Film omkring det grønne bord

Transkript

1 Film omkring det grønne bord Film omkring det grønne bord Kaffe Eksamensgrundlaget Film i undervisningen romanens sprog filmens sprog Stil lys, klipperytmer, billedkomposition, kamerabevægelser mm. Andre udtryksformer i undervisningen og ved eksamensbordet Ved Lisbeth Juhl Sibbesen og Majken Tang Koch Frokost Form & struktur subjektivitet og fortællere i film Form & struktur dramaturgien Kaffe Indhold præmis, aktantmodeller og orkestrering Film og genrer Andre udtryksformer - lidt inspiration Film: Bawke 2005 af Hisham Zaman Afrunding Præsentationen bygger på klip fra flg. film Et signalement af danskfaget 100 meter fri af Annette Riisager Drengen, der gik baglæns af Thomas Vinterberg Eksamen af Eddie Thomas Petersen Manden der havde en grønhøster i hovedet Jeg er bare den logerende Dykkerdrengen af Morten Giersing Vildspor og transit fra Broer Perker af Dennis Petersen Pin up af Mats Olof Olsson Kuppet af Dennis Petersen, Frederik Meldal Nørgaard Valgaften af Anders Thomas Jensen Radioklip fra TV- klip fra Reklamefilm Er Klaus hjemme? fra Medierådet - med film og levende billeder i fokus Film kan analyseres som tekst Film kan analyseres som film, med eget formsprog. Analysespørgsmål skal omhandle udtrykssiden. Hvorfor og hvordan fortælles der? Når indhold får udtryk 1

2 Eksamensgrundlaget Eksamensgrundlaget Tekstopgivelser Der skal til begge prøver (FSA og FSU) opgives eksempler på mindst to andre udtryksformer, dvs. billeder, lyd, video m.v., som skal omfatte både fiktion og ikke-fiktion. (Her opgives ikke normalsider) En film kan anses for at være et større fiktivt værk Ifølge prøvebekendtgørelsen skal opgivelserne - såvel de kortere tekster som de større fiktive værker - fortrinsvis være af dansk og anden nordisk oprindelse. Udenlandsk litteratur i oversættelse kan altså medtages i begrænset omfang. Svenske og norske tekster som har indgået i klassens arbejde, må gerne opgives, men det er ikke noget krav. (Svenske og norske kortfilm som tekstopgivelser, men ikke som prøveoplæg) Det enkelte prøveoplæg skal have sammenhæng med opgivelserne og være udformet således, at flere af fagets områder kan inddrages. Der indgår et krav om fortolkning Fortolkning: hvad udtrykker teksten, filmen, reklamen mm. Eksamensgrundlaget prøveform A Eksamensgrundlaget prøveform A Har man arbejdet med - og opgivet - video, må mindst et af prøveoplæggene naturligvis bestå i et videoklip Et oplæg må ikke omfatte mere end én tekst, ét billede, én reklame, én lydoptagelse, én video eller lignende Andre udtryksformer kan være: levende billeder, fx reklamespots, musikvideoer, kortfilm og spillefilm, samt lydbånd: fx radiomontage eller hørespil Når man har arbejdet grundigt med billed- og lydmedierne, deres virkemidler, deres forskellige muligheder og begrænsninger i forhold til den skrevne tekst og brugt dem i opgivelserne, skal levende billeder og lyd naturligvis også indgå i prøveoplæggene for at dække opgivelserne Korte oplæg max 8 min. I endnu højere grad end ved skrevne tekster skal man være opmærksom på, at sådanne prøveoplæg ikke må være for lange [under 8 min.]. Eleven skal have mulighed for at se eller høre oplægget igennem flere gange og for at gøre endnu fyldigere notater end ved tekstoplæg. Dels kan han ikke som ved tekstoplægget notere og understrege direkte, dels har han ikke oplægget liggende foran sig til fastholdelse og dokumentation i prøvesituationen. Endelig er selve teknikken med fremog tilbagespoling på både video og båndoptager mere tidskrævende end at bladre i papirer 2

3 Eksamensgrundlaget prøveform A Eksamensgrundlaget prøveform A I alle opgaver der indeholder tekst [sprog], skal denne være på dansk. Selv om tekstopgivelserne omfatter svenske og norske tekster, må svensk og norsk således undgås i prøvetekster, og fx reklamer og musikvideoer med engelsk tekst må ikke anvendes. Enkelte ord på et fremmed sprog kan forekomme, men man bør i så fald sikre sig at den elev, der trækker den pågældende opgave, forstår disse ord. Tekster som indeholder danske dialekter, kan være meget vanskelige for eleverne at læse og bør kun anvendes som prøvetekster, hvis dialekttekster direkte har været et emne i årets undervisning Bruges der som oplæg udvalgte sekvenser fra fx en spillefilm, kan læreren have skrevet en kort tekst, eksempelvis i resuméform, som leder frem mod eller forbinder de udvalgte klip. Denne tekst sendes til censor sammen med lyd- eller videobåndet samt de øvrige prøveoplæg Oplæsning Eleven udvælger et stykke, svarende til ½ normalside fra prøveoplægget til oplæsning. Dette skal have relation til oplægget. Fx anmeldelse, manusuddrag mm. Er prøveoplægget en anden udtryksform skal læreren finde et egnet tekststykke. Fx anmeldelse, manus, artikel om reklamers betydning mm. Eleven skal ikke forholde sig tolkende hertil, men kan inddrage det kort i eksamen Eksamensgrundlaget prøveform B Synopsprøven Klassen vælger fokusområder ud fra opgivelser Eleven trækker et fokusområde overværet af skoleleder Eleven bruger 10 lektioner på prøveoplæg og synops-udarbejdelse. Læreren vejleder Eksamensgrundlaget prøveform B Oplægget (tekstvalget) sammensættes af eleven under lærerens vejledning. Læreren skal sikre, at der er rimelighed i oplægget. Ikke for stort, ikke for småt. Mulighed for to tekstvalg/klip Klip kan her være af længere varighed, da der ikke er nogen forberedelse - det skal ikke afvikles under prøven. Eventuel komparativ analyse 3

4 Eksamensgrundlaget prøveform B Romanens sprog filmens sprog Eleven skriver synops: 1. side: Navn, prøveniveau, titel på fordybelsesområde, præsentation af prøveoplæg og begrundelse for valg 2. side: Disposition for mundtlig prøve, præsentation af analyse og fortolkningspunkter, præsentation af perspektiveringsområder, kildefortegnelse Synopsen indgår ikke i den endelige vurdering Først og fremmest er der Blue. Senere er der White, og så er der Black, og forud for historien er der Brown Stedet er New York, tiden er nutid og ingen af delene vil nogen sinde forandres Det må retfærdigvis siges, at Blue finder det hele lidt ejendommeligt. Men det vil være at gå for vidt at sige, at han på dette tidspunkt har betænkeligheder. Poul Austers Genfærd (New York-trilogien) Romanens sprog filmens sprog Romanens sprog filmens sprog Hvordan ser en tanke eller følelse ud? 4

5 Romanens sprog filmens sprog Fortælleren 100 m fri Fortidens spøgelser skal ryddes af vejen Hvordan ser en tanke ud? Spring mellem tid og sted Symbolbrug og handlingstendenser: Vand, genfødsel, vejrtrækning mm. Fortællere hvorfra fortælles der? Hvordan opleves det sete? 100 m fri 100 m fri 5

6 Billedbeskæring Hvordan er billedet beskåret. Hvilken afstand oplever vi, at kameraet har til sit motiv? Total Halvtotal Halvnær Klip fra Kuppet, Dennis Petersen, 2000 Når man på film skal formidle en persons tanker og indre liv, er det vigtigt at gå tæt på personens øjne og give tilskueren god tid til at aflæse deres blik og følelser Nær Ultranær Klip fra Pin up, Mats Olof Olsson, 1995 Man kan også bruge nærbilleder til andet end at vise følelser. Man kan fx. opbygge spænding ved at fokusere på detaljer og nægte tilskueren den information, vi gerne vil have Billedkomposition Et godt komponeret billede skal være i balance Vandrette linier skaber ro og balance Lodrette linier understreger det monumentale og magtfulde Diagonale linier understreger action, bevægelse og agressivitet Kælkede (skæve) linier skaber uro og giver os en fornemmelse af, at noget er galt Forgrund, mellemgrund og baggrund skaber en illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde) 6

7 Klip fra Manden der havde en grønthøster i hovedet, Søren Kragh-Jacobsen, 2006 Bemærk nærbillederne og de mange kælkede linier Billedkomposition i kameraet Tele når kameraet zoomer ind. Bredden og dybden i billedet bliver mindre fordi afstanden mellem forgrund og baggrund bliver mindre. Fremhæver et motiv og slører et andet. Vi kender effekten fra kikkerten Vidvinkel kameraet zoomer ud. Bredden bliver større og billedet får dybde, fordi afstanden mellem forgrund og baggrund bliver større. Giver større overblik, men kan give en let forvrænget effekt, som når man kigger gennem en dørspion Normalvinkel mellem tele og vidvinkel. Svarer til vores eget syn Farver Brugen af sort/hvid står traditionelt set som udtryk for det autentiske i dokumentargenren og det realistiske i spillefilmen Men formålet med s/h kan også være at efterligne en stemning fra en klassisk filmgenre som f.eks. film noir En instruktør kan vælge at bruge farver meget bevidst for at understrege en særlig stemning røde og gule farver virker varme og nære - blå og grønne farver virker kolde og fjerne - blandingsfarver som fx. violet er disharmoniske og uklare, og de kan både virke tiltrækkende og frastødende Farver kan også have symbolsk betydning Hvid renhed, uskyld, kyskhed MEN også fornuft Gul lys, varme, munterhed MEN også falskhed Grøn håb, ungdom MEN også umodenhed, kølighed Sort død, sorg, melankoli MEN også styrke og autoritet Blå det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede MEN også deprimerende og melankolske Rød kærlighed, lidenskab MEN også blod og fare 7

8 Lys Low key lyssætning, der generelt er mørk i tonen og benytter skygger som filmisk virkemiddel High Key lyssætning, hvor alle dele af billedet er oplyst på nogenlunde samme måde Frontlys forfladiger Ovenlys falder naturligt Modlys - glorificerer Kameravinkler Normalperspektiv Frøperspektiv (ultrafrø - når kameraet kigger lodret op på motivet) Fugleperspektiv (lille fugl - når vinklen oppefra ikke er så stejl) Sidelys skaber dualitet, splittelse Nedefra -mystificerer Kamerabevægelser Panorering - kameraet står stille og bevæger sig vandret fra venstre mod højre (eller omvendt) - præsentation af miljø eller for at følge et motiv i bevægelse Sweep- eller rush-panorering går så hurtigt, at man ikke kan se, hvad billedet viser undervejs - skaber fart, dynamik, forvirring Krantur - kameraet hejses op og ned med kran. F.eks. fra normal- til fugleperspektiv for at give større overblik over scenen Håndholdt kamera - fotografen bærer kameraet, ofte på skulderen. Giver rystede billeder som ifølge vores konventioner giver scenen autenticitet Tiltning - kameraet står stille og bevæger sig lodret op eller ned - kan afsløre noget afgørende/uhyggeligt uden for billedrammen Travelling - hele kameraet bevæger sig og følger motivet, så man samtidig kan vise miljøet kan f.eks. køres (på skinner eller dolly) eller bæres (steadycam) 8

9 Klipning Klip fra Dykkerdrengen, Morten Giese, 2000 Bemærk hvordan kameraet følger drengen tæt i bl.a. svømmehallen Bemærk også billedkompositionen samt brug af lys og mørke i lejligheden Kontinuitetsklipning Usynlig eller sømløs klipning mest almindelige måde at klippe på. Sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til B til C), skaber flow både på det æstetiske og handlingsmæssige plan Klip i bevægelse - der klippes i bevægelsesretning, f.eks. når person kommer ind ad dør eller sætter sig ned Point-of-view - der klippes mellem tre indstillinger, der viser en person, som ser noget 1) Lead-in 2) Point-of-view 3) Follow-up Match-cut - der klippes fra et billede, hvor tilskuerens fikseringspunkt falder sammen med det næste billedes fikseringspunkt (det kan f.eks. være en bevægelse eller en farve) A-kontinuerlig klipning Synlig klipning - mangel på sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til Z til G), publikum gøres opmærksom på, at der springes i tid, rum og handling giver en springende effekt Jumpcuts - der klippes i indstillingen, så det virker som om billedet hopper Krydsklipning - der klippes mellem to eller flere handlinger for at skabe forbindelse mellem dem. Når handlingerne foregår på samme tid, bruges krydsklipning ofte til at skabe spænding last minute rescue Montage - dækker over flere forskellige ting: 1) Det at redigere, montere en film 2) De russiske montage teorier 3) En del af en film, hvor man fortæller elliptisk (altså med huller, man trækker tiden sammen i modsætning til scenisk fortælleform). Man klipper en række fragmentariske, ukontinuerlige, korte indstillinger sammen. Ofte bruger man underlægningsmusik til at skabe kontinuitet. Man skaber betydning men uden, at der er tale om handling i tid 9

10 Subjektivitet og fortællere Klip fra Perker, Dennis Petersen, 2002 Et godt eksempel på krydsklipning. Bemærk også brugen af low key, frøperspektiv, det urolige kamera og et meget ekspressivt lydbillede Præsentation af Perker DVD-rom - et interaktivt undervisningmateriale Der er mange måder at skabe subjektivitet på: Vægten i fortællingen er koncentreret om en eller få karakterer Vi deler primært syn (POV) med en karakter Vi hører måske den ene karakter tale direkte til os en jeg-fortæller (VO) Symbol og farvebrug stemmer fortællingen i bestemt subjektiv retning Beskæring, perspektiv eller kælkede linier farver fortællingen i en bestemt subjektiv retning Underlægningsmusikken skaber subjektivitet Endelig kan en eksplicit VO kommentere handlingens gang Subjektivitet og fortællere Subjektivitet og fortællere Point of view Når vi deler en fiktiv persons syn og oplevelser, ser vi med subjektive øjne, men vi går samtidig glip af noget andet - vores syn begrænses Et POV skal altid forankres, dvs. vi skal vide hvem der ser, hvad der ses, og tilbage til hvem der ser Som man ser Perceptuelt pov Som den fiktive person ser Som om man ser Funktionelt pov - (Over skulder) Som man føler Konceptuelt pov Fortælleren indlæser en tilstand i pov et, fx. varsler og antydninger vedrørende følelser og stemninger 10

11 Lyden Subjektivitet og fortællere Subjektivitet og fortællere Mickey Mousing/parafraselyd Diegetisk lyd findes på handlingsplanet. De fiktive personer kan høre lyden og kan forholde sig til den Ikke-diegetisk lyd er lydeffekter og underlægningsmusik, som bruges til at sætte tilskueren i rette stemning. Musikken kan have forskellige funktioner Lyden mimer billedsiden, siger det samme som billedsiden Billedet har et nogenlunde entydigt udtryk, som lyden understøtter og forstærker Subjektivitet og fortællere Subjektivitet og fortællere Polariseret lydbrug Kontrapunktisk lydbrug Billedets udtryk er neutralt el. tvetydigt, men ensrettes vha. lyden Lyden varsler et bestemt udtryk Billedets udtryk er i diametral modsætning til lydens udtryk Ex: Lille Lise Let på tå i Nattevagten 11

12 Voice Over Subjektivitet og fortællere VO kan være forankret i handlingen, dvs. stemmen tilhører en fiktiv person. Han/hun kan fortælle i takt med fiktionens udvikling eller anskue udviklingen fra et senere tidspunkt - tilbageskuende Voice Over. Ex: Drengen, der gik baglæns. VO fortæller fra forskellige positioner gennem historien. Subjektivitet og fortællere Akustiske lydbilleder Akustiske lydbilleder er Close Ups af både billede og lyd eller ren lyd. De kan bruges som set-up s, dvs. detaljer, som får betydning for historien senere hen Ex. Eksamen, 100 m fri VO kan også være ikke-diegetisk. En stemme udefra fortællingen. En iscenesat og synlig fortæller. Vildspor Vildspor Hvem fortæller hvornår i historien? Er de forskellige akter knyttet til bestemte fortællere? Er der loyalitet mellem den alvidende og de to 1. personel-fortællere? 12

13 Dramaturgien Dramaturgien Filmens opbygning En film viser 24 billeder i sekundet. Et billede = en frame. Filmens byggesten består af: indstilling (en uafbrudt optagelse med kameraet, et shot), scene og sekvens. Med lidt god vilje kan man i litteraturen sammenligne med en sætning, et afsnit og et kapitel Dramaturgien Film kan fortælles lineært - der er en klar begyndelse og en bestemt rækkefølge af scener og sekvenser, som er begrundet i handlingen. Der er også en naturlig slutning Det er et kronologisk forløb med en dynamisk handling. Hvis man begynder at bytte om på scenerne ødelægger man meningen Dramaturgien Dramaturgien - berettermodellen Film kan fortælles cirkulært - filmen bevæger sig rundt om sit emne og belyser det på forskellige måder, tæt på, langt fra, direkte, indirekte. Den beskriver tilstande, tanker og synspunkter Man anvender ofte berettermodellen til at illustrere den lineære dramaturgi Der er mange gentagelser, der lige som omkvædet i en sangminder os om, at vi går rundt om et emne. Det kan fx være en bestemt scene eller et bestemt stykke musik Man benytter ofte også voice over, interviews, metaforer og symboler. Rækkefølgen af scener er ikke lige så naturlig som ved den lineære fortælling 13

14 Dramaturgien - bølgemodellen Man anvender ofte bølgemodellen til at illustrere den cirkulære dramaturgi (FOKUS, Per Katz) Fremdriftselementer Dramaturgien Mellem anslag og udtoning ligger der nogle punkter, som er med til at skabe dynamik, fremdrift og spænding, hvilket driver handlingen frem. Dem kalder man fremdriftselementer Varsler - mørke skyer, en død fugl, hovedpersonen taber sin amulet Forhindringer - fysiske fænomener forhindrer personerne i at handle som de ønsker, fx en vejspærring, bilen punkterer, man bliver spærret inde Forhalinger - nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en beslutning eller en handling Suspense - publikum aner, at der er fare på færde, før personerne i filmen ved det Dramaturgien Dramaturgien Vidensfald Ved suspense holdes viden tilbage for personerne i filmen Ved surprise holdes viden tilbage for publikum Fire mænd sætter sig ved bord og spiller kort, pludselig springer en bombe = surprise. Mand anbringer bombe under bord og 4 mænd sætter sig og spiller kort = suspense Komplikationer - skænderier, generthed, psykisk pres, følelsesmæssig lammelse Vendepunkter - sker for hovedpersonen, når han/hun befinder sig i en afgørende situation. I vendepunkterne tager filmens handling en ny retning. Ofte optræder der to vendepunkter Klimaks - filmens højdepunkt, Her eksploderer konflikten og finder en form for afklaring Set up/pay off - instruktøren planter information, som får senere betydning for tilskuerens fortolkning af historien Der skabes spænding ved at lægge spor ud i filmen: Den mandlige hovedperson har fx. en pistol under hovedpuden = set up Spænding udløses, da han skyder kærestens elsker = pay off Det gode set up indgår naturligt i handlingen, så publikum måske ikke umiddelbart er klar over, at der er tale om et set up. Og det kommer så tidligt i historien, at de næsten har glemt det, når pay off dukker op 14

15 Dramaturgien plotpoint modellen Dramaturgien Man taler også om plotpoint modellen. Et plotpoint er et vendepunkt. Lige inden vendepunktet indtræffer, er situationen på nippet til at eksplodere. Vendepunktet skaber en ny tilstand og nye muligheder for hovedpersonen Se Life is a bitch af Jørn Faurschou, 1993 Hvilke fremdriftselementer indeholder filmen? Dramaturgien Dramaturgien Life is a bitch af Jørn Faurschou, 1993 Det unge par er på vej til middag hos mandens svigerforældre. Det gider han ikke Han kører hurtigt, abrupt og forhaler handlingen ved at insisterer på at vaske bilen De er allerede sent på den, bilvask vil forsinke dem endnu mere og hun protesterer. Der opstår med andre ord komplikationer Scenen slutter med, at han fremsiger et varsel Du bliver pissevåd!, hvilket han selv ender med at blive! Første vendepunkt indtræffer, da hans jakke sætter sig fast i bilens bagsmæk, og han bliver fanget. Nu styrer han ikke længere begivenhedernes gang, men bliver i stedet offer for dem Hun bliver antastet af en fremmed mand, som fremsætter et nyt varsel Jeg er din gode fe, og inviterer hende ind i bilen Nu stiger spændingen i de to parallelle scener, som der krydsklippes mellem Han bliver grundigt vasket, og hun bliver lukket inde i bilen af den gode fe, som dermed sætter en forhindring, og forsøger at voldtage hende. Her optræder filmens andet vendepunkt Konflikten optrappes via komplikationer. Den fremmede er kold og beslutsom, men hun gør modstand Vi får et glimt af et nyt varsel = cigarettænderen, og vi når frem til klimaks, da hun brænder ham i ansigtet med tænderen og slipper ud af bilen Samtidig er vaskeprogrammet forbi, og manden kommer ud af vaskehalens mareridt. I udtoningen bliver det unge par genforenet (DEN KORTE FILM, Henrik Poulsen) 15

16 Indhold Aktantmodellen Karaktererne fortæller historien! Ex. Transit Hvilken funktion har karaktererne? Hvordan og hvorfor mødes de? Hvordan udvikler karaktererne sig? Hvem eller hvad er skyld i den udvikling? Hvilke fremdriftskomponenter hjælper udviklingen i gang? Aktantmodellen Manden der havde en grønthøster i hovedet Spilleregler Hjælperposition og modstanderposition er aktanter med CPR nr. eller Matrikel nr. Giverpositionen er aktant, der udspringer af hjælperaktanten (ex. som institution) Subjektsaktanten er identisk med modtager-aktanten Vi taler om Happy Ending" når subjektet modtager objektet, og vi taler om "tragedie" når subjekt hindres af modstander i at modtage objektet Præmissen er en kort og præcis formulering af det moralske, psykologiske eller ideologiske postulat, som det er hele filmens opgave at bevise. Arbejdsspørgsmål movie Udfyld aktantmodellen Hvilken akse er i fokus i hvilke dele af historien? Ændrer den sig gennem historien? Måske bytter helt/hjælper og skurk/modstander plads? Måske efterstræber subjektet en anden objektaktant i slutningen af historien? Formuler filmens præmis vha. aktantmodellen 16

17 Manden der havde en grønthøster i hovedet Manden der havde en grønthøster i hovedet Manden der havde en grønthøster i hovedet Præmissen kunne forenklet lyde: Det lykkes ham (subjektet) at få hende (objektet), trods dumhed og ignorance, og kun fordi avisen gav ham viden Jeg er bare den logerende Præmissen kunne skitseres sådan 17

18 Jeg er bare den logerende Jeg er bare den logerende Hvordan vil modellen se ud hvis han i stedet er subjekt? Hvad stræber han efter? Hvad er hans projekt? Hvilken rolle spiller viden (avisen) da? Film og genrer Definition af begrebet genre Film og genrer Hvornår er noget en genre? En genre kan man forstå som en fast konventionel aftale mellem afsender og modtager af et medieværk: film, tv osv. Genrer fungerer både som: Produktionsskabeloner - kommercielle skabeloner, som de store pengestærke producenter bruger til at finde ud af, hvad der tjenes gode penge på? Orienteringspunkter i mediehavet Forventningsskabere - en service til publikum om, hvad vi kan forvente: komedie = latter, gyser = angst Kunstneriske spilleregler som instruktøren skal/kan følge Der findes ingen helt faste regler for, hvornår noget udgør en genre. Men man siger, at værker, f.eks. film, tilhører samme genre, hvis de har en række lighedstræk Disse lighedstræk har at gøre med: Filmens tema og motiver - hvad handler filmen om, og med hvilke motiver fortæller den sin historie Filmens form dvs. dramaturgi - hvordan er filmen fortalt, følger den f.eks. berettermodellen eller bølgemodellen - herunder billedkomposition, lys, farver, kamera, klipning, lyd osv. 18

19 Film og genrer Nogle af hovedgenrerne Film og genrer Man har altid brugt genrer på film Gysergenren Actiongenren Krimigenren Melodramaet Komediegenren Westerngenren Socialrealisme Krigsgenren Sciencefictiongenren Katastrofegenren Musicalgenren Roadmoviegenren Eventyr/fantasygenren Dokumentargenren Langt de fleste af de genrer, vi kender i dag, kendte man også i starten af sidste århundrede: komedier, krimier, melodramaer, westerns, science fiction... Men så er der også kommet nogle nye genrer til som f.eks. roadmovien i 1970'erne Der findes også mange film, der nægter at indpasse sig i genresystemet. Instruktører, der føler sig for bundet af faste genrekonventioner og producerer film, der ikke passer ind i formlerne = kunstfilm, autonome film Film og genrer Film og genrer Undergenrer (subgenrer) og overgenrer Gysergenren det psykologiske gys splattergenren Komedien farcen den romantiske komedie Rammerne for den enkelte genre er altid til forhandling. Størstedelen (95%) af alle genrefilm holder sig inden for de fastlagte rammer, mens resten (5%) rækker ud over den ramme, de ellers refererer til Pulp Fiction (Tarantino, 1994) er en actionfilm, men dramaturgi og stil er så anderledes, at den udvidede genren og vores forestilling om, hvad en actionfilm er På samme måde kan en instruktør glemme en del af en genre, og dermed indskrænke den Film placerer sig ofte i grænseområdet mellem flere forskellige slags genrer. Det er tit ganske svært at genreplacere en film, fordi den trækker på flere genrer Det er fx. blevet meget almindeligt at blande action og romantik (så tiltrækker man både et mandligt og kvindeligt publikum) kalder man også tohjuleren 19

20 Film og genrer Filmgenrer er dynamiske størrelser En genre kan næsten dø ud og fuldkommen forsvinde fra landkortet. Westerngenren var enormt populær i 50 erne og 60 erne og den mest dominerende, når man taler om antal film I 70 erne blev genren holdt i live af de såkaldte spaghettiwesterns, men så tabte de pusten, og i dag eksisterer genren stort set ikke Katastrofefilmen var et 70 er fænomen, som stort set forsvandt i 80 erne, for så at dukke op igen i 90 erne Enkelte genrer har også skiftet form - socialrealisme (det sociale drama) handlede i starten af sidste århundrede om overklassen Andre udtryksformer DFI s hjemmeside: Dokumentarfilm : Radiofortællinger: fx radioens virkemidler/natten Dr.dk/skole: fx medier/klipsamling/dokuformer Reklamer fx Er Klavs Hjemme?, Karen Wolfs småkager Musikvideoer: fx Danske musikvideoer/nik & Jay Kan du høre hende synge Hjemmesider, mm. Bawke Bawke af Hisham Zaman, Norge, 2005 Instruktørens første film efter, han blev færdig fra den norske filmskole. Han har både skrevet manuskriptet og instrueret filmen Filmens virkemidler Bawke Dramaturgi - bygget op omkring en konstant vekselvirkning mellem polerne ADSKILLELSE GENFORENING To begreber som udgør selve kernen i flygtninges grundvilkår. Hisham er 31 år gammel og kom fra Irak til Norge som flygtning, da han var 17 år gammel Det er ikke en autobiografisk film, men han har ladet sig inspirere af sine egne oplevelser Hisham har interviewet mange flygtninge og brugt deres oplevelser og historier som grundlag for filmen 1) Forening: Filmens anslag. Faren og sønnen er forenet i flugten, da de bryder igennem hegnet og sniger sig ned under en lastbil som blinde passagerer 2) Snak og trusler om adskillelse: Faren beder drengen om at gå først til politistationen, så vil faren følge efter. Drengen bryder sammen og vil ikke skilles fra sin far. Så opdager faren drengens fodboldkort (Zidane). Han er bange for, at det vil afsløre deres identitet, men drengen nægter at give sit eneste og kæreste eje væk. Faren truer med at gå. Drengen bliver trodsig og hård og udbryder: Så gå! Faren går! 20

21 Bawke Bawke 3) Genforening: Det bliver ubærligt for drengen. Han råber VENT og sammen går de videre hånd i hånd 4) Adskillelse: De står på en togstation (metafor for det sted man altid er på vej til eller væk fra). Faren beder drengen om at blive stående, mens han går hen for at spørge om vej. Da faren vender tilbage, kan han ikke finde drengen, der er hoppet ind i toget 5) Genforening: Faren stiger selv på toget 6) Adskillelse: Drengen får kontakt med en pige i toget og går hen til vinduet med hende. Da der kommer billetkontrollører, står faren af toget uden at drengen ser det og bliver stoppet ude på perronen. Drengen kører videre i toget og står alene af ved næste station 7) Genforening: Faren bliver ført til et flygtningecenter. Drengen bliver opdaget af politiet, da han ligger alene på en bænk og bliver ført til samme flygtningecenter som faren. Her opdager faren sin søn, men giver sig ikke til kende 8) Adskillelse: Faren får at vide, at han bliver sendt tilbage (hjem). Han bliver fulgt ud i en politibil sammen med tolken 9) Forsøg på genforening: Drengen opdager det og løber ud til bilen, banker på bilruden og råber fortvivlet bawke (far på kurdisk). Faren lader som om, han ikke kender ham 10) Ultimative adskillelse: Faren kører væk i bilen, drengen løber efter, men står til sidst alene tilbage Bawke Bawke 11) Forening i hjertet og i erindringen: Faren har kastet sin hue med Zidane-kortet ud af bilruden. Han giver drengen hans kæreste eje tilbage, og viser ham dermed sin kærlighed. Zidane som metafor for HÅBET! Zidane, der selv har en algiersk baggrund, men som er vokset op i Frankrig og er blevet fodboldhelten over dem alle Tidløsheden og stedløsheden Historien er blottet for retning og mål Filmen er nærmest insisterende i sin manglende information om: HVOR faren og sønnen kommer fra? HVOR de skal hen? Det forstærker flugtens rodløshed og desillusion Det er med til at gøre historien universel, så det bliver en historie vi alle sammen kan forholde os til Samtidig er det også med til at understrege, at flygtninge er blevet identitetsløse, de er blevet til ikke-mennesker, de har mistet alt deres identitet, deres land, deres ejendele 21

22 Bawke Kamera og klip: Urolig kameraføring og hurtige klip, som forstærker det konstante psykiske pres faren og sønnen lever under Billedkomposition: Klaustrofobisk. Der er mange nærbilleder og faren og sønnen er ofte lukket inde og trykket ned. Stærk kontrast til slutbilledet, hvor drengen står alene under åben himmel Subjektivt kamera: Det er ofte deres pov dvs. vi bliver suget ind i deres historie. Vi skal identificere os med dem, for hvis vi ikke gør det, så føler vi ikke noget for dem og dermed vil filmen blive ligegyldig og dårlig Underlægningsmusik: Dyster og tragisk. Mange toner i mol. Mangel på lyd Lys og farver: Mange grå, blå og mørke billeder som understreger håbløsheden og desillusionen 22