Referat af netværksmøde d. 19. juni 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet

Transkript

1 Referat af netværksmøde d. 19. juni 2014 i Netværk om Effektmåling og Effektstyring på Integrationsområdet Tid og sted: kl. 10:00-15:00 i Ankestyrelsen, Amaliegade 25, 1256 København K, Mødelokale Eigtved Dagsorden: 1) Velkommen og kort præsentationsrunde 2) Regeringens integrationsbarometer: Nye tal om medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse 3) Odense Kommune: Kommunens Mangfoldighedsstrategi og processen omkring opstilling af mål 4) Københavns Kommune: Indsatser og kampagner med henblik på bekæmpelse af diskrimination 5) Institut for Menneskerettigheder: Resultater fra ny analyse om lige adgang til sundhed 6) Den nationale antidiskriminationsenhed fortæller om det igangværende arbejde og de fremtidige opgaver 7) Afrunding og input til næste netværksmøde Deltagere: Nille Bregenov-Pedersen, Ankestyrelsen. Kit Jørgensen, Helsingør Kommune. Birger Mortensen, KL. Mette Fenger, CABI. Anders Elmose Jørgensen, Aarhus Kommune. Stine Milling, CEPI. Peter Minor Nørbjerg, CEPI. Mette Agerskov Smith, Ankestyrelsen. Nadia Pedersen, Ankestyrelsen. Birgitte Marian Vinsten, Odense Kommune. Maria Sommer, Odense Kommune. Trine Dencker Christensen, Københavns Kommune. Eline Feldman, Københavns Kommune. Line Mehlsen Christiansen, Københavns Kommune. Line Vikkelsø Slot, Institut for Menneskerettigheder. Gurli Joensen, Aalborg Kommune. Ester Amdrup, Aalborg Kommune. Natalia Kjær, Ankestyrelsen. Morten C. Spies, Ankestyrelsen (EFA). Malene Damgaard, Ankestyrelsen (EFA). Nina Svanborg, Ankestyrelsen (EFA). Ad 1. Velkommen og kort præsentationsrunde Nille Bregenov-Pedersen bød velkommen og præsenterede Ankestyrelsen og Analyseenhedens arbejdsopgaver. Herefter var der en kort gennemgang af netværksmødets formål om øget fokus på effekt via gode eksempler fra kommunerne. Ad. 2. Regeringens integrationsbarometer: Nye tal om medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse Oplæg v. Natalia Kjær, Ankestyrelsen. Regeringens integrationsbarometer blev i marts måned opdateret på områderne; arbejde, uddannelse, forsørgelse og kriminalitet. Mange af opdateringerne viser en positiv udvikling på nær offentlig forsørgelse, hvor der har været en lille tilbagegang. Mål 1. Arbejde: Krisen har været en udfordring for beskæftigelsen. Udviklingen er uændret det er stadig en stor udfordring for indvandrere og efterkommere at få arbejde Mål 2. Uddannelse: Her ses blandt andet en stigning på 10 pct. point blandt andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der består 9. klasses afgangsprøve. Mål 3. Danskkundskaber: Der er ingen udvikling fra 2012 til 2013 ift. andelen, der består 9. klasses afgangsprøve i mundtlig dansk og retskrivning. Mål 4. Medborgerskab: Indikator 4.1viser, at andelen, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats, er stigende. Modsat viser indikator 4.2, at Side 1 af 6

2 andelen, der er medlem af en forening, er dalende. Samme udvikling gør sig dog også gældende for personer med dansk oprindelse. Mål 5. Ligebehandling: Her er udviklingen uændret andelen, der oplever diskrimination på baggrund af deres etniske baggrund, er den samme fra 2012 til 2013 Mål 6: Selvbestemmelse: Indikator 6.1 viser, at andelen, der oplever at få begrænset deres frihed og selvbestemmelse mht. valg af kæreste og ægtefælle, er faldet fra 26 pct. til 20 pct. fra 2012 til Dette fald gælder for kvinder. Indikator 6.2 viser ligeledes en positiv udvikling, da andelen, der oplever en begrænset frihed ift. valg af uddannelse og venner, er faldet fra 6 til 5 pct. Mål 7. Forsørgelse: Forsørgelsesgabet mellem personer med dansk oprindelse og indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er uændret fra 2012 til 2013, men steget fra 2011 til Mål 9. Kriminalitet: Viser en positiv udvikling idet andelen af indvandrer- og efterkommermænd, der er dømt for straffelovsovertrædelser, er faldet fra 6 til 5 pct. point fra 2012 til For hver af landets kommuner er der udarbejdet et samlet handout og faktaark, som viser nøgletal for integrationsområdet samt en oversigt over den lokale udvikling for de ni indikatorer. Handout og faktaark kan findes på integrationsbarometrets hjemmeside. En kommende ny funktion på integrationsbarometrets hjemmeside blev vist. Funktionen skal gøre det muligt at sammenligne udviklingen på barometrets indikatorer på tværs af kommunerne. Det er forventningen, at funktionen bliver klar til brug til efteråret. En ide til videre udvikling af barometret kunne desuden være at muliggøre benchmarking, hvor der kan tages højde for faktorer såsom køn og alder. Hvordan bliver barometret brugt? Odense: Spørgsmålstegn ved barometrets skelnen mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. I Odense Kommune arbejder man ikke med denne skelnen, og integrationsbarometeret er derfor ikke anvendeligt hos dem. KL: Forstår Odenses synspunkt og mener generelt, at man må gøre sig overvejelser om, hvordan man gør tallene op til barometret. Ankestyrelsen: Fra Ankestyrelsens side er man åben for input og opfordrer alle til at tage kontakt, hvis der er forslag eller ønsker om data. Herudover blev det diskuteret, hvordan integrationsbarometret kan bruges mere i kommunerne. En mulighed kunne være at inddrage barometret ift. ledelsesinformation. Det vurderes dog at blive mere oplagt på sigt, når man kan se en længere udvikling på de forskellige indikatorer. Ad. 3. Odense Kommune: Kommunens Mangfoldighedsstrategi og processen omkring opstilling af mål Oplæg v. Birgitte Marian Vinsten, Odense Kommune. I Odense har man lavet en revision af kommunens integrationsstrategi, der nu er blevet til en mangfoldighedsstrategi. I Odense Kommune er der ca borgere, hvoraf 14 % har en anden etnisk baggrund. Den nye mangfoldighedsstrategi er blandt andet baseret på en beskæftigelses- og vækststrategi. Odense Kommune kommer i de nærmeste år til at opleve et byggeboom, og i den forbindelse skal indvandrere og efterkommere kvalificeres til de fremtidige jobmuligheder og arbejdsmarkedsbehov. Generelt går det godt på uddannelsessiden i Odense Kommune. Der er flere efterkommere, der begynder på en videregående uddannelse, end personer med dansk oprindelse, men der er dog også flere, der falder fra. Af de årige er der 6,9 pct. med dansk oprindelse og 6,1 pct. efterkomme- Side 2 af 6

3 re, der ender med at gennemføre en videregående uddannelse. Det store frafald blandt efterkommere skal hovedsageligt findes hos mændene. Formålet med mangfoldighedsstrategien er at bringe Odenses mangfoldige borgerressourcer i spil som job- og vækstdriver. Vision: Odense er en mangfoldig storby i vækst Mangfoldighedstrategien Odenses mangfoldighedsstrategi er bygget op på tre sigtelinjer: 1: Kulturel mangfoldighed i et civilt samfund: Mangfoldighed styrker innovation og udvikling i samfundet. Der skal være tolerance for forskellighed, da graden af tolerance er afgørende for, hvorvidt folk vælger at blive i Odense. Omfanget af diskrimination er ikke undersøgt, men man har i stedet lyttet til nydanskernes egne fortællinger. Målsætninger til første sigtelinje er at: Øge tolerancen og tilliden blandt borgere. Inkludere alle borgere i samfundslivet og styrke aktiv og demokratisk deltagelse og medborgerskab i Odense via mangfoldigshedsråd, Community Center Vollsmose etc. 2: En mangfoldig arbejdsstyrke i en global verden: Herunder vise vej til deltagelse på arbejdsmarkedet, vise vejen til nyttiggørelse af sprog og viden om kultur i andre lande og verdensdele. Det er vigtigt, at de, der kommer til Danmark for at arbejde, har mulighed for et socialt liv, dette kan blandt andet styrkes med muligheden for at tage sin ægtefælle med. Målsætninger til anden sigtelinje er at: Øge uddannelsesgraden blandt indvandrere og efterkommere via mentornetværk. Øge beskæftigelsesgraden blandt unge via virksomhedsarbejde. Etablere en bæredygtig platform for familier til international arbejdskraft via udbygget netværk for internationale i byen. 3: Mangfoldighed som kilde til vækst: (Her med fokus på iværksættere). For hjælp til dette er Integrationsrådet blevet nedlagt og i stedet blevet til Odense Mangfoldighedsråd, som skal fungere som et rådgivende organ for politikere og embedsværk. Mangfoldighedsrådet består af videnspersoner fra forvaltningen samt personer med anden etnisk baggrund. Rådet skal sikre dialog mellem borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfundet og Odense Kommune. Medlemmerne af rådet skal være døråbnere til de forskellige miljøer. Målsætninger til tredje sigtelinje er at: Øge erhvervslivets interesse for internationalisering via virksomhedsnetværk. Styrke nydanske iværksætteres overlevelsesrate via iværksætternetværk. Planen er fremadrettet, at alle tre fokusområder skal kvalificeres med inddragelse af forskellige interessenter. På baggrund heraf skal der fastsættes effektmål for alle tre områder med deadline primo I Odense Kommune har man generelt fokus på at få succeshistorierne frem. Samtidig ønsker man en bedre information om det danske uddannelsessystem målrettet forældregenerationen. Det skyldes, at Side 3 af 6

4 manglende opbakning fra forældregenerationen gør det vanskeligt for de unge at gennemføre en videregående uddannelse. Initiativer fra borgerne skal ligeledes understøttes. Som et eksempel nævnes Community Center Vollsmose, som er et initiativ startet af borgerne selv. Community Center Vollsmose er en god indgang til borgerne og kan formidle gode kontakter til området. Ad. 4. Københavns Kommune: Indsatser og kampagner med henblik på bekæmpelse af diskrimination Oplæg v. Eline Feldman, Københavns Kommune. Tidligere undersøgelser viser, at der er rigtig mange borgere, der oplever diskrimination. Målsætningen er, at alle københavnere skal kunne deltage i samfundet på lige fod, uanset alder, funktionsnedsættelse, køn, kønsidentitet, race samt etnisk oprindelse. Diskrimination påvirker borgernes oplevelse af tilhørsforhold til København negativt. Københavns Kommune udfører en årlig inklusionsundersøgelse, hvor der bliver målt på diskrimination i København, herunder fx i nattelivet. 11 pct. af Københavns borgere oplevede at blive diskrimineret i pct. af københavnere med etnisk minoritetsbaggrund oplever diskrimination. De steder, hvor det oftest opleves, er offentlige transportmidler, nattelivet og arbejdsmarkedet. Metode og indsatser mod diskrimination er refleksionsfremmende aktiviteter herunder kampagner og initiativer samt fokus på registrering og dokumentation, hvor der arbejdes på at få realistiske tal på andelen, der oplever diskrimination. er en kampagne, der er lavet i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, som gør det muligt for borgere at registrere deres oplevelser med diskrimination. Borgerrådgiveren i Københavns Kommune har desuden til opgave at bidrage med viden om diskrimination og modtage klager herom. Fokus med begge tiltag er at nedbringe mørketallet og hjælpe københavnere, som oplever diskrimination. Der er dog i praksis ikke særlig mange, der benytter sig af hverken hjemmesiden eller Borgerrådgiveren. Kommunens indsatser har til formål at vise, at diskrimination bliver taget alvorligt, ved blandt andet at skabe tillid til og vise, at der bliver handlet, når man melder diskrimination. Dette er blandt andet gjort ved hjælp af diskriminationsvejledere, hvor 60 personer fra hele København uddannes til at vejlede og hjælpe personer i deres nærmiljø, som oplever eller er i risiko for at opleve diskrimination. Af holdnings- og oplysningskampagner er Stemplet et eksempel på en kampagne mod diskrimination i nattelivet. Her nåede man ud til københavnere, som hørte fortællingerne om diskrimination. Målet med kampagnen var at skabe dialog og opmærksomhed. I forbindelse med kampagnen var der over 90 registreringer, men det førte kun til et par anmeldelser. For det videre arbejde med bekæmpelse af diskrimination i Københavns Kommune bliver der i løbet af 2014 lanceret en app til registrering af diskrimination. Derudover vil der blandt andet blive oprettet et menneskebibliotek, hvor man kan låne et menneske, man har en fordom om. Målet er at skabe dialog og nedbryde fordomme. Side 4 af 6

5 Ad. 5. Institut for Menneskerettigheder: Resultater fra ny analyse om lige adgang til sundhed Oplæg v. Line Vikkelsø Slot, Institut for Menneskerettigheder. Undersøgelsens fokus: lige ret til adgang til sundhed uanset etnicitet. Mere specifikt har man ønsket at undersøge, hvilke barrierer der kunne være/eller er i forhold til adgangen til sundhed. Hvilke forhold kan medvirke til, at patienter med minoritetsbaggrund stilles ringere. Fokus er på den almene praksis og herunder særligt den sårbare patient med ikke-vestlig oprindelse. Datagrundlaget i undersøgelsen var psykiatere, læger samt eksperter på området. Fokus var særligt på mødet mellem læge og patient, og hvilke forventninger og forudsætninger der er på spil. Det er særligt i mødet med de sårbare patienter, der i høj grad skiller sig ud fra lægens andre patienter, at der kan opstå problemer. Det kan fx være en udfordring for lægen at identificere særlige sygdomme, hvilket påvirker det endelige behandlingsforløb. Der ligger altså nogle identifikationsproblemer hos de praktiserende læger. Det er vigtigt at sætte ind på dette område, da lægens diagnosticering af patienter er afgørende for, hvortil de videre henvises. De praktiserende læger er dermed bindeleddet til resten af sundhedssystemet. En løsning kunne være at udarbejde materiale som støtte til lægerne. Fokus for IMR er at sikre, at alle borgere har samme muligheder for at anvende sundhedssystemet, og ligeledes har tilstrækkeligt kendskab til dets opbygning og tilbud. Line lagde til slut op til en debat om lokale erfaringer på området: Hvordan kan man forbedre området? Og hvad er praksis nu? Skal der fokuseres på samarbejdet mellem læger og kommuner? KL: Påpeger lovændringen på området, hvor nyankomne nu tilbydes sundhedstjek. IMR: En anden barriere er sproget ift. lige adgang til sundhed. Et problem er her, at de tolke, der bliver sendt ud, ikke altid lever op til forventningerne. Ligeledes er der tegn på, at lægerne ikke i tilstrækkelig grad får bestilt tolkene til praksis (det er deres ansvar). Selvom man kan formulere sig nogenlunde på dansk, kan det blive en ekstra udfordring, når man skal formulere sig i lægetermer eller tale om følelser. Et problem er desuden, at børn også inddrages som tolke og dermed risikerer at få for meget information. Det kan også være ægtefæller, der tolker, og her kan kønsspørgsmålet ligeledes være problematisk, hvis der fx ikke videregives korrekte informationer til patienten. Videotolkning er et forslag til fremtidig praksis. Herved slipper man for praktiske problemer med transport og ventetid, og samtidig kan der i højere grad gøres brug af den samme tolk. Odense Kommune: Har positive erfaringer med teletolkning; det er effektivt og populært blandt tolkene selv, da det giver en mere professionel afstand, til den der skal tolkes for. En udfordring er dog at skabe mere sikre skypeforbindelser. Et andet forslag til fremtidig praksis er at skabe kommunale tilbud på andre sprog end dansk. Ad. 6. Den nationale antidiskriminationsenhed fortæller om det igangværende arbejde og de fremtidige opgaver Oplæg v. Nina Svanborg, Enheden for Antidiskrimination (EFA). Enheden har fokus på diskrimination på baggrund af etnicitet og handicap, da det er det, der er givet politisk mandat til. Enheden har fokus på kortlægninger, kampagner og koordinering. Lovgivning og mulige lovændringer er ikke enhedens fokus. Side 5 af 6

6 Ift. Kortlægning vil man gerne vide, hvor stort problemet med diskrimination reelt er. Hvorfor er der så få, der anmelder diskrimination, og hvordan kan man undersøge den faktiske diskrimination? Hvilke tilbud er der på området, og hvor mange bruger dem rent faktisk? Og hvis der er få, hvordan kan vi så få flere til at benytte dem? Praktiske tiltag kan være workshops, dialogmøder og kampagner. Fokus er først og fremmest borgervinklen, fx fokus på særligt udsatte etnicitetsgrupper, aldersgrupper etc. Desuden er der overvejelser om områdespecifikke kampagner såsom sundhedsvæsen, uddannelsessystem og arbejdsmarked. Det sidste fokusområde handler om koordinering og at sikre kommunikation på tværs af kommuner og virksomheder. EFA vil i den forbindelse gerne holde halvårlige møder med kommunerne i de forskellige regioner. Målet er at indhente information om konkrete udfordringer og udbrede de gode erfaringer og på den måde fungere som bindeled mellem landets kommuner og regioner. Enheden vil desuden gerne bidrage med konkrete tilbud til kommuner, fx teater og debatter eller vejledning til virksomheder. På baggrund af oplægget blev følgende spørgsmål stillet til netværksdeltagerne: 1) Hvad kan Enheden for Antidiskriminationgøre for jer? 2) Hvordan kan enheden tænkes ind hos jer? 3) Og hvordan kan vi samarbejde på tværs? Hovedpointer fra den efterfølgende debat Helsingør: Kunne man forestille sig en app, som man som kommune kunne tilmelde sig? Som mindre kommune har man måske ikke helt samme slagkraft ift. til at sætte ind på området, men der er behov for at gøre noget fx ift. nattelivet. Odense: Det er vigtigt med fokus på netværk, da mange informationer ikke når ind til myndighederne. Her må man i stedet oprette netværk i andet led. Enheden for Antidiskrimination vil også tage ud i forskellige lokalmiljøer, få folk i tale og få nye inputs. Ikke kun i København, men i hele landet. Enheden for Antidiskrimination har planer om eksperimenter på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, men har tidligere mødt meget modstand fra virksomhederne. En måde at komme rundt om dette kunne i stedet være at tage ud at snakke med virksomhederne og på den måde tage pulsen på arbejdsmarkedet via kvalitative metoder. København: Krænkelser opleves ikke kun på baggrund af etnicitet. I kommunen oplever man lige meget modstand i alle grupper ift. at gå til myndigheder med krænkelser. Her kan det måske også betale sig at skelne mellem de forskellige myndigheder. Det er relevant at fokusere på forskellene mellem de forskellige myndigheder, og hvem der så skal stå som afsender; politi, ligebehandlingsnævnet, borgerrådgiverren etc. Kan desuden være brugbart at arbejde på en klar skelnen mellem hvornår der er fokus på diskrimination, og hvornår det er hatecrime? En klar skelnen og samlet lovgivning på området kunne være givende. Ligeledes er det vigtigt at være præcis omkring forskellen mellem en registrering og en anmeldelse. Ad. 7 Afrunding og input til næste netværksmøde Nille Bregenov-Pedersen samlede op på dagens oplæg og diskussioner, og der blev opfordret til at tage kontakt med input til temaet for næste netværksmøde i efteråret 2014, eller hvis der er en kommune, som gerne vil være vært for næste møde. Et forslag til tema kunne fx være fokus på nytilkomne og integration. Side 6 af 6