Når de frivillige overtager biblioteket - bibliotekar af lyst eller nød?

Transkript

1 Når de frivillige overtager biblioteket - bibliotekar af lyst eller nød? af Elizabeth Kirkegaard {årgang: a11elki} vejleder: Lars Konzack Det Informationsvidenskabelige Akademi (Aalborg) Københavns Universitet Antal normalsider: 58 sider ~ ord Afleveringsdato:

2 Elizabeth Kirkegaard Side 1 Abstract Volunteer-run libraries - librarian for pleasure or out of distress? The purpose of this Master thesis is to study volunteer-run libraries in Denmark. Use of volunteers is becoming more and more common in the Danish public libraries, but the focus in this thesis is on volunteers who start their own library ie. community-led or volunteer-run libraries. The extent of volunteer-run libraries has not been studied before in a Danish context. While the inclusion of volunteers in the public library is seen as community-involvment, user participation or empowerment of the citizens, volunteer-run libraries most often stem from closures and cuts in the local public library system. The thesis discusses if volunteer-run libraries lead to a lack of consistency in the public library service and which motives the volunteers have in volunteering as a librarian. This is studied through interviews with volunteers from two libraries and a study of the extent and numbers of volunteer-run libraries in Denmark. The conclusion is that the volunteers are involved mainly because they are concerned about the local community, but at the same time only want to be involved as long as the work is uncoerced and enjoyable to a certain extent. The serious leisure perspective by Robert A. Stebbins is used to describe the motivation of the volunteers, along with the studies of Ulla Habermann on motives for voluntarism. Emneord: frivillige, biblioteker, frivillige bibliotekarer, frivillighed, græsrodsbiblioteker, lokalbiblioteker, biblioteksbetjening, frivilligt arbejde, bibliotekar, bogcafé, bogcaféer

3 Elizabeth Kirkegaard Side 2 PROBLEMFORMULERING...4 Problemfelt...4 Personlig motivation...5 Strukturafsnit: Specialets opbygning...6 Afgrænsning...8 Begrebsdefinitioner...9 Problemformulering...10 Problemlegitimering og motivation...10 Aktualitet...11 Faglig relevans...11 Litteraturliste problemformulering...13 METODE...14 Empiri...14 Metode udvælgelse af cases...15 Metode - interview...15 Figur Metode besøg og observation...19 Metode kortlægning af frivilligt drevne biblioteker...20 Figur Metode - konklusion...21 Litteraturliste - metodeafsnit...22 TEORI...23 Senmodernitet...23 Modeller for folkebiblioteket...24 Figur 3: Model for folkebiblioteket i viden- og oplevelsessamfundet, de fire rum...25 Folkebibliotekets historiske udvikling i Danmark...26 Bibliotekarerne...29 Bibliotekarens rolle...30

4 Elizabeth Kirkegaard Side 3 De små biblioteker erne erne...35 Det lokale som omdrejningspunkt for biblioteket...36 Hvad er frivilligt arbejde?...37 De frivilliges motivation...41 Det frivillige arbejdes udvikling i Danmark...42 Organisering af frivillige...43 Gråzoner i den frivillige sektor...45 Litteraturliste teoretisk afsnit...47 ANALYSE...48 Status på biblioteker som drives af frivillige...48 Tabel Omfang af frivilligt drevne biblioteker i Danmark...52 Figur Servicepunkter...55 Ældste eksempel på frivilligt drevet bibliotek...56 Materialer og brugergrupper...58 Den frivillige bibliotekar...60 De frivillige...62 Modsætningsforholdet mellem folkebiblioteket og de frivilligt drevne biblioteker...63 De frivilliges engagement...65 Litteraturliste - analyseafsnit...66 KONKLUSION...67 SAMLET LITTERATURLISTE...68 BILAG...70

5 Elizabeth Kirkegaard Side 4 Problemformulering Problemfelt I dette speciale undersøges biblioteker, der drives af frivillige, udenom det kommunale folkebiblioteksystem. Denne form for biblioteker har ikke fået den store opmærksomhed i debatten omkring kommunale opgaver, der overtages eller overlades til frivillige. Bibliotekarernes Fagforbund (BF) har deltaget i debatten, men BFs fokus har primært været på frivillige, som varetager opgaver i det eksisterende folkebibliotek. Jeg ønsker at undersøge dette område for at afdække, om kommunerne ved deres accept af denne form for frivillighed tilsidesætter pligten til at drive folkebibliotek. Desuden ønsker jeg at finde frem til, hvilke motiver de frivillige bibliotekarer har for at deltage i arbejdet omkring et privat bibliotek. Er de frivillige borgere utilfredse med kommunens eksisterende tilbud, har de nye ideer til udvikling af bibliotekerne - hvad er problemet? Herudover ønsker jeg også at undersøge årsagerne til den professionelle bibliotekarstands modstand mod frivilligt drevne biblioteker. Jeg har i en tidligere opgave på IVA afdækket omfanget af biblioteker, som drives af frivillige. Her fandt jeg frem til ca. 20 steder, de fleste lå i Jylland (Kirkegaard, 2012). Kendetegnet for institutionerne er, at de er oprettet på baggrund af en kommunal beslutning om at nedlægge en folkebiblioteksfilial, og at det er borgerne i lokalsamfundet, som selv har taget initiativ til at oprette stedet. Stederne har deres eget (ikke-elektroniske) udlånssystem, og materialebestanden stammer typisk fra den lukkede filial, suppleret med donationer fra lokalsamfundet og enkelte nyindkøb. Økonomisk er stederne baseret på at kommunen betaler husleje, vand og varme og at det herudover er de frivillige selv, der samler penge ind til nyindkøb, kaffekassen, foredragsholdere mv. Der er ingen lønnede medarbejdere. De fleste steder er der et samarbejde med folkebiblioteket: nogle steder leverer folkebiblioteket et bog-depot, og/eller leverer ugentligt reservationer fra folkebiblioteket (såkaldt servicepunkt). Andre steder henter de frivillige selv materiale på folkebiblioteket hvis en bruger har efterspurgt noget bestemt. I

6 Elizabeth Kirkegaard Side 5 nogle kommuner er der møder på folkebiblioteket for de frivillige bibliotekarer, hvor de mødes med frivillige fra andre biblioteker og modtager råd og inspiration fra bibliotekarerne på folkebiblioteket. I modsætning hertil fandt jeg et enkelt sted, hvor folkebiblioteket i første omgang afviste at samarbejde med de frivillige, men efter henstilling fra kommunalbestyrelsen ændrede det kurs. De frivillige organiserer sig selv og er som regel uafhængige af andre foreninger eller lokalråd. Der er således ikke tale om traditionelt frivilligt arbejde i en forening med traditioner og arbejdsgange at bygge videre på. Personlig motivation Min egen motivation for at undersøge dette område, er at jeg blev meget overrasket over at opdage, at der overhovedet findes frivilligt drevne biblioteker i Danmark. Jeg er selv uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i 1997, og har haft forskellige jobs indenfor folkeog uddannelsesbibliotekssektoren, men har derefter været væk fra faget i nogle år. I 2011 valgte jeg at vende tilbage ved at gå i gang med kandidatuddannelsen på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Da jeg blev uddannet som bibliotekar D.B., var der meget skarpe holdninger mod, at andre faggrupper overtog bibliotekararbejde, og i de bibliotekarjobs jeg efterfølgende havde, oplevede jeg arbejdsopgaverne som meget opdelte og ufleksible. Det var eksempelvis ikke god tone, hvis en skrankemedarbejder hjalp en bruger med at finde en god bog, det var den faguddannede bibliotekars arbejde. Omvendt kunne bibliotekaren ikke hjælpe til i skranken, når der kom et stort rykind af lånere, som ville aflevere bøger, for så risikerede man at brugere, der ønskede hjælp til litteratursøgning måtte vente. For mig er det spændende og tankevækkende, at denne professionalisering af et fag bliver udfordret af frivillige: hvordan kan det være at de tilsyneladende ikke respekterer de professionelle bibliotekarers arbejde, går imod kommunale beslutninger om besparelser og hvilke værdier og normer bruger de til at skabe deres eget bibliotek? I min tidligere opgave tydede det ikke på, at omfanget af steder var så stort, men i dette speciale har jeg opdateret listen over frivilligt drevne steder og fundet en lidt større geografisk spredning, end jeg antog i første opgave. Jeg ser desuden tendenser til, at især politikere bliver

7 Elizabeth Kirkegaard Side 6 inspireret fra andre steder/ lande til at bruge frivillige på bibliotekerne. Derfor tyder det på, at fænomenet bliver mere organiseret og udbredt. Selvom fremvæksten af de åbne biblioteker måske forhindrer lukning af mindre filialer, er der også en tendens til, at borgerne nogle steder ikke møder uddannet bibliotekspersonale i de åbne biblioteker. På en række åbne biblioteker har brugerne ikke mulighed for at møde faguddannet personale i åbningstiden. Der er som regel mulighed for at ringe til kommunens hovedbibliotek og tale med en medarbejder, men den personlige kontakt mangler. På enkelte ubemandede åbne biblioteker er der hjælp at hente hos frivillige borgere, som på bestemte tidspunkter hjælper med selvbetjeningsautomater mv. Dette foregår f.eks. på folkebibliotekerne i Ejstrupholm, Bording og Nørre Snede (Ikast- Brande kommune, Region Midtjylland). Elfreda Chatmans teori om Life in the round (fra informationsvidenskaben) peger på, at der ikke sker den samme udveksling af informationer mellem mennesker, der til dagligt bevæger sig i de samme cirkler, som hvis der kommer en person udefra (Fulton, 2006, s. 79). Selvom jeg ikke undersøger teorien i praksis i dette speciale, har jeg den alligevel i baghovedet, når jeg interviewer de frivillige bibliotekarer, fordi det uden tvivl har indflydelse på brugernes informationsadfærd, om de møder en medborger som bibliotekar eller en faguddannet bibliotekar. I en forskningsmæssig sammenhæng er denne type biblioteker hidtil kun undersøgt i specialet At høre græsset gro: En undersøgelse af græsrodsbibliotekernes rolle og funktion i det senmoderne samfund (Marcussen & Vejstrup, 2009) og i min egen førnævnte opgave (Kirkegaard, 2012), hvilket også har været en væsentlig motivationsfaktor til at undersøge emnet i et speciale. Desuden deltager jeg selv i frivilligt, kulturelt arbejde i en biograf-forening og på et kulturhistorisk museum, så jeg har stor sympati for de frivilliges arbejde, samtidig med at jeg som faguddannet bibliotekar ser min profession under pres udefra. Strukturafsnit: Specialets opbygning Dette speciale består af fire undersøgelser: 1) en afdækning af omfanget af frivilligt drevne biblioteker i Danmark, 2) interviews med frivillige bibliotekarer samt et teoretisk afsnit om 3) den historiske baggrund for folkebibliotekets fremkomst i Danmark og professionaliseringen

8 Elizabeth Kirkegaard Side 7 af bibliotekarfaget. Overfor dette stiller jeg 4) teori om frivilligt arbejde i et historisk perspektiv og de frivilliges motivation for at deltage i arbejdet. Når talen tidligere faldt på, at andre faggrupper kunne inddrages i folkebiblioteksdriften, var det med Jens Thorhauges ord...inderligt upopulært at tage problematikken op... og oplevedes...næsten traumatisk... (Thorhauge, 1994, s.77). Thorhauge omtaler ikke brug af frivillige i folkebiblioteket, men indikerer, at der findes en høj grad af faglig bevidsthed og stolthed i folkebiblioteksverdenen. I førnævnte citat taler han om fællesbiblioteker, små lokale biblioteksfilialer, der udnytter lokalefællesskab mellem skole- og folkebibliotek som et alternativ til filiallukninger, men retorikken stemmer overens med den holdning jeg selv har oplevet tidligere på folkebiblioteket, når talen faldt på inddragelse af andre faggrupper. Hvorfra denne faglige bevidsthed udspringer, gøres der kort rede for i afsnittet om folkebibliotekernes historiske udvikling i Danmark. Her beskrives udviklingen fra de første bogsamlinger i 1800-tallet til 1960ernes centraliseringspolitik og frem mod starten af dette årtusinde, en periode præget af massive filiallukninger på kommunalt plan og borgernes nye muligheder for selv at finde information via internettet. Desuden diskuteres den manglende tradition for brug af frivillig arbejdskraft i danske kulturinstitutioner. Omfanget af frivilligt oprettede og drevne biblioteker diskuteres med udgangspunkt i min tidligere kortlægning og undersøgelse af feltet (Kirkegaard, 2012). Herefter diskuteres de frivilliges rolle på biblioteket gennem en række casestudier af biblioteker drevet af frivillige. Ved at interviewe frivillige bibliotekarer vil jeg undersøge om der er fællesstræk i de frivilliges motivation for at drive en nedlagt filial videre. Gennem teoretiske studier af frivillighed analyserer jeg de frivilliges motivation for at skabe et bibliotek i lokalsamfundet. Afslutningsvis diskuteres om biblioteker, der drives af frivillige, kan tolkes som en udløber af et refleksivt, senmoderne samfund.

9 Elizabeth Kirkegaard Side 8 Afgrænsning Det overordnede emne for dette speciale er danske biblioteker, der drives ved hjælp af frivillig arbejdskraft, nærmere bestemt biblioteker der i deres indretning og materialevalg minder om et folkebibliotek, og hvor der ikke er opstillet betingelser om medlemsskab for at kunne låne materialer fra biblioteket. Jeg undersøger frivillige som deltager i arbejdet på biblioteker, der er oprettet på borgernes eget initiativ. Mit fokus er altså ikke på de frivillige som folkebibliotekerne har inddraget, i f.eks. lektiecafeer, brugergrupper, eller som frivillige på små filialer, hvor der ikke er faguddannet personale (som folkebiblioteket i Ikast-Brande for eksempel har tilknyttet) 1. I sådanne eksempler er det folkebiblioteket, der udstikker rammerne for det frivillige arbejde, mens mit fokus er på biblioteker, hvor borgerne selv har opstillet visioner og regler for, hvordan arbejdet på biblioteket skal foregå. På mange af de steder, jeg har undersøgt, foregår der dog et samarbejde med det kommunale folkebiblioteksvæsen i et eller andet omfang, som jeg vil beskrive nærmere i de enkelte cases. Etableringen af de biblioteker, jeg undersøger, er som udgangspunkt sket på borgernes eget initiativ. Mit primære fokus er som nævnt de frivillige samt deres motivation og rolle i arbejdet på biblioteket. Jeg vurderer ikke kvaliteten af denne form for bibliotekstilbud i forhold til om brugernes informationsbehov bliver dækket, og jeg undersøger ikke brugernes informationsadfærd på biblioteket. Jeg undersøger altså biblioteker, der drives af frivillige, og er oprettet af frivillige uafhængigt af folkebiblioteket. Alle de steder, jeg har undersøgt, har deres egen materialesamling, som nogle steder suppleres af et depot fra folkebiblioteket eller fungerer som udleveringssted for bøger bestilt fra folkebiblioteket. For at kunne låne fra stedets egen samling er det ikke nødvendigt at være oprettet som låner på kommunens folkebibliotek. Stedet har med andre ord sit eget udlånssystem. Derimod skal man være oprettet som låner i folkebiblioteket, hvis man skal bruge stedet som udleveringssted for folkebibliotekets bøger. På de steder jeg har 1 De frivilliges opgaver på Ikast-Brande bibliotekerne er beskrevet på bibliotekets hjemmeside:

10 Elizabeth Kirkegaard Side 9 undersøgt, skal man ikke være oprettet som låner i folkebiblioteket for at kunne låne bøger, der er i depot fra kommunens folkebibliotek. Lovligheden af at udlåne både nye og brugte bøger udenom folkebiblioteket har flere gange været betvivlet af Dansk forfatterforening. 2 Lovligheden af de undersøgte biblioteker vil ikke blive diskuteret i min undersøgelse, udover at jeg tolker Ophavsretsloven således at det ikke er ulovligt at udlåne bøger, sålænge der ikke opkræves betaling for at låne. Begrebsdefinitioner Når jeg bruger begrebet frivillige bibliotekarer mener jeg altså personer, der medvirker til at drive et bibliotek, som er baseret på frivillig arbejdskraft. Der stilles ikke krav til personens uddannelse for at kunne udføre det frivillige arbejde i biblioteket, og arbejdet er ulønnet. Begrebet bogcafé er en betegnelse som nogle af de undersøgte steder bruger i stedet for at kalde sig et bibliotek. Jeg vil primært bruge begrebet bibliotek, da jeg mener det bedre beskriver de steder, jeg har undersøgt. Ifølge Nudansk ordbog (1986) 3 anvendes bogcafé især om et..lokale, hvor der er adgang til politisk betonet læsestof, og i Den Danske Netordbog står der, at det er en..kombineret bogbutik og café, hvor man kan købe eller låne bøger, som man læser, mens man drikker en kop kaffe, te eller lignende... 4 Jeg har en formodning om, at begrebet anvendes for ikke at konkurrere med folkebiblioteket, men jeg har ikke spurgt ind til valg af navn i mine interviews. Jeg vil senere komme ind på, hvordan de undersøgte steder italesætter sig selv. Hverken bibliotek eller bibliotekar er beskyttede titler, så det er helt lovligt at oprette en bogsamling og kalde den for et bibliotek. Med depot menes et antal bøger, som er udvalgt af folkebiblioteket og deponeret på et bestemt udlånssted. Det foregår typisk således, at udlånsstedet modtager en kvittering med depotets titler og aftaler en udlånstid med folkebiblioteket, for eksempel et halvt år. Derefter udskiftes depotet af folkebiblioteket. Folkebiblioteket udlåner også depoter til børnehaver, dagplejere, den kommunale tandplejeordning osv. 2 Sune G. Æbelø: Pionerånd eller skruebrækker: frivillig bogcafé artikel, Bibliotekspressen, 2008, nr Nudansk ordbog Politikens forlag, 13. udgave tilgået

11 Elizabeth Kirkegaard Side 10 Udtrykket åbne biblioteker handler om folkebiblioteker, hvor brugerne selv kan låse sig ind med sygesikringsbevis eller lignende, og hvor udlån/ aflevering hovedsageligt foregår ved hjælp af selvbetjeningsautomater. De åbne biblioteker er ubemandede i en del af åbningstiden, og nogle enkelte betjenes ikke af lønnet bibliotekspersonale (Johannsen, 2012, s. 6). Problemformulering Formålet med denne opgave er at undersøge biblioteker i Danmark, der drives af frivillige, gennem følgende undersøgelsesspørgsmål: - Hvilket modsætningsforhold eksisterer mellem folkebiblioteket og de frivilligt drevne biblioteker, og hvilken tradition er der for, at frivillige driver biblioteker i Danmark? Dette spørgsmål besvares gennem analyse af teoretisk litteratur om bibliotekshistorie og frivilligkulturen i de nordiske lande. - Hvad er de frivillige bibliotekarers rolle og motivation i forbindelse med at oprette og drive en nedlagt folkebiblioteksfilial videre på egen hånd? I dette afsnit anvendes empiriske undersøgelser (interviews) foretaget på en række frivilligt drevne biblioteker. Ved hjælp af cases beskrives og analyseres, hvordan disse steder fungerer, og hvilken rolle de frivillige selv mener, de har på stedet. Problemlegitimering og motivation I dette afsnit argumenteres for problemformuleringens relevans, inspireret af pjecen Byggesten i samfundsvidenskabelige opgaver (von Müllen & Harboe, 2010, s. 9) med udgangspunkt i følgende tre punkter: aktualitet, faglig relevans og personlig motivation.

12 Elizabeth Kirkegaard Side 11 Aktualitet Inddragelse af frivillige til at løse kommunale opgaver har løbende været debatteret i aviser og medier i de seneste år. Nyhedsmagasinet Penge på DR1 forsøgte i programmet Frivillige er flødeskum (sendt ) at omregne det frivillige arbejde i kommunerne til lønkroner. 5 Programmet spørger, om de frivillige er ved at overtage arbejdet fra lønnede arbejdere. Et eksempel er skoletanter og onkler i Varde kommune. 6 Deres job går ud på at tale med børnene i skolegården, trøste, hjælpe med læsning fra kl Fagforeningen FOA i kommunen stiller spørgsmålstegn ved metoden, den mener arbejdet burde udføres af lønnede pædagoger eller pædagogassistenter. I mandetimer bliver det til 40 timers arbejde om ugen på den aktuelle skole, samt 28 timer på en anden skole. Programmet omregner lønnen til kr/ måned i alt for de to skoler. En pædagog på skolen mener ikke, at de frivillige tager arbejdet fra lønnede medarbejdere, og byens viceborgmester mener, at det er flødeskummet på lagkagen, noget som det offentlige ikke kan give (6:55). Professor Linda Lundgaard Andersen fra Roskilde Universitet stiller dog spørgsmålstegn ved om kommunerne ved, hvad de er gået ind til (8:35): de frivillige kan ikke ansættes, kommunerne kan ikke stille samme krav som til en ansat. Kan man lave en vagtplan med frivillige, er de frivillige omfattet af den samme tavshedspligt som ansatte, og hun mener ikke kommunerne har fundet formlen for det endnu. De frivillige kan jo bare gå, hvis de ikke har lyst til at deltage længere. I programmet interviewes sektorformand i FOA, Karen Stærhr. Hun mener, at de frivillige overtager flere og flere bløde opgaver på plejehjem, som at gå tur og hyggesnakke med de ældre, og at de lønnede arbejdere sidder tilbage med alle de tunge opgaver (21:45). Debatten om frivilligt arbejde i kommunerne er altså aktuel og igangværende, og drejer sig især om lønnet personales faglighed kontra borgere der ønsker at hjælpe i deres lokalsamfund, samt om hvorvidt kommunerne forsøger at spare penge, eller tværtimod prøver at inddrage borgerne i et aktivt medborgerskab. Faglig relevans I biblioteksverdenen er debatten om brug af frivillige også aktuel. Den drejer sig især om frivillige, der udfylder roller i folkebiblioteket, som førhen blev varetaget af lønnet personale: 5 Magasinet Penge, DR1, vist tilgået via 6 Frivillighuset Varde, hjemmeside tilgået via

13 Elizabeth Kirkegaard Side 12 hjælp til selvbetjeningsautomater, simple litteratursøgningsopgaver og formidling af kontakt til faguddannet bibliotekar. Debatten har kørt i bibliotekarernes fagblad Perspektiv, og fronterne er trukket skarpt op mellem fagforeningen og kommunerne. Kommunerne taler om aktivt medborgerskab og brugerinddragelse, mens fagforeningen taler om skruebrækkeri 7 og lappeløsninger 8. Sammen med Ikast-Brande Bibliotek, Billund Bibliotekerne og Herning Bibliotekerne har Henrik Jochumsen og Michael Kristiansson fra IVA i foråret 2013 udarbejdet en manual for frivillige, Frivillige på biblioteket. 9 I forordet til manualen står, at den er tænkt som...inspiration og praktisk vejledning i, hvordan biblioteker og kulturelle institutioner kan samarbejde med frivillige. (s. 3). Titlen på den tilknyttede blog til projektet er Aktivt medborgerskab, som er et af hovedargumenterne når politikere taler om at inddrage frivillige. 10 På den anden front står Bibliotekarforbundet, som gerne vil have frivillige organisationer i bibliotekets lokaler og ser det som en fordel, at foreningerne bruger biblioteket som være- og mødested, men herudover skal...skellet mellem, hvad der er bibliotek, og hvad der er frivilliges aktiviteter...være skarpt. Fagforbundet kan ikke støtte,...at nedlagte biblioteker bliver kørt videre af frivillige uden kommunalt budget. Det slås fast, at Kun med fagligt personale kan brugerne få den optimale service og dermed fulde udnyttelse af bibliotekstilbuddet. 11 I forbindelse med at en undersøgelse 12 viste, at åbne biblioteker benyttes mere i den betjente åbningstid, går Bibliotekarforbundet så langt som til at mene, at hvis etablering af et åbent bibliotek udspringer af besparelser i biblioteksbudgettet, er det bedre at lukke filialen helt. 13 Her tager fagforbundet dog ikke stilling til om betjeningen varetages af lønnet personale eller 7 Sune G. Æbelø: Pionerånd eller skruebrækker: frivillig bogcafé artikel, Bibliotekspressen, 2008, nr Anette Lerche: Frivillige lappeløsning eller merværdi? artikel, Perspektiv, 2013, nr. 5 9 Frivillige på biblioteket en manual, 2013 tilgået via biblioteket_manual.pdf 10 Aktivt medborgerskab - projektets blog tilgået via 11 Bibliotekarforbundet mener: Frivillige i folkebiblioteket, tilgået via 12 Carl Gustav Johannsen: Åbne biblioteker et kortlægningsprojekt. IVA, Bibliotekarforbundet mener: Åbne biblioteker, Maj tilgået via

14 Elizabeth Kirkegaard Side 13 frivillige, men nævner at der findes en række åbne biblioteker, der ikke har betjening, hvoraf et dog har frivilligt personale tre timer om ugen. At fagforbundet ikke tager stilling til dette skyldes måske, at det ikke har haft kendskab til omfanget af frivilligt drevne biblioteker. Mine tidligere undersøgelse viste, at der var omkring 20 biblioteker i Danmark, som drives af frivillige, udenom folkebiblioteket. Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost luftede allerede i 2011 den holdning, at det var bedre at lukke en filial end at have frivilligt personale, i forbindelse med at to lukningstruede filialer i Billund kommune blev overtaget af frivillige. 14 Holdningen fra Danmarks Biblioteksforening, fremført af formand Vagn Ytte Larsen (A) var i 2010 kort og godt: En bogsamling drevet af frivillige er ikke et bibliotek! 15 Imellem de to yderpunkter står de frivillige borgere, som ønsker at der er et bibliotek i deres nærområde og driver stedet både i trods og af lyst. Er denne måde at formidle kultur på mere i tråd med borgernes ønsker? At frivillige vælger at starte deres eget bibliotek, kan også ses som en form for græsrodskultur, hvor nye kulturinstitutioner vokser frem, måske tilpasset borgernes egne ønsker og behov. Dette aspekt undersøges også i specialet: er der tale om fremadrettet, brugerdreven innovation eller skal biblioteker drevet af frivillige primært tolkes som et forsøg på at bevare nærmiljøet. Litteraturliste problemformulering - Fulton, C. (2006): Chatman s life in the round. I: Fisher, K., Erdelez, S. & McKechnie, L. (Eds.): Theories of information behavior (pp.79-82). American society for information science and technology. - Johannsen, C. G. (2012): Åbne biblioteker, et kortlægningsprojekt. Det informationsvidenskabelige akademi, Kbh. - Kirkegaard, E. (2012): Når de frivillige overtager biblioteket kortlægning af brugerdrevne biblioteker i Danmark. Opgave, IVA Vest, afleveringsdato Marcussen, S. E. & Vejstrup, H. (2009): At høre græsset gro: En undersøgelse af græsrodsbibliotekernes rolle og funktion i det senmoderne samfund. Speciale, Danmarks Biblioteksskole. - von Müllen, R. & Harboe, T. (2010): Byggesten i samfundsvidenskabelige opgaver. Københavns Universitet. - Thorhauge, J. (1994): Bibliotekerne i kultur- og informationspolitikken: museer eller ressourcecentre? Klim, Århus 14 Advarer mod frivillige bibliotekarer, artikel, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, tilgået via 15 Hvad skal man mene om frivillige og biblioteker?, artikel, Danmarks Biblioteker, nr. 7, tilgået via

15 Elizabeth Kirkegaard Side 14 METODE Specialet består af et teoretisk afsnit som dels belyser det frivillige arbejde i en samfundsmæssig sammenhæng, og dels undersøger det enkelte individs motivation for at deltage i frivilligt arbejde. For at undersøge modsætningsforholdet mellem frivilligt drevne biblioteker og folkebiblioteket består specialet endvidere af en teoretisk del om bibliotekarfagets professionalisering og de små folkebibliotekers historiske udvikling. Specialet er baseret på indsamlet empiri, i form af kvalitative interviews med frivillige bibliotekarer, fotodokumentation af en række frivilligt drevne biblioteker, en liste over frivilligt drevne biblioteker, samt et teoretisk afsnit. For at belyse folkebibliotekets historiske udvikling i Danmark med særligt fokus på bibliotekarfagets professionalisering, er anvendt tekster af bl.a. Leif Emerek, Laura Skouvig, og Anders Ørom. Den norske samfundsforsker Håkon Lorentzen anvender jeg til at afdække det frivillige arbejdes historiske udvikling generelt. Til at beskrive danske forhold anvendes tekster af bl.a. Lars Torpe og Bjarne Ibsen, kombineret med Ulla Habermanns undersøgelse af frivilliges motivation. For at perspektivere dette samfundsfaglige syn på frivilligt arbejde, anvendes sociologen Robert A. Stebbins teori om fritidsbeskæftigelser, the serious leisure perspective, hvor frivilligt arbejde ses som en hobby det enkelte individ deltager i for sin fornøjelses skyld, snarere end en pligt man udfører for samfundet. Empiri Denne del af specialet er en kvalitativ undersøgelse af nogle udvalgte biblioteker og frivillige, som belyses gennem interviews og observationer. For at kunne udvælge bibliotekerne, måtte jeg dog først lave en liste over biblioteker som drives af frivillige. Jeg har gennemført to semistrukturerede interviews med frivillige bibliotekarer, samt været på besøg to steder som drives af frivillige. Desuden har jeg indsamlet oplysninger om frivilligt drevne biblioteker via internettet. Resultaterne er samlet i bilag 1-5: Bilag 1: Interview med KS og JH, Biersted Bogcafé (Jammerbugt kommune, Region Nordjylland) Bilag 2: Interview med NS, Vegger Bogcafé (Vesthimmerlands kommune, Region Nordjylland)

16 Elizabeth Kirkegaard Side 15 Bilag 3: Besøg på Overlade bogcafé (Vesthimmerlands kommune, Region Nordjylland) Bilag 4: Besøg på Oue bogcafé (Mariagerfjord kommune, Region Nordjylland) Bilag 5: Detaljerede oplysninger om 34 frivilligt drevne biblioteker: hjemmesideadresser, kontaktpersoner, andre kilder, fotos. Metode udvælgelse af cases For at undersøge om der er fællesstræk ved biblioteker som drives af frivillige har jeg valgt at beskrive og analysere en række cases. Metoden er inspireret af Helle Neergaards hæfte Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser (Neergaard, 2007). Jeg har valgt at lave et såkaldt multipelt casestudium for at belyse problemstillingen, og for at kunne teoretisere på fællestræk og forskelle. Desuden bruges observation og sekundære data (f.eks. artikler fra lokalaviser, lokalhistorisk arkiv, forskningsartikler) for opnå en dybere forståelse for fænomenet frivilligt drevne biblioteker (Neergaard, 2007, s. 21). I udvælgelsesstrategien har jeg forsøgt at finde typiske eksempler på frivilligt drevne biblioteker, i modsætning til ekstreme manifestationer af fænomenet (Neergaard, 2007, s. 25). For at kunne gøre det, var det i første omgang nødvendigt at afdække omfanget af fænomenet. Det har ikke tidligere været undersøgt hvor mange biblioteker som drives af frivillige, der findes i Danmark. Den eneste samlede oversigt jeg har fundet, er på Kulturstyrelsens liste over åbne biblioteker, hvor der er registreret otte folkebiblioteker som udelukkende har frivillig betjening. 16 Jeg anvender derfor også case-metoden fordi den kan belyse et fænomen som ikke er undersøgt tidligere (Neergaard, 2007 s. 19). Metode - interview Interviews er gennemført som semi-strukturerede, ved hjælp af en interviewguide som stort set er fulgt, jvf. metode omtalt i bogen Kulturanalyse, kort fortalt af Hastrup, Rubow & Tjørnhøj-Thomsen (2011). Interviewguiden skal sikre at interviewet ikke bliver...for 16 Kulturstyrelsen: Kommunekort Åbne biblioteker, tilgået via

17 Elizabeth Kirkegaard Side 16 uorganiseret og overvældende (2011, s. 77), samt give mulighed for at sammenligne svar fra andre informanter. Interviewguiden kan ses på s. 18, figur 1. Jennifer Mason skriver i bogen Qualitative researching at interviews er en af de mest anvendte kvalitative forsknings metoder, og at metoden ofte bruges uden at stille sprøgsmålstegn ved hvorfor den anvendes (Mason, 2002, s. 63). Jeg anvender især interviews for at generere kvalitative data, da der ikke er mange skriftlige kilder som dokumenterer de frivilligt drevne bibliotekers eksistens og udvikling. Desuden er jeg interesseret i at afdække de frivillige bibliotekares holdninger og motiver for at at drive bibliotek på denne måde. Jeg ønsker også at belyse hvordan de italesætter deres egen rolle på biblioteket, og hvordan stedet italesættes i forhold til folkebiblioteket. For at identificere hvilke informanter der skulle interviewes, var det relevant at finde personer som kunne belyse stedets udvikling og som havde kendskab til arbejdsgangene på biblioteket. De fleste steder mødte jeg frivillige som selv havde været med til at etablere biblioteket, med undtagelse af bogcafeen i Vegger. Den frivillige bibliotekar jeg interviewede der, havde ikke været med fra starten men kendte til bibliotekets historie og hun havde været med til at flytte til de nuværende lokaler. Desuden var hun involveret i planerne om at flytte til det fælleshus som var under etablering i byen. I Biersted bogcafé interviewede jeg to personer, den ene havde været initiativtager til at oprette stedet, men deltog ikke længere i det daglige arbejde omkring oprydning i bogcafeen. Han var dog stadig med når der skulle hentes kasserede bøger fra folkebiblioteket. Derfor mener jeg at begge informanter var representative for de frivillige bibliotekarer. Alle interviews blev optaget på min telefon. Det var nemt at håndtere og virkede diskret, i modsætning til diktafon, mikrofoner osv. Enkelte spørgsmål blev udeladt, hvis de ikke var relevante for det besøgte sted, eller hvis de var besvaret tidligere i interviewet. I disse tilfælde gjorde jeg opmærksom på at jeg sprang over et spørgsmål, sådan at jeg fik registreret årsagen med det samme. Jeg besøgte alle steder inden interviewet, dels for at få et indtryk af stedet og i nogle tilfælde var det nødvendigt for at komme i kontakt med de frivillige. Dette var blandt andet tilfældet i Vegger (Vesthimmerlands kommune), hvor de eneste informationer jeg kunne finde på

18 Elizabeth Kirkegaard Side 17 internettet var åbningstid og adresse. Stedet har kun åbent to timer om ugen. Jeg kørte derud en dag i den sidste time af deres åbningstid, men der var ingen på stedet. Ugen efter prøvede jeg igen, og fik heldigvis kontakt til en frivillig som jeg aftalte en interview-tid med. Så det var ganske tidskrævende at finde interview-emner til specialet. En ulempe ved at besøge stedet inden selve interviewet skulle foregå, var at jeg fik svar på mange af de ting som jeg ville spørge om i interviewet. Det kunne bevirke at nogle svar i selve interviewet ikke var så spontane, eller at informanten ikke ville uddybe sit svar fordi vedkommende følte at vi har talt om det før. Derfor gør jeg i interviewet opmærksom på at vi har talt om emnet før, og i hvilken sammenhæng, for at legitimere at jeg spørger om det igen. Jeg ønskede også at gøre den interviewede opmærksom på jeg er klar over at vi har talt om det før, men at det er vigtigt at få emnet med i mit interview. Jeg gennemførte et besøg på bogcafeen i Overlade (Vesthimmerlands kommune, Region Nord), hvor jeg fik et indtryk af hvor lang tid jeg kunne tillade mig at bruge af de frivilliges tid, og hvor lang tid jeg kunne bruge på et interview. Ud fra dette vurderede jeg at minutter var passende, herefter begyndte koncentrationen at falde og de interviewedes svar blev kortere og mindre nuancerede. Inden interviewet fik jeg en rundvisning i bog-cafeen hvor jeg fik mange informationer, men det var svært at registrere informationerne samtidig med at skulle forholde sig til hvad rundviseren fortalte. Den ideelle måde ville måske have været at filme rundvisningen, og at jeg efterfølgende transkriberede det sagte, men det var ikke praktisk muligt at gennemføre. Nedenfor ses de spørgsmål jeg benyttede til de semi-strukturerede interviews. Rent praktisk havde jeg spørgsmålene på to A4 ark med stor skrift, for at det var nemt for mig at læse dem under interviewet. Informanterne fik ikke spørgsmålene at se inden interviewet, men jeg havde forinden skitseret hvad det var jeg ville spørge om, og forklaret min baggrund for at undersøge emnet. De var alle interesserede i at deltage, og gav udtryk for at det var spændende at jeg viste interesse for deres bibliotek. Spørgsmål til interview - Ønsker I at være anonyme i denne undersøgelse (jeg nævner køn og alder) eller ikke anonyme (jeg nævner fornavn, alder og sted)?

19 Elizabeth Kirkegaard Side 18 - Fortæl lidt om dig selv - hvor længe har du været frivillig, - hvad har du lavet tidligere, - deltager du i andet frivilligt arbejde, - bor du i nærheden/ fra lokalområdet? - Fortæl om baggrunden for at oprette dette sted. - Har I hentet inspiration fra andre lignende steder? - Hvem er brugerne af stedet her? - Hvad er forskellen på jer og folkebiblioteket i [...] - Har I samarbejde med andre lokale institutioner (skolen, lokalhistorisk arkiv)? - Hvad synes du der er godt ved at det er frivillige der driver biblioteket her? - Hvad synes I der er mindre godt ved at det er frivillige der driver biblioteket her? - Oplever I at få spørgsmål hvor I må sige at det er ikke en opgave for os (eksempler?) - Kan du komme med et eksempel på en vigtig hændelse i stedets historie? - Kan du nævne et eksempel på en hændelse hvor du følte at I havde gjort noget godt, hvor stedet havde bevist sin værdi? - Kan du nævne en hændelse hvor du følte at I som frivillige ikke slog til? - Hvilke rammer udstikker folkebiblioteket for jeres drift af biblioteket her? - Hvis der både er bemandet og ubemandet åbningstid: er det jeres indtryk at der kommer flere når der er bemanding, bliver det målt? - Tak fordi du ville deltage, jeg kan sende en kopi af opgaven når den er færdig. Figur 1 Jeg foreslog selv at der var 1-2 personer tilstede når interviewet skulle foregå, og at det skulle være nogen som var frivillig på stedet. Det var altså ikke brugerne, som jeg var interesseret i at interviewe. Valg af informanter var primært baseret på de personer jeg fik kontakt til, ved enten at møde op personligt på stedet eller ved at ringe eller e til mulige kontaktpersoner. Det var mest praktisk for mig hvis der kun var en enkelt informant, da det var nemmere at transkribere interviewet efterfølgende. Jeg fandt dog ud af at to informanter supplerede og hjalp hinanden med at huske begivenheder, og måske gav et mere nuanceret billede af stedet.

20 Elizabeth Kirkegaard Side 19 Alle interview og besøg foregik i de frivilliges bibliotek, på tidspunkter som de frivillige havde foreslået. Interviewet i Vegger foregik i åbningstiden fordi den frivillige bibliotekar mente at der ikke ville være så travlt, og fordi hun havde tid på det tidspunkt. Interviewet i Overlade foregik udenfor åbningstiden, men der kom nogle brugere forbi da de kunne se at der var lys på stedet. Metode besøg og observation Udover interview har jeg gennemført besøg på bogcafeerne i Overlade og Oue. Begge steder havde jeg aftalt tid for besøget, og informeret om at jeg var igang med en undersøgelse af frivilligt drevne biblioteker. Selvom besøgene ikke var planlagt efter en bestemt metode, valgte jeg at tage noter undervejs og har brugt nogle af observationerne i dette speciale. Jeg har valgt at medtage disse observationer for at supplere informationerne jeg fandt via stedernes hjemmesider. Eksempelvis stemte oplysningerne om åbningstiden for bogcafeen i Oue på en lokal hjemmeside ikke overens med de nuværende tider. Selvom det er en forholdsvis lille ting, peger det på at listen jeg har udarbejdet over omfanget af frivilligt drevne biblioteker blot er en afspejlning af virkeligheden og ikke nødvendigvis den fulde sandhed. Besøget i Oue blev gennemført i åbningstiden, og observationerne blev anvendt til en opgave på IVA om brugeradfærd. Udover at observere brugerne talte jeg med to af de frivillige om stedets historie, og deres baggrund for at være frivillige bibliotekarer. Jeg talte også med brugerne, mens de sad og drak kaffe sammen med de frivillige. Dermed indgik jeg i en form for deltagerobservation, som gav mig værdifuld information om brugernes oplevelse af stedet. Metoden er beskrevet i Hastrup, Rubow, & Tjørnhøj-Thomsen (2011, s. 61ff) og beskrives som en...opdagelsesrejse ind i det fremmede, hvor intet kan tages for givet eller forstås, blot fordi det forekommer bekendt. Jeg kunne uden tvivl have fået værdifuld information ved at bruge metoden flere steder, men det viste sig at være ganske svært at dokumentere observationerne. Jeg forsøgte at lave notater undervejs på det som de tilstedeværende sagde og gjorde, men det var meget komplekst at holde styr på. Det har været vigtigt for mig at være på stedet, og opleve stederne med egne øjne, for at få et indtryk af om der var noget at arbejde med til et speciale.

21 Elizabeth Kirkegaard Side 20 Metoden kan også bruges til at registrere hvorvidt det som informanterne fortæller, rent faktisk også er det de gør i en given situation (Hastrup, Rubow, & Tjørnhøj-Thomsen, 2011, s. 63). Besøget i Overlade skete udenfor åbningstiden og der var tre frivillige til stede. Formålet med besøget var primært at se et eksempel på hvordan bogcafeerne i Vesthimmerlands kommune fungerer, og at finde ud af hvordan et interview skulle gennemføres. Jeg brugte en interviewguide, men optog ikke interviewet. Informanternes svar noterede jeg i stikord, men konkluderede at det ikke var tilstrækkeligt som analysemateriale. Her fandt jeg også ud af at det ville blive kompliceret hvis der var mere end to informanter til stede under interviewet (det ville blive svært at skelne stemmerne fra hinanden på en lyd-optagelse) og at minutter var en passende længde for et interview. Metode kortlægning af frivilligt drevne biblioteker For at kortlægge omfanget af frivilligt drevne biblioteker har jeg lavet en lang række søgninger på internettet for at finde stedernes hjemmesider, eller omtale i lokalaviser, blogs osv. Årsagen til at jeg overhovedet begyndte at interessere mig for denne type biblioteker, var at jeg under et familiebesøg i Middelfart faldt over en artikel i lokalavisen om Strib bibliotek. Biblioteket skulle lukke, men en gruppe borgere var meget oprørte og ønskede at bruge lokalerne til at drive stedet videre med frivillig arbejdskraft. Artiklen henviste til at gruppen havde en Facebook-side med mere information. Da jeg nævnte gruppen for en underviser på IVA, havde han hørt om et lignende eksempel i Kulhuse. Jeg fandt en artikel om bogcafeen i Kulhuse i Bibliotekarforbundets fagblad, og denne artikel nævnte at noget lignende var forsøgt i Mariagerfjord kommune. Da jeg fortalte et andet familiemedlem at jeg var igang med at undersøge dette emne, havde hun kendskab til et sted i sin egen kommune. Og så videre. Jeg nævner alt dette for at forklare hvor tilfældigt det har været om jeg har fundet et bibliotek eller ej. Mange steder bruger ikke ordet bibliotek på deres hjemmeside, i stedet anvendes begreber som: bogcafé, afhentningssted, netcafé, bogudlån, bogdepot, lokalbibliotek, læseforening. Desuden omtaler de frivillige sig sjældent som bibliotekarer. Jeg overvejede at lave en spørgeskemaundersøgelse til alle kommuner, for at afdække om folkebiblioteket havde kendskab til selvstændige biblioteker med frivillige. Denne kvantitative metode har dog den ulempe at de frivilligt drevne biblioteker ikke nødvendigvis har nogen

22 Elizabeth Kirkegaard Side 21 tilknytning til folkebiblioteket, så jeg mente ikke at det var det rigtige sted at spørge. Derfor valgte jeg kun at medtage de steder som jeg har fundet information om på internettet. Det giver også mening i den forstand at det er steder som er interesseret i at være kendte udover en snæver brugergruppe, og har tilkendegivet deres eksistens overfor en bredere offentlighed. Resultaterne for hvert sted er noteret i et skema som vist i figur 2 nedenfor. Alle disse 34 skemaer er samlet i Bilag 5, og et sammendrag af resultaterne er samlet i tabel 1. Kommune Navn Placering Type Hjemmeside Indbyggere i nærområdet Åbningstid i alt pr. uge Betjent åbningstid (uddannet personale /frivillige) Åbningsår Arrangementer Andet Kontaktperson EK besøgt Fotos Kilder Andre kilder Figur 2 Navn på kommune og region Stedets navn F.eks. på skole, idrætscenter, medborgerhus Tilknytning til folkebiblioteket, organisering mv. Hvis stedet har sin egen hjemmeside Er ikke undersøgt pga. manglende tid, men kunne have været interessant Er der adgang udenfor den betjente åbningstid? Kan give en ide om projektets bæredygtighed Forgår der anden kulturformidling end bogudlån? Feltet er bl.a. brugt til at notere om stedet har været omtalt i en anden forbindelse. Noteret hvis der står et navn og telefonnummer på hjemmesiden, eller hvis en person omtales i artikel mv. Notere om jeg har besøgt stedet Egne fotos eller fotos fra hjemmeside, artikler Henvisning til artikler, hjemmesider mv. Andre relevante henvisninger som ikke er anvendt i dette speciale Metode - konklusion Jeg har fået et godt analysemateriale fra de interviews jeg har gennemført, men mangler en god metode til at samle observationer omkring de frivillige bibliotekers indretning o.l. Det var svært at finde frem til kontaktpersoner, og der gik meget tid med at vente på tilbagemeldinger via s. Den bedste metode var at besøge stederne for at komme i kontakt med informanterne, men resultatet af denne metode var at alle mine interviews blev gennemført i Region Nordjylland. Jeg vil dog mene at de steder jeg har besøgt, kan betegnes som typiske eksempler på frivilligt drevne biblioteker og derfor danner et godt grundlag for at beskrive hvordan et bibliotek drevet af frivillige kan fungere. Det kunne være interessant at have besøgt

23 Elizabeth Kirkegaard Side 22 flere steder, fordi jeg fandt frem til nogle biblioteker der fungerede anderledes end et almindeligt folkebibliotek. Det er f.eks. Ellinge læseforening, hvor det ser ud til at medlemmerne i høj grad involveres for at samle penge ind til køb af materialer, og hvor materialevalget må skulle tilpasses medlemmernes ønsker hvis de skal fastholdes i foreningen. Det kunne være spændende at undersøge hvor meget en læseforening afviger fra folkebibliotekerne hvor kvalitet, alsidighed og aktualitet skal indtænkes i materialevalget. Litteraturliste - metodeafsnit - Mason, J. (2004): Qualitative researching. 2. edt. Sage, London - Neergaard, H. (2007): Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser. 2. udg. - Forlaget Samfundslitteratur, Kbh. - Hastrup, K., Rubow, C., & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2011): Kulturanalyse, kort fortalt. Forlaget Samfundslitteratur, Kbh.

24 Elizabeth Kirkegaard Side 23 TEORI Senmodernitet Det overordnede teoretiske udgangspunkt for dette speciale er Anthony Giddens (1996) forestilling om det senmoderne samfund, hvor gammelkendte værdier står for fald. Jeg overfører Giddens tanker til de velfærdsopgaver i samfundet, der førhen blev opfattet som statens, men som nu i stigende grad overlades eller overtages af civilsamfundet, borgerne selv. Frivilligt arbejde, især organiseret gennem foreninger, er en tradition som går langt tilbage i Danmark. I debatter bruges begrebet forenings Danmark ofte, som noget postivt, måske et særligt dansk træk som vi er stolte af og har en fælles forståelse af som et vigtigt demokratisk element i samfundet. Det frivillige arbejde har dog fået en snert af et negativt skær efter at den økonomiske krise brød ud i 2008: overlader politikerene flere og flere opgaver til de frivillige på bekostning af gode arbejdspladser, under parolen medborgerskab? Set fra politikernes (det offentliges) synspunkt, deltager de frivillige i et emancipatiorisk projekt, hvor skellene mellem klasser kan udviskes og hvor vi mødes i foreningerne på tværs af køn, alder og etnicitet. Anthony Giddens påpeger at der er foregået en restrukturering af private og offentlige domæner, med et civilsamfund som resultat i det moderne samfund. Stat og civilsamfund er forbundne i deres udvikling. En betingelse for dette er statens evne til at regulere vores hverdagsliv. Så selvom det private domæne er et område som staten ikke har ret til at trænge ind på, definerer staten alligevel vore private rettigheder i hverdagslivet (Giddens, 1996, s. 178f). Når foreninger skal vise deres berettigelse i civilsamfundet er det derfor nødvendigt for dem at overholde en række regler og love hvis foreningerne ønsker at modtage støtte fra offentlig side til projekter, og det er som regel en forudsætning at foreningerne lever op til givne målsætninger hvis de ønsker at løse opgaver for det offentlige. Giddens taler også om traditioner i senmoderniteten, både aftraditionalisering og en interesse for at rekonstruere traditionen (Giddens, 1996, s. 239). Ved tidligere besøg på biblioteker

25 Elizabeth Kirkegaard Side 24 drevet af frivillige har jeg oplevet stederne som ret traditionelle: som vi kender folkebiblioteket fra ældre bøger og film med en nydeligt organiseret bogsamling og en venlig bibliotekar som dels passer på materialerne og dels hjælper brugerne til at finde det de søger. Jeg ønsker i specialet at afdække hvordan biblioteker drevet af frivillige, og de frivillige selv, er bundet til traditioner. Modeller for folkebiblioteket I det følgende vil jeg kort ridse op hvordan det danske folkebibliotek er indrettet i teoretisk forstand, for at kunne sætte de frivilligt drevne biblioteker overfor folkebiblioteksmodellen. Over for det traditionelle folkebibliotek, står nye biblioteksmodeller som eksempelvis det tredelte bibliotek fra slutningen af 1980 erne og som arbejdede med åbne magasiner, det traditionelle bibliotek med systematisk opstillede bøger/ materialer og ikke mindst markedet hvor brugerne havde mulighed for at bladre i udvalgte materialer og gå på opdagelse (Hvenegaard Rasmussen & Jochumsen, 2008, s.174). Det er oplevelsen som er i centrum. I Marianne Andersson og Dorte Skot-Hansens analysemodel for det lokale bibliotek fra starten af 1990 erne, har (folke)biblioteket fire hovedfunktioner: kulturcenter (kunstnerisk oplevelse og udfoldelse), videnscenter (uddannelse), informationscenter (erhverv & turist) og socialcenter (værested, rådgivning) (Andersson & Skot-Hansen, 1994, s.18). Modellen er en udløber af et mere oplevelsesorienteret folkebibliotek; først med biblioteket som producent af oplevelser (f. eks. foredrag, musikarrangementer) og sidenhen indrages brugerne i højere grad som aktive deltagere ved f. eks. at interagere med bibliotekets teknologiske platforme eller deltage i fysiske værksteder på biblioteket (Hvenegaard Rasmussen & Jochumsen, 2008, s. 181). Det oplevelsesorienterede aspekt er inspireret af de amerikanske økonomer Joseph Pine og James Gilmores begreb oplevelsesøkonomien (Hvenegaard Rasmussen & Jochumsen, 2008, s. 160). Kort fortalt er det ikke længere nok for forbrugerne at en vare er relativt billig og god. Der skal følge en oplevelse med for at skabe yderligere økonomisk vækst. Overført på folkebiblioteket vil det sige at brugerne skal gå derfra med mere end blot den bog de kom efter. De skal have oplevet rummet, de digitale tilbud og de ansatte og måske være istand til derigennem at skabe økonomisk vækst på et eller andet plan.

26 Elizabeth Kirkegaard Side 25 Modellen som folkebibliotekerne primært arbejder med nu, er ny model for folkebiblioteket i viden- og oplevelsessamfundet, populært kaldet firerums-modellen (Styrelsen for bibliotek og medier, 2010, s. 91). Modellen (figur 03 nedenfor) blev præsenteret i 2010, i forbindelse med udvalgsrapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Udvalget blev nedsat af kulturministeren på baggrund af et stort antal filial-nedlæggelser i årene efter kommunalreformen i 2007, og havde til formål at udpege retningslinjer for fremtidens folkebibliotek med fokus på let tilgængelighed for alle (Styrelsen for bibliotek og medier, 2010, s. 7). Figur 3: Model for folkebiblioteket i viden- og oplevelsessamfundet, de fire rum Modellen ligestiller det fysiske og det digitale bibliotek, og målet er at understøtte fire formål: erkendelse, engagement, empowerment, innovation (Styrelsen for bibliotek og medier, s. 91). De fire rum /muligheder er: Inspirations-, Lærings-, Møde-, og det Performative rum. Som det ses i modellen kombineres formålene i de forskellige rum. De bagvedliggende tanker for modellen udspringer blandt andet af oplevelsesøkonomien og et øget fokus på målbare resultater i kulturen. Her bliver antallet af brugere på biblioteket en faktor når der uddeles bevillinger fra offentlig side (Hvenegaard Rasmussen & Jochumsen, 2008, s. 183).

27 Elizabeth Kirkegaard Side 26 Modellen er senest anvendt i Kulturstyrelsens idekatalog, Modelprogram for folkebiblioteker. 17 Der foregår altså en løbende udvikling i folkebibliotekerne hvor samfundets og brugernes behov indgår i de tilbud som stilles til rådighed gennem biblioteket. I dette speciale undersøges om disse elementer genfindes i biblioteker der drives på frivillig basis. Folkebibliotekets historiske udvikling i Danmark I det følgende vil jeg beskrive den historiske udvikling som folkebibliotekerne i Danmark har gennemgået, fra starten af 1900-tallet og frem til i dag, især med henblik på de mindre biblioteker i landkommunerne. Dette gøres for at have et sammenlignings-grundlag for de frivilligt drevne biblioteker, og for at kunne relatere baggrunden for oprettelse og den fysiske indretning til det som har været fremherskende i folkebiblioteket gennem tiden. Folkebiblioteket som vi kender det i dag har rødder tilbage til 1800-tallets sognebiblioteker, almuebiblioteker og folkebogsamlinger (Ørom, 2005, s. 9). Et centralt aspekt for at etablere adgang til oplysning for alle, er indførelsen af parlamentarismen hvor den oplyste borger blev grundlæggende for den danske selvforståelse, og behovet for folkeoplysning førte til udbredelse af foreninger, højskoler, populærvidenskabelige skriftserier mv. Dorthe Salling Kromann relaterer endvidere udviklingen af sognebiblioteker til indførelsen af tvungen skolegang i 1814, hvilket skabte et større behov litteratur. Læsning var desuden forankret i lokalområdet, i det enkelte sogns bogsamlinger (Kromann, 2013, s. 163). Bibliotekerne var omkring starten af 1900-tallet stadig præget af social lagdeling. Anders Ørom nævner som eksempler Arbejdernes Læseselskab og Kvindelig Læseforening i København (2005, s.14). For at blive medlem af Arbejdernes Læseselskab, skulle man anbefales af et andet medlem af selskabet, og det kostede et mindre beløb om måneden at være medlem (Dahlkild, 2011, s. 91), hvilket understreger at der endnu ikke var lige adgang til oplysning i samfundet. Andre steder var der i princippet adgang for offentligheden men samlingerne havde i realiteten kun begrænset interesse for almenheden (Ørom, 2005, s. 14). 17 Kulturstyrelsen: Modelprogram for folkebiblioteker (2013) tilgået via

28 Elizabeth Kirkegaard Side 27 Nogle foreninger havde egne biblioteker (Håndværkerforeningen, Arbejderforeningen) som var forbeholdt medlemmerne. Lejebiblioteker og foreningsejede bogsamlinger forudsatte medlemskab og kontingentbetaling og tog som regel udgangspunkt i lokale ildsjæles frivillige arbejdskraft (Dyrbye, 2005, s.46). Bogsamlingerne var ofte anbragt på den lokale folkeskole, og sjældent i en selvstændig bygning, og Dyrbye konstaterer at trangen til læsning helt grundlæggende ikke var særlig stor i befolkningen. De mange små bogsamlinger fandtes især på landet, men havde ofte en midlertidig karakter, fordi driften hvilede på enkelte lærere eller præsters arbejdskraft. Bøgerne var desuden af ældre dato, og samlingerne i det hele taget tilfældigt sammensat (Emerek, 2001, s. 91). Fra statslig side var der især fokus på Universitetsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek i København, samt Statsbiblioteket i Århus, men fra 1882 blev der ydet tilskud til folkebogsamlingerne gennem Komiteen for Uddeling af Boggaver,og en folkelig bogsamlingssag rejste sig, båret frem af især lærere. Bogsamlingssagen var dog oppe imod højskoletraditionens vægt på det talte ord, og en udbredt opfattelse af at bøger generelt blev anset for underholdning (Dyrbye, 2005, s. 49f). Emerek peger på en idehistoriske sammenhæng hvor bogen ses som oplysning og foredraget (i en agrart baseret, grundvigiansk tradition) som vækkelse, og modsætningsforholdet mellem land og by igen kommer til udtryk (Emerek, 2001, s. 92). I 1905 blev foreningen for bogsamlingerne i Danmark stiftet, med det formål at skabe et organiseret Biblioteksvæsen for Landets brede Lag, ved at fremme udbredelsen af bogsamlinger i byer, som alternativ til lejebibliotekerne og ved at oprette landsbybogsamlinger (Dyrbye, 2005, s. 49). Formidling og indhold af bogsamlingerne var især baseret på Andreas Schack Steenbergs bog Folkebogsamlinger - Deres Historie og Indretning fra 1900, som byggede på viden han havde indhentet på studierejser til free public libraries i Amerika og England (Dyrbye, 2005, s. 54). Steenberg var også inspireret af den effektivisering af arbejdsgange der foregik i engelske og amerikanske biblioteker, og peger dermed fremad mod en moderne fascination og begejstring for byerne, teknikken og fremskridtet. Udover Steenberg var de centrale personer i udviklingen af folkebibliotekssystemet, H. O. Lange (overbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek) og Thomas Døssing (assistent for Steenberg) og fra 1916 formand for Bibliotekarforeningen.

29 Elizabeth Kirkegaard Side 28 I 1909 fremsatte H. O. Lange en plan for organisering af biblioteksvæsnet i tre niveauer: de videnskabelige biblioteker, som staten havde ansvaret for, centrale bogsamlinger placeret i byerne, samt sognebogsamlinger der skulle bestå af primært underholdende litteratur, håndbogsamlinger og læsestuer. Et andet element i planen var aflønning af bibliotekaren, hvor staten ydede en grundløn, suppleret med lokale tilskud. Dette ville medføre en statslig tilsynsforpligtelse. Der var også kræfter som talte imod statslig indblanding på dette tidspunkt, og så bogsamlingssagen som et område der skulle varetages af lokale kræfter ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Det skulle ikke være udefrakommende som bestemte hvad der skulle læses ude i de små sognebiblioteker. Emerek beskriver det som en strid mellem det behovsorienterede bibliotek (det lokale, den filantropiske skolelærer) og det normstyrede (formuleret ved biblioteksloven af 1920 og den nye professionsuddannede bibliotekarstand der ønskede at markere sig) (Emerek, 2001, s. 109). H. O. Langes vision blev fremsat på Landsudstillingen i Århus 1909, og betegnes af Martin Dyrbye som en af de taler, der har sat flest mærkbare spor i dansk biblioteksvæsen (Dyrbye, 2005, s. 55). I talen kommer H. O. Lange også ind på skellet mellem land og by: at fremme læsesagen i byerne ville dæmme op for trangen til underlødige forlystelser, mens der ude på landet var en naturlig læselyst på grund af det mere rolige livstempo. Han talte løbende om at der var større behov i byerne for at læse end på landet (Dahlkild, 2011, s. 99), og som medstifter af Blå Kors i Danmark var han engageret i at bekæmpe de sociale problemer urbaniseringen førte med sig (Emerek, 2001, s. 103). Denne tradition for at det er bibliotekerne i byerne der skal virke som sociale stabilisatorer, afspejler sig måske i vore dage, ved at filiallukninger ofte ender med at ramme landområder og at biblioteksbetjeningen centraliseres. Kromann skriver at filialnedlæggelserne har betydet...mere bymæssigt centralt beliggende biblioteker (2013, s. 164). Et reelt statisk belæg for dette har jeg dog ikke kunnet finde, selvom bibliotekslukninger generelt relaterer sig til landdisktrikter og små filialer med begrænset åbningstid, eksempelvis en ugentlig åbningsdag. Rapporten Biblioteksservice i de danske landdistrikter af Gunnar Lind Haase Svendsen (Haase Svendsen, 2009) påpeger ligeledes at land-by vinklen ikke er afdækket i

30 Elizabeth Kirkegaard Side 29 Kulturministeriets undersøgelse fra 2008, Folkebibliotekerne efter kommunalreformen og at der her tegnes et overvejende postivt billede af filialnedlæggelserne (Haase Svendsen, 2009, s. 10). I Danmark finder jeg kun eksempler på frivillige bibliotekarer i landområder. Jeg har ikke undersøgt indbyggertallene i de enkelte landsbyer, men det er typisk steder hvor der kun er én enkelt købmand eller slet ingen indkøbsmuligheder tilbage. Bibliotekarerne En gruppe af især yngre bogsamlingsfolk begyndte at professionalisere sig, gennem kurser hos Statens Bogsamlingskomité eller ved at uddanne sig i USA, og i 1918 blev Statens Biblioteksskole oprettet (Dyrbye, 2005, s. 56). Laura Skouvig skriver i artiklen Hvordan bibliotekaren opstod at de første fuldtidsansatte og aflønnede bibliotekarer var tilknyttet centralbibliotekerne, der blev oprettet i Der var en opdeling mellem fuldtidsbeskæftigede bibliotekarer og de som havde biblioteksarbejdet som bierhverv, som regel en skolelærer. Herudover var der et hieraki mellem landsbybibliotekarerne og købstadsbibliotekaren, hvor bibliotekaren på landet sjældent fik løn for sit arbejde i kraft af at det var et bierhverv (Skouvig, 2006, s. 55). På centralbibliotekerne var det muligt at opdele biblioteksarbejdet i en række arbejdsprocesser, der legitimerede en professionalisering af bibliotekarfaget fra at være et kald i folkeoplysningens navn, til et lønarbejde der var betinget af uddannelse. Skouvig mener at der blev skabt grundlag for..konstruktionen af bibliotekarens uundværlighed for etableringen af det moderne folkebibliotek (Skouvig, 2006, s. 57). Måske er det denne uundværlighed de frivillige bibliotekarer i min undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved. Et af de centrale arbejdsområder for bibliotekaren var bogvalget. For at kunne foretage et fornuftigt bogvalg krævedes tid og kendskab til hjælpemidler, hvilket de ikke-faguddannede i mindre grad havde til rådighed. Desuden var det centralt at bibliotekaren havde låneren og lånerens læseevne i fokus, for at kunne vurdere hvad der passede til den enkelte låner og hvilket udbytte låneren fik af de læste bøger (Skouvig, 2006, s. 62f). Bibliotekaruddannelsen byggede på en række centrale metoder i biblioteksteknik, der adskilte de faguddannede fra

31 Elizabeth Kirkegaard Side 30 amatøren. For at skabe et sammenhængende biblioteksvæsen var det af afgørende betydning at følge de vedtagne metoder af hensyn til ensartetheden. Skouvig beskriver hvordan denne tayloristiske ånd gjorde op med gamle tommelfingerregler og forbød brug af egne opfindelser og lokalt udarbejdede metoder (Skouvig, 2006, s. 66). Første gang Frederick Taylors ideer om scientific management introduceres i forbindelse med danske biblioteker er i Bogens Verden i 1922, hvor metoderne anbefales til at effektivisere arbejdsgange (Emerek, 2001, s. 93). Tankerne går godt i tråd med mellemkrigstidens optimisme og fremtidstro. Bibliotekarens rolle Der knyttede sig en række antagelser til hvordan den gode bibliotekar skulle være: alsidigt dannet, besidde åndelig selvstændighed (uafhængig i forhold til politik og religion), og skulle være i besiddelse af pinlig ordenssans for at holden orden i det kaos som bøgerne indgik i når de forlod biblioteket (Skouvig, 2006, s. 68). Dette skete gennem grundig administration af bogsamlingen, bl.a. ved katalogisering, og især notering af hjemlån, der iflg. Skouvig fik status som en af grundstenene i det forsvarligt administrerede bibliotek (2006, s. 69). Selvom der skete en professionalisering af bibliotekararbejdet, var drivkraften for bibliotekaren kaldet som folkeopdrager, der hentede sin inspiration fra den amerikanske library spirit, og definerede aflønningen for arbejdet som mindre vigtig end arbejdet i sig selv (Skouvig, 2006, s. 70f.). Helt overordnet var målet at dygtiggøre og opkvalificere den enkelte låner for at styrke og bevare den danske nationalstat, og styrke befolkningens nyttighed og produktivitet (Skouvig, 2006, s. 73). Oplysning er det gennemgående træk når bibliotekets legitimitet og formål skal beskrives i 1900-tallet, oplysning som en del af modernismens store projekt (Emerek, 2001, s. 94). I mellemkrigstiden blev folkebibliotekssystemet udbygget, og mange af de frivilligt drevne, eller foreningsbaserede bogsamlinger eller sognebiblioteker blev nedlagt. Antallet af statsunderstøttede folkebiblioteker steg fra 669 i 1921 til 870 i 1931 (Dyrbye, 2005, s. 97). Den første bibliotekslov blev vedtaget i 1920, og sikrede bl.a. at der kunne ydes statstilskud til driften af biblioteker i købstæder hvis de havde læsestuer med håndbogsamling samt bibliotekarisk vejledning. På landet kunne der også gives tilskud hvis der blev ydet vejledning, men det var ikke et krav at det var en uddannet bibliotekar. En fløj af bibliotekarerne, med

32 Elizabeth Kirkegaard Side 31 H.O. Lange i spidsen mente at folkebibliotekerne skulle være obligatoriske i kommunerne, og sidestillede dem med folkeskolen. Ræsonnementet var dog at biblioteksbenyttelsen ikke kunne gøres obligatorisk, i modsætning til 7 års skolegang (Dyrbye, 2005, s. 107). I slutningen af 1920 erne opstod der strid mellem Forfatterforeningen og bibliotekerne omkring gratis udlån af forfatternes bøger, nogle forfattere nedlagde udlånsforbud af deres bøger, og et forlag forlangte dobbelt betaling for bøger der blev udlånt af biblioteker. I en periode frygtede bibliotekerne for deres udlån, men striden ebbede langsomt ud (Dyrbye, 2005, s. 109). Den dukker jævnligt op i årene efter, og i forbindelse med mine undersøgelser omkring omfanget af frivilligt drevne biblioteker er forfatterforeningen flere gange ude og protestere mod gratis udlån af medlemmernes bøger, uden at det reelt medfører sagsanlæg eller lignende fra foreningen. De små biblioteker Op igennem 1930 eksisterede sognebibliotekerne stadig, ofte som deltidsbiblioteker placeret i et skolelokale, eller placeret i forbindelse med skolen, og betjent af ikke-biblioteksuddannet personale. Det var som regel læreren, der bestyrerede biblioteket, mod en lille eller slet ingen løn. Det blev taget for givet at vedkommende tog sig af opgaven. De såkaldte sognebibliotekarer fik først deres egen gruppe i Danmarks Biblioteksforening langt oppe i 1950 erne (Dyrbye, 2005, s. 116). På foreningens årsmøde i 1936 gav formanden, H. P. Hansen udtryk for at tiden for de foreningsejede biblioteker var ved at rinde ud, selvom kravet om et bibliotek i hvert sogn endnu ikke var opfyldt (Dyrbye, 2005, s. 119). Årstallet var også præget af ønsket om rationalisering og standardisering i bibliotekerne, og et ønske om ens betjening uanset om man boede på Bornholm eller i Gentofte. Der opstod fælles udlånsregler landet over (Dyrbye, 2005, s. 122). Det var stadig nødvendigt at agitere for sagen, og Biblioteksforeningen havde bl.a. et udstillingsbibliotek der rejste rundt på landets dyrskuer og blev udlånt til biblioteksløse sogne. Det førte til minimumsbiblioteker med en lille standardsamling, der kunne sælges til de sogne der ønskede at etablere et bibliotek. Disse startbiblioteker blev solgt helt frem til 1966 (Dyrbye, 2005, s. 124f). Betjening af oplandet blev forsøgt gennemført med fordelingsstationer for bogpakker til lånerne, samt bogbiler. Lånerne kunne udfylde en ønskeliste og afhente deres bogpakke som

33 Elizabeth Kirkegaard Side 32 blev leveret fra centralbibliotekerne af rutebilen. I 1929 indkøbte centralbiblioteket i Holbæk en bogbil, der kørte ud til de biblioteksløse sogne. Sognene måtte betale for denne service, og lånerne måtte betale to kr. til fragtomkostningerne. Dette tiltag fandtes kun i Holbæk. Derimod var bogbiler der kørte ud til i forvejen etablerede udlånssteder med en oplandsbibliotekar bag rattet, meget anvendt. Det anslås at to tredjedele af landets 30 centralbiblioteker i 1939 havde en bogbil. Det var en mulighed for centralbiblioteket i at få indblik i hvad der rørte sig ude i oplandet (Dyrbye, 2005, s. 127f). Sognebibliotekerne bestod, og i 1956 dannedes sognebibliotekarforeningen, som fik sin egen gruppe i Biblioteksforeningen i 1958 (Dyrbye, 2005, s. 156). Et tiltag der peger frem mod centralisering og væk fra de små sognebiblioteker er måske et foredrag af Århus borgmesteren Unmack Larsen, på Biblioteksforeningens årsmøde i 1949, hvor han slår til lyd for at kommunalpolitikerne må tænke på byens kulturpolitiske liv, og at bibliotekerne ikke kun skal være ekspeditionssteder men et naturligt udgangspunkt for en kommunal kulturpolitik (Dyrbye, 2005, s. 158). En ny bibliotekslov blev vedtaget i 1950, hvor gratis biblioteksbenyttelse indenfor kommunen blev lovfæstet. Loven havde titlen Lov om folkebiblioteker, som den bar frem til 2000, hvor navnet blev ændret til Lov om biblioteksvirksomhed (Svane-Mikkelsen, 2005, s. 175). Et ønske fra Biblioteksforeningen om obligatorisk betjening i hele landet blev ikke nedfældet i loven. En opgørelse fra 1950 viste at kun 221 af 1304 landkommuner ikke havde nogen form for biblioteksbetjening, og på landsplan var der folkebiblioteker i 80% af kommunerne (Dyrbye, 2005, s. 161). De tidligere love var benævnt Lov om statsunderstøttede biblioteker, og var henvendt til de biblioteker der ønskede at leve op til lovens krav for at opnå statsstøtten. Det var således muligt at drive bibliotek efter egne ønsker og udenom statsstøtten, men det ville være vanskeligt, rent økonomisk, i større målestok. Folkebibliotekerne var ikke udelukkende ejet af kommunerne ved indgangen til 1960 erne, men for at opnå statstilskud skulle de være kommunale, selvejende eller foreningsejede og med det hovedformål at drive offentligt bibliotek. I landkommunerne var der i alt 1260 biblioteker, hvoraf kun 30% i 1960 var kommunalt ejede. I købstadskommuner med over indbyggere var tallet helt oppe på 73% (ud af 33 biblioteker) (Svane-Mikkelsen, 2005, s. 177).

34 Elizabeth Kirkegaard Side 33 En bestemmelse i 1950-loven gav kommuner uden bibliotek pligt til at oprette et folkebibliotek, hvis mindst 10% af kommunens borgere ønskede det. Dog kunne borgerne først fremsætte kravet efter 1. april 1960, dvs. 10 år ude i fremtiden. Dette afspejlede en tradition i kulturpolitikken med noget-for-noget princippet over for lokalsamfundene, altså at borgerne skulle udvise vilje i lokalsamfundet til at igangsætte et kulturprojekt (Svane- Mikkelsen, 2005, s. 178). I 1960 erne kom der gang i nye biblioteksbyggerier, men kun i byerne. På landet led sognebibliotekerne under pladsmangel, men statslige tilskud gjorde det attraktivt at indrette bibliotekslokaler i eksempelvis skolerne, og et resultat af dette var rapporten Normer og planer for folkebiblioteksbygninger fra Rapporten blev fulgt op af en betænkning i 1967 som medtog byer op til indbyggere, og blev i hele Norden betragtet som et hovedværk inden for biblioteksplanlægning (Dyrbye, 2005, s. 163). Denne normstyrede måde at tænke biblioteksbygninger på, kæder jeg sammen med ønsket om at rationalisere og effektiviserer biblioteksdriften i kommunerne uden at det gik ud over antallet af filialer erne var præget af forbedret økonomi i forhold til efterkrigsårene, og et politisk ønske om at decentralisere, at flytte opgaver fra statsligt regi ud til amterne og kommunerne. Arbejdet med at decentralisere forløb op igennem tresserne, og frem til at kommunalreformen trådte i kraft 1. april 1970 (Dyrbye, 2005, s. 182). Der var fortsat ikke biblioteker i alle kommuner, men et større problem var måske at der nogle steder var for mange små biblioteker, bl.a. på grund af reglerne omkring statsstøtten der gjorde det muligt at oprette flere små biblioteker i landkommunerne. Formanden for Danmarks Biblioteksforening, Erik Allerslev Jensen gav i sin årsberetning 1960 et eksempel på et sognebibliotek hvor bibliotekstilsynets konsulenter måtte bruge lommelygter for at finde rundt i lokalerne, da der ikke var installeret lys (Dyrbye, 2005, s. 186f). Et bedre alternativ til de mange små sognebiblioteker var ifølge Allerslev Jensen, at indgå et biblioteksforbund mellem flere mindre kommuner. Så kunne små filialer nedlægges og erstattes med den mere effektive bogbilsbetjening eller filialer kunne samles og centraliseres som det også skete med folkeskoler. 18 Rapporten har undertitlen Teknisk vejledning samt forslag til planer for det mindre købstadsbibliotek ( indb.).

35 Elizabeth Kirkegaard Side 34 En ny bibliotekslov trådte i kraft i 1. april 1965 (1964-loven), og ifølge Erik Allerslev Jensen var pionertiden forbi i folkebiblioteksvæsenet. Nogle af bestemmelserne havde været på ønskelisten igennem årtier. Det blev en pligt for kommunen at drive et folkebibliotek, (som der allerede var pligt til at drive folkeskole), med afdelinger for både børn og voksne. De ca. 100 kommuner som endnu var biblioteksløse fik et par års frist til at leve op til loven. Der var mulighed i loven for at et bibliotek fortsat kunne være selvejende, hvilket i realiteten var vanskelige at leve op til rent økonomisk, og de sidste selvejende biblioteker forsvandt derfor efter et par år. I enkelte kommuner var der to eller flere selvstændige biblioteker, de blev også nedlagt og lagt sammen sådan at biblioteksvæsnet i en kommune kun udgjorde én forvaltningsmæssig enhed. Den kommende kommunalreform betød at flere kommuner valgte at indgå biblioteksfællesskab, da der var fordelagtige tilskudsregler på området. Det betød at antallet af biblioteksenheder i 1969 var faldet til 2/3 af antallet i 1960 (Dyrbye, 2005, s. 188). Et andet krav i loven var etablering af heltidsbiblioteker i områder med over 5000 indbyggere. Heltidsbiblioteker betød at lederen var faguddannet bibliotek og ansat på fuld tid, i modsætning til deltidsbibliotekerne (de tidligere sognebiblioteker). Bl.a. på grund af mangel på faguddannede bibliotekarer blev der dog givet dispensation på dette område, da man frygtede at der ville blive for mange enmandsbetjente biblioteker. Man fandt generelt deltidsbibliotekerne i landkommunerne. Et vigtigt tiltag i 1964-loven var muligheden for fri benyttelse af folkebibliotekerne. Kommunens biblioteker var ikke længere kun forbeholdt egne borgere men kunne bruges af eksempelvis borgere der havde deres arbejdsplads i kommunen eller turister. Da statens økonomiske refusion i starten var stor, og kommunernes økonomi generelt var god, havde det ikke nogen betydning ved lovens vedtagelse men senere blev det en kilde til irritation i de kommuner der brugte flere penge pr. indbygger på biblioteksdrift end nabokommunen (Dyrbye, 2005, s. 189). Den frie låneret gjaldt dog ikke av-materialer (musik, lysbilleder, osv.), der som noget nyt og banebrydende blev gjordt til en del af formålesparagraffen på lige linje med bøgerne. Av-materialerne kunne ikke lånes på tværs af kommunegrænserne eller via fjernlån (Dyrbye, 2005, s. 192).

36 Elizabeth Kirkegaard Side 35 Udover at alle havde lige adgang til folkebibliotekerne slog loven også for første gang fast at det skulle være gratis at bruge biblioteket. I biblioteksloven fra 1950 gjaldt dette kun for borgere indenfor bibliotekets virkeområde, og tilbage i 1931 blev det lovbestemt at der kun kunne opnås statsstøtte hvis hjemlån foregik vederlagsfrit eller mod en mindre årlig betaling. Ved vedtagelse af 1964-loven var det også første gang at der ikke var politisk debat ved spørgsmålet om vederlagsfrihed. Venstre og Det Konservative Folkeparti havde i 1959 fremsat forslag om en låneafgift, og de to partier undlod at stemme for loven (med undtagelse af en enkelt konservativ) da dette forslag ikke blev vedtaget (Dyrbye, 2005, s. 190) loven nævnte også for første gang kulturel aktivitet som et af formålene for folkebibliotekerne, udover det folkeoplysende samt uddannelse af befolkningen. Bibliotekerne fik en mere aktiv rolle som arrangører af kulturelle arrangementer. Et springende punkt var dog at der ikke måtte tages éntre for arrangementerne (Dyrbye, 2005, s. 190). Julius Bomholt, kulturminister havde været optaget af tanken om særlige kulturcentre efter udenlandsk model, men der blev ikke arbejdet videre med betænkningen fra det nedsatte udvalg. Den udkom i 1966 hvor Bomholt var afløst af Hans Sølvhøj som kulturminister erne erne Antallet af kommunerne blev reduceret fra ca til 277 efter kommunalreformen i 1970, og antallet af amter/ amtsrådskredse faldt fra 47 til 14 amter og amtskommuner (Dyrbye, 2005, s. 201). Dermed forsvandt begreberne købstadskommuner og sognekommuner også, selvom der stadig var store forskelle på kommunernes størrelse. Antallet af bibliotekskommuner var omkring 250 i årene efter, på grund af biblioteksforbund imellem nogle af kommunerne. Der fandtes fortsat deltidsbiblioteker i ca. 100 kommuner, men dette antal blev reduceret til det halve i sidste del af 1970 erne gennem en særlig dispositionssum til forbedring af biblioteksdrift (Dyrbye, 2005, s. 204). I en artikel i bibliotekarernes fagblad B70 fra 1991 sættes tallet til 45 kommuner med deltidsbiblioteker. Artiklen er et interview med formændende for hhv. deltidsbibliotekarerne, Agnete Hamre og BF i anledning af førstnævntes optagelse i Bibliotekar Forbundet. I interviewet udtrykkes de faguddannedes holdning til de ikke-faguddannede af BFs formand Ole Jall med ordene

37 Elizabeth Kirkegaard Side 36...[deltidsbibliotekarerne] har været så besjælet af arbejdet, at de også har taget det med hjem og klaret det gratis. På en velorganiseret og fagligt afklaret medlemsgruppe som BF s virker det urimelig. (Nyeng, 1991, s. 188f). BFs formand understreger at hans medlemmer har et postivt syn på de ikke-faguddannede og fremhæver deres stærke engagement i arbejdet. I et opfølgende interview fra 1993 påpeger Agnete Hamre at der stadig opereres med to lønniveauer for samme arbejde, og at der fortsat kan findes den holdning blandt BFs medlemmer at de ikke-faguddannede ikke har gjort sig fortjent til samme løn som de faguddannede (Nyeng, 1993, s. 12). Med biblioteksloven fra 1983 overgik biblioteksvæsnet til bloktilskud, og da Bibliotekstilsynet i 1990 blev nedlagt var folkebibliotekerne endegyldigt en kommunal opgave og afhængige af den lokale kommunalbestyrelses tolkning af biblioteksloven (Andersson & Skot-Hansen, 1994, s.9). Ved den seneste kommunalreform, strukturreformen der trådte i kraft 1. januar 2007, faldt antallet af kommuner fra 271 til Det medførte en række omorganiseringer på biblioteksstrukturene i de tilbageværende kommuner. På et år, i perioden blev der nedlagt i alt 131 betjeningssteder (mod 425 i perioden ). Mange af de biblioteker jeg undersøger i dette speciale, er opstået på baggrund af filiallukninger i perioden omkring kommunalreformen. Det lokale som omdrejningspunkt for biblioteket Som tidligere nævnt har det lokale historisk set været udgangspunkt for bibliotekerne i Danmark. De blev startet på initiativ af private borgere for at oplyse lokalsamfundet. Som en udløber af tendensen til at skabe målbare resultater i kulturen er de små biblioteker stadig afhængige lokalsamfundets lyst til at benytte tilbuddet. I Dorthe Salling Kromanns interviewundersøgelse af biblioteksbrugere i fire vestjyske landdistriktskommuner fremhæves bibliotekets funktion som mødested, gerne som nabo til steder man i forvejen færdes, især sportsanlæg (Kromann, 2013, s. 165). Mødestederne er medvirkende til at skabe social kapital 19 Kilde: Kommunalreformen 2007, Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside Tilgået via

38 Elizabeth Kirkegaard Side 37 og er samtidig en forudsætning for at denne kapital kan skabes. Jeg vil senere uddybe i hvilken betydning jeg anvender begrebet social kapital. Kromann fremhæver også at det måske er mere vigtigt at bibliotekstilbuddene er relevante for et specifikt lokalområde, end om kommunen har en ensartet biblioteksbetjening (2013, s. 169). Det er en interessant betragtning fordi det åbner op for at en kommune kunne have biblioteksbetjening baseret på frivillig arbejdskraft i et lokalområde med store ressourcer på det felt, mens der i et andet område kunne være fokus på lange (ubetjente) åbningstider. Undersøgelsen viser også at brug af biblioteket er knyttet til afstande: brugen øges når det ligger i nærmiljøet (Kromann, 2011, s. 27). Desuden fremhæver de adspurgte børn hvor vigtig det lokale bibliotek/ bogbus er som aktivitet, det ville blive kedeligere at bo i byen hvis den mulighed ikke fandtes (Kromann, 2011, s. 28). For alle aldersgrupper gælder at nærheden spiller en rolle og har betydning for frekvensen af besøg (Kromann, 2011, s. 29). I Nanna Vaabens undersøgelse af de små bibliotekers rolle i lokalsamfundet, karakteriseres det ideele lokalsamfund af borgerne som værende funderet på tætte mellemmenneskelige relationer (Vaaben, 2003, s. 12). Nana Vaaben relaterer dette ønske om gode relationer i lokalområdet til en romantisk tankegang hvor den hyggelige landsby bliver det senmoderne menneskes modvægt til den store og uoverskuelige omverden (2003, s. 14). Jeg mener også man kan genfinde denne romantiske tankegang i de biblioteker jeg har undersøgt, hvor det er tydeligt at den biblioteksmodel de frivillige har i tankerne relaterer sig mere til 1920 ernes stationsby end til fire-rumsmodellen. I Kromanns undersøgelse er gode relationer i lokalområdet en katalysator for at skabe social kapital, og på længere sigt skabe øget velfærd i landdistrikterne, ved at der findes steder hvor borgerne kan mødes, skabe (uformelle) netværk og øge tilliden til hinanden (Kromann, 2013, s. 166). Kromann peger også på at en central placering er vigtig for biblioteket. Biblioteket skal ligge et sted hvor brugerne i forvejen kommer, ved sportshallen eller indkøbsmuligheder for at kunne være et let tilgængeligt mødested (2013, s. 165). Hvad er frivilligt arbejde? I dette afsnit undersøges forskellige teoretiske perspektiver på frivilligt arbejde, for at kunne perspektivere borgernes motivation for at oprette de frivilligt drevne biblioteker.

39 Elizabeth Kirkegaard Side 38 Jeg tager udgangspunkt i Robert A. Stebbins the serious leisure perspective for at forklare hvad der helt grundlæggende motiverer mennesker til at deltage i frivilligt arbejde. Han forklarer frivilligt arbejde ved at se på det som en fritidsbeskæftigelse (Stebbins & Graham, 2004). Herudover bruger jeg Ulla Habermanns afhandling En postmoderne helgen? (Habermann, 2001) der søger at afdække de frivilliges motivation. Desuden inddrager jeg Boje, Fridberg & Ibsens (2006) undersøgelse af omfanget af frivilligt arbejde i Danmark. Jeg anvender den norske forsker Håkon Lorentzen (1994), som giver en overordnet beskrivelse af det frivillige arbejdes placering i den offentlige sektor og i en historisk kontekst. Frivillighed og frivilligt arbejde indgår i mange forskellige kontekster i samfundet: fra at gøre sin nabo en tjeneste, til at hjælpe til på Roskilde festival mod en gratis entré-billet, og til at lave ulønnet rådgivningsarbejde i f.eks. Advokatvagten. På et mere overordnet plan er frivilligt arbejde en integreret del af den førte kommunalpolitik da det er vedtaget i Servicelovens 18 at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, samt årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. 20 Selvom paragraffen drejer sig om frivilligt socialt arbejde, mener jeg det er relevant at nævne fordi det i et eller andet omfang kan legitimere at frivillige inddrages i andre områder af den kommunale drift. Stebbins & Graham (2004) skriver at den herskende holdning som hidtil har eksisteret, hvor frivilligt arbejde ses som ulønnet arbejde, ikke længere er dækkende, men at frivilligt arbejde i højere grad skal ses som en fritidsbeskæftigelse, noget man deltager i, i sin fritid fordi det er meningsfuldt og tilfredsstillende for en selv (Stebbins & Graham, 2004, s. xiii). Robert A. Stebbins teori om the serious leisure perspective kan anvendes til at klassificere fritidsbeskæftigelser og de mennesker som udfører en hobby. Teorien er baseret på en lang række empiriske undersøgelser af amatørudøvere indenfor bl.a. klassisk musik, arkæologi, astronomi og baseball (Stebbins, 2001, s. vii). Jeg har tidligere stiftet bekendskab med teorien i forbindelse med et konstituerende modul på IVA, ELIS Everyday Life Information Seeking og mener den kan bidrage til at forklare de frivillige bibliotekares motivation for at starte et bibliotek. Med amatører menes mennesker der udfører en hobby på amatørplan, i en ikke- 20 Bekendtgørelse af lov om social service. tilgået via

40 Elizabeth Kirkegaard Side 39 jobmæssig sammenhæng. Der skeles ikke til kvaliteten af amatørenes viden og resultater, som teoretisk set kan være på højde med professionelle udøvere og forskeres resultater. Det afgørende er, at arbejdet primært udføres for fornøjelsens skyld. Stebbins & Graham skriver at feltet frivillige (volunteers) og fritidsbeskæftigelse (leisure) sjældent kædes sammen, fordi frivillige som regel anses for hjælpere der udfylder en bestemt rolle i en organisation, og at årsagen til at de udfylder denne rolle er mindre interessant for forskere. Det kan også være problematisk for foreninger og organisationer hvis de frivillige opfattes som deltagere i en fritidsbeskæftigelse: er de engagerede og vedholdende nok til at udføre deres rolle/ arbejde i organisationen, er de pålidelige og hvordan håndterer man de frivilliges ønske om at finde glæde og fornøjelse i arbejdet, sat overfor arbejdsgiverens krav om at de frivillige måske kommer til at udføre roller og arbejde som førhen var lønarbejde? Set fra et fritids-perspektiv (the leisure perspective) bruger den frivillige sig selv og sin kreativitet til en samfundsopbyggende opgave, men hvis opgaverne tvinges ned over hovedet på den frivillige af den private eller offentlige sektor, ud fra et ønske om at spare penge, mister det frivillige arbejde sin kvalitet (Stebbins & Graham, 2004, s. 2). Et centralt spørgsmål er om det frivillige arbejde opleves som tvunget: Stebbins henviser til sin tidligere forskning hvor forskellige typer af frivilligt arbejde drives af elementer fra tre forskellige områder:...choice, coercion and obligation, altså valg, tvungenhed (udefra kommende pres), og pligtfølelse. Argumentet for at frivilligt arbejde kan beskrives som fritidsfornøjelse, er for Stebbins at arbejdet ikke er påtvunget den som udfører det, det er grundlæggende en tilfredsstillende og behagelig beskæftigelse. Selvom der er forpligtigende elementer i det frivillige arbejde, er disse elementer fleksible i et eller andet omfang (Stebbins & Graham, 2004, s. 4). Ud fra dette definerer Stebbins frivilligt arbejde som utvungen hjælp som tilbydes mere eller mindre officielt mod ingen eller en symbolsk betaling, udført til fordel for både modtageren og den frivillige (Stebbins & Graham, 2004, s. 5) uncoerced help offered either formally or informally with no or, at most, token pay done for the benefit of both other people and the volunteer. (Stebbins & Graham, 2004, s. 5)

41 Elizabeth Kirkegaard Side 40 Stebbins inddeler frivilligt arbejde i tre grupper: - serious (f.eks. formand i en forening, sportstræner. et særligt træk ved serious leisure er at for at det fortsat skal være tilfredsstillende at udføre arbejdet, opstår der fra tid til anden behov for at uddanne sig eller undersøge et område nærmere ) - casual (f.eks. lejlighedsvis hjælpe til i en stand på et kirkemarked, sælge billetter til dilletant forestilling - project-based (f.eks. planlægning af en større fødselsdagsfest eller en længere rundrejse, frivillig ved et sportsstævne. Denne type af frivillighed kræver en høj grad af planlægning, og er ifølge Stebbins ikke umiddelbart med til at opbygge sociale netværk, men har fordele i form af at mennesker som ikke normalt ville mødes, arbejder sammen, og at vigtige lokale opgaver kan udføres (Stebbins & Graham, 2004, s.7). Selvom Stebbins som tidligere nævnt omtaler frivilligt arbejde som noget der ikke er tvungent/ påtvunget en borger, kan man alligevel føle sig forpligtiget til at deltage i et stykke frivilligt arbejde. Han skelner mellem mellem disagreeable obligation og agreeable, altså at man føler pligt til at deltage på grund af et udefra kommende pres, eller af lyst. Til den behagelige pligtfølelse, knytter sig positive følelser som gode minder og forventninger. Stebbins underbygger sin påstand om at frivilligt arbejde er en fritidsbeskæftigelse ved at henvise til ældre undersøgelser der kommer til samme resultat. Det gjaldt blandt andet fredsaktivister, ældre som deltager i frivilligt arbejde og frivillige brandmænd (Stebbins & Graham, 2004, s. 8-9). I tilfældet med de ældre frivillige, var det i første omgang en følelse af uselviskhed som fik dem ind i arbejdet, mens de fik motivation til at fortsætte gennem den reelle tilfredsstillelse de opnåede ved at udføre opgaverne. 22 Selvom frivilligt arbejde altså i høj grad er en fritidsaktivitet, minder Stebbins om at kigger man tilbage i historien var frivilligt arbejde et velgørende og filantropisk projekt der opstod i kølvandet på industrialiseringen og at den organiserede velgørenhed havde til formål at løse store sociale problemer (Stebbins & Graham, 2004, s. 9). 22 Stebbins henviser til bogen Good deeds in old age: volunteering by the new leisure class, af S.M. Chambré (1987).

42 Elizabeth Kirkegaard Side 41 De frivilliges motivation Ulla Habermann undersøger i sin empirisk baserede afhandling, En postmoderne helgen? hvilke motiver danske frivillige har for at bruge deres tid og engagement i tre typer foreningsarbejde: socialt arbejde, idræt og patientforeninger. Hun gør det med udgangspunkt i en senmoderne bekymring for svage bånd mellem individet og det civile samfund (eksemplificeres bl.a. af sociologen Robert Putnam i bogen Bowling alone, om det store fald i antal bowling-foreninger i USA), hvor foreningerne også selv udtrykker bekymring for om der vil være frivillige i fremtiden (Habermann, 2001, s. 19). Habermann konkluderer ligesom Stebbins, at frivillige ikke vil styres ind i bestemte aktiviteter, det frivillige arbejde er deres valg, sag og møde med andre mennesker (Habermann, 2001, s. 20). Hun bemærker også at de frivillige organisationer til en vis grad kan styres politisk, mens de frivillige personer/ individer er frie til at sige til og fra (2001, s. 27). Spørgsmålene Ulla Habermann ønsker at få besvaret i sin undersøgelse er frivilligt arbejde set ud fra et individperspektiv, et mikroniveau (2001, s. 34): Hvem er de frivillige (profil)? Hvad er det, som får mennesker til at involvere sig i frivilligt arbejde(motiv)? Hvordan skal den enkeltes frivillige engagement og indsats forstås (kontekst)? Habermann påpeger at motiver til frivillighed er sammenlignelige med de motiver der findes for (betalt) arbejde, men at frivillighed også dækker et behov for at udøve kreativitet, en hentydning til det modsatte af hvad Karl Marx benævner som fremmedgørende arbejde. Hun diskuterer også om begrebet amatør svarer til det vi egentlig mener med frivillig, når man udfører et stykke arbejde som man brænder for. Det kan for eksempel være som kunstneren, der må male i sin fritid fordi vedkommende skal arbejde med noget andet for at tjene penge (Habermann, 2001, s. 44). Stebbins leisure perspective omtales ikke, men beskriver også denne dimension af frivilligt arbejde. En anden motivation for at deltage i frivilligt arbejde kan være, at der i erhvevsarbejdet kan være fremmedgørende elementer, som gør at arbejdsmiljøet ikke føles tilfredsstillende. Derfor søger nogle professionelle over i frivilligt arbejde hvor deres profession kan udføres på egne præmisser. I det frivillige arbejde kan behovet for at

43 Elizabeth Kirkegaard Side 42 være til nytte, at få en identitet og at være med i et socialt fællesskab også indfries hvis det lønnede arbejde ikke er tilfredsstillende (Habermann, 2001, s. 44). Det frivillige arbejdes udvikling i Danmark I dette afsnit vil jeg redegøre for hvordan civilsamfundet fungerer i Danmark og Norden. Civilsamfundets opbygning i Danmark forklarer til en vis grad hvorfor der er så skarpe skel mellem professionelle og frivillige aktører på bibliotekerne i Danmark. Rapporten Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning (Boje, Fridberg & Ibsen, 2006) konkluderer at op mod en tredjedel af danskerne udfører frivilligt arbejde i et eller andet omfang, især inden for idræt. De bruger typisk timer om måneden på arbejdet, og de mest hyppige udførerer af frivilligt arbejde er i kategorien af årige børneforældre med fuldtidsarbejde (Boje, Fridberg & Ibsen, 2006, s. 10). Undersøgelsen er gennemført i årene , og er en del af Frivillighedsundersøgelsen som indgår i et internationalt forskningsprojekt, The Johns Hopkins Comparative Nonprofit Sector Project der omfatter ca. 50 lande. Undersøgelsen konkluderer at den frivillige sektor vokser, at der hele tiden kommer nye organisationer til og at antallet af medlemmer og deltagere er voksende (s. 11). Rekruttering af frivillige sker især gennem netværk, hvilket har indflydelse på den gruppe som ikke deltager i frivilligt arbejde, idet op mod halvdelen af de adspurgte ikke-frivillige svarer at de gerne deltog hvis de blev spurgt. I de yngste aldersgrupper er dette tal i nærheden af 2/3. Det vil sige at der er en stor gruppe af potentielle frivillige, især blandt de yngre (s. 10). Bjarne Ibsen og Ulla Habermann opstiller i afsnittet Definition af den frivillige sektor i Danmark (Boje, Fridberg & Ibsen, 2006, s.19 ff) fem overordnede krav til hvad der kendetegner den frivillige sektor i en dansk kontekst: det er en institutionaliseret realitet (s. 21), dvs. der foregår en vedvarende aktivitet, organisationen har et navn, det er tydeligt hvilke aktiviteter den beskæftiger sig med, og hvem der er medlem, den har et vedvarende sigte, og har en entydig ledelse som fremgår af vedtægter el. lign.

44 Elizabeth Kirkegaard Side 43 uafhængighed af den offentlige sektor: organisationen er ikke en del af eller kontrolleres af en offentlig myndighed, men kan sagtens udføre opgaver eller finansieres af det offentlige. I en dansk kontekst betyder dette at der ikke må være en overvægt af repræsentanter fra det offentlige i bestyrelsen, og disse må ikke have vetoret i forhold til afgørende beslutninger i bestyrelsesarbejdet. Dog kan eksempelvis en kommune stille krav til hvordan opgaverne i en nonprofit organisation varetages, for at der ydes offentlig støtte. Organisationer der er oprettet ved lov mv. opfattes ikke som en frivillig organisation fordi en øvre myndighed kan nedlægge den (f.eks. Team Danmark). ikke et primært formål at generere profit til ejerne eller medlemmerne. Derimod må overskuddet gerne deles ud til almennyttige formål og formålet må gerne være at fremme medlemmernes økonomiske interesser (f.eks. fagforeninger). et fjerde kendetegn er selvbestemmelse, organisationen må ikke være kontrolleret af andre organisationer (s. 24). frivillighed: deltagelse er frivillig og der udføres frivilligt arbejde i et eller andet omfang. Hvis medlemskab er bestemt af lovgivning eller bestemt af fødslen, tilhører organisationen ikke den frivillige sektor. Der er dog en gråzone i en dansk kontekst idet visse jobs kræver medlemsskab af fagforeninger, og i nogle boligområder er der krav om at være medlem af grundejerforeningen. Organisering af frivillige I en dansk kontekst er der tre fremherskende organisationsformer for frivillige (Boje, Fridberg & Ibsen, 2006, s. 25): forening (lokal eller landsdækkende): det er en grundlovsskikret ret at danne foreninger i Danmark, ( 78) og at være medlem af en forening. Foreningerne opstod i 1800-tallet på baggrund af behov for nye måder at mødes på i overgangen fra det feudale stændersamfund til det moderne kapitalistiske klassesamfund, og kan ud fra et samfundsmæssigt synspunkt ses som en realisering af demokratiets principper og idealer. Der findes ikke et egentligt lovgrundlag for hvordan en forening skal drives, men eksempelvis udstikker Folkeoplysningsloven rammer for hvem der kan modtage støtte til folkeoplysende virksomhed, og i Fondsloven findes bestemmelser for hvordan fagforeninger mv. kan operere. Foreningerne kan karakteriseres ved at være

45 Elizabeth Kirkegaard Side 44 uafhængige af det offentlige, der er en nedskreven demokratisk beslutningstruktur (vedtægter), der indgår frivilligt og ulønnet arbejde og der er stor overensstemmelse mellem målet og medlemmernes motivation og interesser. selvejende institution: begrebet kendes ikke i andre lande, og har en særlig placering mellem det offentlige og det private (Boje, Fridberg & Ibsen, 2006, s. 28). Hovedparten af arbejdet udføres af lønnede medarbejdere, der er ikke medlemmer som i foreningerne og institutionerne er hovedsageligt offentligt finansieret. Lovgrundlaget findes i Lov om fonde og visse foreninger. Der skelnes desuden mellem private og offentlige selvejende institutioner. almennyttig fonde: tager udgangspunkt i en formue der henlægges til bestemte formål, og forvaltes af en bestyrelse der løbende uddeler midler til særlige (ikke lovbestemte) formål. Det overordnede formål er at store formuer ikke ligger inaktive hen, men kommer i omløb i samfundet (Boje, Fridberg & Ibsen, 2006, s. 30). I Danmark har fonde og stiftelser været anvendt tilbage i tiden, men formuernes samfundsmæssige indflydelse har, med undtagelse af f.eks. I. C. Jacobsen og A. P. Møller fonden, ikke været i samme størrelsesorden som kendes fra udlandet. Den skotsk-amerikanske stålmagnat Andrew Carnegie, opførte i perioden ialt 1665 biblioteker i USA, ud fra et synspunkt om at den bedste gave der kunne gives til et lokalsamfund, var et offentligt bibliotek (Dahlkild, 2011, s. 34). I afhandlingen Frivillighetens integrasjon (Lorentzen, 1994) sammenligner Håkon Lorentzen rammevilkårene for frivilligt arbejde i Norge og England, og han konstaterer at der i Norge ikke findes formuebaseret filantropi i samme udstrækning som i England. Det skyldes at Norge ikke har haft de sociale, klassemæssige og økonomiske vilkår for formuer af de størrelser som opstod i England (Lorentzen, 1994, s. 207). I England går reglerne for opbevarelse af store formuer i fonde, trusts helt tilbage til midten af 1600-tallet, og blev iflg. Lorentzen anvendt af kirken, adlen og handelsstanden til at skærme store formuer imod beskatninger. Som modydelse skulle midlerne bruges til almennyttige formål, typisk indenfor ejerens eget geografiske område. At disse lokale fonde helt op til midten af 1970 erne varetog en stor del af velfærdsopgaverne i det engelske samfund er markant anderledes fra den nordiske velfærdsstats-model (Lorentzen, 1994, s. 206).

46 Elizabeth Kirkegaard Side 45 Håkon Lorentzen påpeger desuden at der i England blev skabt et ideologisk rum for frivillige organisationer ved dannelsen af velfærdsstaten, hvorimod organisationerne var fuldstændigt udeladt i den norske/ nordiske politik (Lorentzen, 1994, s. 208). Herudover findes der i England en overordnet paraplyorganisation for frivillige organisationer (NCVO), et organ som har dannet rammen for sektorens rolle overfor staten. Denne fællesorganisering ses ikke i Norge (eller Danmark). Ovenstående er anvendt for at skabe en ramme for min undersøgelse af frivillige på bibliotekerne i Danmark, samt for at kunne danne sammenligningsgrundlag med brug af frivillige i andre lande. Hvad hører med og hvad hører ikke med? Jeg mener det er nødvendigt at adskille det arbejde som frivillige selv tager initiativ til i forbindelse med bevaring af et lokalt bibliotek, og de rammer som et folkebibliotek tilbyder for frivillige i forbindelse med socialt arbejde på folkebiblioteket (f. eks. lektiecafé) og i forbindelse med brug af frivillige som vejledere på en filial (som det eksempelvis sker i Billund og Ikast- Brande kommune), hvor det er folkebiblioteket som opstiller rammerne for det frivillige arbejde. Gråzoner i den frivillige sektor Det er interessant at flere af de frivilligt drevne biblioteker jeg har undersøgt i dette speciale, endnu ikke er en institutionaliseret realitet som Ibsen & Haberman taler om ovenfor. Ibsen & Haberman nævner selvhjælpsgrupper som et eksempel på frivilligt arbejde der befinder sig i en gråzone: grupperne er ofte midlertidige og kun åbne for en begrænset kreds, med særlige problemer eller behov. At bibliotekerne ikke institutionaliserer sig hænger måske sammen med den gråzone de hidtil har befundet sig i: hvis de får opmærksomhed i en bredere offentlighed følger der som regel protester med fra de professionelle faggrupper. Bibliotekarerne beskylder stederne for at

47 Elizabeth Kirkegaard Side 46 dække over et manglende kommunalt tilbud 23, og forfatterforeningen mener dens medlemmer bliver snydt på pengepungen når deres bøger bliver udlånt uden vederlag 24. Jeg har fundet en del eksempler på at der ikke dannes en forening når de frivillige starter et bibliotek, og at arbejdet omkring biblioteket ikke er formaliseret på andre måder end ved at en enkelt person eller lille kreds af personer har taget initiativ til at drive biblioteket. Dette ses f.eks. i Biersted bogcafé. Ideen til stedet kom fra et lokalt ægtepar, som i forvejen var meget aktive i byens foreningsliv, og nogle mennesker i deres omgangskreds hjalp med at føre ideen ud i livet. Efter at stedet var realiseret mente de frivillige selv at det var nemmest for dem at drive stedet hvis de ikke var for mange personer om at skulle tage beslutningerne. Desuden er de underlagt krav fra Centerrådet som er det styrende organ i aktivitetscentret, hvor biblioteket har til huse. I de frivilligt drevne biblioteker jeg har besøgt til min undersøgelse, er fraværet af en økonomi det største problem. De er afhængige af velvillighed fra kommunen eller private der vil give dem husrum, og afhængige af donationer i form af bøger og kasseret materiale fra folkebiblioteket, eller depotbøger. I Vegger har bogcaféen hidtil holdt til i lokaler som er udlånt af en lokal famillie der havde plads til overs. De sørger også for at der bliver sat varme på i vinterhalvåret, den ene gang om ugen hvor bogcaféen har åbent. Hvis en folkeskole nedlægges eller en gruppe borgere føler at undervisningen skal foregå på en anden måde, er der mulighed for at oprette en friskole, og samme regler gælder for flere andre typer institutioner f.eks. plejehjem. Der følger økonomiske tilskud med. Denne model gælder indtil videre ikke for folkebiblioteket men måske kunne man forestille sig at det var en mulighed ude i fremtiden hvis borgernes egne visioner for biblioteket er kreative nok. Jeg har set nogle spændende modeller for: genbrugs-biblioteker (f.eks. Biersted bogcafe og Det gensidige bibliotek i Solrød kommune) hvor det er brugernes eget ansvar at låne og til dels levere materialet til biblioteket 23 Er almuebibliotekerne på vej tilbage?, leder, bibliotekarforbundets formand Pernille Drost Bibliotekspressen, 10, 2008, s Forfattere snydes i Nordjylland, artikel TV2/ Nord, Tilgået via

48 Elizabeth Kirkegaard Side 47 sociale mødesteder som Ellinge læseforening hvor borgerne selv støtter økonomisk ved at være medlem og deltage i indtægtsgivende aktiviteter mini-folkebiblioteker i Vesthimmerlands kommune, hvor folkebibliotekets materialer kommer til dig hvis du bestiller dem, og borgerne har adgang til et (begrænset) udvalg af folkebibliotekets materialer i form af bog-depoter og en mægde varianter herimellem. Litteraturliste teoretisk afsnit - Andersson, M. & Skot-Hansen, D. (1994): Det lokale bibliotek afvikling eller udvikling. - Kbh. - Boje, T. P., Fridberg, T. & Ibsen, B. (Eds.) (2006): Den frivillige sektor i Danmark. omfang og betydning. Kbh., Socialforskningsinstituttet. - Dahlkild, N. (2011): Biblioteket i tid og rum. Arkitektur, indretning og formidling. Kbh., Danmarks Biblioteksforening. - Dyrbye, M. (2005): Mellem systemskiftet og 1. verdenskrig. I: Dyrbye, M. et al.: Det stærke folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening (pp ). Danmarks Biblioteksforening. - Emerek, L. (2001): At skrive bibliotekshistorie. Om grundlæggelsen af det moderne folkebibliotek i Danmark. I: Audunson, R. A. & Lund, N. W. (Eds.): Det siviliserte informasjonssamfunn. Folkebibliotekenes rolle ved inngangen til en digital tid (pp ). Bergen, Fagboklaget. - Giddens, A. (1996): Modernitet og selvidentitet. København, Hans Reitzels Forlag. - Habermann, U. (2001): En postmoderne helgen? Om motiver til frivillighed. Lund dissertations in social work, 3. - Hvenegaard Rasmussen, C. & Jochumsen, H. (2008): Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. I: Andersen, J., Hvenegaard Rasmussen, C. & Jochumsen, H. (Eds.): At forstå biblioteket. En introdution til teoretiske perspektiver (pp ). - Kbh., Danmarks biblioteksforening. - Haase Svendsen, G. L. (2009): Biblioteksservice i de danske landdistrikter: Erfaringer, modeller og perspektiver. Syddansk Universitet, IFUL Report 14/ Kromann, D. S. (2013): Bibliotekets betydning i landdistrikterne. I: Haase Svendsen, G. L.: Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet. Viden, cases, teorier (pp ). Syddansk Universitetsforlag, Odense. - Lorentzen, H. (1994): Frivillighetens integrasjon. Staten og de frivillige velferdsprodusentene. Oslo, Universitetsforlaget. - Nyeng, P. (1991): Stammefejden slutter deltidsbibliotekarerne går ind i BF. I: B70, 1991, nr. 7, s Nyeng, P. (1993): Ligeværdighed : også på lønområdet. I: B70, 1993, nr. 1, s Skouvig, L. (2006): Hvordan bibliotekaren opstod et historisk perspektiv på bibliotekarprofessionen i Danmark i perioden I: Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Eds.): Bibliotekarerne en profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi (pp ). Kbh., Forlaget Samfundslitteratur. - Stebbins, R. A. & Graham, M. (Eds.) (2004): Volunteering as Leisure, leisure as volunteering. An international assessment. CAB - Stebbins, R. A. (2001): New directions in the theory and research of serious leisure. Mellen studies in sociology, vol Styrelsen for bibliotek og medier (2010): Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Kbh. Styrelsen for bibliotek og medier. - Svane-Mikkelsen, J. (2005): På tærskelen til 60erne. I: Dyrbye, M. et al.: Det stærke folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening (pp ). Danmarks Biblioteksforening. - Vaaben, N. (2003): Små folkebibliotekers rolle i lokalsamfundet, en antropologisk undersøgelse. Københavns Universitet. - Ørom, A.(2005): Folkebiblioteket i samfundet. Et rids af 100 års historie. I: Dyrbye, M. et al.: Det stærke folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening (pp. 9-38). Danmarks Biblioteksforening.

49 Elizabeth Kirkegaard Side 48 ANALYSE I dette afsnit flettes resultaterne fra mine empiriske undersøgelser sammen med min teoretiske viden om frivillighed, professionaliseringen af bibliotekarfaget og de små biblioteker. Jeg vil som nævnt i problemformuleringen undersøge de frivillige bibliotekarers rolle og motivation i forbindelse med at oprette og drive en nedlagt folkebiblioteksfilial videre på egen hånd. Herudover analyserer jeg modsætningsforholdet mellem folkebiblioteket og de frivilligt drevne biblioteker, og undersøger hvilken tradition der er for at frivillige driver biblioteker i Danmark. Status på biblioteker som drives af frivillige I min tidligere undersøgelse om biblioteker som drives af frivillige (Kirkegaard, 2012) fandt jeg frem til i alt 19 steder. I forbindelse med dette speciale har jeg fundet frem til yderligere 15 steder, hvoraf en del dog er folkebiblioteker som jeg havde fravalgt i den tidligere undersøgelse. På nedenstående liste (Tabel 1) er de 34 steder jeg har fundet. Stederne er arrangeret alfabetisk efter kommunenavn, som det også er gjort på Kulturstyrelsens liste over åbne biblioteker. 25 I bilag 5 findes uddybende oplysninger om de enkelte steder. Tabel 1 Kommune Region Stedets navn + åbningsår 1 Billund Syddanmark Sdr. Omme Bibliotek* Billund Syddanmark Vorbasse bibliotek* Frederikssund Hovedstaden BogCaféen i Kulhuse Kultur og medborgerhus Holbæk Sjælland Orø bibliotek Omfang af frivilligt arbejde Åbent bibliotek med frivillig betjening 10 timer/ uge Åbent bibliotek med frivillig betjening 8,5 timer/ uge. Bibliotekar 2 timer/ måned. Nedlagt folkebiblioteksfilial. Egen bogsamling, indkøber nye bøger, krav om medlemsskab for at låne bøgerne, adgang til computer og internet for medlemmer. Frivillig betjening 3 timer/ uge Deler lokaler med skolebiblioteket. Uklart om det er en del af kommunens folkebibliotekssystem. 25 Kulturstyrelsen: Kommunekort Åbne biblioteker, tilgået via

50 Elizabeth Kirkegaard Side 49 5 Ikast-Brande Midtjylland Bording Bibliotek* 2011? 6 Ikast-Brande Midtjylland Ejstrupholm Bibliotek* 2011? 7 Ikast-Brande Midtjylland Engesvang Bibliotek* 2011? 8 Ikast-Brande Midtjylland Nørre Snede Bibliotek. 2011? (støtteforening for biblioteket grundlagt 2007) 9 Jammerbugt Nordjylland Biersted Bogcafe Jammerbugt Nordjylland Øland Bogcafe Kalundborg Sjælland Eskebjerg Bibliotek ? 12 Læsø Nordjylland Østerby Servicecenter og Bibliotek. 2003? 13 Mariagerfjord Nordjylland Oue Bibliotek 2007? 14 Middelfart Syddanmark Stribhuset/ Strib Bibliotek Morsø Nordjylland Assels-Sillerslev bogsamling/ Bogsamlingen i Solparken. Frivillig betjening 2 timer/ uge. Uklart om der er adgang i hele skolens åbningstid, eller om der kun er åbent 2 timer/ uge. Åbent bibliotek med frivillig betjening 3 timer/ uge Åbent bibliotek med frivillig betjening 3 timer/ uge Åbent bibliotek. Ingen frivillige for øjeblikket, har tidligere (o. 2011) haft frivillig betjening 2 timer/ uge Folkebiblioteksfilial med faguddannet betjening 7 timer/ uge samt frivillig betjening 3 timer/ uge. Drives udelukkende af frivillige, materialer stammer fra donationer og egne indkøb. Ingen betjening. Adgang i dagscentrets åbningstid, primært hverdage. Drives udelukkende af frivillige, materialer stammer fra donationer. Frivillig betjening 2 timer/ uge. Adgang i medborgerhusets åbningstid Folkebiblioteksfilial med faguddannet betjnening 4 timer/ uge samt frivillig betjening 2 timer/ uge. Desuden frivillige i nogle ferier, 8 timer/ år. Folkebiblioteksfilial i forbindelse med medborger/ servicecenter. Uklart om personalet er lønnet eller frivillige. Drives af Østerby Landsbyråd, tyder på at det er frivillig betjening. Åbent 30 timer/ uge om sommeren, og 10 timer/ uge resten af året. Drives udelukkende af frivillige, materialer stammer fra nedlagt folkebiblioteksfilial, donationer og egne indkøb. Åbent 4 timer/ uge I en periode nedlagt filial, drevet af frivillige, efterår 2013 bevilliget penge til at omdanne stedet til åbent bibliotek. (Er anført som åbent bibliotek på Kulturstyrelsens liste fra ). Pt. frivillig betjening 14 timer/ uge samt fagudannet betjening 2 timer/ uge. Drives udelukkende af frivillige, ingen betjening. Materialer fra nedlagt folke- og skolebibliotek og donationer, adgang i

51 Elizabeth Kirkegaard Side Nyborg Syddanmark Ellinge Læseforening Silkeborg Midtjylland Afhentningssted på Ans Skolebibliotek. År? 18 Silkeborg Midtjylland Afhentningssted Thorning Skolebibliotek. År? 19 Silkeborg Midtjylland Afhentningssted Vrads Købmandshandel / Vrads Købmandshandel Bibliotek. År? 20 Silkeborg Midtjylland Sinding Bibliotekscafé. 2010? 21 Silkeborg Midtjylland Sorringhus. År? 22 Skanderborg Midtjylland Hylke Bibliotek* Skanderborg Midtjylland Gl. Rye Bogcafé*. 2010? 2010? aktivitetscentrets åbningstid. Aktivitetscentret lukket maj 2013, uklart om bogsamlingen flytter med til nyt sted. På et tidspunkt samarbejde med folkebibliotek omkring levering af bøger. Foreningsdrevet bibliotek, med frivillig betjening 1½ time/ uge. Krav om medlemsskab for at låne bøger. Levering af bestilt materiale fra folkebibliotek**. Adgang i skolebibliotekets åbningstid. Frivillig bemanding 2 timer/ uge. Uklart om skole-bibliotekets materialer må lånes. Levering af bestilt materiale fra folkebibliotek**, åbningstid 2 timer/ uge. Uklart om der er betjening/ frivillig betjening i disse to timer. Levering af bestilt materiale fra folkebibliotek**. Lille samling af materialer med relation til byen, PC opstillet af folkebiblioteket, i købmandshandel som drives af frivillige. Åbningstid 20 timer/ uge, 35 timer/ uge i sommerferien. Jeg antager at det er de frivillige som tager imod materialerne fra folkebiblioteket, men fremgår ikke om de frivillige herudover laver biblioteksbetjening. Levering af bestilt materiale fra folkebibliotek**, frivillig betjening 2 timer/ uge. Uklart om der er egen materialesamling. Del af forsøget Biblioteket lige ved hånden, ( ) hvor biblioteket stillede PC og printer til rådighed, samt lidt materialer. Uklart om dette stadig er på stedet. Levering af bestilt materiale fra folkebibliotek**, til ældrecenter. Frivillig hjælp til IT, 2 timer/ uge, omtales i forsøgsperiode 2011, men uklart om der er frivillige nu (2013). Nedlagt folkebiblioteksfilial, afhentningssted med frivillig betjening 6 timer/ uge. Adgang udenfor betjent åbningstid? Der er en del samarbejde med folkebiblioteket. Nedlagt folkebiblioteksfilial, afhentningssted, med frivillig betjening 4,75 timer/ uge. Deler lokale med skolebiblioteket. To materialesamlinger:

52 Elizabeth Kirkegaard Side 51 skolebibliotekets og det gamle folkebiblioteks. Adgang i skolebibliotekets åbningstid. 24 Solrød Sjælland Det Gensidige Bibliotek, Havdrup. 2011? 25 Tønder Syddanmark Bredebro Bogcafé* Tønder Syddanmark Højer Bog- og Netcafé. 2011? 27 Vesthimmerlands Nordjylland Gedsted Bogcafé Vesthimmerlands Nordjylland Hvalpsund Bogcafé. 2002? 29 Vesthimmerlands Nordjylland Overlade Bogcafé Vesthimmerlands Nordjylland Ranum Bogcafé Vesthimmerlands Nordjylland Vegger Bogcafé. 2006? 32 Vordingborg Sjælland Bårse Bogdepot Ingen betjening, oprettet på baggrund af folkebibliotekets filial i byen lukkede. Doneret materiale. Oprettet af byens præst. Nedlagt folkebiblioteksfilial, afhentningssted, med frivillig betjening 12½ time/ uge. Uklart om der er egen materialesamling, og om der er adgang uden for åbningstiden. Afhentningssted, med frivillig betjening 11 timer/ uge. Adgang til pc/ internet. Egen materialesamling? Beliggende i medborgerhus med flere funktioner. Afhentningssted og depot fra folkebiblioteket. Egen materialesamling. Adgang til PC/ internet? Frivillig betjening 3 timer/ uge, og adgang i medborgerhusets åbningstid. Afhentningssted og depot fra folkebiblioteket, egen materialesamling. Bogcafeen drives af en forening, der også står for kulturelle arrangementer i huset, frivillig betjening 2 timer/ uge. Afhentningssted og depot fra folkebiblioteket, har selv en lille materiale-samling. Adgang til PC. Lokaler i tidligere sparekassebygning som er overdraget til borger-foreningen. Frivillig betjening 2 timer/ uge. Afhentningssted og depot fra folkebiblioteket. Egen materialesamling? Adgang til PC/ internet? Selvbetjning i multihusets åbningstid, frivillig betjening 2 timer/ uge. Afhentningssted og depot fra folkebiblioteket. Egen materialesamling. Ingen PC/ internet. Frivillig betjening 2 timer/ uge. Nedlagt folkebiblioteksfilial, med frivillig betjening 3½ time/ uge.

53 Elizabeth Kirkegaard Side 52 Bogdepot fra folkebiblioteket, udskiftes 2 gange årligt. 33 Aabenrå Syddanmark Varnæs-Bovrup bogudlån Aabenrå Syddanmark Bylderup-Bov Lokalbibliotek Beliggende på et ældrecenter. Egen materialesamling, drives af forening. Der er adgang til computer (internet?) og mulighed for at få hjælp til at bestille bøger fra andre biblioteker. Åbningstid på 5½ time/ uge, uklart om der er betjening i åbningstiden. Mulighed for at blive medlem af støtteforening, men ikke krav for at kunne låne. Nedlagt folkebiblioteksfilial, med frivillig betjening 8 timer/ uge. Materialer overtaget fra nedlagt filial, køber selv nye materialer. Vægt på betjening af børn fra områdets dag-institutioner. IT kurser for ældre, og lektiecafe i lokalerne. * Er på Kulturstyrelsens liste markeret som åbent bibliotek der udelukkende drives af frivillige. Kulturstyrelsen definerer et åbent bibliotek som...biblioteker, der er personalebetjent nogle timer om ugen suppleret med udvidet åbningstid med adgang til selvbetjening. 26 ** Med bestilte materialer, menes materiale som brugerne selv har bestilt/ reserveret via folkebibliotekets hjemmeside, eller telefonisk. Omfang af frivilligt drevne biblioteker i Danmark Jeg har altså fundet 34 biblioteker i Danmark, som drives af frivillige eller hvor betjeningen hovedsageligt foregår med frivillig arbejdskraft. Til sammenligning var der i 2012, i alt 560 betjeningssteder under folke-bibliotekerne: hovedbiblioteker 353 filialer 33 bogbusser 77 servicepunkter (steder til aflevering og afhentning af materialer, f.eks. i brugsen) På Kulturstyrelsens liste over åbne biblioteker (Kulturstyrelsen, 2013) fremgår det, at en 26 Oversigt over åbne biblioteker pr. 12. august 2013, tilgået via abne_biblioteker_01.pdf 27 Kilde: Tendenser i Folkebiblioteksstatistikken og Biblioteks Barometeret 2012, Kulturstyrelsen. tilgået , via oteker/2012/biblioteksstatistik_notat_0507.pdf

54 Elizabeth Kirkegaard Side 53 række steder udelukkende betjenes af frivillige. Det drejer sig om 8 steder (ud af i alt 173 åbne biblioteker), de er markeret med * på min liste. Jeg har taget disse steder med på min liste over frivilligt drevne biblioteker, fordi de frivillige har haft indflydelse på udformningen af folkebibliotekets tilbud. Sdr. Omme Bibliotek* Billund Syddanmark Åbent bibliotek med frivillig betjening 10 timer/ uge Vorbasse bibliotek* Billund Syddanmark Åbent bibliotek med frivillig betjening 8,5 timer/ uge. Bording Bibliotek* Ikast-Brande Midtjylland Åbent bibliotek med frivillig betjening 3 timer/ uge Ejstrupholm Ikast-Brande Midtjylland Åbent bibliotek med frivillig Bibliotek* Engesvang Bibliotek* betjening 3 timer/ uge Ikast-Brande Midtjylland Åbent bibliotek. Ingen frivillige pt., tidligere (2011) frivillig betjening 2 timer/ uge Hylke Bibliotek* Skanderborg Midtjylland Nedlagt folkebiblioteksfilial, afhentningssted med frivillig betjening 6 timer/ uge. Adgang udenfor betjent åbningstid? Gl. Rye Bogcafé* Skanderborg Midtjylland Nedlagt folkebiblioteksfilial, afhentningssted, med frivillig betjening 4,75 timer/ uge. Deler lokale med skolebiblioteket. To materialesamlinger: skolebibliotekets og det gamle folkebiblioteks. Adgang i skolebibliotekets åbningstid. Bredebro Bogcafé* Tønder Syddanmark Nedlagt folkebiblioteksfilial, afhentningssted, med frivillig betjening 12½ time/ uge. Uklart om der er egen materialesamling. Adgang uden for åbningstiden? Figur 4 Som det fremgår af figur 4, er tre af stederne ved nærmere eftersyn ikke åbne biblioteker men lyder mere som afhentningssted med frivillig betjening. Det drejer sig om bogcafeerne i Hylke og Gl. Rye (Skanderborg kommune), og Bredebro (Tønder kommune). Informationerne om åbningstid har jeg udelukkende fra folkebibliotekernes hjemmeside, og det bør undersøges nærmere inden jeg kan konkludere at der ikke er tale om åbne biblioteker. På Hylke biblioteks hjemmeside fremgår det ikke at der skulle være adgang udenfor den betjente åbningstid eller adgang til selvbetjening, og i Gl. Rye er der adgang til biblioteket i skolens åbningstid men det er uklart hvilken type materialesamling der kan lånes fra. Jeg opfatter det sådan at der er adgang til at låne af skolebibliotekets samling, der beskrives som...et stor udvalg af

55 Elizabeth Kirkegaard Side 54 børnelitteratur for aldersgruppen 0-14 år Herudover er der adgang til en samling fra det nedlagte folkebibliotek, der består af voksenbøger, både fag- og skønlitteratur. Bredebro bogcafé (Tønder kommune) er også anført som åbent bibliotek med frivillig betjening, men det fremgår ikke af folkebibliotekets hjemmeside om der er adgang uden for den betjente åbningstid til selve bogcafeen. 29 På hjemmesiden kaldes stedet også for afhentningssted, da det er muligt at hente og aflevere bestilte materialer fra folkebiblioteket i særlig kasse. Der er adgang til denne kasse i idrætcentrets åbningstid, så måske er det denne service folkebiblioteket tolker som åbent bibliotek. Som nævnt under Table 1, definerer Kulturstyrelsen et åbent bibliotek som...biblioteker, der er personalebetjent nogle timer om ugen suppleret med udvidet åbningstid med adgang til selvbetjening. Om det er en fejl at de tre steder er med på listen, eller om det er en kommunal måde at pynte på tallene i den service man tilbyder sine borgere, kræver en nærmere undersøgelse, som ligger udenfor dette speciales rammer. For øjeblikket (efterår 2013) er der ingen frivillige tilknyttet Engesvang bibliotek (Ikast- Brande kommune), et af de otte steder i Figur 4, det er altså et åbent bibliotek uden betjening. Det har dog været hensigten at der skal være frivillig betjening på stedet, det uddybes senere i dette afsnit. Jeg har medtaget alle 8 steder i Tabel 1, da det ser ud til at den frivillige betjening er opstået på initiativ af de frivillige selv, og altså ikke er initieret af folkebiblioteket i første omgang. Det ser også ud til at nogle af stederne har været lukningstruede på et tidspunkt, hvilket har ført til løsningen med at lave et åbent bibliotek. Dette kræver dog en nærmere undersøgelse. Ikast-Brande Bibliotek og Billund Bibliotekerne fik i 2012 støtte fra Kulturstyrelsen til projektet Aktivt medborgerskab, hvor der arbejdes målrettet med at inddrage frivillige som vejledere i brug af selvbetjeningsautomater mv. på mindre filialer. De frivillige er til stede i et begrænset antal timer. I tilfældet Ikast-Brande kommune, ser det ud til at planer om at lukke Nørre-Snede Bibliotek fik lokale ildsjæle til at danne Nørre-Snede Kultur- og Biblioteksforening for at modarbejde en lukning. Senere efterlyser Ikast-Brande bibliotek frivillige til bemanding af tre åbne biblioteker (Engesvang, Bording og Ejstrupholm), men om dette sker på initiativ fra lokale borgere er uklart. 30 Det kunne dog tyde på at der ikke 28 Institutioner - Gl. Rye Bogcafé, Borgerforeningen i Gl. Ryes hjemmeside (tilgået ) 29 Åbningstider, folkebibliotekets hjemmeside (tilgået ) 30 Steen Hebsgaard: Efterlyser frivillige til de åbne biblioteker. - artikel , Alt om Ikast-Brande

56 Elizabeth Kirkegaard Side 55 har været tilstrækkelig lokal opbakning alle steder, da der som nævnt pt. ikke er frivillige i Engesvang (efterår 2013). Der er således lidt flydende grænser for i hvor høj grad man kan sige at bibliotekerne drives af frivillige. I ovennævnte tilfælde fra Ikast-Brande kommune er der jo tale om folkebiblioteker, som drives kommunalt, men det tyder samtidigt på at mange af stederne ville være lukket uden de frivilliges engagement. Samtidig kunne de manglende frivillige i Engesvang tyde på at borgerne er mindre engagerede når først det åbne bibliotek er etableret. Strib bibliotek (Middelfart kommune) er anført som åbent bibliotek på Kulturstyrelsens liste pr selvom det ikke fungerer som åbent bibliotek endnu, eller kan siges at være en folkebiblioteksfilial. Biblioteket har i en periode været drevet af frivillige gennem foreningen Bevar Strib Bibliotek, efter at folkebiblioteksfilialen lukkede i slutningen af Det fremgår ikke af bibliotekets hjemmeside at der skulle være adgang udenfor den betjente åbningstid. 31 På hjemmesiden fortælles at der er bevilliget penge til at omdanne biblioteket til åbent bibliotek, men ikke hvornår det iværksættes. De frivillige har kæmpet ihærdigt for at bevare biblioteket, og det er bl.a. lykkedes at få faguddannet bibliotekarbetjening igen, i 2 timer/ uge. Målet har siden oprettelsen af foreningen været at stedet skulle være et åbent bibliotek, hvilket altså nu ser ud til at være nået. Det er uklart om den frivillige betjening fortsætter. Servicepunkter I artiklen Tendenser i Folkebiblioteksstatistikken og Biblioteks Barometeret fremgår at servicepunkter siden 2010 indgår i statistik omkring folkebibliotekernes fysiske betjeningssteder. Servicepunkter er steder til aflevering og afhentning af bøger, det kan f.eks Stribhuset, folkebibliotekets hjemmeside (tilgået ) 32 Tendenser i Folkebiblioteksstatistikken og Biblioteks Barometeret 2012, Kulturstyrelsen. tilgået , via oteker/2012/biblioteksstatistik_notat_0507.pdf

57 Elizabeth Kirkegaard Side 56 foregår i den lokale brugs eller på et aktivitetscenter for ældre. Begrebet er også nødvendigt for at kunne håndtere bestillinger gennem bibliotek.dk til steder med en begrænset service. 33 Det har ikke været muligt at finde en samlet liste over servicepunkter i Danmark, men jeg vurderer at nogle steder på min liste må betragtes som servicepunkter. Det drejer sig bl.a. om fem afhentningssteder i Silkeborg kommune (Ans, Thorning, Vrads, Sinding, Sorringhus) samt bogcafeerne i Vesthimmerlands kommune (Gedsted, Hvalpsun, Overlade, Ranum, Vegger). Disse steder fremgår alle af folkebibliotekets hjemmeside som steder det er muligt at få leveret materiale til gennem folkebiblioteket. Ældste eksempel på frivilligt drevet bibliotek Læseforeningen i Ellinge (Nyborg kommune) har eksisteret siden 1991, hvor den blev oprettet på baggrund af en filiallukning. Det er dermed det ældste eksisterende bibliotek drevet af frivillige, som jeg har fundet. Der er en høj grad af inddragelse af byens borgere i stedet, de frivillige laver forskellige arrangementer for at samle penge ind til nye bøger, eksempelvis Gå-banko. 34 I august 2013 deltog 125 personer i gå-banko. 35 Folkebibliotekssystemet i Nyborg kommune består i 2013 af hovedbiblioteket i Nyborg og to filialer i Ullerslev og Ørbæk. En pjece om filialen i Ullerslev, udgivet i anledning af stedets 140 års jubilæum i 2012 fortæller noget om traditionerne for folkebiblioteker i området. 36 Biblioteket startede som læseforening i 1872, under navnet Ullerslev Sogns Læseforening. Stedet udvikler sig fra privat financieret læseforening, til indmeldelse i foreningen Danmarks Folkebogssamlinger 1911, og formelt samarbejde med Odense Centralbibliotek 1946, til indvielse af nyt hovedbibliotek i den daværende Ullerslev kommune i I starten af 1990 erne blev tre filialer i kommunen nedlagt, heriblandt Ellinge bibliotek som hurtigt blev omdannet til Ellinge Læseforening, og i 2007 indgik Ullerslev kommune i Nyborg kommune. 33 Servicepunkter. En ny type betjeningssted, Leif Andresen, specialkonsulent, Styrelsen for Bibliotek & Medier. Danmarks biblioteker, 2009, nr. 1. (tilgået ) 34 Ellinge vild med banko på gåben. artikel, Fyens Stiftstidende, tilgået via 35 Billedserie: Gå Banko tilgået via 36 Kasper Hovgaard: Ullerslev Biblioteks historie. Træk af bibliotekets historie, Pjece, Nyborg Bibliotek, 2012, 12 sider tilgået via

58 Elizabeth Kirkegaard Side 57 Jeg kender ikke baggrunden for at borgerne i Ellinge valgte at kalde det en læseforening, men for mig peger navnet på traditioner som jeg har nævnt tidligere, for eksempel Arbejdernes Læseselskab og Kvindelig Læseforening i København. Jeg ser også et element af den pionerånd som herskede da de første folkebiblioteker blev oprettet, og foreningsdannelse bliver en af grundpillerne i de mindre samfund. Ørom (2005, s. 14) beskriver hvordan det eksempelvis var Dronninglund Haandværker- og Borgerforening som stod bag oprettelsen af det offentligt tilgængelige Dronninglund Folkebogsamling i I min analyse undersøger jeg blandt andet variablerne: 1) graden af samarbejde med kommunens folkebibliotek og 2) hvor længe stedet har eksisteret. Samarbejdet med kommunens folkebibliotek kan fortælle noget om hvilken biblioteksservice kommunen tilbyder borgerne, og om hvor succesfulde de frivillige bibliotekarer er til at målrette deres tilbud til brugerne. Den tid som stedet har eksisteret, siger noget om ideens levedygtighed i lokalsamfundet og kan måske inspirere til nye tiltag for at fastholde brugerne på eksisterende frivilligt drevne steder, og folkebiblioteksfilialer for den sags skyld. Jeg fandt altså 34 steder, hvoraf 8 er anført som folkebiblioteksfilialer. Det vil sige at der er omkring 26 frivilligt drevne biblioteker i Danmark, som i et eller andet omfang udlåner materialer, primært bøger, udenom folkebiblioteksvæsnet. Selvom det ikke er et stort antal, synes jeg alligevel at det er overraskende at borgerne så mange steder har valgt at tage [biblioteks]sagen i egen hånd. Hertil kommer at mange af stederne har eksisteret i ganske mange år, og sandsynligvis ikke vil blive erstattet af et kommunalt tilbud. Det kunne åbne op for en diskussion af hvordan den enkelte kommune forvalter biblioteksloven. Omfanget er nok også større end formanden for Dansk Forfatterforening forestiller sig, da han i 2008 udtaler sig om bogcafeen i Kulhuse (Frederikssund kommune) Hvis det her vinder indpas, og man bare kan låne bøger gratis, er det jo et problem, siger han (Æbelø, 2008). Samme år, i forbindelse med indvielsen af Vegger Bogcafé (Vesthimmerlands kommune) udtaler formanden at det kan betyde et indtægstab på mellem og kr. for en forfatter hvis udviklingen med at omdanne folkebiblioteker til private biblioteker fortsætter Forfattere snydes i Nordjylland, artikel TV2/ Nord, Tilgået via

59 Elizabeth Kirkegaard Side 58 Materialer og brugergrupper De materialetyper der er adgang til på de frivilligt drevne biblioteker, er meget forskellige fra sted til sted. I de åbne biblioteker med frivillig betjening (Ikast-Brande og Billund kommune) antager jeg at der er tale om almindelige folkebiblioteksmaterialer for både børn og voksne, altså bøger, tidsskrifter, lydbøger, CD er, DVD osv. På bogcafeen i Biersted (Jammerbugt kommune) som jeg har besøgt, findes hovedsageligt voksenbøger, og primært skønlitteratur. De frivillige forklarede at de tidligere havde nogle få børnebøger, men oplevede ikke at der kom børn på stedet (som ligger i et aktivitetscenter for ældre, og kun har åbent i dagtimerne på hverdage). De frivillige jeg besøgte på Overlade bogcafe (Vesthimmerlands kommune) lagde vægt på at de ikke havde børnebøger, fordi de ikke ønskede at konkurrere med det lokale skolebibliotek. Biblioteket i Bylderup-Bov (Aabenrå kommune) fremhæver derimod på deres hjemmeside, at de især ligger vægt på betjening af områdets børneinstitutioner, og på fotos fra biblioteket kan man se at der er mange bladre-krybber til børnebøger. 38 Vegger bogcafe (Vesthimmerlands kommune) får et bogdepot fra folkebiblioteket to gange om året, som hovedsageligt består af voksen-skønlitteratur. I mit interview med NS, en af de frivillige bibliotekarer, forklarer hun at de på et tidspunkt efterspurgte børnebøger i bogdepotet, men det blev ikke til noget. Hun kunne ikke huske hvorfor det endte sådan, og mente at det nok skyldtes at de ikke havde så mange børne-lånere. Ved nærmere eftertanke mener hun at der kunne være grundlag for at få et depot med ungdomsbøger, da hun selv synes at det er et område de mangler. Hun fremhævede dog at de har mange billedbøger i deres egen samling, men havde svært ved at få fat i børn (bilag 2, s. 8). NS fortæller at der tidligere var et samarbejde med dagplejerne samt en nu lukket børnehave omkring levering af depotbøger fra folkebiblioteket. Det har de frivillige ikke tid til nu, fordi det skal foregå i dagtimerne hvor de frivillige pga. deres løn-arbejde ikke kan være i bogcafeen (bilag 2, s. 7). Lidt senere kommer hun ind på at det også var dagplejerne som ikke havde tid til at komme i bogcafeen. NS mener at det ville synliggøre bogcafeen i 38 Om os, Lokalbibliotekets hjemmeside. - tilgået via

60 Elizabeth Kirkegaard Side 59 lokalsamfundet hvis børnenes forældre kunne se at dagplejeren havde været nede og hente nye bøger i bogcafeen (bilag 2, s. 7). Vegger bogcafé, stedets egen samling af billedbøger (Foto: Elizabeth Kirkegaard) De frivillige er altså bevidste om hvilke lånere de har, og målretter i et eller andet omfang materialevalget til brugerne men er samtidig begrænset af tid og økonomi til at nå nye målgrupper. I Dorthe Salling Kromanns interviewundersøgelse af biblioteksbrugere i fire vestjyske landdistriktskommuner konkluderes at det især er børn der kommer til at mangle et bibliotek i nærområdet (Kroman, 2011, s. 28). Børnene angiver ikke det at besøge et andet bibliotek som alternativ mulighed, hvis det nuværende tilbud lukker. I min undersøgelse er der stort set ingen af de frivilligt drevne steder der har fokus på børn, nogle steder nævnes at de ikke ønsker at konkurrere med skolebiblioteket. Samtidig siger børnene i Kromanns undersøgelse at det ville blive kedeligere hvis de kun havde skolebiblioteket som mulighed, fordi udvalget ikke er det samme som på folkebiblioteket. Denne viden kunne være nyttig for de frivillige bibliotekarer hvis de ønskede at målrette deres tilbud til alle aldersgrupper i byen. Et andet interessant aspekt som afspejles i de frivilligt drevne biblioteker, er modsætningsforholdet mellem biblioteket som et filantropisk oplysnings-projekt i modsætning til traditionen for folkelig læsning (Ørom, 2005, s. 17). Jeg ser traditionen for folkelig læsning som et fremherskende element i de frivilligt drevne biblioteker. Det er ikke et traditionelt folkeoplysende mål de frivillige har, når de overtager biblioteket i nærområdet.

61 Elizabeth Kirkegaard Side 60 Selvom jeg ikke har analyseret materialesammensætningen i de frivilligt drevne biblioteker, tyder mine observationer på, at der er vægt på skønlitteratur og at stederne (af forskellige årsager) ikke vægter faglitteratur og klassisk dannelseslitteratur højt. På bogcafeen i Biersted er der kun en meget lille samling af faglitteratur, resten er skønlitteratur. Da jeg blev vist rundt i bogcaféen, fortalte en af de frivillige at en forfatter som Morten Korch var ret efterspurgt, derfor var der en udstilling med hans bøger. Under interviewet nævner jeg forfatterne Viktoria Holt og Danielle Steele som eksempler på forfattere der (tidligere) ikke blev anset for god litteratur på folkebibliotekerne, og KS siger at...vi har det ihvertilfælde. (Bilag 1, s. 6) På mit spørgsmål om hvad KS og JH synes er godt ved at det er frivillige som driver stedet, svarer JH..jeg synes ikke vi kan sammenligne os med et bibliotek. [Bogcaféen] er et sted hvor folk de kan komme, og tage nogle bøger med hjem...de skal lige have noget fritid...øh, slået i stykker.. (Bilag 1, s. 5). KS beskriver efterfølgende bøgerne på stedet som...hvad folk har hjemme på hylden... (Bilag 1, s.5). Den frivillige bibliotekar NS fra bogcafeen i Vegger fortæller om bogdepotet som de modtager fra folkebiblioteket to gange årligt: Der er nogle få faglitteratur, nogle få kogebøger og havebøger og sådan noget. Og måske selvhjælpsbøger, nogle få selvhjælpsbøger. (Bilag 2, s. 8). Så ud fra egne observationer og de frivilliges beskrivelser må materialerne beskrives som primært underholdningslitteratur i bred forstand. Der er således et modsætningsforhold til folkebibliotekernes formål, hvor oplysning er et af de bærende elementer. Leif Emerek nævner at frem til 1999 (hans tekst er fra 2001) indgår ordet oplysning i alle danske bibliotekslove, og at oplysning er den moderne epokes store projekt (Emerek, 2001, s. 94). Den frivillige bibliotekar Laura Skovvig fortæller om hvordan professionaliseringen af bibliotekarfaget bl.a. udmøntede sig i en række opgaver som havde med administration af bogsamlingen at gøre. Hun nævner at især notering af hjemlån fik status som en af grundstenene i det forsvarligt administrerede bibliotek (Skouvig, 2006, s. 69). Denne opgave bliver også taget alvorligt de steder jeg har besøgt. Bogcafeen i Biersted har et hæfte som brugerne opfordres til at skrive i: de kan enten notere titlerne på de lånte bøger, eller skrive antallet af bøger som de har lånt med hjem. De

62 Elizabeth Kirkegaard Side 61 frivillige bibliotekarer har ikke en liste over hele samlingen, så de har ikke mulighed for at se hvis der mangler noget på hylderne eller finde en bestemt bog som en bruger spørger efter. De forsøgte at lave det i starten men fandt hurtigt ud af at det blev svært at holde styr på. Biersted bogcafé, bog til notering af hjemlån (Foto: Elizabeth Kirkegaard) Man skulle tro at det var ligegyldigt om hjemlånene blev noteret, når det drejer sig om donerede bøger og stedet løbende får tilbudt kasserede bøger til at fylde hylderne med, men de frivillige havde en klar holdning til at bøgerne skulle tilbage på hylderne sådan at andre kunne låne dem. Idemanden bag bogcafeen, JH siger dog i interviewet at...vi har jo fået dem gratis, så hvis de [brugerne af stedet] syntes de pynter på deres reol derhjemme så kan de sku bare tage dem, så kan vi altid få nogle nye, det får jeg skæld ud for [af de to frivillige som passer stedet til daglig]... Den kvindelige frivillig KS har en anden holdning: Altså, det må de ikke, de må ikke bare beholde dem, fordi...fordi, de bøger som mange gerne vil have, det er Danielle Steel, det er Morten Korch, det er Victoria Holt, jamen så er der pludselig ikke nogle af de bøger.... Hun siger bagefter at der er nogle bøger som brugerne gerne må beholde, men ikke dem som der er efterspørgsel på (Bilag 1, s.2). På de steder jeg har besøgt, har jeg kun set manuelle systemer til at holde styr på brugerene og deres hjemlån, altså håndskrevne kartoteker og lånerkort. I min undersøgelse af omfanget af frivilligt drevne biblioteker har jeg fundet et sted hvor det ser ud som om de frivillige har adgang til at udlåne materialer ved hjælp af en computer (Bylderup-Bov, Aabenrå kommune),

63 Elizabeth Kirkegaard Side 62 men jeg vurderer dette alene ud fra fotos på hjemmesiden (Bilag 5, s. 33). Her berøres noget af det som kunne være problematisk i forhold til persondataloven, og som også kritiseres i bibliotekarernes fagblad i forbindelse med bogcafeen i Kulhuse: Da politikerne i Frederikssund Kommune gav tilladelse til at etablere bogcaféen, blev der også lavet en aftale mellem de frivillige og Frederikssund Bibliotek om, at pensionister, gangbesværede og handicappede kunne få lov at bestille bøgerne fra Frederikssund Bibliotek i bogcaféen. Men det ligger tæt på grænsen af, hvad man med loven i hånd kan foretage sig, når man ikke er et bibliotek, fordi lånerdata er personfølsomme oplysninger, som er omgærdet med tavshedspligt. (Æbelø, 2008) I eksemplet fra Bylderup-Bov lokalbibliotek er det tankevækkende hvor stort et ansvar kommunen reelt har lagt på de frivilliges skuldre, i modsætning til eksempelvis de åbne biblioteker i Ikast-Brande kommune, hvor de frivillige har nogle klare rammer for hvilke opgaver de kan løse. Et andet eksempel på at bogsamlingen administreres på en systematisk måde, finder jeg i Oue Bogcafé, hvor alle nyanskaffede bøger (donationer eller indkøbte) stemples med et stempel fra den nu nedlagte folkebiblioteksfilial. Oue Bogcafé, stempel inde i en bog fra samlingen (Foto: Elizabeth Kirkegaard) De frivillige På Engesvang bibliotek (et åbent bibliotek uden faguddannet betjening i Ikast-Brande kommune) er der for tiden ingen frivillig betjening, i modsætning til tre andre steder i kommunen. Det tyder på at det er svært at styre de frivillige. Folkebiblioteket inviterede i

64 Elizabeth Kirkegaard Side 63 starten af 2011 mulige frivillige til orienteringsmøde på Ikast-Brande bibliotek. 39 Det er uklart om der var frivillige i Engesvang i en periode herefter, men de må være stoppet igen, da der pt. ingen betjening er. Jeg tror at det er svært at engagere borgerne i en model som de ikke selv har valgt, jvf. Robert A. Stebbins beskrivelse af frivilligt arbejde som en utvungen fritidsbeskæftigelse. Et hovedtræk ved frivilligt arbejde er ifølge Stebbins serious leisure perspective netop at arbejdet er frivilligt, og ikke tvungent (Stebbins, 2004, s. 4). Når borgerne af den ene eller anden grund ikke ønsker at deltage og stille op i kommunens projekt, sker der bare ikke noget. Ingen kan tvinge borgerne til at deltage i noget de ikke har lyst til, og kan se et formål med. Det kan måske blive svært at skaffe nye frivillige til de åbne biblioteker i Ikast- Brande kommune, da borgerne i et eller andet omfang har fået deres vilje, ved at have adgang til et åbent bibliotek. Selvom begrebet er forholdsvis nyt, tyder det på at når et folkebibliotek først er etableret som åbent bibliotek er det ikke i fare for at blive lukket igen pga. manglende besøg. Driften er relativt billig, og anses, iflg. Carl Gustav Johannsen, af lokalpolitikere som et passende alternativ til filiallukninger (Johannsen, 2012, s. 19). At frivilligt arbejde er en fritidsbeskæftigelse man deltager i af lyst, står måske i kontrast til de ambitioner politkerne har med frivilligt arbejde i Danmark. Fra det offentliges side ses frivillighed som borgernes mulighed for at mødes på tværs af klasseskel, religion, køn og etnicitet og for at udvise aktivt medborgerskab. Denne holdning finder jeg i projektet Aktivt Medborgerskab, som Ikast-Brande Bibliotek har gennemført i Her inddrages frivillige i opgaver på mindre folkebiblioteksfilialer med begrænsede personaleressourcer. Formålet med projektet har ifølge folekbiblioteket især været at afdække skellet mellem frivillige og professionelle (bibliotekarer), og skabe en model for hvordan samarbejdet kan fungere. 40 Modsætningsforholdet mellem folkebiblioteket og de frivilligt drevne biblioteker Hvilken indflydelse har frivilligt arbejde haft på folkebibliotekerne i Danmark? I mit teoretiske afsnit beskriver jeg den rolle som frivillige tidligere har spillet i driften af små sognebiblioteker. Her kunne det at være bibliotekar i lokalsamfundet betragtes som en sag, snarer end en profession, blandt andet båret frem af bogsamlingssagen og Komiteen for 39 Efterlyser frivillige til de åbne biblioteker, artikel af Steen Hepsgaard , Alt om Ikast-Brande. tilgået via (tilgået )

65 Elizabeth Kirkegaard Side 64 uddeling af boggaver (fra omkring 1882). At passe biblioteket var desuden ofte et arbejde der fulgte med jobbet som skolelærer. Senere sker der en professionalisering af faget, hvor der skelnes mellem faguddannede bibliotekarer og sognebiblioteker med (lønnet) ikkefaguddannet personale. Med biblioteksloven fra 1964 bliver det en pligt for kommunerne at drive et folkebibliotek for borgerne, og det bliver slået fast at det skal være gratis at bruge biblioteket. Antallet af små biblioteker i landkommunerne reduceres, men helt op i starten af 1990 erne findes der biblioteker som betjenes af lønnet ikke-faguddannet personale. I mit teoretiske afsnit henviser jeg til en udtalelse fra Bibliotekar Forbundets formand, der i 1991 beskriver deltidsbibliotekarerne som så besjælede af deres arbejde, at de tager arbejdet med hjem og klarer det gratis. Denne udtalelse skelner således skarpt mellem den faguddannede bibliotekars professionelle og distancerede forhold til sit arbejde, og gør det tydeligt at arbejdet ikke længere opfattes som en sag. De faguddannede bibliotekarer på folkebiblioteket har også tradition for at distancere sig fra andre bibliotekstyper, primært skolebibliotekerne. Jeg nævner dette fordi jeg har set flere eksempler på at kommunalpolitikere foreslår sammenlægning med andre typer biblioteker, især skolebiblioteket når der er optræk til besparelser i kommunen. Det skete for eksempel i Jels (Vejen kommune), hvor en gruppe borgere i en periode kæmpede for at få genåbnet en nedlagte filial som kulturhus drevet af frivillige. På et tidspunkt udtaler borgmester Egon Fræhr (V) til den lokale avis, at Måske kan de [gruppen af frivillige] hænge noget op på det skolebibliotek, de allerede er så heldige at have. Hvis de kommer med et godt projekt, vil vi altid gerne se på det En af årsagerne til at bibliotekarerne stejler ved tanken om at sammenlægge skole- og folkebiblioteker, er den lange tradition for særskilte børneafdelinger i folkebibliotekerne. Adskillelsen bunder bl.a. i biblioteksloven fra 1931 hvor der var mulighed for at opnå tilskud til en særskilt børneafdeling, derfor så mange kommuner en fordel i at oprette et særligt børnebibliotek (Evald, 1996, s. 98). 41 Hedegaard, A.: Biblioteket spøger stadig i Jels. artikel, s. 13, Jydske Vestkysten,

66 Elizabeth Kirkegaard Side 65 Svane-Mikkelsen (2005, s.206) nævner at der igennem 70 erne blev ført en løbende debat omkring afgrænsning af børnebiblioteksarbejdet i forhold til voksen- og skolebiblioteket, hvor det tidligere havde været svært at få bibliotekarerne interesseret i børnebiblioteksarbejdet. Der skete desuden en gradvis afvikling af fællesbibliotekerne efter ønske fra både skole- og folkebibliotek. Hertil kom at der var fokus på de unge i alderen år, og der blev indrettet særlige ungdomsafdelinger. Biblioteksforeningens formand Lysholt Hansens holdning var i 1974 at skolebibliotekernes opgave var at forsyne børnene med undervisningsrelaterede materialer, mens børneafdelingerne på folkebiblioteket var et fristed for oplevelser og aktiviserende virksomhed. Skolebibliotekerne fremstår i 1964-loven som en særskilt bibliotekstype, men optrådte i folkebiblioteksloven for at bevare det nære samarbejde melle skole og bibliotek (Svane-Mikkelsen, 2005, s. 205f). Der blev allerede i slutningen af 1960 erne gjordt forsøg på at få skolebibliotekerne med i Danmarks Biblioteksforening, men de var ikke interesseret og det blev opgivet (Svane-Mikkelsen, 2005, s. 217). Skolebibliotekerne flyttede endegyldigt ud af biblioteksloven, ved folkebiblioteksloven fra 1994 (Svane-Mikkelsen, 2005, s. 227). Denne selvforståelse er vigtig at have med, når lokalpolitikere ind imellem foreslår at sammenlægge skole- og folkebiblioteksfilial for at spare. De frivilliges engagement Hovedparten af de frivilligt drevne steder jeg har fundet frem til, er startet i protest over lukning af en folkebiblioteksfilial. Når de frivillige har overtaget stedet er der gået en periode med at finde et ståsted i lokalsamfundet, og herefter ser det ud til at de frivillige opnår kontakt til folkebiblioteket igen, i et eller andet omfang. I Vesthimmerlands kommune startede Hvalpsund bogcafé omkring 2002 (muligvis tidligere), og fik i 2008 status af afhentningssted for folkebiblioteket. Denne konstruktion bredte sig til andre mindre byer, og der er nu fem bogcafeer i kommunen. Stederne er ikke anført som filialer på folkebibliotekets hjemmeside, eller under Åbningstider men er medtaget under Andre services på hjemmesiden. 42 Folkebiblioteket står udelukkende for at levere depoter til bogcafeerne, og er tovholder på fællesmøder for bogcafeerne. Det er de frivillige som bestemmer hvordan udlån, formidling, arrangementer osv. skal foregå på de enkelte steder. Desuden har folkebiblioteket ikke noget ansvar for at finde lokaler til bogcafeerne. På denne måde skal stedernes succes ikke måles i 42 Andre services, hjemmeside for Vesthimmerlands biblioteker. tilgået via

67 Elizabeth Kirkegaard Side 66 udlåns- og besøgstal, men i de frivilliges eget engagement i stedet. Stederne overlever kun så længe de frivillige er engagerede. Når jeg kigger på bogcafeernes udvikling i Vesthimmerlands kommune, er det tydeligt at det en udvikling der har været lang tid undervejs, og at samarbejdet mellem folkebibliotek og de frivilligt drevne biblioteker er sket på de frivilliges initiativ. I modsætning hertil står bogcafeen i Biersted (Jammerbugt kommune) hvor de frivillige klart gav udtryk for at de ikke ønskede at skabe et samarbejde med folkebiblioteket, fordi de dels ikke ville tage arbejdet fra folkebiblioteket i nabobyen og dels ikke ønskede at være afhængige af at skulle passe bogcafeen på bestemte tidspunkter. Samtidig afspejler biblioteker skabt af frivillige måske det dilemma som folkebiblioteket ifølge Leif Emerek (2001, s. 111) befinder sig i: at institutionen er lukket om sig selv som følge af professionaliseringen, og at der er skabt en afstand mellem det brugerne ønsker og det folkebiblioteket tilbyder. Litteraturliste - analyseafsnit - Emerek, L. (2001): At skrive bibliotekshistorie. Om grundlæggelsen af det moderne folkebibliotek i Danmark. I: Audunson, R. A. & Lund, N. W. (Eds.): Det siviliserte informasjonssamfunn. Folkebibliotekenes rolle ved inngangen til en digital tid (pp ). Bergen, Fagboklaget. - Evald, P. (1996): Fra stempelpude til selvbetjening af biblioteksarbejdets historie og status. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg - Johannsen, C. G. (2012): Åbne biblioteker, et kortlægningsprojekt. Kbh., Det informationsvidenskabelige akademi. - Kirkegaard, E. (2012): Når de frivillige overtager biblioteket kortlægning af brugerdrevne biblioteker i Danmark. Opgave, IVA Vest, afleveringsdato Kromann, D. S. (2011): Hvornår fungerer biblioteksservice i landdistrikter? En interviewundersøgelse i Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive kommuner af filialer og bogbusser. CLF report, 7 / Kulturstyrelsen (2013): Oversigt over åbne biblioteker pr. 12. august tilgået via abne_biblioteker_01.pdf - Æbelø, S. G. (2008): Pionerånd eller skruebrækkeri. artikel, Perspektiv, 2008, nr. 10. tilgået via - Ørom, A.(2005): Folkebiblioteket i samfundet. Et rids af 100 års historie. I: Dyrbye, M. et al.: Det stærke folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening (pp. 9-38). Danmarks Biblioteksforening.

68 Elizabeth Kirkegaard Side 67 KONKLUSION Jeg har i denne opgave undersøgt modsætningsforholdet mellem folkebiblioteket og de frivilligt drevne biblioteker: folkebiblioteket ses som en professionaliseret institution der er vokset ud af små bogsamlinger og foreningsbiblioteker, og bibliotekarens rolle er skiftet fra at tjene en sag til at være en professionel administrator der skal styre højt specialiserede arbejdsgange. Som modpol hertil finder jeg de frivillige bibliotekarer som primært har lokalområdets fortsatte eksistens som mål, ved at fastholde institutionen i det nære samfund, og i højere grad har til formål at sørge for litteratur til...at fordrive tiden med... som en af de frivillige siger, underholdning i modsætning til folkebibliotekernes formål med oplysning. De frivillige er samtidig bevidste om at de ikke ønsker at erstatte de ydelser som et folkebibliotek kan give, og melder klart ud når de ikke ønsker at varetage en opgave som de mener hører til på folkebiblioteket. Samtidig ser jeg de frivillige som udøvere af en fritidsbeskæftigelse, de opfatter ikke arbejdet som et kald. Arbejdet skal kunne udføres når den frivillige har tid, og må ikke fylde mere end nødvendigt i de øvrige daglige gøremål. Motivationen for at deltage i arbejdet er først og fremmest at kunne gøre noget for nærmiljøet, men det skal samtidigt kunne passe ind i den frivilliges andre interesser og arbejde, og arbejdet må ikke føles tvungent. Omfanget af biblioteker der drives af frivillige er undersøgt, og viser at stederne hovedsageligt er etableret i forbindelse med lukning af en folkebiblioteksfilial, og af de frivillige selv opfattes som en protest mod en kommunal beslutning. Desuden viser undersøgelsen at der ofte sidenhen etableres et samarbejde mellem de frivillige bibliotekarer og folkebiblioteket.

69 Elizabeth Kirkegaard Side 68 Samlet litteraturliste - Andersson, M. & Skot-Hansen, D. (1994): Det lokale bibliotek afvikling eller udvikling. - Kbh. - Boje, T. P., Fridberg, T. & Ibsen, B. (Eds.) (2006): Den frivillige sektor i Danmark. omfang og betydning. Kbh., Socialforskningsinstituttet. - Dahlkild, N. (2011): Biblioteket i tid og rum. Arkitektur, indretning og formidling. Kbh., Danmarks Biblioteksforening. - Dyrbye, M. (2005): Mellem systemskiftet og 1. verdenskrig. I: Dyrbye, M. et al.: Det stærke folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening (pp ). Danmarks Biblioteksforening. - Emerek, L. (2001): At skrive bibliotekshistorie. Om grundlæggelsen af det moderne folkebibliotek i Danmark. I: Audunson, R. A. & Lund, N. W. (Eds.): Det siviliserte informasjonssamfunn. Folkebibliotekenes rolle ved inngangen til en digital tid (pp ). Bergen, Fagboklaget. - Evald, P. (1996): Fra stempelpude til selvbetjening af biblioteksarbejdets historie og status. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg - Fulton, C. (2006): Chatman s life in the round. I: Fisher, K., Erdelez, S. & McKechnie, L. (Eds.): Theories of information behavior (pp.79-82). American society for information science and technology. - Giddens, A. (1996): Modernitet og selvidentitet. København, Hans Reitzels Forlag. - Habermann, U. (2001): En postmoderne helgen? Om motiver til frivillighed. Lund dissertations in social work, 3. - Hastrup, K., Rubow, C., & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2011): Kulturanalyse, kort fortalt. Kbh., Forlaget Samfundslitteratur. - Hvenegaard Rasmussen, C. & Jochumsen, H. (2008): Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. I: Andersen, J., Hvenegaard Rasmussen, C. & Jochumsen, H. (Eds.): At forstå biblioteket. En introdution til teoretiske perspektiver (pp ). - Kbh., Danmarks biblioteksforening. - Haase Svendsen, G. L. (2009): Biblioteksservice i de danske landdistrikter: Erfaringer, modeller og perspektiver. Syddansk Universitet, IFUL Report 14/ Johannsen, C. G. (2012): Åbne biblioteker, et kortlægningsprojekt. Kbh., Det informationsvidenskabelige akademi. - Kirkegaard, E. (2012): Når de frivillige overtager biblioteket kortlægning af brugerdrevne biblioteker i Danmark. Opgave, IVA Vest, afleveringsdato Kromann, D. S. (2011): Hvornår fungerer biblioteksservice i landdistrikter? En interviewundersøgelse i Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive kommuner af filialer og bogbusser. CLF report, 7 / Kromann, D. S. (2013): Bibliotekets betydning i landdistrikterne. I: Haase Svendsen, G. L.: Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet. Viden, cases, teorier (pp ). Syddansk Universitetsforlag, Odense. - Kulturstyrelsen (2013): Oversigt over åbne biblioteker pr. 12. august tilgået via igt_over_aabne_biblioteker_01.pdf - Lorentzen, H. (1994): Frivillighetens integrasjon. Staten og de frivillige velferdsprodusentene. Oslo, Universitetsforlaget. - Marcussen, S. E. & Vejstrup, H. (2009): At høre græsset gro: En undersøgelse af græsrodsbibliotekernes rolle og funktion i det senmoderne samfund. Speciale, Danmarks Biblioteksskole. - Mason, J. (2004): Qualitative researching. 2. edt. London, Sage. - von Müllen, R. & Harboe, T. (2010): Byggesten i samfundsvidenskabelige opgaver. Københavns Universitet. - Neergaard, H. (2007): Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser. 2. udg. - Kbh., Forlaget Samfundslitteratur. - Nyeng, P. (1991): Stammefejden slutter deltidsbibliotekarerne går ind i BF. I: B70, 1991, nr. 7, s

70 Elizabeth Kirkegaard Side 69 - Nyeng, P. (1993): Ligeværdighed: også på lønområdet. I: B70, 1993, nr. 1, s Skouvig, L. (2006): Hvordan bibliotekaren opstod et historisk perspektiv på bibliotekarprofessionen i Danmark i perioden I: Schreiber, T. & Elbeshausen, H. (Eds.): Bibliotekarerne en profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi (pp ). Kbh., Forlaget Samfundslitteratur. - Stebbins, R. A. & Graham, M. (Eds.) (2004): Volunteering as Leisure, leisure as volunteering. An international assessment. CAB - Stebbins, R. A. (2001): New directions in the theory and research of serious leisure. Mellen studies in sociology, vol Styrelsen for bibliotek og medier (2010): Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Kbh. Styrelsen for bibliotek og medier. - Svane-Mikkelsen, J. (2005): På tærskelen til 60erne. I: Dyrbye, M. et al.: Det stærke folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening (pp ). Danmarks Biblioteksforening. - Thorhauge, J. (1994): Bibliotekerne i kultur- og informationspolitikken: museer eller ressourcecentre? Århus, Forlaget Klim. - Vaaben, N. (2003): Små folkebibliotekers rolle i lokalsamfundet, en antropologisk undersøgelse. Københavns Universitet. - Æbelø, S. G. (2008): Pionerånd eller skruebrækkeri. artikel, Perspektiv, 2008, nr. 10. tilgået via - Ørom, A.(2005): Folkebiblioteket i samfundet. Et rids af 100 års historie. I: Dyrbye, M. et al.: Det stærke folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening (pp. 9-38). Danmarks Biblioteksforening.

71 Elizabeth Kirkegaard Side 70 BILAG Bilag offentliggøres ikke Bilag 1: Interview med KS og JH, Biersted Bogcafé (Jammerbugt kommune, Region Nordjylland) 6 sider Bilag 2: Interview med NS, Vegger Bogcafé (Vesthimmerlands kommune, Region Nordjylland) 9 sider Bilag 3: Besøg på Overlade bogcafé (Vesthimmerlands kommune, Region Nordjylland) 2 sider Bilag 4: Besøg på Oue bogcafé (Mariagerfjord kommune, Region Nordjylland) 7 sider Bilag 5: Detaljerede oplysninger om 34 frivilligt drevne biblioteker: hjemmesideadresser, kontaktpersoner, andre kilder, fotos. 34 sider Spørgsmål vedr. bilag kontakt [email protected]