Magnetfelter fra højspændingsanlæg Status for viden om virkning på mennesker

Transkript

1 Eltra Magnetfelter fra højspændingsanlæg Status for viden om virkning på mennesker Teknisk rapport Januar d-00a

2 Eltra Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker Teknisk rapport Januar 2005 Dokument nr P B2 Revision nr 01 Udgivelsesdato 17 januar 2005 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Christoffer Johansen, Hans Henning Riber Mette Mejsen Westergaard Signe Nepper Larsen

3 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Sammenfatning 5 3 Indledning 11 4 Elektromagnetiske felter Generelt Felter fra højspændingsanlæg og husinstallationer Fysisk påvirkning af biologiske materialer Eksponering 17 5 Sundhedseffekter ved eksponering for magnetfelter Den epidemiologiske metodologi Kræft Neurologiske sygdomme Hjertesygdomme Reproduktionseffekter Hypersensitivitet og depressioner 67 6 Årsagssammenhæng Melatoninteorien Magnetitkornteorien Mekanismer for neurologiske påvirkninger 74 7 Myndigheders udtalelser og anbefalede grænseværdier Internationale grænseværdier IARC's vurdering WHO's standpunkt Danske sundhedsmyndigheder 80

4 2 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 75 Svenske og britiske myndigheder 81 8 Forkortelser 83 9 Litteraturliste 85

5 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 3 1 Forord Eltra planlægger at renovere og udvide højspændingsanlæg forskellige steder langs det danske højspændingsnet Der gennemføres miljøkonsekvensvurderinger af disse anlæg som grundlag for VVM-vurdering af projekterne (Vurdering af Virkninger på Miljøet) I forbindelse med miljøvurderingerne har COWI gennemført et udredningsarbejde om sundhedsrisikoen for mennesker, der eksponeres for ekstremt lavfrekvente magnetfelter fra højspændingsanlæg Udredningen omfatter de væsentligste publicerede arbejder i internationale fagtidsskrifter fra 1979 til maj 2004 samt status for danske og internationale instansers vurdering af risikoen Denne tekniske rapport sammenfatter resultatet af udredningen Den er en opdatering og nyredigering af en udredning, som blev brugt ved VVM-procedurer for højspændingsanlæg mellem Vejen og Esbjerg og mellem Aalborg og Århus Overlæge, Dr med, PhD Christoffer Johansen, har deltaget i udredningsarbejdet og har herunder forestået opdateringen med nye forskningsresultater siden 2000 Professor, PhD Jørn Olsen, Århus Universitet har tidligere foretaget en ekstern kvalitetsvurdering af den udgave der blev offentliggjort i 1995 i en tidlig fase af VVM-procedurerne

6 4 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker

7 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 5 2 Sammenfatning Denne redegørelse er baseret på en gennemgang af den videnskabelige litteratur, som den er publiceret i såkaldte peer-reviewed tidsskrifter Emnet har tidligere været behandlet af Sundhedsministeriets ekspertgruppe vedrørende ikkeioniserende stråling (SEIIS) Hvad angår ekstremt lavfrekvente felter (ELF) har denne ekspertgruppe koncentreret sig om kræftrisiko, dels hos børn med bopæl eksponeret for magnetfelter fra højspændingsanlæg, dels hos voksne, der udsættes for ekstremt lavfrekvente magnetfelter i arbejdet Ud over kræftrisikoen behandler nærværende redegørelse andre mulige sundhedsrisici, som er omtalt i den videnskabelige litteratur Rapporten omfatter de væsentligste publicerede arbejder i internationale fagtidsskrifter fra 1979 til maj 2004 samt status for danske og internationale instansers vurdering af risikoen Felter og eksponering Kræft Selv om både teori og målemetoder for elektromagnetiske felter er velkendte, har det vist sig meget vanskeligt at redegøre for de undersøgte personers eksponering Det skyldes ofte felternes store variation i tid og rum Det største indsatsområde i forskningen omkring mulige sundhedseffekter forårsaget af elektromagnetisk eksponering er undersøgelser af risiko for kræft Der foreligger en række epidemiologiske undersøgelser, der påviser sammenhænge mellem forskellige eksponeringsformer for elektromagnetiske felter i 50 Hz området og forekomsten af forskellige kræftsygdomme Undersøgelserne er gennemført efter forskellige principper, og metodologien for kvantificering af eksponeringens styrke og varighed varierer Resultaterne er ikke i alle tilfælde sammenfaldende og er ikke tilstrækkelige til at drage endelige konklusioner om sammenhængen mellem forekomsten af kræft og eksponeringen for elektromagnetiske felter Sundhedsministeriets ekspertgruppe vurderede i 1993, at de foreliggende epidemiologiske undersøgelser støtter antagelsen om, at der er en øget risiko for kræft hos børn med bolig nær højspændingsanlæg, men at det ikke kan udelukkes, at de statistiske sammenfald skyldes tilfældigheder Den sædvanligvis mest autoritative kilde indenfor klassificering af ydre påvirkningers kræftfremkaldende potentiale er det internationale agentur for kræftforskning (IARC) Dette videnskabelige institut har nu vurderet, at der er be-

8 6 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker grænset evidens for at eksponering for ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter kan fremkalde leukæmi hos børn, og at der er utilstrækkelig evidens for at ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter kan forårsage andre kræftformer blandt børn og kræft blandt voksne (IARC, 2002) Der er muligvis en sammenhæng mellem børns bopæl tæt på højspændingsanlæg og risiko for leukæmi Denne øgede risiko omfatter sandsynligvis kun børn der er udsat for kraftige elektromagnetiske felter i størrelsesordenen 0,4 µtesla Dette peger to større gennemgange af forskningen på (Ahlbom et al, 2000; Greenland et al, 2000) I Danmark drejer det sig, som tidligere anført, om mindre end 700 børn, der antages at være eksponeret for magnetfelter i denne størrelse, men der er ikke foretaget egentlige undersøgelser af dette forhold siden starten af 1990'erne Den mulige øgede risiko er dermed meget lille og svarer til ét ekstra tilfælde af kræft hvert 5 år, for børn under 15 år Ekspertgruppen under IARC finder, at der ikke er evidens for at eksponering for ELF kan fremkalde andre kræftsygdomme hos børn eller kræftsygdom hos voksne, hverken voksne med bopæl tæt på højspændingsanlæg eller voksne, der er eksponeret i arbejdsmiljøet Ekspertgruppen bemærker, at der er utilstrækkelig evidens, hvilket kan fortolkes sådan, at man ikke udelukker, at senere undersøgelser vil kunne forandre konklusionen Undersøgelser af erhvervsmæssig udsættelse for elektromagnetiske felter i det lavfrekvente område viser ikke en øget risiko for kræft I særdeleshed er erhvervsgrupper som a priori må antages at være højt udsatte for magnetfelter, ikke fundet at have en forøget risiko for kræftsygdom (Johansen, 2004) Styrken af det elektromagnetiske felt er i forbindelse med erhverv ofte større end de niveauer, der ses ved eksponering i boliger Med særlig fokus på undersøgelser af risiko for leukæmi hos børn boende tæt på højspændingsanlæg besluttede ekspertgruppen under IARC at tildele ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter klassifikationen 2B (muligvis kræftfremkaldende for mennesker) De epidemiologiske undersøgelser kan ikke stå alene, og de er endnu ikke støttet af nogen veldokumenteret biologisk teori, der kan forklare, hvordan de meget energisvage felter i 50 Hz området kan fremkalde kræftforandringer i humane celler Neurologiske sygdomme Der er gennemført en række undersøgelser der har belyst forekomsten af neurodegenerative sygdomme i centralnervesystemet hos personer der har været udsat for kraftige elektromagnetiske felter i arbejdslivet Der har særligt været fokus på om forekomsten af Alzheimers sygdom, motorneuron sygdomme, særligt amyotrof lateral sclerose (ALS), Parkinsons sygdom, dissemineret sclerose og epilepsi var øget i disse erhvervsgrupper

9 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 7 Erhvervsmæssig udsættelse for elektromagnetiske felter har været sat i forbindelse med en øget forekomst af Alzheimers sygdom og med ALS, som er en dødelig sygdom, der rammer personer i Danmark hvert år Med udgangspunkt i de hidtil gennemførte undersøgelser er det endnu ikke muligt at afklare i hvilket omfang denne form for eksponering medfører en øget risiko for Alzheimers sygdom og ALS Denne sygdom (ALS) angriber motor neuroner, der er samlinger af nervekroppe, som har ansvaret for eksempelvis respiration Disse motoriske områder er beliggende i hjernen og rygmarven Sygdommen rammer mennesker i Danmark hvert år og er, i de fleste tilfælde, dødelig indenfor 1-2 år efter diagnosen På baggrund af den videnskabelige litteratur er der ikke en øget risiko for Parkinsons sygdom, dissemineret sclerose og epilepsi i erhverv med høj udsættelse for elektromagnetiske felter i 50/60 Hz området Sammenfattende kan det konstateres, at der er observeret en større forekomst af visse neurodegenerative sygdomme blandt personer med erhvervsmæssig udsættelse for elektromagnetiske felter Der er behov for mere præcise undersøgelser af dette forhold før, det kan blive vurderet, om erhvervsmæssig udsættelse for elektromagnetiske felter, elektriske stød eller et eller flere andre karakteristika ved vekselstrøm kan forklare den øgede risiko for disse relativt sjældne sygdomme De eksponeringsniveauer for elektromagnetiske felter, der er i boliger i Danmark, må antages at være betydeligt mindre end den erhvervsmæssige eksponering, som er anvendt i de her beskrevne undersøgelser Hjertesygdomme Det har været antaget at erhvervsmæssig udsættelse for elektromagnetiske felter kunne øge risiko for rytmeforstyrrelser i hjertet og akut myokardie infarkt ('hjerteslag') Denne sammenhæng bygger på nogle eksperimentelle forsøg, der viste, at eksponering for 20 µt vekslende 60 Hz magnetfelter nedsatte den normale variation i hjertets slagfrekvens Desuden tyder flere forløbsundersøgelser på, at en nedsættelse i visse komponenter af hjertets slagfrekvens kan øge den efterfølgende risiko for hjertesygdom, øge dødeligheden blandt overlevere efter akut myokardieinfarkt og medføre en øget risiko for pludselig død forårsaget af hjertesygdom Der er tre undersøgelser, der har vist en effekt af magnetfelter i arbejdslivet på dødeligheden af alvorlig hjerte- karsygdom Omvendt har seks andre undersøgelser ikke fundet en sammenhæng Flere af de såkaldt negative seks undersøgelser er bedre tilrettelagt og anvender data af en bedre kvalitet end de tre positive undersøgelser, og det er derfor nærliggende med udgangspunkt i disse ni undersøgelser, at udtrykke en vis skepsis overfor teorien om en sammenhæng mellem eksponering for elektromagnetiske felter og risiko for hjertesygdom Efter gennemførelse af flere eksperimentelle serier blev det konkluderet, at forskelle i undersøgelsesdesign i relation til fysiologisk påvirkning kunne forklare de blandede resultater

10 8 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker Andre sundhedseffekter Det internationale agentur for kræftforskning IARC vurderede i juni 2001 (IARC 2002), at elektromagnetiske felter i 50/60 Hz området muligvis kunne fremkalde leukæmi hos børn, men ikke andre kræftformer hos børn eller voksne Denne vurdering hviler udelukkende på resultaterne af de epidemiologiske undersøgelser af risiko for kræft hos børn med bopæl i nærheden af højspæn- Påvirkningsmekanismer I forbindelse med udsættelse for elektromagnetiske felter i arbejdsmiljøet er der rapporteret en øget forekomst af psykiske og neurologiske effekter, herunder eloverfølsomhed, nedsat hjertefrekvens, hovedpine og depressioner Endelig er der foretaget undersøgelser af risikoen for reproduktionsskader, herunder spontan abort og fosterskader Resultaterne peger ikke på en klar sammenhæng, og med udgangspunkt i de foreliggende resultater synes mistanken om sammenhæng mellem forældres eksponering før og under graviditeten og skader på fostre eller børn at hvile på et spinkelt grundlag Der er opstillet forskellige teorier om mekanismerne bag sundhedspåvirkningen, idet simple fysiske mekanismer ikke kan give en rimelig forklaring på biologiske effekter Den teori, en del af forskerne i dag anser for de mest interessante, er melatoninteorien Melatoninteorien bygger på, at eksponering for elektromagnetiske felter hæmmer produktionen af melatonin, et hormon der produceres af koglekirtlen i hjernen Den nedsatte mængde af melatonin kan eventuelt føre til en række biologiske effekter gennem påvirkning af hormonbalancen En mere spekulativ teori er hypotesen om at forekomsten af magnetitkorn i levende celler muliggør en reaktion på svage magnetiske felter Teorien er ikke længere en del af mekanismedebatten indenfor dette forskningsområde Myndigheders udtalelser Den internationale kommission for beskyttelse mod ikke-ioniserende stråling (ICNIRP) publicerede i 1998 et sæt retningslinier for begrænsning af eksponeringen Heri indgår et sæt såkaldte referenceværdier, som myndigheder kan udmønte i grænseværdier Referenceniveauerne er afhængige af frekvensen For felter på 50 Hz er værdierne: For arbejdsmiljø: 500 µt For den alm offentlighed: 100 µt Der er vedtaget en EU-henstilling for fysisk eksponering i arbejdsmiljøet, som afspejler ICNIRP's referenceniveauer for den almindelige offentlighed, men ikke har særlige niveauer for arbejdsmiljøet Det henstilles til medlemsstaterne at sikre overholdelse af basisrestriktionerne, bla ved at tage hensyn til referenceniveauerne Referenceværdierne er baseret på dokumenterede skader ved kortvarig akut eksponering og ligger væsentlig højere end de niveauer, man finder i nærheden af højspændingsanlæg (typisk 0,2-10 µt)

11 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 9 dingsanlæg, undersøgelser af risiko for kræft hos voksne med bopæl tæt på højspændingsanlæg og undersøgelser af personer, der i deres erhverv er udsat for kraftige elektromagnetiske felter I vurderingen indgår det også, at der ikke er identificeret en eller flere biologiske mekanismer, der kan forklare, hvordan de elektromagnetiske felter fra højspændingsanlæg kan fremkalde leukæmi hos børn På dette grundlag besluttede ekspertgruppen under IARC at tildele ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter klassifikationen 2B (muligvis kræftfremkaldende for mennesker) Verdenssundhedsorganisationen WHO har taget IARCs vurderinger til efterretning og anbefaler på det grundlag, at emnet følges op med fokuseret forskning Indtil videre peger WHO på forsigtighedstiltag på frivillig basis som et redskab til at begrænse risikoen i forbindelse med nyanlæg De danske sundhedsmyndigheder har baseret sin vurdering af eventuelle sundhedseffekter forårsaget af eksponering for magnetiske felter på to rapporter, der blev udarbejdet af en ekspertgruppe i 1993 Ekspertgruppen gennemgik den litteratur, der dengang var tilgængelig, om risiko for kræft hos børn med bopæl i nærheden af højspændingsanlæg og risikoen for kræft ved udsættelse for ekstremt lavfrekvente magnetfelter i arbejdet Sundhedsstyrelsen vurderede på baggrund af ekspertgruppens arbejde, at magnetfelter i sig selv ikke kunne klassificeres som kræftfremkaldende På denne baggrund blev det besluttet ikke at fastsætte grænseværdier for magnetfeltseksponeringen fra højspændingsanlæg eller minimumsgrænser for afstanden mellem højspændingsanlæg og boliger I forbindelse med fremtidige anlæg indførtes et generelt forsigtighedsprincip om at undgå linieføringer af højspændingsledninger tæt på bebyggelse Begrebet tæt på forudsættes at bero på en pragmatisk sammenligning med gennemsnitlig udsættelse for magnetfelter ved at bo i hjem med almindelige elektriske installationer og blev ikke yderligere defineret Sundhedsstyrelsen har siden da ikke fundet videnskabelig baggrund for at ændre den sidste egentlige anbefaling fra 1993 Med udgangspunkt i rapporten fra IARC (2002) har Sundhedsstyrelsen ikke ændret sin sundhedsfaglige vurdering

12 10 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker

13 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 11 3 Indledning Der er i de sidste 25 år publiceret adskillige videnskabelige rapporter om biologiske effekter efter eksponering for elektriske og magnetiske felter i det lavfrekvente område (50 Hz) Det er dog fortsat usikkert, om der er knyttet en sundhedsrisiko ved at opholde sig i nærheden af anlæg og apparater, der udsender ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter Denne usikkerhed udspringer dels af de modsatrettede resultater af undersøgelserne og dels af, at det endnu ikke er lykkedes at etablere en eller flere biologiske mekanismer, der kan forklare det kræftfremkaldende potentiale i de meget energisvage lavfrekvente elektromagnetiske felter En række epidemiologiske undersøgelser har vist en sammenhæng mellem eksponeringen for elektromagnetiske felter og forekomsten af forskellige sygdomme De mest velundersøgte sammenhænge er forekomsten af leukæmi hos børn med bopæl tæt på højspændingsanlæg, forekomst af kræft hos erhvervsmæssigt udsatte og risiko for sygdomme i centralnervesystemet og hjertekarsygdomme hos erhvervsmæssigt udsatte Der findes også en række studier, der bla har undersøgt effekter på reproduktionsapparatet samt hypersensitivitet Eksponeringen i forbindelse med erhverv vil som oftest være væsentligt større end eksponeringen ved boliger, og hvis der eksisterer et dosis-responsforhold kunne det forventes, at dette ville vise sig i resultaterne fra undersøgelser af erhvervsmæssigt udsatte personer Derfor gennemgås i denne rapport en række undersøgelser på arbejdsmiljøområdet Sundhedsministeriets ekspertgruppe vedrørende ikke-ioniserende stråling ud- (SEIIS) sendte i 1993 en rapport om risikoen for kræft hos børn med bopæl nær højspændingsanlæg og en rapport om risiko for kræft ved udsættelse for ekstremt lavfrekvente magnetfelter i arbejdet Nærværende redegørelse har taget udgangspunkt i disse arbejder og gennemgår desuden en del nyere international litteratur på området Redegørelsen er ikke en udtømmende gennemgang af alle undersøgelser, men det er forfatternes opfattelse, at de vigtigste undersøgelser er behandlet Litteratursøgningen i forbindelse med denne rapport er afsluttet maj 2004 Forskningen har indtil i dag hovedsageligt været koncentreret om risiko for kræft i forbindelse med eksponering for magnetiske felter, men i de senere år har muligheden for en øget forekomst af visse sjældne neurologiske sygdomme

14 12 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker og sygdomme i hjertet været i fokus Risiko for kræft, neurologisksygdom og sygdomme i hjertet er derfor behandlet mest detaljeret i denne redegørelse, mens andre sundhedseffekter er gennemgået på et mindre detaljeret niveau Det må fremhæves, at hele forskningsfeltet omkring sundhedsrisiko ved eksponeringen for elektromagnetiske felter fra højspændingsanlæg er under stadig udvikling Der findes således både undersøgelser, der understøtter antagelsen om en øget forekomst af sygdom hos personer, der er udsat for elektromagnetiske felter i det lavfrekvente område, men der findes også undersøgelser, der ikke kan bekræfte en sundhedsmæssig risiko En sammenligning af resultaterne er vanskelig, fordi de enkelte studier ofte er gennemført efter forskellige metoder Yderligere er enkelte studier præget af metodiske problemer Alligevel har der gennem årene været foretaget en del uafhængige videnskabelige vurderinger af den samlede viden indenfor området I dag vil den videnskabelige vurdering være, at børn der udsættes for kraftige magnetfelter muligvis har en øget risiko for at få leukæmi, mens at der ikke er observeret en øget risiko for hjernesvulster og lymfeknudekræft hos børn udsat for kraftige elektromagnetiske felter på bopæl Samtidig er der på baggrund af den samlede videnskabelige evidens ikke mistanke om at kraftige magnetfelter i bolig eller gennem erhverv medfører en øget risiko for kræft hos voksne Der foreligger en del undersøgelser, der har undersøgt om der er en sammenhæng med eksponering for kraftige magnetfelter og risiko for sygdomme i centralnervesystemet, men det er endnu for tidligt at vurdere om en sådan sammenhæng findes Sammenhængen mellem erhvervsmæssig udsættelse for elektromagnetiske felter og risiko for hjertesygdom er vist i en del undersøgelser, men flere undersøgelser har ikke kunne dokumentere denne sammenhæng Det er derfor ikke med det nuværende videngrundlag muligt at konkludere, hvorvidt denne eksponering har en betydning for sygdomme i hjertet Den væsentligste årsag til dette er manglen på konsistens i resultaterne af de epidemiologiske undersøgelser og manglen på en eller flere biologiske mekanismer, der kan forklare de sammenhænge, der er fundet i en række epidemiologiske studier Disse problemer vil fremgå af de særskilte afsnit i rapporten der omhandler disse sygdomme

15 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 13 4 Elektromagnetiske felter Elektrisk felt 41 Generelt Elektriske felter findes omkring enhver elektrisk ladet genstand, dvs omkring alle objekter, der har en elektrisk spændingsforskel til omgivelserne Størrelsen af det elektriske felt, som måles i V/m, er på et givet sted direkte proportionalt med spændingsforskellen Elektriske feltstyrker aftager principielt omvendt proportionalt med afstanden til en spændingsførende ledning, men da elektriske felter forstyrres og afskærmes kraftigt af andre genstande, eksisterer uforstyrrede elektriske felter normalt kun umiddelbart omkring lederne i afstande, der er meget mindre end afstanden til andre genstande, hhv jord Magnetfelt Magnetfelter forekommer omkring alle ledere, der fører strøm, og feltstyrken vokser proportionalt med strømstyrken Magnetfeltet aftager med afstanden fra de strømførende installationer, men i modsætning til det elektriske felt påvirkes det kun i ringe grad af omgivelserne og trænger derfor næsten upåvirket ind i feks bygninger Magnetfeltet kan beskrives enten ved feltstyrken (H) eller den magnetiske induktion (fluxtæthed, B) Virkningerne på omgivelserne udtrykkes bedst ved den magnetiske induktion, som i dag ofte måles i enheden Tesla (T) Elektromagnetisk felt Tilsammen kaldes de to forskellige felter elektromagnetiske felter Denne fællesbetegnelse kan bla være praktisk i situationer, hvor det ikke er klart, om en effekt skyldes det elektriske eller det magnetiske felt Elektromagnetiske felter er tæt forbundet med enhver form for produktion, transmission, distribution eller forbrug af elektricitet Alle elektriske installationer, apparater og maskiner i hjemmet og på en arbejdsplads er derfor principielt kilder til elektriske og magnetiske felter med frekvensen 50 Hertz (Hz) Det er de elektriske strømme, der er kilde til magnetfeltet, hvorimod spændingen eller spændingsniveauet, der angives i Volt (V) i sig selv er uden betydning for eksistensen af et givet magnetfelt Det elektromagnetiske felt kan opdeles i et spektrum der går fra det ekstremt lavfrekvente område, som kendes fra højspændingsnettets frembringelse af strøm og fra elektricitetsforsyningen i danske hjem og på arbejdspladser (50

16 14 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker Hz) til meget højfrekvente kilder som feks lasere (3 x Hz) En væsentlig parameter for beskrivelse af elektromagnetiske felters effekt er bølgelængden, hvormed feltet udbreder sig Bølgelængden, λ kan beskrives som en funktion af forholdet mellem lysets hastighed, og hvor mange gange i sekundet feltet gennemløber hele svingningen Frekvensen, f måles i Hz, hvilket er svingninger per sekund, og lysets hastighed måles som hastigheden i frit rum som c, der svarer til 3 x 10 8 m/s Bølgelængden λ = c/f Hastigheden i væv er ikke så stor som i frit rum For at kunne afgøre hvilke biologiske effekter der kan opstå blandt mennesker, der er udsat for elektromagnetiske felter er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at bølgelængdens størrelse samt afstanden til kilden er af afgørende betydning for dette forhold I nærheden af en kilde er man definitorisk i det såkaldte nærfelt, hvis afstanden til kilden er meget mindre end bølgelængden λ Omvendt hvis afstanden til kilden er meget større end bølgelængden λ, vil man være i fjernfeltet, hvor feltstyrken aftager omvendt proportionalt med afstanden Det gælder dog, at hvis man eksponeres af fokuserede systemer, som feks en radar, så skal personen være flere bølgelængder væk før, man kan siges at være i fjernfeltet Når væv udsættes for elektromagnetiske vekselstrømsfelter, fremkaldes der elektriske spændinger og strømme i det eksponerede væv, og der afsættes energi, som afhænger af det applicerede elektromagnetiske felts strømstyrke og svingningsfrekvensen Reaktionen kan vise sig ved en forandring af naturlige cellulære funktioner som feks en ændring i cellens kationtransport, forandring af det elektrokemiske potentiale over cellemembranen og som en temperaturstigning i vævet Fortsætter eksponeringen, vil der opstå behov for varmeledning bort fra området, og den påførte energi vil påvirke blodgennemstrømningen i det aktuelle område Der er endnu ikke påvist reaktioner i celler eller væv, som er unikke for en eksponering for elektromagnetiske felter Dette betyder at denne eksponering ikke fremkalder unikke effekter, men effekter som kendes fra andre eksponeringer Elektromagnetiske felter kan på grund af deres ringe energiindhold ikke fjerne elektroner fra atomer eller molekyler og dermed fremkalde ionisering Derfor benævnes elektromagnetisk stråling som ikke-ioniserende og adskiller sig derved fra ioniserende stråling, der tilhører meget højere frekvensområder, som omfatter røntgenstråler og gammastråler Disse stråler er genotoksiske, hvorved man forstår, at de kan ødelægge DNA molekyler enten direkte eller indirekte gennem dannelsen af frie radikaler DNA molekylerne er indholdet af generne og er grundlaget for cellens funktion Grænseværdier for eksponering fra elektromagnetiske felter er defineret af flere organisationer - Danmark følger anbefalingerne fra ICNIRP (1998) Ekstremt lavfrekvente felter De felter, der dannes omkring vekselstrømsanlæg vil variere periodisk med samme frekvens som strømmen Frekvenser mellem 0-3 khz er defineret som ekstremt lavfrekvente (Gandhi, 1990; Kaune, 1993) I Europa er frekvensen i elnettet 50 Hz, mens den feks i USA er 60 Hz Højspændingsledninger og elinstallationer giver således anledning til ekstremt lavfrekvente elektromagneti-

17 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 15 ske felter Hvor intet andet er nævnt, omhandler denne rapport ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter Til forskel fra ekstremt lavfrekvente felter kan nævnes højfrekvente felter fra feks radiosendere, mikrobølgeovne og visse andre apparater Endelig må det nævnes, at der findes konstante felter i miljøet, hvoraf jordens naturlige magnetfelt vel er det mest kendte Virkningen på omgivelserne er forskellig for de forskellige frekvensområder 42 Felter fra højspændingsanlæg og husinstallationer Størrelsen af de elektriske felter omkring luftledninger kan variere kraftigt langs ledningens forløb, idet felterne er påvirket af lokale forhold som feks terrænets form, og eventuelle bygninger eller konstruktioner i nærheden og tilsvarende Størrelsen af de elektriske felter afhænger ikke af ledningens strømbelastning og er derfor praktisk taget konstant i tid Typiske værdier for elektriske felter omkring højspændingsluftledninger er: For 400 kv ledninger, ca 1,5-2,5 kv/m i tracémidten og ca 0,2-0,8 kv/m i en afstand af 30 m fra tracémidten For 150 kv ledninger, ca 1-2 kv/m i tracémidten og ca 0,1-0,2 kv/m i en afstand af 30 m fra tracémidten Størrelsen af magnetfelterne omkring luftledninger er forholdsvist veldefinerede For en given liniekonstruktion, dvs ledningernes indbyrdes placering i forhold til hinanden og til jord samt deres fasefølge, er magnetfelternes styrke proportional med strømmen i ledningerne og aftager med afstanden efter et regelmæssigt mønster Typiske værdier, der gælder for såvel 400 kv - som for 150 kv linier i normale driftssituationer er ca 6-10 µt lige under ledningen og ca 0,3-0,5 µt i en afstand af 40 m fra ledningen I jordkabler er de strømførende ledere placeret meget tæt ved hinanden, mens de i luftledninger er placeret med større afstand Magnetfeltet fra jordledninger aftager i højere grad med afstanden end magnetfeltet ved luftledninger, fordi magnetfeltets størrelse afhænger af afstanden mellem de enkelte faselederkabler og til en vis grad af nedgravningsdybden Typiske værdier, der gælder for såvel 400 kv som for 150 kv jordkabler, vil for kabler med en faselederafstand på 0,5 m være ca 10 µt ved jordoverfladen lige over kablet og ca 0,03 µt i en afstand af 40 m fra kablet Elektrisk felti boliger I boliger vil der være et elektrisk felt fra elektriske installationer og apparater Elektriske felter afskærmes af elektrisk ledende materialer Almindelige byg-

18 16 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker ningskonstruktioner vil svække det elektriske felt kraftigt Huse angives at skærme udefrakommende elektrisk felter med ca 90 % (OTA, 1989 i SEIIS 1993a) Boligens indre vil således blive delvist afskærmet af murværket mod elektromagnetiske felter fra ydre højspændingsledninger Magnetfelt i boliger Der vil ligeledes være et magnetfelt fra boligens elektriske installationer og apparater (SEIIS, 1993a) Dette felt aftager med afstanden og er afhængig af strømstyrken og apparatets konstruktion På grund af små strømstyrker i boligerne, vil magnetfeltet være meget lavt få meter fra objektet Til gengæld kommer brugeren ofte tæt på kilden Tabel 41 Magnetfeltniveauer i µt i forskellig afstand til kilden (SEIIS, 1993a) Kilde Afstand, 3 cm Afstand, 10 cm Afstand, 1 m Lysstofarmatur ,01 Kaffemaskine 5 1 0,001 Mikrobølgeovn ,1 Varmepanel ,01 Støvsuger ,1 El vækkeur ,02 Barbermaskine ,05 Hårtørrer ,005 Fjernsyn ,1 Dataskærm 5 2 0,05 El opvarmet tæppe Vandrør med 10 A Svejseanlæg Industriel smelteovn I de lande, hvor spændingen i elnettet er 110 V, kræves en større strømstyrke for at opnå samme effekt I disse lande vil de samme installationer derfor alt andet lige give et dobbelt så kraftigt magnetfelt Magnetfeltet svækkes ikke af bygninger og lignende Størrelsen af magnetfeltet er derfor omtrent den samme inde i boligerne, der ligger inden for feltets udbredelsesområde, som umiddelbart udenfor dem (Knave, 1994) 43 Fysisk påvirkning af biologiske materialer Elektriske og magnetiske felter inducerer begge elektriske strømme i biologiske materialer og dermed i det menneskelige legeme

19 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 17 Elektrisk felt Biologiske materialer virker som delvise barrierer for det elektriske felt Feltet svækkes derfor, når det rammer og gennemtrænger biologiske materialer, og kroppen vil således skærme sig selv for elektriske felter Når kroppen udsættes for et elektrisk felt, inducerer dette en elektrisk ladningstæthed på overfladen af kroppen Herved skabes et sekundært elektrisk felt (E ) (Kaune, 1993) Det totale elektriske felt vil være E + E I kroppen vil disse to felter være næsten ens, men modsatrettede I forbindelse med højspænding vil E + E omtrent ophæve hinanden, hvorved det elektriske felt reduceres i kroppen med en faktor på ca Magnetfelt I modsætning til elektriske felter udgør biologiske materialer ikke nogen egentlig modstand for magnetfeltet (Kaune, 1993) Magnetfeltet bevæger sig igennem biologiske materialer næsten usvækket og med en konstant hastighed og vil undervejs generere elektriske strømme via induktion De inducerede strømme bevæger sig i lukkede cirkler, som ligger vinkelret på magnetfeltet Det faktum, at de simple fysiske påvirkninger fra de elektromagnetiske felter er meget små i forhold til kroppens egne livsytringer, har skabt nogen usikkerhed om de mulige påvirkningsmekanismer Denne problematik diskuteres nærmere i kapitel 5 44 Eksponering Et gennemgående problem ved undersøgelse af elektromagnetiske felters påvirkning er at fastslå eksponeringen Mens feltet i et givet punkt kan måles og ofte forudberegnes, bevirker felternes store variation i tid og rum, at det i praksis kan være vanskeligt at levere et tilfredsstillende skøn over en given persons gennemsnitlige eksponering, især over lange perioder Måling af elektriske felter med personbåret udstyr er behæftet med stor usikkerhed, blandt andet på grund af kroppens afskærmende virkning Personens placering i forhold til kilden vil således være af stor betydning I en undersøgelse af personers udsættelse for elektromagnetiske felter var målingerne ikke signifikant højere i hjem ved højspændingsledninger (23 V/m) end i hjem, der lå i en vis afstand fra højspændingsledninger (17 V/m) (Skotte, 1993) Magnetfeltet i boliger med en netspænding på 220 volt (Danmark) ligger gennemsnitlig omkring 0,04 µt (SEIIS, 1993a) - 0,07 µt (Skotte, 1993) For huse med 110 volt (feks USA) er det gennemsnitlige magnetfelt 0,05-0,1 µt (Gauger, 1985) Begge værdier gælder for boliger uden højspændingsledninger i det omgivende miljø Niveauerne afspejler både forskel i netspænding og forskel i installationstyper I hjem tæt ved højspændingsledninger var eksponeringen derimod gennemsnitligt 0,29 µt (geometrisk middel); dog var der en betydelig spredning i målingerne Gennemsnitsafstanden fra nærmeste hushjørne til tracémidten af luftledningerne var 23 m, og gennemsnitsbelastningen på ledningerne var 290 A (Skotte, 1993)

20 18 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker Jordfeltet udgør en betydelig baggrundseksponering, af størrelsesorden 70 µt Da jordfeltet er et konstant felt, kan man imidlertid ikke antage, at det påvirker på samme måde som 50 Hz-felter De største eksponeringer for elektromagnetiske felter opnås generelt i arbejdsmiljøsammenhæng, som de nederste linier i tabel 4-1 antyder

21 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 19 5 Sundhedseffekter ved eksponering for magnetfelter De undersøgelser, der foreligger om sundhedseffekter ved eksponering for magnetfelter, falder hovedsageligt i tre grupper: 1 Eksperimentelle forsøg, der belyser effekter af magnetfelter på cellekulturer eller forsøgsdyr 2 Rapporteringer af kliniske observationer på mennesker, der udsættes for eksponering 3 Epidemiologiske undersøgelser af associationen mellem udsættelse for elektromagnetiske felter og forekomst af forskellige sygdomme Denne udredning tager udgangspunkt i den litteratur, der lå til grund for Sundhedsstyrelsens Ekspertgruppes rapporter om henholdsvis risiko for kræft hos børn (SEIIS, 1993a) og om risiko for kræft ved udsættelse for ekstremt lavfrekvente magnetfelter i arbejdet (SEIIS, 1993b) plus senere publicerede undersøgelser frem til maj 2004 Desuden er litteraturen om andre formodede sygdomsrisici gennemgået Eksperimentelle undersøgelser på dyr og celleniveau er ikke gennemgået i denne redegørelse En gennemgang af litteraturen på de områder findes bla i Knave (1994), Frey (1993), SEIIS-rapporterne (1993a og 1993b) samt redegørelsen fra IARC (2002) Størstedelen af den litteratur, der ligger til grund for nærværende rapports vurdering af, hvorvidt elektromagnetiske felter forårsager sundhedseffekter, er baseret på epidemiologiske undersøgelser Den epidemiologiske metodologi præsenteres derfor kort i det følgende Dernæst fremdrages visse kriterier for årsagssammensætning samt almindelige videnskabelige metodemæssige overvejelser for at perspektivere gennemgangen af de videnskabelige studier 51 Den epidemiologiske metodologi Epidemiologien er en ung videnskab i stærk metodologisk udvikling I et epidemiologisk studie beskrives statistiske associationer og kausale sammenhænge mellem påvirkninger og efterfølgende sygdom Epidemiologiske studier har

22 20 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker således bidraget til at afklare væsentlige sammenhænge som feks indtagelse af hormoner i svangerskabet og senere kræftudvikling hos børn, sammenhængen mellem lav-dosis ioniserende stråling (røntgenstråler) og forekomsten af børneleukæmi, passiv rygnings betydning for forekomsten af lungekræft og forståelsen for risikoadfærd associeret med forekomsten af HIV Epidemiologi er et "public health værktøj", der kan anvendes i styringen af samfundets sundheds- og miljøpolitik, men en række faktorer ved selve videnskabens metode gør, at en stor del af den epidemiologiske disciplin indebærer fortolkning af undersøgelser, både af design og resultater Epidemiologien ønsker at påvise risikofaktorer, der er årsagsbestemte (kausale) for en given effekt, men kausaliteten er ikke altid entydig Kohortestudier Case-control studier Interventionsundersøgelse Relativ risiko og konfidensinterval Bradford Hill kriterierne Denne kausalitet kan demonstreres gennem deskriptive undersøgelser af store populationer, hvori forekomsten af en given sygdom sammenlignes med en beregnet forekomst af sygdommen på baggrund af befolkningsbaserede rater for den givne sygdom Denne type undersøgelser kaldes kohortestudier Hvis der findes en forøget forekomst af en given sygdom i kohorten, er det ikke umiddelbart muligt at udtale sig om, hvilke årsager der er til den forøgede forekomst af undersøgelsen, og man kan derfor gennemføre et egentligt hypotesetestende studie, et såkaldt case-control studie I et case-control studie sammenlignes udsættelsen for en række faktorer mellem syge og en gruppe tilfældigt udvalgte raske personer Herved er det muligt at påvise, om en given faktor er associeret med sygdomsudfaldet Et eksempel kunne være en undersøgelse af risikofaktorer for hjertesygdom, hvor en gruppe patienter med arteriosclerotisk hjertesygdom og en gruppe personer udtrukket fra det Centrale Person Register (CPR) udfylder spørgeskemaer om kostfaktorer, motion og sociodemografiske oplysninger Herefter testes de antagne sammenhænge ved at sammenligne forekomsten af de undersøgte forhold blandt syge og raske En anden undersøgelsesform er en hypotesetestende interventionsundersøgelse, hvor der efter et tilfældighedsprincip (randomisering) etableres to eller flere grupper personer En af disse grupper påvirkes med en intervention, og herefter måles forekomsten af den effekt, der undersøges i interventionsgruppen sammenlignet med den kontrolgruppe, der ikke har modtaget den vedtagne intervention Feks en gruppe ældre, der randomiseres, hvorefter der i interventionsgruppen gennemføres et intensivt fysisk træningsprogram Kontrolgruppen påvirkes ikke Herefter opgøres og sammenlignes antallet af faldepisoder og antallet af lårbensbrud i de to grupper Sammenfaldet mellem påvirkninger og efterfølgende sygdom beskrives ofte som en relativ risiko (RR) med en tilhørende usikkerhed, der overvejende fremkommer ved materialets størrelse og samtidig udtrykker spredningen omkring et konkret estimat af risikoen Denne usikkerhed beskrives som det tilhørende konfidensinterval (normalt et 95 % konfidensinterval) Uanset design af den epidemiologiske undersøgelse bør det overvejes og diskuteres, om der er en årsagssammenhæng mellem eksponering og effekt, fordi dette sjældent kan påvises entydigt Hill foreslog, at dette skulle vurderes i lyset

23 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 21 af en række faktorer i forbindelse med de undersøgelser, der var gennemført (Hill 1965): Styrken En høj relativ risiko øger sandsynligheden for ikke at overse eventuelle confoundere (forhold der tilslører en eventuel årsagssammenhæng) Svage associationer kan oftest forklares ved "restconfounding" eller ikke erkendt bias Konsistens Undersøgelsens resultater er genfundet i andre populationer under andre omstændigheder Specificitet Et krav om at en enkelt årsag leder til en enkelt effekt Kriteriet er historisk, da al empiri peger på multifaktorielle årsager til de fleste effekter Sekvens Kriteriet er, at årsagen skal komme før effekten Biologisk gradient Der skal være en dosis-respons kurve, således at stigende eksponering medfører stigende forekomst af effekten Kriteriet er ikke altid gyldigt, da der ikke nødvendigvis behøves at være tale om en kausal sammenhæng, fordi der findes en dosis-respons kurve En confounder kan medføre den observerede gradient Man kan desuden forestille sig, at der findes en ikke-lineær dosis-respons sammenhæng Sammenhængen mellem alkohol og forekomsten af hjertekarsygdom er U-formet Total abstinens og højt forbrug af alkohol øger forekomsten af hjerte-karsygdom, mens moderat dagligt forbrug synes at have en beskyttende virkning Dosis kan herudover tænkes at have en tærskelværdi, hvilket medfører, at effekten først erkendes ved en meget høj dosis Der kan endelig tænkes at være såkaldte "vindueseffekter" Dette kan illustreres ved lavfrekvente elektromagnetiske felters effekt på Ca ++ ioners diffusion mellem det intracellulære og ekstracellulære miljø Denne diffusion findes ved forskellige påvirkningsniveauer (vinduer) Biologisk sandsynlig Der må være en underliggende biologisk forklaring, der kan forklare den epidemiologiske observerede sammenhæng Kriteriet er omdiskuteret Sammenhæng Der må ikke være konflikt mellem den påståede sammenhæng, og tidligere kendte sammenhænge Kriteriet kan dog diskuteres, hvis nye sammenhænge findes, der kan være i konflikt med nuværende erkendelsesniveau Eksperimentel evidens Er vanskeligt at opfylde for humane populationer Den eksperimentelle evidens opnås derfor gennem celleforsøg i laboratoriet (in vitro), eller ved at påvirke celler i levende organismer (in vivo) Eksperimentel erkendelse skabes desuden gennem forsøg med påvirkning af organer og dyr

24 22 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker Analogi Det er nødvendigt, at påpege lignende associationer, som den der observeres Hvis man påstår, at eksponering for mineraluldsfibre kan medføre kræft - kunne analogien være, at udsættelse for asbestfibre kan give en særlig kræftform (mesotheliom) Sædvanligvis kan ikke alle kriterier opfyldes, og de kan diskuteres enkeltvis Hill selv udtrykte det i sin oprindelige redegørelse (Hill, 1965) sådan, at kriterierne ikke kan anvendes som en kontrolliste, men har karakter af en række punkter, der kan anvendes i diskussionen og perspektiveringen af videnskabelige fund Confounding Selektionsbias Videnskabeligt vurderingsgrundlag Misklassifikationsbias I det følgende præsenteres yderligere nogle begreber til at perspektivere den efterfølgende gennemgang af de epidemiologiske undersøgelser En række andre kendte risikofaktorer kan influere på både forekomsten af eksponeringen i den valgte population og udfaldet, der undersøges Det vil sige at sammenhængene i undersøgelserne skyldes andre forhold, som hermed slører årsagssammenhængene Disse faktorer kaldes for confoundere Der kan feks forekomme andre faktorer i undersøgelsesmiljøet, der medfører forhøjet risiko for de betragtede sygdomme, eksempelvis andre kræftfremkaldende stoffer Der kan også være tale om, at risikoen for infektion er anderledes i eksponeringsgruppen end i gruppen uden eksponering Dette forhold vil kunne have betydning, da der er flere indicier for, at tidspunktet for en infektion i et barns udvikling er af afgørende betydning for barnets senere risiko for udvikling af kræft Det er derfor af afgørende betydning, at infektionsmønsteret er ens i eksponerede og ikke eksponerede grupper Confounding kan der tages højde for gennem stratificeret analyse af data, og ved randomisering i eksperimentelle undersøgelser Den stratificerede analyse er i dag et velkendt instrument også i undersøgelser af elektromagnetiske felters eventuelle biologiske effekter Risiko for selektionsbias, det vil sige, at metoden til udvælgelse af undersøgelsesgrupperne kan give anledning til fejl Her tænkes på, om registrene er komplette, eller om studiet er tilstrækkeligt repræsentativt, så resultaterne kan overføres til den øvrige befolkning (reliabiliteten af studiet) Der forekommer i nogle undersøgelser en del bortfald af data, feks sygdomstilfælde, hvilket giver anledning til fejl i undersøgelserne Problemet angribes i epidemiologiske undersøgelser ved at anvende næsten komplette registerbaserede data Feks er det kun i de skandinaviske lande, at der findes mulighed for komplet opfølgning af personer på grund af etableringen af det Centrale Person Register i slutningen af 1960'erne Dette system tildelte hver borger et unikt identifikationsnummer, og den langvarige tradition for sygdomsregistrering og mulighed for kobling til en lang række registre, hvorfra der kan indhentes relevante oplysninger, betyder at datakvaliteten ofte er meget høj Registerbaserede undersøgelser i Skandinavien opererer ikke med selektionsbias som en væsentlig bias, der kan invalidere resultater Begrebet misklassifikations-bias dækker over, hvorvidt undersøgelsesmaterialet er blevet korrekt grupperet Her kan være tale om fejlplaceringer i registrene ved feks fejldiagnosticering Visse kræfttyper kan være vanskelige at diag-

25 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker 23 nosticere Cancerregisteret i Danmark har før den her refererede undersøgelse af sammenhængen mellem børn med bopæl tæt på højspændingsanlæg og forekomst af visse kræftformer valideret hver case og kontrols status Eksponeringen kan også være fejlestimeret, feks i de tilfælde, hvor undersøgelserne bygger på beregninger ud fra et historisk materiale Yderligere er eksponeringen i boligundersøgelserne ofte beregnet som eksponeringen af boligen og ikke af personerne Estimering af husets eksponering er behæftet med usikkerhed, da der i denne beregning feks ikke indgår personernes opholdstid i boligen, hvor i boligen de opholder sig, og om de bliver udsat for eksponering på andre opholdssteder Misklassifikations-bias vil oftest føre til underestimering af effekten (beregnet som en relativ risiko) Derved er det sandsynligt, at de bagvedliggende associationer er stærkere end de observerede, naturligvis under den forudsætning, at der er en årsagssammenhæng Tilfældigheder Recall-bias Deltagelsesprocent Risiko for at resultaterne skyldes tilfældigheder Det gælder især de undersøgelser, der er bygget på et meget lille datamateriale En tilfældig ophobning af feks en given sygdom vil have en stor betydning for studiets resultat Når cases udspørges om forekomst af mulige risikofaktorer, kan cases oftere huske de sammenhænge, som undersøgelsen ønsker at belyse Fænomenet kaldes recall-bias og betyder, at cases hyppigere vil rapportere tilstedeværelse eller eksponering for en given risikofaktor sammenlignet med kontroller En ofte overset faktor er kontrollers nedsatte deltagelsesprocent i en given undersøgelse Hvis kontrollerne ikke deltager, fordi de netop har været udsat for den faktor, som ønskes belyst, er dette særlig uheldigt 52 Kræft Midt i 1960erne blev der rapporteret om biologiske effekter fra ikke-ioniserende stråling i en sovjetisk undersøgelse Der var blandt arbejdere ved et højspændinganlæg observeret symptomer som utilpashed, hovedpine og træthed (Wilson et al, 1990) Det elektromagnetiske felt ved højspændingsanlægget blev angivet som årsag til symptomerne Forekomsten af biologiske effekter hos børn i boliger nær højspændingsanlæg blev første gang rapporteret i 1979, da en forskergruppe i en undersøgelse af risikofaktorer for kræft hos børn tilfældigt fandt, at børn med kræft hyppigere boede tæt på højspændingsanlæg (Wertheimer og Leeper, 1979) Denne hypotese er siden i 1980erne og erne blevet fulgt op af en række epidemiologiske studier I Norden er der i dag publiceret undersøgelser fra både Danmark, Finland, Sverige og Norge I de følgende afsnit om kræft behandles de vigtigste undersøgelser, der lå til grund for den danske ekspertgruppes vurderinger, samt nyere undersøgelser publiceret efter Kræftrisiko ved eksponering i boligen Flere epidemiologiske undersøgelser har vist statistisk sammenhæng mellem tilstedeværelsen af målte elektromagnetiske felter, eller nærhed af højspæn-

26 24 Magnetfelter fra højspændingsanlæg - Status for viden om virkning på mennesker dingsanlæg, og forekomsten af forskellige kræfttyper, primært leukæmi og hjernesvulster hos børn I andre undersøgelser har denne sammenhæng ikke kunnet påvises Her beskrives nogle af de seneste epidemiologiske undersøgelser af sundhedseffekter ved eksponering for elektromagnetiske felter i boligen Amerikansk studie 1 Undersøgelser baseret på beregninger af magnetfeltstyrken Wertheimer og Leeper fandt i 1979, som de første, i en undersøgelse fra Denver en sammenhæng mellem forekomsten af kræft hos børn i alderen 0-19 år og tilstedeværelsen af højspændingsanlæg nær de kræftramtes bopæl Undersøgelsen var baseret på registeroplysninger om kræfttilfælde i perioden og gennemført som et case-control studie Den faktiske magnetfeltstyrke blev ikke målt, men bestemt ud fra ledningskonfigurationerne og en kategorisering af boligernes afstand til de forskellige typer af kilder til eksponering Undersøgelsen viste, at den relative risiko for kræft hos børn bosat i nærheden af højspændingsanlæg var signifikant forhøjet (relativ risiko på 2,4), og at der var et dosis-respons forhold (Verkasalo et al, 1993) Bestemmelsen af feltstyrken ud fra ledningskonfiguration giver et meget usikkert estimat af den faktiske feltstyrke, undersøgelsespersonerne har været udsat for Studiet indeholder endvidere ingen angivelse af undersøgelsespersonernes opholdstid i boligerne Nogle forskere diskuterer muligheden af, at trafik har været en betydelig confounder i dette studie og reevaluerer derfor i øjeblikket undersøgelsens resultater Dansk studie I begyndelsen af 1990'erne blev sammenhængen mellem de tre hyppigste kræfttyper hos børn under 15 år og deres bopælshistorie fra 9 måneder før fødsel til diagnosticeringstidspunktet undersøgt i et dansk case-control-studie (Olsen et al, 1993) De diagnosticerede personer var patienter, der i perioden havde fået stillet diagnosen lymfekræft, hjernesvulst eller leukæmi I denne undersøgelse blev magnetfeltet beregnet ved hjælp af bopælsdata og data om elnet i lokalområderne Bestemmelsen af magnetfeltstyrken omfattede ikke en opgørelse af afstanden fra det enkelte hus til kilden, men var baseret på et vægtet afstandsmål Heller ikke det enkelte barns opholdstid i boligen indgik i beregningerne Undersøgelsen viste en positiv relation mellem en feltstyrke på eller over 0,4 µt og alle tre former for kræft kombineret Den relative risiko, som var statistisk signifikant, var 5,6 (95 % konfidensinterval: 1,6-19) og baseret på 6 tilfælde For feltstyrker på ned til 0,1 µt var den relative risiko 1,4 (95 % konfidensinterval: 0,7-3,0) for de tre kræftformer tilsammen, men ikke signifikant forskellig fra kontrolgruppen Når forekomsten af kræfttyperne blev vurderet hver for sig, blev der kun for lymfekræft set en signifikant forøget risiko Den relative risiko var her 5 (95 % konfidensinterval: 1,2-21), baseret på 3 tilfælde Øget risiko for lymfekræft hos børn, der er bosat i nærheden af højspændingsanlæg, er kun blevet observeret i dette studie