Metoder og læringstilbud. Projekt: Nye Læringsfællesskaber

Transkript

1

2

3

4 Metoder og læringstilbud Projet: Nye Læringsfællessaber Publiationen er udgivet i forbindelse med afviling af projet Nye Læringsfællessaber Kataloget har til formål at vejlede og støtte tosprogede elever under deres uddannelsesforløb og styre samarbejdsrelationen mellem sole og prati. Metodeataloget er udarbejdet af projetudvilere fra soler og pratien i Region Hovedstaden. Catherine Fenger Benwell (red.) Udgivet af Nye Læringsfællessaber ved SOPU 2012 Testredigering: Johanne Boesdal Grafis design: Jesper Bang Marcussen Fotos: Klaus Pedersen og Projetudvilere fra NLF, Copyright NLF 2011 Logo: Niolai Fenger Pedersen 1. udgave, januar 2012 Udgivet af Nye Læringsfællessaber ved SOPU, Vognmagergade 8 KBH Nye Læringsfællessaber er støttet af Region Hovedstaden Internetadresse:

5 Deltagere De soler, der har deltaget i projetet er: UC Diaonissestiftelsen, SOPU og SOSU C. De pratisteder, der har deltaget i projetet er: Bispebjerg Hospital, Frederisberg Hospital, Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Ballerup Psyiatrise Center, Glostrup Psyiatrise Center, Københavns Psyiatrise Center, Hvidovre Psyiatrise Center, Frederisberg Kommune, Fredensborg Kommune, Ishøj Kommune, Københavns Kommune, Gentofte Kommune, Glostrup Kommune, Helsingør Kommune Eleverne har været repræsenteret i projetets styregruppe og sparring i udviling af de enelte metoder, og de har bidraget til intern evaluering af metoderne. Finansiering Nye Læringsfællessaber blev finansieret af Region Hovedstaden, samt gennem egenfinansiering fra soler og ommuner.

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Side 5 Side 19 Side 27 Side 35 Side 41 Side 47 Side 61 Side 65 Side 69 Side 73 Side 79 Side 83 Forord og indledning: Catherine Fenger Benwell, projetleder Nye Læringsfællessaber Kapitel 1: Erhvervsrettet andetsprogsdans Susanne Thygesen, underviser Sosu C Kapitel 2: Individuel forberedelse af elever før pratistart Annette Hansen, underviser UC Diaonissestiftelsen Kapitel 3: Introdutionsforløb i pratien Anne Marie Jensen, underviser SOPU København og Nordsjælland Kapitel 4: Trivselssamtaler i sole og prati Lone Mejer, uddannelsesvejleder SOPU København og Nordsjælland Kapitel 5: Guide i pratien Annette Hansen Kapitel 6: Sprogstøtte i pratien Helle Sørensen, Klinis oversygeplejerse Ballerup Psyiatrise Center og Susanne Thygesen Kapitel 7: Den anerendende tilgang Helle Sørensen Kapitel 8: Transfer Birgitte Lichtenstein, Klinis uddannelsesansvarlig sygeplejerse Gentofte Hospital Kapitel 9: Sprog Susanne Thygesen Kapitel 10: Kulturforståelse Catherine Fenger Benwell Kapitel 11: Spil og læring Catherine Fenger Benwell Afslutning: Catherine Fenger Benwell

7 Nye Læringsfællessaber METODER OG LÆRINGSTILBUD

8

9 CATHERINE FENGER BENWELL FORORD OG INDLEDNING Der ligger en stor udfordring i at blive bedre til at fastholde og inludere tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Det handler både om at udvile effetive metoder til brug for den enelte elev, underviser og pratiansvarlig, men også om at påvire lærings- og arbejdsfællessaberne i sole og i prati positivt. Projet Nye læringsfællessaber har i perioden udvilet, afprøvet og evalueret metoder til fastholdelse af tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelsen. De metoder, der her præsenteres, an med fordel bruges i hverdagen af undervisere og pratiansvarlige. Ie un i forhold til tosprogede elever, metoderne an sagtens benyttes i arbejdet med elever generelt. At projetet, og dermed de udvilede metoder, er blevet realiseret, syldtes midler fra Region Hovedstaden, samt et fantastis engagement fra soler og pratisteder. Undervisere, onsulenter og pratiansvarlige fra tre soler, fem hospitaler, fire psyiatrise centre og syv ommuner har ydet en olossal indsats på ryds og tværs af hele regionen. Uden deres indsats var der ie blevet udvilet og afprøvet metoder. Ligeledes en stor ta til styregruppe, følgegruppe, metode- og strategigruppe og SOPU for at sire administrations- og øonomiopgaverne, mens vi alle havde fous på at udvile. NLF har udvilet, afprøvet og evalueret i alt ses metoder målrettet både soler og pratisteder, der umiddelbart an implementeres i sole og på pratisteder. Ressourcemæssigt ræver det, at esisterende tiltag erstattes, og at undervisere og pratiansvarlige ender til den bagved liggende teori, metoderne er udvilet på baggrund af. Erfaring fra projetet viser, at målgruppen un behøver få timer til at sætte sig ind i metoderne. De væsentligste fordele ved et målrettet og samlet metodeatalog er: En oversigt over metoder, der gør det lettere at udvælge og implementere de metoder, man ønser at bruge i sole og i pratien. Implementering af metoder vil bidrage til at reducere frafald og styre elevernes positive tilnytning til deres uddannelse. Og set i et endnu større perspetiv; bidrage til at realisere regeringens rav om, at 95 % af en ungdomsårgang får en erhvervsuddannelse. De foreløbige evalueringsresultater viser, at størstedelen af de undervisere, pratiansvarlige og elever, der har afprøvet metoderne, bedømmer dem positivt. En fouseret og oordineret indsats medvirer til, at eleverne får en positiv tilnytning til uddannelse, arbejdsliv og læringsultur. Implementering af tiltag valificerer underviseres og pratiansvarliges indsats, og effetiviserer ressourcerne jævnfør evalueringsrapport fra januar

10 FORORD OG INDLEDNING Metoderne har fous på læringsfællessab, ultur, sprog og anerendelse. De er prasisnære og driftsorienterede og har et innovativt og individuelt fous. Ressourcemæssigt drejer det sig om at omprioritere de pratiansvarliges tid, og give dem mulighed for på ort tid at sætte sig ind i følgende metoder: Erhvervsrettet andetsprogsdans Indledning Hensigten med metodeataloget er at tilbyde undervisere og pratiansvarlige metoder, der an bidrage til at give især tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne ny selvindsigt, åbenhed overfor nye fællessaber og deltagerpositioner og ie mindst adgang til nye og relevante handlemuligheder! Individuel forberedelse af elever før pratistart Introdutionsforløb i pratien Fastholdelsessamtaler i sole og prati Guide i pratien Sprogstøtte i pratien At stå uden for de uformelle læringsfællessaber an have alvorlige onsevenser for eleverne og deres handlemuligheder, og de tosprogede elever an være en særligt udsat gruppe. Uddannelsesnøgletal fra undervisningsministeriet 2009 viser, at elever med anden etnis heromst end dans, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har en lavere gennemførelsesgrad end etnis danse elever. Der ligger derfor en stor opgave foran undervisere og pratiansvarlige i at tilbyde og gennemføre metoder, der fastholder eleverne i uddannelsen, så de ie marginaliseres. Mange af de tosprogede elever har oplevet at være marginaliseret, også i pratiperioden, og det an være en af grundene til, at nogle elever opsøger fællessaber uden for uddannelsen, hvor de an opleve anerendelse. Problemet med disse fællessaber er, at de ofte på sigt forringer elevernes muligheder for at opnå legitim adgang til læringsfællessabet i sole og prati. Derfor sal der være et alternativ til dem, og eleverne sal have mulighed for at være en del af et læringsfællessab, som inviterer, fastholder og anerender. 2

11 FORORD OG INDLEDNING Baggrund Metodeataloget er udvilet i forbindelse med projet Nye Læringsfællessaber, der havde til formål at udvile metoder til at fastholde tosprogede elever i uddannelse. Tre social- og sundhedssoler i Region Hovedstaden, flere ommunale- og regionale pratisteder indgi i et projetsamarbejde om at styre sammenhængen mellem uddannelsernes sole- og pratidel. Indsatsen rettede sig især mod tosprogede elever på SOSU-uddannelsen. I udarbejdelse af ataloget er der taget afsæt i de tilbud og metoder, som projetudvilere fra sole og prati i samarbejde har udvilet gennem projetets to-årige levetid. Hensigten er at tilbyde et anvendelsesorienteret atalog, der giver en bredt anlagt, men samtidig oversuelig indgang til læringsmetoder i uddannelsen af SOSU-hjælpere og assistenter. Om metodeataloget Kataloget er opbygget, så de atuelle metoder er handlingsanvisende og prasisnære. Den overordnede intention er at styre elevernes oplevelse af et sammenhængende uddannelsesforløb. Det gøres bl.a. ved at styre sammenhængen i en fælles valificeringsindsats, og den struturelle og organisatorise sammenhæng mellem sole og prati. Der er i forbindelse med hvert apitel srevet henvisninger til andre relevante eller supplerende metoder og emner. Kataloget består af ses metodeapitler, der giver en direte anvisning på værtøjer, som umiddelbart an bruges i en given ontest. Kataloget består også af fem teoretise apitler. De valgte områder udspringer af et ursus udvilet af og afprøvet på undervisere og pratiansvarlige i samme gruppe. Emnerne nytter sig direte til metoderne, og understøtter dem. Endelig afsluttes hvert apital med henvisning til andre relevante metoder og teoriapitler, så ataloget fremstår som et flesibelt værtøj til fastholdelse i uddannelse. Dialog på tværs Det er gennem elevernes inddragelse i fællessabet og deltagelse i dialog og meningsudvesling, at en ny forståelse opstår, der medvirer til at ophæve forselligheder og afstande. For at fastholde frafaldstruede elever i et uddannelsesforløb er det nødvendigt at arbejde målrettet med inluderende tilgang og med en effetiv opgaveløsning. Både dialogis proces mellem sole og prati og målrettede metoder medvirer til øget gennemførelse. En social prasis gennem målrettede metoder, der inviterer eleven til at indgå i en relation, hvor den eneltes ompetencer til at tale, læse, lytte og forstå øves og styres, så eleven bliver bedre til at opleve sammenhæng og ontinuitet og deraf mening. Inlusion i et fællessab ser ved, at eleven lærer og ativt benytter de situationelle og overordnede begreber, terminologier og oder, der endetegner den atuelle prasis samt læringsmetoder og faget overordnet. 3

12 FORORD OG INDLEDNING I et uddannelsesforløb betyder det helt onret, at der sal sabes lærende samarbejdsprocesser, som bliver varetaget af relevant personale i solen og på pratistedet. Gennem en sprogliggørelse af læringsmuligheder, tydelige rav og en ativ dialog om solens og pratistedets tilbud og mål, øver eleven sig i at sætte ord på tingene og indgå i nye sammenhænge. Uddannelsesprocessen Med henbli på at danne faglig identitet og mening inddrages eleven i egen uddannelse og bliver hermed ativ i planlægning af forløb, idégenerering og tilrettelæggelse af undervisningsdele. Det er en central udfordring, at soler og pratisteder ofte har et forselligt pædagogis værdigrundlag og læringsforståelse. Men på trods af forsellige, og ind imellem olliderende prasis-ideologier, mellem sole og prati er der både rav om og ønse for at udvile og løse i fællessab, med respet for de enelte solers og pratisteders udvilingshorisonter. En gennemgående udfordring er derfor en løbende og vedvarende dialogproces, hvor målet er at forstå og håndtere forsellighederne og bidrage til et sammenhængende og meningsfuld uddannelsesforløb oplevet af eleverne. Processen medvirer til, at eleven opnår medansvar og indflydelse på pratiperiodens indhold og form, oplever forløbet som vedommende og ie mindst får styret sin motivation for læring. Ud fra metoderne besrevet i ataloget, er det underviseres og pratiansvarliges opgave at stille åbne spørgsmål og inddrage elevers viden og erfaringer ativt i uddannelsesforløbet. For at unne fastholde især tosprogede elever i uddannelsen an ombinationen mellem forsellige videndomæner, som sole og prati er repræsentanter for, sabe mening og positive læreprocesser. Soler og pratisteder må bevæge sig væ fra indlejrede forestillinger og indforståethed og være med til i fællessab at sabe nye muligheder og rye indlejrede snævre fag og ulturgrænser. 4

13 SUSANNE THYGESEN ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Det er som at gå til sprogpsyolog. Vi ender alle til problemer med at tale, udtale dans og snae i lassen. Her er trygt, og vi an øve os. Jeg tør sige mere nu, og jeg forstår mere. Jeg er glad for det her tilbud, men jeg vil ie gå i en ren sproglasse, så lærer jeg ie no, udsagn fra elev fra Sosu C Ie alle elever erender at have sproglige udfordringer. Eleverne er meget motiverede. Jeg får et helt andet indtry af elevens ompetencer i tilbuddet end i lassen, udsagn fra underviser fra Sosu C. Nærværende afsnit besriver en metode, der retter sig mod teoriundervisningen på solerne. Afsnittet redegør for formålet for metoden Erhvervsrettet andetsprogsdans og organiseringen af undervisning og forløb. Formål Erhvervsrettet andetsprogsdans sal støtte og forberede tosprogede elever til mødet med prasis og imødeomme uddannelsens valificeringsbehov. Metoden har fous på at indarbejde en undervisning, hvor erhvervsrettet og fremmedsprogsdans integreres med henbli på at styre sammenhængen i den fælles valificeringsindsats. Metoden Metoden an gennemføres forselligt alt efter hvile rammer og muligheder de enelte soler har. Eleverne vælger tilbuddet på baggrund af evt. EUD-sprogscreening, uddannelsessamtale eller Den gode historie (se senere). Undervisningen foregår på hold, luede eller åbne, gerne med 4 til 25 elever på tværs af hold men ie på tværs af hjælper og assistentniveau. Metoden an med fordel tilbydes som valg. Tilbuddet bør være frivilligt for at sire elevernes motivation, og eleverne sal ende tilbuddet så tidligt som muligt i uddannelsen. Et forløb er på minimum 2 letioner x 4 undervisningsgange. Undervisningen tager udgangspunt i: Fagudtry, srevne og usrevne regler, at læse fagtester, at formulere sig med egne ord, udtale- og samtaletræning, gennemgang af egne materialer, individuel vejledning og gruppearbejde (f. es. to og to). De udvilede metoder tager udgangspunt i Vejledningen til erhvervsrettet andetsprogsdans: ( 5

14 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Indhold I erhvervsrettet andetsprogsdans er de udvilede metoder foranret i 4 ompetencemål fra vejledningen. 1. Sproglige færdigheder; lytte, tale, læse og srive 2. Indhold i forhold til uddannelse, job og samfund 3. Sproglig viden og opmærsomhed; ordforråd, grammati, sprogbrug afhængig af ontesten 4. Læsestrategier, IT, nonverbale og verbale strategier, ommuniationsstrategier. De ommende afsnit henviser til øvelser udvilet i forhold til de 4 ompetencemål. 1. Sproglige færdigheder; lytte, tale (og udtale), læse og srive Eleverne arbejder med sproglige færdigheder ved undervisning og træning af udtale. Samtalerne tager udgangspunt i elevernes faglige ønser eller samfundsmæssige emner fra fagbøger. Dans.nu er velegnet til formålet ( Der ræves ode). Rim og remser an indgå i udtale og afdæning af ords betydning som f. es. havegærde fra nedenstående digt af Halfdan Rasmussen. Røde ræv! Røde ræv! Lad min høne være. Ellers sal jeg gi dig tæv så du bli r så vind og sæv som et havegærde! (ABC Halfdan Rasmussen, Carlsen 2011) Fagbøgernes lydfiler an inddrages i læsning af de faglige tester, og det giver de fleste elever en oplevelse af at forstå og huse tester med større udbytte. For enelte elever vil læsehastigheden også øges betydeligt. Opgave: Læse- og sriveøvelse med udgangspunt i fagbogen Psyiatri: Inden øvelsen vejleder og demonstrerer underviseren eleven i, hvordan lydfilerne hentes. 1. Hent lydfilerne på 6

15 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK 2. Læs siderne om grænsesætning med brug af lydfilerne Understreg ord, du ie forstår Del ordene op i betydningsdele f.es. grænse-sætning Find ud af om du så forstår ordene. 3. Besvar spørgsmålene med dine egne ord og brug fagudtry: Hvad er grænsesætning? Hvornår bruges grænsesætning? Hvile overvejelser sal en social- og sundhedsassistent gøre før grænsesætning? Hvordan grænsesætter man en patient? 2. Indhold i forhold til uddannelse, job og samfund Imellem de forsellige undervisningsgange er eleverne ofte blevet opmærsomme på ord, begreber eller processer, der med fordel an tages op og bruges i undervisningen. Opgave: Arbejdspladsultur Eleverne refleterer her over deres egen rolle på en arbejdsplads, ravene til en ompetent og integreret medarbejder, ommuniationens betydning (f.es. hvordan man siger til og fra overfor en arbejdsopgave). Inden drøftelsen arbejder eleverne med ordort for at øge ordendsab og ordbetydning. Arbejdspladsultur an drøftes med udgangspunt i et nyhedsbrev fra Vestegnens Sprog og ompetencecenter (VSK) nr. 1/2011 med temaet Arbejdsmaredsrettede forløb og projeter. Hvordan afsluttes grænsesætningen med patienten på en god måde? 7

16 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK 3. Sproglig viden og opmærsomhed; ordforråd, grammati, sprogbrug afhængig af ontesten Eleverne arbejder med sproglig viden og opmærsomhed gennem ordort, som de selv eller undervisere har lavet. Opgave: Fagord og fagudtry Helhedssyn Primær forebyggelse Reform Omsorgspligt Opgave: Forveslingsord Et esempel på forveslingsord unne være for-får og synes-syntes, som lyder næsten ens i udtalen, men har meget forsellige betydninger. Eleverne an arbejde med ordbøger først og senere gennemføre mindre opgaver. For ordlasse: Et forholdsord Esempler: Han var for syg til at gå på arbejde. De stemte for ministerens forslag. Får ordlasse: Et udsagnsord, nutid af at få Esempel: Hun får sin opgave tilbage i næste uge. Seundær forebyggelse Tertiær forebyggelse Lovhjemmel Motori Socialisering Varig Observere Ernæring Livsvilår Førtidspension Livsform Urænelighed Opgave Jeg synes, det er alt oldt! Han ie lov til at gå til festen! Hvordan man billetter til oncerten? Vi tog til stranden at bade. Jeg travlt i næste uge! Synes: Ordlasse: Udsagnsord i nutid: Jeg synes. Navnemåde: At synes. Syntes: Ordlasse: Udsagnsord i datid: Jeg syntes. Førnutid: Jeg har syntes. Eleverne udtaler ord/begreber og forlarer dem for hinanden. Politiens retstavnings- og betydningsordbog er velegnet, og eleverne vejledes til at bruge denne bog frem for at oversætte til modersmål. Opgave Som barn jeg ie om fis, men nu jeg godt om det. Hvad du om dine nye olleger? Hvad du om den mad, du spiste i går? Jeg alligevel ie, at vi sal tage til Bornholm i sommerferien. Madrid er en fantastis dejlig by, jeg. 8

17 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: Gråzonesprog Ord, begreber og udtry som elever med dans som andetsprog ie er beendt med, men som er velendte for modersmålstalende elever og undervisere. Ofte er det fagspecifie ord, der har forsellige betydninger i forsellige faglige sammenhænge. Gråzonesproget er i en særlig ontest og forbundet med den eneltes associationer. Det sal du ie hænge dig i. Han snaer for sin syge moster. Det er op ad bae. Hun er ie den sarpeste niv i suffen. Der om noget i vejen. Det sal du ie tage dig af. Det sal du ie tæne på. Han ommer med en meget lang forlaring uden egentlig at sige noget. Eller: Han vil gerne overbevise andre om sin mening. Det er hårdt arbejde. Hun er ie den vieste. Der om en forhindring. Det an vi gøre over middag. Det an vi gøre efter l Det ligger lige til højre benet. Det an du regne med. Loven træder i raft 1. juni. Du sal holde hovedet oldt. Det er nemt. Det an du forvente. Loven gælder fra 1. juni. Du sal bevare overbliet. Eller: Du sal tæne dig om. 9

18 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Det ser sort ud. Han er blåøjet. Klappen gi ned. Jeg har noget på hjerte. Her på falderebet vil jeg lige sige Det er problematis. Han er naiv. Jeg unne ie huse noget som helst. Jeg har noget, jeg godt vil fortælle. Her til slut vil jeg lige sige Opgave: Klip ortene ud og spil Memory. Sæt ortene sammen, så de får samme betydning. Vi er alle i samme båd Han stillede træsoene i går Jeg har noget på hjerte Hun tog benene på naen Det ører på sinner Han fi mig op i det røde felt Det sal ind under huden Det sidder på rygraden Det ser sort ud Vi er alle i samme situation. Han døde i går. Jeg har noget, jeg godt vil fortælle. Hun syndte sig af sted. Hun løb stært. Det går efter planen. Det fungerer. Han gjorde mig rasende. Det sal huses Det er automatiseret. Det er en refles. Det er problematis. 10

19 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Læreren trådte i spinaten Men så om der noget i vejen Læreren lavede en fejl. Læreren gjorde noget forert. Men så om der en forhindring. Det an vi gøre over middag Det an vi gøre efter l Det er op ad bae Det er hårdt arbejde. Opgave: Ord i familie Ord an være i samme familie, men bruges forselligt og i forsellige sammenhænge et es. unne være hus. Et hus = navneord/substantiv At huse = udsagnsord/verbum At være huslig = tillægsord/adjetiv Navneord/substantiv en hjælp Udsagnsord/verbum Tillægsord/adjetiv at være følsom en tørst at anerende at være forbudt 11

20 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: Ordbetydningsort En opgave, hvor eleverne får trænet og udvidet deres danse ordforråd. Sriv ordet: Sriv ordet på dit modersmål eller på engels: Det går efter planen. Det fungerer. Forlar ordets betydning med dine egne ord, på dans: Sriv to sætninger med ordet: 1) Underviseren, som gennemgår ordbetydningsortet på tavlen, træer et ord fra tombolaen 2) Ordet sættes ind i ordbetydningsortet på smartboarded, og alle hjælper til. 12

21 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: Alfabetleg Alfabetleg: Alle elever stiller sig op i alfabetis ræefølge efter forbogstavet i det land de ommer fra Speeddating Processrivning (sriv en artiel på 10 min.) 2 min. fælles brainstorm i gruppen over sosufaglige emner til en artiel 2 min. for den enelte elev i gruppen til at vælge sit emne samt finde en passende oversrift til artilen 10 min. hurtigsrivning, artilen srives uden at løfte pennen fra papiret 4 min. til hver enelt elev i gruppen til at fortælle hvad hun har srevet 4 min. til de andre gruppemedlemmer til at give tilbagemelding Artilen srives ren i elevens egen forberedelsestid og afleveres til danslæreren i den almindelige dansundervisning 13

22 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK 4. Læsestrategier, IT, nonverbale og verbale strategier, ommuniationsstrategier Mange elever har brug for at udvile onrete læsestrategier. Udbyttet af læsningen er for ringe og nogle opgiver helt at læse, derfor er det vigtigt at træne både læsning med øjnene og med ørerne ved brug af lydfiler. Træningen af læsestrategier tager afsæt i faglige tester. Efter-læsning laves en mindmap over den viden, de har fået fra arbejdet med testen, og de fortæller om deres mindmap til sidemanden. Efterfølgende vurderer eleven sin læring på en sala fra 1 10 ud fra spørgsmål som: Hvor meget har du lært? Hvad sal der til for, at den ryer et tal op på salaen? Hvad var nyt? Og hvordan an du bruge læsestrategierne i fremtiden? Opgave: Faglig læsning Faglig læsning før, under og efter læsningsativiteter an øves ved at bruge esemplet, der omhandler pleje af patient med smerter fra Sundheds- og sygeplejefag, s. 409, Munsgaard Danmar. I den forbindelse er det vigtigt at støtte og vejlede de svageste læsere til forsellige faglige genrer og en generel opbygning af tester f. es. ved hjælp fagbøger, sygeplejeardex, hjemmesider eller Lægemiddelataloget. Før-læsning vil sige, at eleven vejledes i at simme en test igennem for at danne et overbli over testen pleje af patienter med smerter. Eleven sal se på oversrifter, billeder og layout og overveje, hvad han/hun fi ud af testen. Herefter bruger eleven 5 minutter på at snae med sin sidemand om, hvad de hver især har set i testen, og hvad de tror den handler om. Eleverne fortæller også hinanden, hvad de ved om emnet i forvejen. De sriver 3 spørgsmål ned, som de gerne vil have svar på. Under-læsning læses testen igennem på normalt vis. Eleven finder svar på sine 3 spørgsmål og understreger vigtige ord og begreber. 14

23 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: Kommuniation med forsellige samtalepartnere; faglige ommuniationsstrategier Der er stor forsel på professionel, personlig og privat ommuniation. Her er en lille øvelse, der handler om, hvordan du an formulere den samme ting på forsellig vis til forsellige personer. Opgaven løses to og to. Til vennen/ Veninden Til ægtefællen: Konen/manden Til chefen/ lederen Til ollegaen Til borgeren Du vil fortælle, hvad du har lavet i weeenden, hvordan vil du sige det? Du vil gerne have fri på næste fredag, hvordan vil du sige det? Du synes, det er svært at samarbejde med en borger, hvordan vil du forlare det? Du vil gerne have den anden til at rydde op efter sig, hvordan siger du det? Du vil gerne fortælle, at den anden har en plet på sjorten, hvordan siger du det? 15

24 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: At observere og doumentere. Inspireret af Sprogstøttehåndbogen, Laura Trojaborg, SOSU C, side 19 & 21 Eleverne sriver orte tester, som læses af elevammeraterne, og der gives feedbac på forståelsen af indhold før form og grammati. Eleverne arbejder med forsellige sriftlige genrer som f. es. observation og doumentation i sygeplejeardex, projetsrivning eller logbogssrivning. Hvad betyder ordet: At observere? Hvordan observerer du? Hvad observerer du? Hvad vil du spørge borgeren om? Hvad betyder ordet: At doumentere? Hvordan doumenterer du? Hvad doumenterer du? Opgave efter film: Hvad vil du srive i din doumentation? I samarbejdsbogen hos borgeren eller i journalen på din arbejdsplads? 16

25 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: Observation og doumentation i sygeplejeardex ud fra billede af den orange dame (ilde: FOA side 29 Inden eleverne går i gang med opgaven gennemgås en fællesguide for dataindsamling for at træne en objetiv målrettet observation. Derudover gennemgås et esempel på sygeplejeardex for at øve en ort og præcis doumentation. Du er social- og sundhedsassistent på en hospitalsafdeling i prati 1. Du modtager den orange dame. 1. Hvad ser du? På nogle soler er IT inddraget i det sriftlige arbejde, og eleverne er instrueret i at arbejde med CD-Ord, som er et stavestøtte- og oplæsningsværtøj. Der henvises til Nogle soler ser tegn på, at eleverne som en sidegevinst, udover at arbejde og udvile det erhvervsrettede andetsprogsdans, også saber netvær på tværs af hold eller lasser. De bliver opmærsomme på hinandens ressourcer, og hjælper hinanden fagligt og socialt. 2. Hvile observationer gør du: Fysis Psyis Socialt 3. Hvile observationer vil du srive i sygeplejeardex? 4. Hvile og hvordan vil du srive observationerne? De fleste soler arbejder med Dans i Rosenhaven, der omfatter lydfiler og opgaver, som eleverne an arbejde med på internettet. Disse opgaver er målrettet de forsellige niveauer ud fra SOSU-faglige problemstillinger f.es. livshistorie og mødereferat. 17

26 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Der er i afsnittet redegjort for de udvilede metoder, og hvordan de an afprøves under forsellige rammer og organiseringsforløb på den enelte sole. Tiltagene er udvilet, så de imødeommer de fatise valificeringsbehov hos de tosprogede elever. Målet er at bidrage til en undervisning, hvor erhvervsrettet eller fremmedsprogsdans integreres i den enelte elevs læring. Desuden er der esempler på udvilede metoder fra de fire soler i apitlet. Krydshenvisning til andre metode- og teori apitler: I apitlet om sprog er de centrale sprogformer besrevet. Her an man læse om gråzone dans, modersmål og første sprog, andet sprog og fagsprog. Kapitel om sprogstøtte i pratien er velegnet som supplerende læsning, da det belyser en sproglig indsats relateret til pratien. Den anerendende tilgang er afgørende som tilgang til eleven, og an sammen med apitlerne transfer, ulturforståelse og spil og læring, bidrage til at særpe opmærsomheden mod den enelte elev. Se apital om Den anerendende tilgang. Litteratur- og søgeliste: Ecersberg, Karin 2009: Dans i Rosenhaven, Munsgaard forlag Henri, Rander, Lis Boysen og Ole Goldbech 2009: En moderne vosendidati. s Dans som andetsprog i ungdomsog vosenuddannelserne at lære sit fag gennem sit andetsprog, Karen Lund. Alinea Danmars Evalueringsinstitut 2010: Fod på frafaldet med indsatsteori - håndbog til erhvervssoler 18

27 ANNETTE HANSEN INDIVIDUEL FORBEREDELSE AF ELEVER FØR PRAKTIKSTART Det er dejligt at være sammen med nogen ligesom mig selv, så tør jeg stille de spørgsmål, jeg har lyst til, udsagn fra elev, SOPU. Individuel forberedelse retter sig mod elever i sole-regi og har fous på sprogliggørelse af udfordringer og læringsmuligheder, synliggørelse af gensidige rav og ønser, samt ativ dialog om tilbud og uddannelsesmål. På denne måde hjælpes eleverne til at indgå i nye sammenhænge og hermed opleve mening og sammenhæng i uddannelsen. Formål Individuel forberedelse er en metode udvilet med henbli på at forberede eleverne til mødet med pratistedet. Målgruppen er især tosprogede elever med behov for sproglige, ulturel eller social støtte. Fous er at sabe relevant sammenhæng mellem solens valificeringsindsats og det arbejdsfelt, som de tosprogede elever senere møder. Formålet er, at elevens overgang fra sole til prati forberedes grundigt og individuelt. Inlusion i et fællessab ser blandt andet ved, at eleven lærer og ativt benytter de situationelle og overordnede begreber, terminologier og oder, der endetegner den atuelle prasis, læringsmetoder og faget overordnet. I en uddannelse, der vesler mellem sole og prati betyder det onret, at der sal sabes mulighed for at gå fra det ene felt til det andet for at fastholde eleverne. Metode I den individuelle forberedelse for tosprogede elever er både underviser og indholdet i undervisningen med til at bygge bro mellem sole og prati. Mange elever ved reelt ie, hvile forventninger pratistedet har til dem. Undervisningen varetages derfor ie un af en underviser fra solen, men også af en pratiansvarlig, der an sætte onrete ord på de forventninger, pratistedet har til eleverne. Selv om en pratiansvarlig ie an repræsentere alle pratisteder, oplever eleverne deres oplæg som relevante og medvirende til, at pratiperioden afmystificeres. Eleverne får mulighed for at stille spørgsmål og sætte ord på deres forventninger og få vendt negative forestillinger til succeshistorier. Elever, som er nået længere i uddannelsen, inddrages desuden for at fortælle om de gode oplevelser og positive erfaringer, de allerede har haft, og det har vist sig at have en rigtig god effet. 19

28 INDIVIDUEL FORBEREDELSE Indhold Individuel forberedelse er et sammenhængende forløb over fire gange, hvor hvert undervisningsforløb består af 2 letioner á 45 minutter. Eleverne sal opleve sammenhængen mellem sole- og pratiperiode og få et indbli i, hvad pratien forventer af dem. De enelte undervisningsforløb er overordnet besrevet med et formål og en plan. I forsøget på at sabe en sammenhæng mellem sole og prati arbejdes der på at invitere en tidligere elev og en pratiansvarlig. Første ursusdag Introdution til forløbet Eleverne sal lære hinanden og den tilnyttede underviser at ende. Det er vigtigt at sabe trygge rammer, hvor eleverne tør være åbne overfor både undervisere og elevammerater og give dem en oplevelse af, at der ommer noget godt og onstrutivt ud af at samarbejde. De sal ligeledes have mulighed for at stille spørgsmål og sætte ord på deres faglige og personlige ompetencer. Inspirationsspørgsmål til den indledende dag: Kender I hinanden? Hvordan? Hvad er din ulturelle baggrund? Har du gjort dig taner om, hvad du an bruge urset til? Er der nogle af fagene her på solen, du synes er nemmere end andre? Hvad gør fagene nemmere? Er det også de fag, som du er bedst til? For at styre valitet i elevernes læring er det nødvendigt at de an refletere over udfordringer, at de an samarbejde, indgå i lærings- og arbejdsrutiner både mundtligt og sriftligt. For at øve sådanne ompetencer an eleverne spørge hinanden og øve at præsentere sig selv overfor nye olleger, når de starter i pratien på denne måde træner de at tale og at lytte. De an også øve og styre sriftlige ompetencer gennem forløbet. Her er logbogen et godt redsab. Når eleverne sriver deres taner ned, bliver de bevidste om deres viden, og hvorfor de handler, som de gør. Og det giver dem mulighed for at videreudvile sig både fagligt og personligt. Derfor bliver eleverne opfordret til at srive om deres oplevelser undervejs i forløbet. Srivningen har to funtioner: Tænesrivning når eleverne sriver for at lære og udvile sig. Hvor stammer din slægt fra? Hvad tænte du, da din lærer havde snaet med dig om urset? Præstationssrivning når eleverne sriver for at formidle. 20

29 INDIVIDUEL FORBEREDELSE Anden ursusdag Den gode historie Fous er her på den gode pratihistorie, og der inviteres en tidligere eller afsluttende elev ind som oplægsholder. Oplægsholderen giver et minutters langt oplæg med fous på den gode historie, hvor han/hun fortæller om en udfordrende situation. Gerne en situation, hvor den pågældende har overvundet og taclet eventuelle problemer. Kursisterne vil have mulighed for at stille spørgsmål undervejs, og underviseren medvirer til at fastholde fous på den gode historie. Efter oplæg fra tidligere eller afsluttende elev tager underviseren over og fous er nu på eleven. Inspirationsspørgsmål: Hvad forventer du at lære i dit pratiforløb? På denne måde bliver både sat ord på, hvile forventninger pratistedet generelt har til eleverne og hvile særlige forventninger det enelte pratisted har. Pratiansvarlig eller underviser ridser målet for pratiforløb op og træer tråde til de tidligere ursusdage. Som øvelse an eleverne forberede sig til forventningssamtalen ved at have formuleret en ræe spørgsmål, de ønser at stille. Forberedelsen an foregå mellem tredje og fjerde ursusdag. Pratistederne har som oftest nogle fællespunter i forhold til elevernes forløb. Punter som an indgå i forberedelse af elevernes pratiophold. I pratien er det fint, at eleverne: møder frem med sriftlige forventninger og hidtidige læringsaftaler Har du gjort dig taner om på hvilen måde, du an bruge din prativejleder, så du får mest muligt ud af det? Hvis ie hvordan får du mest muligt ud af det? Hvad tror du, at din ommende prativejleder forventer af dig som elev? overvejer, hvordan de ønser at modtage vejledning fra prativejleder er bevidste omring egen individuelle læringsstil har indsigt i sin uddannelsesplan sætter ord på, hvad de har af henholdsvis glæder og beymringer i forbindelse med pratien Tredje ursusdag - Forventninger På tredje dagen er omdrejningspuntet de forventninger, pratistedet har til ursisterne. Hvis det er muligt inviteres pratiansvarlige ind og holder et oplæg på minutter, og hvis det ie er muligt overtager underviser oplægsdelen. forbereder sig mundtligt og sriftligt til den ugentlige samtale planlægger og søger informationer i relation til valgfrit specialefag 21

30 INDIVIDUEL FORBEREDELSE anvender logbog til reflesion indgår positivt i et arbejdsfællessab med gensidig respet og hensyn er bevidste omring eget ansvar i forhold til at nå de personlige og faglige mål Fjerde ursusdag Forberedelse til pratien På denne dag arbejdes der med at udvile og understøtte elevernes handleompetencer i prasis. Det vil sige de handle ompetencer der drejer sig om at præsentere sig selv, indgå ativt i dialog med andre og have mod på at fremstille sig selv. forstår egen rolle som professionel Inspirationsspørgsmål som pratiansvarlig eller underviser an benytte: Kender du målene for den ommende pratiperiode? Står der noget i målene, der får dig til at tæne: Det har jeg haft på soleperioden? Hvile forventninger synes du, der er til dig på dette niveau af uddannelsen i forhold til målene? Når man benytter spil i en læringssituation, inddrager man nogle af de elementer, som er arateristise for leg. Det an være det at miste tidsfornemmelsen, lave noget med andre, være fordybet og engageret og ie mindst have det sjovt. Det er heldigvis også elementer i læring, men hvor læring i uddannelsessituationen ofte er meget målorienteret og formaliseret, lægger spil-tilgangen op til en obling mellem formelle og uformelle ompetencer. Eleverne får dermed en alternativ mulighed for at være deltagende og samtidigt medsabende for egen læring som er et rav i forbindelse med personlige ompetencer. Hvile forventninger synes du, der er til dig fra prativejlederen på pratistedet? Hvile forventninger har du til dig selv? Dit ambitionsniveau? Hvad vil du gerne nå? Hvile forventninger har du til dit pratiforløb? Hvile forventninger har du til din prativejleder? 22

31 INDIVIDUEL FORBEREDELSE Lege og øvelser: Navneleg med bevægelse Deltagere og underviser står i en cirel. Underviser starter med at sige sit navn samtidig med, at hun udfører en enel bevægelse. Alle siger navnet samtidig med bevægelsen. Den næste i cirlen siger sit navn samtidig med, at hun viser en bevægelse. Alle gentager både underviser og første elevs navn og bevægelser, og sådan fortsætter man cirlen rundt. Formålet er, at lære hinandens navne at ende ved at nytte navn og bevægelse sammen. Navneleg Kast en blød bold til en anden elev og sig dit eget navn. Kast en blød bold til en anden elev og sig denne elevs navn. Alle laver et navnesilt med eget navn. Navnesiltene blandes og deles tilfældigt ud. Man afleverer på sift det udleverede navnesilt til den rette person. JA-cirel Alle står i en cirel. Man siftes til at omme med et forslag til en bevægelse, som f. es. at hoppe. Alle siger JA med engagement, og begynder at hoppe. Legen sal træne eleverne i at møde dagligdagens udfordringer med en positiv og åben attitude. Ryg mod ryg Parvis står man ryg mod ryg og holder hinanden under armene. Nu går det ud på at sætte sig ned ved at bruge benene og presse ryggen mod hinanden. Prøv at omme op igen på samme måde. Øvelsen handler om oordinering og tillid, som er vigtige egensaber i mange arbejdssituationer. Tillidsøvelse Tre står sammen. Den ene sal være helt passiv og gerne lue øjnene. De to andre holder i hver sin arm, og bevæger personen roligt. Gerne til stille musi. Hvor er din grænse? To elever står overfor hinanden med stor afstand (f.es. 10 meter). Den ene elev bliver stående og siger: Klar. Efter lar-signalet går den anden hen imod den stående elev. Når den stående elev oplever ropslige fornemmelser siger eleven: Stop. De to elever taler sammen om oplevelsen. Eleverne bytter roller, og øvelsen gentages. Øvelsen an afprøves på flere måder: Med forselligt gangtempo, med vedholdende eller vigende øjenontat, med samme eller andet øn, med retning direte mod eller lidt til siden for den anden person. Find en maer, som du ie ender Eleverne siftes til henholdsvis at fortælle om sig selv og lytte og stille uddybende spørgsmål. Det er en god idé at sætte en fast tidsramme for hver fortælling. Gå sammen med et andet maerpar. Lytteren præsenterer den anden persons fortælling for det nye maerpar. Formålet med denne øvelse er, at man lærer at møde en anden der, hvor den anden er, man træner samtidig det at lytte og videregive vigtige informationer. 23

32 INDIVIDUEL FORBEREDELSE Ja improvisation (En god øvelse at lave inden situationsspillet). Eleverne sal finde en maer hver. De er nu på ferie sammen og sal beslutte, hvor de er på ferie og fastsætte, hvor f. es. stranden er. Den ene starter med f. es. at foreslå: Sal vi tage på stranden?. Den anden sal nu sige JA med glæde og engagement. Så går de til stranden. De siftes til at omme med forslag til ativiteter, der enten bygger videre på den andens idé eller er en helt ny ativitet. Den eneste regel er, at de sal sig JA. Formålet med denne øvelser er at møde dagligdagens udfordringer med en positiv og åben attitude. Samtidigt øger det ens selvtillid, da alle de forlag, man ommer med, bliver modtaget positivt. Situationsspil I situationsspillet arbejder eleverne med en onret og afgrænset situation som f. es. forventningssamtalen med prativejleder. Formålet er, at eleverne får øvet sig på, hvad de vil sige og hvordan. Eleverne sal i den her øvelse ie påtage sig en rolle, men være sig selv og reagere som var de i den virelige situation. Den eller de andre personer, der indgår i situationsspillet, er figuranter, der spiller en rolle. Interview i trio Der er tre roller: Fortæller, interviewer og ressource-spotter. Fortælleren fortæller om: Hvordan an man præsentere sig overfor nye olleger, når man starter i pratien eller på en ny arbejdsplads? Fortæller om en god oplevelse, hvor han m/ lærte en ny ollega at ende. Intervieweren stiller uddybende spørgsmål. Ressource-spotteren må ie sige noget. Hans eller hendes opgave er at observere, lytte og huse på de gode ideer, der ommer frem under interviewet. De gode ideer srives ned i stiord. Derefter bytter man roller. Alle prøver at være interviewer, fortæller og ressource-spotter. Øvelsen slutter af med en fælles opsamling på de gode ideer, der er ommet frem under interviewene. Formålet med denne øvelse er at blive bedre til at lytte, stille åbne spørgsmål samt at afdæe de ressourcer/muligheder den enelte person har. 24

33 INDIVIDUEL FORBEREDELSE PRAKTIK TIPSKUPON Besvar spørgsmålene med disse symboler 1 X 2 Alle spørgsmål handler om din prati Ja Måse Nej 1 Er du besyttet af FOA s overensomst, hvis du ie er medlem? 2 Må man bruge tørlæde på pratistedet? 3 Tør du sige din faglige mening højt til ollegaerne? 4 Tør du bede om hjælp til det sproglige? 5 Tør du sige nej til en arbejdsopgave, som du ie er tryg ved? 6 Ved du, hvem der er din vigtigste samarbejdspartner i pratien? 7 Må du indalde til en helhedsevaluering? 8 Kender du din egen læringsstil? 9 Må du ræve tid til læsning af teori i arbejdstiden? 10 Ved du, hvordan du an bruge din logbog i pratien? 11 Ved du, hvor du an finde besrivelse af målene for pratien? 12 Har du læst på målene for pratien? 13 Tør du undervise andre elever i et fagligt emne, som du har øvet? 25

34 INDIVIDUEL FORBEREDELSE Krydshenvisning til andre metode- og teori apitler: Overordnet anvendes den anerendende ommuniation i ontaten med eleverne igennem hele introdutionsforløbet. Kapitel om transfer an også med fordel læses, da den grundlæggende tane med metoden er at nytte viden fra sole og prati og hermed sire at overgangene lettes. Det an anbefales, at soler og pratisteder samarbejder omring individuel forberedelse i sole- og introdutionsforløb i pratien, da eleverne dermed vil opleve en højere grad af sammenhæng og forståelse. Det an være en god idé at læse apital om introdutionsforløb. Litteratur- og søgeliste: Idehen, Mille et. al 2009: Personlige ompetencer ap 4 af Schmidt, Ingrid, Lærings- og udvilingsompetencer. Munsgaard Danmar, 2. udgave, 2. oplag Rugh, Charlotte, Ingrid Schmidt, Lars Aagerup og Mille Idehen, Tine Vissing 2008: Personlige ompetencer, Munsgaard FOA Fag og Arbejde. Overensomst. Social- og sundhedspersonale samt arbejdstidsaftale søgeord: læringsstiltest eller de mange intelligenser test søgeord: Personlige ompetencer 26

35 ANNE MARIE JENSEN INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Det er lige det, vi har ventet på!, udsagn fra medarbejder på studieunit Det er godt, at der bliver taget hånd om en, så man ie får fiaso, men får det vendt til succes. udsagn fra elev Worshop! Det har været meget godt med nogle nyttige tips. Gode råd og fif, man an bruge i pratien. Jeg elser det. Introforløb er så godt, så jeg an få feedbac, faglig og personlig viden. udsagn fra elev Introdutionsforløb er udvilet til elever i pratien ud fra en forestilling om at det er vigtigt, at eleverne før pratistart har endsab til deres pratisted. Der sal tages godt imod dem, så de får en positiv og meningsfuld oplevelse fra første dag i pratien, og på denne måde får udnyttet deres læringspotentiale. Formål Det gamle ordsprog godt begyndt er halvt fuldendt gælder i høj grad, når vi taler om social- og sundhedshjælper- og assistentelevers start på deres pratiperiode. Undersøgelser viser, at en god start er af afgørende betydning for elevernes udbytte og gennemførelse af prati. Det er af stor betydning, at der er overensstemmelse mellem pratiforberedelsen på solen og det, der foregår i pratien. Det an opnås ved, at der er en god og løbende ontat mellem sole og pratisted, at man har indsigt i hinandens arbejdsområder, så vidt muligt bruger samme betegnelser og ordvalg for det, der vedrører elevens uddannelse og oparbejder en vi-ultur. Metode Intentionen er, at eleven sal opleve og indgå i ativ og anerendende videndeling, netværsdannelse med andre elever og sproglige øvelser, så de vil få nemmere ved at indgå i såvel faglige som uformelle læringsfællessaber i deres pratiforløb. Derudover er det af afgørende betydning for optimering af læring og fastholdelse i hele elevens prati, at eleven fra den første dag føler sig velommen og finder sig godt til rette på pratistedet. De udvilede tiltag bygger på dialog og mulighed for at bruge spil i undervisningen (se senere apitel). Introdutionsforløbet er tænt anvendt i forbindelse med alle pratiforløb. Det an justeres og tilpasses alle niveauer ud fra den tane, at gentagelser i ny ontest styrer progression i indlæring. På solen introduceres eleven til pratien, herunder til forventningssamtale, logbog og læringsaftaler. 27

36 INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Det er dog hensigtsmæssigt i introdutionsforløbet at genopfrise disse elementer. Introdutionsforløbet er i lige høj grad rettet mod elever med anden etnis baggrund som etnis danse elever. Indhold Konret er der udvilet tiltag i form af idé til velomstbrev, forslag til velomst af eleven, dialogbaserede spil, sabeloner til gennemførelse af worshops og plan for afsluttende evaluering. Introdution sal gennemføres i løbet af de første 14 dage af elevernes ophold på pratistedet og gennemføres af pratiansvarlige der (i varierende grad) har ontat med eleven. De udvilede tiltag sal gennemføres som holdundervisning og sal støtte den loale introdution til brand, patient og borger. Velomstbrev til pratien Formålet med et velomstbrev er at forberede eleverne på deres pratiforløb, allerede inden de starter. Velomstbrevet sal helst være eleven i hænde senest en uge før pratistart. For ie at overvælde eleverne, er velomstbrevet formuleret venligt, men ortfattet med un de allermest nødvendige informationer. I velomstbrevet forberedes eleven på, at der er væsentlige fousområder i pratien. Velomstbrevet varierer derfor fra afdeling til afdeling. Interview Formålet med, at eleverne sal interviewe hinanden den første dag i pratien er at give dem mulighed for at sabe relationer til de andre elever. De får i uformelle rammer mulighed for at øve sig i at tale offentligt og præsentere sig selv i pratien. Eleverne interviewer hinanden to og to for derefter at gå sammen fire og fire, hvor interviewerne præsenterer de interviewede personer for de to andre i gruppen. Intervieweren fortæller om sin medelev. Interviewøvelsen har endvidere til formål, at få eleven til at føle sig tryg og overvinde nervøsitet ved pratistart. Interviewspørgsmål: Hvad hedder du? Hvor sal du i prati? Hvad har du lavet tidligere? Hvad er det, der har fået dig til at vælge denne uddannelse? Hvad vil du rigtig gerne lære i denne prati? Som hjemmeopgave sal eleverne srive en præsentation af sig selv i logbog og bruge dette til forventningssamtalen og i præsentationen af sig selv på det loale pratisted. Forberedelse til forventningssamtalen Formålet er, at forberede eleverne på deres forventningssamtale. Der er vigtigt at deres ompetencer bliver synlige, og der sabes mulighed for samstemmighed mellem elevens særlige læringspotentiale og pratistedets pædagogi og læringsmuligheder. 28

37 INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Eleverne opfordres til at tage afsæt i deres stære sider og fortælle om positive læringsoplevelser. De sal hver især fortælle om deres læringsstiltest, hidtidige læringsaftaler og egen læringshistorie. Eleverne opfordres til at møde frem med sriftlige forventninger, hvor tidligere læringsaftaler inddrages. Sammen med en pratiansvarlig sal de udarbejde en plan for, hvornår og hvordan, de an deltage i de formelle og uformelle læringsfællessaber med både personale, studerende og andre elever. Hvornår de an følge pratiansvarlig under pratiforløb og hvordan pratimål an opnås i forhold til loale muligheder. Eleverne opfordres til at få afdæet, hvile muligheder pratistedet har for dataindsamling til deres valgfrie specialefag, og der aftales arbejdstid, arbejdssted og sygemeldingsprocedure. Eleverne sal desuden informeres om stedets pædagogise metoder og få aflaring på spørgsmål omring: Vejledning, vurdering, logbog, beslutningsprocesser, faglige drøftelser, sparring, deltagelse i loale ativiteter og en ræe pratise arbejdsprocedurer. Den enelte elev opfordres til: At tæne på én situation, hvor jeg havde succes med at lære noget. Hvad fi læring til at lyes for mig? Som hjemmeopgave sal eleverne svare på følgende spørgsmål: Hvad var det vigtigste, jeg lærte om forventningssamtalen? Hvordan vil jeg bruge det? Læringsaftaler Eleverne sal introduceres til arbejdet med læringsaftaler efter de gældende uddannelsesbøger. Som hjemmeopgave sal eleverne: Logbog Srive en læringsaftale over egen læring, hvor de sal tage stilling til egen læringsstil, muligheder på pratisted og gensidige forventninger. Læringsaftalen løber over en uge. Ved orientering om logbog inviteres solerepræsentant på besøg. I worshoppen tages der udgangspunt i elevernes positive erfaringer med at bruge logbog. Og der introduceres til metode og læringspotentialer ved metoden. Som hjemmeopgave sal eleverne svare på følgende spørgsmål: Hvad var det vigtigste jeg lærte om logbog? Hvordan vil jeg bruge det i denne prati? 29

38 INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Dialogspil om personlige ompetencer Formålet er, at styre elevernes personlige ompetencer ved at afdæe blane områder og træne ommuniative færdigheder. Det er i den sammenhæng vigtigt, at worshoppen gennemføres med deltagelse af både elever og pratiansvarlige, så eleverne får mulighed for at udvile og styre indsigt i egne personlige ompetencer og hvordan de bruger sig selv bedst muligt i faglige sammenhænge. Spillet baseres på udsagn fra de personlige mål, som de er formuleret i uddannelsesbogen. Spørgsmålene srive på sedler, som eleverne an træe. Spørgsmål an være: Fortæl, hvordan du fortoler fysise, psyise, social og ulturelle ompetencer. Nævn nogle af dine egne. Hvordan an du lære mere om dit pratisteds værdier og fælles mål? Hvordan an du selv tage ansvar for din uddannelse og din læring i denne prati? Fortæl, hvordan man an evaluere sig selv. Hvordan indgår man ativt i samarbejdsrelationer? Hvad motiverer dig til at yde en god indsats i uddannelsen? I uddannelsesbogen står der, at eleverne sal være ativt søgende, spørgende og ritise. Hvordan er man det? Hvad gør du i uforudsete situationer? Fortæl, hvordan du opnår personlige ompetencer og spørg de andre, hvordan de opnår personlige ompetencer. Nævn nogen af dine personlige ompetencer og sørger de andre i gruppen om deres. Disutér med dine elev-ammerater hvad empati er. Hvordan møder man andre menneser på en etis og respetfuld måde? Hvordan yder man omsorg for sig selv og for andre? Hvordan refleterer man? Hvad er dine forventninger til din vejleder og hvad forventer vejleder af dig? Fortæl de andre, hvordan du lærer bedst og spørg dem, hvordan de lærer bedst. Besriv dine styrer og spørg ind til de andre elevers styrer. Hvorfor sal man møde til tiden? Fortæl om uniformsetiette. Hvad tror du, afdelingen forventer af dig som elev? 30

39 INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Hvad er tavshedspligt? Hvilet uddannelsesmål vil du arbejde med først, og hvorfor? Hvad sal man gøre, hvis man har problemer i pratien? Herefter forlarer pratiansvarlig spilleforløbet. Eleverne siftes til at træe spørgsmål og læse op for hinanden. Det er hensigten, at eleverne svarer først, herefter sørger pratiansvarlig for, at uaflarede områder gennemgås ved dialog. Spillet afsluttes med, at pratiansvarlig samler op og får aflaret om der er områder, som eleverne mangler svar på. Spilleregler Som hjemmeopgave sal eleverne svare på følgende spørgsmål: Inden spillet gennemføres har pratiansvarlig gennemgået ortene og valgt de relevante ud. Hvad var det vigtigste, jeg lærte om mine egne personlige ompetencer? Hvordan vil jeg bruge det? Billedlotteri om mål i uddannelsen Formålet er, at give eleverne indsigt i pratimål, og hvordan de an opnås. Herud over får elever og pratiansvarlige fælles forståelse af målene. Der er vigtigt at være opmærsom på, der er forsellige mål for spil på hjælperniveau og for spil på assistentniveau. Testen fra de gældende mål opieres ind i samlet ar (spilleplade/målplade som i billedlotteri) og der srives relevante situationsbesrivelser til hvert mål. Situationsbesrivelser sal være esempler fra loal prasis, de fungerer som brier som i billedlotteri. Her er esempler fra assistentniveau - find gerne selv på flere, der matcher eget pratisted og niveau: Jeg deltager i fælles debatter i teamet, og fortæller om mine faglige overvejelser vedrørende en problemati hos en patient. 31

40 INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Jeg opdager, at min patient Fatima som har diabetes har en slipose i sit sengebord. Jeg giver hende en pjece, der ort forlarer sammenhængen mellem ost, motion og insulin på farsi. Jeg står ved hr. Larsens seng, han har KOL i forværring, og jeg hører at hans vejrtræning bliver overfladis. Jeg tæller respirationsfrevensen op til 36 og opsøger stras en fra personalet og rapporterer om min observation for at drøfte betydningen og vurdere om patienten sal have tilført mere ilt. Jeg støtter min patient ved udøvelse af øvre toilette og med pålædning, men lader hende selv lare det, hun an. Jeg undrer mig over, at en patient ie vil ud af sengen, jeg taler med hende og ontater fysioterapeut. Sammen lægger vi en plan for mobilisering. Jeg har arbejdet med min logbog i forhold til mine patienter. Jeg har talt med min patient om vigtigheden af at spise og drie i forhold til hendes tilstand nu og i forhold til efter udsrivelsen. Jeg har lavet en læringsaftale om ergonomi, og har sammen med vejleder gennemgået de orrete arbejdsstillinger hos mine faste patienter. Spilleregler Eleverne samles om en mål-plade, alle de små brier ligger med test-siden nedad. Eleverne siftes til at tage en bri op, læse den højt og svare på spørgsmålet. Brien sal så nyttes til et af målene på mål-pladen. Den pratiansvarlige har en central rolle i spillet, da det er ham/hende der har den overordnede viden om målene og derfor er en ativ medspiller. 32

41 INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Jeg har søgt viden om relevante emner på nettet i relation til min patient og i forhold til min læringsaftale og forholder mig ritis til det læste. Jeg har læst arbejdspladsens værdigrundlag, og sammen med min vejleder forholdt mig til, hvordan værdier ses i det daglige arbejde med patienter. Som hjemmeopgave sal eleverne svare på følgende spørgsmål: Hvad var det vigtigste, jeg lærte om mine egne personlige ompetencer? Hvordan vil jeg bruge det? Spil om etise dilemmaer Til dette spil er det vigtigt, at pratiansvarlig er meget opmærsom på hvile spørgsmål, der er relevante. Spillet er udvilet til hjælperniveau, men an være egnet på assistentniveau. Spillet fås fra FOA og spillereglerne står på æsen. Overlapning Der er tale om en vis overlapning mellem sole og prati, hvad angår introdution til logbog, læringsaftaler og forventningssamtale men det er blot med til at understrege sammenhængen mellem sole og prati. Endvidere er der behov for at lære at anvende disse elementer i nye sammenhænge. Der er også visse elementer, der er med i både Individuel forberedelse og Introdutionsforløb. Men Individuel forberedelse henvender sig til elever med anden etnis baggrund, som har særlige behov, hvorimod Introdutionsforløb henvender sig til alle elever uanset baggrund og niveau. Sulle det være tilfældet, at en elev har deltaget i Individuel forberedelse og genender nogle elementer herfra i Introdutionsforløb vil det un være en fordel og i endnu højere grad være med til at ruste eleven til optimalt udbytte af prati. Som hjemmeopgave sal eleverne svare på følgende spørgsmål: Hvad var det vigtigste, jeg lærte om etise dilemmaer? Hvordan vil jeg bruge det? 33

42 INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Krydshenvisning til andre metode- og teori apitler: Transferbegrebet er væsentligt i forståelsen af introdutionsforløbet. Viden og forståelse fra sole og prati - og omvendt - sal meget gerne obles og opleves som sammenhængende af eleverne. Det giver desuden god mening, at soler og pratisteder samtæner metoder besrevet i dette apitel om individuel forberedelse. Hermed an terminologi og forståelse af læringsmæssige og faglige begreber justeres og oordineres. Eleverne vil på denne måde opleve en større sammenhæng og helhedsforståelse af uddannelsen. At benytte spil i undervisnings saber en anden stemning og an være med til at styre elevernes læring og det anbefales at læse apital om spil og læring. Litteratur- og søgeliste: Leth, Erna Andersen 2008: Kandidatspecialet: Forventningssamtalens betydning for social- og sundhedsassistentelevens læring i somatis prati. Afdeling for sygeplejevidensab, Institut for Folesundhed, Aarhus Universitet, nr.154, Madsen, Maria 2006: Prasisfællessab hvordan opdager man det? i Reflesen, tidssrift for uddannelse ved Institut for Uddannelse, Læsning og Filosofi, Aalborg Universitet, Vil 1, nr. 1 Den løsningsorienterede arbejdsmetode, Sosu C Uddannelsesbog, social-og sundhedsuddannelsen, trin 2 Spørgeguide i forbindelse med realompetencevurdering af personlige ompetencer, Projet Reoment, Diaonissestiftelsens Social- og Sundhedssole, marts 2010 Standard til forventningssamtale for sosuhjælperelever. Indre by/østerbro, revideret otober Sosu-lederforeningen: Elevfastholdelse i pratien, evalueringsrapport, februar

43 LONE MEJER TRIVSELSSAMTALER I SKOLE OG PRAKTIK Trivselssamtalerne øger samarbejdet mellem sole og prati og får synliggjort sammenhæng i uddannelsen for eleven, udsagn fra pratiansvarlig på Bispebjerg Hospital Kapitlet besriver trivselssamtaler, der er en procedure for fastholdelse af elever i form af en ræe samtaler, der har til formål at støtte frafaldstruede elever i at gennemføre deres uddannelsesforløb. Samtaleforløbet gennemføres på tværs af sole og prati perioder. Formål Formålet med trivselssamtale forløb er at, øge uddannelsestilnytningen over for elever, der af forsellige grunde er frafaldstruede. Det an være elever, der sal styres i deres personlige og faglige ressourcer, elever med sproglige udfordringer eller elever der har udfordringer med at indgå i læringsfællessaber. Metoden Materialet sal unne anvendes som et sammenhængende samtaleforløb på tværs af sole- og pratiperioder. Erfaring har vist, at et forløb på 10 samtaler på ca. en times varighed er hensigtsmæssigt, men antal an varieres efter behov og muligheder. Samtalerne afholdes af undervisere og pratiansvarlige sammen med eleven. Det vil være forselligt for hvert område, hvem der præcist gennemfører samtaler, det an både være fastholdelsesonsulenter, uddannelsesansvarlige, undervisere eller prativejledere. Det afhænger af stedets pædagogise rammer og opgave fordeling. Det vigtigste er, at nå eleven tidligt i forløbet. Eleverne anbefales, at bruge deres logbog for at fastholde aftaler og synliggøre deres progression. Det giver mening både for dem selv og for den underviser eller pratiansvarlige, der deltager i den enelte samtale. Indhold Eleverne tilbydes forløb, der sal medvire til, at de oplever bedre trivsel, større mulighed for indlæring og en fornuftig sammenhæng mellem sole og prati. Derfor tilbydes frafaldstruede elever forebyggende trivselssamtaler med en repræsentant fra prati og sole. Trivselssamtalerne tager udgangspunt i en indledende omsorgssamtale og derefter arbejdes der ud fra væstmodellen. Hver elev tilbydes en ræe samtaler, der hvor eleven atuelt befinder sig i forløbet. Samtaleforløbet indeholder to forsellige samtale modeller, hvor den indledende samtale tager afsæt i Omsorgssamtalen og de øvrige samtaler tager afsæt i Væstmodellen. 35

44 TRIVSELSSAMTALER I SKOLE OG PRAKTIK Hvis eleven har udarbejdet ompetencetræet (se senere i apitlet) i introdutionsperioden på solen, an den med fordel bruges som støtte i den indledende samtale. Hvad er min beymring? Hvad vil jeg gerne nå frem til? Omsorgssamtale Omsorgssamtalen er en samtaleform, hvor trivsel, helhed og lærings- og arbejdsliv er i fous. Samtalen har til formål at øge elevens oplevelse af trivsel og tryghed, bidrage til læring og rette fous på de områder, som står i vejen for elevens trivsel i uddannelsen. Omsorgssamtalen er ofte følsom for eleven, og det er vigtigt, at der under den indledende samtale udvises forståelse og respet. Eleven sal give lart tilsagn om at deltage i samtalen og sal altid unne afvise et tilbud, uden at det vil få onsevenser for det videre uddannelsesforløb. Hvis eleven er enig i, at en omsorgssamtale er en god idé, aftales et møde mellem prativejleder, ontatlærer og elev. Nogle pratipladser og soler an have en udvalgt ollega til denne opgave, som ie nødvendigvis er prativejleder eller ontatlærer. Forberedelse Som forberedelse til samtalen an det være en god idé at overveje: Hvad er begrundelsen for samtalen? Deltagere Eleven an ønse at have andre med til samtalen. Det an for esempel være en ollega, en elevammerat, en mentor eller et familiemedlem. Det vigtige er, at deltagerne an bidrage til dialogen, og at eleven er tryg ved vedommende. Indledning Den ansvarlige for samtalen byder velommen og fortæller, hvile overvejelser han eller hun har gjort sig. Begrundelsen for og hensigten med samtalen sal siges præcist, direte og uden omsvøb på en hensynsfuld måde. Herefter afstemmes forventningerne til samtalens indhold, form og resultat. Form I en dialog hjælpes deltagerne ad med at få mere indsigt i elevens samlede situation. Det er vigtigt at give tid og ro til, at alles perspetiv får plads i samtalen. Hovedsagen i samtalen er, at eleven får besrevet sin situation og sine udfordringer. Prativejleder og/eller ontatlærer an understøtte elevens besrivelse ved at spørge ind til: Hvad er anledningen? Uddannelsesopgavernes indhold og arater Hvad har jeg lagt mære til? Måden, der arbejdes, læres og samarbejdes på 36

45 TRIVSELSSAMTALER I SKOLE OG PRAKTIK Andre vilår af betydning for trivsel og sundhed i uddannelsesforløbet Elevens opfattelse af uddannelsesativiteterne. Samtalen sulle gerne give prativejleder og/eller ontatlærer en indsigt i elevens onrete udfordringer og bidrage til at nå frem til en fælles forståelse af situationen. Faserne an ses som 5 punter på dagsordenen, hvor hvert punt danner rammen for samtalen under dette punt. For at sire alle ommer til orde og bidrager til en onstrutiv udviling, tegnes på flipoverpapir for hvert punt en cirel med det atuelle punt indeni og de forsellige udsagn udenfor cirlen. Hvad er gået godt siden sidst? Dialog og idéer Deltagerne analyserer situationen ved hjælp af åbne spørgsmål og ommer med forslag og idéer til, hvad der an gøres for at nå målet for samtalen. Hvad har udfordringerne været? Hvile muligheder an du se? Hvad sal vi lave af aftaler? Hvad har været det bedste ved denne samtale? Opsummering og afslutning Prativejlederen og/eller ontatlæreren opsummerer, hvad der er blevet talt om, og hvile idéer eller løsninger, der er ommet frem i samtalen. Eleven tilbydes at arbejde videre med udfordringerne i opfølgende samtaler strutureret efter væstmodellen. Hvis eleven ønser det, aftales et fast tidspunt for den næste samtale. Væstsamtale De følgende samtaler tager afsæt i at sabe onstrutive handlingsmuligheder, forpligtigende relationer og at støtte den enelte elev. Det bagvedliggende tanesæt har afsæt i appreciative inquiry, hvor man tager udgangspunt i det, der virer godt, og har fous på fremtidige handlinger, der an sabe forandring. Rammen omring samtalen er væstmodellen, som består af 5 forsellige faser. Det første punt Hvad er gået godt siden sidst? er et væsentligt punt. Det er her trygheden, tilliden og afslappetheden opbygges. Det er her, der sabes det engagement, det håb og den energi og glæde, som er forudsætningen for, at eleven an sabe positive og onstrutive forandringer. Det er her, den gensidige tillid sabes. Det er en almindelig faldgrube, at vi springer let henover dette punt, fordi vi er orienterede mod at være problemløsende, så vær opmærsom Bliv lidt længere end du har vane for. I forhold til det næste punt Hvad har udfordringerne været? Er det vigtigt, at ordet udfordringer ie direte oversættes til problemer. I mange samtaler om problemer sabes barrierer, som er vanselige at sætte sig udover. Når man analyserer samtaler om problemer, vil man ofte se, at der opstår naturlige reationer som forsvar, syld, sam og anger. Udfordringer sal ses i direte sammenhæng med det, der er gået godt. 37

46 TRIVSELSSAMTALER I SKOLE OG PRAKTIK Selvom noget er gået godt, an det godt have været udfordrende for eleven. Prativejleder og/eller ontatlærer an på lige fod med eleven byde ind med de udfordringer, som han eller hun ser i de situationer, der tales om. Eleven opbevarer registreringssemaet i sin logbog sammen med aftalearene fra væstsamtalerne, så en anden prativejleder/ontatlærer an tage over, når eleven sifter fra prati til sole eller omvendt. Hvile muligheder an du se? Denne cirel sal vær en strålende farvepalet med mange muligheder. Mulighederne an derfor ie være for små eller store, for smarte eller usmarte, for betydningsløse eller betydningsfulde. Det vigtige er, at det er enle og onrete handlinger. I samtalen an selve arbejdet med at onretisere eller forenle en meget overordnet eller omples mulighed sabe den dialog og lydhørhed, der er vigtig i forandringsprocessen. Hvad sal vi lave af aftaler? Er som i de andre faser en ligeværdig samarbejdsproces mellem eleven og prativejleder og/eller ontatlærer. Det betyder, at begge parter ser på mulighederne og udvælger det, som de synes, er det vigtigste. Man an frit vælge imellem mulighederne uafhængigt af, hvem der foreslog dem. Begge parter udvælger mindst én og gerne flere af mulighederne, og ophæver den efterfølgende til en aftale. Cirlen med aftaler er en forpligtelse, hvor begge tager en position i at sabe onstrutiv forandring. Cirlen rensrives og gives til både elev og ansvarlige for samtalen. Hvad har været det bedste ved denne samtale? Er en opsummering af den adfærd og de handlinger, som er synlige tegn på, at det har været en god samtale. Erfaringerne an tages med til næste samtale. Efter samtalen attesterer prativejleder og/eller ontatlærer på elevens registreringssema, så det bliver doumenteret, hvor mange samtaler eleven har haft. 38

47 TRIVSELSSAMTALER I SKOLE OG PRAKTIK Kompetencetræet For mange er det en udfordring at tale om, hvad man er god til, og her an ompetencetræet være en støtte. Kompetencetræet er et redsab til selvevaluering, og nogle elever arbejder allerede med den i introdutionsforløbet på uddannelsen. Eleverne bruger ompetencetræet til at oble tidligere erfarede ompetencer til nye læringssituationer i prati eller sole og får ved hjælp af redsabet en oplevelse af sammenhæng og progression igennem uddannelsen. Krydshenvisning til andet/andre metoder Samtalerne tager afsæt i metoden besrevet i apital om den anerendende tilgang. Inden man går i gang med samtaleforløbet an det også være en god idé at læse apital om ulturforståelse. Litteratur- og søgeliste: Grønbæ, Marianne og Henri Pors 2009: Væstmodellen vejen til den gode samtale. Dafolo 1. udgave, 1.oplag Larsen, Michael Højlund og Nethe Plenge 2003: Samtalebogen om samtaler på arbejdet. Gyldendal 1. udgave, 1. oplag 39

48

49 ANNETTE HANSEN GUIDE I PRAKTIKKEN Jeg forstår godt, hvorfor jeg ie bestod pratien. Udsagn fra en elev fra sosu-uddannelsen At indgå i et uddannelsesforløb er en social prasis. Det er gennem dialog og deltagelse at eleverne inddrages og fastholdes i fællessabet. Den onrete undervisning inddrager dem i processer, der giver dem mulighed for at udvile en faglig identitet. At få tilnyttet en guide eller en mentor i pratien, der følger og støtter den enelte elev, medvirer i høj grad til at øge elevernes uddannelsestilnytning og bidrager til at ophæve forselligheder og afstande. Formål At tilbyde elever en guide i pratien er en støtte og et vigtigt sridt i retning af at sabe en oplevelse af tryghed og sierhed for eleverne og derigennem fortrolighed med uddannelsens indhold og form. Det resulterer yderligere i, at deres motivation for læring og oplevelse af sammenhæng og mening øges. Indhold En pratiguide er en støtteperson, der i samarbejde med den enelte elev afgør, hvad der sal se for at medvire til et positivt og udbytterigt pratiforløb. Følgende riterier sal opfyldes som guide for en elev: Du sal have lyst og oversud til at være guide En guide er en person som fører en anden (eller flere) igennem noget, der an være svært som ny at navigere i. Det er en væsentlig pointe, at guiden ie laver det samme som den pratiansvarlige. Guiden sal ende sin arbejdsplads godt, og dermed også en hel del srevne og usrevne regler; både sociale og ulturelle. Intentionen er, at guidens positive støtte an medvire til, at eleven oplever at føle sig styret på et eller flere områder. Tiltaget sal bidrage positivt til, at eleven består sin prati og gennemfører hele sin social- og sundhedsuddannelse. Du sal unne fousere på elevens ressourcer og positive muligheder for udviling Du sal minimum have været på din arbejdsplads i 1 år Du sal minimum have samme uddannelsesniveau, som den støttede elev uddanner sig på Vi anbefaler, at du ie sal være med til at vurdere elevens pratiperiode. Derfor er det en god idé, hvis du ie arbejder på samme afdeling som eleven. 41

50 GUIDE I PRAKTIKKEN For at styre relationen og målrette indholdet er det vigtigt at definere form og indhold på forløbet tydeligt. Det gøres bedst muligt ved, at guide og elev i fællessab udarbejder en ontrat ved det først møde. Kontraten sal indeholde aftaler for mødefrevens og afbud. Den sal indeholde en sriftlig aftale om, at hver samtale afsluttes med et resume af de aftaler, der blev indgået på mødet og en handlingsplan for, hvad der sal drøftes næste gang. Rollen som guide Indledningsvist ontates eleven og får tilbuddet om, at få en guide i sit pratiforløb. Inden det første møde, er det en god idé at overveje, hvordan guide og elev an lære hinanden at ende, hvordan der bedst muligt an etableres og opretholdes tryghed imellem guide og elev, og hvor samtalerne sal foregå. Det er vigtigt, at det er eleven og ie guiden, som laver arbejdet. Guiden sal støtte og vejlede eleven, men udgangspuntet er elevens behov. Guidens opgaver er at relatere de behov, eleven giver udtry for, til den prasis eleven befinder sig i. Som guide sal man ie være psyolog. Hvis eleven giver udtry for problemer af privat eller professionel arater, som guiden ie an håndtere, sal den ansvarlige på arbejdspladsen ontates. Eleven sal orienteres, hvis informationer gives videre, da det er et brud på tavshedspligten. Samtalerne med eleven er i princippet fortrolige, og guiden har derfor tavshedspligt. Der an dog være undtagelser som ræver, at tavshedspligten brydes og elevens afdeling sal informeres. Guidens rolle er at være nærværende og interesseret i samtalerne med eleven. Det er derfor vigtigt, at rammerne er i orden, at mødet an foregå et stille og roligt sted, og at samtalerne respeteres af egen leder og elevens afdeling. Elevens udfordringer an være af sproglig arater, fagligt eller dans i al almindelighed, sociale og ulturelle oder eller udfordringer på andre områder, der an påvire pratiperioden negativt. På enhver arbejdsplads er der en del srevne og usrevne regler og de an ind imellem være svære at afode for elever, der er sprogligt udfordret og har en anden ulturel baggrund. Samtalerne sal altid starte med: Hvad talte vi om sidste gang? Hvad sal vi tale om denne gang? Og hvor lang tid har vi? Første samtale med eleven Gensidig præsentation, hvor det bliver aflaret, hvile forventninger guide og elev har til forløbet og hinandens roller. Derefter sal de sammen sætte en ramme for samtalerne og udforme en ontrat. Når de formelle ting er på plads, an de sammen drøfte, hvad dagens møde sal bruges til. Det unne f.es. være: Med udgangspunt i elevens oplevelser. Hvordan går det med at uddanne sig til SOSU-assistent/hjælper? Hvad er eleven optaget af? 42

51 GUIDE I PRAKTIKKEN Hvad ønser eleven at blive logere på? Hvorledes er det at omme ind i et nyt speciale/ en ny ultur? Lyt godt og giv feedbac, når eleven formidler fagligt stof. Følg eleven rundt på pratistedet. Hvorledes lærer eleven? Eleven sal udforme en særlig logbog, som sal følge eleven under hele guide-elev forløbet. Logbogen sal medbringes til alle samtalerne og an indeholde følgende: De aftaler, der laves i fællessab Samtalernes indhold De reflesioner/overvejelser eleven har gjort sig efter hver samtale Aftaler omring, hvad eleven vil arbejde videre med indtil næste aftale. Hver samtale afsluttes med et ort resume over, hvad dagens emner har været. Eleven sal notere det i sin logbog. Resume må gerne srives i puntform eller stiord. Følgende møder Opsamling fra sidst. Er der noget eleven har unnet bruge? Tag udgangspunt i logbogen og de aftaler, der blev indgået sidst. Hvad unne eleven tæne sig at bruge tiden på i dag? Tag evt. udgangspunt i de dilemmaer eleven er optaget af lige nu og her. Forslag til ativiteter (med udgangspunt i elevens ønser): Stil eleven faglige spørgsmål vedr. sygdomme, symptomer, behandling, hygiejne mm. Midt i forløbet laves en status/evaluering af forløbet indtil nu. Derefter sal samtalen handle om, hvad eleven unne tæne sig at fordybe sig i fremover og planlægning af det resterende forløb. Afslutningsvis er der gensidig evaluering af forløbet: Hvad tager eleven med sig fra forløbet? Hvorledes vil I sige farvel? Feedbac fra guide til elev Hvordan har eleven anvendt samtalerne? Har eleven været engageret? Anvend ord som: Du har været god til. Du an arbejde videre med. Feedbac fra elev til guide. Guiden modtager et bevis som doumentation for at have deltaget i projet Nye læringsfællessaber. Dette bevis an f.es. vedlægges CV. 43

52 GUIDE I PRAKTIKKEN Kontrat og gensidige forventninger Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem guiden og elevens forventninger til forholdet. Derfor er det godt i fællessab at tage stilling til følgende inden, ontraten undersrives. Kontratindhold: Hvad beder eleven om hjælp/støtte til? Hvilen hjælp an guiden tilbyde? Hvilen hjælp an guiden ie tilbyde? Hvad håber eleven støtten/hjælpen an føre til? Midterdelen: At få elevens perspetiv frem, identificere problemerne, udforse dem og opbygge en god arbejdsalliance eventuelt også at hjælpe den anden til indsigt og handling. Afslutningen: At tage initiativ til at afrunde, sammenfatte indholdet, justere opsummeringen og beræfte arbejdsfordelingen og nye aftaler. (Eide, 2007,s.225). Grundlæggende ommuniationsfærdigheder: 1. At lytte til andre 2. At observere og fortole den andens verbale og nonverbale signaler Hvor ofte sal I mødes? 3. At sabe gode og ligeværdige relationer Hvile aftaler har man ift. tavshedspligt? Hvor mødes I? Hvordan melder I afbud? Hvordan indledes og afsluttes samtalen? Den struturerede samtale Begyndelsen: At etablere relationer, sabe ontat og tryghed. Tydeliggøre rammerne for samtalen og forberedeprocessen med at identificere problemerne og/eller nå samtalens mål. 4. At møde den andens behov og ønser på en god måde 5. At stimulere den andens ressourcer og muligheder 6. At struturere en samtale eller interationssituation 7. At formidle information på en lar og forståelig måde 8. At sabe alternative perspetiver og åbne for nye handlingsvalg 9. At forholde sig åbent til vanselige følelser og esisterende spørgsmål 10. At samarbejde om at finde frem til gode løsninger 44

53 GUIDE I PRAKTIKKEN Logbog For at unne sire valitet i pleje og omsorg er det nødvendigt at unne refletere. At refletere betyder tilbageaste eller tæne over noget. Her er logbogen et godt redsab. Man an refletere på forsellige niveauer og i uddannelsen ommer eleven til at arbejde med alle niveauer. Logbogen er et godt redsab til læring. Når man sriver sine taner ned, bliver man bevidst om sin viden, og hvorfor man handler, som man gør. Den giver eleven mulighed for at videreudvile sig både fagligt og personligt. Logbogen hjælper eleven med at huse, hvordan han/hun tænte, så han/hun an se sin udviling. Srivning har to funtioner: Tænesrivning - når man sriver for at lære og udvile sig. Præstationssrivning - når man sriver for at formidle Krydshenvisning til andre metode- og teori apitler: Inden man påtager sig opgaven som guide i pratien an man med fordel læse de teoretise apitler i metodeataloget. Især vil apitlet om ulturforståelser være relevant, som forberedelse til den tætte ontat i et guide-forløb. Litteratur- og søgeliste: Eide, Hilde og Tom Eide 2009: Kommuniation i relasjoner, samhandling, onflitløsning, eti. Gyldendal Aademis JCI Nyt Netvær: /08/721865_Om%20JCI%20Nyt%20Netværs%20virsomhedsforløb-%20Juli% pdf 45

54

55 HELLE SØRENSEN OG SUSANNE THYGESEN SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Sproget er som en musel, der voser sig større ved at blive brugt, underviser på SOSU C. Dette afsnit redegør for tiltaget Sprogstøtte i pratien, der er udvilet som en ramme og indholdsforslag til sprogstøtten. Materialet er udvilet til de deltagende elever og deres daglige prativejledere samt pratiansvarlige på udvalgte pratisteder. Desuden vil der blive henvist til udvilede metoder i apitlet/afsnittet. Formål Der udviles en ordning, som støtter de tosprogede, hvad angår sprog, ultur, arbejdsultur m.m. Helt onret drejer det sig om, at eleverne med dans som andetsprog tilbydes muligheder for at øve det danse sprog, mens de er i prati. Især er det fagsproget, der øves. Tilbuddet an anvendes af elever og deres daglige prativejledere samt pratiansvarlige på udvalgte pratisteder. Indhold Tilbuddet tager afsæt i, at eleven i pratiforløbet er deltager i et prasisfællessab, samt at elevens (fag)sproglige ompetenceudviling nyttes tæt til dette prasisfællessab. Det eleven lærer omsættes og anvendes direte i den daglige prasis. Der er undervejs tydeligt fous på begrebet transfer, dette indebærer, at der ser en overføring af opnået viden fra en sammenhæng til en anden sammenhæng. På denne baggrund er vejledning og øvelser i sprogstøtteforløbet prasisnære og varetages af personer så tæt på elevens prasishverdag som muligt. Desuden arbejder eleven med de læringsmuligheder, som er til rådighed på det enelte pratisted. Eleverne modtager vejledning med særlig sprogstøtte. Både individuelt med deres egen daglige prativejleder, og i gruppe med andre elever sammen med den pratiansvarlige vejleder. Desuden arbejder eleven selv med udviling af fagsproget, bl.a. med udgangspunt i de opgaver, der er foreslået i nærværende apital. Inden for rammen tages der individuelle hensyn, så de enelte pratisteders læringsultur udnyttes bedst muligt, og så den enelte elevs individuelle behov og niveau er styrende for sprogstøtten. Den enelte elev sal øve sit sprog i forhold til både tale, lytte, srive og læse. Det er især fagsproget og arbejdspladsulturen, der er fous på. Der arbejdes med fire mål: 1. eleven deltager i samtaler på pratistedet både faglige og sociale 47

56 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN 2. eleven forstår sriftlig og mundtlig vejledning og instrution Hvad eleven især arbejder med, afhænger af de behov, den enelte elev har. 3. eleven bliver bedre til at formulere sig på dans i srift og tale 4. eleven får mulighed for at forstå arbejdsulturen på sit pratisted Portfolio som redsab hvad og hvordan Eleven introduceres til den særlige portfolio med indhold og formulerer sine mål for sprogstøtten i pratien herunder om der særligt sal lægges vægt på det at tale, lytte, læse eller srive. Eleven samler løbende de portfoliobidrag og opgaver, som han/hun har arbejdet med, og lægger dem i sin portfolio. Som en del af forløbet sal eleverne arbejde med en portfolio. Den sal understøtte samarbejdet mellem elev og prativejleder og sammenhængen mellem de forsellige vejledningsfora og solen. Portfolio er en mappe, der indeholder materiale, som er udvalgt og udarbejdet af eleven, og som doumenterer elevens læring og udviling. Den an ses som et personligt redsab, som eleven arbejder med, med udgangspunt i den enelte elevs faglige og forståelsesmæssige baggrund og indeholder begreberne: indsamling, udvælgelse og reflesion. En grundlæggende ativitet i portfolioarbejdet er at samle og lægge ind i portfolien eleven samler i løbet af pratiforløbet en ræe tester, opgaver, reflesioner eller andet materiale i sin portfolio. Eleven drøfter løbende sine portfoliobidrag med sin prativejleder efter aftale. Eleven inddrager dele af sine portfoliobidrag i gruppevejledning med andre elever og den pratiansvarlige efter aftale. Eleven får feedbac på sit arbejde med sin læringsportfolio. Elevens eget sprogarbejde og vejledning foregår henholdsvis alene med egen prativejleder og i grupper med andre elever sammen med pratiansvarlig vejleder. Se sema på næste side. I dette apital er der forslag til fire temaer, som eleven an arbejde med. Under hvert tema er der besrevet forslag og ideer til sprogopgaver, som eleven an arbejde med. Alle tiltagene lægger op til, at eleven øver sit fagsprog enten ved at tale, lytte, læse eller srive. Det er væsentligt, at det primært er de fagsproglige dimensioner, der er fous på velvidende, at almindeligt dans indgår som en del af dette. 48

57 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Elevens eget arbejde med opgaven 2 timer 2 timer 2 timer 2 timer Elevens arbejde med opgaven sammen med prativejleder 1 time 1 time 1 time 1 time Elevens arbejde med opgaven i gruppe med andre elever og pratiansvarlig 4 timer 4 timer Elevens samlede tidsforbrug til sprogarbejde I alt 20 timer Elevens sprogarbejde og vejledning Alt hvad eleven udarbejder i forbindelse med sit arbejde med fagsproget, lægges ind i portfolien. Materialet danner udgangspunt for både den vejledning og dialog, som eleven har individuelt med sin daglige prativejleder, og den vejledning, som finder sted gruppevis med den pratiansvarlige. Eleven an desuden bringe sin portfolio med tilbage på solen, og bruge materialet i sin videre (sproglige) ompetenceudviling. I den følgende test bliver der redegjort for indholdsforslag til Sprogstøtte i pratien, og der henvises til ovenstående sema Tema 1: Pratistedets arbejdspladsultur Formålet med opgaven er at arbejde med faglige ord og begreber, som har med arbejdspladsen at gøre. Eleven an f.es. arbejde med følgende ord og begreber: Døgnrytmeplan, mødetider, froostpause, personaleategorier, borgerlientel, rapport, pålædning, tiltaleformer, tillidsmandshvervet, personalepoliti, værdigrundlag, voldspoliti m.fl. Eleven sal bruge to timer til at besrive (på srift) sit pratisted. Nedenstående spørge/observationsguide an bruges. Elev og vejleder bruger sammen en time på at tale om det, eleven har srevet. Eleven fortæller og vejlederen stiller uddybende spørgsmål (tale + lytte). Eleven medbringer sin srivelse i portfolioen til gruppevejledningen med pratiansvarlig eller uddannelsesansvarlig. 49

58 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Forslag til opgaver under tema 1 Opgave 1 - Besriv dit pratisted Hvor mange borgere/beboere/patienter er der i alt? Hvorfor er de der? Hvor mange ansatte er der på dit pratisted? Fortæl lidt om dem. F. es. deres alder, øn, uddannelse, hvor længe de har været ansat Besriv arbejdsrytmen på pratistedet. Hvad starter personalet med at gøre om morgenen Hvad gør de derefter? Og hvad gør de så? Besriv hele dagen eller hele døgnet. Opgave 2 - Deltagelse i møder Under uddannelsen sal eleven deltage i møder på den afdeling, hvor han eller hun er i prati. Det er vigtigt, at eleven øver sig i at deltage ativt i møderne. At deltage ativt vil både sige at lytte ativt og at sige noget. Til møderne an eleven afgive rapport, det vil sige at fortælle om sine observationer. Her er nogle esempler på, hvordan eleven an øve sine formuleringer. Eleven an srive referat af et møde hun eller han har deltaget i. I vejledningen med prativejleder tales enten om indholdet i referatet, eller eleven an fortælle, hvordan mødet forløb med udgangspunt i dagsordenen for mødet. Det sriftlige materiale medbringes i portfolioen til gruppevejledningen. Hvordan er personalet lædt på? Indledende Hvordan taler personalet til hinanden? Hvordan er deres humor? Hvornår har personalet pauser, og hvad gør de, når de har pauser? Jeg vil gerne fortælle noget om fru Petersen Må jeg have lov at fortælle noget nu? Det er vigtigt for mig at sige, at fru Petersen Hvor tit bliver der holdt personalemøder og hvad er der på dagsordenen? Er der andre ting du har lagt mære til på pratistedet? Her til morgen var fru Petersen Jeg synes at Jeg tror at Hvad siger pratistedets voldspoliti? Sriv selv flere: Hvad siger pratistedets værdigrundlag? 50

59 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Kommentere det, de andre siger Stille spørgsmål til en beslutning Efter min mening Er det så meningen, at vi sal Jeg synes at Hvornår sal vi gå i gang med det? Må jeg have lov at give min mening? Hvad tid på dagen gør vi det? Hvis jeg sulle sige det, unne vi godt Hvorfor er det vigtigt at Måse an vi prøve at Hvordan gør vi det bedst? Var det ie en ide at Hvile borgere har brug for det? Må jeg foreslå at Sriv selv flere: Sriv selv flere: Stille spørgsmål til det, de andre siger Mener du at Jeg er ie helt med, mener du at Hvad vil det sige at Når du siger måse, mener du så Kan du forlare det for mig igen? Jeg er ie sier på, at jeg forstår Sriv selv flere: 51

60 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Tema 2: Træning i fagudtry gennem dialog med borger/patient Formålet er, at eleven øver faglige ord og begreber i forhold til begreberne om hverdagsliv, livshistorie, ommuniation, netvær, ativiteter og ativering, egenomsorg, omsorg, mestring, sygehistorie, anamnese m.m. Eleven bruger to timer på at interviewe sin borger/patient om et eller flere af de nævnte temaer. Nedenstående spørgeguide an anvendes. Forslag til opgaver under tema 2 Opgave 1 interview af borger/patient Eleven og vejlederen bruger en time på at tale om elevens interview med borgeren. I samtalen an f.es. inddrages elevens overvejelser over livshistoriens betydning for ommuniationen med borgeren/patienten. Eleven opbevarer det sriftlige produt i sin portfolio og bringer det med til gruppevejledningen. Eleven arbejder selv med følgende spørgsmål (2 timer). Ved vejledningen an eleven og vejlederen f.es. tale om ordenes betydning og om forselle og ligheder. Semaerne med ord og elevens besrivelser lægges i portfolioen. Tal med din borger/patient om hans eller hendes liv: Fortæl om din barndom (fødsel, forældre, søsende, bopæl, bedste og værste minde) Fortæl om din ungdom (oplevelser, uddannelse, bopæl, giftermål) Fortæl om dit vosenliv (Arbejde, bopæl, mand/one, børn, rejser, interesser, ativiteter) Fortæl om din sygdom. Opgave 2 - At besrive borgerens/patientens humør eller tilstand Hvad er det modsatte af: Glad lyelig Munter Fris Veloplagt Åben Veltilpas Nærværende Smertefri Ras andre andre 52

61 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Opgave 3 - Observationsøvelse Opgave: Eleven sal vælge en borger/patient, han/hun har mødt i ugens løb og besrive hendes/hans humør og tilstand. Eleven og vejlederen taler f.es. om, hvad eleven har observeret og elevens taner omring, hvorfor borgeren/patienten har det, som han/hun har det. Elevens besrivelser lægges i portfolioen. Opgave 4 - At besrive mennesers aratertræ / personlighedstræ Hvad er det modsatte af: Loyal Ærlig Social Distræt Flesibel Retfærdig Tålmodig Kollegial Hvad er det modsatte af: Kærlig Hjælpsom Omsorgsfuld Varm Tænsom Sirlig Retfærdig andre 53

62 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Opgave 5 observationsøvelse Eleven sal vælge en borger/patient eller en ollega han/hun har mødt i ugens løb og besriv hendes/hans aratertræ. Find mindst fem egensaber/aratertræ, der besriver en god social- og sundhedshjælper/social og sundhedsassistent. Elev og vejleder taler om det, eleven har srevet. Elevens sriftlige produt lægges i portfolioen. Opgave 6 - At besrive et menneses udseende/fysi Hvad er det modsatte af: Smu Køn Slan Undervægtig Bleg Hvad er det modsatte af: Stær Høj Tynd Ung andet Tillægsopgave: Eleven sal vælge en borger/patient/ollega, han/hun har mødt i ugens løb og besrive hendes eller hans udseende. 54

63 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Opgave 7 - At besrive en borgers/patients ressourcer Eleven sal forlare disse ord ved f. es. at lede efter ord, der betyder det samme eller det modsatte. Eleven sal prøve at lave en sætning med ordet. Bevægelighed Koordination Koncentration Overbli Udholdenhed Gangfuntion Motori Huommelse Tidsfornemmelse Selvtillid Selvriti Synssans Høresans Lugtesans Smagssans Balance Social ontat Gruppevejledning over tema Det følgende sal betragtes som forslag. Eleven sal 4 timer i gruppe med andre projetelever og den pratiansvarlige/uddannelsesansvarlige. Eleverne medbringer deres portfolio med de sriftlige produter, de har udarbejdet på pratistedet i forbindelse med arbejdet med tema 1 og 2, og det arbejde danner basis for indholdet i gruppevejledningen. Det er vigtigt, at vejledningen er tilpasset elevernes individuelle behov og sproglige niveau. Derudover an følgende ideer inddrages: Læseøvelser: Her an gruppen tage udgangspunt i relevante apitler fra Sprogstøttehåndbogen, f. es. øvelserne fra apitel 6, 7, 8 og 9. Bogen Lærebog i pratien for social og sundhedshjælpere 1), eller de grundbøger eleverne bruger i uddannelsesforløbet, an også inddrages. Gruppen læser og disuterer apitlerne om ultur og værdier, introdution til social og sundhedshjælperfaget, livshistorie, ativiteter eller andet relevant stof. 1) Lærebog i pratien for social og sundhedshjælperelever, Andersen, Henri m.fl., Munsgaard Danmar 2008 Lytte og tale: Eleverne fremlægger, hvad de har læst, og hvordan de opfatter det i forhold til det, de har srevet om deres pratisted. Vejlederen tager udgangspunt i relevante apitler og øvelser fra Sprogstøttehåndbogen og det, der optager eleverne mest og understøtter en fortsat dialog. Fous ligger stadig på at bruge og begribe de særlige faglige begreber og ord, der hører til under de to emner. 55

64 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Tema 3: Fagsprog både i tale og srift Eleven sal besrive med esempler, hvad ordene betyder. Formålet er, at eleven øver faglige ord og begreber i forbindelse med observationer, sygeplejefaglige handlinger og doumentation i de eletronise systemer. Eleven bruger to timer på at arbejde med og besrive observationer og oplevelser fra den daglige pleje af patienter eller borgere. Elev og vejleder bruger en time på at drøfte elevens arbejde med opgaven. Elevens sriftlige produt lægges i portfolioen og bringes med til gruppevejledningen. Forslag til opgaver under tema 3 Opgave 1 - At besrive de faglige observationer hos en patient/borger Hvordan observerer du? Hvad observerer du? Hvordan vurderer du? Hvad vurderer du? Hvordan planlægger du? Hvad planlægger du? Hvordan evaluerer du? Hvad evaluerer du? I målene i elevens uddannelsesmappe bruges ordene observere, vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere hver gang, eleven sal besrive SOSU-hjælperens - eller assistentens arbejdsopgaver. Det er nogle faste begreber og en arbejdsmetode, eleven sal vænne sig til at bruge. Opgave 2 - At besrive de faglige observationer hos en patient/borger Eleven vælger én af de patienter eller borgere, som han/hun passer. Derefter sriver eleven, hvordan han/hun vil handle i forhold til den valgte observation. EVALUERE GENNEMFØRE OBSERVERE VURDERE PLANLÆGGE Observation hvad har eleven lagt mære til hos borgeren? Relevante observationer unne f. es. være: Har borgeren/patienten vand/ødemer i benene? Bruger borgeren/patienten støttestrømper/omprilanbind? Får borgeren/patienten insulin? Sal borgeren/patienten have målt puls, blodtry eller temperatur? Har borgeren/patienten liggesår/decubitus? Hvordan er patientens eller borgerens mentale/psyise tilstand? Osv. 56

65 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Eleven sal besrive med esempler, hvad han/hun vil gøre. Handling hvad vil du gøre? Begrundelse - Hvorfor tror du, det vil hjælpe? Evaluering an du efter noget tid se fremsridt hos borgeren/patienten? Opgave 3 At srive og læse rapport Eleven sal srive disse rapporter færdige. 1. I dag har patienten/beboeren været meget. 2. Da jeg om til patienten/beboeren i morges, var hun 3. Beboeren/patienten havde haft smerter hele natten, da jeg om til hende i morges, så 4. I eftermiddags fi patienten/beboeren pludselig et ildebefindende, og vi 5. Patienten/beboeren modtog heller ie i dag tilbud om bad 6. På patientens/beboerens venstre hæl har jeg bemæret et rødt mære, jeg er obs på 7. Patienten/beboeren mangler undertøj og strømpebuser, er bestilt i dag og 9. Efter froost var patienten/beboeren mere træt end normalt, og hun sov i tre timer. Obs på at 10. Patienten/beboeren har i dag fået vaset hår og lippet negle, hun mangler Tillægsopgave: Eleven sal læse doumentationen fra det øvrige personale på de patienter/borgere, eleven yder pleje og omsorg for. Eleven sal tale med sin vejleder om både det han/hun selv har srevet, og det de andre har srevet. Tema 4: Valgfrit Formålet er, at eleverne selv er med til at udvælge ét emne. Dette an evt. besluttes ved første gruppevejledning 1+2. Emnet an f.es. ligge indenfor sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, ativering, tværfagligt samarbejde, rehabilitering, formidling m.m. Emnet an udmæret ligge inden for områder, som eleven allerede har arbejdet med, måse på en mere dybdegående måde, eller med en anden vinel på emnet. Eleven an med fordel besæftige sig med et emne, som fylder meget for ham eller hende i den pratise hverdag på pratistedet. Det er fortsat sådan, at eleven har 2 timer til selvstændigt arbejde med temaet og mindst én time sammen med prativejlederen. Sriftligt materiale medbringes i portfolioen. 8. Patientens/beboerens morgenble var meget våd, og sengen måtte siftes. Obs på at 57

66 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Forslag til opgaver under tema 4 Opgave 1 At formidle, A Træning fysis eller psyis Andet. Eleven vælger et emne, udarbejder et sriftligt oplæg, og formidler emnet på en egnet måde til sin prativejleder eller andre. Emnet er frit, men her er lidt inspiration: Etise dilemmaer. F.es. et dilemma eleven selv har oplevet Magtanvendelse contra omsorgssvigt Forselle og ligheder mellem sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Opgave 2 At formidle, B Eleven sriver en case, hvor han/hun besriver en af sine borgere/patienter. Med udgangspunt i casen besriver eleven, hvordan man hos netop denne borger/patient an arbejde med et eller flere af følgende områder. Eleven og vejlederen bruger en time på at tale om elevens opgave. Vejlederen sal have fous på at spørge ind til elevens viden på området (tale lytte) og tale med eleven om hvor, han/hun an søge yderligere viden. Eleven opbevarer det sriftlige produt i sin portfolio og bringer det med til gruppevejledningen. Ativering Lindring Sundhedsfremme eller forebyggelse Gruppevejledning Tema Det følgende sal betragtes som forslag. Eleven bruger 4 timer i gruppe med andre projetelever og den pratiansvarlige/uddannelsesansvarlige. Det er vigtigt, at vejledningen er tilpasset elevernes individuelle behov og sproglige niveau. Eleverne medbringer deres portfolio med de sriftlige produter, de har udarbejdet på pratistedet i forbindelse med arbejdet med Tema 3 og 4. Det sriftlige arbejde danner basis for indholdet i gruppevejledningen. Derudover an følgende ideer inddrages: Vejlederen tager (igen) udgangspunt i relevante apitler fra Sprogstøttehåndbogen, eller i de tidligere nævnte grundbøger, og det, der optager eleverne mest og understøtter en fortsat dialog. Fous ligger stadig på at bruge og begribe de særlige faglige begreber og ord, der hører til under temaerne. Eleverne an med fordel fremlægge for hinanden de øvelser i formidling, som de evt. har arbejdet med under Tema 4. Intentionen med materiale for Sprogstøtte i pratien er, at tosprogede elever får mulighed for at udvile deres hverdagssprog og fagsprog. Den sproglige vejledning, undervisning og vejledning foregår både individuelt og sammen med andre tosprogede elever på pratistedet og saber mulighed for, at eleven får større indsigt i arbejdsulturen på sit pratisted. Tiltagene an anvendes i pratien på både trin 1 og 2 samt alle pratiperioder. 58

67 SPROGSTØTTE I PRAKTIKKEN Krydshenvisning til andre metode- og teori apitler: Samtalerne tager afsæt i metoderne besrevet i apitler om den anerendende tilgang og sprog. Desuden giver det god mening, at sole og pratisteder samarbejder om metoder besrevet i dette apitel og apitel om Erhvervsrettet andetsprogsdans. Eleverne vil opleve god synergi effet og sammenhæng i uddannelsen ved sprogstøtte og vejledning gennem hele uddannelsesforløbet Litteratur- og søgeliste: Aarrog, Vibe 2010: Fra Teori til Prasis, undervisning med fous på transfer, Munsgaard Danmar Madsen, Maria 2006: Prasisfællessab hvordan opdager man det? I Reflexen, Tidssrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet (ISSN ), vol. 1, nr. 1 Jensen, Iben 2005: Grundbog i ulturforståelse 1. udgave. Rosilde Universitetsforlag Håndbog i Sprogstøtte: Sprogstøttehåndbog August.pdf Elevfastholdelse i pratien: Evalueringsrapport pdf Dans på arbejde: Vibe Aarrog - Hvad er Transfer: Bjarne Wahlgreen - Transfer mellem uddannelse og arbejde: Kom godt i gang - om læseindsats på erhvervsuddannelserne: Sundhedsprofessionelle: 59

68

69 HELLE SØRENSEN ANERKENDENDE TILGANG Det bedste er at man an stille en masse forsellige spørgsmål og mære at der er nogen der vil/an hjælpe os, citat fra elev Formål Appreciative inquiry basere sig på grundtanerne om at udforse, det der virer, og i arbejdet med at uddanne tosprogede elever er det særdeles vigtigt at sabe anerendende og onstrutive læringsmiljøer, oplevet af eleverne. Hensigten med dette apital er at styre læring gennem bevidstgørelse af metoden, og hermed medvire til at opbygge elevernes positive forventninger til, at de an mestre den situation, de står i og styre støtte- og vejledningsindsatsen overfor især tosprogede elever under deres uddannelse. Så at eleverne oplever en oordineret og sammenhængende støtte og vejledningsindsats gennem uddannelsen. Denne indsats tager udgangspunt i appreciative inquiry, idet denne metode handler om at rette fous mod elevernes ressourcer frem for deres fejl og mangler. Appreciative Inquiry Appreciative inquiry (AI) betyder anerendende udforsning, og er en metode til at arbejde med udvilings- og forandringsprocesser på. Det an både være i forhold til udviling af ompetencer, strategier, målsætninger, værdiaflaring med mere i organisationer, grupper og i arbejdet med menneser. Den systemise tilgang danner udgangspunt for AI, og har et socialonstrutivistis udgangspunt, at vireligheden sabes gennem sprog og interation mellem menneser. Teorien har fous på relationer, og dermed fous på det der ser mellem menneser i det system, der arbejdes med. Der er to centrale elementer i systemis teori og prasis, som er sprog og anerendelse. I prasis an det oversættes med, at hvis vi taler om fejl og mangler, er det problemerne, vi ser. Fouserer vi derimod på ønser og muligheder, bliver det lettere at nå, det vi ønser. Når vi oplever accept og respet, er vi mere åbne, mere ommunierende og dermed mere i samspil med vores omgivelser. (Cooperrider 1992). Positive forestillinger ommer dermed til at vire som selvopfyldende profetier. Når vi anerender hinanden, beræfter vi den andens tilstedeværelse, med de ressourcer, ideer, taner og følelser, som den anden rummer. Det har stor betydning, at blive set, og når vi ignorere, overhøre eller tilbageholder anerendelse af den anden, underender vi den andens værdi. Det an medføre en følelse af isolation eller eslusion, som er den værste straf, vi an pratisere. 61

70 ANERKENDENDE TILGANG En vellyet inlusion indebærer, at en person tildeles en position som anerendt, bidragende, nødvendig og uundværlig. Oplevelsen af at føle sig anerendt og værdsat er esistentiel for os alle. Anerendelse handler derfor om, at se, lytte og høre den anden, og at møde den anden som en ompetent person, der både an og vil bidrage onstrutivt, selvom den anden måtte have andre værdier, end dem vi selv har. AI bliver af mange ritiseret for udeluende at fousere på det positive. AI sal dog forstås på en måde, der ligger op til, at der er et læringspotentiale i alle handlinger. Vi an altså både lære af det der lyedes, men også af det der lyedes mindre godt. Antagelser i AI Generelt er vi meget dygtige til at fousere på det, der ie virer, eller på de fejl og mangler der måtte være. Det ræver både tålmodighed, viden og indsigt at vende sine antagelser, så fous rettes mod ressourcer frem for fejl og mangler. I den systemise tradition er AI en livsansuelse, og dermed en generel grundtænning, hvor man lader sine forståelser, valg og handlinger guide af den anerendende tænning. I AI arbejdes der ud fra nogle af disse antagelser: Ret fous imod det der virer Det vi fouserer på, bliver vores virelighed (succes eller problem) Det som tages med fra fortiden bør, være det bedste Vireligheden bliver sabt i nuet, og der er mange vireligheder (fordrer nysgerrighed og accept) Det er vigtigt at værdsætte forsellighed (fordrer nysgerrighed og udforsning) Det sprog vi bruger, saber vores virelighed (vi an, er ressourcesprog, og vi an ie, er mangelsprog) Menneser lærer generelt dårligt i et negativt felt I ethvert samfund eller organisation er der noget der virer (hos enhver elev, er der noget i læreforløbet, der fungerer godt) Ret fous på muligheder (i stedet for umuligheder) 62

71 ANERKENDENDE TILGANG Metode i AI Den onrete metode består af (fire) fem faser. Her følger en model, hvor fous er udviling af ompetencer hos en elev. Vejleder sal i dette tilfælde forstås som såvel vejleder i pratien som underviser i soleregi. 1. Vælg først et udvilingsområde, som elev og vejleder ønser at udvile sammen. 2. Identificer det der allerede virer. Hvad giver energi? Hvornår lyes eleven særligt med noget? Hvile oplevelser har eleven/vejlederen med små eller store succeser? 3. Brug de bedste erfaringer som springbræt til at sabe en vision om, hvor eleven unne lyes i endnu højere grad. Hvad sal der til for at det lyes, og hvordan vil det være? 4. Udpeg de 3-5 vigtigste udfordringer, som eleven og vejlederen ser. Hvile ændringer sal der til for at dette lyes? Hvad sal eleven og vejlederen gøre mere eller mindre af for at det lyes? 5. Afprøv de bedste ideer I har, til at esperimentere med nye handlinger, der an føre jer i den retning I ønser. Hvad dedierer I jer hver især og i fællessab til? Hvordan an det ses at det lyes? Metodens anerendelsesperspetiv består i, at elevens og vejlederens erfaringer, viden og indsigt hver især tillægges værdi. Der samarbejdes om at værdsætte det, der allerede virer, og det som giver energi i hverdagen, således at succeshistorierne bruges som udvilingsressource. 4. Fælles og individuelt engagement og onrete handlinger. Hvordan an vi se, at det lyes? 1. Identificer det vellyede og værdifulde, altså det der er gået godt for eleven. 3. Hvile ændringer sal der til for at opnå drømmen? Hvad sal eleven eller vejlederen gøre mere/mindre? 2. Drømmen om det fremtidige. Hvordan an det lyes endnu bedre? Hvad ønser eleven at opnå? 63

72 ANERKENDENDE TILGANG Litteratur- og søgeliste: Dall M. O. og Hansen 2001: Slip anerendelsen løs, Frydenlund Haslebo, G. 2004: Relationer i organisationer, Psyologis Forlag Honneth, Axel 2006: Behovet for anerendelse, Hans Reitzels Forlag Hornstrup, C. 2000: Appreciative Inquiry - at videreudvile organisationer på basis af det bedste i fortid og nutid 64

73 BIRGIT LIECHTENSTEIN TRANSFER "I pratien sal jeg bruge teori, men jeg har svært ved at huse den", citat fra elev "I hear and I forget, I see and I remember, I do and I understand", citat fra Confucius, fra Bogen Simulation in Nursing Education af Pamela R. Jeffries 2007 Den overordnede målsætning med metodeataloget er at medvire til, at frafaldet af tosprogede elever mindses. Et styret samarbejde mellem soler og pratisteder an reducere frafaldet væsentligt, og i den forbindelse spiller transferbegrebet en betydelig rolle. Transfer Transfer er en proces, hvor en person overfører noget fra en ontest til en anden. I et pædagogis perspetiv betyder det, at eleven an anvende det lærte fra en situation i andre sammenhænge og nye situationer. Begrebet bygger på teorien om identise elementer, hvor graden af transfer er afhængig af mængden af genendelige elementer i den nye ontest (Scavenius, 1995). Professor i vosenpædagogi Bjarne Wahlgren og letor ved Institut for pædagogi ved Aarhus Universitet har forset i begrebet transfer, og hvorfor det er væsentligt at besæftige sig med i veseluddannelserne. Undersøgelser viser bl.a., at 85% af det, som der undervises i, ie anvendes. Samtidig ved vi, at anvendelsen af viden og erfaringer an øges betydeligt og dermed styre transfer (Aarrog 2003, 2010 og Wahlgren 2009, 2010). Wahlgren peger på tre vigtige fatorer, som øger muligheden for transfer: Personlige fatorer Fatorer i undervisningen Anvendelsesontesten (transferlima) De personlige fatorer: Det omhandler den eneltes vaner, selvopfattelse og tiltro til egne evner. De to-sprogede elevers baggrund og ulturelle vaner og traditioner vil sandsynlig have en indflydelse på evnen til at anvende det lærte i en anden ontest. For at styre transfer, sal vi som undervisere tage udgangspunt i den enelte elevs behov for og ønse om at lære at anvende sin viden. Eleven sal medinddrages i formulering af ønsede mål og dermed fremme en oplevelse af nytteværdi af det lærte (Aarrog 2010 og Wahlgren 2009 og 2010). 65

74 TRANSFER Fatorer i undervisningen: Det er væsentligt at medtæne identise elementer i tilrettelæggelsen af undervisningen. Eleverne sal unne genfinde noget fra én situation i en anden situation. Wahlgren foreslår, at eleverne selv er med til at medinddrage esempler fra prasis i undervisningen idet underviseren ie nødvendigvis ser de samme identise elementer som eleverne. Underviseren spiller en betydelig rolle i forhold til at styre transfer. Underviseren sal have overbli over hele feltet, og underviseren er bedre til at tæne abstrat og an dermed bruges som støtte, når eleven sal i prati. Et centralt begreb i forbindelse med transfer er at lære at anvende. Den lærende sal ifølge Vibe Aarrog unne huse, hvad han/hun har lært f.es. gennem logbøger. Derudover sal den lærende unne omsætte sin viden til prasis og handle ud fra generelle principper. I undervisningen sal der derfor lægges vægt på, at hjælpe eleverne til at fastholde et behov for læring og vejlede dem i at holde fous på, hvad de vil gøre af onrete handlinger i prasis. Underviseren an f.es. anvende de samme ord i solen, som eleverne ender fra prasis for at sabe nær transfer. For at unne undervise eleverne er det derfor væsentligt, at underviserne har et grundigt endsab til prasis (Aarrog 2010, og Wahlgren 2009 og 2010). Anvendelsesontesten: Er den vigtigste af de tre fatorer. Anvendelse og træning af det lærte saber de bedste betingelser for transfer. Pratistederne sal sørge for at sabe et miljø, hvor eleverne får tid og rum til bl.a. at drøfte, det man har lært og får mulighed for systematis opfølgning via prativejlederen og træning i prasis. Det stiller naturligvis rav til organisering af arbejdet og opbaning fra den nærmeste ledelse (Aarrog 2010 og Wahlgren 2009 og 2010). Der selnes mellem to sæt af forsellige typer transfer. Det ene sæt besrives som specifi og generel transfer og det andet sæt betegnes nær og fjern transfer. Transfer sæt 1 - Specifi og Generel transfer Specifi transfer er overførsel af onrete procedurer, regler eller færdigheder. Som f. es. når eleverne har lært nogle hjertestopsprocedurer, som er direte overførbare til dagligdagen (Aarrog 2003). Generel transfer er arateriseret ved overførsel af generel viden f.es. i form af problemløs-ningsstrategier. Generel transfer bevæger sig på et højere abstrationsniveau, som ræver, at eleven via metoder eller modeller an analysere sig frem til, hvordan den nyerhvervede læring an anvendes. Eleverne har f.es. fået en viden og indsigt i omsorgsteorier og sal efterfølgende udvise, hvordan de forstår og anvender omsorg i plejen af patienterne (Aarrog 2003). 66

75 TRANSFER Transfer sæt 2 - Nær og Fjern transfer Fjern transfer er det modsatte af nær transfer og betyder, at man overfører noget til situationer, som har relativt få ligheder med de situationer, man allerede ender til. Som esempel an nævnes overførsel af viden om sårpleje til medicinse patienter med trysår til en irurgis ontest, hvor man sal yde sygepleje i forhold til operationssår. Fjern transfer ræver derfor, at den enelte elev er i stand til at generalisere og abstrahere og anvende delelementer i nye sammenhænge og anvende generel transfer (Aarrog 2003). De to sæt af transfertyper adsiller sig fra hinanden ved, at nær og fjern transfer nytter sig til arateren af den situation eller opgave, som sal overføres, og specifi og generel transfer handler om, hvilen form for viden eller færdighed en person er i stand til at anvende i prasis. Graden af transfer er således afhængig af, hvor sammenlignelige de to ontester er - dvs. mængden af identise elementer, og hvor god den enelte person er til at omsætte sin viden og færdigheder til en ny ontest. Når vi sal styre sammenhængen mellem sole og prati, tyder alt derfor på, at solerne og pratistederne fortsat sal arbejde på at tilrettelægge undervisningen, så eleven an se en mening med at anvende sin viden og samtidig bliver støttet i det. Både via et godt transferlima i pratien og via en ompetent underviser i soleregi. 67

76 TRANSFER Krydshenvisning til andre metode- og teori apitler: Ovenstående giver et indbli i formålet med fousering på transfer, og hvile væsentlige fatorer, der sal tages højde for i forbindelse med transfer. Det an med fordel anvendes i forbindelse med de onrete metoder og didatise tiltag, der er besrevet i metodeatalogets øvrige apitler. Litteratur og søgeliste: Aarrog, Vibe 2003: Mellem sole og prati Fire teoretise forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem sole og prati i erhvervsuddannelserne: Danmars Pædagogise Universitets Forlag, København Aarrog, Vibe 2010: Fra teori til prasis. Undervisning med fous på transfer, Munsgaard Danmar Lichtenstein, Birgitte 2010: Fra simulation til prasis læring i sill lab under sygeplejerseuddannelsen, masterprojet DPU Persson, J. 1995: Kontestens betydning for Transfer: Handelshøjsolen i København Scavenius, C. 1995: Transfer hvordan viden og færdigheder overføres fra en situation til en anden: Forsningscenter for vosenuddannelse, København Wahlgren, Bjarne 2009: Transfer mellem uddannelse og arbejde, Nationalt Center For Kompetenceudviling, DPU, Wahlgren, Bjarne 2010: Vosnes læreprocesser. Kompetenceudviling i uddannelse og arbejde. apt. 6 Transfer, Aademis Forlag %20_Bjarne_Wahlgren%20_NCK%20_august_2009.ashx 68

77 SUSANNE THYGESEN SPROG Jeg taler flydende dans og an høre de taler dans, men forstår ie hvad de siger, elev fra sosu-uddannelsen I uddannelsen anvendes sproget i en faglig sammenhæng med rav om formidling, doumentation og valitetssiring. I de første møder med sosu-eleverne identificerer undervisere og pratiansvarlige ie altid sproglige udfordringer, da det mundtlige hverdagssprog er udmæret. Men i det faglige samarbejde tydeliggøres de sproglige mundtlige og sriftlige udfordringer, der an føre til læringsproblemer og barrierer for eleverne. I nærværende apitel vil de forsellige definitioner af sprog ort blive gennemgået med henbli på at støtte og forberede elever til at indgå i lærings- og arbejdsfællessaber. For at unne arbejde målrettet med eleverne omring sproglige udfordringer, sal de forsellige begreber omring sprog og sprogstøtte være tydelige. Førstesprog/modersmål Et førstesprog/modersmål er det sprog, som et barn lærer ved, at det tales omring barnet i dets familie og primære socialisation. I både billedlig og onret forstand an man sige, at det er det sprog, som barnets moder taler. Fremmedsprog Et fremmedsprog er som fag et sprog, der er vigtigt no for samfundet til, at der organiseres undervisning i sproget. Andetsprog Et andetsprog er et sprog som læres, fordi det fungerer som offentligt sprog i det samfund, hvor sprogbrugeren lever. Dans er andetsprog, når eleven er opvoset med andet modersmål. Andetsproget i uddannelse, erhverv og samfund sal opfylde en ræe af de samme ulturelle og ommuniative behov, som dans opfylder for majoriteten af borgere i Danmar, der har dans som førstesprog/modersmål. Andetsproget adsiller sig altså fra et fremmedsprog ved, at beherselse af andetsproget er helt og aldeles afgørende og centralt for sprogbrugerens succes i uddannelse. Fremmedsproget har ie den samme status i forhold til sprogbrugerens livssituation. 69

78 SPROG Gråzonesprog Gråzonesprog er et felt, hvor tilegnelsen af nyt fagligt indhold og begreber vanseliggøres af sproglige og/eller ulturelle barrierer. Hverdagssproget og det uddannelsesfaglige sprog indeholder en stor mængde ord og begreber, eleven med dans som andetsprog ie er beendt med. Ordene regnes dog for at være endte for modersmåls talende elever og undervisere/vejledere. Ordene indgår i forlaringen af nyt fagligt indhold. Mange af gråzoneordene er fagspecifie og har forsellige betydninger i forsellige faglige sammenhænge. Gråzonesproget er i en særlig ontest og forbundet med den eneltes associationer. Ord optræder i en særlig faglig eller uddannelsesmæssig ontest. Relevans Kompetence At undre sig At refletere Samarbejde Ansvar Løbende evaluering er esempler på ord og begreber, der bruges i SOSU-uddannelserne. Nogle ord har flere betydninger, hvor situation og ontest har stor betydning for forståelsen, som f. es.: Bae en bae i landsabet eller en serveringsbae? Sraber til barbering eller en sne? Andre ord forstås ie umiddelbart, som f. es.: Ildelugtende ilde = ild = røg? Sengehest en seng til heste? Ligeledes er der diverse talemåder, udtry og ordsprog, der an gøre forståelsen besværlig, som f. es.: At tage pulsen, Stie en finger i jorden, Tale for sin syge moster mv. Det anvendte sprog i uddannelsessammenhæng an opdeles i tre lag: Det første lag er hverdagssproget, der anvendes i de sociale møder, i pauserne og i fritiden. Det andet lag er det før-faglige sprog. Ordforråd og ordendsab, faglige begreber, som anvendes i faget, er nødvendige for at løse opgaver i faget. Det tredje lag er fagsproget, der indeholder betegnelser som diarre/obstipation, tacycardi/bradycardi. 70

79 SPROG Fagsprog Der er i forvejen stor fous på fagsproget som er det nye sprog for samtlige elever og fous sal derfor være på det før-faglige sprog og til dels hverdagssproget. Ved at arbejde målrettet med at udvile elevernes før-faglige ordforråd og begrebsverden, an der sabes bedre forudsætninger for tilegnelse af den ny faglighed. I dette afsnit er forsellige definitioner på sprog gennemgået og relateret til SOSU-uddannelsernes udfordringer både for elever, uddannelsesansvarlige prativejledere og underviserne. SOSU-uddannelsernes mål er, at eleverne an gennemføre uddannelse med fagligt udbytte og indgå som ative medarbejdere på arbejdsmaredet og som ative borgere i samfundet. Andetsproget i uddannelse, erhverv og samfund sal opfylde de samme ulturelle og ommuniative behov, som dans opfylder for majoriteten af borgere i Danmar, der har dans som modersmål. Litteratur og søgeliste: Vejledning til Erhvervsrettet Andetsprogsdans, UVM Gråzone sprog, side 6 Trojaborg, Laura: Sprogstøtte en håndbog for tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelsen på SOSU C 71

80

81 CATHERINE FENGER BENWELL KULTURFORSTÅELSER I forhold til de tosprogede elever vil jeg gøre mere ud af at lære deres baggrund og deres motivation til uddannelsen at ende, citat fra pratiansvarlig der har deltaget i ursus om ulturmødet og andetsprogsdans At stå uden for fællessaberne an have alvorlige onsevenser for eleverne og deres handlemuligheder. En særligt udsat gruppe an være tosprogede elever. Der ligger en stor opgave hos uddannelsesinstitutionerne og pratistederne i at sabe og fastholde gunstige fællessaber, når læring går på tværs af sole og prati. Metoderne besrevet i ataloget har til formål at sabe fællessaber, som inviterer og fastholder tosprogede elever, elever der muligvis har oplevet at være marginaliseret. For at unne fastholde tosprogede elever i uddannelsen er det vigtigt at have en forståelse for ulturbegrebet og hvad der ser i et ulturmøde. Soler og pratisteder må bevæge sig væ fra indlejrede forestillinger og forståelser og være med til i fællessab at rye og ativt påvire indlejrede ulturgrænser og sabe nye muligheder. Hvad er ultur? Af latin, cultura at ultivere (dyre), afledt af colo Modsat natur det fødte Kultur - Det lassise begreb Ordet ultur ses i ordet agriculture på engels, som henviser til forsellen mellem menneser der dyrer landbrug i modsætning til jærger-samlersamfund (tidligere aldet naturfol). I dag findes der mange definitioner på og anvendelser af begrebet ultur. Alt fra en fin-ulturel forståelse til omplicerede definitioner. Overordnet an man tale om ultur som en helhed der deles af en befolningsgruppe - sie, sædvaner, vaner, undsaber, tro, unst, normer, moral, værdier, lovgivning, sprog. 73

82 KULTURFORSTÅELSER Kultur an forstås som bestående af fem elementer, der overføres fra generation til generation gennem: Værdier Normer Institutioner Genstande Sprog De fem elementer hjælper til at man ie blot ser ultur som udtryt gennem let genendelige sie som jul eller tydelige marører i belædning. Kultur er derimod et net af mere eller mindre fælles træ fordelt på de fem elementer. Værdier er de forestillinger og ideer om hvad der er vigtigt i tilværelsen (materielle goder, familie, fritid,..). Normer er forventninger til hvordan fol vil opføre sig i bestemte situationer (høflighed, pågåenhed, sie, pålædning,..). Institutioner er de struturer i et samfund hvorigennem værdier og normer bliver overført (soler, parlament, ire, restauranter, ungdomslubber,..). Genstande er ting eller aspeter af materiel ultur udledt af en ulturs værdier og normer (flag, bygninger, personligheder/statuer). Sprog er en marør, der inluderer eller esluderer fol meget tydeligt og er derfor et vigtigt element når man påpeger tilhørsforhold til en ultur eller befinder sig i et ulturmøde. Sprog er afgørende for onret forståelse og bidrager til at en underviser/prativejleder retmæssigt eller uretmæssigt an vurdere en elev idet sprog an indiere noget om længde af ophold i Danmar, elevens familiemæssige baggrund og værdier og omvendt an underviseren være opmærsom på brug af ironi, metaforer og jargon, der er ulturbestemt og an forvirre. Tilsammen udgør værdier, normer, institutioner, genstande og sprog en mulighed for at forstå ultur bedre og dermed en platform for at se hvordan man lever med et mere eller mindre fælles udgangspunt. Det lassise ulturbegreb bygger på en opfattelse af ultur i overensstemmelse med en nationalstat. Det giver en os-dem -oplevelse et modsætningsforhold, der an spores tilbage til vi som dem, der dyrer jorden, i modsætning til de, de andre, der ie gør det, de u-ultiverede. Dette ulturbegreb giver ultur sær af noget statis, uforanderligt og homogent. Men homogene ulturer esisterer ie. Danmar an opfattes som temmelig homogent, men har modtaget mange udlændinge og har inorporeret ulturelle elementer fra mange andre lande. Et land, USA, har især optaget menneser fra mange ulturer og har bevidst ansporet til indvandring og forventet en ny nationalstatsultur. Men USA blev ingen melting pot (smeltedigel), men snarere en blandet salat (med adsilte ulturer) eller en gryderet (med delvist adsilte eller synlige ulturer). 74

83 KULTURFORSTÅELSER Lande som Indien, Kina, det tidligere Sovjetunionen samt afrianse og arabise nationer har mange etnise grupper, sprog osv. Og an på ingen måde siges at være én national ultur om end man måse har sabt en fælles national identitet på enelte områder. Det lassise ulturbegreb ansporer til lassificeringer, der an glide over i stereotyper: indvandrere er tæt nyttede til hinanden, repressive over for deres vinder, forurettede, utanemmelige, uvidende om Danmar, muslimer,... Det omplese ulturbegreb er i langt højere grad et fællessab der onstant forandrer sig og onstrueres. Kultur sabes og ændres gennem globalisering, ny materiel og øonomis udviling, genstande, rejser, mode, religiøse og politise strømninger og begivenheder. Danmar rummer subulturer, minoritetsgrupper af mange afsygninger, indvandrergrupper fra mange forsellige lande og dans ultur defineres af individuel og officiel accept, riti og rav til alle befolningsgrupper. Men de er alle en del af ulturen. Dvs. at en national (dans) ultur (det danse samfund) rummer mange ulturer, repræsenteret af borgere fra andre ulturer. En overordnet dans ultur diterer ie hvordan en danser er. Individer er præget af og agerer forselligt i forsellige ontester i Danmar, ontester, der an siges at være ulturelle, f.es. Arbejdsulturer Ungdomsulturer Forbrugsulturer Kulturrelativisme Når man taler om ultur må man ende begreberne ulturrelativisme og etnocentrisme. Kulturrelativisme udtryes ved at man forsøger at forstå andres adfærd ud fra deres egen ultur. Dvs at min ultur er blot én ud af mange ulturer og har ie patent på at være rigtig. Som ulturrelativist ser man ulturer som i princippet ligeværdige. Man gør sig fri fra egen ultur og forsøger at forstå fremmede ulturer på deres egne præmisser. Kulturrelativister og ulturrelativismen er blevet besyldt for at acceptere overgreb på menneser i ulturens navn, f.es. vindelig omsæring, smertefulde og rænende overgangsritualer, (hustru)vold i samfundet, og også andre ulturelle forselle som vinders tilsløring og ropsudsmyning/mulitation. Det har givet anledning til stor riti af ulturrelativismen, hvor der blev luet af for riti af ulturen når noget, der hos os defineres som overgreb finder sted. Den ulturrelativistise opfattelse er i sin yderste onsevens, at vi an acceptere overgreb, der finder sted i en anden ultur (måse midt ibland os), fordi det har no en mening for dem, så vi sal lade være med at blande os. Antropologer, der opholdt sig i andre ulturer i lange perioder har tidligere været besyldt for at være ulturrelativister idet de forlarede eller forsvarede ulturelle marører. En person er således ie bare defineret af en stats ultur, men af miljøer han/hun færdes i. Kulturelle identiteter dannes i forsellige sammenhænge - på arbejde, i familien, i fritidsontester. 75

84 KULTURFORSTÅELSER At bo i længere tid i en anden ultur an få fol til at leve sig helt ind i ulturer og næsten blive ét med den. Dette er at go native (blive som de indfødte). Antropologen Kirsten Hastrup gav i 2004 imidlertid budsabet: ulturrelativismen er død! (2004). Kulturrelativisme er mange ting. I den mest estreme form er den absurd, fordi den forudsætter, at ulturer er luede systemer, som ie an forstås udefra [ ] de (ulturer) udviler sig altid i dialog med hinanden og med omverden. Kulturrelativisme er altså gammeldags og har længe været udfordret af internationale onventioner, fælles globale retningslinjer som f.es. Menneserettighedsonventionen og Børneonventionen. Globale retningslinjer som onventioner, der er ratificeret af mange lande, har gjort det lettere at påpege og ritisere ulturbårne traditioner eller prasisser, som man opfatter som rænende. Kulturrelativisme om let til at fastholde andre lande eller ulturer som uforanderlige og statise ulturer, idet de sulle have lov til at blive respeteret på deres egne præmisser. Kriti af ulturrelativisme forhindrer dog ie i at man an tole andre ulturer og møde ulturer med forståelse for at normer, sie, værdier og systemer an være anderledes. Kulturelle stereotyper består, også i et omplest ulturbegreb. Stereotyper er lette at få øje på i et lassis ulturbegreb hvor der sættes lighedstegn mellem en nation og et fol, eller hvor en nationalstat indeholder en marant minoritet (f.es USA med indianere) eller selv majoritet (den sorte befolning set som samlet etnis gruppe i Sydafria under apartheid). I et lassis ulturbegreb med unie, forselligartede og uforanderlige ulturer ser vi hvide amerianere som en homogen gruppe overfor indianere. Vireligheden er dog at amerianere er efterommere af indvandrere fra mange lande, nye indvandrere, og repræsenteret af alle racer og et væld af religioner samt at indianerne består af mange forsellige fol/ulturer med selvstændige sprog, normer, værdier, institutioner og genstande. Når man ser sin egen ultur som sand i forhold til at andre så må være false og man opererer med negative stereotyper er vi ovre i noget etnocentris. 76

85 KULTURFORSTÅELSER Etnocentrisme Stereotyper giver fordomme og an være en stær negativ holdning (følelse) til fremmede ulturer. Både stereotyper og fordomme er hæmmende og bloerende i interulturel ommuniation. Etnocentrisme viser sig ofte ved stereotyper og fordomme. En etnocentrier vil mene at hans eller hendes ultur er den rigtige og derfor er andre ulturer forerte. Det er en overdreven nationalitetsfølelse. At anse sin egen ultur som den eneste rigtige, og bruge den som målesto i vurdering af andre ulturer er etnocentris. I ulturmødet bør man være bevidst om: Egen ultur (værdier, normer, institutioner, genstande, sprog) som anderledes, ie over, den andens ultur. Til et møde med tosprogede elever på uddannelsesinstitutioner og i pratien an man forberede sig: Hvor ommer personen/individet fra? Kan det ses? Er der forsel på muslimer fra forsellige lande fra Paistan, Danmar, Ira, Balan og an man være muslim på forsellige måder? Kommer du umiddelbart til at sætte en person i bås? (have en lavere eller højere tolerancetærsel, antage noget bestemt) Være opmærsom på latente stereotyper (piger med slør er blide/srappe/??) En persons gebrone sprog, muthed, samarbejdsuvillighed, overdrevne indsats, noget irriterende tilsrives måse ultur, men an måse syldes noget andet: personlighed, usierhed, en begivenhed/traume. Et åbent og anerendende møde (hvor man lægger ulturelle stereotyper bag sig) an gavne begge parter. Være opmærsom på etnocentris opførsel (de 2-sprogede ommer aldrig på niveau med os ) Være opmærsom på ulturrelativistis opførsel (de paistanse mænd har ret til en anden opførsel..) Du selv er en del af ulturmødet (og den dominerende part) Et grænseoversridende møde, hvor man spørger ind til eventuelle ulturelle forselle, an indebære en risio for begge parter, men an producere respet, fornyelse og nedbryde os-dem -mentaliteten For at undgå både ulturrelativisme og etnocentrisme an man være opmærsom på stereotyper og egne fordomme og umiddelbare indtry eller handlinger. Man an være sig bevidst om at ultur er måse ie årsagen til et givent problem, selv om ens første indsydelse siger det. 77

86 KULTURFORSTÅELSER Krydshenvisning til andre metode- og teori apitler: Det an være en god ide at læse apitel om sprog i forbindelse med dette apitel. Begge apitler er væsentlige i forståelse af mødet med tosprogede elever. Litteratur- og søgeliste Barth, Fredri (ed): Ethnic groups and boundaries: the social organization of culture difference reissued by Waveland Press, Inc. Bergen: Universitetsforlaget, 1969 Erisen, Thomas Hylland, Torunn Arntsen Sørheim: Kulturforselle - ulturmøder i prasis; oversat af Kåre Dag Jensen, bearbejdet af Karen Lisa Goldschmidt Salamon og Ditte Goldschmidt udgave, 3. oplag. Kbh. Munsgaard Danmar, 2007 Hasse, Cathrine: Kultur i bevægelse: fra deltagerobservation til ulturanalyse - i det fysise rum; figurer: Lene Concha Paz. 1. udgave. Frederisberg, Samfundslitteratur, 2002 Hastrup, Kirsten, Cecilie Rubow og Tine Tjørnhøj-Thomsen: Kulturanalyse. Kort fortalt. Samfundslitteratur 2011 Krag, Helen: Mangfoldighed, magt og minoriteter, introdution til minoritetsforsningens teorier, 1. udgave. Frederisberg. Samfundslitteratur, 2007 Liep, John og Karen Fog Olwig (red.), Komplese liv. Kulturel mangfoldighed i Danmar, Aademis Forlag, København Sytte, Marianne: Etnise minoritetsfamilier og socialt arbejde, 3. udgave (3. reviderede udgave), 1. oplag. Kbh. Hans Reitzel,

87 CATHERINE FENGER BENWELL SPIL OG LÆRING "Det bedste har været at man møder andre elever og taler mere når man spiller et spil i en lille gruppe", citat fra elev fra sosu-uddannelsen "Det vigtigste jeg har fundet ud af er at der er andre ord der an betyde det samme. Det er den bedste måde at huse ord på", citat fra elev fra sosu-uddannelsen I de besrevne metoder obles fastholdelse af elever i høj grad til personrelationer og både læringsmiljøet og den sociale prasis medvirer til at øge elevernes uddannelsestilnytning. Gennem den onstante forhandling af mening frembringes en situation, hvor ny forståelse opstår, der enten an træe barriererne yderligere op eller medvire til at ophæve forselligheder. Det er gennem dialog og deltagelse, at eleverne inddrages i lærings- og arbejdsfællessabet, og her har uddannelsestilrettelæggelse og læringstiltag stor betydning. For at tilrettelægge undervisning, så eleverne lærer bedst muligt, benyttes både traditionelle og alternative læringstilgange. Blandt andet inddrager flere metoder spil som et læringselement, fordi det at lege giver en anderledes mulighed for at indgå i nye relationer og udnytte en fælles ativitet som adgang til ny viden og fællessab. Spil an være en undervisningsform, hvor legeelementet er midlet til at øge læringspotentialet for elever, ved at forene uddannelsens læringsmål og spilelementer samt invitere elever til at indgå i et fællessab. Med mulighed for medlæring af ulturelle og sociale oder og øvelse af sproglige færdigheder som tale, læse, srive og lytte. Leg viden ind med brug af spil Når man benytter spil i en læringssituation, inddrager man nogle af de elementer, der er arateristise for leg. Som at miste tidsfornemmelsen, være oncentreret, lave noget med andre, være fordybet og engageret og have det sjovt. Det er heldigvis også elementer i læring, men hvor læring i uddannelsessituation ofte er meget målorienteret og formaliseret, lægger spiltilgangen op til en obling mellem formelle og uformelle ompetencer. Og giver på denne måde eleverne en alternativ mulighed for at være deltagende og samtidigt medsabende for egen læring (rav i forbindelse medudviling af personlige ompetencer). 79

88 SPIL OG LÆRING At gøre noget i fællessab og/eller i samspil med omgivelserne bidrager ifølge den russise psyolog Lev Semyonovich Vygotsy til den eneltes udviling. Han understreger gennem sin teori om zonen for nærmeste udviling, at samvær med en vosen, evt. en lærer, er væsentlig for at nå et højere udvilingsstadie. Gennem emne-orienterede spil, der er udvilede til specifie situationer, er det intentionen, at tilbyde elever en engagerende og ativerende læringsmulighed i fællessab med andre elever og pratiansvarlige. Ifølge den svejtsise læringsteoretier Etienne Wengers sociale teori om læring indgår gensidigt engagement, fælles virsomhed og fællesrepertoire, som en forudsætning for udviling af prasisfællessaber. Han peger på, at det er igennem deltagelse og engagement i prasisfællessaber, at man an opleve følelsen af mening og identitet. Spil en god øvelse i transfer Gennem veseluddannelsesforløb forberedes elever til lærings- og arbejdsfællessaber. Spil understøtter elevernes evne til at anvende det, de lærer på tværs af sole/prati med henbli på, at fastholde dem i et positivt uddannelsesforløb. De metoder, der er besrevet, understøtter elevernes transfer af viden og færdigheder, så eleverne styres i at indgå i fællessaber i både solen og pratien. Denne transferbevægelse understøttes og faciliteres af undervisere og pratiansvarlige løbende i uddannelsesforløbet og an styres gennem brug af spil. I apitlet om transfer besrives, hvordan brugen af esempelvis identise elementer medvirer til, at undervisningens indholdsmæssige og metodise tilgang hænger sammen med anvendelsessituationen. Det forudsætter et positivt og understøttende miljø, en systematiseret organisering af læringssituationen og en god relation til underviser. 80

89 SPIL OG LÆRING Nærvær og interativitet Intentionen er også at stimulere elevernes sproglige udviling gennem deltagelse i en fælles ativitet. Læringsspil engagerer og udfordrer eleverne, og opmuntrer dem til at refletere. Det at indgå i spil saber interativitet og nærvær og medvirer til, at eleverne må forholde sig til egne værdier og holdninger og åbne op for solens/pratistedernes værdigrundlag. Desuden træner eleverne før-faglige og fagspecifie ord, begreber og sammenhænge med mulighed for at udvile et sarpt fous på en pågældende arbejdssituation eller beslutning. De bliver engagerede og ative i disussioner og lærer at samarbejde med hinanden. At gennemføre læringsspil sammen med underviser og pratiansvarlige giver desuden mulighed for umiddelbar feedbac og vejledning. Eleverne er ligeledes hinandens zone for nærmeste udviling, og læringsspil an være med til at sabe synergi mellem stære og svage elever. For undervisere og pratiansvarlig åbner spiltilgangen op for nye læringstilgange og for undervisning på flere niveauer. Desuden giver det mulighed for at forvandle abstrat undervisning til pratise læreprocesser gennem interation, loale reflesioner og fortløbende disussioner, der an foranres i den daglige prasis. Underviser og pratiansvarlig får mulighed for at motivere gennem autentis ommuniativ prasis, give individuelt tilpasset feedbac, bryde hierarier og gennemføre differentieret undervisning. Litteratur og søgeliste: Aarog, Vibe 2010: Fra teori til prasis, undervisning med fous på transfer. Munsgaard. København Jensen, Fran Lund 2006: Flow og Læringsspil. Humanistis Informati. Aalborg Universitet Wahlgren, Bjarne 2009: Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt Center for Kompetenceudviling Wenger, Etienne 2004: Prasisfællessaber. Læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag. København 81

90

91 CATHERINE FENGER BENWELL AFSLUTNING Jeg an godt lide at blive bedre, citat fra elev der afprøver individuel forberedelse Det er en stor udfordring at blive bedre til at sabe læringsfællessaber, der fastholder eleven i uddannelsesforløbet. Nærværende metoder er udvilet, så de integrerer anerendelse som et væsentligt element i udvilingen af meningsfulde fællessaber. Fællessaber, hvor den tosprogede elev an føle sig velommen, og hvor den eneltes erfaring og ressource an anerendes og understøttes som positive og legitime bidrag. Brobygning på tværs af sole og prati og fous på overgange i erhvervsuddannelsessystemet øger muligheden for inlusion i et fællessab. Det an se ved, at eleven lærer og ativt benytter de situationelle og overordnede begreber, terminologier og oder, der endetegner den atuelle prasis, læringsmetoder og faget overordnet. I en veseluddannelse betyder det helt onret, at der sal sabes lærende samarbejdsprocesser, varetaget af relevant personale på soler og på pratistedet, der an medvire til at fastholde eleverne. Samtaleforløb, sprogliggørelse af læringsmuligheder, gensidige rav og ønser samt ativ dialog om tilbud og uddannelsesmål, signalerer ie un engagement; det muliggør også, at eleven øver sig i at indgå i nye sammenhænge og hermed opleve mening i uddannelsen. Fastholdelse an ses som en social prasis, og det er gennem dialog og deltagelse, at eleverne inddrages og fastholdes i et fællessab, der giver dem mulighed for at danne faglig identitet og mening. Gennem et samtaleforløb medinddrages de som medansvarlige for egen uddannelse, og de bliver ative i planlægning af forløb, idegenerering og gennemførelsen af deres uddannelse. Processen an medvire til, at eleven gennem forhandling opnår medansvar og indflydelse på uddannelsens indhold og form, oplever forløbet som vedommende, og at deres motivation for læring og oplevelse af sammenhæng og mening øges. Eleven får mulighed for at refletere, tæne selv, sprogliggøre sig og øve aflæsning og afodning af pratisteds og solens rav og ønser. Gennem det at indgå i relationer øges elevernes uddannelsestilnytning. I mødet og i den onstante forhandling af mening frembringes en situation, hvor parterne indgår direte og hvor ny forståelse opstår, der an medvire til at ophæve forselligheder og afstande. 83

92