anmeldelser, når: de har læst en god bog, de gerne vil fortælle andre om de har læsekursus i klassen de skal øve dig i at skrive tekster med egne meninger (vurdering/argumentation) de laver opgaver, hvor de skal læse en eller flere bøger de vil have inspiration til, hvilke bøger de bør læse skolebibliotekaren beder dem om at gøre reklame for gode bøger, de har lånt Bogens titel: Bogens forfatter: Forlag: Sidetal: Sværhedsgrad:? Nøgleord: Resumé: Vurdering: Andre bøger af samme forfatter:

60 Bilag B16 Bliv netpilot - Bliv god til at bruge internetttet Netpilot består af en interaktiv assistent til Internet Explorer, der guider brugeren til at blive bedre til at søge på Internettet. Assistenten vises som en toolbar i Internet Explorer når den er installeret. et undervisningsmateriale til folkeskolens mellemtrin, der omhandler de grundlæggende begreber og metoder til god informationssøgning (4 moduler). en model for samarbejde om undervisning i informationssøgning mellem folkeskole, skole- og folkebibliotek Om undervisningsmaterialet Netpilots undervisningsdel indeholder materiale til fire modulers klasseundervisning (à 90 minutter). Materialet giver elever på mellemtrinnet (6. klasse) en grundlæggende indføring i informationssøgning og forståelse for, hvordan søgning på Internettet og biblioteker er opbygget. Materialet er beregnet til undervisning på skolen og folkebiblioteket. Til hvert modul forefindes en PowerPoint-præsentation med eksempler og øvelser. Undervisningen veksler mellem tavleundervisning og praktiske øvelser eleverne løser i små grupper. Krav til undervisningen er computere til eleverne, samt computer og projektor til læreren. Modul 4 er en undtagelse, da det foregår på folkebiblioteket. Undervisningen indeholder følgende: Modul 1 - Information og Fuldtekstsøgning" Gennemgang af de grundlæggende begreber inden for informationssøgning på Internettet. Modul 2 - Søgemetode Handler om metoder til at forbedre søgninger på Internettet med udgangspunkt i Google. Det handler om at forstå fuldtekstsøgning, og om at blive bedre til at danne gode søgeord. Modul 3 - Kildekritik Handler om at blive bedre til at læse og vurdere den information, man finder på Internettet. Grundlæggende afsender/modtager-analyse. Modul 4 - Biblioteket Præsenterer sider på internettet indenfor emnerne bøger, musik, film, spil og biblioteker. Suppleres af et oplæg til mere traditionel biblioteksorientering. PowerPoints ene er til brug under undervisningen og indeholder noter til brugen af materialet. I stedet for at printe dem ud med noter, kan man printe denne PDF. Den samlede PDF indeholder ikke lærervejledningen, men samler kun modulerne og tilhørende noter.

61 Aschehougs leksikon Bilag B17

62 Aschehougs leksikon - repetition Bilag B18

63 Jorden rundt med Google Earth Bilag B19 1. Start Google Earth. 2. Find søgefeltet Flyv til. Skriv Danmark. Så bliver der zoomet ind på Danmark. 3. Skriv København. Så bliver der zoomet ind på København. Du kan flytte rundt på billedet med musen. Og du kan zoome med knapperne til højre i billedet. Under kortet kan du se, hvornår billedet er taget, fra hvilken højde det er taget, og hvilken nøjagtig position det har i længde- og breddegrader. Opgaver 1. Skriv Amalienborg. Hvor mange palæer er der rundt om pladsen. Hvad hedder parken mellem pladsen og vandet? 2. Skriv i søgefeltet navnet på din egen adresse, fx Giørtz Plads 2, Ribe Hvad er adressens længde (E) og bredde (N)? 3. Skriv Nyborg, Danmark i søgefeltet. På det billede, der nu kommer frem, kan du se Storebæltsbroen. På hvilken ø forsvinder toget ned i Storebæltstunnelen? 4. Skriv New York i søgefeltet. Det centrale New York ligger på øen Manhattan. Nederst i venstre hjørne af billedet ser du en stor byggegrund. Her lå World Trade Center. Zoom ind til en øjenhøjde af ca. 350 m. på Ground Zero, som området nu kaldes. Hvad er positionen i længde og bredde af midten af byggepladsen? 5. Hvad er positionen for Eiffeltårnet i Paris? 6. Hvad er positionen for Peterskirken i Rom? 7. Ved hvilken plads i hvilken by ligger Lenins Mausoleum? 8. På hvilken ø står statuen af Frihedsgudinden? 9. Hvem står oppe på toppen af en høj søjle på Trafalgar Square i London? Udforsk Google Earth på egen hånd. Surf rundt, som du har lyst, men prøv at finde frem til nogle steder, du har været eller gerne vil hen.

64 DDE søgning 4. klasse Bilag B20

65 DDE søgning 5. klasse Bilag B21

66 Bilag B22 Besøg folkebiblioteket 4. klasse I 4. klasse inviterer folkebiblioteket eleverne på besøg. Målet er, at eleverne motiveres til at bruge folkebiblioteket, dels som et supplement til skolebiblioteket i forbindelse med opgaver, dels i deres fritid. Samtidig støttes deres læselyst og læsefærdigheder. Biblioteksorienteringen varer ca. 1½ time og omfatter 1. en kort introduktion til brugen af folkebiblioteket 2. en rundvisning i børnebiblioteket med særlig vægt på for aldersgruppen relevante materialer 3. præsentation af børnebibliotekernes fælles internetsider for børn Hvert år i maj fremsender folkebiblioteket invitation til kommende 4. klassers klasselærere. Invitationen formidles af skolebibliotekaren.

67 Bilag B23 Problemstilling, problemanalyse og problemformulering Problemstilling Et projektforløb starter med, at lærere og elever udsøger et hovedemne. Hovedemnet skal indeholde en problemstilling, der er begrundet i en undren over eksisterende forhold. Den tager fat på problemer af generel karakter og er overordnet i forhold til den senere problemformulering. Arbejdet med den overordnede problemstilling foregår på klassebasis og er med til at sætte rammer for hovedemnet. En problemstilling stiller spørgsmålstegn ved en sags indhold, sammenhæng, forudsætninger, konsekvenser og resultater. Den projektegnede problemstilling må derfor bl.a.: kunne tilrettelægges ud fra elevernes erfaringsverden være begrundet i en undring over eksisterende forhold bæres af et ønske om at ændre disse forhold kunne styre projektets arbejde, herunder anvendelsen af materialer og metoder fra flere fag. Problemanalyse Problemanalysen foregår ved at spørge til problemstillingen ved hjælp af forskellige spørgsmålstyper: Videns- og dataspørgsmål Hvem? Hvad? Hvor? Forklarings- og forståelsesspørgsmål Hvorfor? Hvordan? Holdnings- og vurderingsspørgsmål Hvad mener jeg? Hvad mener andre? Handlingsspørgsmål Hvad skal, kan, bør der gøres? Hvem skal gøre det? Perspektiveringsspørgsmål Hvad betyder den tidligere situation for det, der kan gøres nu og i fremtiden?

68 Problemformulering Problemformuleringen definerer problemstillingen og er som sådan grundlaget for projektarbejdets delemner. Den skrives som spørgsmål til dele af problemstillingen og skal sikre: at det er centrale dele af hovedemnet, der indkredses at eleverne beholder focus på det centrale emne at udtryksformen og produktet vælges i overensstemmelse med problemstillingen at fremlæggelsen fokuserer på og forholder sig til problemstillingen Spørgsmålene skal formuleres, så de kræver en nærmere undersøgelse og må således ikke kunne besvares med et ja eller nej. De bør være fremadrettede, pege på løsninger og rumme mulighed for personlig stillingtagen. Eksempler på gode spørgsmål: Hvordan kan det være, at...? Hvorfor sker det tit, at...? På hvilken måde kommer det os ved, at...? Hvad kan vi gøre for at sikre...? Hvad er årsagen til, at...? Hvad ligger der bag...? Hvad har man før gjort...? Hvad kan vi gøre for, at...? Hvilken løsning kan vi arbejde hen imod...? Hvordan kan vi...? Efter problemformuleringsfasen bør resultaterne gennemdrøftes: Er der overhovedet en problemstilling i det valgte delemne? Er problemstillingen central? Er der spørgsmål, der kan undersøges? Er der bud på nogen løsning? Er det en god løsning? Er der et hvorfor? Er der et vi, os, jeg, mig? Er der et i dag, et nu, i fremtiden? Eleverne skal før og under projektforløbet have hjælp til at sætte ord på deres problemstilling, men det er vigtigt, at lærerne ikke overtager ejerskabet ved at ændre for meget i ordene. Eleverne skal stadig føle, det er deres projekt og deres ansvar. Lad evt. eleverne præsentere deres problemformuleringer for hinanden, inden det konkrete projektarbejde starter. Derved får de mulighed for at komme med kritik og gode råd. Det hjælper eleverne til at få gennemtænkt deres problemformulering og giver en mulighed for at ændre spørgsmål og hjælper til at afklare, hvad der rent praktisk skal arbejdes med, når projektdagene starter.

69 Bilag 24 Logbog Logbogen er meget anvendelig som evaluerings- og styringsredskab. Det kan både være en klasselogbog, som føres af læreren og elevens egen logbog, som føres hele tiden eller i forbindelse med det enkelte arbejdsforløb. Logbogen kan skrives frit i reflekterende dagbogsform eller den kan være mere styret, eventuelt i skemaform. Det væsentlige er, at der er mulighed for at gå tilbage og på baggrund af det skrevne evaluere forløbet og derudfra sætte nye mål. Lærerens logbog Logbogen følger klassen fra skolestarten med lærerens notater om, hvilke faglige kundskaber og færdigheder samt hvilke udtryksformer og værktøjer klassen har været præsenteret for i løbet af årene. Arbejdet med logbogen fastholder klassens arbejde med et emne/en problemstilling og giver den enkelte lærer mulighed for at reflektere over egen undervisning og for løbende at udvikle den. Dette giver både den enkelte lærer og hele lærerteamet et godt overblik over klassens arbejde, og det bliver nemmere for nye lærere i en klasse at vide, hvad der skal tages fat i. Det vil endvidere fremgå af logbogen, hvordan klassen har arbejdet med projektarbejdsformen. Derved lægges op til en progression. Endelig kan logbogen være et godt afsæt for evaluering og planlægning i lærerteamet omkring en klasse. På næste side ses et eksempel på et skema, som giver et overblik over klassens projektarbejde. Med dette skema vil lærerne fortløbende kunne vurdere, hvilke områder der især skal arbejdes med i kommende projektforløb. Elevens logbog Det er en vigtig færdighed for eleven at kunne nedfælde væsentlige punkter i sit daglige arbejde og derudfra evaluere og planlægge. Fra 3. klassetrin indføres eleverne i at føre en personlig logbog over projektarbejdet. Logbogen kan være elevens private notater, men kan også bruges som en tovejskommunikation med læreren. Logbogen kan da danne basis for en skriftlig eller mundtlig tilbagemelding og for en fælles evaluering med lærer/elev. Dette er et godt udgangs-punkt for elevens fortsatte arbejde med mål og handleplaner. Det skriftlige arbejde med logbogen er et led i elevens træning og skærpelse af den skriftlige udtryksform. Det vil være individuelt, hvilke krav der kan stilles til elevens udtryk, men det er vigtigt, at der hele tiden arbejdes med kvaliteten heraf. På den måde bliver eleven bedre til at udtrykke sig præcist og til at bruge logbogen som et værktøj for egen evaluering og målsætning. Logbogens konkrete udformning kan være meget varieret lige fra dagbogsform til et skema. Se eksemplerne på de følgende sider.

70 Lærerens logbog - et arbejdsredskab KLASSE: Dato: Problemstilling og problemformulering Arbejds-og undersøgelsesformer Fagområder og de bærende principper Kilder og materialer Udtryksformer Produkt og fremlæggelse

71 Elevens logbog - model 1 PROJEKTETS NAVN: Mit navn: Dato Emne: I dag vil jeg arbejde med: Sæt kryds når du har udført det De ting du ikke nåede, skal du skrive på arbejdslisten til næste gang. Sådan synes jeg, at jeg har arbejdet i dag: Sådan har min gruppe arbejdet i dag:

72 Elevens logbog - model 2 Overordnet emne: Delemne: Gruppens deltagere: Problemformulering (vi vil finde ud af hvorfor): Arbejdsspørgsmål:

73 Planlægning Vi vil arbejde med følgende bøger, aviser, video, film, dias m.v.: Vi vil besøge følgende virksomheder/personer: Vi vil få brug for hjælp fra følgende faglærere: Følgende fag involveres: Produkt/fremlæggelse Vi vil fremstille følgende produkt: Vi vil fremlægge vores opgave på følgende måde og for følgende personer: Elev : Elev: Lærer:

74 Logbog Dato: Hvem har vi besøgt/talt med i dag: Hvad har vi læst i dag: Hvad har vi skrevet/ fotograferet med videre i dag: Hvad har vi ellers fremstillet: Hvad skal vi næste gang:

75 Bilag B25 Besøg folkebiblioteket 8. klasse I 8. klasse inviterer folkebiblioteket eleverne på besøg. Målet er, at eleverne motiveres til at bruge folkebiblioteket, dels som et supplement til skolebiblioteket i forbindelse med opgaver, dels i deres fritid. Biblioteksorienteringen varer ca. 1½ time. Eleverne orienteres om folkebibliotekets mange tilbud og undervises i informationssøgning til projektarbejder med udgangspunkt i klassens emner. Gennem praktiske øvelser lærer de om biblioteksbasen og relevante steder på nettet, og de bliver i stand til på egen hånd at orientere sig på biblioteket og kunne finde materialer. Invitation til kommende 8. klassers klasselærere fremsendes hvert år i maj. Invitationen fremsendes via skolebiblioteket.

76 Bilag B26 Faktalink 1. Gå ind på 2. Find faglige artikler 3. Klik på Faktalink 4. Find søgefeltet i øverste højre hjørne Prostitution Skriv prostitution Find afsnittet Prostitution i Danmark i dag Svar på disse spørgsmål: 1. Hvor mange prostituerede er der i Danmark i dag? 2. Hvor gammel er en typisk prostitueret? 3. Hvem er de typiske kunder? 4. Hvor mange procent af nordiske mænd er kunder? Facebook Skriv Facebook i søgefeltet Svar på disse spørgsmål: 1. Hvornår startede Facebook? 2. Hvornår blev Facebook offentligt tilgængelig? 3. Hvor gammel skal man være for at måtte bruge Facebook? 4. Hvor mange aktive brugere havde Facebook 1. januar 2008? YouTube Skriv YouTube i søgefeltet Svar på disse spørgsmål: 1. Hvornår startede YouTube? 2. Hvem ejer YouTube i dag? 3. Hvor mange videoklip blev i juli 2006 uploadet pr. døgn? 4. Hvor mange klip blev i juli 2006 set pr. døgn?

77 Bilag B27 Infomedia Find de nyeste avisartikler om Stein Bagger Gå ind på med dit Uni-login Find Avisartikler og pressefotos Klik på Infomedia Skriv Stein Bagger Vælg Dagblade Vælg Seneste 30 dage Find dette/disse ord Kildegrupper: Periode: stein bagger Dagblade Seneste 30 dage Se resultater Marker to af resultaterne med flueben Vælg Vis artikler i oversigtsform. Bladr i dem ved at bruge Vis næste/vis foregående. Se hele teksten ved at klikke på Vis artikel Det store bedrag: 'Jeg vidste den var gal med Baggers moral' Ekstra Bladet Karen Thisted Foto: Thomas Lekfeldt Stein Bagger, Klaus Riskjær, Peter Brixtofte, Kurt Thorsen. Hvad har de mænd til fælles?ikke meget, set udefra. De ligner ikke hinanden -tværtimod. De har ikke samme smag, hverken i stil, kvinder eller måden at leve livet på. Der er lige rødvin til mange tusin... ( 440 ord ) Vildledende leder: En arrogant skiderik Ekstra Bladet Thomas Gösta Svensson Steen Larsen Udadtil var Stein Bagger den perfekte direktør. IT Factory kørte med kæmpe overskud, firmaet modtog flere prestigefyldte priser -og den 30. april sidste år flyttede man ind i et nyt domicil, specieldesignet af det verdensberømte firma Jacob Jensen Design. Et... ( 521 ord Find Ekstrabladets nyeste artikler om kronprinsen Klik på Udvidet søgning Skriv kronprins Fjern flueben fra alle andre dagblade end Ekstrabladet I Afgræns og sortér: Vælg Seneste 7 dage Klik på Søg Klik på Vis første 10 artikler Se resultater Marker to af resultaterne med flueben Vælg Vis artikler i oversigtsform. Bladr i dem ved at bruge Vis næste/vis foregående. Se hele teksten ved at klikke på Vis artikel.

78 Bilag B28 Polfoto Find fotos af kronprinsesse Mary og Barack Obama Find fotos af kronprinsesse Mary Gå ind på med dit Uni-login Find Avisartikler og pressefotos Klik på POLFOTO Skriv Kronprinsesse Mary i søgefeltet Vælg fra- og til-dato ved hjælp af kalenderen Se resultatet Klik på billeder for at gøre dem større Klik med højre musetast for at gemme billede Sæt billedet ind i din tekst Find fotos af Obama Skriv Obama i søgefeltet Vælg fra- og til- dato ved hjælp af kalenderen Se resultatet Klik på billeder for at gøre dem større Klik med højre musetast for at gemme billede Sæt billedet ind i din tekst

79 Bilag B29 Forfatterweb Gå ind på med dit Uni-login Find Faglige artikler Klik på Forfatterweb Klik i højre kolonne på Søg i Forfatterweb Læs om Kenneth Bøgh Andersen Skriv Bøgh Andersen i søgefeltet Læs og svar på disse spørgsmål: 1. Hvornår er Kenneth Bøgh Andersen født? 2. Hvor gammel var han, da han skrev sin første bog? 3. Hvilke tre genrer arbejder han med? 4. Hvornår skrev han Ant-bøgerne? Læs om Joanne K. Rowling Skriv Rowling i søgefeltet Læs og svar på disse spørgsmål: 1. Hvornår er Joanne K. Rowling født? 2. Hvornår udkom den første Harry Potter-bog? 3. Hvor mange afslag fik hun på den, før et forlag sagde ja til at udgive den? 4. Hvor mange Harry Potter er der solgt i hele verden? Se under afsnittet 10 år med Potter Læs om Lene Kaaberbøl Skriv Kaaberbøl i søgefeltet Læs og svar på disse spørgsmål: 1. Hvornår er Lene Kaaberbøl født? 2. Hvad hed hendes første bog? 3. Hvad hedder serien om fem seje piger? 4. Hvad hedder de fire titler i serien Skammerens børn?

80 Bilag B30 Kontakt ud af huset Før I ringer op: 1. Skaf jer oplysninger om den/de personer, I skal i kontakt med 2. Få fat i det rigtige telefonnummer eller mailadresse 3. Udarbejd jeres spørgsmål på en liste med plads tiol svar Når I har ringet op: 4. Præsenter jer selv: a. Vi hedder b. Vi går i. klasse på -skole c. Vi arbejder med emnet d. Vi vil gerne tale med en, der kan svare på nogle spørgsmål om emnet. Når I har fået fat på en, der kan svare på jeres spørgsmål: 5. Gentag jeres præsentation (a-b-c-d) 6. Spørg, om han/hun har tid til at tale med jer i minutter 7. Hvis vedkommende har tid, så bed om, at I må have lov til at optage samtale på jeres mobil, så I kan skrive svarene ned, når I er færdige med at snakke. 8. Hvis ikke vedkommende har tid, så spørg, om I må ringe senere: dag kl. eller maile jeres spørgsmål i stedet. Husk at få vedkommendes mailadresse: Efter samtalen: 9. Aflyt samtalen på jeres mobil og skriv svarene ind på computer. 10. Vurdér, om I har fået svar på jeres spørgsmål. Skal I ringe til andre? Gode råd! Tænk jer godt om, før I vælger, hvem I vil ringe til. Ring ikke til personer, som måske ikke vil have tid til at snakke med jer. Snak med jeres lærer eller skolebibliotekaren om dette, inden I ringer op. Find telefonnumre på