Forslag til virkemidler. Bilag til Trafikplan for Furesø Kommune

Transkript

1 Forslag til virkemidler Bilag til Trafikplan for Furesø Kommune

2 Forslag til virkemidler Bilag til Trafikplan udgave Udarbejdet af: Rambøll By og Trafik 14. august 2013

3 Forord Som bilag til Trafikplan er der her foreslået en række virkemidler beskrevet som konkrete projektideer til videre projektering og udførelse. Projekterne støtter et eller flere af de fem udpegede temaer, og bidrager således til at opfylde trafikplanens overordnede målsætninger. De foreslåede projekter oplistet under det tema, de primært hører til under. For hvert projekt er indholdet af projektet kort beskrevet, der er givet et groft prisoverslag. Priserne er baseret på erfaringstal og anlægspriserne er ekskl. moms, eventuelle nødvendige ekspropriationer, uforudsete udgifter etc. Hvor det er muligt, er der givet et bud på effekten af projektet. Samlet udgør bilaget en bruttoliste, der indeholder flere projekter end Furesø Kommune har mulighed for at gennemføre i perioden Projekterne er ikke prioriteret og er således oplistet i tilfældig rækkefølge. Forrest er vist en samlet oversigt over projekterne, hvorefter de enkelte projekter er oplistet i følgende kapitler: 1. Fremkommelighed side Sikkerhed og tryghed side Støj side Grøn mobilitet side Byrum side 52 Projekterne er foreslået af Rambøll i forbindelse med udarbejdelse af trafikplanen, og vurderinger og anbefalinger i bilaget er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Furesø Kommunens synspunkter og målsætninger. Bruttolisten indeholder ikke forslag til fysiske ombygninger i Farum Bymidte samt i Værløse Bymidte. I begge centrene er der igangværende projekter Farum i udvikling og Værløse Bymidte som forløber sideløbende med arbejdet med denne trafikplan. Mål og indsatsområder fra arbejdet med denne plan er også grundlag for arbejdet med disse to projekter. Listen indeholder heller ikke konkrete projekter omkring Flyvestationen. Dette afventer en nærmere plan for udbygning af denne. Listen kan bruges som grundlag for politiske drøftelser og prioriteringer i forbindelse med udmøntningen af Trafikplan og i øvrigt i forbindelse med fremtidige investeringer på vej- og trafikområdet.

4

5 0. Samlet oversigt Her vises en samlet oversigt over alle de foreslåede virkemidler. Oversigten viser også hvilket af de fem temaer virkemidlerne primært påvirker samt hvilke andre temaer, der i øvrigt påvirkes. Det primære tema er vist med og de øvrige temaer er vist med. Tabellen indeholder også en tidsmæssig prioritering af de enkelte virkemidler opdelt på: > 2017 Den tidsmæssige prioritering er foretaget på baggrund af de opstillede visioner og mål for trafikken i kommunen. Følgende bør have høj prioritet: o o o o o o o o o Forbedring af sikkerhed og fremkommelighed på Frederiksborgvej bl.a. i sammenhæng med Farum i udvikling. Forbedring af fremkommelighed på Kollekollevej-Kirke Værløsevej Bedre adgang til erhvervsområder Etablering af manglende strækninger i trafikstinettet Fortsat indsats med etablering af cykelsuperstier Øvrige forbedringer af stinettet (drift, skiltning og krydsninger) Forbedring af cykelparkeringen Projekter med fokus på kampagner og adfærd for at ændre transportvaner Fysiske forbedringer for den kollektive trafik (fremkommelighed og stoppesteder) Det er meget vanskeligt at vurdere de konkrete effekter af en lang række af virkemidlerne. Forbedring af sikkerheden på lokaliteter med uheldskoncentrationer eller forbedring af støjforholdene på støjbelastede lokaliteter er nogle af de virkemidler, hvor det er lettest at vurdere/beregne en effekt. Men eksempelvis er etablering af konkrete stiforbindelser, sikring af konkrete stikryds og forbedring af trygheden på konkrete lokaliteter er alle virkemidler, som er med til at forbedre forholdene for lette trafikanter i den konkrete lokalitet, men hvad effekten er i forhold til en konkret stigning i antallet af lette trafikanter er meget svært at vurdere/beregne. Det vil være en del af en samlet indsats for at forbedre forholdene for de lette trafikanter og dermed gøre det mere attraktivt at gå og cykle i kommunen, så bilen oftere fravælges. 4/55

6 Listen indeholder projekter for mio. kr. fordelt på emnerne som følger: Fremkommelighed Sikkerhed og tryghed Støj Grøn mobilitet Byrum 3 mio. kr mio. kr. 53 mio. kr. 110 mio. kr, hvor 50 mio. kr. er cykelsuperstier og 35 mio. kr er parkeringshus ved Farum station mio. kr, hvor stort set hele beløbet er Farum Hovedgade mio. kr. er foreslået brugt i perioden efter 2017, mens de resterende mio. kr. foreslås anvende i Dog bør kommunen fastlægge hvor stor en del af anlægsoverslaget på 50 mio. for cykelsuperstierne, der forventes anvendt i perioden samt hvor stor en del af anlægsoverslaget på 52 mio. kr. for støjtiltag, der skal anvendes i planperioden. Virkemiddel Tidsperspe ktiv Groft skønnet prisoverslag (kr.) Grøn mobilitet Byrum Sikkerhed og tryghed Fremko mmelighed Støj Fremkommelighed Samordning af 2 signaler på Frederiksbergvej * 1.2 Samordning af signaler på * Kirke Værløsevej og Kollekollevej 1.3 Forbedret signalstyring KUN ANALYSE 1.4 Placering og udformning af stoppesteder 1.5 Forbedret vejvisning Sikkerhed og tryghed 2.1 Forbedring af sikkerhed i krydset Frederiksborgvej/Høveltevej 2.2 Forbedring af sikkerheden på Frederiksborgvej ml. Slangerupvej og Fiskebækbroen Krydset Frederiksborgvej/Slangerupvej Krydset Frederiksborgvej/Paltholmterrasserne Nærmere analyse af krydsede Frederiksborg/Paltholmvej og Frederiksborgvej/Stavnsholtvej Holdes under observation KUN ANALYSE 5/55

7 Virkemiddel Tidsperspe ktiv Groft skønnet prisoverslag (kr.) Forbedring af sikkerheden på Frederiksborgvej syd for Stavnsholt- vej Forbedring af sikkerheden på Frederiksborgvej ved Fiskebækbroen 2.3. Forbedring af sikkerheden i krydset Frederiksborgvej/Kollekollevej (eller til analyse) 2.4 Forbedring af sikkerheden i krydset Fiskebækvej/Kollekollevej 2.5 Forbedring af trygheden på Holdes under Tibbberup Allé observation 2.6 Forbedringen af trygheden på > Søndergaardsvej 2.7 Forbedring af trygheden i > krydset Bundsvej/Bygaden 2.8 Højeloft Vænge og Skovgårds Holdes under Alle i Værløse observation 2.9 Industriområdet i Farum Holdes under observation Holdes 2.10 Utryghed på stierne i Farum under Øst observation 2.11 Sikring af gode adgangsforhold ved stationerne 2.12 Forbedret sikkerhed for cyklister i kryds på trafikvejene 2.13 Forbedret sikkerhed i kryds mellem stier og veje 2.14 Deltagelse i statslige kampagner Trafiksikkerhedsrevision på Indgår i alle anlægsprojekter anlægsprojekter 2.16 Udarbejdelse af hastighedsplan Samarbejde med politiet Personaleress. Grøn mobilitet Byrum Sikkerhed og tryghed Holdes under observation Fremko mmelighed Støj 6/55

8 Virkemiddel Tidsperspe ktiv Groft skønnet prisoverslag (kr.) Grøn mobilitet Byrum Sikkerhed og tryghed Fremko mmelighed Støj Støj Støjsvage belægninger Igansættes i Samle trafikken på overordnede Sker gennem veje trafikplanen 3.3 Udførelse af konkrete støjdæmpende Igangsættes projekter i Sker i den 3.4 Opstilling af støjkrav ved byfornyelse etc. løbende planlægning 3.5 Etablering af støjpulje Grøn mobilitet Skabe et sammenhængende trafikstinet Ganløsevej Farum Hovedgade Se projekt 2.1 Lillevangsvej Farum Gydevej > Skovlinien Ryetvej Tibberup Allé Skovmose Allé >2017 Ingen ændring Christianshøjvej > Etableres m. Finansieres som Stiforbindelse Kirke Værløse - udbygning af en del af Jonstrup flyvestation projektet for Flyvestationen 4.2 Skabe sammenhæng i de lokale stiruter Sti mellem Farum og Værløse > langs banen Sti fra Sækkedamsvej til Ryget > Skovby Cykling gennem Værløse Bymidte Cykling langs Skovlystvej Cykling langs Høveltevej > Udbygning af cykelsuperstinettet Mod Ballerup /55

9 Virkemiddel Tidsperspe ktiv Groft skønnet prisoverslag (kr.) Mod Allerød Ring Gennemgå det samlede stinet for komfort- og sikkerhedsproblemer Personale ressourcer Revision af skiltningen langs stinettet 4.6 Nedslagspunkter som gør stinettet mere attraktivt 4.7 Etablere cykelparkering ved stationer, butikker og kultur- og idrætsfaciliteter Farum Station 200 pladser Værløse Station 100 pladser Hareskov Station 100 pladser Etablering af superstoppesteder (4 steder) 4.9 Forøget bilparkering ved Farum > station Analyser Forlængelse af S-banen igangsættes mod nord Analyser Forbedringer af S-banen igangsættes mod København Analyser Højklassede busforbindelser igangsættes Grøn mobilitet Byrum Sikkerhed og tryghed Fremko mmelighed 4.13 Etablering af pendlercykler Personaleress Fremme anvendelse af dele- >2017 Personaleress. biler 4.15 Fremme anvendelse elcykler 4.16 Udarbejdelse af trafikpolitik på skoler 4.17 Gennemførelse af kampagner og events 4.18 Fokus på bæredygtige mobilitet i lokalplanlægning Personaleress Personaleress Personaleress Personaleress. Støj 8/55

10 Virkemiddel Byrum Tidsperspe ktiv Fremko mmelighed Groft skønnet prisoverslag (kr.) > Grøn mobilitet Byrum Sikkerhed og tryghed 5.2 Forskønnelse i Jonstrup Etablering af oplevelsesruter Er ikke prissat Støj I alt 5.1. Fornyelse af Farum Hovedgade Personaleress. = Der skal afsættes ekstra personaleressourcer * Det forudsættes, at der er trukket kabler 9/55

11 1. Fremkommelighed Der er tre virkemidler til forbedring af fremkommelighed. 1.1 Signalsamordning og ITS på Frederiksborgvej Der gennemføres en optimeret samordning af signalerne i krydsene med Stavnsholtvej og Paltholmvej på Frederiksborgvej for at forbedre fremkommeligheden for alle trafikanter, men med specielt fokus på busser og cyklister. Samordningen suppleres med ITS tiltag, som fx trafikstyring af signalerne. Det betyder, at der fx kan etableres busprioritering, så busserne kan fastholde det grønne lys i op til 10 sek. og dermed undgå et stop. Ligeledes kan grøntiden for sideretningerne blive afkortet hvis ikke der er trafik på disse veje. På den måde øges grøntiden på Frederiksborgvej og kødannelserne minimeres. Da Frederiksborgvej er en del af en cykelsupersti bør det overvejes at etablere ITS tiltag, der kan øge fremkommeligheden og servicen for cykler. Det kan fx være prioritering af cykler i signalanlæggene eller lanelights, der med løbelys viser med hvilken hastighed man skal køre for at nå med over for grønt lys i det næste signalanlæg. Dette bør ske som en del af et samlet projekt for Frederiksborgvej, hvor også trafiksikkerhed og tryghed skal forbedres, se projekt 2.2 hvor forslag til forbedring af trafiksikkerheden er beskrevet Prisoverslag: Det anslås, at projekterne kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms: Projektering: Etablering: kr kr. Prisen for etablering af samordningen er under forudsætning af, at der findes en eksisterende kabelforbindelse mellem de to styreapparater. Skal der etableres en kabelforbindelse stiger den samlede anlægspris til ca kr. Prisen er ekskl. egentlige sikkerhedsmæssige forbedringer Effekt Der etableres samordning af de to kryds ved Stavnsholtvej og Paltholmvej, der er de to kryds i Furesø Kommune med størst trængsel. Dermed reduceres trængslen. Ligeledes skabes der en mere smidig trafikafvikling på Frederiksborgvej og vejens barriereeffekt reduceres. En bedre samordning vil også kunne have en positiv effekt på antallet af uheld, og projektet bør gennemføres i forbindelse med sikkerhedsforbedrende tiltag. 10/55

12 1.2 Signalsamordning på Kirke Værløsevej og Kollekollevej For at forbedre fremkommeligheden og sikre en bedre afvikling af både biler, busser og cyklister, gennemføres en optimeret samordning af signalerne på Kirke Værløsevej og Kollekollevej. Det omfatter følgende otte signalanlæg: Jomfrubakken Læssevej Ballerupvej Stiager Skovløbervangen Skovlinien Skolekrogen Nyt anlæg ved motorvejsrampen Der gennemføres en anlayse i marken for at få et overblik over dagens trafikafvikling. Data som trafiktal og signalgruppeplaner analyseres. Derefter udarbejdes vej-tid diagrammer hvor der skal tages stilling til hvilke trafikantgrupper der skal prioriteres i samordningen. Der udarbejdes en beskrivelse af løsningen. Afhængig af valg af prioritering, vil løsningen bidrage til bedre fremkommelighed grundet færre stop for rødt lys Prisoverslag Det vurderes, at projekterne samlet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms: Projektering: Etablering: kr kr. Det forudsættes at der er kabelforbindelse mellem styreapparaterne i alle anlæggene. Hvis der skal anlægges kabel vil anlægsprisen i stedet blive kr. 1.3 Forbedret signalstyring Ud over de signalregulerede kryds på Frederiksborgvej og på Kollekollevej-Kirke Værløsevej har kommunen yderligere 15 signalregulerede kryds. Disse kryds gennemgås for at optimere fremkommeligheden. Analysen er af strategisk karakter og har bl.a. til hensigt at udpege de kryds, hvor der bør ske forbedring af fremkommelighed for cykler og/eller busser. I analysen inddrages kommunens visioner for det fremtidige vejnet, stinet og busnet for at skabe overblik over, hvor de forskellige trafikantgrupper bør prioriteres. En analyse vil bestå af en kortlægning af niveauet af fremkommelighed i krydsene samt en efterfølgende udpegning af konkrete flaskehalse eller problemer samt umiddelbare løsningsforslag. Dertil skal signalgruppeplaner, geometri og trafikal belastning tages i betragtning og der skal foretages en besigtigelse af de relevante kryds Prisoverslag Analysen vil kunne gennemføres af en ekstern rådgiver for ca kr. 11/55

13 1.4 Placering og udformning af stoppesteder For yderligere at forbedre fremkommeligheden for busser ses der på muligheden for at skabe mere effektive stoppesteder, f.eks. ved at erstatte buslommer med fremrykkede stoppesteder og sikre at stoppestedernes placering i forhold til signalanlæg minimerer antallet af stop. Fremrykkede stoppesteder medfører at en holdende bus blokerer for den øvrige trafik. Løsningen er derfor ikke tiltænkt til brug på det overordnede vejnet Prisoverslag Der afsættes kr. til en rådgiver til at gennemgå kommunens busstoppesteder og at vurdere mulighederne for at øge rejsehastigheden for busserne via ændringer af stoppestederne. Det foreslås, at der afsættes en pulje på 1 mio. kr. til at ændre busstoppestederne fysisk Effekt Dette vil forbedre bussernes rejsehastighed, men de konkrete effekter afhænger dels af udformningen af stoppestederne, dels af hvilke øvrige tiltag, der gennemføres på de berørte strækninger. 1.5 Revision af vejvisningen For at sikre at kommunens udpegede trafikveje og lokalveje anvendes af bilisterne på den mest hensigtsmæssige måde både i forhold til fremkommelighed, sikkerhed og tryghed er det vigtigt, at vejvisningen er korrekt og let forståelig. Trafik uden ærinde i lokalområderne skal eksempelvis ledes af de primære. Det foreslås at vejvisningen gennemgås og revideres, hvis nødvendigt. Det foreslås, at der afsættes kr. til dette. 12/55

14 2. Sikkerhed og tryghed Inden for dette tema er der 17 virkemidler til forbedring af sikkerhed og tryghed. Nogle af virkemidlerne indeholder flere projekter. 2.1 Krydset Frederiksborgvej Høveltevej Krydset er et vigepligtsreguleret firevejskryds beliggende i åbent land Der er registreret syv uheld i krydset i perioden fra , hvoraf et var med personskade. Den efterfølgende figur viser placeringen og typen af uheld i krydset. Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej Høveltevej i perioden Hovedparten af uheldene er mellem venstresvingende fra Høveltevej og ligeudkørende på Frederiksborgvej. Det kan skyldes, at det er svært for de venstresvingende at erkende de ligeudkørende og bedømme deres hastighed. Forholdene kan forbedres ved at genopfriske afmærkningen og evt. opsætte forvarsling inden krydset. Derudover vurderes krydset at være indrettet så godt som det er muligt. 13/55

15 Den kommende cykelsupersti fra Farum mod Allerød planlægges at forløbe fra Frederiksborgvej til Høveltevej mod Allerød. I forbindelse med etableringen af denne er det vigtigt at sikkerheden for cyklisterne er bedst mulig. Det kan anbefales at ombygge krydset til en rundkørsel. Dermed nedsættes hastigheden gennem krydset og bilister fra sidevejene risikerer ikke at fejlbedømme afstand og hastighed for trafikanterne på Frederiksborgvej. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Forbedring af afmærkning, nedskiltning og forvarsling Etablering af rundkørsel: kr kr. Etablering af en rundkørsel kan forventes at medføre en reduktion i antallet af uheld med omkring 40 % - effekten er størst for personskadeuheld. En rundkørsel skønnes desuden at medføre en reduktion af hastigheden på strækningerne før og efter krydset. 2.2 Frederiksborgvej mellem Slangerupvej og Fiskebækbroen Problem Frederiksborgvej gennem Farum har en trafik på omkring biler/døgn. Hastighedsgrænsen er 60 km/t fra Slangerupvej til Stavnsholtvej og 50 km/t herfra og til bygrænsen mod syd. Følgende kryds er udpeget som uheldsbelastede på basis af politiregistrerede uheld i perioden fra 2007 til 2011: Det signalregulerede kryds ved Slangerupvej/Bistrupvej (11 uheld) Det prioriterede T-kryds med Paltholmterrasserne (5 uheld) Det signalregulerede kryds med Paltholmvej (14 uheld med 8 personskadeuheld) Det signalregulerede kryds med Farum Hovedgade/Stavnsholtvej (9 uheld med én personskade) Desuden er Frederiksborgvej på strækningen syd for Stavnsholtvej og ved Fiskebækbroen udpeget som uheldsbelastede. Der er registreret 14 uheld på en 350 m lang strækning syd for Stavnsholtvej, hvoraf fire uheld er med personskade. På en 250 m lang strækning ved Fiskebækbroen er der registreret syv uheld, hvoraf fem er personskadeuheld i perioden fra 2007 til Der er kapacitetsproblemer i krydsene ved Paltholmvej og Stavnsholtvej i myldretiderne. Der bør udarbejdes en samlet løsning for Frederiksborgvej for denne strækning, hvor trafiksikkerhed og tryghed forbedres samtidig med at fremkommeligheden øges for alle trafikantgrupper, men især med fokus på cyklister og den kollektive trafik. 14/55

16 Løsningen bør bl.a. afhænge af hvordan Frederiksborgvej tænkes ind i projektet Farum i udvikling. På længere sigte kan planerne for ændringer af Hillerødmotorvejen få indflydelse på Frederiksborgvejs rolle i det overordnede trafikvejsnet. Trængselskommissionen nævner en forlængelse og en udvidelse af Hillerødmotorvejen. De anbefaler, at motorvejen forlænges til Hillerød eller Helsinge og at der etableres et beslutningsgrundlag for udbedring af trængselspletten ved udfletningsanlægget ved motorring 3. Desuden nævnes muligheden for en udvidelse af motorvejen omkring Værløse. Det anbefales, at det planlagte forsøg med kørsel i nødsporet danner grundlag for en stillingtagen til motorvejens fremtidige udformning. En evt. udvidelse af motorvejen vil øge kapaciteten og dermed må det forventes, at der tiltrækkes en øget trafik, der også vil belaste vejene i Furesø Kommune, herunder også Frederiksborgvej. 15/55

17 2.2.1 Krydset ved Slangerupvej Bistrupvej Der er registreret 11 uheld i kryds, som alle var materielskadeuheld. Hovedparten af uheldene er venstresvingsuheld. Furesø Kommune har siden ombygget krydset med bundne venstresving fra Slangerupvej og Bistrupvej, hvilket vurderes at have afhjulpet en stor del af problemet. Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej/Slangerupvej i perioden Krydset bør dog holdes under observation for at se om tiltaget i praksis har løst problemerne, eller om der skal gennemføres andre tiltag. Det kan også overvejes at etablere bundne venstresving på Frederiksborgvej, hvis der er tilstrækkelig kapacitet til dette Frederiksborgvej/udkørsel fra Paltholmterrasserne Der er registreret fem uheld ved udkørslen fra Paltholmterrasserne i perioden 2007 til Her er der sket flere uheld mellem udkørende biler og cyklister på Frederiksborgvej. Problemet vurderes at være, at bilisterne har relativt høj fart frem mod krydset og at de overser cyklisterne. 16/55

18 Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej/Paltholmterrasserne i perioden Det er formentligt tilfældigt, at uheldene sker netop her og ikke ved de andre tre lignende udkørsler. Derfor anbefales det, at evt. forbedringer gennemføres alle fire steder. Det foreslås et starte med at etablere blå cykelfelter, men hvis ikke det løser problemer, bør der etableres overkørsler ved vejudmundingerne, så vigepligten tydeliggøres og tvinger bilernes hastighed ned. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af blå cykelfelter: Etablering af overkørsler: kr kr. 17/55

19 Effekten vil være, at antallet af uheld reduceres. Den største effekt opnås ved etablering af overkørsler Krydsene Frederiksborgvej/Paltholmvej og Frederiksborgvej/Stavnsholtvej Der er registreret 16 uheld hvor af otte er med personskade og et er et ekstrauheld (uheld der registreres, men ikke er genstand for at politiet optager en rapport) i det signalregulerede kryds med Paltholmvej, og ni uheld hvoraf ét er med personskade i det signalregulerede kryds med Farum Hovedgade/Stavnsholtvej. Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej Paltholmvej i perioden /55

20 Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej Stavnsholtvej i perioden Her sker der mange uheld relateret til flere forskellige situationer. Der bør derfor laves en mere detaljeret uheldsanalyse og en samlet vurdering af hvad der kan gøres i de to kryds. Det anslås, at en uheldsanalyse for de to kryds inkl. forslag til ændringer kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms: Analyse med ændringsforslag til begge kryds: kr. Analysen bør ses i sammenhæng med/som en del af fremkommelighedsprojektet for samme to kryds, se projekt 1.1 samt i høj også projektet Farum i udvikling. Ovenstående pris er for uheldsanalysen samt udarbejdelse af skitser til løsningsforslag på baggrund af uheldsanalysen alene. 19/55

21 2.2.4 Frederiksborgvej syd for Stavnsholtvej Der er registreret 11 uheld på en 350 m lang strækning på Frederiksborgvej syd for Stavnsholtvej, hvoraf fire uheld er med personskade. Der er desuden registeret tre uheld på private områder i umiddelbar nærhed af vejen. Registrerede uheld syd for Stavnsholtvej i perioden 2007 til /55

22 Uheldene på strækningen er særligt koncentrerede omkring de prioriterede ind- og udkørsler. Uheldene er sket ved, at trafikanter fra en udkørsel overser en trafikant på Frederiksborgvej eller at trafikanter, der svinger fra overser cyklister/knallerter. Syv af uheldene er sket mellem en bil og en cykel/knallert. Der er desuden fremkommelighedsproblemer på strækningen. Problemerne opstår pga. meget trafik på Frederiksborgvej kombineret med mange svingbevægelser i krydsene både til og fra Frederiksborgvej. Frederiksborgvej fungerer både som gennemfartsvej i det centrale Farum og som lokal trafikvej. Mange svingende biler er en sikkerhedsrisiko dels for andre bilister, dels for de lette trafikanter, der nemt overses når der er meget trafik. Furesø Kommune har nedsat hastighedsgrænsen på hele strækningen fra 60 km/t til 50 km/t, hvilket vurderes at forbedre det trafikale miljø. Derudover anbefales det, at det afstribede midterareal gøres bredere, så en personbil kan holde der uden at blokere trafikken, samt at cykelstien markeres tydeligere med cykelsymboler ud for alle indkørsler. Projektet skal tilpasses den kapacitetsudvidelse, der er ved at blive projekteret i krydset ved Stavnsholtvej. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Afmærkning af bredere midterareal og cykelsymboler: kr. Effekten vil være, at bilisterne får mere ro til at foretage sving, og at cykelstien bliver tydeligere. Det vil kunne reducere antallet af uheld. 21/55

23 2.2.5 Frederiksborgvej ved Fiskebækbroen På en 250 m lang strækning ved Fiskebækbroen er der registreret otte uheld, hvoraf fem er personskadeuheld og ét er et ekstrauheld i perioden fra 2007 til Registrerede uheld på Frederiksborgvej omkring Fiskebækbroen i perioden 2007 til /55

24 Næsten alle uheldene på strækningen kan relateres til for høj fart gennem det lidt kurvede forløb. Fem af uheldene er eneuheld, hvor høj fart kan have medført, at trafikanten ikke har fulgt sin vognbane og skredet ud i siden af vejen eller over i modsatte kørebane. Det anbefales at tydeliggøre forløbet ved enten at etablere et rumlefelt i midten af vejen eller måske reflekser, der kan vejlede trafikanterne i mørke. Tiltaget skal etableres på en strækning af 250 m både før og efter broen, dvs. 500 m i alt. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af rumlefelt, 500 m: Etablering af reflekser, 500 m: kr kr. Effekten af tiltaget vil være, at vejens forløb tidligere kommunikeres til bilisterne, der kan nå at undgå en ulykke. 2.3 Krydset Frederiksborgvej Kollekollevej Krydset Frederiksborgvej Kollekollevej er i dag udpeget som uheldsbelastet, da der er registreret 15 uheld i perioden 2007 til 2011, hvoraf fire var med personskade og ét var ekstrauheld. Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej Kollekollevej i perioden /55

25 I blev krydset indsnævret, hvilket havde en mærkbar effekt på antallet af uheld, men der er desværre sket en mindre stigning i de seneste år. De optegnede uheld er næsten alle sket efter ombygningen. Der vil komme et andet trafikmønster i krydset, når Vejdirektoratet i 2013 lukker for adgangen til motorvejen ved Skovbrynet. Samtidig etableres der et signalanlæg ved det vestlige rampeanlæg på Kollekollevej. Det betyder, at den gennemkørende trafik på Frederiksborgvej bliver mindre, men den vil ikke forsvinde. Bilister mod Bagsværd og Ring 4 vil i højere grad udnytte den frie kapacitet på Frederiksborgvej, ligesom flere bilister måske vil køre fra ved Skovbrynet på vej med Farum og benytte Frederiksborgvej på det sidste stykke. En stor del af trafikken fra Farum mod København vil benytte Frederiksborgvej frem til Kollekollevej og svinge til højre mod motorvejen. Mange af disse bilister kører allerede på Frederiksborgvej i dag. Det ændrede trafikmønster kan føre til et ændret uheldsbillede. Det kan b.la. betyde flere højresvingsuheld med biler fra Frederiksborgvej, der svinger ind på Kollekollevej og overser cyklister på vej mod Bagsværd og København på Cykelsuperstien. Derudover kan der opstå forskellige uheldstyper relateret til manglende overholdelse af vigepligt i det uregulerede kryds. For at undgå sikkerhedsmæssige problemer bør Furesø Kommune som minimum gennemføre en trafikal analyse evt. i et samarbejde med Vejdirektoratet, der viser konsekvenserne af ændringerne og som peger på eventuelle tiltag, der kan gennemføres fra kommunens eller Vejdirektoratet side. Den bedste løsning vil dog være at etablere en rundkørsel, der er en god løsning i kryds hvor der er mange svingende trafikanter Prisoverslag Det anslås, at projekterne kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Trafikale analyser: En hurtig kapacitetsbetragtning: En simulering til at belyse problemer: En simulering med løsningsforslag: Etablering af en rundkørsel: kr kr kr kr Effekt En trafikal analyse vil medføre, at Furesø Kommune kan konstatere og udbedre eventuelle problemer inden de viser sig i uheldsstatistikken. Dermed undgås ikke kun de faktiske uheld, men også kritik og lappeløsninger. En dyr ombygning skal ses i relation til det sparende antal uheld. Det anslås, at et uheld med en let tilskadekommen koster samfundet ca. 0,5 mio. kr. mens en alvorligt tilskadekommen koster ca. 3,0 mio. kr. 24/55

26 Etableres der en rundkørsel vil trafikafviklingen blive smidigere og trafiksikkerheden vil forbedres. Erfaringstal viser, at man kan forvente et fald i uheldstallet på omkring 40 % med størst effekt på personskadeuheldene. 2.4 Krydset Fiskebækvej Kollekollevej Krydset Fiskebækvej Kollekollevej er en barriere i Værløse pga. store trafikflader. Der er desuden registreret fem uheld i perioden , hvoraf et var med personskade. De fleste uheld er venstresvingsuheld, dog er to af disse uheld spiritusuheld. Registrerede uheld i krydset Ballerupvejs Kollekollevej i perioden Trafikken i krydset virker uoverskuelig. Det skyldes formentligt krydsets størrelse med mange vognbaner og rabatter. Krydset vil med fordel kunne gøres mindre. 25/55

27 Krydset findes hvor de to store trafikveje i Værløse mødes, hvilket betyder at trafikmængden er stor og trafikanterne kan føle sig pressede. Der kører omkring biler/døgn på Kirke Værløsevej-Kollekollevej, knap biler/døgn på Fiskebækvej og biler/døgn på Ballerupvej. Krydsets størrelse gør også, at det virker som en barriere for lette trafikanter. Cyklister på Fiskebækvej kørende mod syd er i fare for at blive påkørt af højresvingende bilister, der ikke kan se cyklisterne pga. en bred græsrabat mellem kørebane og cykelsti. Ligeledes er forholdene for cyklister på tværs af Fiskebækvej utrygge. Særligt i retning mod vest er afstanden gennem krydset meget lang og cyklerne kører langt fra heller o.l. der vil kunne give dem tryghed. Den fremtidige cykelsupersti Ballerupruten vil forløbe gennem krydset. Ønsker Furesø Kommune ikke at gennemføre en total ombygning af krydset bør der i stedet arbejdes med mindre ændringer, der kan imødekomme nogle af de trafikale problemer. De væsentligste punkter er, at fjerne rabatten mellem kørebane og cykelsti og skabe bedre forhold for cyklister mod vest, fx ved at give dem før-grønt i signalet og samtidig give dem rødt før bilerne, så krydset kan rømmes uden at der er cyklister, der kan blive klemt. Der bør desuden arbejdes med kanterne omkring krydset, så de giver en mere rumlig oplevelse. Dette sker som en del af arbejdet med kommuneplanen for Furesø Kommune Prisoverslag Krydset kan ombygges for at fremstå mere overskueligt, hvilket øger trygheden og sikkerheden for trafikanterne. De foreslåede ændringer vil kunne gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Nedlæggelse af rabat mellem sti og kørebane: Justering af signalprogram: kr kr Effekt Det er vanskeligt at give en præcis indikation af, hvor stor uheldsreduktionen vil blive, men risikoen for uheld mellem biler og cyklister reduceres. 2.5 To kryds på Tibberup Allé Krydsene på Tibberup Allé ved Åvej og Skovmose Allé opleves som utrygge blandt borgerne, specielt skolebørn, pga. usædvanlige vigepligtsforhold. Det er vurderet, at krydset ved Skovmose Allé er indrettet logisk og det vurderes ikke at der umiddelbart kan gennemføres forbedringer. I krydset ved Åvej er vigepligtsforhold ikke tilstrækkeligt klare, hvilket skaber stor utryghed. Der sker dog ingen uheld, og Furesø Kommune vurderer, at der ikke vil kunne gennemføres 26/55

28 en ombygning på nuværende tidspunkt, der forbedrer trygheden samtidig med at det høje sikkerhedsniveau bevares. Derfor foretages der ikke ændringer i krydset. 2.6 Søndergårdsvej Der er problemer med høj hastighed og meget gennemfartstrafik på Søndergårdsvej og Elmevej. Der er i dag etableret bump på Søndergårdsvej men vejen er meget bred og indbyder ikke til lav hastighed. Tilsvarende problemer vurderes ikke at være til stede på Elmevej, der er smallere. Der bør derfor ses på, om Søndergårdsvej kan indsnævres. Dette kan gøre ved afmærkning alene eller ved etablering af et fåtal fysiske foranstaltninger. Det anbefales, at der vælges en løsning med fysiske foranstaltninger, da det giver den pæneste og mest effektive løsning Prisoverslag Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af foranstaltninger kr Effekt Effekten afhænger af valget af løsning, men projektet vil nedsætte bilernes hastighed og skabe et tryggere trafikmiljø. 2.7 Krydset Bundsvej Bygaden i Kirke Værløse Krydset Bundsvej og Bygaden opleves som utrygt pga. for høj hastighed på Bundsvej. Bundsvej er en primær trafikvej med en trafikmængde på biler/døgn. Krydset vurderes dog at være indrettet så godt som det er muligt på dette sted. Oversigten er rimelig god og lette trafikanter krydser Bundsvej på en stibro, der er tilsluttet et stisystem på begge sider. Hvis kommunen vil foretage ændringer i krydset, vil etablering en rundkørsel være en mulighed, eller alternativt etablering af en form for byport vest for krydset, der gør opmærksom på byområdet Prisoverslag Det anslås, at en rundkørsel kan etableres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af en rundkørsel Etablering af byport kr kr. En rundkørsel vil være medvirkende til at reducere hastigheden på alle vejene op til krydset, og risikoen for alvorlige uheld vil mindskes. 27/55

29 2.8 Højeloft Vænge og Skovgårds Alle i Værløse Højeloft Vænge og Skovgårds Alle opleves som utrygge pga. høje hastigheder. Højeloft Vænge samt Skovgårds Allé øst for Højeloft Vænge er udpeget som primære lokalveje, mens Skovgårds Allé vest for Højeloft Vænge er udpeget som sekundær trafikvej. Desuden indgår Højeloft Vænge og Skovgårds Allé øst for Højeloft Vænge i lokalstinettet, mens Skovgårds Allé vest for Højeloft Vænge indgår i trafikstinettet. Der er cykelstier/cykelbaner på Skovgårds Allé mens der er kantbaner på Højeloft Vænge. Det foreslås, at kommunen gennemfører tællinger og hastighedsmålinger for at afdække problemets omfang. 2.9 Industriområdet i Farum Vejene i industriområdet i Farum opleves som utrygge af cyklisterne pga. manglende stier. Der er etableret fortove langs vejene, men kørebanerne er forholdsvis smalle og der er ikke mulighed for at etablere cykelstier eller cykelbaner uden at ekspropriere areal. Det vurderes derfor, at det ikke er realistisk at etablere cykelstier i dette område Farum Øst Furesø Kommune har modtaget henvendelser omkring utrygge forhold for lette trafikanter pga. hastighedsproblemer med knallertkørsel på stierne i Farum Øst. Det kan dog ikke umiddelbart konstateres hvor problemet specifikt findes ligesom dets omfang ikke kan vurderes. Der foreslås derfor ikke nogen umiddelbare tiltag, men området bør holdes under observation af forvaltningen Gode adgangsforhold ved stationerne Der skal være gode adgangsforhold for alle også mennesker med funktionsnedsættelse - ved stationerne i kommunen. Hareskov og Værløse stationer er beliggende over niveau og derfor er adgangsforholdene væsentlig vanskeligere end ved Farum station. Parkerede cykler på Farum Station medvirker dog til at vanskeliggøre adgangen her. Ved Værløse Station skal alle trafikanter op ad enten en trappe eller med elevator. Der er kun elevator i den ene ende ved stationsbygningen, hvilket giver dårlig tilgængelighed for trafikanter fra vest. Der arbejdes i øjeblikket på at undersøgen muligheden for at etablere en elevator her, ligesom den eksisterende elevator ved stationsbygningen bør moderniseres. I forbindelse med udviklingen af Værløse Bymidte bør det overvejes at tænke stationen ind som et integreret element, f.eks. i forbindelse med fortætning omkring banen. 28/55

30 Kommunen er i dialog med Banedanmark/DSB S-tog om at forbedre tilgængeligheden fra busstoppestedet til stationsbygningen ved Hareskov station. Der arbejdes også her på at etablere elevatorer. Det foreslås, at der foretages en gennemgang af tilgængeligheden til alle stationer i forhold til ledelinjer, opmærksomhedsfelter, kantstenshøjder etc Prisoverslag: Det anslås, at en sådan gennemgang vil koste kr. og det foreslås, at der afsættes kr. til forbedringer Effekt Tilgængeligheden for fodgængere, særligt ældre og handicappede forbedres. Det øger den generelle tilfredshed med stationerne, men vurderes ikke at tiltrække flere trafikanter Gennemgang af kryds på trafikveje Uheldsanalysen viser, at der sker mange uheld med cyklister i kryds på kommunens vejnet. For at forbedre sikkerheden for cyklister foretages en gennemgang af alle kryds på trafikveje med henblik på at vurdere og evt. forbedre cyklisters forhold. Forbedringerne kan f.eks. ske ved følgende foranstaltninger: forbedret afmærkning etablering af overkørsler cyklistsignaler midterheller andre forhold Prisoverslag Der afsættes personaleressourcer eller rådgiverressourcer til at gennemgå krydsene og komme med løsningsforslag. Det foreslås, at der afsættes kr. Desuden foreslås det, at der afsættes en pulje på 1 mio. kr. til forbedringerne Effekt Forbedringerne i krydsene på trafikvejene har positiv effekt på sikkerheden for alle trafikantgrupper. Eksempelvis kan etablering af overkørsler reducere antallet af uheld med 11 % (mere for cykel- og fodgængeruheld), mens forvarsling vil kunne reducere antallet af uheld med 15 % og en modernisering af signalanlæggene vil kunne reducere antallet af uheld og antal personskader med omkring 30 %. Tallene er fra Håndbog Trafiksikkerhed effekter af vejtekniske virkemidler VD /55

31 2.13 Sikre krydsninger på det primære stinet For at opnå et sikkert primært stinet gennemgås og evt. forbedres stiernes krydsningspunkter på vejnettet. Dette kan ske i sammenhæng med den generelle gennemgang af det primære stinet, jf. pkt Både kryds i niveau og kryds ude af niveau (broer og tunneler) skal gennemgås og tryghedsproblematikken i forhold til især tunneler skal indgå i vurderingerne af bedste løsning Effekt Forbedringerne af krydsningspunkterne vil både øge trafiksikkerheden og trygheden på stinettet for de lette trafikanter, og dermed være med til at øge antallet af lette trafikanter Prisoverslag Der afsættes personaleressourcer eller rådgiverressourcer til at gennemgå krydsene og komme med løsningsforslag. Det foreslås, at der afsættes kr. Projekterne indarbejdes løbende i budgetterne Deltagelse i statslige kampagner Kommunen deltager og vil fortsat deltage i de nationale og eventuelle regionale kampagner med fokus på børn og unge, cyklister, kryds og hastighed, og kommunen vil give kampagnerne en lokal vinkling for at underbygge effekten. Rådet for Sikker Trafik Hovedindsatserne for 2013 er spirituskørsel, skolestart, uopmærksomhed og hastighed. Spirituskampagnen Kampagnen har sin hovedvægt i uge Her vil der bl.a. være mulighed for at bestille vejkantplakater, som er næsten identiske med dem i Skolestartskampagnen Kampagnen gennemføres som altid i august. Vejkanttavlerne kan sættes op, så de er synlige fra uge 32-35, og skolematerialerne kan også bestilles, så de kan nå frem til skolerne til uge 32. Link til bestilling af materialer udsendes primo 2013 fra Rådet til kommunerne. Uopmærksomhed og Hastighed Uopmærksomhedskampagnen og Hastighedskampagnen er under udarbejdelse, men forventes at gennemføres i efteråret. Politikontroller Som altid bakker Politiet indsatserne op med kontroller. Se kalender over politiets kontroller her Effekt Der kan ikke umiddelbart sættes tal på sikkerhedseffekten, men på baggrund af effektvurderingerne i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 skønnes effekten at være middel/stor. 30/55

32 Prisoverslag Det foreslås, at der afsættes kr. årligt til deltagelse i kampagner og til lokale events i forbindelse med de nationale/regionale kampagner Trafiksikkerhedsrevision på anlægsprojekter Trafiksikkerhedsrevision på de fleste anlægsprojekter skal sikre at den nyeste viden om trafiksikker udformning anvendes. Kommunen får allerede i dag foretaget både trafiksikkerhedsrevisioner og tilgængelighedsrevisioner på de fleste projekter Prisoverslag Revisionerne indgår i de enkelte anlægsprojekter Effekt Virkemidlet er anført at have en høj effekt i Færdselssikkerheds kommissionens handlingsplan (3 stjerner). Transportøkonomisk Institutts (TØI s) Trafiksikkerhetshåndbok underbygger, at revisioner har stor effekt Hastighedsplanlægning Det foreslås, at kommunen udarbejder en hastighedsplan, der definerer et ønsket hastighedsniveau på de forskellige vejklasser og efterfølgende på de konkrete veje både trafikveje og lokalveje. I hastighedsplanen kan der bl.a. arbejdes med etablering af hastighedszoner i lokalområder Effekt Hastighedsplanen vil medvirke til at øge trygheden for især de lette trafikanter. Desuden kan den være med til at sikre, at den gennemkørende trafik samles på trafikvejene Prisoverslag Det foreslås, at der afsættes kr. til rådgiverbistand til at udarbejde en hastighedsplan Samarbejde med Politi Kommunen har i dag et godt samarbejde med politiet og vil også i fremtiden lægge vægt på dette både i forhold til hastighedskontrol, udførelse af cyklistprøver, udarbejdelse af trafikpolitikker etc. 31/55

33 3. Støj Projekterne inden for dette tema tager udgangspunkt i Furesø Kommunes støjhandlingsplan, der revideres i Der skal dog gennemføres en revision af de udpegede indsatser i planen ud fra erfaringerne med de allerede gennemførte projekter. Der er bl.a. gennemført følgende: Støjskærm langs Kollekollevej ved Birkedalshusene Støjdæmpning af Kollekollevej på strækningen fra Skovlinien til Hillerødmotorvejen Støjvold øst for Hillerødmotorvejen mellem Bistrupvej og Paltholmvej forventes igangsat i starten af 2012 Støjsvage belægninger De udpegede indsatsområder i planen er: 3.1 Støjsvage belægninger Der bør etableres støjsvage belægninger, hvis det har effekt for antallet af støjbelastede boliger. I støjhandlingsplanen er der vurderet, at der skal afsættes en anlægsinvestering på 1 mio. kr. 3.2 Samle trafikken på overordnede veje Trafikken bør så vidt muligt samles på trafikvejnettet. Dette er et mål for trafikplanen som helhed og bør understøttes ved fastsættelse af hastighedsgrænser og indretning af vejene. Der afsættes ikke midler til dette, da det sker gennem de øvrige projekter. 3.3 Konkrete støjdæmpende projekter Der bør arbejdes videre med at gennemføre projekterne i støjhandlingsplanen. Der udpeges eventuelt konkrete projekter fra listen i Støjhandlingsplanen. I alt er det i støjhandlingsplanen beregnet, at der skal afsættes 52 mio. kr. til støjdæmpning. 3.4 Støjkrav Der bør stille krav til støjforhold i forbindelse med byfornyelse, byggeri og lokalplanlægning. Dette bør ske i forbindelse med den løbende planlægning. 3.5 Støjpulje Kommunen har for 2013 etableret en støjpulje, som borgerne kan søge midler fra, når private initiationer kan bidrages til støjreduktion. 32/55

34 4. Grøn mobilitet Der er i alt 18 virkemidler under grøn mobilitet. Virkemidlerne indeholder både små og store anlægsprojekter samt en række kampagnetiltag. Nogle af virkemidlerne indeholder flere projekter. 4.1 Skabe et sammenhængende trafikstirutenet En af de vigtigste indsatser for at få folk til at udskifte bilen til fordel for cyklen er at sikre et velfungerende sammenhængende trafikstirutenet. I forbindelse med arbejdet med trafikplanen er der udpeget et net af trafikstier i Furesø Kommune. Dette net er grundlæggende udmærket, men der er enkelte missing links og dele, der med fordel kan opgraderes. Det er følgende: Ganløsevej (Kommunegrænsen Lillevangsvej) 1,1 km Farum Hovedgade (mindre delstrækninger) 0,2 km Lillevangsvej (Farum Hovedgade Ganløsevej) 0,7 km Farum Gydevej (Farum Hovedgade Paltholmvej) 1,0 km Skovlinien (Fiskebækvej Kollekollevej) 1,9 km Ryetvej (Nr. 48 Nørrevænget) 0,2 km (kun den ene side) Gl. Hareskovvej (Birkevang Kommunegrænsen) 1,5 km Tibberup Allé (Åvej Skovmose Allé) 0,8 km Skovmose Allé (Tibberup Allé Gl. Hareskovvej) 0,7 km Christianshøjvej (Bundsvej Kommunegrænsen) 0,9 km Sandet (Lejrvej Flyvestationen) 0,9 km Flyvestationen (Sandet Jonstrupvej) 1,5 km Jonstrupvej (Flyvestationen Jonstrupvangvej) 0,3 km Prisoverslag Prisoverslaget indeholder udgifter til projektering og anlæg af stier inkl. afmærkning. Priserne indeholder ikke udgifter til ekspropriationer mv. Ganløsevej (kommunegrænsen Lillevangsvej) Ganløsevej indgår i trafikstinettet. Der er ingen cykelstier langs vejen og den opleves som utryg af de lette trafikanter, som primært omfatter brugere af rideskolen samt fritidscyklister. Vejen er udpeget som sekundær trafikvej. Der kører biler/døgn vest for Kong Volmers Vej, mens der er talt knap cyklister over en uge ved Christianshøjvej. Det er derfor ikke umiddelbart nødvendigt, at etablere stier på strækningen. Det foreslås, at der på strækningen inden for byzonegrænsen (ca. 750 m.) etableres en 2 minus 1 vej inden for det eksisterende vejprofil. Det kan betyde, at nogle af de eksisterende fartdæmpere skal nedlægges. Uden for byzonegrænsen (ca. 350 m.) foreslås det, at hastighedsgrænsen nedsættes fra 80 km/t til 60 km/t pga. det smalle vejprofil og de dårlige oversigtsforhold. Som supplement til hastighedsnedsættelsen kan det overvejes at etablere en 0,5 m bred farvet bane på midten af vejen for at sikre den nødvendige afstand mellem bilerne. Denne afmærkning kan dog betyde, at cyklisterne føler sig mere klemt end i dag. 33/55

35 Der bør ske en nærmere analyse af forholdene, inden den endelige løsning fastlægges. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: 2 minus 1 vej, 750 m: kr. Etablering af skiltning på resterende del: kr. Farum Hovedgade Farum Hovedgade indgår i trafikstinettet, men strækningen opleves i dag som utryg af de lette trafikanter. Projektet er beskrevet under Byrum projekt 5.1. Lillevangsvej (Farum Hovedgade - Ganløsevej) Lillevangsvej indgår i trafikstinettet, men der mangler stier på denne strækning. Vejen er udpeget som en sekundær trafikvej. Strækningen forbinder Farum Hovedgade med den nye dobbeltrettede sti langs den resterende del af Lillevangsvej. Det anbefales at etablere cykelstier på strækningen for at binde de øvrige stier sammen. Der er i dag fortov i begge sider på hele strækningen og det anbefales, at disse fortove udvides og ombygges til delte stier, hvor fodgængere og cyklister færdes i samme niveau, men på hver deres areal med forskellige belægninger. Det vurderes, at der ikke vil være plads til egentlige cykelstier. Stierne kan udføres således, at der i hver vejside etableres et ca. 1,5 m bredt areal til cykelsti og et ca. 1,5 m bredt areal til fortov, dvs. ca. 3,0 m i alt. Det medfører, at kørebanen indsnævres fra ca. 8,0 m til ca. 6,0 m, hvilket fortsat vil give plads til to vognbaner, men ikke til parkering. Det antages at alle ejendomme langs vejen har gode parkeringsmuligheder på egen grund. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af delte stier i begge sider, 2 x 700 m: kr. Farum Gydevej (Farum Hovedgade - Paltholmvej) Farum Gydevej fra Farum Hovedgade til Paltholmvej indgår i trafikstinettet, men der er ikke cykelstier på strækningen. Furesø Kommune har fået henvendelser om utryghed pga. høj hastighed for biltrafikken. Der er ikke plads til at etablere cykelbaner eller cykelstier på strækningen. Det vurderes samtidigt, at dette ikke er nødvendigt pga. en forholdsvist begrænset trafikmængde og et generelt lavt hastighedsniveau også selvom strækningen indgår i trafikstinettet. 34/55

36 Der er etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger (bump) på den nordlige del, der kan suppleres med lignende tiltag på den sydlige del. Det kan overvejes at gøre dette i forbindelse med kommende planlagte slidlagsarbejder på vejen. Det vil gøre det vanskeligt for biltrafikken af køre hurtigt på strækningen. Der bør dog først gennemføres hastighedsmålinger på Farum Gydevej for at afdække problemets omfang. Da vejen er en sekundær trafikvej, som fungerer som en del af trafikstinettet, bør hastigheden ikke overstige 40 km/t. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger (3 stk.): kr. Skovlinien (Fiskebækvej Kollekollevej) Skovlinien indgår i trafikstinettet og er desuden udpeget som primær lokalvej. Strækningen er udpeget af borgere som værende utryg pga. manglende fortov/cykelsti. Der findes i dag brede kantbaner på hele strækningen. Både bil- og cykeltrafikken på strækningen er begrænset, og det foreslås en løsning med forbedret kørebaneafmærkning selvom vejen indgår i trafikstinettet. Det foreslås, at kantbanerne gives en farvet overfladebelægning, så de visuelt fremstår adskilt fra kørebanen. Som supplement til overfladebelægningen anbefales det, at de brede kantlinjer retableres mellem kørebane og kantbaner. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Overfladebelægning og symboler, 2 x 1,9 km: Nye kantlinjer, 2 x 1,9 km: kr kr. Hvis denne simple løsning ikke medfører de ønskede forbedringer bør der etablere stier med en kantstensbegrænsning mod biltrafikken. Ryetvej (Nr. 48 Nørrevænget i den ene side) Ryetvej indgår i trafikstinettet og er udpeget som primær lokalvej. Der mangler cykelsti på en meget lille del af strækningen, der foreslås etableret som de øvrige stier på vejen, dvs. som delt fællessti på ca. 3,0 m (1,8 m til cykelsti og 1,2 m til fortov). Derudover foreslås det, at der gennemføres en ombygning af krydset Ryetvej - Nørrevænget, hvor lette trafikanter på Ryetvej i retning mod jernbaneunderføringen, har meget dårlige oversigtsforhold. Ombygningen kan f.eks. indeholde en overkørsel, så trafikanter fra Nørrevænget pålægges vigepligt. Der kan også tænkes andre løsninger. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: 35/55

37 Udbygning af fortov til delt sti, 200 m: Ombygning af kryds med ny overkørsel: kr kr. Gl. Hareskovvej (Birkevang kommunegrænsen) Gl. Hareskovvej indgår i trafikstinettet og er udpeget som en sekundær trafikvej. På størstedelen af strækningen har Furesø Kommune etableret en 2 minus 1 vej og det vurderes, at denne ombygning giver rimeligt gode forhold for cykeltrafikken. Kun på en lille del af strækningen (ca. 200 m fra Åvej til kommunegrænsen) er der ikke etableret 2 minus 1 vej eller andet, der øger cyklisternes sikkerhed. Det er dog besluttet, forholdene for cyklister forbedres i forbindelse med etablering af en Rema 1000 butik ved Rolighedsvej. Tibberup Allé (Åvej Skovmose Allé) Tibberup Allé indgår i trafikstinettet og vejen er udpeget som primær lokalvej. Vejen har en hastighedsbegrænsning på 40 km/t. På strækningen er der cykelbaner, der bør opgraderes til cykelstier, da Tibberup Allé er en skolevej og de mange børn oplever problemer med parkerede biler og i forbindelse med snerydning, hvor det kan være svært at fjerne sneen. Cykelbanerne foreslås opgraderet til delte stier, som det er gjort ud for de chikaner, der i dag findes på strækningen. Dette profil vurderes at give tilstrækkelig plads til både cyklister og fodgængere, uden at kørebanen indsnævres. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Ombygning/udvidelse af fortove til delte stier, 2 x 800 m: kr. Skovmose Allé (Tibberupvej Gl. Hareskovvej) Skovmose Allé indgår i trafikstinettet og vejen er udpeget som primær lokalvej. Vejen er smal og kurvet, og cyklisterne kan føle sig klemt af bilerne. Der er ikke plads til etablering af cykelstier eller baner inden for det nuværende vejprofil. Der er derfor etableret en hastighedsbegrænsning på 40 km/t og to hastighedsdæmpende foranstaltninger på strækningen. Det vurderes, at denne løsning er tilstrækkelig, men der skal løbende følges op på dette. Christianshøjvej (Bundsvej kommunegrænsen) Christianshøjvej indgår i trafikstinettet og vejen er udpeget som primær lokalvej. Der løber i dag en grussti på vestsiden af vejen på hele strækningen. Denne sti bør opgraderes med en mere cykelvenlig belægning, så den kan bruges af alle trafikanter. Det vurderes at være en tilstrækkelig god løsning, der bedre passer til områdets karakter end traditionelle cykelstier. Stien kan asfalteres, men det kan også være nok at bibeholde belægningen i grus, hvis ikke stien vurderes at skulle benyttes året rundt. Stien bruges primært i forbindelse med udendørs fritidsaktiviteter, hvorfor den kun behøver at være farbar i sommerhalvåret. Den nuværende bredde på ca. 2 m bevares. 36/55

38 Stien bruges i dag også som ridesti. Det bør derfor undersøges om der er plads til et nyt smallere ridepor ved siden af den eksisterende sti. Det er uvist om stien ligger inden for vejarealet eller om den ligger på privat grund. Dette skal undersøges nærmere. Under forudsætning af, at der ikke skal eksproprieres, anslås det at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Opgradering af sti, 600 m: kr. Stiforbindelse mellem Kirke Værløse og Jonstrup I forbindelse med udviklingen af området ved Flyvestationen bør der sikres en god cykelforbindelse på tværs mellem Sandet og Jonstrupvej, og dermed en forbindelse mellem Kirke Værløsevej og Jonstrup. Det vurderes, at trafikken på Sandet i dag er så begrænset, at hverken cykelbaner eller stier er nødvendige for at give cyklisterne gode forhold. Det anbefales derfor, at der ikke gennemføres ændringer af Sandet selvom den indgår i trafikstinettet. Såfremt der senere sker en større trafikstigning vil der kunne afmærkes en 2 minus 1 vej på hele strækningen af hensyn til biltrafikkens hastighed og cyklisternes sikkerhed. På Jonstrupvej mellem rundkørslen og flyvestationen er trafikken er i dag så begrænset, at hverken cykelbaner eller stier er nødvendige for at give cyklisterne gode forhold. Selve rundkørslen er udpeget som utryg og beskrives under Byrum projekt 5.2. En udbygning af Flyvestationen vil givetvis medføre en øget trafikmængde på Jonstrupvej og forholdene for de lette trafikanter på Jonstrupvej bør derfor indgå i overvejelserne omkring trafikbetjeningen. Etableringen af en stiforbindelse bør fastlægges i forbindelse med den videre planlægning af området ved Flyvestationen og også finansieres i forbindelse med dette Belysning Det vurderes, at belysningen er tilstrækkelig god de fleste steder, men belysning bør indgå i projekter på strækninger, der ikke har belysning i dag. Belysning skal afpasses under hensyntagen til natur, sikkerhed og tryghed kombineret med en vurdering af antallet af trafikanter både biler og lette trafikanter. I det åbne land vil kommunen kun etablere belysning de steder, hvor der er et stort behov, og belysningen skal fremstå så diskret som mulig. Kommunen har en intention om at anvende led-lys som princip på strækninger, hvor der besluttes at etableres belysning. Der bør overvejes belysning på Ganløsevej, Skovlinien (1,1 km af den samlede længde), og Sandet. Det bør desuden vurderes, om den eksisterende belysning på Christianshøjvej er tilstrækkelig til at oplyse stien. 37/55

39 Derudover er der nogle af de eksisterende stier, hvor der ikke findes belysning i dag. Det er Slangerupvej vest for Lillevangsvej (1,5 km), Frederiksborgvej nord for Høveltevej (1,5 km hvis Cykelsuperstien skal ligge her) og ruten gennem Store Hareskov mellem kommunegrænsen og Ballerupvej. Etablering af LED-lys koster ca kr. pr. lampe, som bør etableres med en afstand på 30 m Effekt Et sammenhængende stinet med højt serviceniveau for cyklisterne (tryghed, fremkommelighed og komfort) vil medføre et øget antal cyklister, viser erfaringerne fra en række cykel-byer. Det er dog meget svært at forudsige hvor meget antallet af cyklister vil forøges. Nye cyklister kan komme fra både kollektiv trafik og bil. De mest påvirkelige bilture er de korte pendlerture og derefter indkøbsturene. En forøgelse af antallet af cyklister vil medføre en forbedring af CO 2 udledning og luftforurening samt en forbedring af sundheden. Det er vanskeligt at forudse om trafiksikkerheden forbedres. Risikoen for at komme til skade som let trafikant er større end risikoen ved at komme til skade som motorkørende. Når der etableres nye stier, er det især vigtigt at have fokus på at udforme krydsningerne mellem veje og stier så sikkert som muligt for cyklisterne. Sikkerheden fremmes dog til en vis grad, hvis mængden af cyklister øges på strækninger, hvor der er få cyklister. Dette skyldes, at bilernes opmærksomhed overfor cyklisterne øges, når der er flere cyklister. 4.2 Skabe sammenhæng på de lokale cykelstiforbindelser De udpegede lokale stiruter har nogle mangler og huller, der begrænser tilgængeligheden for fodgængere og cyklister. Det er følgende: Sti mellem Farum og Værløse skal gennemgås for missing links, herunder dårlige belægninger, stejle stigninger mv. der kan medvirke til at nedsætte tilgængeligheden. Sti fra Sækkedamsvej til Ryget Skovby skal opgraderes med bedre og bredere belægning. Cykling gennem Værløse Bymidte og over Stiager skal muliggøres uden stop. Cykelmuligheder langs Skovlystvej forbedres, evt. med mindre opgradering af skovsti. De lokale forbindelser kan godt omfatte stiruter ad lokalveje uden, at der er etableret egentlige stier på disse veje. Lav biltrafikmængde og lav hastighed medfører, at cyklister og bilister godt kan færdes på samme areal. Ud over de nævnte projekter arbejder kommunen med en mindre opgradering af Lejrstien mellem Søndersø og Kirke Værløse. Ellers er der ingen huller eller missing links i dette rutenet. 38/55

40 4.2.1 Prisoverslag Prisoverslaget indeholder udgifter til projektering og anlæg inkl. afmærkning. Priserne indeholder ikke udgifter til ekspropriationer mv. Sti mellem Farum og Værløse langs banen Denne sti er en rekreativ sti, der også vil kunne benyttes som en del af det lokale stinet. Forbindelsen benyttes mellem Farum og Værløse, og flere borgere har gjort opmærksom på at den er god i forbindelse med cykling til og fra Furesøbad. Derfor er den udpeget som en del af det lokale stinet, og ruten bør gennemgås, evt. sammen med en rådgiver for at udpege den mest hensigtsmæssige rute samt udpege de steder, der har behov for forbedringer. Forbedringerne består fx udbedring af huller, udjævning af mindre stigninger, led-belysning mv. Det anslås, at gennemgangen og forslaget til løsninger kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, og ekskl. projektering og anlæg af evt. ændringer: Udpegning og forslag til tiltag på stiforløb: kr. Sti fra Sækkedamsvej til Ryget Skovby Der etableres en ny sti, der forbinder den eksisterende sti ved enden af Sækkedamsvej til stisystemet i Ryget Skovby. Der er i dag en grussti i varierende kvalitet, der bør opgraderes til en asfaltsti, så den kan benyttes hele året. Stien foreslås etableret som en 3,0 m bred dobbeltrettet fællessti. Den nye sti løber parallelt med en sti langs Søndersøskolen og Værløse Svømmehal, men den eksisterende sti opfattes som en stor omvej. Det ses også på stedet i dag, hvor mange fodgængere og cyklister kan observeres krydse marken hvor stien foreslås etableret. Der bør som minimum etableres led-belysning som ledelinje, men der kan også etableres egentlig belysning, som på det omkringliggende stisystem. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms og belysning, men inkl. projektering: Ny sti, 400 m: kr. Cykling gennem Værløse Bymidte For at øge antallet af cyklister i Værløse foreslås, at der sker en forbedring af cykelruten gennem bymidten. Det er muligt at cykle stort set hele vejen på tværs af Bymidten fra Fiskebækvej til Lille Værløsevej. Ruten er dog lidt besværlig, og på et lille stykke af ruten skal man færdes i gågaden, hvor cykling ikke er tilladt. For at skabe en bedre forbindelse, bør cykling tillades i den del af gågaden, hvor det er nødvendigt at færdes. Det drejer sig om strækningen forbi Irma og på broen over Stiager. 39/55

41 Derudover bør det overvejes at markere hele ruten, f.eks. ved en form for afmærkning, der viser hele forløbet. Det gør det lettere at finde vej gennem Bymidten og vil medvirke til at sætte fokus på cykling. Det kan også være medvirkende til at mindske konflikterne mellem cyklister og fodgængere. Det anslås, at skiltningen kan ændres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Ændret skiltning i gågaden: kr. Cykling langs Skovlystvej Det foreslås at skabe en bedre stiforbindelse langs Skovlystvej. Vejen er smal og med dårlig oversigt. Der løber i dag en grussti på østsiden af vejen, der sjældent benyttes af cyklister fordi kvaliteten er for dårlig. Stien bør opgraderes med bedre belægning og bør gøres bredere nogle steder. Ligeledes kan der etableres en ledelinje med led-lys. I dag benyttes Skovlystvej mest at fritidscyklister, mens andre benytter Fægyden mellem Værløse og Hareskovby. Der vurderes dog, at Skovlystvej vil være en mere direkte forbindelse for mange cyklister. Stien kan asfalteres, men bør nok bibeholdes med belægning i grus af hensyn til omgivelsernes karakter. Det er uvist om stien ligger inden for vejarealet eller om den ligger på skovens areal. Sandsynligvis ligger den på skovens areal. Dette skal undersøges nærmere. Under forudsætning af, at der ikke skal eksproprieres, anslås det at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Opgradering af sti, 2,2 km: kr. Cykling langs Høveltevej Høveltevej indgår i lokalstinettet og samtidig er vejen sekundær trafikvej. Der er etableret sti i den ene vejside fra Frederiksborgvej til motorvejen, men ikke på den resterende del af vejen. Etablering af dobbeltrettet cykelsti i den ene vejside anslås at kunne gennemføres for følgende beløb ekskl. moms og belysning samt evt. ekspropriation, men inkl. projektering: Ny sti, 1,5 km: kr Effekt De foreslåede projekter skaber en bedre sammenhæng i cykelnettet og bidrager dermed til at gøre cykling mere attraktiv. Det medvirker til at øge den samlede andel af ture, der foretages på cykel. Ligeledes undgås besværlige omveje eller kørsel på usikre strækninger, hvilket øger sikkerheden for de lette trafikanter Belysning Ud over de nævnte projekter kan der være strækninger, hvor egentlig belysning eller lederlinjer med led-lys kan etableres. Dette er ikke kortlagt. 40/55

42 4.3 Udbygning af Cykelsuperstinettet Færdiggørelse af cykelsuperstierne gennem kommunen vil styrke det samlede cykelnetværk og medvirke til at forbedre fremkommeligheden og skabe opmærksomhed om cyklisme. Der er planlagt følgende supercykelstiforbindelser: Mod Ballerup (Værløseruten) Mod Allerød (Farumrutens forlængelse) Ring 4 ruten (kun lille strækning i Furesø Kommune) Kort over eksisterende og planlagte cykelsuperstier Supercykelstierne er især tænkt som et tilbud til cykelpendlerne, men Farum-ruten overvejes også markedsført som en rekreativ cykelrute. Som en del af supercykelstiprojektet undersøges hvad det rekreative potentiale kan være. Et rekreativt tilbud kan både være med 41/55

43 til at overflytte nogle af fritidsturene fra bil til cykel samt også til at få flere ud på cyklen i fritiden Prisoverslag ekskl. moms Mod Ballerup (Værløseruten) Mod Allerød (Farum rutes forlængelse) Ring 4 ruten kr kr kr Effekt Cykelsuperstierne er med til at promovere cykling og de indsatser Furesø Kommune gør på cykelområdet. Det vurderes dog, at Cykelsuperstierne i nogen grad kun giver bedre forhold for eksisterende cyklister frem for at tiltrække nye. 4.4 Gennemgang af stinettet For at forbedre stinettet foreslås det, at der løbende foretages en gennemkørsel af stinettet med henblik på at afdække uhensigtsmæssigheder fx forkert opsatte bomme, manglende lys, huller mv., der påvirker serviceniveauet på stinettet. Det foreslås, at der foretages en sådan gennemgang som en del af den daglige drift. Det skal dog sikres, at alle stierne mindst besøges en gang om året. Denne gennemgang suppleres med den mulighed som borgerne via hjemmesiden har for at indberette problemer. Kommunen vil som et led i kommunens digitalisering i 2013 indkøbe en applikation, hvor borgerne via mobiltelefonen også kan indberette uhensigtsmæssigheder på stinettet. Borgerne har allerede indberettet en del uhensigtsmæssigheder i forbindelse med arbejdet med strategien for grøn mobilitet Prisoverslag Der er udviklet mobilapplikationer til det ønskede formål. Prisen for en app er ikke kendt, men skønnes at være omkring kr. Kommunens driftsfolk vil evt. skulle bruge lidt mere tid på gennemkørsel af stinettet og til at behandle de indkomne sager fra app en, men vil samtidigt spare lidt tid på tilsyn. Desuden vil der ske en mere effektiv og systematisk udbedring Effekt En forbedring af vedligeholdelsen af stinettet vil gøre det mere attraktivt at være cyklist og dermed være med til at øge eller fastholde antallet af cyklister. En hurtig reaktion på henvendelser omkring problemer på stinettet vil yderligere øge opmærksomheden på, at cyklismen har høj prioritet i kommunen. 42/55

44 4.5 Revision af skiltningen af stinettet For yderligere at forbedre anvendelsen og kendskabet til stinettet foreslås det, at der foretages en registrering af den eksisterende ruteskiltning langs kommunens stinet og at der udarbejdes et forslag til supplering/ændring af den eksisterende skiltning. Det skal sikres, at der er god skiltning på stinettet bl.a. til de større trafikmål. Det kan eksempelvis være fra Farum Station til Farum Park og Farum Arena Prisoverslag Det skønnes, at der skal afsættes kr. til en gennemgang og forslag til revision af skiltningen. Efterfølgende skal der afsættes kr. til supplement af skiltningen Effekt En forbedring af vejvisningen på stirutenettet vil øge fokus på stinettet dermed være med til at øge eller fastholde antallet af cyklister. 4.6 Nedslagspunkter For at få flere borgere til at gå eller cykle vil kommunen arbejde med at udpege en række nedslagspunkter langs attraktive stiforbindelser. I disse nedslagspunkter skal der etableres små oplevelser og aktiviteter - det kan være kunst, motionsredskaber eller andre elementer, der gør det attraktivt at passere det pågældende sted, der ligger uden for biltrafikkens ruter. Nedslagspunkterne skal understøtte målet om at få flere ud på cykel og til fods og skal tænkes sammen med konkrete stiprojekter Prisoverslag Det foreslås, at der afsættes en pulje på f.eks. på kr. til at etablere nedslagspunkter i forbindelse med etablering af stiforbindelser. Det skønnes, at et enkelt nedslagspunkt vil koste kr. 4.7 Forbedring af cykelparkering For at øge antallet af cyklister er det vigtigt, at stinettet er veludbygget, men det er også vigtigt, at der er gode muligheder for at parkere cyklen. Furesø Kommune vil have fokus på at etablere ekstra cykelparkering ved stationer, indkøbscentre, idrætsfaciliteter, kulturinstitutioner mv. for at sikre et tilstrækkeligt antal pladser i normale perioder samt evt. også ved spidsbelastninger. Kommunen vil først og fremmest have fokus på cykelparkering i bycentrene i Farum og Værløse samt ved de kollektive trafikknudepunkter. Kombinationen af cykel og kollektiv trafik er nemlig en væsentlig parameter i indsatsen for at reducere bilkørslen. 43/55

45 Der bør som en første etape arbejdes med forbedring af cykelparkeringen ved: Værløse station Farum station Hareskov Station De største busstoppesteder (se projekt 4.8) Cykelparkering i Værløse Bymidte og Farum Bymidte bør indgår som en del af de igangværende projekter i de to bycentre, ligesom der også bør ses på cykelparkeringen ved andre lokaliteter fx idræts- og kulturinstitutioner. Forbedringen af cykelparkeringen skal have fokus på etablering af: overdækket cykelparkering aflåst cykelparkering tilstrækkelig cykelparkering servicefaciliteter som luftpumpe, vand mv. Det kan som en senere etape - overvejes om det er muligt at lave pendlercykelparkering a la Århus Nord. Det kunne være udenfor Farum, hvor man kan sætte sin bil og cykle videre til Farum station. I Århus Kommune har man etableret et park-and-bike anlæg på en parkeringsplads ved motorvejstilslutningen ved Lystrup i den nordlige del af Århus i nær tilknytning til en højklasset stirute. Foto: Århus Kommune 44/55

46 4.7.1 Prisoverslag Ved de tre S-stationer i Furesø Kommune er etablering af supplerende cykelparkering vurderet. Vurderingen er udelukkende baseret på besigtigelser de tre steder og indeholder ingen beregning af parkeringsbehovet eller de nuværende belægningsgrader. Grundlæggende anslås det, at cykelparkering kan etableres for følgende priser ekskl. moms og projektering: Forhjulsplads: 1000 kr. pr. plads Lænestativ: 2000 kr. pr. plads Overdækket stativ: 5000 kr. pr. plads Aflåst overdækket cykelparkering 7000 kr. pr. plads En bike-and-ride anlæg som det viste til 56 cykler koster omkring kr. ekskl. moms. Farum Station Her er der en del overdækket cykelparkering, som dog er placeret et stykke fra perronerne. Det vurderes at cykelparkeringen benyttes i vid udstrækning, men der er også mange der henstiller cykler på pladsarealet for enden af perronerne ud mod Williams Plads. Der bør ses på muligheden for at etablere mere cykelparkering i området omkring stationsbygningerne under stationens tag. Her vurderes det, at der kan findes noget plads, der i dag ikke optages af fodgængere. Det skønnes, at der kan etableres omkring 100 pladser, der alle etableres som almindelige cykelstativer uden overdækning, da området allerede er delvist overdækket. Som en del af den nye parkering bør der etableres pladser til ladcykler. Der bør yderligere etableres 100 pladser bl.a. aflåst og overdækket. Den foreslåede cykelparkering vil kunne etableres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Åben cykelparkering, 100 pladser: Overdækket aflåst, 100 pladser kr kr. Værløse Station Her er der i dag en stor mængde cykelparkeringspladser, der benyttes i vid udstrækning. Langs nordsiden af stationen er der gode parkeringsforhold hvad angår plads, men en del af stativerne er meget gamle og vurderes ikke at være attraktive. På dette sted vil der med fordel kunne etableres nye stativer, der relativt enkelt og billigt kan overdækkes. Overdækkede stativer vurderes at være væsentligt mere attraktive, end stativer, der ikke er overdækkede. Der foreslås etableret 100 nye overdækkede og evt. aflåste nye cykelparkeringspladser, der vil kunne etableres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Overdækket cykelparkering, 100 pladser: kr. 45/55

47 En del af de nye parkeringspladser skal være reserveret ladcykler. Hareskov Station Der findes en del overdækkede cykelstativer, men det er slet ikke nok til at dække behovet. Cykler findes parkeret flere steder omkring stationen, primært langs rækværket på stien op til stationen. Denne parkering er meget uhensigtsmæssig, da den forhindrer at rækværket kan bruges af fodgængerne. Der bør etableres flere stativer i området ved den eksisterende cykelparkering og ved busstoppestedet. Der foreslås etableret 40 nye overdækkede aflåste cykelparkeringspladser og 60 cykelparkeringspladser uden overdækning. Den foreslåede cykelparkering vil kunne etableres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Overdækket cykelparkering, 100 pladser: kr Effekt En forbedring af cykelparkeringen vil gøre det mere attraktivt at være cyklist og dermed være med til at øge eller fastholde antallet af cyklister. En velordnet cykelparkering vil også forbedre tilgængeligheden for fodgængere og generelt skabe bedre bymiljøer. God cykelparkering ved kollektive trafikknudepunkter vil fremme kombinationen af cykel og kollektiv trafik. 4.8 Superstoppesteder Som en del af indsatsen for at reducere bilkørslen skal der skabes en optimal sammenhæng mellem busnettet, og tog- og cykeltrafikken. Som et led i dette vil Furesø Kommune forbedre forholdene omkring de vigtigste busstoppesteder i kommunen og etablere såkaldte superstoppesteder. Det betyder bl.a. at stoppestederne skal have rigelig cykelparkering, og at der ved stationerne skal være lette skiftemuligheder. Køreplaner bør tilpasses hinanden og der opsættes infoskærme, der ikke kun vedrører det enkelte stoppested, men kan give trafikanterne information om hele rejsen, f.eks. togtider og vejrudsigt. Der kan overvejes at opsættes andre servicefaciliteter så som vand og luftpumpe. Superstoppesteder bør etableres ved de busstoppesteder, som i dag har det største antal på- og afstigere samt stoppesteder, der i fremtiden forventes at få et stort antal på- og afstigere. Der er udpeget følgende stoppesteder: 46/55

48 Frederiksborgvej ved Farum Midtpunkt Frederiksborgvej ved Stavnsholtvej Slangerupvej ved Lillevangsvej (ved Farum Kaserne) Fiskebækvej ved Værløse Station Disse fire stoppesteder er blandt de mest benyttede og ligger samtidig på de direkte ruter gennem Farum og Værløse. Det mest benyttede stoppested er ved Farum Station, men stoppestedet har ikke særlig god tilgængelighed Prisoverslag Et superstoppested kan etableres på flere måder, ligesom prisen afhænger af hvilke forhold der er til stede inden ombygningen. I Helsingør har man på Esrumvej etableret et stoppested med cykelparkering, luft, vandpost og motionsredskab som et led i etablering af en ny A-buslinje. Dette stoppested har kostet ca kr., hvilket vurderes at være et sandsynligt prisniveau for at et fuldt udbygget superstoppested Effekt Også dette projekt vil være en del af kommunens samlede indsats om at gøre det mere attraktivt at være cyklist og at fremme kombinationen af transportmidler. I Helsingør har man på Esrumvej etableret et stoppested med cykelparkering, luft, vandpost og motionsredskab som et led i etablering af en ny A-buslinje. Foto: Simon Wrisberg 47/55

49 4.9 Bilparkering ved stationerne Forøgelse af bilparkering ved stationer giver bedre vilkår for pendlere og færre vil dermed tage bilen hele vejen på deres rejse. Bilparkeringen ved Farum station og Værløse station er fyldt op og der mangler reelt parkeringsmuligheder ved begge stationer. Der er ikke ledige arealer, hvorfor etablering af et parkeringshus er eneste mulighed for at forøge kapaciteten. Etablering af et parkeringshus ved Værløse station bør overvejes i forbindelse med projektet omkring Værløse Bymidte. Hvis Farum station flyttes i forbindelse med en evt. forlængelse af S-banen mod nord (se projekt 4.10) vil det være muligt at etablere flere parkeringspladser ved denne station. Det er dog et projekt, som har en meget lang tidshorisont. Derfor foreslås det, at der etableres et parkeringshus ved den nuværende Farum Station med plads til omkring 250 personbiler. Hareskov station har i dag få parkeringspladser, og der vurderes ikke umiddelbart behov for flere her. I stedet bør trafikanterne bruge Skovbrynet station, som har mange pendlerparkeringspladser Prisoverslag Det er vanskeligt at give et overslag på hvad en parkeringsplads koster. Terrænparkering er det billigste, men vurderes ikke at være muligt i Furesø Kommune, da den nødvendige plads ikke er til stede. Alternativt kan der bygges et egentligt parkeringshus, der typisk koster ca kr. pr. plads. Det kan dog variere lidt. Hvis arealerne i øvrigt ønskes byudviklet og parkeringspladserne derfor etableres i forbindelse med erhvervsbyggeri, bliver hver enkelt plads dyrere. Det dyreste er at lave parkeringskældre, der er komplicerede at bygge. Pladser i kældre kan måske etableres for ca kr. pr. stk., men det afhænger meget af forholdene. Det skønnes, at et parkeringshus ved Farum station vil koste omkring 35 mio. kr. baseret på en pris pr. plads på kr Effekt Flere parkeringspladser ved stationerne kan forøge antallet af pendlere, som tager toget eksempelvis til København, og dermed reducere antallet bilture Forlængelse af S-banen mod nord Den kollektive trafikbetjening fra Furesø mod nord til Allerød og Hillerød er i dag ikke særligt god. Furesø, Allerød og Hillerød Kommuner undersøger derfor mulighederne for at forbedre betjeningen ved en forlængelse af Farumbanen mod nord. Det kan give mulighed både for en 48/55

50 bedre betjening af kommunerne indbyrdes men også for en bedre betjening mod København. I forbindelse med en eventuel forlængelse af S-banen vil Farum station skulle flyttes til området omkring Farum Midtpunkt. Kommunerne er i dialog med både Banedanmark og Trængselskommissionen om mulighederne for dette. En forlængelse af Farum-banen med tilslutning til Hillerødbanen i Høvelte er nævnt i Trængselskommissionens arbejdsrapport fra Arbejdsgruppe 4 Forbedring af den kollektive trafik, som et projekt på langt sigt Forbedringer af S-banen mod København En måde til overflytte flere passager til den kollektive trafik er at reducere rejsetiden for denne. Rejsetiden fra Farum/Værløse mod København er lang selv med hurtigtogene. Det skyldes især, at der er mange stationer på strækningen. Kapacitetsproblemer i indre by gør det ikke muligt at indsætte flere tog på strækningen. Det nye signalprogram vil reducere rejsetiden en smule. Når letbanen langs Ring 3 etableres vil Buddinge Station blive en vigtig skiftestation mellem S-bane og letbane. Furesø Kommune vil løbende have dialog med DSB/Movia omkring mulighederne for at reducere rejsetiden mellem Farum/Værløse mod København for at gøre toget mere attraktivt for pendlerne Højklassede busforbindelser Busser med direkte linjeføringer og høj rejsehastighed kan medvirke til at få flere til at benytte den offentlige transport. Borgere i Furesø Kommune vil kunne have stor fordel af direkte hurtigbusser mellem Farum/Værløse og de store nabobyer. Furesø Kommune arbejder med disse muligheder i forbindelse med busplanlægningen, men det er et tiltag, der kræver et regionalt engagement og bør løftes i sammenhæng med en større pendlerplan for hovedstadsområdet. I Trængselskommissionens rapport fra arbejdsgruppe 4 Forbedring af den kollektive trafik nævnes forslag om forsøg med motorvejsbusser på strækningen Hillerød-Allerød-Farum- Værløse. Det er dog ønskeligt, at der også arbejdes med en forbindelse, der starter vest for Kirke Værløse, således at pendlere kan parkere og stige om til bus allerede her. 49/55

51 4.13 Pendlercykler For at gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik vil Furesø Kommune undersøge muligheder for et pendlercykelsystem. Pendlercyklerne kan være et tilbud til ansatte på specifikke arbejdspladser eller være et generelt tilbud til alle borgere eller ansatte i virksomheder i kommunen. Kommunen vil undersøge mulighederne for at indgå i DSB s pendlercykelsystem. I forbindelse med åbning af Farum-ruten overvejes det at gå i et samarbejde med virksomheder omkring en pendlercykelordning. Kommunen har dog ikke umiddelbart personaleressourcer til at gå ind i dette projekt Prisoverslag Dette projekt vil i første omgang forudsætte, at kommunen har personaleressourcer til at undersøge mulighederne Delebiler Der er etableret delebilsordning i Farum og Værløse og kommunen ønsker at fremme dette tilbud ved at oplyse om det på Miljødagen, reservere pladser til delebilsparkering ved stationer og i centrum o.a Prisoverslag Det vil primært koste personaleressourcer til at understøtte ordningen samt til etablering af reserveret parkering samt 4.15 Fremme af anvendelse af El-cykler For at øge antallet af cykelture vil kommunen gennem information om el-cykler og indkøb af denne type cykler medvirke til at påvirke borgernes valg af transportmiddel. El-cykler kan løse manges transportbehov i det daglige, men der er måske ikke tilstrækkelig viden om cyklerne. Borgerne har mulighed for at afprøve el-cykler på Store Cykeldag. Kommunen vil arbejde en større grad af anvendelse af el-cykler internt i kommunens forvaltninger f.eks. til cykling internt i kommunen f.eks. hjemmehjælpere og ud til møder. Kommunen har allerede startet et projekt op omkring anvendelse af el-cykler internt i kommunen samt også et projekt omkring øget brug af el-cyklerne blandt borgerne Prisoverslag Der skal afsættes personaleressourcer til disse projekter samt midler til indkøb af el-cykler. 50/55

52 4.16 Trafikpolitik på skoler Som et led i at skabe miljøvenlige og sikre trafikvaner hos skolebørnene anbefales det, at skoler udarbejder og implementerer trafikpolitikker. Furesø Kommune tilbyder allerede i dag bistand til at udarbejde trafikpolitikker ligesom kommunens grønne guide gennemfører lokale konkurrencer bl.a. i forbindelse med kampagnen Alle Børn Cykler. Kommunen vil fortsætte denne indsats Prisoverslag Der skal afsættes personaleressourcer til denne indsats Kampagner og events Fysiske tiltag som forbedring af stinettet, bedre parkeringsmuligheder etc. bør understøttes af information og kampagner for at sikre den største effekt af indsatsen. Forskellige indsatser med kampagner og events kan have stor effekt på valget af transportmiddel. De kan f.eks. målrettes bestemte grupper, som skolebørn, ældre eller måske familier, der oftest er de sværeste at få til at skifte vaner. Det kan også være kampagner målrettet bestemte ture, f.eks. idræt eller indkøb. Ligeledes er det muligt at lave kampagner sammen med handelsforeningerne i Farum og Værløse omkring cykling. Kommunen kan arrangere cykeludflugter f.eks. for ældre. Der kan løbende informeres i lokalavisen f.eks. med ugens cykel-tips, månedens cyklist etc. Stikort kan udleveres til tilflyttere og til eleverne i børnehaveklasserne ved skolestart. Kommunen bør desuden fortsat arrangere cykeldage. Kommunen gør allerede i dag en indsats på dette område i forbindelse med Store Cykeldag, Alle Børn Cykler mv. Kommunen vil dog øge denne indsats for at nå målet om at flytte flere bilture til cykel, gang og kollektiv trafik. Det anbefales i første omgang at rette en indsats mod de korte ture internt i kommunen f.eks. til skole, indkøb og idræt samt pendlerture i forbindelse med cykelsuperstierne Prisoverslag Der skal afsættes personaleressourcer samt midler til kampagnemateriale. Det foreslås, at der afsættes kr. om året Lokalplanlægning Kommunen ønsker gennem lokalplanlægningen at fremme bæredygtig mobilitet og i lokalplanerne at have fokus på påvirkning af transportmiddelvalg gennem parkering, vej- og stinetsplanlægning, forskønnelse af byrum etc Prisoverslag Der afsættes ikke specifikke midler til dette. Det sker gennem den lokalplanlægning, der allerede sker i dag. 51/55

53 5. Byrum Der er udpeget tre konkrete projekter, hvor byrumsforbedringer som virkemiddel direkte vil medvirke til at forbedre det trafikale miljø. Derudover vil byrumsmæssige hensyn indgå i alle de øvrige anlægsprojekter, som er foreslået i dette notat. 5.1 Farum Hovedgade Farum Hovedgade trænger til fornyelse. Der er dårlig bymæssig sammenhæng, ligesom den nuværende udformning er meget utryg for gående og cyklister. Rundkørslen Farum Hovedgade/Stationsvej (Williams Plads)samt en strækning på 500 m vest for stationen er desuden udpeget som uheldsbelastet. I er der registreret fem uheld i perioden 2007 til 2011, hvor de to var med personskade. På strækningen er der registreret otte uheld, hvoraf to var med personskade i perioden Furesø Kommune overvejer i øjeblikket en ændring af detailhandelsstrukturen langs hovedgaden, som kan have betydning for de trafikale forhold herunder parkering. Som et første skridt i en fornyelse og ombygning af Farum Hovedgade er udarbejdelsen af en ny lokalplan for gaden igangsat, hvor hensyn til byrum og byrummets betydning for valg af bæredygtige transportmidler indarbejdes. Der er et stort potentiale for at udvikle Farum Hovedgade til aktiv handelsgade. Stationsnærheden og de historiske kvaliteter underbygger dette. Hovedgaden kan samtidig koble det gamle Farum med de nye aktiviteter ved Farum Bytorv (Farum i Udvikling), og hermed lave en øst-vestgående rute på tværs af jernbanen. Farum Hovedgade kan opgraderes med cykelstier, tydeligere gangforbindelser, trafikforbedringer, gadebeplantning, belysning og små opholdssteder. Ligeledes vil en fortætning ved bebyggelseshullerne kunne være med til at gøre kanten mere præcis Prisoverslag Kommunen har tidligere lavet et overslag på anlægsomkostningerne ved ombygning/forskønnelse af Farum Hovedgade på omkring mio. kr Effekt Projektet vil skabe en bedre Farum Hovedgade, hvor handelslivet styrkes, byrummene og sikkerheden for de lette trafikanter forbedres. Det vil primært skabe et bedre bymiljø i og omkring Hovedgaden. 5.2 Jonstrup Omkring rundkørslen og Jonstrupvangvej er der problemer med utryghed, der særligt er relateret til biltrafikkens hastighed og manglende overholdelse af vigepligt. Udformningen af rundkørslen og vejanlægget vurderes at være velfungerende og der er ikke behov for større ændringer. Dog kan der ske forbedringer ved opstramning af afmærkningen og opretning af kantsten. 52/55

54 En styrkelse af byrummet vil understøtte at trafikafviklingen sker hensigtsmæssigt. Ved at arbejde med en stærkere identitet, forskønnelse og bedre sammenhæng mellem vejen og byen kan der skabes et bedre trafikalt miljø, der samtidig vil binde Jonstrup sammen. Disse forbedringer vil give trafikanterne lyst til at køre mere roligt og hensynsfuldt, hvilket vil øge trygheden. Rundkørslen kan betragtes som centrum i Jonstrup. Den skal derfor være et bymæssigt sted, der både byder velkommen, men også integrerer færdsel, således at gående, cyklister og bilister kan komme sikkert igennem. Der kan skabes et byrum med et sammenhængende udtryk for de fire hjørner ved brug af ny belysning og grønne elementer. På sigt kan belysningen udvides med et samlet lysprojekt på Jonstrupvangvej til Ballerupvej. Arealerne foran Jonstruphus og Jonstrup Gl. Seminarium vil kunne udformes med nye funktioner til gavn for de lokale beboere. Det brede fortovsareal ved Jonstruphus er i dag belagt med kvadratiske betonfliser og væghængte siddemuligheder på facaden. I stedet bør man udskifte fliserne enkelte steder og koble det med opholdsplinte, som står ude på fladen. Ligeledes vil en lille klynge træer kunne virke rumdannende. Med dets gode solorientering har græsarealet foran seminariet potentialet for at blive en lille bypark, hvor de lokale børn og unge kan mødes. Endvidere kan man afholde juletræsfest og andre aktiviteter. For at understøtte funktionen, kan man indrette med borde og bænke mv Prisoverslag De foreslåede ændringer vil kunne gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Byrumsforbedringer Små justeringer af rundkørsel: kr kr Effekt Projektet vil forskønne området og forbedre trygheden og derved kan antallet af cyklister og fodgængere på strækningen øges. 5.3 Oplevelsesruter Som en del af arbejdet med trafikplanen er der udpeget en række oplevelsesruter i kommunen, der skal udvikles med fysiske tiltag og kampagner. Fælles for ruterne er, at de skal medvirke til at få folk til at bruge byerne og naturen i hverdagen og i fritiden, og derved forbedre kendskabet og brugen af lokalsamfundet. Formålet med ruterne er, at de understøtter trafikplanens målsætning om at flere skal vælge at gå eller cykle fremfor at tage bilen, at flere skal gå mere på korte og længere ture samt flere skal opholde sig oftere og længere i de offentlige byrum. 53/55

55 Ruterne styrker den lokale infrastruktur og understøtter forbindelser mellem indkøb, grønne områder, kulturelle tilbud og offentlige institutioner, og er en del af det grundlæggende hverdagsrum, som skal give et fredeligt alternativ til at færdes for beboerne i Furesø. Oplevelsesruterne er udpeget i bymiljøer, hvor der er en koncentration af rum eller oplevelser i forlængelse af hinanden med særlige kvaliteter, som kan knyttes sammen i ét forløb. De fleste af ruterne vil kunne understreges med en træbeplantning, cykelstier, belysning, krydsningspunkter eller bænke. De fem ruter er Farum-øst-ruten, Værløse-ruten, Hareskov-ruten, Kirke Værløse-ruten og Jonstrup-ruten. Ruterne er kort beskrevet i baggrundsnotatet Trafik og byrum i Furesø. Der skal arbejdes videre med forløbet af disse ruter og det skal tilstræbes et ring-ruteforløb. Udover at ruterne får folk til at gå eller cykle i byområderne, vil de også give et løft og styrke den enkelte identitet for hver af de fem bysamfund, som Furesø Kommune består af. Behovet for at differentiere byerne blev nævnt i forbindelse med interessantdialogen for Trafikplanen, hvor kommunen blev beskrevet som hønen uden hoved. De ovenstående principper for oplevelsesruter vil også kunne inspirere beboere i kommunen til at udpege nye forløb, så man på sigt kan få lokale ruter, som er tegnet af alle aldersgrupper med forskellige behov. 54/55

56 55/55