farmaci VENTETID Fortsat lav ventetid 07 AUGUST 2012

Transkript

1 farmaci 07 AUGUST 2012 VENTETID Fortsat lav ventetid

2 kr * This? Or this? Det nye Rowa Smart -system. En stor lettelse for apoteker. Leveres hurtigt for kun kr * inklusive levering og installation. * uden moms Rendyrket effektivitet og økonomi: Rowa Smart -systemet. Måler kun 4,50 1,60 2,50 m, erstatter dine skuffesæt og har tilstrækkelig plads til mindre og mellemstore apotekers beholdninger. Fås hurtigt og monteres inden for tre dage. Yderligere oplysninger: Rowa Nordic A/S Tlf.:

3 INDHOLD FARMACI 07 AUGUST INDHOLD AKTUEL KOMMENTAR 5 Farvel til myterne VENTETID 6 Fortsat lav ventetid 8 Gør op med lange ventetider 11 Mange gevinster ved indsats mod ventetid FOLKEMØDE 16 Apotelt og Solbus på Folkemødet UNDERVISNING 28 Medicin på skoleskemaet Foto: Lisbeth Holten

4 Normalt syn Forvrængninger Sent stadie af AMD Over 60? AMD kan tage dit syn fra dig på kun 1 år. Lad det ikke ske for dig. Tænk hvis der skete noget med dit syn? Aldersrelateret makuladegeneration AMD og særligt den hurtigt udviklende og ødelæggende form våd AMD er den mest almindelige årsag til alvorligt synstab i den vestlige verden. Desværre er der mange, der ikke kender sygdommen. Hvis du er over 60 og synes, at dit syn er blevet dårligere over kort tid (uger eller måneder), så skal du ikke uden videre tilskrive det alderen. Det kan være tegn på AMD. Kontakt din øjenlæge, hvis du har haft et eller flere af følgende symptomer: Forvrængninger Pludseligt synstab (over uger eller måneder) En sløret plet midt i synsfeltet Læs mere på OPHTA-02/ Novartis Healthcare A/S, Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, Tlf , Fax ,

5 AKTUEL KOMMENTAR FARMACI 07 AUGUST Farvel til myterne Myterne stortrives desværre i debatten om apotekssektoren. For nylig har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen argumenteret for at liberalisere sektoren, fordi der er væsentlige gevinster at hente for forbrugerne, hvis konkurrencen på apoteksmarkedet får bedre vilkår, som styrelsen udtrykte det. Dagbladet Børsen skrev senere om apotekernes ringe produktivitetsudvikling. Desværre for myterne, er der brug for, at de modsiges af fakta. Det kræver ikke megen research at finde frem til, at medicinpriserne i Danmark er lave og produktiviteten høj. Medicinpriserne på apotek er faldet knap 40 procent siden 2000, mens priserne på de lægemidler, som også findes i detailhandlen i samme periode er steget med 25 procent. Priserne på kopimedicin i Danmark er i øvrigt blandt de laveste i Europa. Produktiviteten i apotekssektoren er steget med over 3 procent om året i perioden Det er væsentligt højere end produktivitetsvæksten i hele samfundet og markant højere end i andre brancher, hvor der ofte peges på regulering som en barriere for vækst. nordmændene næsten dobbelt så langt. Norge er også et langstrakt land, men selv når man ser på hovedstadsområderne i de enkelte lande, er den gennemsnitlige afstand til apotek større i vores to nabolande. I dette nummer af Farmaci formidles en række af disse myter som kan modsiges af fakta. Danskerne kan ikke være tjent med negativ propaganda om apotekerne. Derfor håber jeg også, at en del politikere læser med og ikke lader sig påvirke af myter fra fx Konkurrencestyrelsen, når der tænkes tanker for en modernisering af lovgivningen om apotekerne. I stedet kan det være relevant at følge sundhedsminister Astrid Krags ord om, at hun ønsker at se apotekssektoren som en helhed, hvor især patientsikkerhed vejer tungt. Konkurrencestyrelsen taler også mod bedre vidende, når den fremfører, at manglende konkurrence medfører ringere service og tilgængelighed, fx set i forhold til deregulerede lande som Norge og Sverige. Sandheden er, at danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek. Svenskerne har 3,9 km i gennemsnit og Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening

6 6 FARMACI 07 AUGUST 2012 VENTETID Fortsat lav ventetid ANTAL APOTEKER DER DELTOG I SIDSTE MÅLING: 227 UD AF 314 Når debatten om apotekssektoren med jævne mellemrum blusser op, får apotekerne ofte kritik for for lange ventetider og for at være sløve til at gøre noget ved ventetiden. Begge dele bygger på fordomme. Flere års fokus på ventetid har givet gode resultater, og indsatsen fortsætter APOTEKER DER OVERHOLDER MÅLSÆTNINGEN PÅ UGEBASIS 84 % Af Berit Viuf. Foto: Colourbox Siden den systematiske måling af ventetiderne på apotekerne begyndte, er ventetiden faldet støt. I dag venter en kunde i gennemsnit 3,5 minutter, og kun cirka 3 procent venter mere end ti minutter. Det skyldes formentlig en række forskellige nyskabelser som øget udbredelse af straksekspedition, flere elektroniske recepter og mange nye fremtagningsrobotter på apotekerne. Det generelt øgede fokus på ventetid på apotekerne har givetvis også haft betydning. Dermed lever apotekerne samlet set op til Apotekerforeningens målsætning om højst 5 minutters gennemsnitsventetid og maksimalt 5 procent, der må vente mere end 10 minutter. Indsatsen fortsætter Apotekerforeningen har siden januar 2008 gennemført tre årlige ventetidsmålinger. Målingerne er baseret på tiden, fra der trækkes et nummer, til ekspe- ditionen begynder. Siden de første målinger er den gennemsnitlige ventetid faldet støt fra 4,9 til nu 3,5 minutter. Det er en succes, som apotekerne med rette kan være glade for, mener Dorthe Fogh Iversen, apoteksudviklingsdirektør i Danmarks Apotekerforening. Apotekernes målrettede indsats virker, men der er stadig tidspunkter på dagen, og der er apoteker, hvor borgere oplever lang ventetid. Derfor er det vigtigt, at fokus opretholdes, og at der arbejdes videre med at gøre det endnu bedre, både på apotekerne og i de tilbud om bistand, vi har fra Apotekerforeningen, siger hun. Stort kundepres giver de højeste ventetider Ikke overraskende er ventetiderne højest, når der er størst kundepres. Det er typisk omkring kl ,

7 VENTETID FARMACI 07 AUGUST GENNEMSNITLIG EMSNITLIG VENTETID 3,5 MIN. VENTETID MERE END 10 MINUTTER: 3,1 % APOTEKER DER OVERHOLDER MÅLSÆTNINGEN PÅ DAGSBASIS 49 % hvor folk i omkringliggende forretninger og kontorer holder frokostpause. Der opleves igen øget pres omkring kl , hvor borgerne begynder at få fri. I analysen ses en sammenhæng mellem kundeflow og ventetider. Det er generelt de apoteker, som har det største kunde-flow, hvor kunderne må vente længst. Det er dog værd at bemærke, at en del mindre apoteker ikke deltager i ventetidsmålingen, enten fordi de ikke har et elektronisk nummersystem at trække data ud fra, eller fordi de ikke bruger nummersystemet konsekvent. Borgenes opfattelse af ventetid I januar 2012 foretog Megafon en analyse af borgernes opfattelse af ventetid på apoteket. Gennemsnitlig oplevede borgerne at vente i 6,6 minutter. Opfattelsen af, hvor længe man venter, er altså dobbelt så lang som den faktiske ventetid. Tal: Antal apoteker der deltog i sidste måling: 227 (ud af 314) Gennemsnitlig ventetid: 3,5 minutter Venter mere en 10 minutter: 3,1 % Apoteker der overholder målsætning på ugebasis: 84 % Apoteker der overholder målsætning på dagsbasis: 49 %

8 8 FARMACI 07 AUGUST 2012 VENTETID Gør op med lange ventetider Er du i tvivl om, hvordan du skal nedbringe ventetiderne på dit apotek? Sekretariatet i Danmarks Apotekerforening kan hjælpe - læs nogle af de gode råd her Af Berit Viuf. Foto: Lisbeth Holten Selvom der køres statistik og studeres grafer over ventetid på landets apoteker, er det først, når der tages en ledelsesmæssig beslutning om, at der skal fokus på at nedbringe ventetiden, at der for alvor kan forventes ændringer i resultaterne. De fleste apoteker vil sige, at de har fokus på ventetid, men det er ikke altid, at der er handling bag, siger driftskonsulent i Danmarks Apotekerforening Karsten Riis. Det kan være en udfordring, for det betyder, at der måske skal gøres op med nogle gamle vaner, og på den måde piller man måske ved nogle af de rettigheder, som medarbejderne har fået gennem tiden. Men det er den eneste vej. Det er en ledelsesmæssig beslutning at sige: Sådan her vil jeg have det, fortsætter Karsten Riis. Frokostpausen en udfordring En klassisk udfordring er midt på dagen, hvor folk fra nærliggende forretninger og kontorer benytter frokostpausen til at handle ind, mens personalet på apoteket også har brug for at spise frokost. Her må ledelsen prøve sig frem for at se, hvad der kan være den bedste løsning på netop deres apotek. Det kan være, frokosten skal skubbes lidt, eller der er færre, der går fra ad gangen, eller at den skal være hurtigt overstået. Man må hele tiden evaluere, hvad der virker bedst i forhold til den personalegruppe, man har, siger Karsten Riis. Både små og store apoteker med lang ventetid Mange af landets apoteker har arbejdet med ventetid og fået nedbragt den væsentligt. Men der er stadig nogle steder, hvor det kan være problematisk. Det kan der være mange forskellige årsager til. Det er ikke sådan, at vi kan sige, at det er en bestemt type apoteker, der har problemer. Det er både det lille landapotek og det store centerapotek med 1000 kunder om dagen. Derfor kan løsningerne på ventetidsproblematikken være vidt forskellige fra apotek til apotek, forklarer Karsten Riis. Ventetidstjek Diversiteten i apoteker med lang ventetid er blandt andet årsagen til, at Danmarks Apotekerforening har tilbudt ventetidstjekket gratis til de 10 procent apoteker, der har de længste ventetider. Ydelsen kan

9 Støt forskningen i øjensygdomme så synet kan bevares livet ud Et af livets sande onder er øjensygdom, der stjæler synet, så ansigter ikke kan genkendes, avis og bøger ikke læses og TV-billeder ikke afkodes. Kun forskning i forebyggelse af øjensygdom kan ændre dette. Øjenforeningen har doneret 40 mio. kr. til over 100 forskningsprojekter, hvoraf 75% har bidraget vægtigt til den den globale øjenforskning. Det har bl.a. ført til nye behandlinger, som har nedbragt tilgangen af nyblinde med 50% i Danmark. Bak op om Øjenforeningens forskningsstøtte. Bliv gerne medlem eller støt med et bidrag stort eller lille. Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv. Brochure om testamentariske gaver kan rekvireres gratis. Tlf vos@vos.dk

10 10 FARMACI 07 AUGUST 2012 VENTETID Gode råd om ventetid: Vær tydelig i dit budskab om at holde fokus på, at kunderne ikke venter for længe. Brug statistikken over kundestrømmen, og planlæg allokering af medarbejdere ud fra det. Gå forrest og giv en hånd i skranken i spidsbelastningsperioder. Se på, om der er nogle arbejdsgange, der kan ændres, så ekspeditionerne går hurtigere uden at kompromittere kvaliteten. Se på, om højfrekvente varer er let tilgængelige, således at kunden forlades mindst muligt, hvilket sparer tid til fordel for kundefokus. rekvireres i Apoteksservice mod honorar. Her kommer to medarbejdere fra sekretariatet på besøg, og med udgangspunkt i de lokale forhold kommer de med forslag til nye løsninger. Vi hører om, hvordan de arbejder med ventetid og kan komme med forskellige input til, hvad vi mener, vil virke hos netop dem, ud fra de specifikke udfordringer de har, forklarer Karsten Riis. Vær ikke bange for at kigge på performance. Der kan være simple årsager til, at en medarbejder har lav produktivitet, og det kan være let at hjælpe pågældende, hvis man ved hvorfor. Udnyt dine medarbejderes stærke sider, og planlæg arbejdsopgaver ud fra det. Beslut, hvad der skal være kendetegnende for den gode ekspedition på dit apotek, og tal med dine medarbejdere om det, så det er klart for alle. Vær åben om, at personalet skal være opmærksomt på kollegaers arbejdspres, så du skaber en kultur, hvor det er naturligt at hjælpe. Tilfredse medarbejdere vil gerne være med til at løse problemer. Skab rammer for dit personale, så de er glade for at gå på arbejde.

11 VENTETID FARMACI 07 AUGUST Mange gevinster ved indsats mod ventetid En fokuseret og tydelig ledelse, elektroniske værktøjer og medarbejderpleje er de tre vigtigste ingredienser i arbejdet med ventetider på Køge og Solrød Apoteker. Det har ikke bare hjulpet på ventetiden, men også på medarbejdertilfredsheden og på bundlinjen Af Berit Viuf. Foto: Lisbeth Holten Tid er en underlig størrelse. Hvis vi har travlt, forsvinder den mellem fingrene på os, og hvis vi keder os, går den uendeligt langsomt. Når vi står i en kø og skal vente på at blive ekspederet, føles tiden som regel lang. Derfor handler ventetid ikke bare om minutter og sekunder, men om hele oplevelsen, når man får ufrivillig tid til overs, mens man venter på at blive ekspederet. Det er en faktor, som apoteker Peter Schjørring-Thyssen og souschef Lisbeth Hein fra Køge Apotek er meget opmærksomme på. Vi lægger meget vægt på at være lydhøre og tilgængelige. Vi skal ekspedere i et tempo, hvor folk ikke bliver utålmodige, men det må heller ikke gå hen og blive stressende at være kunde. Det kræver en hel del opmærksomhed og fingerspidsfornemmelse, for der er allerede i skranken forskel på, hvordan vi skal møde den kunde, der bare kommer for at få indløst en recept hurtigt i forhold til hende, der gerne vil cirkulere lidt rundt og kigge på vore frihandelsvarer, forklarer Lisbeth Hein. Arbejder målrettet med ventetider På Køge Apotek, der også tæller centerfilialen Solrød Apotek, arbejder ledelsen målrettet med apotekernes ventetider. Det gælder det praktiske i, at kunderne skal vente færre minutter, men det handler også om at have tilfredse medarbejdere, så kunderne oplever overskud og god stemning under ekspeditionen. Det er en ledelsesmæssig beslutning. Vi vælger, at der hele tiden skal være fokus på kunden. Det er indarbejdet i personalepolitikken og i hele vores organisering og allokering af personale, fortæller Peter Schjørring-Thyssen. Det betyder, at alle medarbejdere skal være indstillede på at forlade de opgaver, de er i gang med, for en stund, for at hjælpe deres kollegaer i skranken.

12 12 FARMACI 07 AUGUST 2012 VENTETID Et display i baglokalet gør det muligt hele tiden, at holde øje med, hvor lang køen bliver. Seks i kø og en ventetid på tre minutter betyder, at det er nu, det vil være en god ide at åbne en ekstra kasse. Ledelsen deltager også aktivt i ekspeditionerne eller træder øjeblikkeligt til, når der er travlt. Det er alles ansvar, at ingen skal stresse over lange køer og følelsen af ikke at have tid til den rådgivning, som er apotekernes kernekompetence. Det er ikke alle, der kan fungere i et miljø, hvor man risikerer at blive afbrudt. Vi gør meget for at forberede vores personale på dagens opgaver og at allokere medarbejdere nok i forhold til kundestrømmen, men det kan ikke undgås, at der sker afbrydelser. Det skal man kunne trives med, ellers mener jeg ikke, man skal arbejde på apotek, siger Peter Schjørring-Thyssen. Kan altid se, hvor lang køen er Et af de værktøjer, som bruges på begge apoteker, er monitorering af ventetid og ekspeditioner. Medarbejderne kan hele tiden se, hvor langt de er i ekspeditionerne, hvor mange der står i kø, og hvor længe de har ventet. Det betyder, at den medarbejder, der sidder inde bagved og ekspederer forsendelser, kan se, hvornår det er nødvendigt at træde til og åbne en ekstra kasse. Alle medarbejdere har desuden ret til at trække tal ud, så statistik på salg, ventetider og performance er tilgængelige for alle. Åbenheden og det fælles ansvar for et godt flow i ekspeditionen gør, at vi får skabt en god korpsånd. Medarbejdertilfredshed betyder rigtig meget for ventetiden. Vi får skabt en kultur, hvor personalet synes, det er naturligt at gå ind og hjælpe hinanden, og hvor der er god stemning. Det er med til at give kunderne en rar oplevelse, siger Lisbeth Hein.

13 VENTETID FARMACI 07 AUGUST Statistik er en hjælp til planlægningen Fordi både Køge og Solrød Apoteker måler på kundestrømmen, kan dagene organiseres, så ressourcerne bruges optimalt og det rigtige hold kan sættes. Der er stor forskel på de to apoteker - hvilke og hvor mange kunder, der kommer på forskellige tidspunkter af dagen. På Solrød Apotek er kunderne gennemsnitligt 10 år yngre end i Køge. Det har betydning for opfattelsen af ventetid. Typisk bliver yngre personer mere frustrerede over at vente, siger Lisbeth Hein. Et initiativ for at underholde kunderne i ventetiden er at have et fjernsyn med nyheder kørende. Hvis pladsen er til det, har det også stor betydning, hvordan apoteket er indrettet. Hvis der er plads til at gå og ose, kan ventetid i nogle tilfælde vendes til noget positivt. Frokost er altid en udfordring Det er som regel i frokostpausen, at der kommer mange kunder på én gang, og det er en udfordring i forhold til, at personalet selvfølgelig også skal have tid til at spise frokost. At lukke telefonerne i dette tidsrum er dog ikke en mulighed. Apoteket skal være tilgængeligt for kunden, hvad enten det er i telefonen eller i skranken. Vi kan godt finde på at trække en pause 10 minutter, hvis der er meget travlhed. Men selve pausen er hellig. Er man gået til pause, skal den ikke ødelægges, som Peter Schjørring-Thyssen siger. Medarbejderne skal have tid til at lade op. Bliver medarbejdere nedslidte eller utilfredse, forplanter det sig i hele staben, og det gør det svært at samarbejde. Kort ventetid har betydning for bundlinjen For ledelsen i Køge og Solrød er der ingen tvivl om, at fokus på kunden, uanset om det gælder rådgivning, ekspedition eller ventetid, øger salget. Det har man allerede oplevet i Solrød, hvor ekspeditionen af kunderne i dag går ti gange hurtigere end ved overtagelsen i Dengang var ventetiden for udlevering af receptpligtig medicin 20 minutter. Ved at flytte til større lokaler, åbne flere kasser, ændre arbejdsgange og droppe jobrotation (for folk skal gøre det de er bedst til, er holdningen), kom ventetiden ned på 2-3 minutter. Så i dag bliver kunderne ekspederet meget hurtigere, og det er vejen frem, mener Peter Schjørring-Thyssen: Fremtidens succesfulde apoteker bliver dem der kender deres kunder. En knasende sprød NYHED NY generation af loppefrøskaller Fik du smagt SylliFlor? Vi kommer rundt til alle landets apoteker igen i efteråret. Mvh Biodane Pharma DRIK DRYS SPIS SylliFlor er let at røre op og indtage i vand, juice el. anden væske. SylliFlor er sprødt og kan drysses ud over yoghurt el. lign. SylliFlor kan indtages på en ske og skylles ned med rigeligt vand. Biodane Pharma A/S Tlf

14 findes på medlemsnettet. Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til 14 FARMACI 07 AUGUST 2012 PRÆSENTATION PÅ FIP Videndeling på tværs af landegrænser Maj Emne: Løbende næse Fokuseret rådgivning Af Anna Skovmand Jakobsen MÅNEDENS CASE Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet. Månedens case skrives af farmaceut Pernille Prip Beier og kan Rådgivning til kunderne og rådgivning til apotekerne er i fokus, når repræsentanter fra det sundhedsfaglige område i Danmarks Apotekerforening drager mod efterårets FIP-kongres Case om Høfeber eller forkølelse? - - Mulige fokusområder Baggrund symptomvurdering Symptomer Varighed Aktion - - Forkølelse Høfeber - Gulligt sekret fra næsen - Tyndt og vandigt sekret fra næsen - Sjældent kløe i næsen - Ofte voldsom kløe i næsen - Kun nys engang i mellem - Kraftige nyseanfald - Ingen kløe i øjnene - Evt. udtalt kløe i øjnene Forslag til kundetilpasset information Medicin Person Kilder: Apotekerforeningens brochure om Høfeber, Månedsskrift for praktisk lægegerning, April 2004 Danmarks Apotekerforening På FIP får farmaceuter verden over mulighed for at dele viden om nye tiltag i sektoren og netværke med internationale kolleger. Det sker blandt andet gennem mundtlige præsentationer og posters, hvor deltagerne fremviser projekter og resultater af undersøgelser, og når den kommende kongres løber af stablen i Amsterdam den oktober, vil Danmarks Apotekerforening være på banen med hele tre bidrag. Ugens case Pernille Prip Beier, farmaceut i Apotekerforeningen, er blevet optaget i præsentationskategorien med et oplæg om Ugens case, der på Medlemsnettet eksisterer som Månedens case. Formålet med Ugens case er, at casen skal hjælpe apotekspersonalet med at yde den rigtige form for rådgivning til apotekets kunder. På den måde er casen samtidig medvirkende til at implementere de gældende sektorkrav om Basisrådgivning i og Fokuseret rådgivning i på apoteket. En case kan handle om alt fra frihandelsvarer til recept- og håndkøbsmedicin, og viser, hvordan en typisk rådgivningssituation ser ud, når personalet skal identificere kundens behov for rådgivning. Ved at introducere Ugens case for eksempel på et morgenmøde kan personalet diskutere, hvilke alarmsignaler, rådgivning og information det er vigtigt at have fokus på ved den pågældende kunde. Danmarks Apotekerforening udarbejder de forskellige cases og omdeler dem til apotekerne gennem apotekernes intranet. Siden Ugens case blev indført i 2010, har initiativet været en stor succes på apotekerne. Mange apoteker bruger den ugentlige case som et redskab til faglig ajourføring og som udgangspunkt for en diskussion om en passende og relevant rådgivning til apotekets kunder.

15 PRÆSENTATION PÅ FIP FARMACI 07 AUGUST Online rådgivning Hassan Salmasi, farmaceut på København Sønderbro Apotek, skal sammen med sundhedsfaglig direktør Birthe Søndergaard og farmaceut Helle Jacobsgaard fra Danmarks Apotekerforening lave en mundtlig præsentation, der evaluerer den online rådgivning, der ydes til e- handelskunderne på apoteket.dk. For at opnå større viden og indsigt i kundernes behov for online rådgivning, typen af spørgsmål, og i hvilken udstrækning kunderne er tilfredse med tilbuddet om online rådgivning, har Danmarks Apotekerforening iværksat et projekt med online rådgivning i samarbejde med et døgnapotek. Kunden kan selv vælge at søge online rådgivning via forsiden på apoteket.dk, og når der lægges medicin i den virtuelle indkøbskurv, får kunden automatisk tilbudt rådgivning. Rådgivningen foregår via en skriftlig chat, der kan suppleres af webcam og lyd, hvis kunden ønsker det. I præsentationen vil Helle Jacobsgaard, Birthe Søndergaard og Hassan Salmasi svare på, hvor meget e-handelskunderne søger rådgivning, og hvilke slags spørgsmål apoteket typisk får online. Præsentationen vil også afdække, om kundernes forventninger bliver mødt, og hvor tilfredse kunderne er med den rådgivning, de modtager i forbindelse med deres online medicinkøb. Rådgivning hjælper apoteker med samarbejdsaftaler Det tredje bidrag til konferencen er en poster lavet af Karen Pedersen, kredskonsulent i Danmarks Apotekerforening. Karen Pedersen har undersøgt, hvordan man i Danmark rådgiver de apoteker, der ønsker at komme i gang med at samarbejde med kommunerne om at levere sundhedsydelser til danskerne. Resultaterne viser, at rådgivningen gør en forskel i forhold til at få apotekerne til at indgå samarbejdsaftaler med kommunen. Danmarks Apotekerforening beskæftiger fire kredskonsulenter, der rådgiver apoteker om salg og implementering af sundhedsydelser. Deres opgave består blandt andet i at hjælpe det enkelte apotek med at afklare, hvad apoteket ønsker at samarbejde om, hvordan kommunen er organiseret, og hvad apoteket skal være opmærksom på ved prisfastsættelse og aftalevilkår. I 2011 havde 49 kommuner aftaler om medicingennemgang, kvalitetssikring af medicinhåndtering, undervisning, tjek af inhalationsteknik, undervisning i patientforløb og rygestop. I størstedelen af disse kommuner har kredskonsulenterne ydet rådgivning til apotekerne i forbindelse med salg og forhandlinger. Karen Pedersens pointe med posteren er, at rådgivningen er vigtig for at sikre attraktive aftaler - og dermed at strategien for apotekerne i Danmark kan blive virkeliggjort.

16 16 FARMACI 07 AUGUST 2012 FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM Apotelt og Solbus på Folkemødet Apotekerforeningen deltog i år for første gang i Folkemødet på Bornholm. Det vrimlede med både lokale og turister, lobbyister og medier og ikke mindst en masse politikere. Mange af dem k både et bedre indblik i apotekssektoren i Apoteltet og hjælp med solbeskyttelse under den for det meste skyfri himmel Af Peter Starup Fotos: Danmarks Apotekerforening og Morten Svenningsen Solbussen er et samarbejde med Bispebjerg Hospital, som blev indledt sidste år, og også i år benyttede hospitalet muligheden for at indsamle viden blandt de besøgende til forskning i danskernes solvaner. Folkemødet 2012 i Allinge på Bornholm var en debut for Danmarks Apotekerforening, og en god en af slagsen. Folkemødet foregik i dagene fra juni. For Apotekerforeningen var det en god mulighed for at komme i dialog med befolkningen, beslutningstagere og medier om apotekernes faglige rolle, og efter fire dage i mest sol og lidt regn var mange blevet lidt klogere på apotekernes rolle. Apotekerforeningen deltog med sidste års succes Solbussen og med et Apotelt, som begge var livligt besøgt af de anslået deltagere i folkemødet. Solbussen var igen i år et tilbud om at få målt sin huds solfølsomhed, at få taget et UV-billede for at afsløre eventuelle solskader og i det hele taget få en god dialog om den mest optimale beskyttelse mod solen. Apoteltet var udformet som en quiz, hvor deltagerne skulle svare på en række spørgsmål på væggene i teltet, som gav et indblik i sektoren og den faglige indsats på apotekerne. Som det fremgår af billederne, var det en meget broget skare af besøgende, som besøgte Solbussen og Apoteltet, fra socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke til komikeren Jan Gintberg samt ikke mindst mange lokale.

17 FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM FARMACI 07 AUGUST BORNHOLM Apotekerforeningen deltog med sidste års succes Solbussen og med et Apotelt, som begge var livligt besøgt af de anslået deltagere i folkemødet. Solbussen fyldte godt i landskabet. Både Apoteltet og Solbussen tiltrak en lang række beslutningstagere og meningsdannere. Her er det socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen i samtale med Apotekerforeningens formand Niels Kristensen og administrerende direktør Anders Kretzschmar ved Apoteltet.

18 18 FARMACI 07 AUGUST 2012 FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM Ikke kun politikere, men også mange iagttagere besøgte folkemødet. Her er det kommentatoren Lotte Hansen i samtale med administrerende direktør Anders Kretzschmar. Rigelige mængder sol fik mange til at interessere sig for rådgivningen i Solbussen. Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke suger til sig fra quizzen på Apoteltets vægge Sådan ser et radiostudie ud, når P4 sender direkte fra et Folkemøde. Her er det kommunikationsdirektør Erik Harr, som bliver interviewet af P4 Bornholms Steen Kure.

19 FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM FARMACI 07 AUGUST Jan Gintberg under kyndig vejledning fra kredskonsulent Camilla Kjeldal i Apoteltet. Jan Gintberg brugte senere indtrykkene fra både Apoteltet og Solbussen i sin tale ved Folkemødets afslutningsceremoni. På billedet her ses komikerens eget billede af Solbussen, som han viste på storskærm. Venstres Jane Heitmann fik sig også en dosis viden om apotekssektoren i Apoteltet. Også Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl kiggede indenfor i Apoteltet. Her ses han sammen med formand Niels Kristensen.

20 20 FARMACI 07 AUGUST 2012 KORT NYT KORT NYT Svenskere går forgæves efter medicin Svenskerne går oftere forgæves efter medicin, og oplever, at apoteket ikke skaffer medicinen inden for de 24 timer, loven kræver. Det konkluderer det svenske Statskontoret i en delrapport, der evaluerer omreguleringen af den svenske apotekssektor. Kontoret kommer også frem til, at apotekspersonalet har fået mindre tid til at rådgive borgerne, og advarer blandt andet om manglende sikkerhed på apotekerne efter omreguleringen. En anden undersøgelse om omreguleringen, fortaget af den svenske Lægemiddelstyrelse (Läkemedelsverket), viser, at to ud af tre dagligvarebutikker rådgav om håndkøbsmedicin på trods af, at de skal henvise til et apotek for sådan rådgivning. En af undersøgelsens testpersoner, en gravid kvinde, blev i ni procent af tilfældene rådet til at købe direkte uegnede lægemidler. Det tilsvarende tal på apoteket var en procent. Läkemedelsverket sætter nu fokus på oplysning af de ansatte i dagligvarebutikkerne, blandt andet om hvad de må og ikke må i forbindelse med salg af medicin. jac Ny version af akkrediteringsstandarder er offentliggjort 2. version af akkrediteringsstandarder for apotekerne er offentliggjort, og de opdaterede standarder træder i kraft den 1. januar Generelt vurderes det, at ressourceforbruget i 2. version vil være mere eller mindre det samme som i 1. version. Apoteket skal dog afsætte ressourcer til at implementere 2. version. Revisionen har blandt andet medført, at antallet af standarder er reduceret, og der er indarbejdet et afsnit om baggrunden for standarden. Dette afsnit er en overordnet introduktion til standarden, og det kan eksempelvis bruges i forbindelse med introduktion af nyt personale. Ligeledes er elementer af den allerede vedtagne strategi og lovgivningen blevet indarbejdet 250 deltagere deltog på Q-møderne i juni, hvor standarderne blev introduceret. Materiale, der understøtter arbejdet, kan findes på medlemsnettet under Kvalitetsudvikling, hvor også årshjulet med udgangspunkt i 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel kan findes. jac

21 KORT NYT FARMACI 07 AUGUST Apotekernes jubilæumsfonds lejligheder Pensionerede apotekere, apoteker-enker, apoteker-børn, forhenværende funktionærer i Apotekerforeningen eller deres efterladte ægtefæller har mulighed for at leje én af de mere end 50 attraktive lejligheder på Frederiksberg, som Danmarks Apotekerforenings Jubilæumsfond ejer. I øjeblikket er alle lejlighederne udlejede. Der sker dog udskiftning, og hvis man ønsker at komme i betragtning til en bolig, skal ansøgningen sendes til Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter, der administrer udlejningen. Jubilæumsfondens bestyrelse har besluttet, at Frederiksberg-lejlighederne skal moderniseres i takt med, at de bliver ledige. Lejlighederne skal dog beholde en fornuftig udlejningspris. Det er mit indtryk, at en del glemmer, at Jubilæumsfonden eksisterer. Men den lever i bedste velgående, og Pensionskassen modtager meget gerne ansøgninger fra personer med relation til apotekervæsenet, hvis de er interesseret i at komme i betragtning til en lejebolig på Frederiksberg, siger Jubilæumsfondens nyudnævnte direktør og direktør i Farmapension, Peter Bache Vognbjerg. Han har netop afløst Kurt Thinglev Olsen, der efter en årrække som direktør for Jubilæumsfonden har valgt at stoppe. jac NYE INDRETNINGER FRA FOREX Hundige Apotek April 2012 Plus Shop NU, Lyngby Marts 2012 Scan koden, og se flere billeder på vores hjemmeside Vejgaard Apotek Juni 2012 Vejgaard apoteksudsalg Fyrkilden Juli 2012 Kolding Løve Apotek Juni 2012 Apotekets totale servicecenter. Læs mere på Kontakt Forex og hør mere om indretning på apoteket Forex A/S Ørstedsvej 1 - Postboks Silkeborg forex@forex.dk Tlf Fax

22 22 FARMACI 07 AUGUST 2012 MÅNEDENS CASE MÅNEDENS CASE Juni Emne: Urinsyregigt (uddrag af case) Fokuseret rådgivning Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet. Månedens case skrives af farmaceut Pernille Prip Beier og kan findes på medlemsnettet. Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til ppb@apotekerforeningen.dk Case om urinsyregigt en recept på: Allopurinol 100 mg, 100 stk. 1 tablet dagligt mod urinsyregigt Bonyl 500 mg, 25 stk. 1 tablet 2 gange dagligt mod smerter. og hvilke fokusområder, der kan afdækkes i ekspeditionen. Mulige fokusområder Anvendelse behandling? anvendes? Kontraindikationer og interaktioner Virkning Anvendelse Baggrund symptomvurdering stateret podegra (urinsyregigt i storetåens led). Det har han aldrig fejlet før, og han har mange smerter. at han skal tage de to lægemidler han kan blot huske, at de begge 2 er til hans urinsyregigt. Forslag til kundetilpasset information Bonyl (naproxen) til den akutte behandling des et NSAID, der bevirker, at anfaldet går over i løbet af 1-2 dage. Uden behandling kan anfaldene vare i 7-10 dage 1. 2 Mad kan nedsætte virkningen, men hvis der opleves mavegener, kan tabletten med fordel tages i forbindelse med et måltid. 2 De meget almindelige bivirkninger (1 ud af 10) er mavesmerter, ubehag, halsbrand, kvalme og forstoppelse. Allopurinol forebyggende behandling Når det akutte anfald er fuldstændigt ophørt, tages Allopurinol. Hvis der allerede behandles med Allopurinol, og der opstår et akut anfald, skal behandlingen fortsættes - se evt. indlægssedlen. For at mindske risikoen for mavegener kan lægemidlet tages i forbindelse med et måltid. Allopurinol nedsætter dannelsen af urinsyre og anvendes til forebyggelse og behandling af urinsyregigt. Behandlingen skal stoppes, hvis der opstår feber, eksem, kløe på huden, vejrtrækningsproblemer eller stoppet næse, da det kan være tegn på overfølsomhed. Lægen skal ved disse symptomer kontaktes. Danmarks Apotekerforening 1) Stoltenberg MB, Klamer F, Johannessen T, Løge I 2) Indlægsseddel

23 National Kongres for Apoteksfarmaceuter 2013: Farmaceuter og apotekssektoren på vej mod forandring? Danmarks Farmaceutiske Selskab - Sektion for Samfundsfarmaci - har igen fornøjelsen af at byde alle farmaceuter og apotekere velkommen til den tredje nationale kongres for apoteksfarmaceuter. Titlen afspejler naturligvis den politiske opmærksomhed, som apotekssektoren i øjeblikket er genstand for, og her tænkes især på det arbejde, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har igangsat med nedsættelsen af et kommissorium, som har fået til opgave at undersøge mulighederne for modernisering af apotekssektoren. Det er planen, at arbejdet skal være færdigt inden udgangen af Som de to tidligere kongresser arbejder vi på at få sammensat et spændende program, som vi håber, I vil synes om. netværke i pauserne. Lørdag aften afsluttes med en fælles middag. Ved de tidligere kongresser har vi været omkring farmaceuter, og vi forventer det samme antal i Grundet den store interesse har vi valgt at ytte kongressen til et større sted, som har tilstrækkeligt med overnatningsmuligheder for alle. Vi håber, I nder de nye omgivelser på Comwell Kolding tilfredsstillende. Vi glæder os til at se jer alle igen. Vi vil have forskellige faglige og ledelsesmæssige indlæg, og der bliver rig mulighed for at På vegne af bestyrelsen Betina Kjær Hansen Fakta om kongressen Bestyrelsen for Danmarks Farmaceutiske Selskab, Sektion for Samfundsfarmaci Tid og sted Kongressen afvikles lørdag den 12. januar 2013 til søndag den 13. januar 2013 på Hotel Comwell Kolding i Kolding. Hjemmeside Program Lige så snart programmet er klar, vil det fremgå af hjemmesiden. Tilmelding Tilmelding og betaling foregår udelukkende via hjemmesiden. Praktisk information Praktiske oplysninger om kongresstedet, oplysninger om økonomisk støtte til kongresgebyret osv., vil fremgå af hjemmesiden. Det er derfor vigtigt, at I løbende holder jer orienteret på hjemmesiden. Behzad Ghorbani, formand Souschef Lyngby Svane Apotek Betina Kjær Hansen Apoteker Nykøbing F. Svane Apotek Luise Søvsø Vollstedt Souschef Helsinge Apotek Lærke Poulsen Driftsleder for medicinservice og klinisk farmaci Region Hovedstadens Apotek Hanne Høje Olsen Souschef Nærum Apotek Jakob Tjelum Souschef Hørsholm Apotek Louise Lunn Novo Nordisk A/S Bente Frydenlund Souschef Frederikshavn Løve Apotek

24 24 FARMACI 07 AUGUST 2012 MODERNISERING Myter og fakta om apotekerne anno 2012 Af Peter Starup Det er ganske vist I slutningen af juni gik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til angreb på reguleringen af apotekssektoren herhjemme med et krav til regeringen om liberalisering. Styrelsen pegede på unødvendigt lange ventetider, høje medicinpriser og unødvendigt lange afstande til apotekerne som følge af reguleringen af sektoren. Som det er set før, bygger anklagerne mere på myter end på fakta. Derfor har Apotekerforeningen samlet en stribe af de mest gængse myter om apotekssektoren og svaret på dem. Et udvalg af myterne og de dertil hørende svar findes her, og hele papiret kan findes på FAKTA MYTE

25 MODERNISERING FARMACI 07 AUGUST M Y T E 1. Apotekerne har udnyttet sit monopol og forringet tilgængeligheden til lægemidler ved at lukke 19 procent af apotekerne siden F A K T A Nej. Der er kun blevet 4 procent færre apoteker (receptekspederende apoteksenheder) siden I samme periode er der blevet 10 procent færre virksomheder i detailhandelen. Beslutningen er Sundhedsministeriets, som vil udnytte stordriftsfordele og opnå besparelser på samfundets udgifter til lægemiddeldistribution gennem færre men større apoteksenheder. 2. Medicinpriserne er høje i Danmark. Nej. Skarp priskonkurrence sikrer, at priserne på medicin i Danmark er lave i forhold til andre lande. Danmark har nogle af Europas laveste priser på kopimedicin, hvor konkurrence er mulig. Kun patentbeskyttet medicin er lidt dyrere end et europæisk gennemsnit, fordi industrien ikke har konkurrence og frit kan fastsætte priserne. 3. Apotekerne tjener fedt på dine piller. Nej. Det enkelte apotek får et honorar på 16,61 kr. per receptpakning (8,61 kr. per pakke apoteksforbeholdt håndkøbsmedicin) til dækning af alle udgifter til løn, husleje, varme, renter og så videre. Og det uanset om pakken koster 30 kr. eller kr. Det er en af de laveste apoteksavancer i Europa, og bruttoavancen for hele sektoren på knap 20 procent af omsætningen er på samme lave niveau som supermarkeder og discountforretninger. I optikerbranchen er bruttoavancen eksempelvis tre gange så høj. 4. Ventetiden på apoteket er lang. Nej. Apotekerne har siden 2008 nedbragt den gennemsnitlige ventetid med en tredjedel - fra 5 minutter til 3 minutter og 30 sekunder. Og kun 3,1 procent af kunderne venter mere end 10 minutter. Også dette tal er dalende på grund af apotekernes fortsatte, målrettede indsats mod ventetid.

26 26 FARMACI 07 AUGUST 2012 MODERNISERING M Y T E F A K T A 5. Over halvdelen af medicinbrugerne behøver ikke rådgivning. De er i fast behandling med et eller flere lægemidler og kender derfor deres medicin godt. Nej. Udsagnet strider mod al eksisterende dokumentation. Mindst hver tredje kroniker tager ikke deres medicin som anvist, langt størstedelen af alle medicinproblemer vedrører kronikere, og den enkelte medicinbruger ved ikke selv på forhånd, om de har behov for rådgivning om medicinen eller ej. Rådgivningen sparer hvert år danskerne for over 3 millioner lægebesøg, skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser. Langt størstedelen vedrører kronikere. 6. Danmark har en af Europas mest restriktive reguleringer af apoteksmarkedet. Nej. Stort set alle lande i Europa har reguleret apoteker og lægemiddelpriser, fordi lægemidler ikke er varer som alle andre varer, men en sundhedsydelse, som af hensyn til sundheden ikke kan overlades til uregulerede markedskræfter. I 12 EU-lande (med 60 procent af EU s befolkning), er der krav om farmaceutejerskab, og 17 lande (med to tredjedele af EU s befolkning) har geografiske eller demografiske kriterier for adgang til etablering af apotek. 7. Borgerne er utilfredse med den ringe service og tilgængelighed på apotekerne. Nej. Ni ud af 10 danskere er tilfredse eller meget tilfredse med apoteket, som de kender det i dag, med afstanden til nærmeste apotek, med patientsikkerheden og med den sundhedsfaglige rådgivning på apoteket. 8. Man kan sagtens liberalisere apotekssektoren, uden at det går ud over sundhedshensyn. Det viser erfaringerne fra liberaliserede lande. Nej. Internationale erfaringer viser, at de forventninger, der knytter sig til en deregulering af apotekssektoren - om øget konkurrence, forbedret tilgængelighed, lavere priser og fastholdt høj sundhedsfaglig kvalitet - oftest ikke kan opfyldes i praksis. En liberalisering vil ikke kunne gennemføres uden at gå på kompromis med hensynene til kvalitet og sikkerhed i lægemiddeldistributionen, og uden at der sker afgørende forringelser af tilgængeligheden i yderområderne.

27 MODERNISERING FARMACI 07 AUGUST M Y T E 9. En liberalisering af apotekerne vil give lavere medicinpriser. F A K T A Nej. Der er ikke lande, der kan fremvise dokumentation for, at en liberalisering har ført til lavere priser. Der er tværtimod flere eksempler på det modsatte. I Danmark blev priserne på en del håndkøbsmedicin i 2001 givet helt fri til handel uden for apotekerne. Priserne på disse lægemidler er steget med 25 procent. Til sammenligning er priserne på de apoteksforbeholdte lægemidler faldet med 38 procent i samme periode. 10. Der er ingen grund til, at kun farmaceuter må eje apoteker. Bare der er krav om en ansat driftsansvarlig farmaceut, kan kvaliteten og sundhedsfagligheden sikres. Jo. Det er ejeren, der i sidste ende sætter standarden for de ansattes adfærd i det daglige. Hvis ikke ejeren er en sundhedsprofessionel vil rene driftsøkonomiske profithensyn kunne overskygge hensynet til sundhedsfaglig kvalitet og sikkerhed og hensynet til uafhængig, uvildig rådgivning. EU-domstolen har i to domme afsagt i maj 2009 slået fast, at ingen andre reguleringer på samme måde som kravet om farmaceutejerskab kan sikre en uafhængig, uvildig sundhedsfaglig rådgivning. Heller ikke selv om man stiller krav om at ansætte en driftsansvarlig farmaceut. Naturlig tørre øjne Langtidsvir r t rr dr beskytt t rr Ey r d. I rver k n r at. Pipett k k t sener Kan købes på apoteket

28 28 FARMACI 07 AUGUST 2012 UNDERVISNING I FOLKESKOLEN Medicin på skoleskemaet Undervisning i folkeskoler skal hjælpe børn til at forstå, at medicin skal bruges med omhu. Undervisningen kan samtidig være med til at styrke apotekernes position som lokal aktør indenfor sundhedsfremme Af Berit Viuf. Foto: Thomas Steen Sørensen Der er bemærkelsesværdigt stille hos 5. A på Antvorskov Skole denne helt almindelige onsdag. Alle ansigter vender sig mod det sted, hvor deres lærer, Mie Bang, normalt står og underviser. Selvom der ind imellem er et snørebånd, der skal bindes, eller et papir der skal flyttes ned i en taske, er koncentrationen høj og distraktionerne små. På Mies plads står i dag farmaceutstuderende Sidsel Majgaard, og hun fortæller om en af de ting, som børnene udmærket kender til, men ikke véd så meget om, nemlig medicin. Er der nogen, der véd, hvad kopimedicin betyder? Enkelte pegefingre kommer op. Er det ikke, når medicinen ikke virker? spørges forsigtigt. Sidsel må forklare, at kopimedicin skam virker, men at det nogle gange hedder noget andet end den medicin, man er vant til at få. Når Sidsel Majgaard står og fortæller om kroppen og brugen af lægemidler i en folkeskoleklasse i stedet for at ekspedere på Slagelse Svane Apotek, hvor hun er i praktik, er det, fordi hun deltager i et formidlingskursus på SUND (tidligere FARMA) på Københavns Universitet. Her skal de studerende ud og un- dervise mindst én gang i folkeskoleklasser. Forløbet indgår samtidig i et forskningsprojekt, der undersøger, om børnene rent faktisk får større viden om medicin, efter at have haft en farmaceutstuderende på besøg. For selvom medicin er den mest anvendte teknologi til at behandle og forebygge sygdomme med i Danmark, bliver emnet slet ikke berørt i de danske folkeskoler. Børn mangler basal viden om medicin Helt oppe foran i klassen sidder Josephine, Madina og Laura på 12 år. De har for længst lært, at man kan tage en hovedpinetablet, hvis det gør ondt i hovedet. Og de henter dem gerne selv i skabet. Det rammer lige præcis ind i en af de problemstillinger, som undersøgelser peger på i forbindelse med børn og unges forbrug af medicin. Generelt mangler børn basal viden om medicin. Men de begynder allerede at forsyne sig selv med lægemidler i 13-årsalderen. Samtidig er forbruget af lægemidler blandt børn steget gennem de sidste mange år, fortæller lektor og ph.d. Lotte Stig Nørgaard, der er projektleder på både kursus og forskningsprojekt. Andre undersøgelser viser, at adfærd i forbindelse

29 UNDERVISNING I FOLKESKOLEN FARMACI 07 AUGUST Farmaceutstuderende Sidsel Majgaard underviser 5. A på Antvorskov Skole. med brugen af medicin går i arv. Børn gør det samme, som de ser deres forældre gøre. Derfor vil børn af forældre, der anvender lægemidler forkert, være tilbøjelige til at overtage de samme (u-)vaner. For at hjælpe børn til en forståelse af håndteringen af medicin er det derfor relevant at tage fat allerede i folkeskolens mellemtrin (4.-6. klasse). Vi har valgt at sætte ind blandt de yngre børn, fordi vi véd, at meget lægemiddeladfærd allerede er dannet i klasse, så det er næsten for sent at få fat i dem der. I de ældste klassetrin er der meget fokus på misbrug, og derfor har brugen af kemiske produkter fået en lidt negativ klang. I mellemtrinnet er børnene stadig meget nysgerrige omkring verden, og dialogen om lægemidler bliver derfor ikke forurenet af fyfy og løftede pegefingre, fortæller Lotte Stig Nørregaard. Undervisning centreret omkring den enkelte klasse I 5. A er det blevet tid til en pause. Mens børnene løber uden for og får hoppet den opsparede energi ud af kroppen, fortæller deres klasselærer Mie Bang, at hun er imponeret over, hvor optagede børnene er. Og så er hun glad for, at det er nogen udefra, der underviser. Jeg kan jo godt læse op på noget omkring medicin, men jeg kan jo ikke svare på så meget, som Sidsel kan, forklarer hun. Og spørgsmål er der i sandhed mange af: Hvis man spiser en giftig plante, skal man så ikke på sygehuset og spise noget kul? Hvad er den bedst virkende pille, man kan få? Min mor var engang til lægevagten, og de sagde, at de ikke kunne hjælpe. Hvorfor? Mange spørgsmål er båret af personlige erfaringer, og det er lidt vanskeligt for børnene at skelne apotekeren, der kan vejlede om behandlingen. Flere gange må Sidsel Majgaard forklare, at hvis man er i tvivl om, hvad der er galt med én, så må man gå til lægen. Når lægen har fundet ud af, hvad der er galt, så kan man finde den rigtige medicin til at behandle netop det. Formidling skal sprede sig Selvom det er skoleelever, der er hovedmålgruppen, er der også en bagtanke om, at eleverne går hjem til deres forældre med deres nye viden. På den måde kan viden om lægemidler sprede sig lige så stille. Vi tror selvfølgelig ikke, at vi kan gå ind og ændre både viden, holdning og handlinger over night, men den her bevidsthedsøvelse på skoleniveau om, at medicin er noget, man skal bruge med omhu, er en start. Det er ganske få årige, der har talt med deres forældre om medicin overhovedet, så det gælder om i det hele taget at øge opmærksomheden, forklarer Lotte Stig Nørgaard. Træning i formidling Sidste faste punkt på dagsordenen er en tipskupon. Eleverne får tretten spørgsmål om emner, som er blevet berørt i løbet af den knap halvanden time, hvor Sidsel Majgaard har undervist. Tre af klassens elever kan prale af at få fuldt hus, mens andre har svært ved at svare på spørgsmålene. Var det nu 15 eller 18 år, man skal være for at hente hovedpinepiller på apote-

30 30 FARMACI 07 AUGUST 2012 UNDERVISNING I FOLKESKOLEN ket selv? Og er det astma eller lungebetændelse, man kan kurere med medicin? Lige meget hvad, så får alle en flødebolle i præmie, og Sidsel Majgaard kan pakke sammen og sige farvel til 5. A og deres lærer. Selvom det kan lyde som en nem lille hyggeopgave at tage på besøg i en folkeskoleklasse, er det faktisk lidt af en udfordring. Jeg har virkelig fået øvet mine kundskaber inden for formidling. At få mine fagtermer og faglige viden ned på et niveau, hvor en årig kan være med. Det kan jeg jo bruge helt generelt, når jeg skal rådgive om lægemidler, fortæller Sidsel Majgaard. Fakta Inspirationen til at undervise i brugen af lægemidler kommer fra Finland, hvor skolebørn ifølge loven skal have undervisning i håndtering af medicin. På SUND ønskede man at følge finnernes eksempel og bringe information om brugen af medicin ud i folkeskolerne. Apoteket som aktør i lokalområdet Det er ikke kun skolerne og de farmaceutstuderende, der får noget ud af projektet. Også apotekerne profiterer af at være med. Det kan godt være, at det umiddelbart virker som et meget eksternt projekt for apotekerne. Men projektet er med til at opdyrke en rolle med apoteket centralt placeret i forbindelse med lægemiddelsamarbejde og -information. Det kan for eksempel være ved undervisning af skolelever, eller det kan være kliniske farmaceutiske ydelser på et plejehjem. Det kan være så meget, det vigtige er, at apotekerne bliver sat på landkortet som en central og pålidelig aktør i forhold til sundhedsfremme, pointerer Lotte Stig Nørgaard. Hvorfor får man hovedpine? spørger Sidsel. Pegefingrene flagrer. Fordi man ikke drikker nok? Fordi der er meget larm? Fordi man slår sig? For dårlig luft? Fordi man anstrenger sig? Børnene har fat i det rigtige, og Sidsel forklarer, at selvom man kan bruge medicin til at fjerne smerter, skal man skal tænke tilbage på, hvad mon grunden til hovedpinen er, så man kan få behandlet selve årsagen og ikke kun symptomerne. Fakta I 2011 udførte 65 farmaceutstuderende et pilotprojekt, hvor de tilbød undervisning i lokale folkeskoler. Resultaterne var så positive, at SUND besluttede sig for at lade et lignende forløb indgå i et mere formelt forskningsprojekt. I april og maj 2012 har 83 farmaceutstuderende undervist 4., 5. og 6. klasser på cirka 50 folkeskoler landet over. Inden hvert undervisningsforløb har de studerende uddelt spørgeskemaer til de klasser, de skulle besøge, for at finde ud af hvor meget eleverne vidste i forvejen. Samtidig blev samme spørgeskema delt ud til en parallelklasse, som ikke modtog undervisning. En måned efter undervisningen, får alle elever det samme spørgeskema igen, så man kan teste, om de elever, der har fået undervisning, har fået ny viden om medicin samt ændret adfærd i forhold til lægemiddelindtag. De sidste data fra projektet forventes at komme ind over sommeren, og afrapporteres i løbet af efteråret.