Bæredygtig Biomasse. Udarbejdelse af bæredygtighedsprincipper der skal sikre en bæredygtig produktion af træbiomasse. Gruppe 9

Transkript

1 Bæredygtig Biomasse Udarbejdelse af bæredygtighedsprincipper der skal sikre en bæredygtig produktion af træbiomasse Gruppe 9 Christian Jan Beer Hansen cjbh@ruc.dk Christian Hyllgaard Nobel Nielsen chnn@ruc.dk Katrine Carlsson katrica@ruc.dk Vejleder Rikke Lybæk rbl@ruc.dk Roskilde Universitet TekSam Miljøplanlægning II 5. Semester 0

2 Abstract The current focus on woody biomass in the European energy sector demands an urgent review of the present standards and procedures regarding the production of woody biomass. The key concepts driving woody biomass forward, as a prominent green energy source, are carbon neutrality and renewable energy. This project investigates the claimed upsides of woody biomass and determines whether this can be labeled sustainable. In order to assess the sustainability of woody biomass we develop a series of principles that aims to ensure a sustainable development within the field. Said principles are formulated through the Precautionary Principle as presented in the report Late lessons from early warnings published by the European Environmental Agency in 2001 and revised in This report concludes that woody biomass can be labeled as a sustainable energy source as long as the principles and criteria presented in this report are met. 1

3 Indhold 1. Indledning Motivation Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebsafklaring Metode Valg af teori Valg af empiri Operationalisering Teori Brundtlandrapporten Late lesson from early warnings vol. I & II Opsamling Feltet tilstand Bæredygtige skovbrug EU's syn på træbiomasse EU-Kommisionens syn på biomassemarkedet Opsamling FSC & SBP FSC SBP Opsamling Analyse Princip Princip Princip Princip Princip Princip Princip Opsamling Diskussion Konklusion Litteraturliste

4 1. Indledning Klimakrisen er over os, og med COP21 i bagagen har verdenssamfundet for første gang siden Kyoto-aftalen forpligtet sig til en række klimamål, der skal være med til at vende udviklingen, så kloden overdrages i nogenlunde stand til kommende generationer (Stupak m.fl., 2015: 28). Allerede før COP21 havde en lang række industrilande på nationalt niveau allerede udarbejdet mere eller mindre ambitiøse klimamål(danmark energiforsyning baseret 100 % på vedvarende energi i 2035), med det fælles sigte at udfase fossile brændsler i energisektoren til fordel for vedvarende og grøn energi (Regeringen, 2013: 7). I den kontekst er biomasse i alle afskygninger klimakrisens pt. varmeste kartoffel. Det er dog stadig sådan, at selv om der afbrændes mere affald fra fx landbrugssektoren end nogensinde før, er brugen af træpiller og træflis i energisektoren støt stigende (Stupak m.fl., 2015: 4). I dag vokser Europas skovareal med ca. 2 % om året (Bilag 1, 11ff), men hvad sker der, når energisektoren fremover i langt højere grad er afhængig af træbiomasse? Kan væksten i skovene fortsat følge med hugsten, eller er man nødt til at substituere langsomt voksende sorter med hurtigt voksende sorter som fx poppel, eller helt rydde skovarealer for at følge med efterspørgslen? Det er klart, at træbiomassens kategori som et CO2-neutralt brændstof er drivkraften bag denne omlægning, kombineret med det faktum, at de store energiselskaber kun delvist behøver at ombygge eksisterende kul- og oliekraftværker, for at benytte træ som brændsel. Men CO2-neutraliteten er som bekendt bundet op på et løfte om, at nye træer vokser op i det fældede træs sted og på den måde optager CO2 fra atmosfæren tilsvarende det, som udledtes ved afbrændingen af fældede træ. Desuden er der en lang række andre bekymringer forbundet med denne omstilling i energisektoren, heriblandt risiko for forringelse af biodiversitet og jordforsuring. Det er derfor bidende nødvendigt, at EU benytter sig af forsigtighedsprincippet og forholder sig til denne udvikling, inden det er for sent og skaden er sket. Energibranchen har med dannelsen af Sustainable Biomass 3

5 Partnership (SBP) selv taget første spadestik og udviklet en række standarder, som de mener, skal opfyldes for at træbiomasse kan anvendes bæredygtigt i energisektoren. Dette private initiativ kan og bør ikke stå alene dels på grund af interessekonflikten, men specielt fordi den type private certificeringssystemer ikke er lovpligtige. Derfor er det helt op til det enkelte kraftværk, firma eller lokalregering at vurdere, om de vil følge standarden eller fyre med billigt træ fra en netop anlagt palmeolieplantage i Sydamerika. Formålet med denne rapport er at belyse træbiomassemarkedet i en europæisk kontekst for at kunne udarbejde en række bæredygtighedsprincipper, der skal opfyldes, før træbiomasse kan indgå bæredygtig i energiforsyningen. Der tages udgangspunkt i allerede eksisterende standarder og certificeringer fra henholdsvis SBP og Forest Stewardship Council (FSC). SBP dækker som bekendt hele biomasseområdet, hvor FSC begrænser sig udelukkende til bæredygtig skovdrift. 1.1 Motivation Vi finder det bekymrende, at EU forholder sig afventende og ikke ser et behov for bæredygtighedsprincipper og krav på overstatsligt niveau og derfor lader branchen regulere sig selv gennem fx SBP. Vores tilgang til udviklingen af bæredygtighedsprincipper er grundlæggende anderledes end SBP s, da vi tilgår teknologien (træbiomasse som energikilde) via forsigtighedsprincippet og stiller spørgsmålstegn ved teknologiens legitimitet. SBP arbejder gennem sine standarder for, at træbiomasse indføres på energimarkedet på en bæredygtig facon. Det er i vores opfattelse et udtryk for en teknologisk sporafhængighed, hvor markedet fokuserer på energikilder, der kan indgå i den eksisterende energiinfrastruktur i stedet for at tænke helt ud af boksen. Dette styrkes af branchens egen formulering af træbiomasse som en overgangsteknologi og ikke som en endegyldig, vedvarende og bæredygtig energikilde. 4

6 Der skal altså udarbejdes ambitiøse bæredygtighedsprincipper, hvor miljøet i højere grad tilgodeses, såfremt træbiomasse som overgangsteknologi skal bidrage til at løse klimakrisen i stedet for at bidrage til problemet. 1.2 Problemformulering Ovenstående leder til følgende formulering af rapportens problem: Hvordan kan bæredygtighedsprincipper tilsikre en bæredygtig udvikling indenfor træbiomasseområdet, og kan træbiomasse som energiressource i praksis anskues som bæredygtig? 1.3 Arbejdsspørgsmål For at svare på problemformuleringen er det nødvendigt med en grundig gennemgang af feltet træbiomasse. Desuden har vi behov for en tilpasset og opdateret version af begrebet bæredygtighed, hvorfor en gennemgang og fortolkning af den bæredygtighedsfokuserede FN-rapport Vores Fælles Fremtid (Brundtlandrapporten) og Late lessons from early warnings, der er udgivet af European Environmental Agency, har været nødvendig. Derfor har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål, der skal hjælpe med dette: 1. Hvordan defineres bæredygtighed, og hvordan kan denne definition anvendes til at udarbejde bæredygtighedsprincipper for træbiomasse? 2. Hvordan er feltets (træbiomasse) nuværende tilstand? 3. Hvordan definerer FSC og SBP henholdsvis bæredygtigt skovbrug og træbiomasse? 4. Hvordan defineres bæredygtigt træbiomasse vha. lærestykkerne fra Late lessons from early warnings? 1.4 Afgrænsning Træbiomasse er et stort felt med en lang og detaljeret livscyklus. Rammen for dette projekt tillader ikke, at vi minutiøst gennemgår alle led i værdikæden og 5

7 udfylder hele spektrets problemstillinger, hvor relevante de end er. Vi har derfor vurderet at, de største og fleste problemer og bekymringer er forbundet med skovdriften. Vi afgrænser os derfor fra forarbejdningsprocesser og eventuelle problemer herved. Ligeledes afgrænser vi os fra de forskellige måder, hvorpå der kan skabes energi ved hjælp af træbiomassen. Dette skyldes, at der grundlæggende forefindes et helt basalt behov for, at skovbrugets bæredygtighed sikres, hvilket udtrykkes således af den danske organisation Verdens Skove: "Det har aldrig været vigtigere at passe på skovene og handle bæredygtigt," siger Jakob Ryding, rådgiver i bæredygtig skovforvaltning hos Verdens Skove. "Der er sket vigtige fremskridt i kampen for skovene, men det store billede er stadig, at skovene er enormt pressede. Det går både ud over skovens økosystemer, klimaet og de mange mennesker, der er afhængige af skovene." (Web1a) Derved udtrykkes det, at det grundlæggende er vigtigt med bæredygtige skovbrug, og derfor kan det udledes, at udnyttelse af bæredygtigt træbiomasse altså ligger i dets dyrkning og derved i skovbruget. Derfor vil fokus i opgaven være på opretholdelsen af bæredygtigheden i skovbruget. I rapporten fokuseres der på bæredygtighedskriterier på EU-plan, hvor der i det benyttede materiale henvises til, at der er/ eller skal udarbejdes nationale standarder, hvorved EU selv fremkommer med komplikationer, som forbindes med dette. Vi vurderer, at eventuelle nationale formuleringer blot vil skabe et fundament for forvirring og uenighed omkring den bæredygtige træbiomasses egentlige form og formulering. I modsætning hertil er det vores mening, at fællesformulerede bæredygtighedskriterier for træbiomasse i EU vil skabe et klart defineret begreb, som samtidig vil give nogle klart definerede regler for det, som EU selv forudsiger, vil vækste til et profitabelt marked. 6

8 1.5 Begrebsafklaring I rapporten arbejdes der med flere begreber, som her defineres. Forsigtighedsprincippet: Det varierer meget, hvordan forskellige organisationer arbejder med forsigtighedsprincippet, dog har de mange fælles grundtræk. I denne rapport defineres forsigtighedsprincippet ud fra rapporten Late lessons from early warnings udgivet af European Environmental Agency i EU: Når der i rapporten henvises til EU, menes der EU-kommissionen, som er afsenderen af oplysningerne om markedets tilstand i EU, og de holdninger der gør sig gældende. Rapportens felt: Der henvises flere gange til rapportens felt, træbiomasse, som kort defineres her: Feltet træbiomasse definerer vi som biomasse, der stammer fra træ. Det er altså ikke fx halm eller affald fra landbrug. Feltet rummer desuden de aktører og interessenter, som på en eller anden vis bliver berørt af eller har interesse i træbiomasse. Det er for eksempel FSC og SBP, men også mindre oplagte interessenter som fx EU eller Naturstyrelsen. Biodiversitet: Biodiversitet forstås som tre separate begreber: arter, økosystemer og genressourcer. Disse defineres af Naturstyrelsen således: Arter kan forenklet sagt betegnes som en gruppe af individer, der kan forplante sig og give et formeringsdygtigt afkom. Et økosystem omfatter samspillet mellem de levende organismer og deres fysiske omgivelser. Den genetiske variation er en forudsætning for, at arter kan tilpasse sig i takt med ændringer i deres levevilkår. (Web2). Skov: Skov defineres som landområder, der er større en 0,5 hektar, hvor der vokser træer, som kan blive mindst 5 meter høje, og trækronerne dækker mindst 7

9 10 % af arealet. Samtidig må hovedanvendelsen af området ikke være landbrug (Web3a). Skovdriften: Skovdriften defineres som den organisation bag driften af skovene, og dem som har ansvaret for, at skovens ydelser produceres i overensstemmelse med fx FSC s principper og/eller SBP s standarder. Skovdriften kan altså både være skovens ejer og den organisation, som høster skovens produkter. Skovbrug: Skovbruget defineres i denne rapport som den del af skoven, hvori der produceres ydelser som fx tømmer eller træ til biomasse. Skovbrug kan altså både være plantageskov, naturskov eller andet, hvis blot der produceres ydelser. Drivhusgasbalance: Drivhusgasbalance er resultatet af drivhusgasser udledt i atmosfæren fratrukket drivhusgasser optaget fra atmosfæren og beskriver derfor, hvor klimavenlig en teknologi er. Drivhusgasbalance bruges ofte til at efterprøve en grøn energiteknologi gennem hele værdikæden, så der tages højde for omdannelse af areal, transport, afbrænding, bortskafning af affald osv. Hvis teknologien optager mere CO2 fra atmosfæren, end der udledes, beskrives den som CO2-negativ, og hvis der udledes mere, end der optages, betegnes den CO2-positiv (Web4a). Kulstofgæld: Kulstofgæld beskriver den mængde CO2, som samfundet skylder at optage fra atmosfæren ved fx genplantning af træer. Kulstofgæld er et vigtigt begreb i denne rapport, da netop balancen mellem hugst og vækst er central for træbiomasses bæredygtighed. Kulstofgæld er altså ikke nødvendigvis et resultat af en positiv drivhusgasbalance, men et problem der opstår, fordi det tager tid for træet at vokse og optage CO2 fra atmosfæren. 8

10 2. Metode I dette afsnit argumenteres der for valg af metode, teori og empiri. Først gennemgås det, hvilken teori vi benytter, og hvilken empiri der er udvalgt. Dette samles til sidst i et overbliksgivende operationaliseringsskema. 9

11 Projektet er grundlæggende en kritisk tilgang til feltet træbiomasse og består derfor mestendels af sekundær empiri om netop træbiomasse. Den teoretiske kritiske tilgang formuleres via Late lessons from early warnings og derved forsigtighedsprincippet. Selve formålet med projektet er som nævnt at udvikle en række bæredygtighedsprincipper, hvorfor en definition af bæredygtighed er nødvendig. Denne leveres af Vores Fælles Fremtid, bedre kendt som Brundtlandrapporten. For at besvare problemformuleringen benyttes teori, sekundær empiri og litteratur, hvilket illustreres i figur 1. Det teoretiske grundlag for rapporten danner rammerne for de bæredygtighedsprincipper, som udarbejdes i rapportens analyse. Empirien og litteraturen beskriver markedets tilstand, og fødes derfor direkte ind i den teoretiske ramme, når de specifikke bæredygtighedsprincipper udarbejdes. Teori Problemformulering Empiri Litteratur Figur 1: Besvarelse af problemformulering Sådan udarbejdes bæredygtighedsprincipperne Brundtlandrapporten danner fundamentet for vores bæredygtighedsprincipper, som formuleres gennem Late lesson from early warnings 12 lærestykker. Derfor tilgodeses og balanceres sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. Nogle principper vil naturligt tale sig ind i en økonomisk agenda, hvor andre fokuserer på fx miljømæssige eller sociale problemstillinger. Principperne skal ses som en helhed, der tilsammen tilgodeser alle tre områder. I det følgende gennemgås det, hvordan vi konkret har udarbejdet og formuleret bæredygtighedsprincipperne. 10

12 Udarbejdningen af bæredygtighedsprincipperne skal ses som en tredelt proces, hvor vi først tager lærestykket fra Late lessons from early warnings og fortolker det, så det er direkte anvendeligt indenfor rapportens felt, træbiomasse. Dernæst anvendes princippet til at analysere netop træbiomasse. I eksemplet fra figur 2 kan vi se, at lærestykke 1 formulerer et krav om, at risici, usikkerheder og uvidenhed medregnes i vurderingen af teknologien, og at disse skal medtages i den politiske beslutningsproces. Derfor belyser vi, hvilke risici osv. der er forbundet med træbiomasse vha. vores valgte empiri om feltet. For eksempel er der risiko for ophobning af kulstofgæld, såfremt mere træ høstes og brændes, end der dyrkes. Slutteligt formuleres der på baggrund af denne analyse et nyt princip, som er skræddersyet til netop træbiomasse. Altså, i dette tilfælde, et princip, der rummer kravet om, at der ikke ophobes kulstofgæld. Acknowledge and respond to ignorance, as well as uncertainty and risk, in technology appraisal and public policymaking Anvendelse af empiri Anerkend og reager på uvidenhed samt usikkerheder og risici i teknologivurderingen i den politiske beslutningsproces, og monitorer kontinuerligt miljøpåvirkningen. Biodiversitet Kulstofbalance Sporafhængighed Princip nummer 1: Her formuleres det første princip. Lærestykket fortolkes Formulering af bæredygtighedsprincip Figur 2: Eksempel på udarbejdning af vores bæredygtighedsprincipper I figur 2 gives der et indblik i hvordan vi har udarbejdet de enkelte bæredygtighedsprincipper. I den første hvide kasse fortolkes det oprindelige lærestykke fra Late lessons-rapporten. I den anden hvide kasse omformuleres, omskrives og oversættes lærestykke så det er bedre anvendeligt indenfor rapportens felt. I den tredje hvide kasse anvender vi lærestykket sammen med empirien i analysen til 11

13 at analysere og diskutere os frem til et nyt skræddersyet bæredygtighedsprincip for træbiomasse. I kassen ses den empiri som anvendes til dette. I den fjerde og sidste kasse ses slutproduktet, som er netop bæredygtighedsprincippet. En mere detaljeret oversigt over hvordan empirien benyttes til at besvare arbejdsspørgsmålene og derved opgavens problem kan ses i operationaliseringsskemaet i afsnit Valg af teori I det følgende argumenteres der for valg af teori, hhv. Brundtlandrapporten og Late lessons from early warnings Definition af bæredygtighed: Brundtlandrapporten Brundtlandrapporten definerer bæredygtighed helt overordnet og danner altså det overordnede mål for vores principper. I Brundtlandrapporten defineres bæredygtighed som et samspil mellem økonomiske, sociale og miljømæssige forhold, der alle sammen skal tilgodeses, før noget kan beskrives som en bæredygtig udvikling. Brundtlandrapport er stadig aktuel, blandt andet fordi der stadig refereres til dennes definition af bæredygtighed i nyere og tidssvarende udgivelser. Brundtland anses derfor i denne rapport som fundamentet for nutidig forståelse af bæredygtighedsbegrebet Fremgangsmåde for udviklingen af bæredygtighedsprincipper: Late lessons from early warnings vol I+II Rapporten Late lessons from early warnings fra 2001 samt opdateringen fra 2013 udarbejder på baggrund af en række case studier 12 lærestykker, som i analysen benyttes til at udarbejde rapportens bæredygtighedsprincipper. Alle kriterierne bruges samlet set til at opnå målet om en bæredygtig udvikling indenfor feltet træbiomasse og skal derfor tilgodese økonomiske, sociale og miljømæssige forhold. 12

14 Rapporten definerer samtidig, hvordan man kan og bør arbejde med forsigtighedsprincippet indenfor enhver form for bæredygtig udvikling, og derfor er det specielt relevant i forhold til træbiomasse. EU har på den ene side vurderet, at der ikke er behov for indgriben på træbiomassemarkedet før 2020, da markedet stadig er spædt og ved at konstituere sig. På den anden side bekender EU sig til brugen af forsigtighedsprincippet som en del af almindelig risikoanalyse og et led i beslutningsprocessen. Det er ved gennemgangen af den indsamlede empiri dog tydeligt, at der hersker flere usikkerheder om konsekvenserne ved omlægningen af energisektoren fra fossile brændsler til biomasse, og derfor har vi inddraget netop forsigtighedsprincippet og Late lessons from early warnings som en naturlig forudsætning for en bæredygtig udvikling på energiområdet. Formuleringen af de 12 lærestykker er af generel karakter og skal i sagens natur være altomfavnende. Derfor tillader vi os at fortolke og omskrive lærestykkerne, så de er mere direkte anvendelige i en træbiomassekontekst. 2.2 Valg af empiri I teoriafsnittet er det forklaret, hvordan Brundtlandrapporten definerer denne rapports overordnede mål, og hvordan principperne fra Late lessons from early warnings konkret benyttes til at udvikle vores bæredygtighedskriterier for træbiomasse. Men da formuleringerne i Late lessons from early warnings og Brundtlandrapporten er af en sådan generel karakter, at teorierne og principperne kan tilpasses til en hvilken som helst kontekst, er det netop alfa og omega at konteksten defineres. Derfor har vi udvalgt en række tekster, som er særligt relevante og vigtige i forbindelse med træbiomasse. Disse tekster skal tilsammen beskrive hele feltet så fyldestgørende som muligt og på den måde hjælpe os med at udarbejde bæredygtighedsprincipperne. Jævnfør forsigtighedsprincippets lærestykker fremlagt i teoriafsnittet, er det nødvendigt at belyse feltet fra så mange sider som overhovedet muligt. Derfor 13

15 har vi valgt empiri fra hhv. FSC, SBP og EU samt diverse tekster og meningstilkendegivelser fra tidsskrifter og andre interesseorganisationer som fx Danmarks Naturfredningsforening. 2.3 Operationalisering Modellen herunder illustrerer, hvordan vi strukturerer den valgte empiri og teori. Modellen er ydermere et operationaliseringsskema, der skal give et overblik over den anvendte teori og opgavens benyttede empiri. Modellen skal dermed bidrage til en forståelse for projektets udformning og fremme læsevenligheden. Skema 1 skal illustrere operationaliseringen af problemformuleringen. Kolonnerne skal læses lodret, hvilket illustreres af de grå nuancer. Derfor startes der med problemformuleringen, dernæst arbejdsspørgsmålene, som alle går ind og underbygger udvalgte elementer i problemformuleringen. Dette vil være medvirkende til en dybere forståelse af problemformuleringen. Empirien skal vise, hvad der benyttes for at besvare arbejdsspørgsmålet. Dette bliver efterfulgt af, hvilke teorier vi vil benytte. Det ovenstående leder til operationaliseringen, som er, hvordan udførelsen i rapporten vil se ud. 14

16 Operationaliseringsskema Problemformulering: Hvordan kan bæredygtighedsprincipper tilsikre en bæredygtig udvikling indenfor træbiomasseområdet, og kan træbiomasse som energiressource i praksis anskues som bæredygtig? Arbejdsspørgsmål: Hvordan defineres bæredygtighed, og hvordan kan denne definition anvendes til at udarbejde bæredygtighedsprincipper for træbiomasse? Teori: - Brundtlandrapporten - Late lessons from early warnings Arbejdsspørgsmål: Hvordan er feltets (træbiomasse) nuværende tilstand? Empiri: - Criteria and indicators for sustainable forest fuel production and harvesting. - EU kommissionen: Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa - EU commission staff working document: State of play on the sustainability of solid and gaseous biomass (bilag 1). Arbejdsspørgsmål: Hvordan definerer FSC og SBP hhv. bæredygtigt skovbrug og træbiomasse? Empiri: - FSC Principles and Criteria for Forest Stewardship - SBP s 6 standarder Arbejdsspørgsmål: Hvordan defineres bæredygtigt træbiomasse vha. lærestykkerne fra Late lessons from early warnings. - De 7 principper Empiri: Opgavens empiri benyttes i analysen. Teori: - Brundtlandrapporten Operationalisering: En redegørelse af Brundtlandrapportens anskuelse af bæredygtighed Late lessons from early warnings 12 lærestykker fortolkes, oversættes og samskrives til 7 principper, der anvendes i analysen til at udarbejde bæredygtighedsprincipper til træbiomasse. Skema 1: Operationaliseringsskema Operationalisering: Redegørelse af feltets nuværende tilstand, som benyttes i analysen til at udarbejde bæredygtighedsprincipper. Operationalisering: Redegørelse af FSC og SBP s definition af hhv. bæredygtigt skovbrug og træbiomasse. Dette bruges til at få et overblik over feltets konkrete problemstillinger set fra to af markedets relevante aktører. Operationalisering: De 7 principper danner strukturen og kronologien i analysen, hvor hvert princip kontekstualiseres og diskuteres from mod et nyt bæredygtighedsprincip for netop træbiomasse. Brundtland definerer det overordnede mål for de nye bæredygtighedsprincipper, der tilsammen tilgodeser økonomiske, sociale og miljømæssige forhold. 15

17 3. Teori I det følgende afsnit defineres bæredygtighed ud fra Brundtlandrapporten. Derefter redegøres der for Late lessons from early warnings, og de 12 lærestykker som formuleres heri. Disse to teorier skal tilsammen danne grundlag for analysens udarbejdelse af bæredygtighedsprincipper for træbiomasse. 16

18 3.1 Brundtlandrapporten Som der er redegjort for i metodeafsnittet, har projektet det formål at udvikle en række bæredygtighedsprincipper ved at overføre lærestykkerne fra Late lessons from early warnings, i forhold til det marked, der er bygget op om brugen af træbiomasse. For at sikre, at de udarbejdede principper medvirker til en bæredygtig udvikling, vil der i følgende afsnit redegøres for, hvad en bæredygtig udvikling indebærer, og efterfølgende hvordan denne udvikling vil blive inkorporeret i vores egne bæredygtighedsprincipper Brundtlandkommissionen Som grundlag for, at vores bæredygtighedsprincipper skal sikre en bæredygtig udvikling, tages der udgangspunkt i Brundtland-Kommissionens definition af bæredygtighed. Brundtlandkommissionen udviklede i 1987 rapporten Vores Fælles Fremtid for at håndtere det stigende pres, man så samfundet lægge på miljøet i takt med en mere globaliseret verden under udvikling. Selvom mange udviklingstendenser har positiv effekt på eksempelvis at producere flere og bedre fødevarer, har udviklingen også krævet flere ressourcer. En udvikling, vi ifølge Brundtlandkommissionen ikke kan undslippe, og som vi derfor skal lære at styre, så vi ikke udpiner jorden (Brundtland-Kommissionen, 1991: 13). For at sikre en bæredygtig udvikling lægges der vægt på at fremme vækst i samfundet og dets økonomiske grundlag. Dette skal ske på et grundlag af miljøressourcer. For at kunne bevare en bæredygtig udvikling er det derfor vigtigt at have forholdsregler for, hvordan miljøressourcerne anvendes, så disse ikke udtømmes. (Brundtland-Kommissionen, 1991: 14). Brundtland-Kommissionen definerer bæredygtighed på følgende vis: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. 17

19 (Brundtland-Kommissionen, 1991: 51) Denne definition og Vores Fælles Fremtid skal ikke anses som en deltaljeret handleplan, men nærmere en planlægningshorisont for et fremtidigt globalt samarbejde (Brundtland-Kommissionen, 1991: 13ff). I definitionen lægges der særlig vægt på begrebet behov, der dækker over menneskenes grundlæggende behov og særligt hos den fattigste del af befolkningen (Brundtland-Kommissionen, 1991: 51), både for at hjælpe dem med deres nuværende problemstillinger, men også for at sikre sig at de udvikler sig i en rigtig retning og ikke skal igennem de samme fejltagelser i samfundsudviklingen, som de andre mere velstående lande har lært af i deres udvikling. Der vil i projektet ikke tages udgangspunkt i udviklingslandenes problemstillinger, da der fokuseres på træbiomasse fra EU-lande. Dog er det nødvendigt at have udviklingslandene in mente i et globalt planlægningsperspektiv, hvor disse lande kan spille en vigtig rolle i produktionen af træbiomasse, når efterspørgslen stiger i takt med, at flere lande omstiller fra fossile brændsler. Yderligere lægger definitionen vægt på den begrænsning, som teknologi og samfund kan pålægge miljøet og dermed risikere ikke at understøtte behovene nu og i fremtiden (Brundtland-Kommissionen, 1991: 51). Da vi i projektet ser på en teknologisk udvikling, er særligt denne del vigtig for at vurdere, om træbiomasse som energiressource er en bæredygtig teknologisk udvikling Bæredygtig træbiomasse En bæredygtig udvikling skal understøtte alle menneskers grundlæggende behov. Hvis en befolkningsgruppe ønsker at leve over denne standard, skal dette gøres på en måde, som understøtter et langsigtet perspektiv for at kunne fortsætte med at dække dette behov (Brundtland-Kommissionen, 1991: 52). Dog lever mange over denne grænse, særligt hvad angår forbrug af energi (ibid.). Der er derfor brug for at udvikle energiteknologier og ressourcer, som kan understøtte denne tendens, samtidigt med at forbrugerne også skal tænke i energivenlige løsninger. 18

20 I dette projekt tager vi udgangspunkt i træbiomasse, som skal anvendes til afbrænding eller forgasning i et givent kraftvarmeværk. Denne omstilling, eksempelvis fra et kulkraftværk, som ombygges, anskues i dag som en bæredygtig, fornybar, grøn og CO2-neutral løsning (Web5a). Brundtland-Kommissionen kategoriserer dog ikke umiddelbart træ til afbrænding eller forgasning som en bæredygtig løsning, da ressourcen mange steder, særligt i udviklingslande, forbruges mere, end den fornyes (Brundtland- Kommissionen 1991: 188ff). Ydermere kritiserer Brundtland-Kommissionen brugen af energitræ, da omlægning til skovdrift ejet af enkelte ekskluderer de fattigste, der ikke længere ikke kan anvende de opdyrkede arealer, som de har gjort hidtil. Der bliver derfor pludselig tale om dyrkbare arealer som ressource (Ibid.) Kriterier for bæredygtig udvikling Brundtland-Kommissionen lægger vægt på tre områder, der alle skal tilgodeses og styrkes ved en bæredygtig udvikling: miljø, økonomi og det sociale (Brundtland-Kommissionen 1991: 51). De tre områder skal sammentænkes som en Miljø trebenet taburet, der ikke kan stå, hvis det ene ben knækker. Bæredygtighed skal altså ikke kun tilgodese miljøet, Økonomi Samfund men også økonomien og det sociale, der er tilknyttet. Dette som en symbiose, der understøtter hinanden defineret af den givne situation: Figur 3: Illustration af Brundtlandrapportens tre fokusområder. Udpines miljøet, vil det ramme samfundet og økonomien Dårlig økonomi forringer levestandarden, og de sociale forhold kan ikke bidrage til miljøvenlige løsninger Ringe sociale forhold resulterer ofte i ulige økonomisk fordeling og mindre overskud til at prioritere miljøet 19

21 Dette understøttes af bæredygtig udvikling som en planlægningshorisont og ikke et facit. Bæredygtighed afgøres af det givne objekt, som skal vurderes. Hvad der er bæredygtigt for et objekt et sted i verden, er det ikke nødvendigvis alle steder, da økonomi, sociale forhold eller miljø kan være prioriteret anderledes og have forskellige udgangspunkter afhængig af geografiske og samfundsmæssige forudsætninger. 3.2 Late lesson from early warnings vol. I & II I det følgende afsnit uddybes lærestykkerne fra Late lesson from early warnings for bæredygtig udvikling for at integrere dem i en træbiomassekontekst med det formål at udvikle specifikke bæredygtighedsprincipper for træbiomasse. De 12 lærestykker 1. Acknowledge and respond to ignorance, as well as uncertainty and risk, in technology appraisal and public policymaking 2. Provide adequate long-term environmental and health monitoring and research into early warnings 3. Identify and work to reduce 'blind spots' and gaps in scientific knowledge 4. Identify and reduce interdisciplinary obstacles to learning 5. Ensure that real world conditions are adequately accounted for in regulatory appraisal 6. Systematically scrutinise the claimed justifications and benefits alongside the potential risks 7. Evaluate a range of alternative options for meeting needs alongside the option under appraisal, and promote more robust, diverse and adaptable technologies so as to minimise the costs of surprises and maximise the benefits of innovation 8. Ensure use of 'lay' and local knowledge, as well as relevant specialist expertise in the appraisal 9. Take full account of the assumptions and values of different social groups 10. Maintain the regulatory independence of interested parties while retaining an inclusive approach to information and opinion gathering 11. Identify and reduce institutional obstacles to learning and action 12. Avoid 'paralysis by analysis' by acting to reduce potential harm when there are reasonable grounds for concern Tabel 1, (EEA, 2013: 11) I 2001 udgives rapporten Late lessons from early warnings: the precautionary principle af European Environment Agency. Rapporten er et casestu- 20

22 die af 14 specifikke sager, hvor skødesløs omgang med ny teknologi har medført skader på mennesker og miljø. Titlen refererer til de tidlige advarsler, som ofte er til stede, når en ny teknologi tages i brug, men som desværre i mange tilfælde ignoreres af flere forskellige årsager. Rapporten udvikler på baggrund af de 14 cases og erfaringerne herfra 12 lærestykker, som skal ses som et værktøj for beslutningstagere (EEA, 2013: 38). Lærestykkerne er de principper, vi arbejder ud fra, når vi udvikler bæredygtighedsprincipper for træbiomasse, og derfor redegøres der meget overordnet for rapportens indhold i det følgende afsnit. De 12 lærestykker skal altså forstås som en række kriterier, der skal opfyldes for fyldestgørende og ansvarligt at håndtere en teknologi eller fremgangsmåde, hvorom der hersker videnskabeligt funderede usikkerheder og risici (tidlige advarsler). Grundprincippet bag lærestykkerne er Forsigtighedsprincippet, og nøgleordene er uvidenhed, usikkerheder og risiko. I 2013 udgav European Environment Agency en opdatering af den dengang 12 år gamle rapport med titlen Late lessons from early warnings: science, precaution, innovation. Denne er et supplement til den oprindelige rapport og blev udarbejdet for at imødekomme nutidige problemstillinger såsom stråling fra mobiltelefoner, gen-modificeret mad og nanoteknologi samt for at give svar på noget at den kritik, som den første rapport havde fået. (EEA, 2013: 9). Denne opdatering er specielt relevant i forhold til denne rapport, da den netop behandler konsekvenserne af menneskets evne til at nedbryde naturlige systemer og teknologier, hvor udviklingen går så hurtigt, at der ikke er mulighed for at forudse eventuelle skadevirkninger på mennesker og miljø, hvorfor det er nødvendigt at se historisk på, hvilke konsekvenser det kan have, hvis man ikke tager de nødvendige forholdsregler. Hovedkonklusionerne i den nye rapport er: 1. De videnskabelige data er sjældent tilstrækkelige, når beslutninger tages. 21

23 2. Når forsigtighedsprincippet anvendes i beslutningsprocessen, minimeres risikoen for skader, og innovationen stimuleres samtidig. 3. Lærestykkerne fra den oprindelige rapport er i høj grad anvendelige i nutidige problemstillinger, hvor truslerne opstår i systemer, der transcenderer hinanden, såsom økonomi, klimaforandringer, ny teknologi osv. 4. Slutteligt konkluderes det, at man med stor fordel kan inddrage offentligheden i beslutningsprocessen for at udbrede vidensgrundlaget og engagementet og derved skabe holdbare innovationer. (EEA, 2013: 11). Den nye rapport moderniserer og gen-aktualiserer forsigtighedsprincippet og de 12 lærestykker og opdaterer dets anvendelse til en virkelighed, hvor beslutninger træffes på flere forskellige myndighedsniveauer, både horisontalt og vertikalt. Samtidig forsøger rapporten at tale sig ind i den logik, der hersker på de bonede gulve, og argumenterer for, at anvendelsen af forsigtighedsprincippet i mange tilfælde er billigere end konsekvenserne, når det går galt. Og da et af rapportens kardinalpunkter er, at der samtidig skal forskes i alternative løsninger, vil virksomhedens innovation og konkurrenceevne stimuleres. (EEA, 2013: 11) Fortolkning af lærestykkerne På baggrund af de mange case-studier i rapporten udvikles der som sagt 12 lærestykker, som skal ses som en række principper, der skal opfyldes/følges for at tilsikre en bæredygtig udvikling, hvor man forsøger at minimere skadevirkninger på mennesker og miljø. I det følgende fortolkes de 12 lærestykker fra Late lessons from early warnings jævnfør første og andet led af figur 4. De 12 lærestykker er formuleret i en generel karakter, således at de kan rumme alt fra bly i benzin til overfiskeri i Nordsøen, og derfor fortolkes lærestykkerne, så de bliver mere anvendelige i forhold til rapportens problemstilling (EEA, 2013: 38). Dette indebærer omskrivning og samskrivning af nogle af lærestykkerne. 22

24 Acknowledge and respond to ignorance, as well as uncertainty and risk, in technology appraisal and public policymaking Anvendelse af empiri Anerkend og reager på uvidenhed samt usikkerheder og risici i teknologivurderingen i den politiske beslutningsproces, og monitorer kontinuerligt miljøpåvirkningen. Biodiversitet Kulstofbalance Sporafhængighed Princip nummer 1: Her formuleres det første princip. Lærestykket fortolkes Formulering af bæredygtighedsprincip Figur 4: Udarbejdelse af bæredygtighedsprincipper. De orange rammer illustrerer, hvad der behandles i dette afsnit. Se evt. tabel 1 for de oprindelige lærestykker. Lærestykke 1, 2 og 3: Disse lærestykker omhandler i høj grad informationen omkring teknologien/praksissen og beskriver, hvordan uvidenhed, usikkerheder og risici skal medregnes, når en teknologi/praksis skal vurderes. Ydermere skal politikere og beslutningstagere tage højde for disse usikkerheder mm., når der skal træffes beslutninger om teknologien/praksissen. Samtidig skal man fortsat monitorere teknologien og dennes langsigtede påvirkning på miljøet. Lærestykke 1, 2 og 3 samskrives til følgende princip: Anerkend og reager på uvidenhed samt usikkerheder og risici i teknologivurderingen i den politiske beslutningsproces, og monitorer kontinuerligt miljøpåvirkningen. Lærestykke 4 og 11: Tværfaglighed kan det være en stor udfordring, når nye teknologier og praksisser introduceres, og derfor skal der arbejdes aktivt med at nedbringe forhindringerne, som tværfagligheden medbringer. Fx har en økonom en anderledes indgangsvinkel til klimakrisen end en biolog. Økonomen vil sandsynligvis regne på, hvad eventuelle reguleringer har af konsekvenser på samfundsøkonomien og den pri- 23

25 vate sektor, hvorimod biologens agenda i langt højere grad er at redde miljøet uanset de økonomiske omkostninger. For at tilsikre en bæredygtig udvikling skal man altså arbejde aktivt på, at tværfagligheden styrker projektet i stedet for at skabe forhindringer. Samtidig har man på tværs af institutioner og virksomheder meget forskellige verdenssyn og måder at arbejde på. Dette kan meget nemt blive en kæp i hjulet på handling og initiativ. Lærestykke 4 og 11 samskrives til følgende princip: Identificer og reducer institutionelle og tværfaglige forhindrer for læring og handling. Lærestykke 5: Det er alfa og omega, at virkeligheden modsvarer den virkelighed beskrevet i lovtekster, reguleringer osv. Det skal derfor tilsikres, at de forhold, der er beskrevet i fx EU-regulativer, er nøjagtige og aktuelle i forhold til den virkelige verden. Dette kan være en stor udfordring, da udviklingen ofte går meget hurtigt, og derfor kan det være svært for beslutningstagere at holde sig ajour. Dette lærestykke vurderes anvendeligt i sin nuværende formulering og er derfor blot oversat til dansk: Tilsikre at virkelighedens forhold er tilstrækkeligt beskrevet og medregnet i den lovmæssige vurdering. Lærestykke 6: En teknologi/praksis har ofte en lang række påståede fordele, samtidig med at de dækker et eller andet markedsbehov. Tilsammen udgør de begrundelsen for, at teknogien/praksissen indføres. For eksempel forsyner et kulkraftværk energinettet med elektricitet og dækker et basalt behov for vores samfund. Samtidig har kulkraftværket den fordel, at ressourcen er relativt billig og energieffektiv. Men som bekendt er der også flere ulemper, heriblandt den store CO2-udledning, luftforurening og de miljømæssige belastninger forbundet med at udvinde kullet. Disse fordele og ulemper skal konstant vejes op imod hinanden, for at vurdere om teknologien/praksissen har et eksistensgrundlag. Med andre ord: hvis fordelene 24

26 ved teknologien ikke opvejer ulemperne, bør man stoppe udviklingen, da den ikke kan betragtes som bæredygtig. Dette lærestykke vurderes anvendeligt i sin nuværende formulering og er derfor blot oversat til dansk: Undersøg grundigt begrundelserne og de påståede fordele ved at indføre teknologien/praksissen sideløbende de potentielle risici. Lærestykke 7: Man skal ikke lægge alle sine æg i én kurv. Dette gamle mundheld forklarer ovenstående princip, som i al sin enkelthed går ud på, at man gør sig selv unødvendigt sårbar ved kun at satse på én løsning på et givent problem. Såfremt løsningen ikke er hensigtsmæssig, for dyr, miljøskadelig eller andet, er der brug for alternativer, og den virksomhed/stat/organisation, der allerede er i gang med at udvikle andre løsninger, står meget favorabelt. Sagt på en anden måde: Man skal for alt i verden forsøge at undgå en teknologisk sporafhængighed. Desuden skal man i så vid udstrækning som muligt satse på teknologier eller løsninger, som er nemme at implementere i eksisterende systemer, for at lette transitionen og sandsynligheden for at teknologien adopteres i den virkelige verden. Dette lærestykke vurderes anvendeligt i sin nuværende formulering og er derfor blot oversat til dansk: Evaluer en række alternative muligheder, der kan imødekomme behovet sideløbende med den teknologi/praksis, der er underlagt vurderingen, og promover mere robuste, brede og adapterbare teknologier for at minimere omkostninger ved overraskelser og maksimere fordelene ved innovation. Lærestykke 8, 9 og 10 Alle skal høres, og alle skal tages alvorligt. Det er vigtigt, at alle berørte befolkningsgrupper tages med i beslutningsprocessen fra start til slut. Et godt eksempel på, hvordan civilbefolkningen kan være en kæp i hjulet på et stort projekt, er. Et eksempel på dette er Atomkraft nej tak -bevægelsen fra 70 erne, der i høj grad påvirkede politikerne til at fravælge atomkraft som mulig energikilde i Danmark. 25

27 Samtidig ligger der i dette princip en henstilling til eksperter, specialister og des lige om at undgå vidensarrogance. Der kan i mange store projekter være en tendens til at rynke på næsen af lægmandsviden og inputs fra berørte sociale grupper, som ikke har en specialistviden indenfor det diskuterede felt. I casen om asbest er det kvindelige fabriksinspektører, der rapporterer om de usunde forhold, men da de hverken er læger eller videnskabsfolk, tages deres udsagn ikke alvorligt. Slutteligt er det vigtigt, at alle, der måtte have en interesse eller bliver berørt af teknologien/praksissen, inddrages i processen og tages alvorligt. Det er altså ikke kun organisationen bag teknologien og myndighederne, som skal inddrages, men også lokalbefolkningen eller andre interesseorganisationer. Eksempelvis har landmænd og politikere meget stærke meninger om, hvor tæt på vandløbene der må sprøjtes. Men også lystfiskere, der fisker i den å, hvor vandløbene løber ned i, har en holdning og skal altså ifølge dette lærestykke lyttes til. Lærestykke 8,9 og 10 samskrives til følgende princip: Tilsikre, at der bruges lægmands- og lokal viden sammen med relevant specialistekspertise i vurderingen, og tag fuldt hensyn til forskellige sociale gruppers antagelser og værdier, og inddrag information og meningstilkendegivelser fra alle interessenter. Lærestykke 12 Det sidste princip skal fortolkes som en slags løftet pegefinger, hvor beslutningstagere opfordres til at handle hurtigt, så snart der er rimeligt belæg for evt. fremsatte bekymringer. Beslutningstagerne skal altså ikke vente, til der er endegyldigt bevis for det ene eller det andet, men i stedet handle hurtigt. Det viser sig igennem flere af de cases, som gennemgås i Late lessons from early warnings, at omkostningerne ved at regulere for meget og for tidligt er langt mindre, end hvis man ikke regulerer, lader stå til, og skaden sker (EEA, 2013: 35). Dette lærestykke vurderes anvendeligt i sin nuværende formulering og er derfor blot oversat til dansk: Undgå paralysis by analysis ved at handle, allerede når der er rimeligt belæg for bekymring for skade på mennesker og miljø. 26

28 3.3 Opsamling I det forgående er bæredygtighed defineret ud fra Brundtlandrapporten, og lærestykkerne fra rapporten Late lessons from early warnings er gennemgået, fortolket, oversat og omformuleret, så de kan anvendes til at udarbejde bæredygtighedsprincipper for træbiomasse. Da vi vurderer, at man bør tilgå træbiomasse som energiteknologi via forsigtighedsprincippet, er Late lessons from early warnings rapportens 12 lærestykker de mest nærliggende, når der skal udvikles kriterier. De 12 lærestykker er kogt ned til 7 principper og sættes i kontekst med træbiomasse i analysen, hvorfra vi udarbejder specifikke bæredygtighedsprincipper for træbiomasse. 27

29 4. Feltet tilstand Der vil i dette afsnit blive givet et overblik over, hvorledes feltet bæredygtigt træbiomasse ser sig ud. Der er flere elementer, som skal opfyldes, for at bæredygtigheden kan kategoriseres som acceptabel. Her kan der nævnes skovbrug, transport, bearbejdning samt hvilken afbrænding, der benyttes. Derfor vil det i afsnittet blive klargjort, hvor mange relevante certifikater der findes på områderne bæredygtigt skovbrug og bæredygtig træbiomasse. Dette ses relevant, fordi der senere i opgaven udarbejdes bæredygtighedskriterier, som skal dække de forskellige led i den givne proces. Først kigges der overordnet på skovbrugsområdet og de certifikater, som gør sig gældende her. Dernæst gennemgås EU s syn på feltet, blandt andet ved hjælp af begrebet bioøkonomi samt et internt offentligt tilgængeligt dokument fra EU-kommissionen. 28

30 4.1 Bæredygtige skovbrug Der findes forskellige certifikater på feltet bæredygtigt skovbrug, som tilgodeser biodiversitet, truede dyrearters habitater og des lige. De to primære certifikater på feltet er FSC og PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification). I figur 5 kan man se den illustrerede hektarstigning i certificerede skovbrug. Fra grafens begyndelse ses kun 53 millioner hektar certificeret, mens der i 2012 er hele 407 millioner certificerede hektar. Det skal dog hertil nævnes, at et skovbrug godt kan bære flere certifikater, som eksempelvis både FSC, PEFC og SBP, og derfor medregnes flere gange i statistikkerne (Web6). Figur 5, Certificerede FSC og PEFC skovbrug (Web6a) Hvis man sætter de certificerede skovbrug op mod det samlede skovareal, som i 2010 var cirka % af verdens totale landareal, som svarer til mellem millioner hektar (FAO, 2010: 1ff)(Web2b), så kan det konkluderes, at der er en stor del af verdens skove, som ikke bærer et certifikat. Om certificerede skovbrug pointerer UNEP i rapporten Green Economy fra 2011, at: "While certification schemes provide an independent assessment of adherence to the standards and statistics on them provide an indication of the extent of best practice, although lack of certification does not necessarily imply bad practice" (Web6a). 29

31 Det, der udtrykkes, er, at skovbrugene sagtens kan være bæredygtige, selvom de ikke bærer et certifikat. I 2008 fandtes størstedelen af de certificerede skovbrug i Europa og Nordamerika, mens udviklingslandene kun udgjorde 13 % og troperne 5 % af det samlede areal (Stupak m.fl., 2011: 3290). Derved kan det konkluderes, at størstedelen af de ikke-certificerede skovbrug forefindes i troperne, og det er også på disse egne, at der forekommer den største illegale hugst (Bilag1: 12). Som det nævntes tidligere, så er FSC og PEFC de mest gængse certifikater, der ses i verdens skovbrug. De opererer typisk med forskellige variationer af deres certifikater. FSC har fire forskellige variationer: Naturskov, high conservation value forest, plantager og skovtyper. PEFC opererer, til forskel fra FSC, kun med to forskellige variationer: certificeret skov og produktionsskov. Det skal hertil nævnes, at træbiomasse, der skal benyttes til energi, ikke er defineret i nogen af de seks forskellige variationer (Stupak m.fl., 2011: 3292ff). Der tages i standarderne højde for eksempelvis skovenes biodiversitet, surheden i jorden, væksten og hugsten, hvilket vil kunne overføres til formålet om at producere energitræ. Eksempelvis lyder et af FSC's kriterier som følgende: "the rate of harvest of forest products shall not exceed levels which can be permanently sustained (Criterion 5.6)" (Stupak m.fl., 2011: 3293). Dette kriterium vil umiddelbart godt kunne blive benyttet, når træbiomasse til energiproduktion er for øje, men det er dog ikke det, der er tiltænkt. Ligeledes tager FSC's kriterium 6.3 højde for jordens næringsindhold samt dens surhed, hvilket også kan overføres til energitræ (Stupak m.fl., 2011: 3293ff). Dette er blot et fåtal af de kriterier, som vil kunne passe ind i en decideret energitræsproduktion. Dog er de forskellige kriterier ikke tilpasset en industri, hvor træerne er tiltænkt i en energiproduktion. Dette fordi de hos både FSC og PEFC er tiltænkt tømmer- og papirindustrien Problemer ved biomasseskovbrug Såfremt et skovbrug fokuserer på, at træets benyttelse er til energiproduktionen, vil der kunne forekomme en række uhensigtsmæssige konsekvenser. En konse- 30

32 kvens ved at lade det høstede træ ligge i skoven og tørre, således at træets kvalitet forbedres, er, at det døde træ kan tiltrække organismer, som trives i sådanne omgivelser, hvilket kan resultere i skovpest. Ligeledes vil risikoen for skovbrand også stige. Når træet så flyttes, vil der også foreligge en risiko for at gøre skade eller udrydde visse hensigtsmæssige organismer, som lever af det døde træ. Transporten af det døde træ udgør også en risiko, da der ved transport af det døde træ også transporteres en række organismer med, hvilket kan udgøre en trussel for andre økosystemer. (Stupak m.fl., 2011: 3295). Det frygtes ligeledes, at eventuelle effektiviseringer i høst- og indsamlingsprocesser vil lede til en forringelse af jordbundskvaliteten - her særligt heltræshøstning, hvor træets rod ikke får lov til at gavne jordbund og organismer. Ligeledes vil et øget brug af pesticider kunne udgøre en risiko for forurening af grundvandet (Stupak m.fl., 2011: 3295ff). En anden slagside ved at benytte træ til energi er risikoen for at kaste yderligere benzin på bålet med hensyn til reduceringerne af skovarealerne i udviklingslandene, da træ kan foretrækkes i energiproduktionen. Dog peger den nuværende dokumentation mod, at den biomasse, der benyttes, stammer fra landbrugets restprodukter, hvorfor det fortsat er uklart, hvorvidt yderligere reducering af skovarealerne i udviklingslandene er en reel risiko ved brugen af træ i energiproduktionen (Stupak m.fl., 2011: 3296). En mulig løsning på det ovenstående problem er at etablere egentlige energitræsplantager, hvilket ses relevant i takt med en øget efterspørgsel på træbiomasse. Frygten, der forbindes med deciderede energitræsplantager, er, at det vil udgøre en risiko for biodiversiteten samt andre sociale og miljømæssigt afhængige aktanter. Dette kunne fx ske ved, at man konverterer landbrugsarealer til energitræsplantager, hvilket går ud over industrien og interessenterne bygget op omkring landbruget. En anden risiko, der er forbundet med egentlige energitræsplantager, er at konvertere allerede eksisterende skovarealer, hvilket kan gå ud over biodiversiteten og skabe deciderede monokulturer (Stupak m.fl., 2011: 3296). FSC er modstander 31