Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans
|
|
- Alfred Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Vision Verdens bedste folkeskole indvarsler en pragmatisk vending for såvel folkeskolen som læreruddannelsen, der betyder, at fagenes anvendelsesværdi og institutionens nytteværdi må sættes centralt på dagsordenen for den didaktiske udvikling i feltet. En aktuel udfordring for uddannelserne er derfor at udvikle elevers/studerendes kompetencer til at anvende kundskaber og færdigheder i relation til konkrete og abstrakte sammenhænge som kontinuerligt er under forandring. Dette kalder på udvikling af nye kompetencer for elever og lærere i folkeskolen. Udvikling af innovationskompetence blev med visionen gjort til en kernekompetence for elever og lærere i folkeskolen. Vigtigt er, at dette samtidig skal ses i lyset af udvikling af kernefaglighed. Det er akkurat denne bevægelse mellem udvikling af lærerstuderendes kernefaglighed og innovationskompetence, som vi med nærværende projekt ønsker at udvikle og give bud på i forhold til fremtidig didaktisk praksis på LIAA. Dette gennem at skabe en professionsdidaktik, der har fokus på følgende aktuelle udfordringer: 1. Studenter- og folkeskolelærerinddragelse 2. Praksislæring 3. Fra studentercentrering til problemcentrering 4. Samspil mellem reaktion på udfordringer i folkeskolen OG foreskrivende for udvikling i folkeskolen 5. Kernefaglighed og kernekompetence i de enkelte fag og integrativt mellem fagene (tænkningen fra det pædagogiske element) 6. Nye organisations- og samarbejdsformer Projektet rækker ind mod praksis på LIAA og ud mod praksis i udvalgte folkeskoler i Århus kommune men det sigter også mod udvikling: 7. På tværs af professioner 8. På det uddannelsespolitiske niveau Projektet er blevet til i projektdeltagernes hverdagserfaringer med, at didaktisk praksis på læreruddannelsen ikke er væsentlig forandret med LU07 oplevelsen er at vi i store træk gør det, som vi gjorde før, bare i andre rammer. Rammer (og mangel på samme) er derfor et centralt omdrejningspunkt for drøftelser på LIAA. Dette finder vi problematisk for udvikling både i fagene og i det fagovergribende samarbejde om udvikling af professionsuddannelsen. Desuden er projektet blevet til som følge af projekt Fremtidens skole, som i studieåret har været afprøvet som prototypeforløb i fagene almen didaktik, det pædagogiske element i 1. linjefaget og praktik på 3. Årgang. Projektet har haft omdrejningspunkt i team og innovation og erfaringen viser, at teamsamarbejdet giver mulighed for et konstruktivt læringsrum for både studerende og lærere. En særlig støtte og fastholdelse i den proces kan været e-læringsplatforme. Desuden 1
2 observerede vi ved produktfremvisningen (fremtidsmesse afholdt den 23/2 for alle interesserede på seminariet og praktiklærere/mentorer), at processen var innovativ og meningsgivende, men ikke alle resultater kunne defineres som innovative og nytteorienterede. Interessant er derfor, om dette kan udvikles og kvalificeres? Vi begyndte derfor at forfølge tesen om, at LU07 er god og er nået frem til at den rummer interessante muligheder for udvikling af såvel professionsuddannelsen som folkeskolen. Men det er muligheder, som der endnu ikke er arbejdet med at udvikle systematisk. I særlig grad oplever vi, at der er behov for at udvikle innovationsperspektivet dette i lyset af rapporten Innovation og iværksætteri på KVU og MVU (UVM) og Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, 2007/03/12, der begge betoner udvikling af de studerendes innovative kompetencer i de enkelte fag og tværfagligt. Desuden pointeres der, at innovativ metode og fagdidaktik indarbejdes i læreruddannelsens metodefag (almen didaktik, psykologi og pædagogik). Projektet sigter overordnet mod at nå et resultat af innovativ karakter for fagene og det fagovergribende samarbejde mellem fagene på LIAA. Dette gennem et forsøg på at afklæde os vores habitus og eksperimentere med nye former for didaktisk praksis. Vi er opmærksomme på, at fordi den pragmatiske vending uddannelsespolitisk set er knyttet til udvikling af elever og lærerstuderendes innovative kompetencer, er det ikke nødvendigvis sådan, at innovativ praksis og innovative kompetence i sig selv bør være svaret på udfordringer i feltet. Men med projektet ønsker vi at synliggøre muligheder (og begrænsninger) for en innovativ professionsdidaktik på læreruddannelsen. Projektet er derfor i sin substans anvendelses- og nytteorienteret. 2. Beskrivelse af projektet Visionen er at udvikle en professionsdidaktik, der kvalificerer lærerstuderende til innovativ og entreprenant praksis i folkeskolen. Den grundlæggende tese er, at det ikke er muligt at foreskrive innovation. Derfor arbejdes der eksperimenterende og analytisk i forhold til at undersøge om resultatet er innovativt eller ej. Udvikling af lærerstuderendes innovative og entreprenante kompetencer er knyttet til at kunne anvende kundskaber og færdigheder i relation til konkrete og abstrakte sammenhænge i folkeskolen. En tese er, at lærerstuderendes professionelle viden i særlig grad udvikles gennem praksis og derfor betones interessen for udvikling af de studerendes praktiske viden gennem praksis. Det er vores holdning, at professionsuddannelsen skal sigte mod udvikling af folkeskolen, hvorfor der også betones, at de studerendes viden skal leveres tilbage til folkeskolen. Tre centrale eksperimenter vil derfor være i fokus for projektet: a) at udvikle innovative læringsrum, hvor lærerstuderende, læreruddannere og folkeskolelærere får mulighed for at anvende deres kernefaglighed til at løse konkrete og abstrakte problemstillinger fra praksis frem for blot at identificere og reflektere over problemstillinger. Vi vil eksperimentere med, hvad det betyder for udvikling af de studerendes praktiske viden, at problemstillingerne leveres af folkeskolens praksisfelt og ikke af de studerendes interesse. Samtidig skal dette sættes i spil med, hvad det betyder for udvikling af lærernes praktiske viden, at de studerende arbejder innovativt med konkrete problemstillinger fra folkeskolens praksisfelt. Praksistilknytningen udvikles derfor til at være gældende også uden for de egentlige 2
3 praktikperioder, således at praktikken fremstår som et fag, der gennem sin anvendelsesorientering nytænkes og konkretiseres i sin helhed og ikke kun gennem en teoretisk progressionstænkning. Eksperimentet er udtryk for en pragmatisk forskydning fra subjektet (studerendes egen interesse) til objektet (problemet der skal løses).samtidig skal dette ses som en forberedelse af de studerendes kvalificering til bachelorprojektet og dens forhold mellem teori og empiri. b) at omsætte, anvende og formidle eksisterende viden på nye måder og i nye kontekstuelle sammenhænge, der kan siges at skabe nye muligheder for erkendelse, produktion og intervention. Der vægtes at udvikle læringsrum, der integrerer læreruddannelsens flerfaglige forståelser og positioner; sidstnævnte gennem at udvikle et fagovergribende samarbejde, hvor fagene integrativt bidrager til, at de studerende kan løse problemstillinger. Ligeledes vægtes der at udvikle læringsrum, hvor de studerende og forskellige professionelles viden (den tværprofessionelle dimension) får mulighed for at brydes; dette gennem at udvikle et netværksorienteret samarbejde. Samlet set handler eksperimentet om at organisere undervisningen og samarbejdet i nye kombinationer af integrations- og differentieringsstrukturer, og hvor netværksdannelse får en central opmærksomhed. c) at integrere innovation i hele undervisningens organisering og tankesæt. En tese er, at udvikling af innovationskompetence kræver mere end workshops og periodevise projekter. Fx vil vi eksperimentere med tilrettelæggelse af undervisning i tre delfaser: den kreative fase, den innovative fase og den entreprenante fase med en kontinuerlig fastholdelse af konkrete problemstillinger for folkeskolen, som der både reageres på og foreskrives overfor (viden tilbage til praksis). Vi vil blandt andet eksperimentere med æstetiske læreprocesser som supplement til den kognitive tilgang til læring. Opsummerende er det mulighedsrum, som vi ønsker at forfølge og udnytte, professionens klassiske modsætningspar: teori-praksis problematikken. Vi ønsker at gå til denne problematik gennem et nyt sæt af forståelser, hvor den innovative tilgangs tværgående tænkning og orientering giver nye billeder og begreber til habitus på læreruddannelsen. 3. Projektets mål Visionen er at udvikle en professionsdidaktik, der kvalificerer lærerstuderende til innovativ praksis i folkeskolen.visionen konkretiseres i følgende mål: 1) At studerende og lærere kvalificeres til at samarbejde udviklingsorienteret med professionsuddannelse og folkeskolen. 2) At studerendes aktioner i folkeskolen gøres til genstand for eksperimenter og analyse i undervisningen på læreruddannelsen 3) At de studerende udvikler innovative og entreprenante kompetencer i forhold til håndtering af konkrete problemstillinger, som leveres fra samarbejdsparter i folkeskolen. 4) At de studerendes viden omsættes og formidles i folkeskolen (produktet efter hvert forløb) 3
4 ) At der udvikles bud på studerendes kernefaglighed i forhold til fagene og det fagovergribende samspil. 6) At fagdidaktikken gradbøjes i samarbejde mellem linjefag, pædagogik, psykologi og almen didaktik 7) At der udvikles perspektiver på innovationskompetencens muligheder for kvalificering af lærerstuderende 8) At der udvikles bud på nye organiserings- og samarbejdsstrukturer på LIAA(NB! Har konsekvenser for teamstrukturer og skemalægning fra sommeren 2010, hvorfor vi har brug for et møde med ledelsen efter forhåbentlig positiv imødekommelse af ansøgningen) 9) At projektets viden omsættes og formidles på LIAA og i VIA`sVidenscentersammenhæng 10) At der handles strategisk i forhold til uddannelsespolitisk sammenhæng (RIJO) Målene 1) 5) omhandler de studerendes kompetenceudvikling, som der foretages løbende kvalitative og kvantitative evalueringer af. Analyse af disse vil indgå i rapport (se nedenfor) Målene 6) 10) omhandler udvikling af professionsuddannelsen i lyset af LU07, som der formidles i udstilling på LIAA, rapport og artikel, som der forsøges publiceret. 4. Projektets faser Udviklingsprojektet forløber sig over en 2-årig periode. Det følger 2 hold studerende fra 2. årgang til 3. årgang (inkl.) i fagene dansk, pædagogik, psykologi, almen didaktik og praktik. RIJO, LOLO og RABO varetager undervisningen på begge hold. Der arbejdes med målene i følgende faser: 1. Initieringsfasen (maj 2010-september 2010) - at søge eksisterende viden om innovativ didaktik og innovative læreprocesser. - at skabe kontakt til praktikskoler, praktiklærere og studenter-team - overordnet tilrettelæggelse af undervisningen studieåret skitse til skemalægning og teamstruktur - skitse til tiltag og deadline , samt Procesfasen (september 2010 maj 2012) - etablering af aktioner med studerende og folkeskole - indsamling af empirisk materiale - analytiske greb af empirisk materiale - at udvikle bud på studerendes kernefaglighed og kernekompetencer efter 3. årgang 3. Afslutningsfasen(maj 2012-september 2012) - at formidle viden gennem udstilling, rapport og artikel - at udvikle et koncept for konsulentarbejde i innovativ praksis - ministeriel henvendelse (RIJO) 4
5 5. Metodisk grundlag Helt overordnet falder projektet ind under kvalitativ undersøgelses- og udviklingsarbejde, der repræsenterer forskellige discipliner. Ved kvalitative metoder arbejdes der med at beskrive, forstå, forklare og definere fænomener ud fra de udforskedes forståelser. Ligeledes arbejdes der forstående og handlingsrettet med en orientering mod at provokere den udforskede som aktivt handlende subjekt. I dataindsamlingen forestiller vi os at gøre brug af beskrivelser som deltagende observation, feltarbejde, kvalitative interviews og fokusgruppeinterview. Epistemologisk vil vi påhæfte ord som hermeneutik og fænomenologi. Vi er inspireret af den antropologiske tilgang, da vi selv er en del af feltet, der undersøges og eksperimenteres i. Kvalitative arbejder er præget af et flydende og interaktivt forhold mellem dataindsamling og dataanalyse i bestræbelsen på at konstruere teori. Kvalitativ indsamling fokuserer på menneskelige handlinger, deraf vores optagethed i dette felt. Vi forfølger mangfoldighed i vores tilgange, for at kunne opfange en kvalificeret viden. En præcis definering af indsamlingsgrundlaget vil, kva vores innovative mål og arbejdsgrundlag, være et forkert skridt for processen. I analysen er fortolkningen central, jf. hermeneutikkens cirkulære og processuelle tænkning. Begrebet tekst har en central rolle, og der lægges vægt på interviewerens forforståelse af det, der analyseres - den fortællendes plot. For at fortolkningen i den kvalitative metode skal være valid, vil der på et senere tidspunkt blive specificeret, hvorledes vores indsamlingsfaser skal forløbe. Dennes logik skal være fornuftig og sammenhængende og samtidig være bundet op på en evalueringstænkning, som forløber i alle projektets faser. Vi ønsker at evaluere projektet ud fra et på forhånd defineret design, som kan ledsage processen og derved sikre at kursen opretholdes. Formålet med at anvende procesevaluering i projektet er at blive i stand til at ledsage, fastholde og videreudvikle den del af de udviklingsprocesser, som knytter sig til projektet. Vores mål med projektet fordrer, at vi kan følge udviklingen i de studerendes udviklings- og læreprocesser i de kulturelle kontekster, som de studerende bevæger sig i. Det interessante er at forfølge bevægelser i de tværgående elementer mellem læreruddannelse og folkeskole/praksis. Det sidste er centralt gennem de studerendes udforskninger af folkeskolens praksisproblemstillinger i det integrative arbejde in location. I begge kontekster står de pædagogiske aktiviteter, i mødet mellem teori og praksis, centralt. 6. Projektets organisering og økonomi Styregruppe: Rikke Johannesen (RIJO), Louise Lomborg (LOLO), RaffaeleBrahe- Orlandi(RABO) Styregruppen ønsker at udgøre et samarbejdsteam, som både skriver sig ud over de normale teamstrukturer og udvider teamsamarbejdet på LIAA. Hensigten med dette er, at teamsamarbejdet skal være præget af meningsgivende sammenhænge, det er funktionelt rettet. 5
6 Styregruppens samarbejde ønskes udvidet med følgende Projektteam: RIJO, LOLO, RABO, to hold studerende og to folkeskolelærere, der stiller sin klasserum til rådighed for et overgribende samarbejde (har bud) Styregruppens ressourceforbrug i studieåret : RIJO, LOLO og RABO: 250 timer pr. person i studieåret RIJO, LOLO og RABO: 250 timer pr. person i studieåret RIJO: 120 timer (uddannelsespolitisk handlen) Eksterne parter: 100 timer i studieåret Eksterne parter: 100 timer i studieåret Efteruddannelse Projektet er et led i deltagernes efteruddannelse på følgende måde: RABO og LOLOindtænker projektet som en central del af deres lektoransøgning. LOLO og RIJO deltager i efteruddannelsen Pioneruddannelsen under undervisningsministeriet. Uddannelsen har innovativ didaktik som omdrejningspunkt. Sigtet er, at der eksperimenteres med at integrere vores viden fra efteruddannelsen på LIAA og vores viden fra eksperimenterne i Pioneruddannelsens innovative læringsrum. RIJO deltager fra studieåret i det faglige netværk Entreprenørskab. Desuden er hun medlem af projektgruppe under PSH, der arbejder med Det fysiske læringsrum og innovation. Projekterne bidrager gensidigt til viden på tværs. RIJO er formand for foreningen af lærere i de pædagogiske fag (LUPF). Der påtænkes at værksætte en aktiv og strategisk handlen over for undervisningsministeriet, hvor nærværende projekt vil være kvalificerende men også omvendt for nærværende projekt. Der er pt. et samarbejde i gang på tværs af flere af læreruddannelsens fag gennem Fagligt Forum, samt i gang med at udvikle et samarbejde med undervisningsministeriet omkring 0,2 samarbejdet. LOLO og RIJO har søgt ind i udviklingsprogrammet Professionsdidaktik i PSH. Nærværende projekt og arbejdet i indsatsområdet har mulighed for at bidrage til perspektiver på professionsuddannelse på tværs af professioner. 6
Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mere7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Partnerskabsaftaler XXXXXXX XXXXXXXXX Ref.: ANPE Dato: Juni 2013 Partnerskabsaftale mellem xx Kommune og Læreruddannelsen VIA University
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereLærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde
Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde - eksemplificeret ved Traineélæreruddannelsen i Jelling Anders Lervad Thomsen, Lektor Rikke Brandt Bundsgaard, Adjunkt Læreruddannelsen i Jelling
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau III
Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereUddannelsesplan for Solsideskolen- Privatskolen i Nørresundby
Uddannelsesplan for Solsideskolen- Privatskolen i Nørresundby Grundoplysninger: Navn Adresse Telefon mail Webadresse Solsideskolen Kirke Alle 7, 9400 Nørresundby 98 17 23 40 kontoret.851052@skolekom.dk
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereInnovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen
Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,
Læs mereBESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Holmegårdskolens TF- afdeling ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Norgesvej 6 9800 Hjørring 7233 3850 holmegaardskolen@hjoerring.dk www.holmegaardskolen.dk
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mere4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU
4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU2007 2015-16 www.ucsj.dk 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Skole
Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereMetropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse
Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereLæreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning
Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 1 Forord Denne folder sætter fokus på de udviklingsmæssige tiltag i forbindelse med forsknings-
Læs merePartnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL
Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen
Læs mereSeminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen
Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mere2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ
2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2014-15 www.ucsj.dk 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs merePraktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereVirum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015
Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereOpgavebeskrivelse Dato: 24. sep. 2012
Opgavebeskrivelse Dato: 24. sep. 2012 Effekten af entreprenørskabsundervisning i Pædagog- og læreruddannelsen i VIA UC 1. Hvad skal gøres? (Beskrivelse af hvilken opgave der skal løses) Studiet skal kortlægge
Læs merePRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.
PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret 2018-2019 Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. Indhold Velkommen til din/jeres praktik på Østerhåbskolen... 2 Beskrivelse
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereOmrådet retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - SFP Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereVejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen
Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN UCSJ
4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk og en analytisk kompetence (Studieordningen for
Læs merePraktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 3 LU13 Læreruddannelsen Roskilde
www.phabsalon.dk Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 3 LU13 Læreruddannelsen Roskilde Praktikniveau 3 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Kvalitetskrav til praktikskolen
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer i
Læs mereUddannelsesplan, Viby Skole
Viby Skole Den 3. juni 2016 Kirkevej 2 8260 Viby J Telefon: 8713 9160 E-post: vib@mbu.aarhus.dk Hjemmeside: www.viby-skole.dk Uddannelsesplan, Viby Skole 2016-17 Læreruddannelsen i Aarhus 3. praktikniveau
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereUddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og
Læs mereVejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen
13/11/15 Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereEkspert i at undervise
september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereUddannelsesplan lærerstuderende
Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og
Læs mereUddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER
Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Grundoplysninger: Navn Hørby Efterskole Adresse Snedkergaardsvej 11, 9300 Sæby Telefon 98466300 Mail he@hoerbyefterskole.dk Webadresse www.hørbyefterskole.dk
Læs mereUddannelsesplan. Nørre-Snede Skole som uddannelsessted.
Uddannelsesplan Nørre-Snede Skole som uddannelsessted. Indhold: Præsentation af Nørre-Snede Skole Skolens værdigrundlag Skolens struktur Pædagogisk platform Praktikken Færdighedsmål og Praktikvejledning
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mere