Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder NUMMER 2 APRIL ÅRGANG

2 Fristelsen i ørkenen Prædiken til 1. søndag i fasten 2015, holdt ved højskoledagene i februar i Herning Valgmenighedskirke Af fhv. valgmenighedspræst i Bøvling; Kurt V. Andersen. Det er et mægtigt drama, som udspiller sig i dagens tekst. En kamp mellem Gud og Satan. Og man siger jo, at når de mægtige slås, så kommer de små i klemme. Og det gælder også i det her drama. Fra det mest ydmyge menneske til verdens herskere. Der findes ikke et helle, hvor vi kan undslippe dette drama. Derfor har netop denne del af det nye Peter Paul Rubens,»Temptation of Christ«, 1620.

3 testamente været inspiration i nogle af verdenslitteraturens største værker. Dramaet handler bl.a. om, hvem der skal have magten og æren. Dramaet handler om at herske eller tjene. Selv i vort lille fredelige, rige land udspilles dramaet i det politiske liv, hvor drivkraften tilsyneladende alene er at komme til at herske uden egentlig ærinde at have. Ingen nævnt ingen glemt. En fransk kommentator skrev engang, at i Danmark fører man valgkamp på to eller tre brusebade om ugen. Vil man herske i verden, må man tilsyneladende tilkøbe sig magt og gunst ved at ligne verden. At herske er den ultimative fristelse. En fristelse, som vi alle kan falde for i stort og småt. I familien, på arbejdspladsen eller i politik. Det første kan have ulykkelige og langtrækkende konsekvenser. I politik kan det få uoverskuelige og ødelæggende konsekvenser. Dybt i det at herske ligger den fristelse, vi alle udsættes for - at gøre sig selv til centrum. Det er det vi kalder synd. Og det er vel ikke løgn at sige, at bag store og frygtelige begivenheder i historien, står ofte små mennesker, som blev mægtige herskere drevet af magtbegær. I Bibelen er fristelsen personificeret i Djævelen. Ved et par lejligheder i evangelierne hører vi et meget hurtigt udbrud fra Jesus:»Vig bort Satan«. Første gang er i den beretning, som vi har hørt i dag, hvor ordene bliver smasket lige i synet på den lede selv. Djævelen som tilbød Jesus alverdens herlighed og magt for et enkelt knæfald. Anden gang var det den beredvillige og bekymrede Peter, der fik ordene smidt i ansigtet, lige efter han havde erklæret sin tro på Jesus som Guds Søn. Jesus havde lige fortalt sine disciple, at hans vej gik over lidelse og død til opstandelse. Og Peter, som talte ud af omsorg og bekymring, måske mest for sig selv, sagde:»aldrig i livet spar dig dog«. Svaret lige i ansigtet på den lidt enfoldige godhjertede Peter lød:»vig bag mig Satan«. Jeg tror, at vi er mange, som har haft svært ved umiddelbart at forstå, at ordene faldt så hårdt, så hurtigt og så vredt fra Jesus. Ingen nænsom pædagogik her. Kun hurtig og vred reaktion. Maleren Larsen Stevns har lavet et fantastisk billede af den situation. Man ser Peter småløbende efter Jesus, som er på vej væk ud mod billedets højre side, medens han kaster et vredt blik over højre skulder. Det er lykkedes Stevns at udtrykke både hurtighed, vrede og irritation i den måde han har fanget billedet af Jesus. Billedet var egentlig malet som en altertavle, men blev afvist af kirken, som skulle have det. Og første gang det blev udstillet vakte det forargelse. Det var måske på grund af billedets 3

4 kontante udtryk. Men måske også - og det vil jeg tillade mig at holde mig til i dag fordi billedet udtrykker, med hele holdningen og udtrykket i Jesu ansigt, den form for vrede og irritation, som man udtrykker, når man afviser noget, som man faktisk er fristet af. Jo mere fristet, jo mere vrede i afvisningen. Det betyder jo, at jeg her står og siger, at Jesus faktisk rummede en svaghed. At han havde et blødt punkt, hvor fristeren kunne sætte sin kile ind. Jesus var faktisk fristet. Det betyder også, at hele scenen ikke er en afgjort sag på forhånd. Hvad fromme kristne mennesker vel nemt kunne tænke. At det var en ulige kamp, at Djævelen havde tabt på forhånd. Men var det tilfældet, så ville der jo ikke være tale om et drama. Så ville hele scenen jo kun være et moralsk eksempelbillede. Sådan lidt ufarlig pædagogik om at huske, at vælge rigtigt og ikke lade sig friste. En moral, som man kunne gå til med sådan lidt kristen spejderkækhed. Lidt religion til opbyggelse. Så let slipper man altså ikke ud af dette drama, som er grundsubstansen i ethvert menneskeligt drama. Det er et drama, som udspilles dagligt og hele tiden. Efter at have vandret udhungret rundt i 40 dage bliver Jesus tilbudt den ultimative mulighed for at herske og forbedre denne verdens elendighed. Ja det vil sige Djævelen begynder med det basale til den sultende.»hvis du er Guds Søn så sig at stenene her skal blive til brød«. I sin svaghed griber den sultende mand til et skriftsted og lyt engang: Er der ikke en svaghed i det, som Jesus svarer:»der står skrevet, mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord som udgår af Guds mund«.»der står skrevet«siger han. Sådan svarer man, når man ikke er sikker i sin egen afvisning eller argumentation. Han henviser til skriftens autoritet. Og hvilke muligheder ligger der ikke i Fristerens forslag. Jesus kunne med et slag have udryddet sult og elendighed. Den nød, som pinte ham så meget. Enhver menneskelig nød mærkede han som sin egen. Han kunne have udryddet al sult det var fra enhver menneskelig betragtning uansvarligt af ham, ikke at gribe den mulighed, han pludselig fik stillet i udsigt af Fristeren. Er det ikke den metode, denne verdens magthavere altid benytter sig af - gyldne løfter, som svigtes på magtens trone? Kunne ikke alle nødlidende med rette bebrejde ham dette udsagn:»mennesker skal ikke leve af brød alene«? I den sultendes øre kan det godt lyde, som udsagn fra en kulturminister, der tror han er dybsindig. Jesus VAR fristet og greb til skriften og fik sin udsættelse. Inden han stod på tempelmuren og med et slag kunne have gjort det bekendt for verden, hvem han var for ville hans Far ikke have ladet sine 4

5 Larsen Stevns,»Peter og Jesus«engle bære ham uskadt fra faren? Ja hvem ved, og vidste Jesus? Han greb til endnu et skriftord:»der står skrevet du må ikke udæske Herren din Gud«. Eller vi kunne sige friste Herren din Gud. Og med sit skriftord vandt Jesus endnu engang for et øjeblik fodfæste deroppe på tempelmuren. Inden han blev løftet endnu højere op på et bjerg. Til en højde hvor alle detaljer forsvandt til fordel for det store overblik. Og netop dér, i det store overblik, ligger herskerens mulighed for kynisme gemt. Hvor meget syner det enkelte menneske set fra magtens tinde? Hvad betyder et menneske set fra Moskva, Damaskus, Peking eller Bruxelles? Ret verden til i den»gode«sags tjeneste én gang og for alle, koste hvad det vil af syndfloder ild og vand det var og er den ultimative fristelse. Jesus blev fristet af Djævelen selv. Jesus blev fristet af en mægtig betagende vision om verdens herlighed. Djævelen tilbød ham magten over verden og mennesker, bare han ville anerkende magtens guddommelighed og ret i verden. Det er to mægtige magter, som her kæmper om verden. Den sag var ikke afgjort på forhånd, som vi er tilbøjelige til at mene. I den svimlende højde, under indtryk af blændværkets herlighed, sled Guds 5

6 søn sig løs og udbrød:»vig bort Satan«for der står skrevet -»du skal tilbede Herren din Gud og ham alene«. Der er kun én Gud, og ham skal du komme til at krybe for ligesom alt, som går under falskheds dække, før eller siden må bøje sig for sandheden. Sådan så Gud i sin menneskelighed til bunds i fristelsen og dermed i menneskets vilkår i verden. Intet i verden er ham fremmed. Selv er han ikke verden, men Skaber. Menneskesønnen fortsatte sin fattige vandring for at vedkende sig det enkelte menneskes ensomhed og nød. Sandt er det, at kærligheden ikke kan bruge magt for at nå sit mål. Den kan kun tjene ved at miste og give sig selv. Den kan kun tjene ved at give afkald, hvilket mange af troens sværdsvingere sommetider har svært ved at huske. Magten og herskeren har sig selv som mål, kærligheden ser bort fra sig selv og giver sig selv indtil døden. Den død på korset, som var nært forestående, da Jesus hørte Peter sige, at det var at gå for vidt»red dig selv«. kærlighedsevnes nederlag. Med os i vor fristelse til at ligne verdens magt og ære. Med os i vor synd. Han var selv fristet, han kender vor fjende og ved, hvad vi udsættes for. Derfor lærte han os at bede til sin Far i himlene:»led os ikke i fristelse, men fri os fra den onde thi dit er riget magten og æren i evighed«. Amen Mikhail Vrubel,»Resurrection«, Er der noget at sige til, at Jesus hørte fristerens stemme inde i Peters røst. Dette er det mægtige drama, som også er på færde i vort liv. I stort og småt. Kan vi tjene hinanden og huske på hans korte, men i sandhed altomfattende testamente.»som jeg her elsket jer, skal I elske hinanden«. Den fordring ville være ubærlig, om ikke Gud var med os. Med os i vor 6

7 Om tro og opstandelse Af Morten Kvist Der har været debat om de dødes opstandelse, udløst sognepræst Per Ramsdal, som luftede sin ikke-tro. Selvom debatten er udløst af et primitivt spørgeskema, er den vigtig. Den viser, at vi roder lidt rundt i vores egen religion. Debat er en af måderne at få mere styr på begreberne. Så vidt så godt. I mine øjne er der dog et forhold, som hele tiden truer med at bringe debatten ud af fokus. Når mennesker bliver spurgt, om de tror på Gud eller på Jesu opstandelse, svarer de ja eller nej til, om de har gangbare forestillinger. Men forestilling og tro er ikke det samme. Vore forestillinger er begrænsede, og det er en stor synd at gøre sine egne, aktuelle, begrænsede forestillinger til kriterium for, om man tror eller ej. Trosbekendelsen Den kristne tro kommer fra Jesus. Han er kilden, fordi han selv troede på Gud. Når vi bekender 7

8 troen, er det derfor strengt taget ikke vores egen tro, vi bekender, men netop Jesu tro. Når vi bekender troen, siger vi ja til, at den sande tro på Gud er den, som vi finder i Jesu liv, og som havde en omfattende virkning på de mennesker, der kom i kontakt med ham. Ingen kunne undgå at reagere på Jesus, og mange af disse reaktioner var selv tro. Når eksempelvis en helbredt takkede Jesus for sin helbredelse, så er det den kristne tro, der sætter sig igennem som taknemmelighed. Når en kvinde umotiveret salvede Jesus, var det tro, der viste sig som et tilhørsforhold, at han var hendes herre. Med bekendelsen giver vi udtryk for, at den tro, som Jesus havde, vil vi gerne selv have noget af. Og vi udtrykker vores tillid til, at det kan ske. Vi tror, at den påvirkning vi derved udsætter os selv for, er sand og god. Vi beder om, at vores tro på os selv eller mangel på tro, må blive fortrængt af Jesu tro, fordi den er den rette. De gamle grundtvigianere indledte ikke bekendelsen med at sige:»lad os bekende vor kristne tro«. De sagde i stedet:»lad os høre troens ord«. Det var for at understrege den pointe, at troen ikke er noget, vi har. Den kommer ved at høre om Jesu tro, så vi selv kan få noget af den, så meget hjertet bliver i stand til at rumme, for troen er en omformning af hjertet, som man ingen indflydelse har på. Opstandelsen I det lys er diskussionen om Jesu opstandelse, om den var en fysisk begivenhed eller ej, ude af fokus. Den kan have været en fysisk begivenhed, og den kan ikke have været det. Det vigtige er, at kvinderne og disciplene oplevede noget aldeles afgørende. Jesus viste sig for dem, og de måtte gribe til de størst tænkelige ord. Deres vidnesbyrd må vi lade stå, for de har helt sikkert oplevet noget, som de fleste af os endnu har til gode. Det afgørende er, hvad dette vidnesbyrd gør ved os. Vi skal have tillid til, at det vil gøre noget godt og sandt, at det vil styrke vores tro som f. eks. en evne til hengivenhed og taknemmelighed. Hvordan det vil se ud, kan man ikke vide på forhånd. Til den, der siger, at han ikke tror på Jesu opstandelse, om det så er fysisk eller symbolsk ment, vil det være rigtigt at sige:»stil dig ind under ordenes autoritet og se, hvad der sker. Gør det i dag, i morgen og senere. Fat tillid til, at de vil gøre dig godt. Om ikke i dag eller i morgen, så senere«. Under denne særegne, tvangfri autoritet kan alt ske, og alt godt blive til. Har man ikke spor af tillid til ordene eller blot lidt forundring tilbage eller en slags neutral åbenhed, skal man nok finde et andet sted at stille sig, og hvis man er ansat i ordenes tjeneste, skal man nok overveje et andet arbejde. 8

9 Døbte og viede i 2014 DØBTE I Gjellerup Valgmenighed Camille Møller Gustafsson Aksel Siem Joensen Elisabeth Buur Østerby Bækgaard Loucia Jelle Elkjær Loa Vida Sandgaard Mølhede Rebekka Holm Jensen Linnea Alma Munck VIEDE I Gjellerup Valgmenighed Annette Mary Borresen & Peter Bang-Andersen DØBTE I Herning Valgmenighed Villum Hugo Majlund Steenberg Svante Hedegaard Kristiansen (medlem i Gjellerup) Astrid Berg Andersen Birk Lundgaard Astorp VIEDE I Herning Valgmenighed Sara Bach Henriksen & Frederik Lydiksen Astorp Indskrivning af konfirmander Indskrivning af konfirmander til den kommende sæson foregår ved at ringe: , maile: hgv@post.tele.dk eller skrive: Nørre Allé 21, til mig og melde sig til helst inden 1. maj. Jeg har været på besøg i 6. klasse på Hammerum Friskole og på Herning Friskole, hvor jeg har fortalt nærmere om konfirmationsforberedelsen. Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot direkte til mig. Konfirmation i Hammerum Palmesøndag d. 20. marts 2016 Konfirmation i Herning 1. søndag eft. påske d. 3. april 2016 MK 9

10 Billedudsmykning i Hammerum Kirke 3. klasse på Hammerum Friskole arbejder ihærdigt på, sammen med deres lærer Connie Haarup, at få deres billeder færdige til ophængning inden påskeoptakten i kirken den 27. marts kl og konfirmationerne Palmesøndag den 29. marts. Jeg har set deres arbejder, og det lover godt for en spændende og farverig kunst på kirkevæggen. Temaet er om dåb og fredsduen som symbol med olivengrenen og korset i næbbet. Noahs Ark er også med og billeder af Jesu dåb med Johannes Døber. Begreberne tillid, tro, håb og kærlighed udstråler fra værkerne. Noget, som er meget essentielt i kristendommen. I Gjellerup Valgmenighed har vi netop symbolerne på tro, håb og kærlighed såvel i vores logo, som på kirkens sokkel ved indgangsdøren. Temaet for børnenes billeder er fremkommet på demokratisk vis, hvor de 22 elever, 12 piger og 10 drenge, har stemt på det billede og tema, som de syntes bedst om. Vi har fernisering tirsdag den 21. april kl Karen Marie Holm Niels Jørgensen, nyt bestyrelsesmedlem i Gjellerup Jeg er født d. 26. august 1935 i Hørslev Bole, Framlev Sogn i Århus amt og ind i valgmenigheden i Bering, hvor jeg både er døbt og konfirmeret. En stor omvæltning skete i 1937, da min far mistede synet, hvilket var årsag til, at det blev en stor del af mit liv, at være øjne for min far. Jeg var vel fortrinsvis sat i verden for at skulle være landmand. Det viste sig, at interesserne næsten udelukkende gik i retning af den mekaniske del af arbejdet, hvilket medførte, at jeg gik i maskinlære i Som lærling arbejdede jeg fortrinsvis med fremstilling af produktionsudstyr til glukose. Dette kræver rustfrie og syrefaste materialer, hvilket på dette 10

11 tidspunkt var ret ny teknologi. Jeg kom senere på Teknikum med dimission i Jeg var i mellemtiden blevet gift med Edith Lundgaard, og vi fik vores tvillinger, en pige og en dreng i 1964, hvor også siden 3 børnebørn er kommet til. Arbejdsmæssigt var jeg fra 1982, og i mange år frem, selvstændig med Bent Hansen som kompagnon. Da vore børn i sin tid skulle konfirmeres, blev Gjellerup Valgmenighed valgt til, efter en aftengudstjeneste for konfirmander i Gjellerup Kirke, som ikke faldt i vor smag. Som tillidshverv har jeg været med i bestyrelsen ved Ingeniørsammenslutningen, såvel i den lokale afdeling som i midtjysk kreds, og desuden i vores lokale ungdoms-og gymnastikforening. Og det bliver min anden periode i Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse. En varm tak til Lena Bøgelund Vestergaard, som har været med 3 år i bestyrelsen, og som nu har valgt ikke at lade sig genopstille. Tak til Lena for input og engagement i forhold til især børn og unge, og for dine lækre boller, som du heldigvis har lovet, at vi fortsat må få lov at smage. Karen Marie Holm Lis Bareuther og Tommy Overgaard seks år i Herning Valgmenigheds bestyrelse Lis Bareuther og Tommy Overgaard blev valgt ind i Herning Valgmenigheds bestyrelse ved generalforsamlingen marts Ved den seneste generalforsamling ønskede hverken Lis eller Tommy at lade sig genopstille til en bestyrelsespost. Lis Bareuther har under hele bestyrelsesperioden beklædt næstformandsposten og Tommy Overgaard har i den samme periode været kirkeværge. Begge har ydet en stor indsats i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, og formanden rettede efter generalforsamlingen en særdeles varm tak til dem begge for både problemløsning og sparring gennem de seks år, de har været medlem af Herning Valgmenigheds bestyrelse. Nye bestyrelsesmedlemmer i Herning Valgmenighed Morten Dybro og Martin Lundsgaard-Leth er de to nyvalgte medlemmer af Herning Valgmenighed. I det kommende nummer af kirkebladet vil de to nye medlemmer af Herning Valgmenigheds bestyrelse få en nærmere omtale. 11

12 Kalender: Tirsdag den 28. april kl : Forårskoncert med Kølkærkoret i Herning Valgmenighedskirke Dirigent: Poul Ross-Hansen. Program: Årstidens danske salmer og sange. Fællessang og forfriskning. Alle er velkomne. Entre: 50 kr. Søndag den 3. maj: Kirkefrokost i Hammerum Efter gudstjenesten mødes vi til en god frokost på friskolen, hvor vi under lunere forhold kan fortsætte samtalen på kirketrappen. Alle er velkomne. Voksne: 50 kr. Torsdag den 7. maj: Forårsudflugt til Brandbjerg Højskole Afgang fra Herning Friskole kl , fra Hammerum Friog Efterskole kl Turen går til Brandbjerg Højskole. Vi skal have en rundvisning, drikke kaffe og synge. Forventet hjemkomst mellem kl Tilmelding til præsten eller på sedlerne i kirkerne. Pris: 110 kr. Søndag den 7. juni: Årsmøde i Rødding Frimenighed Rødding Frimenighed glæder sig til at være vært for årsmødet 2015 i Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder. Årsmødet bliver efterfulgt af muligheden for deltagelse i et klassisk højskolekursus på Rødding Højskole om den grundtvigske inspiration nu og i fremtiden. Se særskilt invitation nedenfor. Program Fra kl. 9.30: Drop-in kaffe på Kirkebakken 2, udlevering af navneskilte og program. Kl : Gudstjeneste i Frimenighedskirken ved præst i Rødding Frimenighed Mette Geil. Kl : Frokost på Rødding Højskole. Kl : Generalforsamling i Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder. Samtidig med generalforsamlingen er der et kreativt værksted for børn. Kl : Kaffe med Sønderjysk Kaffebord. Kl : Eftermiddagens aktiviteter Vælg mellem: Foredrag i Frimenighedskirken og kirkegårdsvandring Kirkegårdens sten og kirkens levende sten v/biskop over Ribe Stift samt formand for Foreningen for Kirkegårdskultur Elof Westergaard. Kreativt værksted for voksne Vi arbejder med genbrugsmaterialer i højskolens værkstedfløj ved industriel designer & kunsthåndværker Laila Hygebjerg, Rødding Højskole. Tekstilværksted for voksne Vi arbejder med tekstiler i Solgården på højskolen ved tekstildesignlærer Inger Storm, Rødding Højskole. 12

13 Aktiviteter for børn Vi sammensætter et spændende børneprogram, som er tilpasset alder og antal af børn, der ønsker at være med. Kl : Festmiddag på Rødding Højskole med musik og sang. Kl : Ramt af ingenting, koncertaften med sang og oplæsning i frimenighedskirken med forfatter Ida Jessen og organist Hans Esbjerg. Vi siger tak for i dag. Kl : Mulighed for socialt samvær i højskolens værkstedsfløj. På godt gensyn! Hilsen Rødding Frimenighed. Formand Birgitte Pallesen, tlf Rødding Frimenighed Kirkebakken Rødding tlf Højskolekursus på Rødding Højskole d juni: Tid, sted og forandring Den grundtvigske inspiration nu og i fremtiden. Kursusvært: Mette Geil Tid, sted og forandring er det klassiske højskolekursus, hvor vi kredser om den grundtvigske tradition. Hvad kan vi bruge den til i dag og i fremtiden? I særlig grad sætter vi fokus på forholdet mellem folk og kirke. Hvad skal bevares i menighedslivet? Hvordan er kirkens rolle i et stadig mere sekulariseret og komplekst samfund? Glæd dig til foredrag, debat, oplevelser og samvær samt udflugt til Møgeltønder og Nolde museet på kanten af Nationalpark Vadehavet. Medvirkende: Ida Jessen, forfatter Hans Esbjerg, organist i Rødding Frimenighed Morten Kvist, valgmenighedspræst Herning og Gjellerup valgmenigheder Benedikte Hammer Præstholm, valgmenighedspræst i Mellerup Valgmenighed Niels Krabbe, prof. Emeritus, specialist i Carl Nielsen Ole Kobbelgaard, frimenighedspræst Morsø Frimenighed Peter Hedegaard, valgmenighedspræst Holstebro Valgmenighed Poul Götke, ph.d. lektor i religionspædagogik, TPC Løgumkloster Elof Westergaard, biskop Ribe stift Zenobia, Den danske sang på nye stærke vinger Tilmelding: Pris: 3700 kr. (tillæg på 700 kr. for enkeltværelse) Tilmelding via hjemmesiden (se under korte kurser) Eller ring på skolen tlf Angiv venligst, om du deltager i årsmødet i Foreningen af grundtvigske Valg- og Frimenigheder d. 7. juni. Onsdag den 17. juni kl : Koncert med MidtVest Pigekor i Herning Valgmenighedskirke»Dem vi bedst kan lide«- MidtVest Pigekor ønsker god sommer med en kavalkade af de bedste korsatser fra sæsonen. Entré: 75,- kr. Flere oplysninger på 13

14 Søndag den 27. september: De grundtvigske valgmenigheder i Midt- og Vestjyllands fælles efterårsmøde Kl : Gudstjeneste i Aulum Kirke ved Valgmenighedspræst Ronald Risvig. Kl : Middag i Aulum Fritidscenter. Kl : Foredrag v/marie Vejrup Nielsen, cand. theol, og Ph.D., samt leder for Center for Samtids Religion ved Aarhus Universitet;»Hvor er kristendommen i Danmark i dag?«. Med særligt blik på den udvikling, som Folkekirken er kommet af og hvad der sker med den i dag. Ikke mindst, hvordan det ser ud med»fællesskabet«og andre emner, som spiller ind på kirkelivet i dag. Kl : Sang, spørgsmål og debat. Kl : Kaffe, sang og samvær og tak for i dag. Tilmelding sker til præsten eller en af de to formænd. Pris for deltagelse kr. 225,00 14 FERIE Jeg holder ferie fra mandag den 11. maj til søndag den 17. maj, begge dage incl. Embedet passes af Knud Nyboe Rasmussen, Pugholmvej 13, Dybe, 7620 Lemvig, tlf mail: knudnrasmussen@gmail.com MK Efterlysning Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse har brug for flere hjælpende hænder til arbejdet i vores valgmenighed. Vi har heldigvis 524 medlemmer, store som små, og hvor ville det gøre god gavn, om nogen ville melde sig»under fanen«. Jo mere vi løfter i flok, jo sjovere bli`r det. Og sammenholdet kan kun blive stærkere af det. Vi vil gerne lave små grupper ad hoc til de forskellige arrangementer, så opgaverne kan blive fordelt. Om og med hvad - I kan bidrage, lidt eller meget, bestemmer I jo helt selv. Vi ønsker selvfølgelig ikke at»stavnsbinde«nogen, men beder bare om lidt mere engagement, så vores gode valgmenighed kan udvikle sig. Haves: Arbejdsomme og gemytlige mennesker i bestyrelsen, med en rimelig høj gennemsnitsalder, som trænger til flere»vandbærere«på nogle områder, og som vil glæde sig over hver eneste af Jer, som vil være med på vores»fælles trav«i valgmenigheden. En hjertelig velkomst modtages I med. Spring ind i det - med stort eller småt. Alt tæller og har værdi. I kan give mig et ring på mobil , eller sende en mail til karenmarie@holm.mail.dk Venlig hilsen Karen Marie Holm Fmd. Gjellerup Valgmenighed

15 Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Laura Jepsen (formand), Webersvej Morten Dybro (næstformand), Vestertorp 52, Gjellerup Heine Bøgild (kasserer), Engbjerg 156, Snejbjerg Pia Brændgaard (sekretær), H.C. Ørstedsvej 29 B, st.tv Martin Lundsgaard-Leth, Bredgade 43, Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Ingrid Hagelskjær (næstformand) Kastanie Allé 12, Per Lambæk (kasserer), Klokkehøj 54, Gjellerup Ole B. Hansen, (sekretær) Sønderkær 50, Gjellerup Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup Niels Jørgensen, Sønderbakken 2, Gjellerup Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Kirketjener og graver (i Hammerum): Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) Gert Andersen, Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj (telefontid 8-14 på hverdage) Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej Havemand: Carl Agesen, Korsørvej Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Redaktionen Morten Kvist (ansh.) Karen Marie Holm Laura Jepsen Karna Søgaard Lis Bareuther hgv@post.tele.dk karenmarie@holm.mail.dk jepsen.laura@gmail.com karna.soegaard@gmail.com lis.bareuther@herningvalgmenighed.dk 15

16 Gudstjenester Herning: Hammerum: 19. april kl kl april kl Solveig Bøye kl Solveig Bøye (Kirkekaffe) Bededag Ingen Ingen 3. maj kl kl (Kirkefrokost) 10. maj kl kl Kristi Himmelfart kl Knud Nybo Rasmussen kl Knud Nybo Rasmussen 17. maj kl Knud Nybo Rasmussen kl Knud Nybo Rasmussen Pinsedag kl kl pinsedag Fælles m. Hammerum kl maj kl (Kirkekaffe) kl juni Ingen Årsmøde Ingen Årsmøde 14. juni kl kl juni kl kl juni kl (Kirkekaffe) kl NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenesterne forbliver uændrede året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK Se endvidere: Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, , senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.