Bachelorprojekt. Novicer og erfarne sygeplejerskers oplevelse af tre aspekter i sygeplejen

Transkript

1 Bachelorprojekt Novicer og erfarne sygeplejerskers oplevelse af tre aspekter i sygeplejen Novices and experienced nurses experience of three aspects of nursing Signe Frank Rasmussen Nadia Dideriksen Sygeplejerskeuddannelsen Professionshøjskolen Metropol Modul 14 - F2012 C Vejleder: Kathrine Hvid Afleveringsdato: Antal anslag: Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp

2 Resumé Forskning peger på, at sygeplejerskerne i Danmark har en hverdag præget af travlhed, sygeplejefaglige prioritering og høje krav til kvaliteten af sygeplejen. Formålet med dette studie er, at undersøge hvordan hhv. novicer og erfarne sygeplejersker oplever følgende aspekter i sygeplejen: travlhed, sygeplejefaglige prioriteringer og krav. For at undersøge dette benyttede vi kvalitativ metode i form af semistrukturerede interviews. Vi interviewede to novicer og to erfarne sygeplejersker på hhv. to medicinske afdelinger. Resultatet viste, at både novicerne og de erfarne oplevede at travlhed er gennemgående i deres hverdag, dog oplevede novicerne travlhed og det at skulle foretage sygeplejefaglige prioriteringer som en større udfordring end de erfarne. Både novicerne og de erfarne oplevede, at kravene var svære at forene med at yde ideel sygepleje. Begge mente, at kravene var meget i fokus og tog tid væk fra patienterne. Side 2 af 41

3 Abstract Research shows that nurses in Denmarks has a working day influenced by busyness, technical medical care priorities and high standards for the quality of the medical care. The purpose of this study is to examine how novices and the more experienced nurses sees following aspects of medical care: busyness, technical medical care priorites and demands. To test this we used a qualitative method using semistructured interviews. We interviewed two novices and to more experienced nurses in two medical units. The results showed that both novices and experienced nurses experienced busyness as an ongoing aspect in their working days, yet the novices felt that the busyness and having to make technical medical care priorities was as a bigger challenge than the expereinced nurses expereinced it to be. Both novices and experienced nurses experienced the demands as difficult to unite with ideel medical care. Both said that the demands took a lot of focus and stole time from the patients. Side 3 af 41

4 Indholdsfortegnelse: 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Indledning Kvaliteten af de sygeplejefaglige ydelser Utilsigtede hændelser, akkreditering og patientsikkerhed Krav til sygeplejen Arbejdsbelastning i sygeplejen Travlhed og prioritering i sygeplejen Systematisk litteratursøgning Afgrænsning Problemformulering Metode og teori Videnskabsteoretisk position Hermeneutik Antagelser og hypoteser Metode til indhentning af empirisk data Udvælgelse af informanter Juridiske og etiske overvejelser Bearbejdning af data Teori Analyse Travlhed Travlheds betydning for sygeplejen Sygeplejefaglige prioriteringer Sygeplejefaglige prioriteringers betydning for sygeplejen Krav Kravenes betydning for sygeplejen Diskussion Konklusion Perspektivering Side 4 af 41

5 11. Litteraturliste Bilagfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 1 Søgeprotokol... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2 - Interviewguide... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3 Godkendelse fra vejleder... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 4 Skritflig information til afdelingerne... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 5 Juridisk dokumentation... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 6 Briefing... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Side 5 af 41

6 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling 1.1 Indledning Baggrunden for vores valg af fokusområde i dette bachelorstudie tager udgangspunkt i egne erfaringer fra vores klinikforløb. Vi har gennem vores kliniske moduler været en del af hverdagen i henholdsvis primær- og sekundær sektor, herunder medicinske- og kirurgiske afdelinger samt ambulatorium. Vi har oplevet, at travlhed er en gennemgående faktor i sundhedspersonalets hverdag. Årsagen til travlheden har blandt andet skyldtes en kombination af overbelægning på sengeafsnittene, komplekse- og tidskrævende patientforløb, samt en bred vifte af alsidige opgaver såsom dokumentation og administrative opgaver. Vi er igennem vores klinikforløb blevet introduceret til forskellige prioriteringsmodeller, som flere afdelinger har udformet for bedre at kunne strukturere den travle hverdag. Vi vurderer prioriteringsmodellerne som et brugbart og behjælpeligt redskab for sygeplejerskerne, men hyppigheden af brugen af prioriteringsmodellerne bekymrer os. Vi har erfaret, at prioriteringsmodellerne ofte bliver anvendt flere uger i træk. Vi har derudover også oplevet, at sygeplejerskerne har givet udtryk for, at de føler sig stressede og ofte går hjem med en følelse af ikke at slå til, eller ikke har været i stand til at yde den optimale sygepleje til patienterne. Denne følelse har vi oplevet især har været udpræget hos de nyuddannede sygeplejersker. Det bekymrer os, hvordan vi som kommende sygeplejersker skal være i stand til at efterleve den ideelle sygepleje i en virkelighed præget af travlhed, kompleksitet og mange udfordringer. Vi undrer os over, om vores idealer og krav til sygeplejen kan forenes med virkeligheden og vores fremtidige arbejdsplads. 1.2 Kvaliteten af de sygeplejefaglige ydelser Hurtige ændringer i sundhedssektoren i de seneste årtier af det tyvende århundrede stiller nye krav til sygeplejen og sygeplejersker (Björkström et.al. 2007). Udviklingen af avanceret medicinsk teknologi, ændringer i befolkningens struktur og stigende mangfoldighed på arbejdspladsen har understreget behovet for kompetente og professionelle sygeplejersker til at udføre sygepleje af høj kvalitet. I løbet af 1990 erne blev fokus på forbedring af sygeplejekvalitet ledsaget af et krav om omkostningsstyring og omkostningsreduktion, der satte yderligere krav til sygeplejesystemet (ibid). I Danmark har kvalitetsudvikling som systematisk aktivitet i sundhedsvæsenet haft stigende Side 6 af 41

7 opmærksomhed siden I internationalt perspektiv er Danmark blandt de lande, der er nået længst med systematisk kvalitetsudvikling (Mainz et.al. 2013). I 2009 bliver Den Danske Kvalitetsmodel implementeret, denne skal sikre og videreudvikle den gode kvalitet i hele det danske sundhedsvæsen. 1.3 Utilsigtede hændelser, akkreditering og patientsikkerhed Som led i denne kvalitetsudvikling er en række metoder og koncepter implementeret, som f.eks. utilsigtede hændelser (UTH) og akkreditering (ibid). Ifølge bekendtgørelse om rapportering af UTH i sundhedsvæsenet stilles der krav til at sygeplejerskerne skal indberette UTH. Formålet med at rapportere UTH er at understøtte patientsikkerheden (Dansk patientsikkerhedsdatabase, lokaliseret d ). Endvidere skal akkreditering danne grundlag for at sikre institutionens struktur, organisation og processer, samt patientforløb mhp. at opnå det bedste resultat for patienterne i det danske sundhedsvæsen (Mainz og Rhode 2013). I dag er en af visionerne for det danske sundhedsvæsen, at patienterne skal være i centrum, og at der skal ydes behandling af højeste kvalitet (Danske regioner 2012). Den øgede fokus på kvalitetssikring og patientsikkerhed har resulteret i, at kravene til dokumentation af sygeplejen er øget gennem årene. Dokumentation har været et af sygeplejens fokusområder i mange år, da denne er en af de vigtigste veje til at sikre kontinuitet, kvalitet og sikkerhed i patientforløbet (Dansk Sygepleje Selskab 2012). Den øgede dokumentation er sket som følge af Den Danske Kvalitetsmodel, klagesystemer og diverse tilsyn (ibid). Sygeplejersker har ifølge ny bekendtgørelse fra 2013 journalføringspligt (Sundhedsstyrelsen, BEK, 5, 2013). 1.4 Krav til sygeplejen Udover de politiske og organisatoriske krav til kvaliteten af sygeplejen er der samtidig flere beskrivelser af, hvordan sygeplejersken bør agere og forholde sig for at yde ideel sygepleje. Ifølge autorisationsloven kapitel 5 17 er en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (Autorisationsloven 2011). De sygeplejeetiske retningslinjer beskriver ligeledes, hvordan den etiske og optimale sygepleje bør udøves og hjælper til at fremme sygeplejerskers etiske dømmekraft med henblik på at udvikle faglig kvalitet (Sygeplejeetisk Råd 2014). De sygeplejeetiske retningslinjer vejleder sygeplejersken til at have et holistisk menneskesyn med respekt og anerkendelse, hvor patienten er i fokus. Sygeplejeteoretikeren Merry Side 7 af 41

8 Elisabeth Scheel har også i sin sygeplejeteori et holistisk hovedbudskab, idet hun mener, at enhver sygeplejesituation indeholder tre handlemåder, som sygeplejersken må integrere i mødet med patienten for at yde omsorg. De tre handlemåder er den kognitivtinstrumentelle, den æstetisk- ekspressive og den moralsk- praktiske handlemåde. Den kognitive-instrumentelle handlemåde retter sig mod at udføre handlinger, der er resultatorienteret og-eller formålsbestemt. Den omhandler patientens fysiske behov, og sygeplejerskens handlinger og vurderinger er styret af viden fra naturvidenskaben (Scheel 2013). Et eksempel på denne handlemåde er, når sygeplejersken betjener teknisk udstyr. I den æstetisk-ekspressive handlemåde lytter, føler og sanser sygeplejersken i situationen. Sygeplejersken bør være selvreflekterende og selvfortolkende for at opnå forståelse for patienten og de pårørendes perspektiv, så de sammen kan se mening i det, der sker i situationen. Den moralsk-praktiske handlemåde retter sig mod altid at handle ud fra gyldige etiske normer. Her afspejles sygeplejerskens etiske holdninger, hvilket gør hende i stand til at vurdere, hvad der er rigtigt at gøre i en given situation. Denne sygeplejeteori stiller høje krav til, hvad sygeplejen bør indebære, da Scheel understreger, at alle tre handlemåder bør integreres i sygeplejen. I takt med de store ændringer der er sket i sundhedsvæsenet, er der også sket store ændringer indenfor patientkulturen (Lassen 2010). Omkring år 1950 var patienterne autoritetstro og lægerne havde stor magt indenfor sundhedsvæsenet. Dette ændrer sig i løbet af sidste halvdel af 1900-tallet, hvor patienterne begynder at kræve medinddragelse og information i forhold til deres behandling. Nutidens individualistiske tankegang er medvirkende til, at patienterne kræver omsorg fra kyndige plejere, som forstår og ser det enkelte og unikke menneske (ibid). Patienterne ønsker mere end medicinsk behandling, de forventer også omsorg, indlevelse og personlig service fra sundhedspersonalet. Selvom fremtidens patientkultur er svær at spå om, peger udviklingen på, at denne stadig vil være præget af patienter, som ønsker en stor grad af medinddragelse (ibid). Kravene til kvaliteten af nutidens sygepleje er som ovenstående antyder omfattet af mange forskellige faktorer. Fra politisk og organisatorisk side kræves det, at sygeplejerskerne bidrager til at højne og sikre kvaliteten i sygeplejen, samt yde optimal sygepleje til den unikke patient ud fra viden omkring vigtigheden af integritet, respekt og tillid. Derudover skal sygeplejersken forsøge at efterleve patienternes forventninger og ønsker. Side 8 af 41

9 Ovennævnte understreger, at sygeplejen er en kompleks størrelse som indeholder mange aspekter og krav, hvilket kan skabe udfordringer for sygeplejerskens evne til at udføre ideel sygepleje. 1.5 Arbejdsbelastning i sygeplejen Undersøgelser peger på, at en travl hverdag skaber udfordringer for sygeplejerskerne. Dansk Sygeplejeråd har i år 2012 udarbejdet en arbejdsmiljøundersøgelse, hvor i alt 2800 sygeplejersker besvarede et spørgeskema (Kristensen 2013). Ifølge denne undersøgelse oplever sygeplejerskerne en væsentlig højere arbejdsmængde end landsgennemsnittet for lønmodtagere i Danmark, og dette gør sig også gældende i forhold til arbejdstempo, hvor sygeplejerskerne igen ligger i den høje ende. Derudover oplever sygeplejerskerne, at der er høje følelsesmæssige krav i deres arbejde (ibid). Det er ikke kun i Danmark, at sygeplejerskerne er udfordret i deres daglige arbejdsgange (Aiken et. al. 2001). I en undersøgelse foretaget på 711 hospitaler i henholdsvis USA, Canada, England, Skotland og Tyskland i har sygeplejersker besvaret spørgeskemaer der omhandler oplysninger om organisatorisk klima og sygeplejerske bemanding (ibid). Overordnet viste undersøgelsen, at sygeplejerskerne i de fem lande oplevede en stor arbejdsmængde. De oplevede at have ansvaret for mange patienter, kombineret med en følelse af at være nødsaget til at påtage sig en større mængde administrative opgaver, som tog tid væk fra direkte patientpleje % af sygeplejerskerne rapporterede, at der ikke er nok sygeplejersker til at levere sundhedsydelser af høj kvalitet og personale nok til at få arbejdet udført (ibid). Undersøgelsen beskriver, at under 40 % af sygeplejerskerne følte, at de leverede sygepleje af rigtig god kvalitet (ibid). Samme tendens ses også i den danske undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd, hvor omkring en tredjedel af sygeplejerskerne oplever, at kvaliteten i sygeplejen er under pres på grund af faktorer i deres arbejdsmiljø. I de medicinske afdelinger og på skadestuerne drejer det sig om over 50 % af sygeplejerskerne (Kristensen 2013). Overordnet kan man af de to undersøgelser udlede, at sygeplejerskerne ikke føler, at de leverer en ideel sygepleje til patienterne bl.a på grund af elementer i deres arbejdsvilkår. Det kan opfattes problematisk, at sygeplejerskerne ikke føler, at de kan udføre en ideel sygepleje, da det kan påvirke deres selvopfattelse. Dette understreges i en undersøgelse foretaget på et svensk universitet. I undersøgelsen ønskede man at undersøge, hvordan Side 9 af 41

10 sygeplejestuderende opfattede deres professionelle selvopfattelse over tid ved at følge dem fra at være sygeplejestuderende indtil nogle år efter endt uddannelse (Björkström et. al. 2007). Undersøgelsen viste, at forskellige kompetencer hos de adspurgte udviklede sig over tid, b.la. gåpåmod, selvstændighed og intuition. Det påpeges i undersøgelsen, at sygeplejerskernes selvværd har en effekt på kvaliteten af patientbehandlingen. En veludviklet professionel selvopfattelse har en positiv indvirkning på sygeplejen. Det hævdes, at hvis selvværdet hos sygeplejersken er lav, kan det besværliggøre sygeplejerskens evne til at opfylde de tunge og stigende krav i sundhedsvæsenet idag (ibid). 1.6 Travlhed og prioritering i sygeplejen I en travl hverdag er det en nødvendighed for sygeplejersken at foretage sygeplejefaglige prioriteringer. Et engelsk litteraturstudie foretaget af Charles Hendry og Anne Walker havde til formål at belyse, hvad man på daværende tidspunkt vidste om sygeplejerskens evne til at prioritere og hvilke faktorer, der har indflydelse på dette (Hendry og Walker 2004). Baggrunden for studiet bygger på det faktum, at tid er en manglende ressource for sygeplejersken, og at travlhed har betydning for de sygeplejefaglige prioriteringer. Studiet viser, at prioritering er et vigtigt aspekt af sygeplejen, da sygeplejersken skal yde omsorg til mange forskellige patienter med forskellige behov (ibid). Studiet konkluderer, at de faktorer der spiller ind på prioriteringen er erfaring, patientens tilstand og tilgængelighed af ressourcer. Nyuddannede sygeplejersker beskriver, at de ser prioritering som en vigtig del af sygeplejen - en kernekompetence, men de udtrykker samtidig at prioritering er en vanskelig færdighed i sygeplejen (ibid). Det samme viste sig i sygeplejeteoretikeren Patricia Benners forskningsprojekt fra 1995, hvor hun har interviewet og observeret nyuddannede og erfarne sygeplejersker (Benner 2013). Studiet viser, hvordan novicer og erfarne sygeplejersker har forskellige færdigheder og erfaringer i den kliniske praksis (ibid). Gennem iagttagelse afsløredes det tydeligt, at de erfarne sygeplejersker havde større evne til at prioritere plejebehov uden at gå glip af vigtige oplysninger eller overse betydningsfulde behov (ibid). Nyuddannede er ifølge Benners studie mere afhængige af procedurer og regler, og har sværere ved at prioritere de daglige udfordringer, da de ingen erfaring har at trække på. I et amerikansk litteraturstudie påvises det, at novicer kan opleve større udfordringer og begår flere fejl end erfarne sygeplejersker (Saintsing et. al. 2011). I studiet har man fundet, at mellem % af alle fejl begås eller har indblanding af en novice. Studiet viser, at første år efter endt uddannelse er de mest problematiske, hvor den Side 10 af 41

11 fejl som oftest begås er medicineringsfejl, som op imod 75 % af alle novicer begår. Studiet peger på faktorer som stor arbejds- og patientbyrde som årsag til 80 % af de fejl som begås af novicerne (ibid). Studiet peger desuden på, at der er en sammenhæng mellem erfaring og evnen til at prioritere sygeplejefaglige opgaver og administrere sin tid. En følelse af utilstrækkelighed og manglende selvtillid blandt novicerne er også en årsag til, at der begås fejl (ibid). Der vil i de kommende år ske en stor udskiftning af sygeplejerskerne i det danske sundhedsvæsen. Der vil være mange sygeplejersker som forlader arbejdsmarkedet og går på pension (Nyhederne 2008), samtidig med at der i 2013 blev uddannet rekord mange sygeplejersker, det højeste antal i 7 år (Jørgensen 2013). Vi kan derfor undre os over, om udviklingen i kravene til sygeplejen kombineret med den store udskiftning af sygeplejersker vil give udfordringer i fremtidens sygepleje. Der vil være færre erfarne og garvede sygeplejersker til at vise vej for de mange nye novicer. Dette kan betyde, at der langt tidligere stilles krav til novicernes kompetencer og evner til at tage ansvar og handle selvstændigt. Politiske krav, prioriteringer, travlhed, arbejdsmiljø, erfaringsniveau, patienters ønsker og forventninger samt sygeplejerskers egne moralske og etiske værdier er alle faktorer, som kan påvirke sygeplejen til patienterne og deres oplevelse af denne. Faktorerne kan være medvirkende til, at der kan opstå fejl, som påvirker patientsikkerheden. Belægningsprocenter, stress og vagtskemaet kan ifølge en undersøgelse foretaget af Region Hovedstaden i 2006 være årsag til UTH på landets sygehuse (Sundhedsstyrelsen 2009). Undersøgelsen som er baseret på medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen rummer godt besvarelser. Undersøgelsen viste, at 72% af medarbejderne fandt, at travlhed var årsag til UTH og ligeledes svarede halvdelen, at de opfattede travlhed som en trussel mod patientsikkerheden (ibid). Sammenfattet kan man udlede, at travlhed og forkerte prioriteringer i værste fald kan føre til fejl og manglende patientkontakt. Med ovenstående for øje er vi bekymrede for, hvorledes det kan påvirke den helhedsorienterede sygepleje i en negativ retning, at sygeplejerskernes hverdag kan være præget af travlhed, stor arbejds- og patientbyrde, mange prioriteringer og en følelse af ikke at yde en optimal sygepleje. Side 11 af 41

12 2. Systematisk litteratursøgning I vores søgen på litteratur anvendte vi søgedatabaserne PubMed og Cinahl. Vi har valgt PubMed da den er verdens største medicinske database, som dagligt bliver opdateret (Hørmann 2013). Cinahl er valgt på baggrund af, at den indeholder tidsskrifter indenfor sygepleje og beslægtede emner. Cinahl er specielt god til kvalitativ forskning, og der stilles krav til kvaliteten af de tidsskrifter der indekseres (ibid). I søgedatabasen Cinahl foretog vi udelukkende søgninger med full text, Europa og fra år som kriterie. Dette gjorde vi for at begrænse søgningen og for at få den nyeste og mest aktuelle viden. Vi foretog søgninger med følgende ord: Novice, experienced og nurse samt synonymer for disse. Efterfølgende foretog vi fire søgninger mere. Her gik de tre ovennævnte ord igen, men vi tilføjede et nyt ord for hver søgning. De ord vi tilføjede omhandlede de aspekter, som vi ønskede at undersøge. Ordene var: Priority, time pressure, workload og exigencies samt synonymer for disse. De artikler vi fandt frem til, efter at søgekriterierne var opfyldte, gennemgik vi systematisk ved at læse abstract og fandt herved frem til to artikler. De to relevante artikler blev fundet ved hjælp af søgningen med de tre basisord samt workload. En af de relevante artikler fandt vi, via samme søgeord, også frem til i pubmed (Bilag 1). Ved hjælp af en kædesøgning fra et bachelorprojekt, har vi fundet frem til artiklen Priority setting in clinical nursing practice: literature review af Charles Hendry og Anne Walker. For at sikre os, at artiklen var fra en valid kilde, foretog vi en søgning i både Cinahl og PubMed og fandt denne i begge søgedatabaser. På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside søgte vi artikler, der omhandlede de tre aspekter vi var interesserede i at undersøge. På denne måde fandt vi frem til en arbejdsmiljøundersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd. Vi foretog en kædesøgning fra en af undersøgelsens kilder, og fandt på den måde frem til artiklen Nurses reports on hospital care in five countries. Denne artikel er skrevet af Linda H. Aiken mfl. 3. Afgrænsning Patricia Benners teori understreger, at der er forskel på novicer og erfarne sygeplejerskers færdigheder og erfaringer i den kliniske praksis (Benner 2013). Samtidig beskrives det i det amerikanske litteraturstudie, at novicer begår flere fejl end erfarne sygeplejersker, og at stor arbejds- og patientbyrde kan være medvirkende til at fejlene begås (Saintsing et. al. 2011). På baggrund af dette finder vi det interessant at beskæftige os med henholdsvis Side 12 af 41

13 novicer og erfarne sygeplejerskers oplevelse af forskellige aspekter i sygeplejen. Vi har valgt, at vores undersøgelse skal foregå på to medicinske afdelinger i Region Hovedstaden. Dette er begrundet ud fra Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelse som konkluderer, at de sygeplejersker som arbejder i netop medicinske afdelinger især er belastede af stor arbejdsmængde kombineret med højt tempo. Samtidig er medicinske afdelinger et af de fem områder hvor sygeplejerskernes stress og udbrændthed er specielt høj (Kristensen 2013). Vi finder det ud fra ovenstående relevant at undersøge, hvordan sygeplejerskerne oplever tre aspekter i deres sygepleje. Vi er interesserede i sygeplejerskernes oplevelse af at efterleve både politiske og organisatoriske krav samtidig med de krav der stilles til den ideelle sygepleje. Vi vil ligeledes belyse, hvordan sygeplejerskerne oplever en hverdag som er præget af travlhed. Det sidste aspekt vi ønsker at beskæftige os med er sygeplejerskernes oplevelse af at foretage prioriteringer af de sygeplejefaglige opgaver. Dette finder vi relevant, da det som tidligere nævnt kan være en udfordring for sygeplejersken at få disse tre aspekter til at fungere i sit professionelle virke som sygeplejerske. 4. Problemformulering Hvordan oplever hhv. novicer og erfarne sygeplejersker aspekterne travlhed, prioritering og krav i sygeplejen? 5. Metode og teori 5.1 Videnskabsteoretisk position Sygeplejen bygger på videnskabspositionen sundhedsvidenskab. Sundhedsvidenskaben er en syntese af de tre traditionelle videnskabspositioner: humanvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Sundhedsvidenskaben især sygeplejevidenskaben, vil ofte metodisk og teoretisk kunne beskæftige sig med en syntese af disse tre positioner, da tilgangen til f.eks. en patientproblematik, ofte kan belyses fra flere vinkler. Der vil dog altid kun vælges én teoretisk tilgang, dog med det for øje, at de andre perspektiver, vil kunne belyse samme sag med en anden vinkel (Birkler 2010). Da vi ønsker at besvare vores problemformulering ved brug af den kvalitative metode, vil problemformuleringen blive belyst ud fra en humanvidenskabelig position ved brug af en hermeneutisk tilgang. Humanvidenskaben kan være en hjælp til at besvare vores problemformulering, da denne har fokus på menneskets tanker og følelser, samt forsøger at beskrive og forstå menneskets livsverden (ibid). Den Side 13 af 41

14 humanvidenskabelige tradition beskæftiger sig med kvalitative metoder, hvor fokus er på det meningsfulde, tolkningen samt forståelsen. I den forstand bygger denne videnskabstradition på en hermeneutisk tilgang (Thisted 2010). 5.2 Hermeneutik Vi vælger at benytte en hermeneutisk tilgang til studiet, da vi er bevidste om, at vores forforståelse i højere eller mindre grad altid vil præge studiet, da den ifølge filosoffen Hans-Georg Gadamer altid er tilstede og er nødvendig for at forstå (Dahlager & Fredslund 2013). Gadamer argumenterer for, at vi hverken kan eller bør glemme det, vi i forvejen mener at vide, om det fænomen vi vil undersøge og forstå. Gadamers argument for, at forforståelsen er nødvendig er, at hvis vi intet ved om det fænomen, vi skal undersøge, så ved vi ikke, hvilke forskningsspørgsmål, vi skal stille (ibid). Derfor gør vi os bevidste om vores forforståelse og dens nødvendige tilstedeværelse. Hermeneutik betyder fortolkningslære (ibid). Ifølge hermeneutikken skal meningsfulde fænomener fortolkes, før de kan forstås. Gadamer beskriver forståelse og forforståelse, som er to begreber, der løber som en rød tråd indenfor hermeneutikken (ibid). Vi er bevidste om, at vi i vores studie må sætte vores forforståelse i spil for at kunne undersøge, fortolke og forstå informanternes oplevelse af de forskellige aspekter i sygeplejen. Dette gør vi ved hjælp af Gadamers begreb horisontsammensmeltning. Horisontsammensmeltning handler om at finde en fælles forståelse. Dette betyder ikke, at vi skal sætte os ind i informanternes sted uden forbindelse til vores eget. Vi har hver især vores egen horisont, og når vi møder informanterne, stræber vi efter, at vi begge sætter vores forforståelse i spil, så der derved skabes en ny horisont, et fælles rum, indenfor hvilket forståelse er muligt. Vi mener, at horisontsammensmeltningen gør sig gældende både i interviewsituationen og i vores bearbejdning af empirien. Gadamer understreger, at vores horisonter ikke er absolutte enheder, men er flygtige og undergår konstant forandring (ibid). Vi ser ikke forforståelse som noget negativt, men vi vil bruge den aktivt i vores bearbejdelse af de indsamlede data. At bruge vores forforståelse aktivt betyder, at vi vil stille os åbne og nysgerrige overfor de indsamlede data. Vi har forinden indsamling af empirisk data talt om vores individuelle forforståelser af de aspekter som indgår i vores studie. Dette har vi gjort for at gøre vores forforståelse bevidst, og dermed være i stand til at sætte den i spil og bruge den aktivt. Side 14 af 41

15 5.3 Antagelser og hypoteser Vi antager, at novicerne i studiet vil opleve de tre aspekter i sygeplejen som mere udfordrende end de erfarne. Vi har en forventning om, at novicerne oplever, at travlhed præger deres hverdag i høj grad. Vi antager, at novicerne kan opleve det svært at prioritere deres sygeplejefaglige opgaver og kan opleve, at kravene optager meget af deres tid. Vi tænker, at de erfarne qua deres store erfaring i mindre grad vil opleve de tre aspekter som udfordrende og problematiske. 5.4 Metode til indhentning af empirisk data Som tidligere nævnt er den kvalitative metode hyppigt anvendt indenfor den humanvidenskabelige position til indhentning af empirisk materiale (Thisted 2010). Vi har valgt at belyse vores problemformulering ved hjælp af kvalitative interviews, da denne metode er særlig velegnet, når man ønsker at få viden om og forståelse af b.la. menneskers oplevelser og handlinger (Christensen et. al. 2013). Kvalitativt interview giver informanterne mulighed for at udtrykke og beskrive en forståelse af dem selv, deres erfaringer og deres omgivelser (Launsø & Rieper 2000). Da vi i vores studie netop ønsker at undersøge sygeplejerskernes oplevelse, finder vi denne metode særlig relevant og velegnet. Når vi vælger det kvalitative forskningsinterview, er det for at illustrere et fænomen så nuanceret og varieret som muligt ved at beskrive mange forskellige aspekter af fænomenet (Christensen et.al 2013). At komme i dybden med et emne er det kvalitative forskningsinterviews styrke, da det giver rig mulighed for uddybelse og begrundelse af svar (Analyse Danmark, lokaliseret d ). Ved det kvalitative forskningsinterview påvirker forskerens personlighed og forforståelse udbyttet af interviewet. Udfordringen kan være, at informanter og forsker kan påvirke hinanden i interviewsituationen, og dette kan have betydning for både spørgsmål og svar (Launsø et. al. 2011). Vi skal derfor være bevidst om sin forforståelse og forudindtagne meninger. Disse må ikke komme for meget i spil under interviewet, da det er informantens oplevelse, vi ønsker at få beskrevet og udforsket (Launsø og Rieper 2000). Interviewet er ikke en samtale mellem lige parter, da forskeren kontrollerer interviewsituationen. Forskeren bestemmer, hvilke svar der skal forfølges yderligere og hvilke temaer, der skal gås i dybden med (Olsen 2002). Det er vigtigt, at vi som forskere er opmærksomme på nogle af de ulemper, som knytter sig til den kvalitative metode. Nogle af disse er, at det er ressource- og tidskrævende, og derfor kan det være svært at inddrage et stort antal informanter (Launsø & Rieper 2000). Derudover er Side 15 af 41

16 det empiriske data ikke generaliserbart og det er ikke muligt, at foretage en systematisk sammenligning af data (Analyse Danmark, lokaliseret d ). Svaghederne ved kvalitativ interview er, at oplysningerne herfra er begrænset til, hvad informanten ved, kan huske og vil udtale sig om (Launsø et. al. 2011). Vi har valgt semistrukturerede interview, hvilket betyder at vi på forhånd har fastlagt emner, som vi ønsker belyst (Christensen et. al 2013). Vi har forud for interviewene udarbejdet en interviewguide, som vi kan støtte os til under interviewet, denne behøves dog ikke at følges slavisk (Bilag 2). Vi har tilstræbt objektivitet i vores interviewguide, da det er hensigten at informanten fortæller frit med egne ord, og at de videre spørgsmål tager udgangspunkt i, hvad informanten fortæller (ibid). På den måde kan interviewet få lov at udvikle sig, og strukturen i det semistrukturerede interview tillader, at uforudsete vinkler kan komme til syne (Kvale og Brinkmann 2009). Ifølge Steiner Kvale kræver det stor erfaring at foretage et semistruktureret interview, da det hele tiden er vigtigt, at fokus forbliver på det man ønsker at undersøge (ibid). I interviewsituationen valgte vi, at den ene af os var hovedinterviewer, mens den anden observerede og kom med supplerende spørgsmål. Dette gjorde vi, da ingen af os har specielt stor erfaring med interviewmetoden. Vi ønskede derfor begge at være tilstede under interviewet og have mulighed for at stille spørgsmål, som sikrede os højest muligt udbytte af interviewet. Vi var dog bevidste om, at informanten kunne føle det intimiderende, at vi var to i interviewsituationen. Med dette for øje sørgede vi for grundigt at informere informanterne om baggrunden for vores valg af udførelsen af interviewet. 5.5 Udvælgelse af informanter Til indsamling af vores empiri ønskede vi at interviewe i alt fire sygeplejersker, henholdsvis novicer og to erfarne. Vores interview fandt sted på to forskellige medicinske afdelinger, hvor vi interviewede en novice og en erfaren sygeplejerske fra hver afdeling. Vi havde en række inklusionskriterier, som informanterne skulle opfylde for at deltage. Informanterne skulle: Være uddannet sygeplejerske Have enten under 2 års erfaring eller over 8 års erfaring Være ansat på en medicinsk afdeling i region Hovedstaden Side 16 af 41

17 Vi har valgt at novicerne højst må have 2 års erfaring, da det ifølge den førnævnte artikel The novice nurse and clinical decision-making: how to avoid errors er de første år efter endt uddannelse, som er mest problematiske. De sygeplejersker vi interviewede opfyldte inklusionskriterierne og havde henholdsvis et erfaringsniveau svarende til: 7 uger, 1 år og 3 mdr., 10 år og 26 år. 5.6 Juridiske og etiske overvejelser Da vi i dette projekt arbejder med empirisk datamateriale, er vi bevidste om at overholde de gældende etiske og juridiske retningslinjer (Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling 2013). Forud for vores indsamling af empirisk data er vores problemformulering godkendt og underskrevet af vores vejleder (bilag 3). Før interviewene tilsendte vi skriftlig information til afdelingen, omhandlende projektets formål, samt de juridiske rammer for interviewet (bilag 4). Dette gjorde vi, da vi følte det mest etisk korrekt, at vores informanter vidste, hvad de havde sagt ja til at deltage i, samt at de på forhånd kunne gøre sig tanker om emnerne. Vi er dog bevidste om, at dette kan have en negativ konsekvens for interviewet, da informanternes svar muligvis ikke er så spontane og umiddelbare som, ifølge Kvale, er et af kriterierne for det gode interview (Kvale & Brinkmann 2009). I forbindelse med dataindsamlingen sørgede vi for at indhente mundtlig samtykkeerklæring fra informanterne, samt at afdelingssygeplejerskerne havde læst og underskrevet juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter, hvori alle formalia omhandlende anonymitet, frivillighed og risici er beskrevet (ibid) (Bilag 5). Forud for interviewet gav vi informanterne en briefing om, at de var anonyme, at deres samtykke til enhver tid kunne trækkes tilbage, og at de kunne udtræde af forskningsprojektet, hvis de ønskede dette. Informanterne blev informeret om, at alle fortrolige oplysninger er omfattet tavshedspligten, og datamaterialet bliver destrueret efter endt brug (Bilag 6). Da vi er studerende, er der ingen krav om, at vi skal melde vores studie til datatilsynet (ibid). I vores studie tager vi udgangspunkt i Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Sykepleiernes samarbeid i Norden har beskrevet en række principper, som beskriver god etisk standard i forskning som involverer mennesker (Sykepleiernes samarbeid i Norden 2003). De videnskabsetiske krav bygger på de etiske principper, som de kommer til udtryk i FN s menneskerettighedserklæring og i Helsinki-deklarationen (ibid). Side 17 af 41

18 Principperne omhandler: Autonomi At gøre godt Ikke at gøre skade Retfærdighed (ibid) Grunden til at vi vælger at læne os opad principperne for sygeplejeforskning i Norden er, at vi har ansvar for at værne om deltagernes personlige integritet, deres liv, helbred, privatliv og værdighed. Dette kommer før forskningens interesser (ibid). Den kvalitative metode kræver meget af forskeren. Forskerens personlighed, evner, viden, intuition, respekt og koncentration i relation til den udforskede og fænomenet, der ønskes undersøgt, er af største betydning for udbyttet af interviewet (Launsø & Rieper 2011). Da vi ønskede at skabe den bedst mulige ramme om interviewet, var vi opmærksom på at optræde høfligt og respektfuldt overfor informanten. Forskeren skal kunne skabe en tryg atmosfære, tillid og åbenhed samt kunne lytte og selv træde tilbage. Den udforskede er eksperten (ibid). Vi sørgede derfor for under hele interviewet at stille os åbne og nysgerrige, lytte anerkendende og give informanten plads til at folde sig ud. 5.7 Bearbejdning af data En faldgruppe indenfor al analyse er, at man som forsker lægger sin egen forforståelse ned over materialet, og ikke tager den andens sandhed for pålydende (Dahlager & Fredslund 2013). Man ser det, man vil eller kan se. Vi er bevidste om, at vi i vores bearbejdning af data må være tro mod informanternes udsagn, og ikke fuldstændig lade os styre af egne antagelser og hypoteser. Vi valgte at lydoptage alle interviewene og derefter transskribere disse. Ved transskription formulerer man tale til tekst (Kvale & Brinkmann 2009). Vi valgte at transskribere ordret og medtage pauser og følelsesudtryk som latter og suk for at have et godt fortolkningsgrundlag, og for at være tro mod informanternes udsagn (ibid). Til systematisk at analysere vores empiri, tog vi udgangspunkt i Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analyse (Dahlager og Fredslund 2013). Ved brug af denne strategi forsøgte vi at finde tendenser og kendetegn ved novicerne og de erfarnes sygeplejerskers oplevelse af de forskellige aspekter i sygeplejen. Analysen blev gennemført i fire trin, hvor vi: Side 18 af 41

19 Gennemlæste det transskriberede datamateriale, da dette gav et helhedsindtryk af vores empiri. Identificerede og organiserede meningsbærende enheder i temaer (ibid). Før begyndelsen på andet trin fastlagde vi 3 temaer, som vi undervejs knyttede meningsbærende enheder til fra transskriptionen. Vi valgte at fastlægge temaerne på forhånd for lettere at overskueliggøre vores datamateriale, og fordi vi har valgt en hermeneutisk tilgang. Gennemgik og operationaliserede temaerne. Vi valgte at udforme et skema, hvori vi kunne indsætte de meningsbærende enheder, og dermed få et større overblik over hhv. novicerne og de erfarnes udsagn. Ved hjælp af skemaet, kunne vi identificere om der var meningsbærende enheder som skulle slås sammen, og om der var nogle som eventuelt skulle udelades. Rekontekstualising. I dette trin forsøgte vi at finde ligheder og forskelle i novicernes og de erfarnes udsagn. Vi søgte at finde gennemgående mønstre og tendenser. Vi forsøgte, at bevæger os fra det specifikke til det mere generelle (ibid.). Vi vil med udgangspunkt i relevant teori bearbejde vores empiri. Teorien skal være behjælpelig til at indfange de fænomener vi undersøger og åbne for nye fortolkninger (ibid). 6. Teori Dette afsnit vil indeholde en kort præsentation af udvalgt litteratur, som vil blive benyttet i analyseafsnittet. Vi har valgt at benytte sygeplejeteoretikeren Patricia Benners teori om novicers- og eksperters kompetenceniveauer, da den kan hjælpe til at give en forståelse af hhv. novicer og erfarnes oplevelser af forskellige aspekter i sygeplejen. Benners teori tager udgangspunkt i observationer, samtaler og sygeplejerskers erfaringer fra praksis. Vi finder den hermed relevant, da vores empiri netop har udspring i sygeplejerskers kliniske praksis. Vi har valgt at koncentrere os om Benners to kompetenceniveauer: novice og ekspert, da vi vurderer at vores informanter befinder sig indenfor disse to niveauer. Noviceniveauet bærer b.la. præg af, at man har begrænset erfaringsgrundlag og derfor kan være meget styret af principper og regler. På ekspertniveauet har man ikke i samme omfang brug for et Side 19 af 41

20 analytisk princip, man har evnen til at se de store linjer og har med sin erfaringsbaggrund et intuitivt greb om enhver situation (Benner 2013). Derudover har vi valgt at benytte sygeplejeteoretikeren Merry Elisabeth Scheels teori om sygeplejens tre handlemåder: den kognitivt-instrumentelle, den æstetisk-ekspressive og den moralsk-praktiske handlemåde (Scheel 2013). Den kognitive instrumentelle handlemåde retter sig mod at imødekomme patientens fysiske behov. I den æstetiske ekspressive handlemåde skal sygeplejersken forsøge at forstå og fortolke plejesituationen og patienten ved at forholde sig åben for en ny forståelse. Den moralsk praktiske handlemåde er et udtryk for sygeplejerskens etiske holdninger, som gør hende i stand til at udlede hvad der er rigtigt at gøre i en given situation. Ifølge Scheel indeholder enhver sygeplejesituation de tre handlemåder, som sygeplejersken må integrere i mødet med patienten for at yde omsorg (ibid). Denne teori har vi valgt, da det fremgik af studiets empiri, at sygeplejerskerne ikke mestrer at inddrage alle tre handlemåder i deres sygepleje på grund af deres arbejdsvilkår. Ydermere vil vi belyse problemformuleringen ud fra filosoffen Emmanuel Kants teori og indre og ydre morallov (Birkler 2013). Vi har valgt at inddrage denne teori, da vi antager, at sygeplejerskerne befinder sig i et spændingsfelt mellem indre- og ydre pligter. De indre pligter kommer indefra, hvilket er menneskets egne rationelt skabte pligter. De ydre pligter henviser til de pligter vi er underlagt i form love, samfundets normer m.m (ibid). 7. Analyse Dette afsnit vil indeholde en analyse af den indsamlede empiri, som er fremkommet ved fire semistrukturerede interview. De fire kvindelige sygeplejersker har hhv. 7 ugers erfaring (benævnes N1), 1 år og 3 måneders erfaring (benævnes N2), 10 års erfaring (benævnes E1) og 25 års erfaring (benævnes E2). N1 og E1 er ansat på lungemedicinsk afdeling og N2 og E2 er ansat på hjertemedicinsk afdeling. I analysen vil teorien fra afsnit 6 blive benyttet. Følgende tre temaer vil blive gennemgået: Travlhed, sygeplejefaglig prioritering og krav. 7.1 Travlhed Det første tema vi vil belyse er travlhed. Vi vil først beskrive novicernes oplevelse af travlhed og dernæst de erfarnes. Side 20 af 41

21 N1 oplever det at håndtere travlhed som en stressfaktor. Hun har en følelse af ikke at kunne nå sine sygeplejefaglige opgaver, og føler derfor ikke at hun slår til: N1: Det er selvfølgelig stresset og frustrerende, men det er også sådan lidt en følelse af mangel på at kunne slå til, fordi at man ikke kan nå alle de ting, og at man hele tiden skal prioritere. Begge novicer giver udtryk for, at travlheden påvirker deres humør og fremtoning negativt: N2: Men det kan godt resultere i, at man får snerret af og bidt lidt af hinanden. N1: Men nogle gange, hvis jeg bliver for presset, så er der bare ikke tid til lige at snakke med patienterne, og så bliver jeg hurtig irritabel og det tror jeg helt sikkert godt patienterne kan mærke. N2 udtaler om travlheden at: N2: Så bliver det bare sådan noget.. hovedbanegården ikke. Samlet set oplever begge novicer at travlhed har betydning for deres hverdag, og at det har betydning for deres virke som sygeplejersker. Vi opfatter novicernes oplevelser af travlhed, som værende en negativ faktor i deres hverdag. N1 beskriver i forbindelse med oplevelsen af en travl dag, at hun har svært ved at få uddelegeret sine opgaver: N1: Når det så bliver travlt, har jeg stadig svært ved at få uddelegeret mine opgaver, fordi jeg er ret ny, så det er stadig svært for mig at sige nå men så gør du sådan her, og så gør jeg sådan her fordi jeg har stadig ikke det fulde overblik endnu. Hvis vi sammenholder N1 s oplevelse af at håndtere en travl dag, med E2 s oplevelse af samme aspekt, ses der en forskel: Side 21 af 41

22 E2: Og der kræver det så, at det er sådan en som mig, som går ind og hjælper med at sige, dét og dét prioritere vi i dag, og vi gør det sådan og sådan, og laver forretningsgange sådan og sådan. Sådan at man fra dag til dag må indstille sig på, at man skal lave om på rutinerne. E1 udtaler, at travlheden også kan opleves således: E1: Jamen den kan både være positiv, fordi det kan give et drive som sygeplejerske Så jeg kan godt nogen gange se det som en positiv ting, fordi at jeg lærer noget af det, og jeg kan få lov at lære fra mig, når det er man står i en akut situation. Og det er fedt, når det lykkedes Og man hele tiden skal være omstillingsparat. De erfarne oplever, at travlheden også kan være en positiv faktor i deres hverdag. Vi opfatter, at de er i stand til at håndtere travlheden bedre end novicerne, da de udviser overskud og overblik i travle situationer. E2 formår at sætte en dagsorden og prioritere på andres vegne. Vi opfatter, at novicerne kan have svært ved at håndtere travle situationer. Vi mener, at novicernes oplevelse af, at travlhed har en overvejende negativ konsekvens, skyldes en kombination af mange faktorer i sygeplejen. En af disse faktorer kan være, at de ikke har samme erfaringsgrundlag, som de mere erfarne og garvede sygeplejersker har. Ifølge Benner har novicer ikke nogen erfaring med de situationer, de forventes at skulle yde en indsats i. De er derfor mere styret af målelige egenskaber ved situationen såsom objektive data, som kan forklares uden tidligere erfaring med situationen (Benner 2013). De erfarne sygeplejersker i vores studie har evnen til at se travlhed som en positiv faktor med mulighed for udviklings- og læringspotentiale. De udviser overskud og overblik i travle situationer. Benner beskriver, at erfarne sygeplejersker har en intuitiv forståelse af situationen og er i stand til at identificere problemfeltet uden at skulle spilde tid på at overveje forskellige alternative løsninger. Den erfarne sygeplejerske har evnen til at se de store linjer, samt kunne se det store perspektiv i en given situation (ibid). Side 22 af 41

23 7.2 Travlheds betydning for sygeplejen Sygeplejerskerne gav i interviewene udtryk for, at de tre aspekter vi undersøgte alle har betydning for den sygepleje, de udfører. Vi vil i det følgende belyse, hvordan sygeplejerskerne oplever at travlhed har betydning for sygeplejen. N2 beskriver, at hun føler at det humane aspekt i sygeplejen forringes som konsekvens af travlhed: N2: Man har egentlig ikke rigtig touch med patienterne nogle gange når man går hjem Det er bare sådan et ekspeditionsbånd med mennesker, som kører frem og tilbage Man glemmer lige at stoppe op og involverer sig i den enkelte person Og jeg oplever, at min kontakt med patienten, det er mere bare sådan et blik på modellen der ligge der, det er bare sådan en maskine der ligger der, der skal fikses, og ikke mennesket bag man ser vel. Et eksempel, fra N1, på at travlhed har betydning for den humane kontakt med patienten: N1: Jeg føler, at jeg mangler og give patienterne den omsorg og pleje de egentlig skal have. Totalt utilfredsstillende. Man har jo taget en uddannelse, og man har valgt, at man gerne vil være sygeplejerske for at kunne hjælpe andre mennesker. Og selvfølgelig hjælper jeg dem jo også med de sygeplejefaglige opgaver jeg gør giver dem væske osv. ikke. Men der er jo også omsorg og det psykiske aspekt. Følgende udsagn fra E1 belyser, at det ikke blot er novicerne, der oplever at sygeplejen er under pres på grund af travlhed: E1: Ja altså.. Jeg ville da til hver en tid gerne bruge mere tid på patienterne. E1 oplever, at det at håndtere en travl hverdag b.la. afhænger af varigheden af tidspresset og hvor høj indlæggelsesprocenten er: E1: Det kommer an på, i hvor lang tid det varer. På et eller andet tidspunkt kan man jo godt mærke, at det æder af en. På et eller andet tidspunkt så kan man bare ikke blive ved med at gå på kompromis med sin sygepleje. Side 23 af 41

24 Samlet set opfatter vi, at travlheden kan have betydning for, at sygeplejerskerne kan komme til at tingsliggøre patienterne til maskiner, der skal fikses på et ekspeditionsbånd og ikke ser mennesket bag patienten. Vi opfatter dette som et udtryk for, at det er det fysiske aspekt, der dominerer i sygeplejen. Vi tænker, at det er Scheels kognitivt instrumentelle handlemåde, som sygeplejerskerne gør brug af. I denne handlemåde er sygeplejerskens observationer og vurderinger styret af eksakt viden fra naturvidenskaben og tilgodeser især patientens legemlige behov (Scheel 2013). Vi opfatter, at det er denne handlemåde sygeplejerskerne generelt gør brug af, da det ofte er patientkontakten, der ikke er den fornødne tid til. Vi finder dette problematisk, da den ideelle sygepleje ifølge Scheel er en helhedsorienteret sygepleje, hvor mennesket anses som mere end blot et biologisk væsen. Helheden består af både den fysiske krop, sjælen og de relationer patienten indgår i (ibid). Scheel mener, at det har betydning for sygeplejen, at patientens fysiske organisme bliver fokus for sygeplejen, og at objektivt målbare data danner grundlag for plejen. Konsekvensen heraf bliver, at sygeplejerskens indlevelse i patientens individuelle situation og lidelse udebliver, ligesom samarbejde og interaktion med patient og pårørende nedprioriteres. En forudsætning for ideel sygepleje, er ifølge Scheel, at alle tre handlemåder er integreret i sygeplejesituationen (ibid). Dette gør sig ikke altid gældende for sygeplejerskerne i vores studie, da travlhed kan medføre, at sygeplejerskerne ikke altid har den fornødne tid til at inddrage alle tre handlemåder i sin sygepleje. Vi finder det problematisk, at sygeplejerskerne ikke føler, at de har tid til at involvere sig i patienterne og yde omsorg, da omsorg ifølge Benner er et grundlæggende fundament i sygeplejen (Benner 2013). Hun understreger, at det er en nødvendighed, at sygeplejersken bekymrer sig for patienterne og involverer sig i forhold til dem. Kun ved at involvere sig i patienten kan sygeplejersken være i stand til at forstå situationen og se, hvilke muligheder og ressourcer patient har (ibid). 7.3 Sygeplejefaglige prioriteringer Det andet tema vi vil belyse er sygeplejefaglige prioriteringer. Før studiets start var vi klar over, at travlhed og sygeplejefaglige prioriteringer er aspekter som gensidigt påvirker hinanden. Dette er særligt blevet tydeliggjort i vores efterfølgende bearbejdning af det indsamlede empiri. Det fremgår tydeligt, at sygeplejefaglige prioriteringer er en konsekvens af en hverdag præget af travlhed og tidspres. På trods af at Side 24 af 41

25 disse aspekter i vores optik, hænger uløseligt sammen, har vi valgt at analysere de to aspekter selvstændigt. Dette har vi gjort for at overskueliggøre analysen, og fordi begge temaer selvstændigt er vidtfavnende og rummer mange udsagn. Vi vil først beskrive novicernes oplevelse af sygeplejefaglige prioriteringer og dernæst de erfarnes. N2 oplever det, at skulle foretage sygeplejefaglige prioriteringer således: N2: Det er prioriteringer, hvor er det åndssvagt. Det er jo stadig ikke nogle særlig fede prioriteringer, det er nogle rigtig ærgerlige prioriteringer. Ydermere giver hun udtryk for, at det opleves mangelfuldt at skulle foretage sygelejefaglige prioriteringer, da det ofte er de basale sygeplejefaglige opgaver som nedprioriteres. N1 giver udtryk for, at hun oplever det at skulle prioritere således: N1: Det er svært Det frustrerer mig at jeg ikke har mulighed for og prioritere det hele. E2 oplever ikke, at sygeplejefaglige prioriteringer er en udfordring i hendes hverdag: E2: Altså jeg har ikke de store problemer med at prioritere Jeg er sindssyg trænet i det Jeg kan godt danne mig et hurtigt overblik Jeg gør det jo hele tiden.. Det er jo sådan helt fuldt ud min tankegang. Denne erfarne giver udtryk for, at sygeplejefaglige prioriteringer er en integreret del af hendes hverdag og sygepleje, og hun oplever det ikke problematisk. E1 oplever, at hun bliver faglig udfordret, når hun foretager sygeplejefaglige prioriteringer. Samlet set kan vi udlede, at novicerne har større udfordringer i forhold til at foretage sygeplejefaglige prioriteringer end de erfarne. Novicerne oplever det svært og frustrerende, mens de erfarne ikke oplever det som et problem, men i højere grad som en faglig udfordringer. Vi tænker, at det forholder sig således, da novicerne ikke har den fornødne erfaring til at foretage sygeplejefaglige prioriteringer. Vi antager, at novicer generelt har en Side 25 af 41