De rigtige nøglepersoner i Schur Projekter
|
|
- Michael Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modul navn & Nummer Metoder & Værktøjer, PMVSDPL F14 ( ) Eksamens termin April 2014 Titel på opgave De rigtige nøglepersoner i Schur Projekter Vejleder Peter Georg Harboe Opgavetype Projekt opgave Navn & Fødselsdag. 21-apr Antal anslag Med/uden mellemrum / Max tilladte anslag for opgave Må opgaven udlånes Ja 1
2 De rigtige Nøglepersoner i Schur Projekter De rigtige nøglepersoner i Schur Projekter Et projekt i Metoder og Værktøjer 2
3 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Metodeafsnit... 4 Forord... 6 Spørgeskema (med svar)... 7 Sæt 2 kryds nedenfor hvor det typisk går galt i STA projekter set med dine øjne... 7 Hvis du skulle udpege personer, der var med til at gøre projektet svært, ud fra overstående svar, hvilken funktion havde da personen? Sæt gerne flere kryds... 7 Hvis du skulle beskrive en nøgleperson (funktion) der blev for sent involveret i projektet, hvem ville det så være? Skriv gerne flere!... 7 Bruger du STA s 3 event mod målet?... 7 Baggrund for spørgeskema... 8 Analyseret data... 8 Interessentanalyse... 9 Den perfekte Interessentanalyse... 9 Interessentanalysens overraskelser Interessentanalysens dynamik Strategi for håndtering at Interessenter Interessehåndtering i praksis Risikoanalyse Matrix Skema for Risikoanalyse Risikoanalyse workshop Kommunikationsplan Kommunikationsplan i praksis Konklusion Kilder
4 Baggrund ansat i Schur Technology a/s. Jeg er uddannet maskinarbejder, produktionsteknolog og har en projektleder uddannelse fra Attractor Rambøll. Jeg har valgt at arbejde videre med min projektleder rolle gennem diplomuddannelsen, da jeg ønsker at komme dybere ind i teorien. På Schur er jeg ansat som mekanisk konstruktør og Projektleder. Schur Technology (også kaldt STA i opgaven) er en privat ejet virksomhed under Schur International. Schur Technology beskæftiger ca. 80 mand. Vi arbejder med maskiner inden for pakkeindustrien både flexible og karton. Ved siden af de to overnævnte områder arbejder vi bl.a. i en niche, der laver pakkeudstyr til småkage branchen. Vi kan i Schur håndtere småkager fra de forlader ovnen og til de står på en palle klar til at komme på en lastbil. Det er hovedsagligt inden for dette område jeg beskæftiger mig. Vi har både kunder i Danmark og Asien der benytter vores udstyr til pakning af deres småkageprodukter. Vi møder derfor kulturelle forskelle i vores projekter. De problemer vi kommer ud for i vores projekter ligger bl.a. i de forventninger kunden har til vores maskiner, og til de forventninger vi har til kundens behov for maskiner. Her mener jeg, at vi som maskinbyggere skal være bedre til at tage kundens briller på, og se projektet fra hans side. Vi har internt diskuteret, om det eventuel kunne være en ide, at beskrive produktets vej, gennem pakkesystemet i ordre bekræftelsen, eller ved et opstartsmøde, i stedet for at beskrive maskinerne specifikationer. Ved projekter der foregår i Asien, går meget kommunikation igennem en agent. Det som jeg syntes er vigtigt at belyse i denne opgave, ligger derfor i udfordringen omkring behov og forventninger, blandt alle interessenter i projektet gennem en god kommunikation. Problemformulering Hvordan kan jeg via udvalgte metoder og værktøjer sikre Schur Technology, at lykkes med at få de rigtige nøglepersoner involveret fra starten og igennem vores generelle projekter? Afgrænsning Jeg vil i dette projekt arbejde med data der tager udgangspunkt fra tidligere projekter i Schur. Jeg vil ikke beskrive facilitering af de værktøjer der vil blive brugt i dette projekt, hvis en sådan finder sted. Det vil ikke fremgå af dette projekt, hvad resultatet bliver, når denne teori bliver rullet ud i et kommende projekt. Metodeafsnit Jeg vil anskue dette projekt systemisk, da jeg mener det er vigtigt at forstå forskelligheder mellem mennesker, og jeg mener det er vigtigt,at vi som mennesker forstår, at der er mange verdner i den verden vi lever i. Samtidig er jeg meget rationel tænkende, derfor vil det kunne læses og opleves i opgaven, at jeg trives godt i det hårde paradigme. Jeg vil dog når jeg er bevist om jeg er i det positivistiske hjørne, få mig selv tilbage på det konstruktivistiske spor, 4
5 da jeg mener dette problem løses bedst ved at arbejde med en systemisk tilgang, da det er kommunikation der er et af nøgleordene. Jeg vil arbejde med interessent analysen, og indsamle data hertil gennem spørgeskema og interview med projektleder og projektdeltagere i Schur. Hver projektleder eller projektdeltager vil udarbejde et spørgeskema, for et selvvalgt projekt som han / hun har arbejdet med. Således vil jeg sikre at det er troværdigt data der kommer ud af spørgeskemaerne. Det vil være muligt at udfylde flere spørgeskemaer, et for hvert projekt. Herved forventer jeg at kunne se et mønster i hvilke nøglepersoner der er involveret projekterne både internt og eksternt. Jeg vil herved kunne se hvilke nøglepersoner der bliver involveret for sent i projekterne. Spørgeskemaet vil tage udgangspunkt i Schur Technologys nuværende projekt model 3 events mod målet. Spørgeskemaet er opbygget med en negativ spørgsmålformulering. Dette er valgt da jeg vil finde nøglepersoner der er der er involveret for sent i de dårlige projekter, økonomi, forventninger osv. Jeg vil arbejde med risikoanalysen, som udarbejdes så vi kan holde fokus på de risici der har størst sandsynlighed og størst konsekvens for projektet. Risikoanalysen vil blive udarbejdet af projektledere og projektdeltagere ansat ved Schur Technology. Da risikoanalysen forudser risici, og jeg ved at forudsete risici normalt ikke kommunikeres ud, Jf. Power i projekter og portefølje vil jeg arbejde med en kommunikationsplan, således at jeg synliggør risici og tiltag for at eliminere disse risici. Samtidig belyser jeg hvem der har ansvaret. Disse forkortelser vil forekomme i opgaven. STA = Schur Technology a/s FAT = Factory acceptence test SAT = Sight acceptence test 5
6 Forord Dette projekt er en tur gennem VIA s modul under Diplom i Projektledelse, Metoder og Værktøjer. Jeg har gennem uddannelsen opbygget dette projekt. Jeg startede projektet med at have nogle hypoteser omkring hvad der kunne gå galt i projekter som vi arbejdede med i Asien. Gennem vejledninger og diskussioner i starten af projektet, blev det meget klart for mig at det var mine hypoteser jeg var i gang med at undersøge. Jeg vurderede ud fra min nye viden, at det ikke var min hypotese der var interessant at arbejde med, men et genneralt syn på vores projekter i Schur Technology. Jeg opbyggede et spørge skema, der skulle give mig en general grundviden omkring Schur Technologys projekter. Spørgeskemaet blev opbygget med udgangspunkt i Schur Technologys projektmodel 3 events mod målet. Jeg valgte at bruge denne projektmodel, for at sikre mig spørgeskemaet dækkede hele den konstellation som vi arbejder under i Schur Technology. Under arbejdet med spørgeskemaet, blev det meget klart at et sådant spørgeskema, og dets opbygning skulle testes. Denne tid havde jeg ikke, og valgte derfor, ikke at gøre spørgeskemaet anonymt. Ved at få svargiverne til at skrive deres navn på skemaet, gav jeg mig selv mulighed for at lave interview efterfølgende, med udgangspunkt i deres svar. Da det er nøglepersoner i Schur Projekter, denne opgave arbejder med, valgte jeg at starte arbejdet med en Interessentanalyse. Analysen blev udarbejdet som en brainstorm på en workshop. Efter brainstormen, blev alle Interessenterne sat op i et matrix i gruppearbejde. For at gøre Interessentanalysen mere troværdig, kørte jeg den iterativ, og jeg lavede en anden runde hvor jeg forlagde div. data fra spørgeskemaet for workshoppens deltagere. Dette satte nogle tanker i gang i workshoppen, og det medførte at interessenterne igen blev diskuteret, og det blev klart for alle at nogle interessenter ikke blev prioriteret korrekt i Schur Technologys projekter. For at kunne benytte den viden, som spørgeskemaet og interessentanalysen har givet, er der i dette projekt valgt at fokusere på risiko og kommunikation. Jeg lavede endnu en workshop, der også tog udgangspunkt i Schur Technologys projektmodel. I denne workshop skulle vi arbejde med Risikoanalysen. Risikoanalysen blev udarbejdet gennem en brainstorm. Efter arbejdet med risikoanalysen, har jeg nu data omkring hvor det går galt i Schur Technologys projekter, hvem der er de vigtigste interessenter og hvad der er af risiko i projekterne. Næste step i denne opgave ville være at ligge en plan for, i hvilke retninger og hvilke information Schur Technology skal kommunikere ud til interessenterne i projekterne. Derfor er der til sidst i projektet udarbejdet en kommunikationsplan. Denne opgave har data som ledelsen og projektgrupper i Schur Technology kan benytte til at videreudvikle projektmodellen 3 events mod målet. Hermed mener jeg at projektmodellen kan revideres omkring rigtige milepæle og gates i projektmodellen. Jeg har til denne opgave valgt at opbygge en hjemmeside, hvor opgaver fra mit studie i diplomuddannelsen i projektledelse ligger. Dette har jeg valgt at gøre for at samle min viden, og for at gøre det nemmere for læseren at danne sig et overblik over mine data. Jeg håber fremtiden vil blive papirløs. og at jeg på denne måde er med til at skubbe lidt til udviklingen både omkring vidensdeling og vores komfortzoner hvad angår den måden vi bruger papirressourcer på. God læselyst. 6
7 Spørgeskema (med svar) Sæt 2 kryds nedenfor hvor det typisk går galt i STA projekter set med dine øjne Hvis du skulle udpege personer, der var med til at gøre projektet svært, ud fra overstående svar, hvilken funktion havde da personen? Sæt gerne flere kryds. Ledelse internt ( 9) Projekt deltager internt (tegnestue) ( 3) Indkøb Internt ( 6) Montage internt ( 2) STA underleverandør ( 15) FAT deltager fra Kunde, hvis ja beskriv funktion. ( 1) Beskrivelse af funktion STA montør under installationen. ( ) Deltager fra kunden under installationen, hvis ja beskriv funktion. ( ) Beskrivelse af funktion Projektleder, personale til undervisning Deltager fra kunden i test og overdragelse, hvis ja beskriv funktion. ( 4) Beskrivelse af funktion_vil producere på anlægget inden overdragelse Hvis du skulle beskrive en nøgleperson (funktion) der blev for sent involveret i projektet, hvem ville det så være? Skriv gerne flere! Schur Technology montør, underleverandører, kundens projektleder. Bruger du STA s 3 event mod målet? Ja ( 0) Nej ( 14) Delvis ( 6) 7
8 Baggrund for spørgeskema Spørgeskemaet er opbygget med en negativ ordformulering. Dette er valgt så jeg kan få viden omkring, hvor medarbejdere i Schur Technology ser det gå galt i processen. Jeg har taget udgangspunkt i Schur Technologys projektmodel 3 events mod målet. Dette fremgår dog ikke tydligt i spørgeskemaet. Dette er valgt så der ikke vil danne sig tvivl omkring spørgeskemaets formål, nemlig vigtige nøglepersoner og ikke projektmodellen. Jeg vil ud fra de givne svar, vide hvor jeg som projektleder skal rette mit fokus. Derved ikke ment at jeg skal fjerne fokus, på de opgaver som jeg varetager nu, og som ville have haft et højt score på det positive spørgeskema, hvis det havde været formuleret således, men mere min opgave som Brobygger mellem personer og deres funktioner i den store organisation som et projekt er. Jeg vi ud fra svarene kunne se hvis der skulle være interessenter, vi i projekterne har til vane at placere i det forkerte felt i Interessentanalysens matrix. Analyseret data Jeg starter min analyse af spørgeskemaet ved at kigge på de kryds der er markeret. Dette gøres for at holde det simpelt og overskueligt. Jeg vil først og fremmest se, om der er en vis enighed blandt svargiverene, omkring kritiske områder i vores projektmodel, eller faser i den måde vi køre projekter på. Ud fra disse data kan jeg se der er store udslag omkring: Planlægning og Konstruktion Fremstilling og Indkøb Ledelse internt STA underleverandør Jeg kan nu umiddelbart konkludere at vi har et problem med vores underleverandører, det beskriver spørgeskemaet klart. Både fordi det er spørgsmål i sig selv, men også fordi de indgår i fremstilling og indkøb. Ved at se på besvarelserne omkring personer, der bliver involveret for sent i projekterne, er der en stor tydlighed omkring Schur Technologys egne montører som arbejder på projekter. Svarene peger også på kundens projektledelse. Og via interview foretaget ud fra spørgeskemaet, menes der her at kunden tit har interesse i at starte på at producere på anlægget, inden det er overdraget. Ved analyse af spørgeskemaerne er jeg blevet bevist omkring spørgsmålet: Hvis du skulle udpege personer, der var med til at gøre projektet svært, ud fra overstående svar, hvilken funktion havde da personen? Her er der i anden linje en mulighed for at svare projektdeltager internt (tegnestue). Her burde der have været et ekstra svarfelt som skulle hede Projektleder internt. Jeg har ved efterfølgende interview udrettet denne fejl, og mener derfor stadig spørgeskemaet kan danne et troværdigt grundlag for opgaven. Se bilag for svarende på spørgeskemaet på 8
9 Interessentanalyse Lille Medvirken Stor Gidsler STA Indkøb Kundens produktionsansvarlig STA økonomi Eksternt Projektejer, virksomheds ejer, Dir. Schur søsterselskaber STA lager Agenter, Sælgere Operatører ved kunde STA Service Logistik, fragt, shipping Slutbruger af pakket produkt Ressourcepersoner STA Projektleder STA Software / E- konstruktører Kundens projektleder Underleverandører STA Montage og montage leder STA teknisk Assistent Grå eminence STA Ledelse Schur Familien Lille Indflydelse Stor Jeg ser i Schur Technology tit den kutyme, at underleverandører kommer til jul med julegaver, og takker for samarbejdet i året der gik. Jf. Steven Covey s. 7 gode vaner, skal vi som han beskriver i den 4 vane tænke Vind Vind. Det burde også være os fra Schur Technology, der skaber en sådan relation til vores underleverandører, at det var os der stod med julegaven, og rakte den til vores underleverandører og sagde tak fordi i hjalp os med igen i år at skabe et rekord overskud citat Den perfekte Interessentanalyse Denne interessentanalyse er udarbejdet med henblik på at få vores interessenter placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til vores projekter. Det vil sige at der gennem tiden har været interessenter der har været placeret anderledes i interessentanalysens matrix. Det er gennem arbejdet med spørgeskemaet, interview med STA medarbejdere og i workshoppen og dertilhørende diskussioner, som har dannet grundlag og data for denne interessentanalyse. Jf. Power i projekter & portefølje, side 124 er det denne interessentanalyse, der skal danne grundlag og overblik, over hvordan projektlederen skal prioritere sine relationer og pleje 9
10 dem. Det er interessenterne der fuldstændigt bestemmer om et projekt er en fiasko eller en succes. Interessentanalysens overraskelser Der hvor spørgeskemaet har dannet et vigtigt overblik over interessentanalysen, og de nøglepersoner der medvirker i vores projekter. Som forventet er det personer der ligger som ressourcepersoner i projekterne. De tre personers funktioner der overrasker mest ved den iterative workshop var henholdsvis Underleverandører, Schur Technologys Software / elektriske konstruktionsenhed og Schur Technologys montører. Disse tre er markeret med kursiv i interessentanalysen. Disse personer er i Schur Technology s projekter normalt anbragt andetsteds i interessentanalysens matrix. En interessant antagelse er, at der i Schur Technology s projektmodel 3 events mod målet ikke er nævnt noget om underleverandørens rolle, og hvordan vi håndterer dem i projekterne. Grunden til disse overraskelser, ligger i den iterative måde workshoppen blev udarbejdet. Data fra spørgeskemaet blev her fremlagt efter den første runde af placeringen af vores interessenter i interessentanalysens matrix. Interessentanalysens dynamik Denne interessentanalyse som er vist her i opgaven, viser interessenterne i startfasen af et generelt Schur Technology projektet. Jf. Power i projekter & portefølje, side 126 er en interessentanalyse et dynamisk værktøj, som løbende gennem projekter skal tages til overvejelse. Her vil jeg påpege kundens operatører, som er placeret i feltet eksternt og langt ned i dette felt. Disse personer skal inddrages senere i projektet, således de kommer i gruppen ressourcepersoner. Dette gælder for hele matrixen, at denne skal revideres kontinuerlig. I Schur benyttes en Styregruppe normalt ikke på projekter. Derfor er det svært at få den placeret i denne matrix. Spørgeskemaet fortæller at der er problemer med den interne ledelse og ledelsens ressource fordeling. Jeg ser derfor en nødvendighed for at vi i fremtiden skal, på projekter der har glæde af det, benytter styregrupper. Jf. Projektstyringens problemer & værktøjer, side 220 skal man kun danne en styregruppe, når der er interesse og prioriteringskonflikter. Og da ressourcefordeling hører under disse konflikter, mener jeg at have et argument for en styregruppes nødvendighed. 10
11 De rigtige Nøglepersoner i Schur Projekter Interessentanalyse som den så ud efter workshop på STA. Gule sedler med sort firkant var dem som vi flyttede, så de fik den plads de skulle have, og ikke hvor de var anbragt i første runde. Styregruppen blev placeret i midten af analysens matrix som et symbol at der ikke var enighed om en styregruppe skule benyttes i Schur Technologys projekter. 11
12 Strategi for håndtering at Interessenter Interessenter Indkøb STA Ledelse Underleverandører Operatører ved kunde Salg & Agenter Fordele ved STA Projekter Kan få bedre priser ved stort indkøb Udvikling af Schur Profit Deres arbejdsgange bliver lettere Ulemper ved STA Projekter Laver store udsving på underleverandørens drift Skal til tider mande op i driften STA kan periodevis beligge hele produktionen. Risiko for opsigelse Håndtering af Interessenterne Møder face to face, med underleverandøren, gennemgang af kommende ordre og leveret ordre. Ugentlig. Nogle projekter skal arbejde med en styregruppe Bedre kommunikation mellem STA og underleverandører. altid opstartsmøder i starten af projekter. Operatørne skal inddrages i projektet senest ved FAT Skal ved nødvendighed inddrages i projekterne Skemaet tager udgangspunkt i spørgeskemaets største udslag, men er ikke fuldstændig. Dog er det udarbejdet så det giver læseren en forståelse af metoden. Interessehåndtering i praksis. Som andre værktøjer i dette pensum, er også dette værktøj dynamisk. Jf. Power i projekter & portefølje, side 130 er dårlig interessehåndtering en af de væsentligste årsager til fiasko i projekter. Derfor skal projektlederen jævnligt vurdere om projektet lever op til det som er aftalt i interessehåndteringens matrix. 12
13 Risikoanalyse Matrix Sandsynlighed Kan ikke lave real test Udskiftning af projektdeltagere Disse to punkter ligger på grænsen mellem de to øverste kasser, derfor i begge. Emne kvalitet pga. Kort leveringstid Emne leverings tidfrist overholdes ikke Kunden kommer ikke til FAT Kan ikke lave real test Udskiftning af projektdeltagere Producere på anlægget før overdragelse Uklarhed om aftale Økonomi Projektet ændre sig Leveringstid presset Lover mere end vi kan holde Konsekvens I denne risikoanalyse har jeg valgt at vise to forskellige værktøjer. Dette gør jeg for at vise forskellen mellem det visuelle, (matrix på denne side) og det meget lineære på næste side. Det må være op til projektlederen og deltagerene i projektgruppen at vælge den type af værktøj der giver projektet den største værdi. Det er de samme data der er fyldt i de to værktøjer, henholdsvis matrixen og skemaet. Data i disse værktøjer, er fremkommet på en to timers workshop, hvor der er taget udgangspunkt i Schur Technology s projektmodel 3 events mod målet da denne workshop er det eneste der danner grundlag for data i denne risikoanalyse, vil den ikke være fuldendt. Dette er dog ikke et problem, da risikoanalysen er et dynamisk værktøj, der vil ændre sig over tid. Projektlederen og projektgruppen skal løbende opdatere værktøjet. Risikoanalysen er et vigtigt værktøj som afhjælper det spillerum der er i starten af et projekt, hvor store beslutninger bliver truffet på et lille videns grundlag. Når beslutninger træffes på et sådan grundlag øges risikoen. Projektlederen vil gennem arbejdet med projektet blive i stand til at træffe beslutninger der er mere basseret på viden, og vil der igennem mindske de risici der er i projektet. Se graf projektplanlægningens dilemma på side 13. Jf. projekt styrings problemer &værktøjer, side
14 Skema for Risikoanalyse Projekt: Schur Technology Projekter Hvad kan gå galt? Konsekvens for projektet (1-5) Sandsynlighed (1-5) Risikotal (K x S) Udfyldt af RSA Forebyggende Dato 18.marts.2014 Handlinger Afbødende Projektet ændre sig Ingen Vi skal kunne arbejde med agile projektmetoder Uklarhed om aftale Gennemgang af underskrevet ordrekontrakt Leveringstid presses Økonomi Lover mere end vi kan holde Emne kvalitet pga. Kort leveringstid, Underleverandører Emne leveringsfrist overholdes ikke pga. Tidspres Kunden kommer ikke til FAT* Kan ikke lave real test Udskiftning af projektdeltagere på projektet Producer på anlægget før overdragelse Møder med underleverandører, med fokus på kvalitet og leveringstid Møder med underleverandører, med fokus på kvalitet og leveringstid Informere kunden om vigtigheden Kan vi have test materiale skal vi have det Service afd. Skal kunne tage alle opg. Der ligger under service og ned bræk Kundens produktions ansvarlig skal godkende test materiale under opstarts møde. Vi ligger ikke to kritiske grupper ved samme leverandøre. Vi ligger ikke to kritiske grupper ved samme leverandøre. Vi gennemføre FAT, med uvildige interne FAT deltager Tester det vi kan teste. Vi planlægger ressource bemanding hver mandag 14
15 De rigtige Nøglepersoner i Schur Projekter Risikoanalyse workshop Foto fra risikoanalysens workshop, hvor der blev brainstormet med udgangspunkt i Schur Technologys 3events mod målet. Kilde. Systemisk projektledelse, Henrik Schelde & Projektstyrings problemer & værktøjer, Preben Melander. 15
16 Kommunikationsplan Projekt Opgave i Metoder & Værktøjer Udfyldt af RSA Dato 23.mar.2014 Hvem Hvilken interessent er målgruppe for kommunikationen Underleverandører STA E-konstruktion og Software STA Montører Kundens produktions ansvarlig STA Ledelse Hvad Hvad er budskabet? At give et fælles komitement for projektet. Fælles forståelse og enighed om målet. De skal kende projektet, som de arbejder med. Vi må ikke mangle de aftalte produkter til indkøring. Fremgang i projektet Hvor Mediet eller stedet, hvor kommunikationen skal foregå, f.eks. intranet, kickoff Opstarts møde, efterfulgt at ugentlige telefonmøder. Under salgsfasen. Opstartsmøder. Software mand skal med til alle projektmøder Opstartsmøder, projekttavle møder ved maskinen ugentlig. Ved gennemgang af underskrevet ordrebekræftelse. Styregruppe møder Hvilken effekt Hvad vil I opnå, at interessenten gør som følge af kommunikationen? Skabe et familieskab med underleverandøren Vi får udpeget en software resurse rettidigt i projektet, som kender projektet. Ejerskab, der skal sikre en bedre kvalitet Vi skal fastligge hvilke mønstre der skal testes under indkøring. Opbakning Hvornår Specificer ift. faser og milepæle Opstart af nye projekter, derefter løbede telefonmøder, indtil alle mekaniske dele er ankommet. Salg, opstartsmøder, projektmøder. Opstartsmøder, og projekttavlemøder. Opstartsmøde, telefonmøder få gange gennem projektet. Efterbehov, projektbestemt Ansvar Hvem i projektgruppen har ansvar for, at det sker? STA Projektleder STA projekt chef. STA Projektleder STA projektleder STA projektleder 16
17 Kundens Projektleder STA indkøb Projekt tidsplan Via Mail og kalender info. Skal være med til opstartsmøder. Smaltalk på kontoret Kundens Projektleder Fremgang i projektet, begge veje Telefonmøder, personlige møder hvis muligt Overholdte tidsfrister på indkøb, giver bedre kvalitet og bedre flow. Derved bedre indtjening. Vi må ikke bremse hinanden, eller skabe unødvendig hastværk. Dagligt Efterbehov, projektbestemt. STA Projektleder STA Projektleder, STA Styregruppe Denne kommunikationsplan er lavet som et udsnit, og derfor er alle Interessenter fra Interessentanalysen ikke med i planen. Bagrunden for overstående kommunikations metoder, er taget Jf. figur 8.9 Power i projekter og portefølje, side
18 Kommunikationsplan i praksis Kommunikationsplanen i denne opgave, er ikke lavet på en workshop eller lignende. Jeg ville ikke uden at gennemgå den med Schur Technologys ledelse, betragte den som et troværdig værktøj / plan. Den er lavet ud fra min egen hypotese, men grundet tidspres i denne opgave, har jeg valgt at udarbejde dette værktøj alligevel. Jeg mener kommunikationsplanen er en naturlig forlængelse af Interessentanalysen og risikovurderingen, og en nødvendighed for at få det maximale ud af værktøjerne. Kommunikationsplanen kan være et ressourcekrævende værktøj. Ment på den måde, at dem der skal have information, også skal kunne se og forstå hvorfor det er vigtigt at bruge tid på møder og mails. Det er projektlederens ansvar at sikre disciplin og at skabe møder der har værdi for dem der sider rundt om bordet. Kommunikationsplanen skal derfor danne grundlag for værdi begge veje i processen i et projekt, dvs. både for Schur, kunder, underleverandører osv. 18
19 Konklusion Nøglepersoner i Schur Technologys projekter, behandles ofte på et grundlag af den enkelte projektleders vurdering. Dette gør det meget selektivt hvordan nøglepersoner / Interessenter håndteres i projektet. Spørgeskemaet som danner stor baggrund i denne opgave, har vist at der ikke er enighed og viden, i Schur Technologys projekt afdeling omkring Interessenter. Samtidig når et spørgeskema skal danne et så stort grundlag for en opgave, skal det også være gennemarbejdet på en sådan måde, at det ikke kan misforstås af dem der udfylder det. Når et spørgeskema som ikke er testet, og man er usikker på spørgeskemaets fuldkommenhed, kan det være en god ide at gøre det personligt. Derved kan man altid gå tilbage og analysere videre på skemaet via interview. På den måde kan man få troværdigt data ud af et mindre fuldstændigt spørgeskema. Dette blev tydeligt under arbejdet i workshoppen med Interessentanalysen, at grupper der arbejder med projektværktøjer, også kan skabe hypoteser. Det er ikke givet, at data der kommer fra en arbejdsgruppe er troværdig, men den giver et bedre billede af virkeligheden end det billede der ville komme hvis projektlederen selv har arbejdet med værktøjet. Derfor er det en god ide at have en bred viden, i dette tilfælde omkring interessenter, inden en workshop. Den viden er i denne opgave kommet fra spørgeskemaet, der har spurgt et bredt udsnit at interessenter i Schur Technologys projekter. Nå men er i besiddelse af sådanne data, og man arbejder i workshops der er planlagt til at være iterativ, er det vigtigt at man ikke selv deltager i udarbejdelsen at Interessentanalysen, men fungere som facilitator på workshoppen. Når Interessenterne er på plads i analysen, skal der laves en strategi for håndtering at Interessenterne. Denne plan må ikke forveksles med Kommunikationsplanen, selvom disse to værktøjer minder lidt om hinanden. Risikoanalysen er som Interessentanalysen et værktøj, som er gennemarbejdet i en workshop. Som ved Interessentanalysen, ville man også her kunne drage fordel i at have indsamlet data omkring risici på forhånd. Jeg neglierer ikke arbejdet i workshops, men mener at der er fordele ved at indsamle bred data, og sammenligne disse data med workshoppens analyse. På denne måde ville gruppen der udarbejder risikoanalysen være i bedre stand til at lave en valid analyse. Når en gruppe der arbejder med projektværktøjer, også føler at der er kommet noget valid ud af workshoppen, vil de også have nemmere til at commite sig til udfaldet, og derved nemmere kunne ændre adfærd i deres arbejdsgang, hvis dette var en nødvendighed. Kommunikationsplanen er værktøjet der samler de to forudgående værktøjer, Interessentanalysen og risikoanalysen. Vi kan med den viden vi har fået, fra de to forudgående analyser via kommunikationsplanen danne et godt overblik over hvem der skal have information, og hvordan / hvornår de skal have det gennem projektet. De tre værktøjer der danner rammen om denne opgave, syntes at arbejde godt sammen. Jeg kan konkludere at der anvendt værktøjer der har været af værdi for projektet, og at der ikke er lavet workshops med udgangspunkt i værktøjer der ikke har været værdiskabende for min problemformulering. 19
20 Jeg har via udvalgte metoder og værktøjer, fundet nøglepersoner i Schur Technologys projekter, både som vi i vores projekter håndterede korrekt, men også nøglepersoner der ikke blev opfattet som den type Interessent som de i virkeligheden var. Den generelle læring gennem projektet er at der allerede er planer for hvordan man håndtere visse Interessenter i Schur Technologys projektmodel 3 events mod målet. Det er gennem dette projekt blevet tydeligt at ikke alle projektdeltagere i Schurs projekter kender tilstrækkeligt til denne projektmodel. Det var mit mål fra starten af projektet, bl.a. at finde ud af om Schurs projektmodel var tilstrækkelig. Jeg mener at kunne konkludere at der mangler en gate eller en milepæl i processen der omhandler underleverandører. Jeg mener denne opgave kan danne et grundlag for en ny workshop, hvor Schur Technology skal revidere projektmodellen 3 events mod målet. En sådan workshop ville også være med til at få de projektdeltagere der har svaret i spørgeskemaet og via interview, at de ikke kender eller ikke bruger projektmodellen, til at commite sig til den og derved kan vi ændre adfærd i vores projektafdeling og skabe en mere ensartet måde at køre projekter på. 20
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET VALGFRIE MODUL Projekter styring og ledelse ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2018 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereKom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult
Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 11.00 Velkomst og præsentation 11.15 Projekternes verden 11.30 Sådan arbejder jeg
Læs merePROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]
PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...
Læs mereVærktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Læs mereProgram. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult 28-09-2015
Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 10.00 Velkomst og præsentation 10.15 Sådan arbejder jeg med projekter v/lene Mikkelsen
Læs mere1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4
1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereHåndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs merePreben Kihlgast Gefionsvej 6, 7480 Vildbjerg 29 85 03 53 97 13 70 06 preben@kihlgast.dk
Personlige data CV Navn: Preben Kihlgast Adresse: Gefionsvej 6, Skibbild Telefon: 97 13 70 06-29 85 03 53 E-mail: preben@kihlgast.dk Hjemmeside: www.kihlgast.dk Fødselsdato: 1.oktober 1963 Civilstand:
Læs mereBisca A/S. Nordens største kiks og kagefabrik. Robotprojekter i en eksisterende fødevareproduktion. Rammer løsningerne virkeligheden?
Bisca A/S Nordens største kiks og kagefabrik Robotprojekter i en eksisterende fødevareproduktion. Rammer løsningerne virkeligheden? Er fokus på funktioner altid det samme imellem leverandør og kunde? Hvordan
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereTjeklisten for bedre indtjening
Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den
Læs mereEffektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
Læs mere1. projektbesøg - inspirationsslides
1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs mereAt arbejde med projekter - modul 10
At arbejde med projekter - modul 10 Forår 2013 1 1. Indledning Et projekt forstås som en tidsafgrænset opgave, der har det formål, at der skal skabes en forandring (Andersen 2005: 7) Indledning På modul
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereProjektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1
Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...
Læs mereImplementering af IT velkommen. 23. september 2015 Katrine Gorrissen
Implementering af IT velkommen 23. september 2015 Katrine Gorrissen Status 59% af de kontraktansvarlige i større danske virksomheder oplever, at it-projekter kører helt af sporet og ender i juridisk tvist
Læs mereSAPA projektorganisering - kom godt i gang
SAPA projektorganisering - kom godt i gang Fem gode råd Fem første steps 1. Skab overblik over alle projekter og få skabt ledelsesmæssig bevågenhed, synlighed og forankring 2. Informér om forandringer
Læs mereIterativ og Agil udvikling
Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I
Læs mereMannaz Projektlederuddannelse
Mannaz Projektlederuddannelse - en praksisorienteret og virkelighedsnær uddannelse. 58.500 kr Varighed: 3 dage Næste ledige afholdelse: 16. - 18. jan. 2019 Mannaz - Hørsholm Værktøjer til at planlægge,
Læs mereHåndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Læs mereAnalyse i forbindelse med forekomst af legionella på plejehjem i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Ejendomme og Indkøb NOTAT 19. oktober 2018 Analyse i forbindelse med forekomst af legionella på plejehjem i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereMannaz Projektlederuddannelse
Mannaz Projektlederuddannelse - en praksisorienteret og virkelighedsnær uddannelse Værktøjer til at planlægge, lede og styre dine projekter Mannaz Projektlederuddannelse er Danmarks førende projektlederuddannelse.
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereAuditbeskrivelser for Kanban
2-4-1 V01 Anvendes kanban for: 80% af værdien af indkøbte materialer i området (A-varer)? indkøbte materialer, der er A-varer. Hvis der er enkelte undtagelser, er punktet stadig opfyldt. Hvis varernes
Læs merePROJEKTLEDERUDDANNELSE. Projektledelse 1-4. Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017
PROJEKTLEDERUDDANNELSE Projektledelse 1-4 Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017 1 Udbytte Deltagerne får et komplet og dybdegående fundament for at levere resultater i deres projekter på alle niveauer.
Læs mereProjektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Læs mereGRAFISK WORKFLOW BESKRIVELSE. KUNDE Meyer & Munk PRODUKTIONSÅR 2012. PROGRAMMER Xmind, Photoshop, Illustrator. MÅLGRUPPE Nye og nuværende kunder
Kompentence- og mentaludvikling GRAFISK WORKFLOW KUNDE Meyer & Munk PRODUKTIONSÅR 2012 PROGRAMMER Xmind, Photoshop, Illustrator MÅLGRUPPE Nye og nuværende kunder BESKRIVELSE Meyer & Munk Kontakt - øverst
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereSådan bliver du en succes med strategiarbejdet
Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet - en case om implementeringen af et QMS-system IDA Proces 1. oktober 2015 John Thomsen, QP Consult ApS Konsulent i effektivt projektarbejde Udviklet QP Modellen
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mere[Skriv projektets navn]
1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG
Læs mereRisikoanalyse Leverandøraudits
Risikoanalyse Leverandøraudits, Side 1 af 6 Risikoanalyse Leverandøraudits Leverandørnavn: Leverandørnummer: Besøgsdato Dette formularsæt anvendes til at dokumentere, at der er foretaget risikoanalyse
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereJordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009 Jens Peter Nielsen - Rambøll Mads Georg Møller - Rambøll Ansvar, kommunikation og forventningsafstemning
Læs mereGrafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer
Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe....6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Farver Form AIDA.... 10 Attention Interest Desire Action
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs merePROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens
Læs merePARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE
SVENDBORG KOMMUNE, TRAFIK OG INFRASTRUKTUR PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE Udbud September 2016 1. Aftalens baggrund og overordnede formål Partneringaftalens formål er at skabe de bedst
Læs mereTirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE
Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...
1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået
Læs mereEPU. Projekt Hjemmeside
Projekt Hjemmeside 30. november 2010 Af Mads Laursen Indstilling til beslutning Det indstilles at beslutter gå frem efter planen, herunder: at målgruppen primært er almindelige EL-medlemmer at de to succekriterier
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereKonkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt
Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereDette formularsæt anvendes til at dokumentere risikoanalyse i forbindelse med processer og efterfølgende minimere risici.
Risikoanalyse Proces: Dato: Dette formularsæt anvendes til at dokumentere risikoanalyse i forbindelse med processer og efterfølgende minimere risici. Formål Formålet med at udarbejde risikoanalysen er,
Læs mereAt arbejde med projekter 5. semester
At arbejde med projekter 5. semester Efteråret 2017 1 1. Indledning Et projekt forstås som en tidsafgrænset opgave, der har det formål, at der skal skabes en forandring (Andersen 2005: 7) Indledning På
Læs mereDer kommer først en række afkrydsningsspørgsmål. Derefter får du mulighed for med egne ord at uddybe evt. ris eller ros.
I dette spørgeskema har du mulighed for at fortælle om din oplevelse som kunde hos virksomhed X. På denne måde kan virksomheden se, hvad der er gået godt galt hos dig. Ledelsen får således mulighed for
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereSelvledelse og ledelse af mindre projekter
Selvledelse og ledelse af mindre projekter 2014 1. Vejen til succes 2 2. Planlægnings forløb 3 3. Projektmodel 4 4. Min rolle som opgaveløser 5 5. Planlægning, leverance og metoder 7 Leverancer/delleverancer
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014
Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges
Læs mereBilag 3. Drejebog for opstart af cases i Fælles Servicecenter
Bilag 3. Drejebog for opstart af cases i Fælles Servicecenter Version 4. Opdateret 27. Januar 2016 Indholdsfortegnelse Bilag 3. Drejebog for opstart af cases i Fælles Servicecenter... 1 1. Indledende møde
Læs mereRISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.
Læs mere10 tips til hvordan du skaber loyale kunder
10 tips til hvordan du skaber loyale kunder OneBizz Whitepaper, 2016 10 tips til hvordan du skaber loyale kunder At skaffe nye kunder er væsentligt dyrere end at fastholde dem, du allerede har. Det kan
Læs mereVisuel Ledelse i udviklingsprojekter
Visuel Ledelse 23. nov. 10 Visuel Ledelse i udviklingsprojekter Visuel planlægning og styring af udviklingsprojekter Visuelle midler Lean i udviklingsafdelingen Lean i mødekulturen Etablering af fælles
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereTag en værdibaseret faglig uddannelse i
Tag en værdibaseret faglig uddannelse i Modulerne, som afholdes i 2014-15, omfatter følgende: Målgruppen: Modul 1: Fra projektidé til den første beskrivelse af projektet og til godkendelse i ledelsen Modul
Læs mere(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)
BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen
Læs mereKommunikationsstrategi for INTERSKOLEN
Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle
Læs mereOvervejelser ved valg af IT system
Overvejelser ved valg af IT system Teknologisk Institut v/: Tanya Sørensen, faglig leder Agenda Implementeringsproces og kravspecifikation Case Hvordan kommer vi videre? Implementeringsproces og kravspecifikation
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereKarriereudvikling resultat af undersøgelse
Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereProjektbeskrivelse. Projektbeskrivelse. Dato
Titel Grøn Plan Projektbeskrivelse Dato 11-08-2017 SBSYS sagsnummer Projektejer Projektleder Baggrund og idé 01.00.00-P20-1-17 Sigurd Gansted Frederikssund Kommune ønsker at udarbejde en visionær og anvendelig
Læs mereBløde mål og nøgletal Af Pia Torreck, UPTION
Bløde mål og nøgletal Af Pia Torreck, UPTION Har du også haft dårlige oplevelser med målstyring? Så er du ikke den eneste. Du sidder med alle metaforerne fra sportens verden og tænker ja salgsafdelingen
Læs mereMaskinsikkerhed Aps. Maskinsikkerhed og CE-mærkning. Rådgivning Inspektion Indkøb Undervisning
Maskinsikkerhed Aps Maskinsikkerhed og CE-mærkning Rådgivning Inspektion Indkøb Undervisning 1 Maskinsikkerhed 21 2 Aker BioMarine Design af skib til udvinding af krill Vi står for lovkrav, sikkerhed,
Læs mereBanner projekt. 2. Projekt. Af: Ülvi Imanov Adem Kurnaz 26/10/2012
Banner projekt 2. Projekt Af: Ülvi Imanov Adem Kurnaz 26/10/2012 Banner projekt Rapporten Indledning: Formålet med banner projektet er, at vi danner grupper, hvor vi skal udarbejde 3 banner med flash og
Læs mereGlasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og
Læs mereBrænd igennem med dit budskab
Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt
Læs mereSKRIFTLIG OPGAVE VED PROJEKTLEDERUDDANNELSEN I ÅRHUS I PERIODEN 13. JANUAR TIL 23. FEBRUAR 2011.
SKRIFTLIG OPGAVE VED PROJEKTLEDERUDDANNELSEN I ÅRHUS I PERIODEN 13. JANUAR TIL 23. FEBRUAR 2011. STREGKODE STYRING AF LAGER I HANDELSVIRKSOMHED. Finn Lørup Februar 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse. 1.0
Læs mereForhandling, der skaber resultater
Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt
Læs mereCykelhandler projekt KOM / IT
2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...
Læs mereHvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik
Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereForældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10
- Hvad skal du huske Side 1 af 10 Hvad er projektarbejde? Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal: Undersøge forhold i din omverden, samfundet, eller din hverdag Tænke over sammenhænge
Læs mereIde med Diff. Mål. Tidsplan. 1.uge: 2.uge:
Side 1 af 5 Ide med Diff. Min ide med differenertierings modulet er at lave et program som kan vise 3d objekter, og få lavede en konverter som kan konventer 3ds filer over til noget som flash kan bruge.
Læs mereHANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET
HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Kritik af utilstrækkelig vejledning i Socialforvaltningen Håndtering og fordeling af post på beskæftigelsesområdet Digital Post fra borger
Læs mereForeløbig tids- og kommunikationsplan udbud af håndværkerydelser uden prækvalificering
Foreløbig tids- og kommunikationsplan af håndværkerydelser uden prækvalificering Formål: At alle interne og eksterne samarbejdspartnere har haft mulighed for at blive inddraget i processen At orientere
Læs mereMannaz Projektlederuddannelse
Mannaz Projektlederuddannelse Værktøjer til at planlægge, lede og styre dine projekter På Mannaz Projektlederuddannelse bliver du klædt på med en helhedsforståelse for projektstyring og projektledelse.
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2010
Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].
Læs mereCurriculum Vitae Peter Christensen
Personlige data Curriculum Vitae Peter Christensen Navn: Peter Christensen Fødselsdato: 9/5/1960 Adresse: Vestergade 43 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm Statsborgerskab: Dansk Tlf. privat: +45 75 77 24 95
Læs mereFind tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen
Arbejdsmiljøværdier mål evaluering Find tre emner, som er vigtige for et godt i jeres virksomhed Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Notér ideerne ned til den, der skal formulere politikken
Læs mereMålformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse
projektkonference 2012-24. maj Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse Marcel Bigum, Slagelse Kommune Program Oplæg 30min - Workshop 45min - Opsummering 15min Hvem er jeg
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereTrivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010
Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.
Læs mereHvad har vi lært? Hvad har vi lært? PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE. Tirsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?
Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse
Læs mere