Teknologibestyrere ikke maskinstormere

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Teknologibestyrere ikke maskinstormere Rapport fra temadag om velfærdsteknologi Kost- og Servicesektoren, oktober 2010

2 Indhold: Kontakt til oplægsholderne Teknologibestyrere Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi Erfaringer fra hverdagen RoboCare kommer ikke i min tid Ahuset Hvordan bliver vi inddraget? Deltagerliste Kontakt til oplægsholderne Charlotte Færch Lotz Teamleder Cand.scient.soc Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Arbejdsliv Mail: charlotte.lotz@teknologi.dk Læs og tilmeld dig vores nyhedsbrev på Mette Nørregaard Faglig konsulent Tolleruphøj Roskildevej Frederikssund Tlf.: Mail: mnoer@frederikssund.dk Christian Klit Johansen Projektleder/projektmanager RoboCluster Forskerparken 10 A DK-5230 Odense M Mobiltlf.: Mail: ckj@robocluster.dk 2 FOA Fag og Arbejde

3 Teknologibestyrere Mens støvsugeren kører rundt mellem stoleben, seng og bord, kan husassistenten bruge tid på at hjælpe beboeren med at tørre støv af. Når strygerobotten klargør vasketøjet, slipper husassistenten for ensidige, gentagne, nedslidende bevægelser. Der er ingen tvivl om, at robotterne bliver en stor hjælp for os i fremtiden. Det var helt tydeligt, da sektoren i efteråret 2010 indkaldte tillidsvalgte til en temadag om velfærdsteknologi. Her blev præsenteret en række af de muligheder, der allerede nu eksisterer for at købe aflastende og tidsbesparende teknologi, og der er ingen tvivl om, at der vil blive opfundet, udviklet og indkøbt meget mere. Der er næppe heller tvivl om, at mange steder vil robotterne blive indkøbt, uden at de, der skal samarbejde med dem, bliver spurgt til råds. Og det er ærgerligt, for det kan betyde, at investeringerne er spildt, fordi teknologiens funktion ikke er tænkt ind i hverdagen med borgere, beboere og medarbejdere. Kost- og Servicesektorens medlemmer er bestemt ikke maskinstormere. De kender nok til dårlige rygge, arme og skuldre og en stresset, nedslidende arbejdsdag, til at tage imod al den hjælp, de kan få. Det gælder også den nye teknologi. Derfor skal vi blande os med vores faglighed. Vi skal sikre, at nyindkøb bliver drøftet i MED-udvalgene. Det forudsætter, at vi er på omgangshøjde med lederne, politikerne og sælgerne, for det giver ikke respekt, hvis vi bare folder armene og siger nej til den nye teknologi, fordi vi ikke kan overskue den og fordi vi er bange for, at den koster os arbejdspladser, eller fordi den fratager os muligheden for at yde borgerne omsorg. Og her kommer fagligheden i spil. Det er os der kender arbejdsområdets mange små finesser, og det er os, der kender samarbejdet med borgeren. Jeg vil til sidst benytte lejligheden til at takke jer alle sammen for alle de gode indspark I havde til diskussionerne på temadagen. Forslaget omkring at styrke fagligheden og klæde os på til drøftelserne i MED-udvalgene, ved at videndele gennem et fælles forum på tillidszonen, er et af de områder jeg synes, at vi skal arbejde videre med. Når vi deler de faglige erfaringer og de faglige argumenter med hinanden, så står vi stærkest. Tværtimod ser mange af dem sig selv om teknologibestyrere, der med den rette viden, inddragelse og uddannelse kan sørge for, at de nye teknologiske vidundere bliver brugt rigtigt. Men blandt medlemmerne er der selvfølgelig også skepsis. Til dels er der en bekymring for at teknologien udelukkende tænkes som arbejdskraftbesparende. Bekymringen handler også om, at lederne falder for smarte salgstaler, der ikke hænger sammen med medarbejdernes virkelighed, og at der bliver købt robotter, som er besværlige eller uduelige til deres formål, svære at tømme eller betjene, og måske bare ender i et hjørne eller en kælder. Der er ikke for mange ressourcer i rengøringen, så når der skal foretages store investeringer, vil de gerne sikre, at det sker til fordel for arbejdsmiljøet og arbejdsglæden. Gina Liisborg sektorformand FOA Fag og Arbejde 3

4 Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi Charlotte Lotz, Center for arbejdsliv, Teknologisk Institut, mail.: Det kræver nye kompetencer at bruge nye teknologi. Man skal lære at tage imod og bruge den maskine, der skal vaske gulvet. Det er ikke så nemt, hvis man i 16 år har været vant til, at den del af arbejdet krævede en moppe og en gulvspand. Charlotte Lotz understregede, at projektet Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi, hvor 5 plejehjem i 3 kommuner afprøvede 11 nye velfærdsteknologier handlede om, hvordan teknologierne kunne implementeres til fordel for både borgerne og de ansatte. Formålet er ikke at erstatte mennesker med maskiner. For de ansatte handler det om at aflaste dem, så de kan slippe for nedslidende, hårde, ensformige arbejdsopgaver, og for borgerne handler det om, at teknologien kan gøre dem mere selvhjulpne, og øge deres værdighed. Teknologien kan medføre mere effektive arbejdsgange, men projektet handler ikke om, hvordan institutionerne eller kommunerne kan spare penge ved at indføre de nye teknologier. Fokus var på menneskelige ressourcer og kompetenceudvikling, understregede hun. Der vil også fortsat være brug for mennesker til at styre, tømme, rengøre og vedligeholde dem. Droppede fysioterapeut Når der skal indføres ny teknologi på arbejdspladserne, er det motiverende for medarbejderne, at man tager udgangspunkt i, hvad deres og arbejdspladsens behov er, og finder teknologier, der matcher disse behov. Erfaringerne fra projektet var blandt andet, at støvsugerne er udviklet til brug i private hjem. De er for små og ineffektive til plejehjemmenes lange gange. De har ikke poser, så de skal tømmes og det efterlader medarbejderen i en støvsky. Den er ikke velegnet til professionelt brug. Det skal man være opmærksom på. På plejecenter Kastanjehaven afprøvede husassistenten en strygerobot. Det har haft den positive konsekvens, at hun ikke længere behøver at gå til fysioterapeut, for hendes arme og skuldre bliver ikke længere så belastet. Samtidig har hun tid til andre opgaver, for robotten sparer hende for 4-5 timers strygearbejde om ugen. Blandt de andre nye teknologier er toiletter, der skyller og tørrer brugeren. Det betyder, at den handicappede selv kan klare toiletbesøg uden at være afhængig af en hjælper. Pedellen på Kastanjehaven afprøvede en trappetjener, der gør det muligt at transportere tunge ting op ad en trappe uden at belaste ryggen. I projektet blev også afprøvet forskellige alarmsystemer, der kan fortælle, hvis en borger er faldet eller hvis en borger er på vej ud af sengen. Og endelig blev den berømte og populære robotsæl Paro, afprøvet blandt demente, der blev meget gladere og roligere i selskab med sælen. Brugere skal inddrages Man skal være opmærksom på, at velfærdsteknologien medfører nye arbejdsgange, og at de bør medføre kompetenceudvikling af medarbejderne. 4 FOA Fag og Arbejde

5 Der vil ofte være stor interesse i starten, men derefter daler interessen, og man risikerer at robotterne havner i et depot, sagde Charlotte Lotz. Hun opfordrede til, at man involverer både brugere, medarbejdere og pårørende både omkring de etiske overvejelser og om teknologiske forhold, og giver sin viden tilbage til importøren eller udvikleren af robotterne, så de kan bruge erfaringer til at udvikle bedre teknologier. 11 teknologier Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut gennemførte fra januar 2009 til marts 2010 et projekt, hvor 5 forskellige plejehjem afprøvede 11 forskellige teknologier. De 11 teknologier var: Robotstøvsuger Robotgulvvasker Gulvmoppe Strygerobot Toilet med løftefunktion Toilet med bidet funktion (vasker og tørrer) Lift med positioneringssystem Robot-sælen Paro Trappetjener Sensor teknologi Nintendo Wii Fit De 5 plejehjem var: Kastanjehaven, Roskilde Områdecenter Hedelund og Fovrfeld, Esbjerg Solgården og De tre Ege, Frederikssund Projektet er beskrevet i pjecen: Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi og findes på FOA Fag og Arbejde 5

6 Det kendte stykke velfærdsteknologi er sælen Paro, der bruges til at berolige demente personer. Og den er en stor succes. Den er programmeret til at være meget livagtig, og pelsen er fyldt med sensorer, så den reagerer på berøring. På Solgården i Slangerup stråler de demente, når de kommer i kontakt med sælen, og nogle af dem, der normalt råber meget, får en roligere og behageligere hverdag i selskab med Paro. Erfaringer fra hverdagen Mette Nørregaard, Frederikssund Kommune Mette Nørregaard er leder på ældrecenter Solgården i Slangerup der var med i Teknologisk Instituts forsøg. Hendes erfaring er, at det tager lang tid for medarbejderne at vænne sig til noget nyt, men når først, vi har vænnet os til det, kan vi slet ikke undvære det. Tænk bare på mobiltelefonen og computeren, sagde hun. Støvsugerrobotterne og gulvvaskerobotterne var et godt forsøg, men de modeller, der indgik i forsøget, var for små og kunne ikke holde til den belastning, de blev udsat for ved at køre hele tiden på et plejehjem. Robotterne sparede de ansatte for meget hårdt arbejde, og i projektperioden var der ingen risiko for, at politikerne brugte teknologien som undskyldning for at skære yderligere ned på personalet, så undervejs var der tid til, at medarbejderne lavede andre aktiviteter med beboerne, mens robotterne gjorde arbejdet. Hun forestiller sig, at hvis teknologien virkelig bliver indført, kan det betyde et lavere sygefravær. Men det har vi ikke målt på i projektperioden, så det ved vi ikke, sagde hun, men nævnte, at en medarbejder oplevede at en hård knude af hård hud på tommefingeren forsvandt, og en anden medarbejder fik mindre ondt i knæene. Sart sæl Et af de meste omtalte eksempler er den elektroniske sæl, Paro, som mange demente er meget begejstrede for. Man skal certificeres og have et mål med, hvordan man skal have omgang med Paro, sagde Mette Nørregaard. Sælen er meget kostbar og meget sart. Den tåler ikke vask, men skal tørres med en fugtig klud. Det er et stort dilemma, for man kan ikke forlange, at demente beboere altid har rene hænder og ikke hoster elle nyser, når de kærtegner sælen. Flere deltagere havde erfaringer med, at andre plysdyr fx fra legetøjsbutikker også kan have en gavnlig effekt på demente, hvis man bruger dem på samme måde. Læs hele rapporten om projektet på 6 FOA Fag og Arbejde

7 RoboCare kommer ikke i min tid Projektleder Christian Klit Johansen, Robocluster, CKJ@tek.SDU.dk Christian Klit Johansen, projektleder på Det tekniske Fakultet på Syddansk Universitet (SDU), er overbevist om, at der i de kommende år kommer flere og flere velfærdsrobotter både på hospitaler og ældrecentre. Demografien kræver det, for om 20 år bliver der dobbelt så mange 80-årige, og i de følgende år bliver der flere og flere men ikke flere unge til at passe dem. Man ser allerede udviklingen i Japan, hvor gennemsnitslevealderen er over 82 år. I Danmark er den 77,6 år (74,9 år for mænd og 79,2 år for kvinder). Derfor er der interesse for at der udvikles robotter til mange fysisk belastende opgaver samt omsorgsopgaver. Men de er meget langt fra at være menneskelige, understregede han på Kost- og Servicesektorens temadag om velfærdsteknologi. Eksempelvis kan robotterne slet ikke forstå menneskelig tale eller svare fornuftigt på spørgsmål, og der er ingen risiko for, at FOAs kampagne, RoboCare, er ved at være virkelighed, for en robot kan kun programmeres til rutineprægede funktioner. En robot kan ikke håndtere en situation, der ikke er planlagt på forhånd. Men det forskes der i, blandt andet på Syddansk Universitet. Men som jeg husker billederne fra FOAs RoboCare-annoncer, er det ikke noget, jeg kommer til at opleve i min tid, sagde Christian Klit Johansen, der er knap 40 år. Selv den mest avancerede menneskelige robot, Hondas Asimo-robot, kan kun gå på et helt plant gulv, og det tager 25 teknikere flere dage at programmere den, hvis den skal løse flere forskellige opgaver på en ny location. Den bruges kun til show og forskning. I Japan forskes der på grund af et voldsomt stort antal ældre meget i at udvikle robotter til brug i pleje- og sundhedssystemet, og der er stor interesse for at afprøve dem i Danmark. Fordi vi har et stort offentligt sundhedssystem, der tager sig af de gamle og dermed et fundamentalt anderledes system, der er offentligt finansieret. EFFEKTIV OMSORG TIL DE ÆLDRE Som de første i Danmark introducerer RoboCare en serie effektive, ressourcebesparende og innovative robotløsninger til landets sygehuse, plejehjem og daginstitutioner. Robotterne er brugervenlige og udviklet til aflaste det eksisterende personale. Til de ældre tilbyder vi RC Senior, der er programmeret til at yde omsorg og selskabelig samvær på landets plejehjem. Bestil et gratis prøveforløb eller find mere info på GRATIS PRØVEFORLØB Bestil et gratis prøveforløb af RC SENIOR på eller få mere info på RoboCare Robo-care.dk - future care for you I seng og op igen Christian Klit Johansen fortalte, at der arbejdes med at programmere robotter, der gør de ældre i stand til selv at komme i seng og komme op igen, så de bliver mere uafhængige af andre ligesom der allerede findes robotter, der hjælper med at gå på toilettet, og toiletter med sæder, der kan løfte sig op, så en gangbesværet kan gå på toilettet uden hjælp fra andre. På SDU i Odense arbejdes meget med gribeteknologi, og her har de en forskningsrobot, der kan gribe ting, den ikke kender på forhånd og fx sætte ting i en opvaskemaskine. I USA arbejdes der med at lave en militærrobot, der kan hente en såret soldat på slagmarken og bringe ham til forsvarets pansrede mandskabsvogn, hvor han via telemedicin kan behandles af læger i eksempelvis New York. I USA kommer omkring 75% af udgifterne til forskning i robotteknologi fra militærbudgetterne. Robotterne er uovertrufne til rutinepræget præcisionsarbejde, og arbejder med en præcision på helt ned til 1/10 mm. FOA Fag og Arbejde 7

8 Mange steder har robotter allerede afløst mennesker i bestemte funktioner. I akutmodtagelsen på Kolding Sygehus, har en it-løsning sammen med Lean været med til at reducere tiden for en kikkertoperation fra 6 til 3 timer. Robotter kan også sørge for automatisk klargøring af senge og sørge for at de tjekkes for bakterier, så patienterne ikke risikerer at få infektioner. Teknikken er udviklet, men endnu ikke taget i brug. På Skejby Hospital arbejder de på nogle afdelinger med robotter, der kan stå for medicinering. For dyre Christian Klit Johansen er ikke i tvivl om, at robotterne kan være en hjælp i rengøringen, og han fremhæver, at robotstøvsugeren er udbredt på plejehjem. Men andre af de robotter, der findes blandt andet en stor automatisk gulvvaskemaskine, der hedder Subaru, er for dyre. Den kan erstatte en mand med en traditionel rengøringsmaskine og kan vaske mange hundrede kvadratmeter gulv i timen. Det er teknisk muligt at lade robotter pakke et skab med tøj, medicin og lignende, så det kan stå klar på stuen og ikke skal hentes i depotet, når der kommer en ny patient, men det er endnu ikke taget i brug, ligesom der er forsøg med at fuldautomatisere sterilcentralerne. På Skejby Sygehus kan de på grund af effektivisering, nå 2 operationer på den tid, de tidligere brugte på 1, og med automatisering af sterilcentralen kan man pakke en vogn med alt til operationen og spare yderligere tid. Det afprøves for tiden på Sønderborg Sygehus. Automatiske blodprøver Der arbejdes også med at lave en robot, der kan tage blodprøver, så man bare skal stikke sit sygesikringskort og sin arm ind i, når man skal have taget blodprøve. Det sparer personalet for arbejdsskader, for det er belastende arbejde at tage blodprøve. Ved at automatisere processen, kan personalet brug tid på omsorg for patienterne. Blodprøverne sendes med rørpost, og der er svar på dem efter ½ time. Tidligere tog det 2½ time, og hastigheden er med til at spare sengedage. Formgivning sker i samarbejde med Designskolen i Kolding, der også er med til at gøre teknologien tiltalende for patienterne. I Tønder og Barcelona Der er ingen tvivl om, at mulighederne med telemedicin vil lave fuldkommen om på sygehusene. I fremtiden kan man sagtens forestille sig, at man møder ind i lægehuset i Tønder, får taget en blodprøve, der bliver analyseret lokalt og derefter sendes data til en læge i eksempelvis Barcelona eller et andet sted, der har ledig kapacitet. Efter hans anvisninger bliver medicin, til fx kemobehandling, blandet lokalt i Tønder. Det sparer folk i udkantsområder for en masse transport, og de får en kvalificeret og hurtig analyse og behandling, fortæller Christian Klit Johansen. Færre fejl Der er ingen tvivl om, at der også vil ske fejl, når robotterne er i brug. Der sker fejl, når mennesker arbejder, og der vil også ske fejl med robotterne. Men når først de kører, viser erfaringer fra industrien, at kvaliteten bliver bedre og fejlmængden mindre, siger Christian Klit Johansen. Gitte Møller, fællestillidsrepræsentant på Herlev Hospital, fortalte, at uniformsudleveringen er blevet automatiseret, og det har ikke været uproblematisk, for der sker ingen menneskelig tjek af uniformerne, så der er blevet udleveret snavsede uniformer og uniformsudleveringen har taget længere tid, end den gjorde før. Christian Klit Johansen sagde, at alle nye systemer kræver en indkøringsperiode, og i Herlev var systemet åbenbart ikke lavet godt nok brugerne var ikke tænkt ind i det. Der er tit problemer med 1. generation af teknologi, men efterhånden kommer der løsninger, der fungerer bedre, understreger han. Læs mere om forskning og forsøg med velfærdsrobotter på 8 FOA Fag og Arbejde

9 Ahuset i Oslo Et af verdens mest moderne hospitaler er Ahuset i Oslo, (Akershus Universitetssykehus) som danske sygehusudvalg og andre interesserede besøger, for at hente inspiration til de kommende sygehusbyggerier i Danmark. Hospitalet blev indviet 1. oktober Det højteknologiske hospital har 820 senge, og 4700 ansatte. Det er færre medarbejdere end på andre sygehuse. Eksempelvis er transporten automatiseret, så portører ikke er nødvendige. Et automatisk styret transportsystem sørger for transport af madvarer, medicin, forsyninger og affald. Blodprøver, medicin og andet transporteres via et rørpostsystem og hospitalets kaldes papirløst, fordi patientjournaler er elektroniske. Der anvendes telemedicinsk teknologi og eksempelvis røntgenbilleder sendes fra afdeling til afdeling på få sekunder. Alle patienter har pc, tv og tlf. ved sengene. Læs mere om Ahuset på: Diskussioner fra dagen: Hvordan bliver vi inddraget? Robotter vil vinde endnu mere indpas på hospitalerne og også overtage en del af Kost- og Servicesektor-medlemmernes arbejdsopgaver. Tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter har derfor brug for mere viden, så de kan indgå i en kvalificeret diskussion med ledelsen, når der bliver foreslået indkøb af ny teknologi. Teknologisk Instituts og Forebyggelsesfondens projekt på de 5 plejehjem viser, at der er gevinster for arbejdsmiljøet, når teknologien udfører en del af det tunge, rutineprægede arbejde. Pia Nielsen, De Gamles By, efterlyste en fælles vidensbank, hvor tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter kan trække på hinandens viden og erfaringer. Hun frygter, at der vil blive købt en masse teknologi, som ikke er afprøvet og ikke clearet med brugerne, og derfor ender i kældrene, fordi ingen har tænkt over, hvordan teknikken skal passes ind i hverdagen eller sørget for, at medarbejderne bliver instrueret og undervist i, hvordan maskinerne skal bruges. Det blev foreslået at FOA nedsætter et ekspertudvalg, der kan rådgive om indkøb af velfærdsteknologi Tillidsvalgte kommunikerer via Tillidszonen, Facebook eller andet, så man kan lære af hinandens erfaringer Brugerne udveksler erfaringer om brugerinddragelse ved indkøb FOA laver database med viden og erfaringer med forskellige typer teknologi Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter holder netværksmøder og kommer på besøg hos leverandørerne, og får den nyeste viden fra messer og konferencer, at de besøger virksomheder, der leverer robotter, og får mulighed for at påvirke udviklingen, så de tager hensyn til brugerne/rengøringspersonalet Nyindkøb altid bliver drøftet i MED- eller arbejdsmiljøudvalget Brugerne får viden om, hvordan robotterne repareres, så de ikke bare ryger hen i et hjørne, når de går i stykker Der sikres en dialog om etik, når robotterne berører borgerne/brugerne FOA Fag og Arbejde 9

10 10 FOA Fag og Arbejde

11 FOA Fag og Arbejde 11

12 Staunings Plads København V Tlf.: Politisk ansvarlig: Gina Liisborg Journalist Ingrid Pedersen Faglig konsulent Ulla Rosenkvist Layout: Joe Anderson GraFoa pjec1heden Tryk: FOAs Trykkeri januar 2011