Ulovligt Byggeri Kapitel 4.1

Transkript

1 1 Ulovligt byggeri Kapitel 4.1. Ulovligt Byggeri Kapitel 4.1 Det offentlige har via Folketinget magten til at lave love som landets borger skal overholde. Det bringer os så videre til det kommunale system. Det er kommunen som har myndigheden her og det er også kommunen som pligten til at påse, at landets regler overholdes når vi her taler om byggeri. Den lokale kommune har som udgangspunkt et byråd som udstikker de rammer - som kommunen hviler på. Byrådet; altså kommunalbestyrelsen består af de folkevalgte lokalpolitikker som vi vælger hvert fjerde år. Den demokratiske styringskæde i Kommunalbestyrelsen Det er de folkevalgte, der bærer det politiske ansvar over for borgerne. De ansatte i forvaltningen løser opgaverne i dagligdagen, efter delegation. (herom senere). Det er således op til en lokalpolitik at tage et ansvar. Hvis de lokale politikker ikke tager et ansvar - signalere de - at de ikke styrer kommunen. Ligesom det politiske ansvar ikke kan delegeres til de ansatte, kan det heller ikke udliciteres til private virksomheder ii. Dvs. at det er politikkernes ansvar - at bl.a. de offentretlige regler overholdes af Kolonihaveforbundet for Danmark når kommunen udlejere arealer ud til kolonihaveformål. ( det som politikkerne har krævet, har de ansvaret for, hvad enten arbejdet udføres i kommunens eget regi eller i andet regi). Omvendt er det ikke op til den enkelte politikker, at udføre opgaverne selv - hvorfor han (kommunalbestyrelsen) delegere dette til de ansatte. Delegation betyder, at en overordet, f. eks. Kommunalbestyrelsen eller et udvalg, overlader handlefrihed og beslutningskompetence til medarbejderne. At delegere til medarbejdere betyder, at de ansatte skal træffe beslutninger på kommunalbestyrelsens vegne.(note 2 s.295). Kommunalbestyrelsen har ikke lovgivningsmagt. Dvs. at kommunes politikker ikke kan træffe en beslutning om, at Kolonihaveforbundet for Danmark kan overtage en myndighedsopgave ved selv at føre tilsyn med byggeri. Kommunen er ikke som Kolonihaveforbundet en forening som dens borger kan melde sig ind og ud af. Kommunens borger har rettigheder og pligter.

2 2 Ulovligt byggeri Kapitel 4.1. Berettige forventninger Tilsyn Har en lokalpolitik pligt KL skriver Politik handler om at vælge mellem forskellige muligheder, at tilgodese nogle interesser og nedpriotere andre. Hvad sker der hvis ikke der skrides ind? Herom senere. Det er ikke nødvendigt, at politikkerne selv har faglig viden om de spørgsmål, de tager stilling til. Kommunalpolitikerne skal ikke være sagsbehandler. Det er embedsmændenes opgave at forberede sagerne og føre beslutningerne ud i livet. Politikkerne har således et valgt når de skal træffe en beslutning om noget er godt og skidt, retfærdigt og uretfærdigt, nødvendigt og unødvendigt men hvis ikke han træffer et valgt - kan de enkelte kolonister få det indryk at når ikke politikeren reagere - så indretter man sig efter det som kaldes berettige forventninger iii. Det kan således få den konsekvens - at byggereglerne i en haveforening dermed overlades til sig og på sigt, vil det få den konsekvens - at man ikke kan lovliggøre ulovligheden. (her om senere). Det er kommunen som er forvaltningsmyndighed. Dvs. at den offelige forvaltning er undergivet legalitetsprincippet, som indebær, at myndigheden ikke må handle i strid med loven og den skal have hjemmel for hvad de foretager sig i kommunen. Det er således kommunen der føre tilsyn med at loven holdes. At kommunen fører tilsyn, indebærer normalt en vis overvågning på kommunens eget initiativ - typisk, at ansatte i den pågældende forvaltning tid til anden tager på besigtigelse eller på anden måde kontrollere, om givne regler overholdes. Både medarbejder og politikkere kan også tilfældigt opdage lovovertrædelser inden for kommunens opgavefelt, og så må de reagere.(note 2 s.145)

3 3 Ulovligt byggeri Kapitel 4.1. Kommunernes landsorganisation har på deres hjemmeside beskrevet emnet Har kommunalbestyrelsesmedlemmer pligt eller ret til at reagere ved mistanke/viden om borgeres ulovlige forhold? 1. Indledning KL modtager ind imellem henvendelser fra kommuner, der rejser forskellige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsesmedlemmers pligt eller ret til at reagere, når disse som privatpersoner får en viden eller en mistanke om, at en borger begår et ulovligt forhold. En række spørgsmål går tillige på, om der i visse tilfælde kan opstå en (retlig) handlepligt, hvis borgmesteren eller fx en udvalgsformand i denne egenskab (som repræsentant for kommunen) modtager oplysninger om, at en borger begår et ulovligt forhold. De følgende afsnit 2 og 3 anskuer spørgsmålene om pligt og ret under en rent retlig synsvinkel. I afsnit 4 anføres der nogle mere generelle synspunkter om, hvordan byrådsmedlemmer typisk kan eller bør forholde sig i de pågældende situationer. Disse bygger ikke på retsregler men på vejledende normer af mere moralsk karakter baseret på hensynet til at bevare respekten for kommunestyret og kommunalpolitikerne. I afsnit 5 ses der på spørgsmålet, om der i visse tilfælde kan opstå en (retlig) handlepligt, hvis borgmesteren eller fx en udvalgsformand i denne egenskab (som repræsentant for kommunen) modtager oplysninger som beskrevet. 2. Hvornår er der retlig pligt til information af kommunen? En informationspligt må forudsætte udtrykkelig lovhjemmel. Et eksempel herpå er reglen i socialservicelovens  36 om indberetning til kommunen i situationer, hvor det må antages, at børn og unge udsættes for vanrøgt. 3. Må kommunalbestyrelsesmedlemmer, der som privatpersoner får viden eller mistanke om ulovligheder, videregive oplysninger herom til andre? Helt generelt må dette spørgsmål besvares bekræftende. Adgangen er end ikke begrænset af reglerne om tavshedspligt, da denne alene omfatter oplysninger, som de pågældende får i forbindelse med udøvelsen af deres hverv (som byrådsmedlemmer). Oplysningerne kan videregives til enhver, herunder borgmesteren, pågældendes byrådsgruppe eller andre enkeltpersoner. 4. Hvornår og på hvilken måde bør et byrådsmedlem reagere på viden eller mistanke om ulovligheder? Flere grunde kunne tale for, at politikeren som udgangspunkt bør videreformidle en konkret viden eller mistanke om, at en borger begår en ulovlighed, til kommunen, også når politikeren får sin viden som privatperson Hvis politikeren ikke reagerer på en ulovlighed fra borgerens side, kan borgeren få indtryk af, at det er i orden - at politikeren ser igennem fingre med ulovligheden, og det vil generelt være vanskeligt at opretholde borgerens respekt for det kommunale styre Ikke alle lovovertrædelser er lige alvorlige, men KL er som udgangspunkt af den opfattelse, at politikeren - hvis han som privatperson bliver opmærksom på en ulovlighed fra en borgers side, der ikke er af bagatelagtig karakter, og som han derfor mener, at der derfor bør reageres imod, først bør opfordre borgeren til snarest selv at bringe forholdet i orden.

4 4 Ulovligt byggeri Kapitel 4.1. Hvis dette ikke sker, bør han herefter underrette borgmesteren eller den udvalgsformand eller forvaltningschef, der er ansvarlig for området. Borgmesteren eller udvalgsformanden/forvaltningschefen bør herefter tage vare på, at forvaltningen tager de relevante initiativer i forholdet til borgeren, f. eks. partshøring af borgeren på baggrund af de modtagne oplysninger. 5. Kan der i visse tilfælde foreligge en egentlig retlig pligt for politikere til at reagere, når de får viden eller mistanke om ulovlige forhold? I modsætning til de under afsnit 4 beskrevne situationer er der her tale om viden, som de pågældende erhverver fx i deres egenskab af borgmester eller udvalgsformand m.v., idet den, der afgiver de pågældende informationer, direkte eller indirekte tilkendegiver, at informationerne afgives til de pågældende politikere i denne egenskab. Efter KL opfattelse følger det i denne situation af politikernes overordnede ansvar for at føre tilsyn med forholdene i kommunen og at forhindre/sanktionere ulovligheder på områder, som kommunen forvalter, at borgmesteren/udvalgsformanden og andre politikere ved kontakt til borgmesteren/forvaltningen har pligt til at videregive de modtagne informationer, i hvert fald i tilfælde, hvor disse ikke umiddelbart kan afvises som grundløse, men må give anledning til en begrundet mistanke om et ulovligt forhold. Der vil herefter kunne tages de nødvendige initiativer til opklaring eller lovliggørelse af forholdet, jævnfør ovenfor under afsnit 4. Lokalpolitikeren Vi ved endnu ikke resultat d.d. den om hvorvidt - en lokalpolitik kan drages til ansvar - for at se den anden vej i den konkrete sag fra Slagelse kommune. Vi ved nu, at Borgmesteren i Slagelse kommune fik forelagt min skrivelse hvor jeg skrev - at jeg havde på KL s hjemmeside set ovenstående om - hvorvidt en lokalpolitiker havde pligt til at gøre enten borgmesteren eller andre indenfor kommunen opmærksom på et ulovligt forhold. Vi ved nu at Lis Tribler svarede på min henvendelse som langt fra står i forhold til min overbevisning. Da denne sag nu skal undersøges af mine advokater vil jeg komme tilbage til denne sag senere.

5 5 Ulovligt byggeri Kapitel 4.1. i Oluf Jørgensen & Martin Basse Kommunalt folkestyre 2006 ii Se side 18 Oluf Jørgensen & Martin Basse Kommunalt folkestyre iii Søren Mørup side 135