Rapport om DIGITAL BORGERLICENS
|
|
- Merete Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport om DIGITAL BORGERLICENS Gentofte / Herning /Hvidovre / Silkeborg Januar
2 Indholdsfortegnelse Ophav... 3 Institutionernes udgangspunkt... 4 Nuværende licensaftaler... 5 Folkebibliotekerne... 5 Folkeskolerne... 5 Sammenligning... 5 Tekniske samarbejdspartnere... 6 Bibliotekssystemet... 6 UNI C... 6 Det Centrale Person Register (CPR)... 6 Where Are You From / WAYF... 7 Brugerautentificering... 8 Forudsætninger... 8 Typer af autentificering og autorisation... 8 Brugerrettighedsbaseret... 9 IP-adressebaseret... 9 Nuværende situation i folkeskolen... 9 Nuværende situation i folkebiblioteket... 9 Forsknings- og uddannelsesbibliotekerne Et nyt system Opsummering Konklusion Scenarie: Fælles platform Scenarie: Differentiering Landsdækkende konference Bilag
3 Ophav Ifølge Lov om biblioteksvirksomhed yder staten tilskud til centralbiblioteksvirksomheden. En del af disse midler blev afsat til Koordinationsgruppen for netbiblioteker, der har fokus på udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek. Silkeborg Bibliotekerne søgte tilskud til projektet: Digital borgerlicens - og ansøgningen blev efterfølgende imødekommet. Bevillingen begrundes i, at nem adgang til digitale ressourcer i folkebiblioteket og skolen er et væsentlig element i udviklingen af de studerendes læringsmuligheder. Modningsprojektet har undersøgt muligheden for større samspil mellem indkøb og licensforhold med fokus på brugeren i stedet for institutionen, hvilket ses som essentielt for fremtidens vidensamfund. Sagt på en anden måde, er ønsket at kunne lave en ny licensstruktur, baseret på personlig tildeling af en fælles e-licens for skole- og folkebibliotek til den individuelle elev fremfor den nuværende model, som er baseret på institutionsaftaler. Licensmodellen skal især medføre bedre og mere ensartede vilkår for den enkelte elev, samt udnytte de kommunale midler bedre. Resultatet er endvidere betinget af, at der opnås et rationelt forhold mellem pris og kvalitet. Gruppen har valgt at fokusere på den kommunale folkeskole, mens privatskoler og ungdomsudddannelser er udeladt. Desuden er problematikken med brug af tablets i undervisningen udeladt, selv om skolernes anvendelse af bibliotekets licensaftaler til download af materiale i undervisningsøjemed er tiltagende, bl.a. indenfor området e-bøger. Der vil formentlig i de kommende år ske et skift i den måde skolernes anvender digitale læremidler på. Dette skyldes bl.a. elevernes øgede adgang til bl.a. individbaserede tablets. Modningsprojektet har endvidere været koordineret med udviklingsopgaven: Digital overbygning udredning og forsøg, idet der har været overlap mellem repræsentation i de to projektgrupper via deltagelse fra LicensGruppen i Gentofte. I Arbejdsgruppen har deltaget følgende repræsentanter fra de to interessenter i problematikken (S: skole / F: folkebibliotek): Mette Tew (F) og Rebekka Kinimond Carlson (F), Hvidovre Benedicte Kirkegaard (F) og Susanne Brinch/Torbjørn Porsmose Jensen (F), Gentofte Mikael Graaberg (F) og Anne Hvelplund (S), Herning Lis Wagner (F), Hans-Jørn Riis (S) og Mogens Larsen (F), Silkeborg Gruppen har haft møde med Peter Busk Laursen fra UNI-C samt været i telefonisk kontakt med WAYF samt Leif Andresen, Kulturstyrelsen. Gruppen har holdt 6 møder. 3
4 Institutionernes udgangspunkt En udfordring i at skabe en ny individbaseret platform for brugen af licenser i skole og bibliotek, er de to institutioners forskellighed med hensyn til håndtering af fælles aftaler og systemer. Hvor folkebibliotekerne har en lang tradition for samarbejde om fælles løsninger og aftaler, er skolerne særskilte (juridiske) enheder, hvor den enkelte skole indenfor samme kommune har mulighed for at individualisere undervisningen ud fra ønsket om lokal profil og didaktik med udgangspunkt i lærerens egen viden og kompetencer. Dette påvirker også forskellen i aftaler vedrørende adgang til virtuelle undervisningsmaterialer og licensaftaler. Der er i dag ikke lovgivning eller bekendtgørelse, som forpligter med hensyn til at give folkeskolens elever samme fælles platform for læring og undervisning i skoleforløbet. Selv om begrebet læring er under stor forandring er undervisningskulturen i folkeskolerne i dag primært baseret på analoge læremidler. Det kræver derfor kompetenceudvikling blandt lærere (holdningsmæssigt og faktuelt), hvis området skal udvikles i retning mod den IT og teknologi, som præger udviklingen og elevernes hverdag på andre områder. Til dette formål har regeringen fra afsat ekstra 500 mill. kroner til styrkelse af området i folkeskolen. De samme udfordringer findes med hensyn til kompetenceudvikling på landets folkebiblioteker. Her findes dog nationale instanser, som initierer og koordinerer udviklingen, mens ingen i det daglige faciliterer de samme ting for skolerne på nationalt plan. Medarbejdere fra De Pædagogiske Læringscentre (PLC) kan - i samarbejde med skolebibliotekskonsulenterne - forhåbentlige blive aktører i at fremme denne udvikling frem over. Ønsket om at skabe noget fælles nationalt er ikke umiddelbart foreneligt med skolernes behov for didaktisk og økonomisk autonomi. Problemstillingen i folkeskolens uddybes bl.a. i KMD-rapporten Folkeskolens digitale tilstand - Udfordringer og muligheder (Januar 2012). En artikel der opsummerer konklusionerne er på: B8rer-i-flere-digitale-hastigheder.aspx. Hele rapporten kan hentes på: Nedenstående citat stammer fra denne rapport: En ny rapport fra KMD viser, at der er stor forskel på, hvor langt de danske folkeskoler er med digitalisering. Det samme billede gælder de enkelte lærere, hvor der er betydelig spredning i lærernes kompetenceniveau og erfaringer, når det omhandler brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Rapporten viser dog samtidig, at hovedparten af lærerne og skolelederne er positive over for de nye digitale muligheder og forventer, at en øget brug af it og digitale læremidler vil kunne hæve kvaliteten i undervisningen. Disse elementer - samt de faglige idealer contra økonomi - er således afgørende for forskellen mellem skole- og bibliotekssektorens tilkøb af licenser. Denne forskel har det ikke været gruppens opgave at anfægte. Men vi må konstatere det giver sig udslag i en - ikke uvæsentligt - forskel i fokus på løsning af opgaven, hvilket bl.a. illustreres af dette citat fra lokal skoleleder: Alle børn skal have ens vilkår, men det må ikke være en meget centralistisk mastodont. Vi skal selvfølgelig have det, der kan betale sig, men vi skal bevare forskelligheden. Endvidere har man i folkebibliotekssektoren længe benyttet sig af konsortie-indkøb, hvilket har vænnet sektoren til, at der sker en præ-udvælgelse, inden den enkelte institution tager stilling. 4
5 Nuværende licensaftaler Folkebibliotekerne På folkebiblioteksområdet forhandler Bibliotekernes LicensGruppe i Gentofte hovedparten af de licenser, som bibliotekerne bruger. Undtaget er produkter fra DBC og Statsbiblioteket, hvor bibliotekerne tegner individuelle abonnementer. Endvidere er enkelte andre produkter tilgængelige via projekter og aftaler med kommercielle forlag (ex: ereolen og netlydbog.dk). Generelt omfatter en biblioteksaftale alle biblioteksafdelinger (hovedbibliotek og filialer) i en kommune, og det er det enkelte bibliotek, der beslutter, hvilke produkter der skal anskaffes og hvor mange penge, der prioriteres hertil i bibliotekets samlede budget. Centralbibliotek.dk har oversigt over eksisterende aftaler på Gentofte Centralbibliotek hoster pt. aftaler for ca. 50 biblioteker via en central proxyserver (fjernadgang). Folkeskolerne Folkeskoleområdet er kendetegnet ved indgåelse af individuelle aftaler med SKODA, DBC og de enkelte leverandører - f.eks. Gyldendal og Systime. Hvorvidt der koordines i de enkelte kommuner vides ikke, da det ikke er kortlagt på landsplan. Elever som bor udenfor tilmeldt kommune, kan benytte licenser via en Walk-in-Use aftale. Ved rundspørge i Herning og Silkeborg har vi konstateret af kun ca. halvdelen af skolerne har abonnement på SKODA (muligvis overbygningsskolerne). Vi antager, at det er sammenligneligt med andre kommuner, men har ikke tal på det. I Herning har endvidere kun halvdelen af skolerne t.ex. abonnement på Filmstriben. Dette hænger sammen med en tendens til at skoler opsiger abonnementer for at bruge det lokale biblioteks tilbud i stedet, selv om tilbudene ikke umiddelbart kan sammenlignes, idet der med skolernes abonnement ofte medfølger en undervisningsdel, som bibliotekerne normalt ikke får tilbudt. Sammenligning En kortlægning af licenser anskaffet i både folkebiblioteker og folkeskoler viser et relativt lille sammenfald. Det koncentrerer sig primært om produkter fra Clio Online, Condidact, Dansk BiblioteksCenter, Gyldendal samt enkelte som indgår i SKODA. Stikprøver viser, at der er prisforskelle på licensaftaler afhængig af om abonnement tegnes af skole eller bibliotek. Oversigt over fælles licenser i de to institutioner fremgår af bilag 1 i denne rapport. Der er reelt langt mindre fællesmængde mellem skoler og biblioteker end først antaget. Skolerne er differentierede og køber af og til adgang i kortere perioder på helt specifikke produkter. Alt tyder på, at denne udvikling fortsætter, da det fungerer godt - både i forhold til brugergruppe og økonomi. Det kan gøre et samarbejde om fælles aftaler med licensudbyderne vanskeligere, da denne måde at købe licensadgang på ikke er normen på biblioteksområdet - selv om det er teknisk muligt. 5
6 Tekniske samarbejdspartnere Bibliotekssystemet Et samarbejde mellem skolesektor og biblioteket forudsætter blandt andet, at der kan etableres sammenhæng i brug af data mellem de systemer, som registrerer og håndterer henholdsvis elev- og lånerdata. Dataoverførsel mellem institutionerne kan løses, idet filer med kommunens skolelister kan eksporteres til bibliotekssystemets lånerregister via en webservice udviklet af UNI-C. En implementering af denne koster pt. ca kr. Efter Datatilsynets vurdering berettiger det faglige formål, at vi kan gøre det uden forældrenes accept. Gruppen foreslår dog, at man ved indmeldelse til skolegang på kommunens hjemmeside lader forældrene markere på blanket, at man ved indmeldelse i folkeskolen også accepterer at elevdata bruges i det lokale folkebiblioteks system. Bibliotekssystemet vil automatisk kunne rykke eleverne op i systemet, når de skifter klassetrin. Ligeledes vil udmeldte elever automatisk blive flyttet over i bibliotekets lånerregister. UNI C UNI C er en styrelse under Ministeriet for Børn og Undervisning, der leverer et bredt spektrum af it-tjenester til uddannelses- og forskningsverdenen - herunder administration af UNI-Login. UNI-login er brugt og accepteret i størsteparten af uddannelsessystemet, og ikke mindst er det indgangen til stort set al digital viden på området. De fleste forlag tilkøber sig retten til at benytte UNI-login. UNI-login består af brugernavn og adgangskode. Alle elever og lærere kan få tildelt et UNIlogin. I dag bruger mere en million ansatte og elever i uddannelsesverdenen UNI-login. Dette omfatter blandt andet alle elever i folkeskolen, der skal kunne tage de nationale test. Det er muligt at tilknytte digital signatur til UNI-login. UNI-login giver adgang til obligatoriske nettjenester med nationale test, afgangsprøver og det digitale ansøgningssystem. Og UNI-login giver adgang til en lang række pædagogiske nettjenester, som både kan være gratis tjenester eller tjenester, som skolerne kan abonnere på. Det er normalt udbyderen af nettjenesten, som betaler for at benytte UNI-login-systemet (kilde: Vi tror på, at indgangen til den fælles platform for skolerne er nødt til at være UNI-login. Fremadrettet har UNI C holdt møde med Kulturstyrelsen med henblik på adgang via NEM- ID eller UNI-login via WAYF. Adgangen skal bl.a. også kunne bruges til bibliotek.dk og Palles Gavebod. Ved afslutning af dette projekt var denne mulighed ikke forhandlet færdig. Når muligheden er klar til drift tilbydes den formentlig alle biblioteker. Det Centrale Person Register (CPR) For at lette administration af elevdata bør kommune og bibliotek have adgang til det centrale CPR-register, da man bl.a. kan søge skole i anden kommune end bopælskommunen (afgørelsen beror på en konkret vurdering lokalt - og er ikke en ret for familien). Bibliotekssystemer kan integrere til CPR-registret, men det forudsætter et abonnement på et system, der kan trække data, der ligger i CPR. I praksis er dette enten et produkt, der hedder DPR fra CSC eller et produkt, der hedder P-Data fra KMD. 6
7 Mange af KMDs systemer forudsætter et træk på P-Data, men den snitflade, eksterne systemer skal køre op imod (P-Data Online) er et selvstændigt produkt. DPR giver mulighed for, at man kan nøjes med at abonnere på egne borgere. Dette har eksempelvis Hvidovre valgt. En tredje mulighed er det produkt, Gentofte Kommune har været med til at udvikle, kaldet CPR Brooker, der fungerer som mellemlag mellem fagsystemerne og CPR. Skal en fælles integration give mening, vil det være en forudsætning, at der er fuld adgang til data fra det centrale personregister, og dette vil være en ny udgift/øget udgift for en række kommuner. Det er også en mulig komplikation, at der er to spillere på markedet, med til dette formål ens produkter. Priserne på de forskellige systemer er ikke offentligt tilgængelige, men Arbejdsgruppen erfarer, at den fulde integration via DPR bliver bekostelig. Where Are You From / WAYF WAYF er et single-sign-on system, der finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, samt i indeværende år Forskningsnettet og DEFF. WAYF håndterer adgangen for brugere på primært uddannelsesinstitutioner til digitale tjenester, og kan benyttes som NemLogin/NemID af institutioner, der er klassificeret som myndigheder. WAYF kan også viderestille på baggrund af credentials fra UNI-login. WAYF håndterer pt e-identiteter på 140 institutioner. WAYF har ikke adgang til data, men trækker på de brugerrettighedssystemer institutionerne i forvejen har. Formålet med at bruge WAYF er, at man kan genbruge data uden at videresende mere information end den enkelte tjeneste behøver. DEFF giver også mulighed for at små institutioner kan benytte sig af en fælles indgang til WAYF, så de slipper for vedligeholdelse og opsætning af tjenesten. 7
8 Brugerautentificering I det følgende vil projektgruppen kort beskrive de forhold, der gør sig gældende i forhold til styring af brugernes adgang til forskellige online licenser og ressourcer. Dette benævnes brugerautentificering (validering af brugerens identitet) og brugerautorisation (adgangsrettigheder for den enkelte bruger eller gruppe af brugere). Selv om dette ikke er forhold, som projektgruppen har en løsning på, er de væsentlige at medtage, idet tanken om en borgerlicens forudsætter, at der findes en fælles måde at styre både brugerautentificering og brugerautorisation på, da alt andet vil give administrative udfordringer. Brugervalideringen er væsentlig i forhold til at styre adgang til hele eller udvalgte dele af en given digital ressource ud fra f.eks. forskelligt indhold eller forskellige adgangsvilkår. Eksempelvis indeholder nogle af Clios produkter lærervejledninger, som elever ikke har adgang til. Brugervalideringen er også væsentlig i forhold til at sikre, at det er den rigtige kasse, der betaler for brugerens adgang. Der kan tegnes forskellige scenarier med hensyn til graden af fælles økonomi i forhold til en borgerlicens, men det er Arbejdsgruppens opfattelse, at vi ikke vil komme til at stå i en situation, hvor udgifterne skal erholdes af én kasse alene. Der vil derfor være et styringsbehov i forhold til borgerlicens, også med hensyn til økonomi. Forudsætninger I det følgende går vi ud fra at brugervalideringen skal kunne fungere sammen med et itsystem baseret på en trelags serviceorienteret arkitektur, hvor datalaget, servicelaget og præsentationslaget holdes adskilte. Dette er i tråd med anbefalingerne for DDB 1 og det begyndende arbejde på et nationalt bibliotekssystem i KOMBIT-regi 2. Den tredelte serviceorienterede struktur sikrer, at enkeltdele kan udskiftes uden at det påvirker andre dele af systemet. I forhold til brugervalidering betyder det, at man teoretisk kan operere med mange forskellige typer af brugervalidering. Udfordringen er så, at få de forskellige systemer til at tale sammen i en sådan grad, at den forretningsmæssige model understøttes. Typer af autentificering og autorisation Der eksisterer allerede en række måder, hvorpå brugerautentificeringen kan foretages. Overordnet kan de deles i to typer: Autentificering på brugerrettigheder (automatisk eller manuel) Autentificering på IP-adresse. 1 Læs mere på: 2 Læs mere på 8
9 Brugerrettighedsbaseret Autentificering på brugerrettigheder kan foregå automatisk ved, at der foretages et opslag eksempelvis i et brugerregister. Et eksempel på dette er netmusik-autentificeringen, som mange folkebiblioteker bruger til at også at få foretaget autentificering og autorisation i forbindelse med brugen af andre online ressourcer. Her foretages et tjek på, dels om låneren findes, dels om vedkommende er hjemmehørende i kommunen. Dette skyldes, at folkebibliotekerne oftest afregner per indbyggertal, og derfor kun har lov til at give adgang til egne borgere. Opslaget laves på baggrund af, at brugeren kommer ind via enten en tilpasset URL eller en proxy-service, der medsender oplysninger om brugerens tilhørsforhold. Et manuelt tjek af brugerrettigheder vil være bundet op på indtastning af brugernavn og password. Dette vil ofte være et fælles brugernavn og password for eksempelvis en hel institutions brugere. Tidsskriftsabonnementer, der også giver adgang til den digitale udgave, vil ofte have den form (abb. nummer + password). IP-adressebaseret Autentificering på IP adresse foregår ved, at leverandørens system sættes op til at acceptere adgang fra en eller flere IP-adresser i den givne institution. Hvis brugeren går på en given ressource fra institutionens pc ere, foregår det direkte via en af de godkendte IP-adresser. Hvis brugeren sidder derhjemme, skal vedkommende tilgå ressourcen via eksempelvis institutionens hjemmeside, hvor et tilpasset link sikrer, at det er den rigtige IP-adresse, der sendes med. Eventuelt kobles med kald til en brugerdatabase, hvis der er behov for autorisation på individniveau (brugerid + password). Er dette ikke tilfældet, promptes brugeren slet ikke i forbindelse med tilgåelsen af ressourcen. Ren IP-autorisation kan derfor ses som den nemmeste adgangsmetode set ud fra en brugersynsvinkel. Nuværende situation i folkeskolen Pt. bruger de fleste folkeskoler og de fleste leverandører, der leverer digitale ydelser til folkeskolerne UNI-login, der drives af UNI C. UNI-login giver mulighed for at have et personligt login, der kobler til et system, hvor brugerens ændrede status over årene kan vedligeholdes. Dette er relevant i forhold til eksempelvis CLIO s produkter, der indeholder specifikt indhold, der kun er rettet mod lærere. Dette indhold skal kunne sorteres fra, hvis den, der logger på, ikke er lærer. Skolerne har ikke pt. noget incitament til at skifte fra UNI-login. UNI-login er kendt af brugere og leverandører, og opfylder deres behov. Nuværende situation i folkebiblioteket I folkebibliotekssektoren anvendes både IP-tjek (eksempelvis for InfoMedia) og autentificering og autorisation på brugerrettigheder, eksempelvis gennem netmusik-autentificeringen, hvor servicen spørger ned i det enkelte biblioteks lånerregister på baggrund af cpr-nummer og brugerens valg af hjemkommune. Bibliotekernes tjek knytter an til de eksisterende licensformer, hvor der primært betales per borger. Væsentligste kriterium er derfor, at man kan sortere udenbys brugere fra. Dette vil ikke være et relevant kriterium, hvis det lykkes at få forhandlet nationale aftaler på plads, men hvis adgangen skal være fælles for skolerne og folkebibliotekerne, vil det stadigvæk være en relevant sondring. 9
10 Forsknings- og uddannelsesbibliotekerne I forskningsbibliotekssektoren anvender en del institutioner WAYF, som er en service, der er støttet af Kulturstyrelsen. WAYF er en mellemtjeneste, der forbinder forskellige brugerregistre/institutioner med indholdsleverandørerne. Tanken i WAYF minder meget om tankerne bag borgerlicensen, nemlig at adgangen følger individet. I dette tilfælde er individet knyttet op på institutionen, der køber adgangen, så der er tale om Where Are You From?, ikke Who Are You. Systemet er derfor ikke så finmasket som UNI-login. Et nyt system Med henblik på det arbejde, der pt. foregår i KOMBIT-regi med en kravsspecifikation til udbud af et (potentielt) nationalt bibliotekssystem, vil det være oplagt at lægge sig efter samme tilgang, hvor der er stort fokus på snitflader til andre systemer, så data ikke behøver at ligge i bibliotekssystemet. Dette lægger op til en struktur, hvor håndteringen af borgerlicensen reelt forudsætter følgende elementer: Genkendelse af en ressource og dens adgangskrav Udvælgelse af det relevante system i tilfælde, hvor borgeren optræder i mere end én sammenhæng (eksempelvis: elev i folkeskolen + låner under 15 på folkebiblioteket ELLER låner over 15 på folkebiblioteket + studerende ved videregående uddannelse + lærervikar på folkeskole ELLER ) Match af adgangskrav på den enkelte ressource med brugerrettigheder fra det relevante system Kontering af den rigtige institution baseret på kombinationen bruger, brugerrettigheder, ressource. Meget af dette er omfattet af det skitserede ERMS i planerne for Danskernes Digitale Bibliotek. Skolerne er dog ikke tænkt med i dette scenarie. Kravsspecifikationen i KOMBIT-regi lægger - i følge Arbejdsgruppens oplysninger - op til, at al håndtering af adgang til digitalt materiale vil ligge andetsteds, rimeligvis i DDB. Derfor vil det være aktuelt at påvirke DDB til at indtænke både skoler og folkebiblioteker. Opsummering Håndteringen i praksis af brugerautentificering og brugerautorisation vil forudsætte enighed om, hvilke metoder, der skal anvendes. Dette gælder licenserne, men projektgruppen finder, at det på sigt vil få en endnu større betydning i takt med at mere materiale bliver tilgængeligt digitalt. Den tekniske opsætning afhænger af tre ting: Hvilke aftaler, der ligger mellem sektorerne og internt i sektorerne i forhold til økonomi Hvilke aftaler, der kan indgås med leverandørerne Hvad der er teknisk muligt Det er projektgruppens opfattelse, at det er de to første punkter, der vil være de vanskeligste, da teknologien til at styre adgangen allerede findes. 10
11 Konklusion Arbejdsgruppen anser det for væsentligt, at alle elever ideelt set skal stilles lige i forhold til en mindre fællesmængde af digitale læringsmidler, som skal kunne tilgås både fra skole og bibliotek. Og en optimal procedure ved oprettelse og tilmelding til denne service bør ske via kommunens hjemmeside, samtidig med eleverne meldes til skolegang. Samtidig vil fleksibel adgang være en nødvendighed, idet Arbejdsgruppen ser en langt mindre fællesmængde mellem folkebiblioteker og skoler end først antaget. På skoleområdet er der til eksempel en bevægelse mod, at købe adgang i korte periode for helt specifikke lærere og elever. Dette er noget, som nye produkter understøtter, og derfor vil man sikkert komme til at se mere af denne form for tilkøb. Arbejdsgruppen ser to scenarier som konklusion på gruppens opgave: Scenarie: Fælles platform En national aftale med muligheder for individuel adgang via digital borgerlicens til en fælles pulje af tilkøbte licenser vil sikre en mindre fælles platform, jf. det behov, der pt. lader til at være på skolerne. Platformen skal kunne tilgås både i skolen og på biblioteket via UNI-login eller CPR. Dette vil sikre mere ensartede vilkår for elever, der bruger aftalerne, når de arbejder med fælles projekter og opgaver på de enkelte skoler. Økonomien skaffes via kommunal betaling baseret på pris pr. indbygger. Aftalen kan eksempelvis administreres af Danskernes Digitale Bibliotek i samarbejde med UNI C. Folkebibliotekernes Licensgruppe har kontrakt på opgaven til og med Denne fællesmængde kan så suppleres af at skolerne og bibliotekets tilkøber yderligere licenser - vurderet ud fra lokale behov og økonomi. For skolernes vedkommende vil det endvidere kunne suppleres af de 500 mill. kroner, som er tilføjet skolernes økonomi på området. En national fællesmængde, som tilbydes alle skoler (og elever) skal ikke være for stor, men foreslås som løsning for at skabe fælles adgang - og dermed lige vilkår for alle elever. Den fælles platform fordrer at folkeskolen og bibliotekerne er parate til at afgive suverænitet i valget, og at det styrende organ for udvælgelse og indkøb har repræsentation fra begge sektorer. Scenarie: Differentiering Ud fra andre præmisser vil en anbefaling også være, at det vil give bedre mening at se på fælles adgang inden for sektorerne separat, og så koordinere tilbuddene i de enkelte kommuner ud fra, hvad der giver mening lokalt. Hvis man fra det offentliges side ønsker at sætte et minimum i forhold til adgang, vil det være rigtig svært at afgrænse det, når det både skal være i forhold til kommunernes forskellige behov i henholdsvis skoler og på folkebiblioteket. Her ville vi kunne lægge os op ad anbefalingerne fra Digital overbygning -rapporten, og det ville så være oplagt, at man lavede et lignende projekt på skoleområdet, så der kan blive skabt en bedre forståelse af, hvilke behov folkeskolen nationalt set har, og hvor man- 11
12 ge af disse, der kan opfyldes ved en eller form for centralisering, eventuelt kun på kommunalt plan. Så længe skolerne ikke er en del af Danskernes Digitale Bibliotek vil det - så vidt vi kan se - i praksis blive svært at administrere den fælles adgang i forhold til økonomi. Udfordringen i forhold til brugerstyring adresseres muligvis også i DDB-regi. Den vil også være meget relevant her, da elever og lærere kan stå med to sæt af adgange (borger + elev eller lærer), der skal kunne håndteres i forhold til de digitale ressourcer på tværs af eksempelvis folkebibliotekernes nuværende systemer (på sigt DDB) og UNI-login. Alternativt skal PLC-medarbejderne tænkes ind her. De skal i hvert fald spille en væsentlig rolle i udvælgelsen gerne i samarbejde med folkebibliotekerne. Landsdækkende konference For at afklare og uddybe de scenerarier, som vil kunne pege på en ny horisont for adgangen via digital borgerlicens foreslår Arbejdsgruppen, at der arrangeres en landsdækkende tværsektoriel konference med deltagelse af skole- og børne/unge-chefer, UNI-C, WAYF, politikere samt repræsentanter fra relevante ministerier, KL og Kulturstyrelsen og interesseorganisationer, ex. Danmarks Biblioteksforening samt selvfølgelig leverandørsiden. Arbejdsgruppen stiller gerne sin viden til rådighed i planlægningen af denne konference, men anbefaler, at det er Kulturstyrelsen (og eventuelt Ministeriet for Børn og Undervisning), der er afsendere på initiativet. 12
13 Bibliotekernes LicensGruppe Folkebliotekerne individuelt Skoda Folkeskolerne individuelt Bilag 1 Projekt Digital Borgerlicens Oversigt over fælles licenser anskaffet i folkebiblioteker og folkeskoler Produkter Infomedia x x Faktalink x x Forfatterweb x x Litteraturtolkninger x x Filmstriben x x Student Resources in Context x x Britannica x x Experian KOB x x * Danske-Dyr x x * Verdens-Dyr x x * Danskhistorie.dk x x * Religionsfaget.dk x x * Samfundsfaget.dk x x * Naturfagspakken x x Gyldendals Onlineordbøger x x * Ved stjerneafmærkede produkter kan der kun tegnes abonnement på enten en folkebiblioteks- eller folkeskoleudgave Kommentarer til de enkelte kolonner: Bibliotekernes LicensGruppe Listen angiver de licenser, der er forhandlet centralt for alle folkebiblioteker via LicensGruppen. Individuel stillingtagen i de enkelte biblioteker. Kun for folkebiblioteker. Med hensyn til Experian KOB er der forskellige udgaver i folkebiblioteker og folkeskoler. Folkebibliotekerne individuelt Listen angiver de licenser, der er forhandlet individuelt med Dansk BiblioteksCenter. Skoda Forhandlet centralt af Skoda. Kun for folkeskoler. Folkeskolernes individuelt Forhandlet individuelt af folkeskolerne. Øvrige kommentarer Ved Filmstriben samt de stjerneafmærkede licenser kan vælges med og uden fjernadgang med forskellige priser. 13
14 Status på konkrete produkter: Clio Online Produkter og udbredelse: Historiefaget.dk (Tidligere med titel: Danskhistorie.dk): anskaffet i 38 biblioteker (heraf 33 med fjernadgang) og xx-antal skoler. Samfundsfaget.dk anskaffet i 19 biblioteker (alle med fjernadgang) og xx-antal skoler. Religionsfaget.dk anskaffet i 13 biblioteker (alle med fjernadgang) og xx-antal skoler. Der eksisterer to forskellige udgaver: en biblioteksudgave, hvor det pædagogiske indhold er fjernet og en skoleudgave målrettet folkeskolen. Folkebibliotekerne har desuden mulighed for at tegne abonnement med eller uden fjernadgang. For at få fjernadgang via folkebibliotekerne skal biblioteket i den pågældende kommune have tegnet abonnement, brugeren skal være bosiddende i kommunen, være indmeldt på biblioteket og have en pin-kode. Naturfagspakken (Biologifaget.dk, FysikKemifaget.dk, Geografifaget.dk og Matematikfessor.dk) Anskaffet i 13 biblioteker desuden har 1 bibliotek abonnement på Matematikfessor.dk. Abonnementet kan kun tegnes med fjernadgang. xx-antal skoler. Condidact Produkter og udbredelse: Danske-dyr.dk anskaffet i 69 biblioteker (heraf 59 med fjernadgang) og xx-antal skoler. Verdens-dyr.dk anskaffet i 69 biblioteker (heraf 59 med fjernadgang) og xx-antal skoler. Ligesom produkter fra Clio Online findes både en biblioteksudgave, hvor det pædagogiske indhold er fjernet og en udgave målrettet folkeskolerne. Folkebibliotekerne kan vælge abonnement med eller uden fjernadgang. Dansk BiblioteksCenter (DBC) Produkter og udbredelse: Faktalink (fjernadgang) anskaffet i 97 biblioteker og xx-antal skoler. Forfatterweb (fjernadgang) anskaffet i 97 biblioteker og xx-antal skoler. Litteraturtolkninger (kun adgang via netpunkt.dk) anskaffet i 97 biblioteker. For folkeskolernes vedkommende indgår Faktalink, Forfatterweb og Litteraturtolkninger i abonnementet på Skoda, mens abonnement på Filmstriben tegnes separat. Filmstriben anskaffet i 97 biblioteker (heraf 95 med fjernadgang). Folkebibliotekerne har mulighed for at tegne abonnement med og uden fjernadgang. Lån film fra Biblioteket indeholder ca. 230 flere film end abonnementet Se Film på Biblioteket. For folkeskolernes vedkommende kan filmene kan både vises på undervisningsstedet og via UNI-login fra undervisers og elevers egen pc uden for undervisningsstedet. 14
15 Gyldendals Onlineordbøger Produkter og udbredelse: Folkebibliotekerne kan vælge mellem to pakker. Anskaffet i 67 biblioteker heraf har 22 biblioteker købt den store pakke. Folkeskolerne:??. Skolernes Databaseservice Skoda Følgende produkter i Skoda er også anskaffet i folkebibliotekerne. Infomedia (kun adgang fra bibliotekernes PC er) anskaffet i 97 biblioteker. Student Resources in Context (fjernadgang) anskaffet i 20 biblioteker. Britannica (fjernadgang) anskaffet i 28 biblioteker. Folkebibliotekerne har adgang til to versioner: Academic Edition og Public Library Edition, mens folkeskolerne har adgang til School Edition. Experian Kob. Indeholder samme data som WebDirect, men Skoda-udgaven har ikke mulighed for eksport af data. 15
Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen
Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret
Læs mereReferat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 4. november 2013, kl. 10.00-14.00 i Kulturstyrelsen. Mødelokale 8.
Referat 12. November 2013 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 4. november 2013, kl. 10.00-14.00 i Kulturstyrelsen. Mødelokale 8. Deltagere: Rolf Hapel, Bente Nielsen, Bodil Have, Jakob
Læs mereIntroduktion til UNI-Login for udbydere
Introduktion til UNI-Login for udbydere Introduktion til UNI-Login for udbydere Styrelsen for It og Læring Læsevejledning Følgende ikoner benyttes i vejledningen Link til yderligere information Indhold
Læs mereAnsøgningsportalen. Loginvejledning, tips og hjælp
Ansøgningsportalen. Loginvejledning, tips og hjælp Denne vejledning er en hjælp til dig, der skal søge ind på IT-Universitetets kandidatuddannelser. Ansøgning om optagelse foregår digitalt via Ansøgningsportalen.
Læs mereSøgetips til lærerstuderende UC Sjælland Bibliotekerne
Søgetips til lærerstuderende UC Sjælland Bibliotekerne UC Sjælland Bibliotekerne 03.11.2015/pvn Side 1 Hvilke baser kan jeg vælge? ARTESIS: (se mere side 3) Dette er UC Sjællands egen søgebase, der indeholder
Læs mereVEJE TIL VIDEN VIDEN
VEJE TIL VIDEN VEJE TIL VIDEN DBC producerer metadata og udvikler den nationale it-infrastruktur til bibliotekerne, så borgerne let finder den information, de søger og bliver præsenteret for den på en
Læs mereRammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019
Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed
Læs mereNR. 87 UNI-Login via LUDUS Web DEN 11. MARTS 2013
NR. 87 UNI-Login via LUDUS Web DEN 11. MARTS 2013 Adgang til LUDUS Web via UNI Login Opsætning i LUDUS og LUDUS Web Kørslen Indsend brugeroplysninger til UNI Login i LUDUS Web Hent UNI Login oplysninger
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereSådan vedligeholder du UNI Login med data fra KMD Elev
Sådan vedligeholder du UNI Login med data fra KMD Elev 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Importer brugerdata... 4 2.1 Automatisk import... 4 2.2 Manuel import... 5 3 Når du har importeret, sker der følgende...
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereBilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken
Danskernes Digitale Bibliotek Juli 2013 Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken DDB Basispakken består af ydelser, der bygger videre på DanBib og bibliotek.dk infrastrukturkomplekset og skaber
Læs mereBliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014
Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014 hvorfor DDB? hvad er DDB? økonomi organisation centralbibliotekernes rolle licenser, netbiblioteker og apps CMS hvorfor DDB? fælles udviklingskraft og udviklingsmiljø
Læs mereUNI Login brugeradministration
UNI Login brugeradministration - administration via central import 2. udgave, september 2010 UNI C 2010 Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf: 35 87 88 89 1 Hvem kan bruge denne vejledning?... 2 1.1 Hvordan
Læs mereAutencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0.
Side 1 af 12 19. september 2008 Autencitetssikring Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning Version 1.0. Denne vejledning introducerer problemstillingen omkring
Læs mereJeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!
Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Lær at søge smart! Sådan finder du din litteratur Informationssøgningen til din opgave
Læs mereAalborg Bibliotekerne - status på digitale medier.
Punkt 14. Aalborg Bibliotekerne - status på digitale medier. 2013-48503. Skole- og Kulturforvaltningen fremsender til Skole- og Kulturudvalgets orientering, status på Aalborg Bibliotekernes digitale medier.
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereQuick guide - WISEflow
Quick guide WISEflow 1.4.0 // 2015 05 04 1 Quick guide - WISEflow 1. Introduktion 2. Opret brugere a) Tilføj flere brugere (Licensadmin) b) Tilføj en enkelt bruger (Licensadmin) c) Log in meddelelse til
Læs mereHøring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.
Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af
Læs mere2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670
Den Europæiske Union Offentliggørelse af Supplement til Den Europæiske Unions Tidende 2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Mailadresse: ojs@publications.europa.eu Oplysninger
Læs mereBrugervejledning @venbuild Light
HÅNDBOG FOR SYSTEMADMINISTRATOR/REDAKTØR Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE OM @VENBUILD LIGHT... 3 ADGANG... 3 OVERSIGT OVER LÆRINGSOBJEKTER... 4 NAVIGATION... 5 OVERSIGT OVER VARIANTER... 5 OVERSIGT OVER EGNE
Læs mereKoordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015
1 Den digitale udvikling skaber nye rammer og muligheder, men også udfordringer for bibliotekernes formidling til tweens og børnefamilier. Børnene er digitale indfødte og stiller derfor naturligt store
Læs merePå nettet via bibliotek.dk
Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk April 2011 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 3 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 5 Adgang til Materialevurderinger
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkovbrynet skole Digitale læremidler Fordelt på fag 07-01 2016
Skovbrynet skole Digitale læremidler Fordelt på fag 07-01 2016 Fag Portal Sub-Portal Klasse Forlag Dansk idansk Indskoling Denførstelæsning.dk Skriv og Læs Pro Superbog.dk 0.-2. klasse da 78965670 idansk
Læs mereI dette nyhedsbrev NYHEDER VEDR. LUDUS SUNDHED. Individbaseret undervisning
Nr. 8 - november 2006 NYHEDER VEDR. LUDUS SUNDHED I dette nyhedsbrev 1.14.0 seminar Individbaseret undervisning Aktivitetsopgørelse Officielle koder AMU (Arbejdsmarkedsuddannelse) Nye kommuneoplysninger
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs merePræsentation d. 4. september CFU Nordjylland
KMD Education DIAS 1 Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland Bring digitaliseringen i spil i forberedelsen, i undervisningen og i læringen og giv skole- og forvaltningsledelsen et solidt udgangspunkt
Læs mereBibliotek.dk som lokal grænseflade notat
Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Dette notat skal beskrive løsningsmodeller for bibliotek.dk som lokal grænseflade som opfølgning på det notat som blev lavet i 2007 1 og på den workshop som blev
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereUNI Login. For udbydere af online læremidler. Ole Windeløv, Steen Lindén og Kristian Johnsen UNI C. 26-02-2013 Side 1
UNI Login For udbydere af online læremidler Ole Windeløv, Steen Lindén og Kristian Johnsen UNI C Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer 26-02-2013 Side 1 Program 13.00-14.00 Velkomst og info
Læs merePLANLÆG, SAMMENSÆT OG DEL UNDERVISNINGSMATERIALE. Fremtidens løsning til distribution af digitalt undervisningsmateriale
PLANLÆG, SAMMENSÆT OG DEL UNDERVISNINGSMATERIALE Fremtidens løsning til distribution af digitalt undervisningsmateriale DE VIGTIGSTE SPØRGSMÅL INDEN VI STARTER HVAD ER ET FORLØB I MEEBOOK? Et forløb er
Læs mereBrugervejledning til DHF's onlinesystem
Brugervejledning til DHF's onlinesystem Indholdsfortegnelse Oprette ny bruger 2 Login 4 Oprettelse af arrangement 5 Rettelse af arrangementsdata 7 Tilmelding på lukket liste 8 Deltagerliste 13 Ændre deltagerdata
Læs mereMatematik, maskiner og metadata
MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer
Læs mereNavision i undervisningen
Navision i undervisningen Side 1 af 8 Indhold Indledning...3 Eleverne...3 Skolemæssige forudsætninger...3 Elevernes alder...3 Arbejdserfaring...3 IT forudsætninger...3 IT på grundforløbet...4 Hvornår vi
Læs mereFolkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014
Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag
Læs mereTabulex Daginstitution Børn
Tabulex Daginstitution Børn Vejledning til administratorer 4. september 2015 Side 1 af 16 Indhold Indledning... 3 Hvad er Tabulex Børn?... 3 Hvordan logger man på?... 3 Administrator-delen... 4 1. Afd./grupper...
Læs mereBørneIntra-træf d. 23-24. maj 2012
BørneIntra-træf d. 23-24. maj 2012 Kort gennemgang af planerne for de kommende versioner V. Ole Windeløv, Produktchef for Videndelingsystemer Hvordan ser vi markedet og udviklingen BørneIntra er i dag
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSygebesøg i Region Sjælland
Sygebesøg i Region Sjælland Del II Modeller & tiltag i forhold til sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Baggrund for analyse og
Læs mereDen digitale Skoleforvaltning
Den digitale Skoleforvaltning Forvaltningsledelsen i Skoleforvaltningen har godkendt, der udarbejdes kommissorium for projektgruppe til opdere og samle Skoleforvaltningens stregier for arbejde med it i
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDigitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration
Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration JUNI 2003 1 Titel: Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereDUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)
Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mere9. Obligatorisk indberetningsordning
9. Obligatorisk indberetningsordning Alle almenvelgørende foreninger, stiftelser og institutioner, der er godkendt til at modtage gaver eller ydelser med fradragsret fra giveren, skal indberette gave-
Læs mereSØG Funktionalitet Beskrivelse Servicekald Leverance Noter Projekt
SPECIFIKATION FOR PALLENEXT 21. december 2015, AFB Deadlines Mobil Søg og Alpha: 27. jun 2015 Beta: 10. sep 2015 0.5: 23. okt 2015 0.7: 20. nov 2015 Herefter releases for PN_0.9: 10. april 2016: Gruppefunktionalitet,
Læs mereGodkendelse: Udbud - Elektronisk nøglesystem
Punkt 5. Godkendelse: Udbud - Elektronisk nøglesystem 2015-041331 Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at godkender at et udbud vedrørende elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald kommer
Læs mereBilag 1 - Opgavebeskrivelse
J.nr.: 7509468 AEI/LYFO Bilag 1 - Opgavebeskrivelse 1. BAGGRUND 1.1 Om DEFF IV Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) er ejet af et konsortium bestående af Ministeriet for Forskning,
Læs mereTid og sted: Fredag den 28. juni
Kommunaludvalget 2012-13 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 141 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd Y Tid og sted: Fredag den
Læs mereHjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark
Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har
Læs mereHøring - indkøb af lokalebookingsystem
Høring - indkøb af lokalebookingsystem Favrskov Kommune skal som følge af lovkrav indkøbe et nyt lokalebookingssystem. Favrskov Kommune peger på BRND Booking, som det nye system. Dette høringsmateriale
Læs mereDialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING
Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad
Læs mereIntroduktion til Digital Post. Februar 2016
Introduktion til Digital Post Februar 2016 Hvem skal læse dokumentet? Vejledningen er relevant for dig, hvis du har brug for en introduktion til Administrationsportalen i Digital Post og hvad der skal
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereFAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 3-2014. fra det offentlige til. Opdateret 3-11-2014 FAKTAARK
FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 3-2014 Opdateret 3-11-2014 Indholdsfortegnelse DIGITAL POST FRA DET OFFENTLIGE... 3 Lov om Digital Post i 2014... 3 Automatisk tilmelding...
Læs mereBagerst i vejledningen findes kontaktoplysninger. Bilag 1 til vejledningen uddyber tildelingskriterierne for 2012.
Den 20. juni 2012 Vejledning til tilskud fra puljen til digitale læremidler Der er afsat en central pulje til støtte af kommunernes indkøb af digitale læremidler i forbindelse med satsningen på øget anvendelse
Læs mereNotat. Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere 27.06.2012 JL
Notat Vedrørende: Skrevet af: Introdansk beskrivelse af fastlagte krav til indberetning af statistikoplysninger fra udbydere Jesper Lund Version: 1.4: rev. af Ankestyrelsen, januar 2014 27.06.2012 JL I
Læs mereBehandling af FTU-ansøgere fra Optagelse.dk Senest opdateret maj 2016 af STIL/Mette Fogh Kolmos version 9.1.
Behandling af FTU-ansøgere fra Optagelse.dk Senest opdateret maj 2016 af STIL/Mette Fogh Kolmos version 9.1. Generelt Optagelse.dk er portalen for administration af ansøgninger til ungdomsuddannelser i
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereEmne Status på det kanalstrategiske arbejde i Socialforvaltningen Socialudvalget Kopi til Erik Kaastrup-Hansen Aarhus Kommune
Notat Emne Status på det kanalstrategiske arbejde i Socialforvaltningen Til Socialudvalget Kopi til Erik Kaastrup-Hansen Aarhus Kommune Den 2. april 2013 Resumé Dette notat gør status på Socialforvaltningens
Læs mereAdministration af UNI-Login i forbindelse med Biblo
Administration af UNI-Login i forbindelse med Biblo Alle børn og børnebibliotekarer skal bruge det landsdækkende UNI-Login for at oprette en profil på www.biblo.dk. Langt de fleste skolebørn i DK har fra
Læs mereOplæg på temadag om e-bøger. Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010. Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København
E-bøger og library bypass Oplæg på temadag om e-bøger Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010 Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København Dagens ret Projektet: Deltagere Mål Arbejdet Fem
Læs mereRUTruteplanlægningsvejledning. Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling 2015
RUTruteplanlægningsvejledning Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling 2015 Indhold 1. Introduktion til RUT... 2 1.1 Om vejledningen... 2 2. Log på RUT... 4 3. Sådan planlægger du ruter... 6 4. Sådan finder
Læs mere1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Læs mereBibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.
Vejledning til årsregnskab og resultatrapport 2014 1. Grundlag Kulturstyrelsen har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed med seks centralbibliotekskommuner
Læs mereBesvarelse på spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til. Den 21. januar 2013.
Emne Til Kopi til Besvarelse på spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Styreforms- og strukturudvalget Den 21. januar 2013 Resume I sommeren 2012 fremsatte Venstre et forslag om ét biblioteksvæsen
Læs mereSkoleindskrivning. Vejledning til forældre vedr. KMD Skoleindskrivning
Skoleindskrivning Vejledning til forældre vedr. KMD Skoleindskrivning Log på Skoleindskrivning Kun forældre, hvor barnet samtidig er tillmeldt folkeregistret, kan indskrive deres barn via KMD Skoleindskrivning.
Læs mereDigitale medier på Aalborg Bibliotekerne.
Punkt 9. Digitale medier på Aalborg Bibliotekerne. 2012-23502. Skole- og Kulturforvaltningen fremsender til Skole- og Kulturudvalgets drøftelse sagsfremstilling vedr. digitale medier på Aalborg Bibliotekerne.
Læs mereUnge ordblinde i hele landet
Unge ordblinde i hele landet Udgangspunkt På Nota oplever man i disse år en meget stor tilgang af unge ordblinde. Problemet er, at de meldes ind, men i mange tilfælde forbliver inaktive. Folkebibliotekerne
Læs mereTiden er nu kommet til den tredje måling i undersøgelsen Inklusionspanelet.
TEL +45 3348 0800 FAX +45 MFH@SFI.DK WWW.SFI.DK 27. APRIL 2015 KÆRE KLASSELÆRER Tiden er nu kommet til den tredje måling i undersøgelsen Inklusionspanelet. Du modtager dette brev, fordi skolelederen på
Læs mereInstagrammanual til frivillige i Mødrehjælpen
15. marts 2016 Instagrammanual til frivillige i Mødrehjælpen Indhold 1. Hvad kan man anvende Instagram til?... 2 2. Sådan oprettes en profil på Instagram... 2 3. Valg af brugernavn... 2 4. Valg af profilnavn...
Læs mereTEMAMØDE FSU d. 12.06.2015
TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen
Læs mereLÆR AT SØGE EFFEKTIVT!
LÆR AT SØGE EFFEKTIVT! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes
Læs mereNetprøver.dk. Brugervejledning til Eksamensansvarlige
Netprøver.dk Brugervejledning til Eksamensansvarlige 11. marts 2016 Indhold 1 Introduktion... 3 2 Forberedelser før prøvedagen... 4 2.1 Sådan logger du på www.netprøver.dk... 4 2.2 Sådan godkender du indlæsninger
Læs mereOftest stillede spørgsmål
Oftest stillede spørgsmål Her finder du svaret på nogle væsentlige spørgsmål vedrørede brugen af Historiefaget.dk. Tekniske spørgsmål Elevernes navne stemmer ikke overens med deres eget Der kan være to
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter
Læs mereVejledning til forældre vedr. KMD Skoleindskrivning
Vejledning til forældre vedr. KMD Skoleindskrivning Log på Skoleindskrivning Kun samboende forældre kan indskrive børn via KMD Skoleindskrivning. Dvs. det er kun den forælder, som bor med barnet, der kan
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereEffektiv Jobsøgning. Frederik Iuel DJØFs Karriere- og Kompetencecenter
Effektiv Jobsøgning Frederik Iuel DJØFs Karriere- og Kompetencecenter Dagens program... Dagens Program CV et Hvordan vinkler du din baggrund til at besvare virksomhedens krav? Ansøgningen Hvad kan du tilbyde
Læs mereKommunale integrationsløsninger i SkoleIntra v/ Ole Windeløv
Kommunale integrationsløsninger i SkoleIntra v/ Ole Windeløv Kommunale integrationsløsninger Elevplaner og andet til ESDH systemer Daginstitutioner på SkoleIntra Varmestyrings- og booking systemer Advisering
Læs mereVejledning til centralbibliotekernes årsregnskab og resultatrapport 2015
Vejledning til centralbibliotekernes årsregnskab og resultatrapport 2015 1. Grundlag Slots- og Kulturstyrelsen har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed
Læs mereUdbud.dk Brugervejledning til leverandører
Udbud.dk Brugervejledning til leverandører Vejledning til at anvende Udbud.dk Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET OPBYGNING AF UDBUD.DK... 4 2.1 FORSIDE OG NAVIGATION... 4
Læs mereNYHEDSBREV FÆLLES SERVICEMÅL. Fælles servicemål på miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager FOR BYGGERI OG MILJØ I KOMMUNERNE
FÆLLES SERVICEMÅL FOR BYGGERI OG MILJØ I KOMMUNERNE NYHEDSBREV Fælles servicemål på miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager Dette er første nyhedsbrev i rækken en månedlig opdatering på, hvad
Læs mereForslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015
½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur
Læs mereEmne Sidst opdateret 23-08-2010/version 1. 1/Steen Eske Christensen
Emne Sidst opdateret 23-08-2010/version 1. 1/Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Behandlede emner Vejledningen består af 3 dele, som kan læses hver for sig. Du kan derfor
Læs mereBrugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse
- 1 Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse...1 Indledning...1 Formål...1 Beskrivelse...1 Basale krav til det bibliotek/website
Læs mereGuide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler
Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør
Læs mereProduktbeskrivelse for. Min-log service på NSP
Produktbeskrivelse for service på NSP Sundheds professionel Borger Fagsystem / Serviceudbyder Sundhed.dk 1 2 3 (Registreringsservice) (Konsolideringsservice) (Udtræksservice) Indeks Database (oprydning)
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereBrug af Archive-funktion i SportIdent (baseret på version 10.3 af SI-programmerne)
Brug af Archive-funktion i SportIdent (baseret på version 10.3 af SI-programmerne) Formål: Ved at anvende arkiv-funktionen kan arrangørerne ved et træningsløb uden tilmeldinger eller ved åbne baner hurtigt
Læs mereEvaluering af kontrakt for Biblioteket, 2013-2014
Evaluering af kontrakt for Biblioteket, 2013-2014 Digitalisering og borgernes IT - kompetencer A1 Aktive digitale borgere A.1.1 Central indsats. Styrke og vedligeholde det tværfaglige samarbejde med Borgerservice
Læs mereVejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen Efteråret 2016 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke
Læs mereSammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)
Sekretariat for rammeaftaler, august 2014 Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Resumé: På baggrund af temadagens drøftelser og kommunernes besvarelse af
Læs mere