Informationsformidling til isolationspatienter

Transkript

1 Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Navn: Sabina Ali Javadova, Cecilie Eeg Heitmann Lund Opgavetype: Bachelorprojekt Hold: Feb. 10 Måned/år: Juni 2013 Vejleder: Kirsten Vest Antal tegn: Informationsformidling til isolationspatienter Vi bekræfter hermed med vores underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, nr. 714 af 27/06/ Denne opgave må udlånes:... Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved University College Sjælland, Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med forfatternes tilladelse. 1

2 Indholdsfortegnelse: Resumé:... 4 Abstract:... 4 Nøgleord:... 5 Indledning:... 6 Problembeskrivelse:... 6 Afgrænsning:... 9 Problemformulering: Begrebsafklaring: Formål/ hensigtserklæring: Metodeafsnit: Videnskabsteoretisk position: Fænomenologi: Hermeneutik: Litteratursøgning: Empiri overvejelser: Indsamling af empiri og analysemetode: Etiske overvejelser: Teori: Kari Martinsen (f ): Eline Thornquist (f ): Analyse og diskussion:

3 Sygeplejerske X s oplevelse af isolations påvirkning på den tid, hun bruger på informationsformidlingen: Sygeplejerske Y s oplevelse af isolations påvirkning på den tid, hun bruger på informationsformidlingen: Vigtige aspekter ved informationsformidling ifølge sygeplejerske X: Vigtige aspekter ved informationsformidling ifølge sygeplejerske Y: Kritik af metoden og empiri: Konklusion: Perspektivering: Litteraturliste: Bilag: Bilag 1: Interview med sygeplejerske X: Bilag 2: Interview med sygeplejerske Y: Bilag 3: Søgeprotokol Bilag 4: Meningskategorisering Bilag 5: Interviewguide... Vedhæftet Bilag 6: Isolation af patienter med smidtsomme sygdomme... Vedhæftet Bilag 7: Colonised and isolated... Vedhæftet Bilag 8: Brevet til sygeplejersken... Vedhæftet Bilag 9: Information om deltagelse... Vedhæftet 3

4 Resumé: Formål: Formålet med dette bachelorprojekt er, gennem en kvalitativ undersøgelse, at opnå en forståelse for, hvordan sygeplejersker oplever, at isolation påvirker deres måde at informere patienter på. Metode: Metodisk har projektet afsæt i humanvidenskaben, hvor vi har gjort brug af fænomenologisk og hermeneutisk tilgange. To kvalitative interviews er blevet analyseret og diskuteret med relevant teori. Resultater: Samlet set konkluderer projektet, at sygeplejerskerne har vidt forskellige oplevelser af isolationens påvirkning på informationsformidling til isolationspatienter. Den ene sygeplejerske mener ikke, at informationsformidlingen har stor betydning, da isolationen skal udføres, uanset om patienten er informeret eller ej. Den anden sygeplejerske mener ikke, at isolation har nogen betydning for informationsformidlingen, da patienterne, ifølge hende, skal informeres uanset hvad. Forskellen i sygeplejerskernes oplevelser kan skyldes deres forskellige erfaringsniveau. Abstract: Purpose: The purpose of this paper is to gain an understanding of how nurses feel that isolation affects their way to inform patients - this through a qualitative study. Method: Methodically, the project is based on human science. We have made use of phenomenological and hermeneutical approaches. Two qualitative interviews have been analyzed and discussed with relevant theory. Results: Overall, the project concludes that the nurses have different experiences of how the isolation influences their providing of information to patients in isolation. One of the nurse s does not find that the providing of information is of great importance, since the isolation must be carried out regardless of whether the patient is informed or not. 4

5 The other nurse does not find that isolation effect s the providing of information, as patients, according to her, must be informed no matter what. The difference in the nurses' experiences may be caused by their different level of experience. Nøgleord: Isolation, isolationspatient, sygeplejerske, informationsformidling. 5

6 Indledning: Denne opgave omhandler isolationens indvirkning på sygeplejerskens måde at informere patienten på og er inspireret af erfaringer, vi har gjort os i vores praktikforløb i forbindelse med plejen af patienter i isolation. I vores praktikforløb observerede vi, at sygeplejerskerne reducerede deres besøg på isolationsstuerne og ofte kun kom ind på stuen, når det var højst nødvendigt. Vi oplevede, at det ofte kun var de rent praktiske gøremål som medicingivning og instrumentelle opgaver sygeplejerskerne udførte, når de var på stuen. Vi erfarede i den forbindelse, at sygeplejerskerne ofte prioriterede den biomedicinske vinkel frem for en mere holistisk tilgang. Forstået på den måde, at de praktiske gøremål blev prioriteret frem for samtale og nærvær. Som følge af dette oplevede vi, at patienterne var meget alene og ofte ikke vidste, hvorfor de var isolerede. Dette gjorde, at vi blev nysgerrige på, om sygeplejerskerne var opmærksomme på at informere patienterne om grunden til deres isolation, og om de medtænkte informationsformidling i deres pleje af isolationspatienterne. Problembeskrivelse: Forskning viser, at op til 25 % af indlagte patienter ikke er tilfredse med den information, de modtager fra sundhedspersonalet (Jørgensen 2012, s. 19). Ifølge Patientklagenævnets hjemmeside klager patienterne bl.a. over uforståelig information, mangelfuld og utilstrækkelig information og fejlinformation (Patientklagenævnet 2011). Der findes flere eksempler på, at informationsformidlingen mellem sygeplejerske og patient ikke er optimal. På Frederikssund hospital har hospitalsdirektøren erkendt, at der ses et stigende antal klager over den information, patienterne modtager. Ligeledes har vicedirektøren på Glostrup hospital oplyst, at det er et stort problem, at patienterne ikke oplever informationen fra personalet tilstrækkeligt forståelig, hvorfor der opstår misforståelser fra patienternes side (Jørgensen 2012, s.16). Derudover er der i DDKM s generelle patientforløbsstandarder beskrevet en standard, omhandlende temaet Patientinformation og - kommunikation. Standarden har til formål at sikre, at patienten oplever, at vigtige samtaler foregår velforberedt, respektfuldt og i passende rammer (ikas.dk, (2)). Akkrediteringen for denne standard er helt opfyldt på landets største sygehuse 6

7 (ikas.dk, (1)). Dette undre os, da ovennævnte litteratur viser, at patienterne ikke er tilfredse med den information, de får fra sundhedspersonalet. Det kunne tyde på, at der er et misforhold mellem standarden og patienternes forventninger til sundhedspersonalets informationsformidling. Vi er af den opfattelse, at informationsformidlingen forværres, hvis patienterne er i isolation. Vi formoder, at antallet af isolationspatienter vil stige de kommende år, da der Ifølge Englands nationale embedslæges institutionsrapport fra 2013, ses der en stigning i forekomsten af antibiotikaresistente mikroorganismer, og deraf en øget hyppighed af infektioner på sygehusene. Samtidig udvikles der kun i sparsomt omfang nye virksomme antibiotika (ssi.dk, 2). Dette kan bidrage til et øget antal isolationspatienter på de danske sygehuse. Vi er af den opfattelse, at isolationspatienter vil være en gruppe, hvor informationsformidlingen i høj grad vil være et problem. Ifølge et litteraturstudie ses det ofte, at isolationspatienter ikke har en klar opfattelse af, hvorfor de isoleres. Studiet belyser yderligere, at manglende information og viden omkring årsagen til isolation kan have konsekvenser for patienterne i form af en oplevelse af manglende kontrol over egen situation. Studiet konkluderede, at rettidig og tilstrækkelig information omkring årsagen til isolationen og forklaring af isolationsprocedurer er afgørende for det psykiske velvære hos isolationspatienter (Barratt, 2011). International forskning viser ligeledes, at isolationspatienter ikke føler sig velinformerede om grunden til deres isolation. En kvalitativ metasyntese af patienternes oplevelser af isolation belyser, at isolationspatienterne i undersøgelsen ønskede at vide, hvorfor de blev isoleret, men ikke kunne få et tilfredsstillende svar. I nogle tilfælde oplevede patienterne at få modstridende informationer fra sygeplejersker og læger, hvilket øgede patienternes stressniveau og nervøsitet. Af disse grunde følte patienterne sig udelukket fra beslutningsprocessen omkring deres pleje og behandling (Mutsonziwa, 2011). Dette er i modstrid med Birklers beskrivelse af patientens autonomi. Ifølge Birkler bliver patientens krav om autonomi indfriet ved at give patienten ret til medindflydelse, som er betinget af medinddragelse. Derfor er det sygeplejerskens opgave at informere patienten på en måde, så patienten ikke 7

8 føler, at der handles hen over hovedet på ham (Birkler 2005, s.143). Ovenstående undersøgelser belyser yderligere, at sundhedspersonalet prioriterer at optimere infektionskontrol, mens interventioner, rettet mod negative psykologiske påvirkninger får en lavere prioritet (Mutsonziwa, 2011). Dette understøttes af et systematisk review, der blev foretaget på baggrund af 16 studier. Reviewet viser, at isolation kan påvirke både patientens psykiske velbefindende, patienttilfredshed og patientsikkerheden i negativt retning (Abad, 2010). De fleste studier i reviewet viser, at isolation har en negativ indvirkning på patientens mentale trivsel og adfærd - herunder højere score for depression, angst og vrede. Patienttilfredsheden bliver ligeledes påvirket negativt af isolation, hvis patienterne bliver holdt uvidende omkring deres pleje og behandling. Studiet, omhandlende patientsikkerheden, viser, at der oftere sker fejl i behandlingsforløbet hos isolationspatienter end hos ikke isolerede patienter, og at isolationspatienter generelt har flere klager over deres behandling (ibid). Enkelte studier i reviewet fandt desuden, at sundhedspersonalet bruger mindre tid på patienter i isolation (Ibid.). En kvantitativ undersøgelse viser, at 96 % af de adspurgte sygeplejersker var mindre tilbøjelige til at efterse patienter i isolation. Undersøgelsen viser yderligere, at 40 % af de adspurgte sygeplejersker var nervøse for at blive smittet af isolationspatienterne og 14 % fandt isolationspatienter for tidskrævende (Khan et al. 2006). I tråd med dette undrer vi os over, hvorvidt sygeplejerskernes manglende tilbøjelighed til at efterse patienter i isolation kan påvirke informationsformidlingen til patienten. Sundhedspersonalets forpligtelser i forhold til informationsformidling beskrives flere steder, så som De Sygeplejeetiske Retningslinjer, Sundhedsloven og Patientens møde med sundhedsvæsenet (Jørgensen, s.19). De Sygeplejeetiske Retningslinjer lægger stor vægt på, at sygeplejersken bør formidle en klar information og sikre, at der er forståelse i samtalen. Informationen, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov, samt patientens livssituation (Sygeplejeetisk Råd 2004, punkt 2.2). Spørgsmålet er, om sygeplejerskerne lever op til denne retningslinje og formidler 8

9 en klar information, når patienten er i isolation. I Sundhedsloven kapitel 5, 16 står der, at patienten har ret til information om sin helbredstilstand og behandlingsmuligheder - herunder risiko for komplikationer og bivirkninger. Patienten har samtidig ret til at frabede sig denne information, hvis dette ønskes. Paragraffen fastslår yderligere, at informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af patientens sygdom, undersøgelser og den påtænkte behandling, og at informationen skal være tilpasset patientens individuelle behov (Retsinformation.dk, 2006). Dette gør os nysgerrige på, om sygeplejersken overholder loven omhandlende patientens ret til information i sin pleje af patienten i isolation. I Patientens møde med sundhedsvæsenet handler anbefaling 4 om patientens opfattelse af information (rm.dk). I anbefalingen fremhæves patientens forståelse, og der nævnes metoder, sundhedspersonalet kan anvende, når de vil sikre sig, at patienten har forstået de informationer, der er givet herunder aktiv lytning, parafrasering, betoning og det nonverbale sprog (Jørgensen, s.25). Erfaringer fra vores praktikforløb siger os, at sygeplejersker ikke anvender ovenstående redskaber i deres informationsformidling til patienter i isolation. Dette gør os nysgerrige på, hvilke aspekter ved informationsformidling sygeplejerskerne finder vigtige. Vi har oplevet, at informationsformidlingen til isolationspatienter blev nedprioriteret, hvor patienterne var indlagt i flere dage uden at blive informeret omkring grunden til deres isolation. Vi formoder, at en af grundene til, at informationsformidlingen nedprioriteres er, at sygeplejersken anvender mindre tid på isolationsstuer end på ikke-isolationsstuer. Vi er af den opfattelse, at informationsformidlingen påvirkes af forhold som tidspres og underbemanding. Uanset hvad der ligger til grund for dette, tyder meget på, at informationsformidling til isolationspatienter er et område, der mangler fokus og skal forskes yderligere i. Afgrænsning: For ikke at favne for bredt, vil vi i dette afsnit begrænse vores problemområde for at komme frem til en problemformulering, der vil være styrende for resten af vores opgave. 9

10 I vores problembeskrivelse har vi fundet frem til, at isolationspatienter ofte ikke har en klar opfattelse af, hvorfor de er isolerede og ofte ikke føler sig velinformerede omkring grunden til deres isolation. Til trods for dette viser forskning, at sygeplejersker er mindre tilbøjelige til at efterse patienter i isolation, og at de fremprioriterer de isolationshygiejniske gøremål. Vi undrer os over, at de kliniske retningslinjer og instrukser omkring isolation ikke beskæftiger sig med det informationsformidlende aspekt, men udelukkende beskriver de isolationshygiejniske foranstaltninger. Da retningslinjerne netop er udarbejdet for at sikre en høj kvalitet af sygeplejen, undrer vi os over, hvorfor informationsformidlingen til patienter i isolation ikke er i fokus (bilag 6). Ud fra ovenstående har vi en formodning om, at sygeplejerskens information til patienten kan påvirkes negativt, hvis patienten er i isolation. Derfor har vi i vores opgave valgt at have fokus på sygeplejerskens perspektiv omkring informationsformidling til isolationspatienter, da dette perspektiv er mangelfuldt belyst i forskningslitteraturen. Dette for at finde frem til, om sygeplejersken oplever, at isolationen påvirker informationen. Vi finder det relevant at belyse problemet fra sygeplejerskens perspektiv, da det er sygeplejerskens ansvar at formidle information til patienten (retsinformation.dk 2006). Vi har valgt at begrænse os til kun at beskæftige os med voksne isolationspatienter. Vi vil samtidig udelukke demente og patienter med psykiske sygdomme, da disse patientgrupper kræver en anden tilgang. Således kommer vi frem til følgende problemformulering: Problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersken, at isolation påvirker hendes informationsformidling? - hvordan oplever sygeplejersken, at isolationen påvirker den tid, hun bruger på informationsformidlingen? - Hvilke aspekter ved informationsformidling opfatter sygeplejerskerne som vigtige? 10

11 Begrebsafklaring: Isolation: Isolation kan defineres som en ordning, hvor patienter opholder sig på enestue, slusestue, i en større grupper eller lignende for at forebygge smittespredning (ssi.dk (1)). Informationsformidling: Vi har valgt at sidestille begrebet informationsformidling med Eline Thornquists definition på overføring af information: Den ene afsender et budskab, som påvirker den anden og fører til, at vedkommende reagerer eller respondere, hvorefter der sendes en stimulus tilbage. (Thornquist 2011, s.18). Formål/ hensigtserklæring: Formålet med denne opgave er at opnå en forståelse for, om sygeplejersken oplever at isolation påvirker hendes måde at informere patienten på. Det vil vi gøre ved at undersøge sygeplejerskens oplevelser og overvejelser omkring hendes informationsformidling til patienter i isolation. På længere sigt ønsker vi med denne opgave at øge fokus på informationsformidling og dette aspekt i sygeplejen, så isolationspatienternes ret til information ikke nedprioriteres. Vi ønsker ligeledes at opnå en bredere viden omkring informationsformidling, så vi kan øge vores faglige kompetencer inden for dette område. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 2006, som foreskriver, at formidling er en af de væsentlige virksomhedsområder inden for sygepleje (Retsinformation.dk 2006). Det er vores ønske, at både sygeplejersker og patienter skal have udbytte af vores undersøgelse. Vi vil opfordre sygeplejersker til dialog og faglig diskussion, samt inspirere til udvikling indenfor dette område. Derved vil vi styrke sygeplejen til isolationspatienter, Derved vil vi styrke sygeplejen til isolationspatienter, samt give isolationspatienterne et bedre forløb og bedre mulighed for at mestre deres situation. 11

12 Metodeafsnit: Der vil i det følgende afsnit være en præsentation og begrundelse af vores valgte metodiske fremgangsmåde. Vi vil først beskrive de centrale begreber inden for fænomenologien og hermeneutikken og relatere disse til opgaven, samt begrunde, hvorfor vi har valgt at kombinere disse to tilgange. Efterfølgende vil vi beskrive vores litteratursøgning, empiri overvejelser, indsamling af empiri og analysemetode, samt præsentere de etiske overvejelser, vi har gjort os under opgaveskrivning. Til sidst vil vi fremstille vores litteratursøgning, samt præsentere og begrunde vores valg af teori. Videnskabsteoretisk position: I dette afsnit vil vi præsentere vores videnskabsteoretiske tilgang - fænomenologien og hermeneutikken, som hører under den humanvidenskabelige tradition, der er kendetegnet ved en fortolkende tilgang til det, man søger viden om (Thisted J. 2010, s.48). Da vores problemformulering har til formål at undersøge sygeplejerskernes subjektive overvejelser omkring informationsformidling til patienter i isolation, vil vi anvende et fænomenologisk-hermeneutisk perspektiv. Den fænomenologiske tilgang er hensigtsmæssig i kvalitativt sammenhæng, idet den kan give nuancerede og detaljerede beskrivelser af træk ved fænomenerne (Birkler 2010, s. 103). Vores anden tilgang, hermeneutikken, er læren om forståelse og kan bidrage til at fortolke og forstå fænomenerne (Birkler 2010, s. 95). Fænomenologi og hermeneutik har det tilfælles, at de begge tilhører fortolkningsvidenskaberne. Deres formål er at indleve sig i og opnå forståelse af andre menneskers meninger og af de intentioner, mennesker handler ud fra (Juul og Pedersen 2012, s.75). Fænomenologi: Oversat fra græsk betyder ordet fænomenologi læren om det, som viser sig for os (Juul og Pedersen 2012, s.65). Virkeligheden er ifølge fænomenologien det, der viser sig for erfaringen. Den kan derfor ikke forklares uafhængigt af de erfarende mennesker. Derudover hævder 12

13 fænomenologien, at vejen til objektiv erkendelse findes gennem indsigt i menneskers subjektive erfaring (ibid). Da vi er interesserede i, gennem vores analyse, at opnå en så objektiv erkendelse som muligt af sygeplejerskernes subjektive overvejelser omkring informationsformidling til isolationspatienter, er det oplagt at anvende fænomenologien. Sygeplejerskernes subjektive overvejelser omkring informationsformidling til patienter i isolation er det centrale i vores undersøgelse. Vi skal i den forbindelse være opmærksomme på vores forhåndsantagelser, for at opnå, hvad man i fænomenologien kalder Epoche (ibid). Ifølge Husserl ( ), der ofte betragtes som fænomenologiens far, må fænomenologien gå til sagen selv. Det drejer sig om at undertrykke enhver forhåndsgiven betragtning til omverden. Husserl taler her om den fænomenologiske reduktion og anvender betegnelsen epoche, der er det første og afgørende trin i den fænomenologiske viden skabelse. Epocheen gør det muligt at undersøge verden på en måde, der afslører dens egentlige mening (ibid). Fænomenologien understreger desuden 1.persons-perspektivets betydning. At bygge erkendelsen på et sikkert grundlag er at bygge på oplevelsen eller erfaringen, som den umiddelbart foreligger i et 1.persons-perspektiv. Her vil epocheen sikre, at vores forhåndsantagelser ikke overskygger 1.personsperspektivet (ibid). Vi vil bygge vores undersøgelse på sygeplejerskens subjektive overvejelser og oplevelser, som de fremtræder i sygeplejerskens perspektiv. Her skal vi være opmærksomme på, at vores forudfattede meninger ikke overskygger sygeplejerskernes oplevelser. Hermeneutik: Vi vil samtidig tage udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik af Gadamer. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse, og anvendes som metode til at forstå mennesket (Birkler 2005, s.95). Det første og vigtigste nøgleord, når det gælder spørgsmålet om forståelse, er begrebet forforståelse. Forforståelse henviser til den forståelse, der altid går forud for selve forståelsen. Forforståelsen skaber på baggrund af alle vores 13

14 forhåndsantagelser en horisont, der er det, vi fortolker ud fra (Birkler 2005, s. 97). For at opnå en ny forståelse taler man inden for hermeneutikken om den hermeneutiske cirkel. Grundtanken er, at helhedsforståelsen er afhængig af delforståelsen og omvendt. Ifølge Gadamer, vil der være tale om horisontsammensmeltning, når helhedsforståelsen revideres af delforståelsen (Birkler 2005, s.101). Betingelsen for horisontsammensmeltning er ikke enighed, men at man forstår det, den anden meddeler - deler en forståelse (Birkler 2005, s.101). I vores undersøgelse vil vi tilstræbe at opnå en horisontsammensmeltning med sygeplejerskerne ved at forsøge at forstå det, de fortæller i interviewet og dermed opnå en ny forståelse. Desuden har vi under vores opgaveskrivning konstant bevæget os i den hermeneutiske cirkel, da vores helhedsforståelse hele tiden er blevet revideret af nye delforståelser på baggrund af vores litteratursøgning og indsamling af empiri. Vi mener, at en kombination af fænomenologisk og hermeneutisk metoder er hensigtsmæssig, da de som nævnt tidligere har til formål at indleve sig i og opnå en ny forståelse af andre menneskers meninger (Juul og Pedersen 2012, s.75). Litteratursøgning (Sabina): For at finde internationalt publiceret forskning, der kunne belyse vores problemstilling, har vi søgt i databasen CINAHL, da CINAHL indeholder videnskabelige fuldtekster og referencer til artikler inden for sygepleje og beslægtede emner (allied health) med særlig fokus på sygeplejen. 65 pct. ud af de omkring 500 indekserede tidsskrifter er sygeplejefaglige, og CINAHL betegnes derfor som den vigtigste elektroniske database for sygeplejersker (Buus 10/2008). Desuden har vi søgt i PubMed, som er verdens første og største medicinske database (Glasdam 2012, s.41), på dsr.dk, sst.dk, ssi.dk, google.dk, UCSJ bibliotek. 14

15 Det primære inklusionskriterium for vores søgning er artiklernes relevans for projektets problemstilling. Studierne skal indeholde en beskrivelse af informationsformidling til voksne patienter i isolation. Der tilstræbes at anvende den nyeste litteratur med relevans for problemstillingen, og der inkluderes studier, nyere end år Slutteligt inkluderes der dansk- og engelsksproget litteratur. Studier, omhandlende informationsformidling til pædiatriske, geriatriske og demente isolationspatienter er blevet ekskluderet, da opgaven fokuserer på den voksne isolationspatient. Studier, omhandlende infektionshygiejne i forhold til patienter i isolation er ligeledes blevet ekskluderet, da dette ikke er vores fokusområde. Desuden må studierne ikke være ældre end fra år Søgestrategi: Vi søgte på de ord, som er vist i den nedenstående tabel. De lodrette ord inden for samme blok blev kombineret med OR. Dette var med til at udvide søgningen. Ordene mellem blokkene blev kombineret med AND, som var med til at indsnævre søgningen. Vi kombinerede ordene på forskellige måder. Tabel 1: Systematisk bloksøgning Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tema 4: Sygeplejersken- Overvejelser/ Information isolation Patient Oplevelser Nurse Considerations Information Isolation Nurse-patient Views Providing of Source Nurse* experiences information isolation Nursing Hospital Patient isolation Quarantine 15

16 Igennem vores litteratursøgning har vi fundet en kvalitativ metasyntese fra Australien (Mutsonziwa 2011), et litteraturstudie fra New Zealand (Barratt, 2011), et litteraturstudie fra USA (Abad 2010), en kvantitativ undersøgelse fra USA (Khan et al. 2006), der alle viser, at patienter i isolation oplever informationen som mangelfuld. Se endvidere søgeprotokollen (bilag 3). Empiri overvejelser: I enhver forskningsundersøgelse er det forskningsformålene, der er afgørende for, hvilken forskningsmetode, der skal anvendes. Det kvalitative forskningsinterview bruges, når formålet med undersøgelsen er at få viden om og forståelse af bl.a. menneskers oplevelser, intentioner, handlinger og motiver (Vallgårda og Koch 2007, s.61). For at opnå en dybere forståelse for sygeplejerskens perspektiv i forhold til informationsformidling til patienter i isolation, har vi valgt at indsamle vores empiri via to semistrukturerede kvalitative interview. Fordelen ved den kvalitative interviewundersøgelse er, at den giver mulighed for at indsamle beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de givne fænomener (Kvale 2009, s.45). Ulempen er, at indsamlingen af data og kvaliteten heraf er stærkt afhængig af interviewerens færdigheder og personlige skøn med hensyn til den måde, spørgsmålene stilles på. Det har stor betydning, at intervieweren har en viden omkring interviewemnet, især når det kommer til at følge op på interviewpersonens svar (Kvale 2009, s.100). Vi er klar over, at vores begrænsede erfaring som interviewere vil have indflydelse på kvaliteten af interviewet. Interviewene vil tage udgangspunkt i en interviewguide, som er et script, der strukturer interviewforløbet (Kvale 2009, s.151). Guiden indeholder temaer og forslag til spørgsmål omhandlende sygeplejerskens overvejelser omkring informationsformidling til isolationspatienter, som vi vil stille under interviewet (bilag 5). Under udarbejdelsen af vores interviewguide er vi opmærksomme på, at vores interviewspørgsmål ikke virker krænkende for interviewpersonen, men at vi stadig virker nysgerrige og udforskende i vores tilgang (Glasdam, s.32). 16

17 Interviewspørgsmålene udmunder af vores problemformulering med det formål at besvare vores forskningsspørgsmål. Da vi har begrænset tid til rådighed i forbindelses med vores bachelorprojekt, har vi valgt at begrænse os til to interviews. Vi har valgt at interviewe to sygeplejersker, en fra lungemedicinsk og en fra hæmatologisk afdeling, som vi gennem vores kliniske forløb har opnået kendskab til. Ifølge Bourdieu, er det vigtigt at tilstræbe at udnytte det personlige kendskab til interviewpersonen, som er et metodisk redskab med henblik på at optimere nærheden og den personlige fortrolighed i interviewet (Glasdam 2012, s.102). Både hæmatologisk og lungemedicinsk afdeling møder ofte isolationspatienter, og sygeplejerskerne har derfor cirka samme forudsætninger for at besvare vores interviewspørgsmål. Vores inklusionskriterier for vores interviewpersoner er, at de skal være sygeplejersker med min. 3 års erfaring og jævnligt møde isolationspatienter i deres praksis. Vores eksklusionskriterier er nyuddannede sygeplejersker samt afdelings - og oversygeplejersker. Vi har valgt at interviewe sygeplejersker fra to forskellige afdelinger, da dette styrker vores undersøgelses repræsentativitet. Vi er dog klar over, at vores undersøgelse aldrig vil blive repræsentativt, da de to sygeplejersker kan have holdninger, der er enestående, og vi kan derfor ikke tillade os at generalisere ud fra deres udtalelser (Glasdam 2012, s.225). Indsamling af empiri og analysemetode (Sabina): Som allerede beskrevet, har vi i dette projekt valgt at indsamle empiri gennem den kvalitative forskningsmetode, som består i to kvalitative semistrukturerede interview. I den forbindelse har vi valgt at anvende en fænomenologisk tilgang som udgangspunkt for indsamling af empiri, da denne tilgang giver mulighed for en fordomsfri beskrivelse af sygeplejerskernes oplevelser og overvejelser. Dette betegnes i fænomenologien epoche, der betyder at sætte sine for-domme i parentes (Juul og Pedersen 2012, s.70). 17

18 I et projekt, der benytter sig af interview som dataindsamlingsmetode, er analysen og fortolkningen af interview spiller den centrale rolle i den videnskabelige sammenhæng (Thisted 2010, s.170). Den centrale del af et kvalitativt forskningsdesign er den metode, man anvender i forbindelse med analyse og fortolkning af empiri (Thisted 2010, s.173). I denne opgave vil vi anvende den hermeneutiske tilgang til analyse og fortolkning af den indsamlede empiri. I forbindelse med analysen vil vi anvende meningskategorisering, som omfatter, at man reducerer og strukturerer de meningsbærende enheder i interviewteksterne omkring nogle kategorier i forhold til problemformuleringens forskningsspørgsmål, som i vores opgave omhandler sygeplejerskernes oplevelser og overvejelser omkring informationsformidling til isolationspatienter. Meningskategoriseringen vil blive fulgt op på af en meningsfortolkning, der gør interviewtekster til genstand for en omfattende og dybtgående analyse og fortolkning (Thisted 2010, s.192). En hermeneutisk meningsfortolkning sker imidlertid inden for bredere referenceramme, idet den fordrer, at man prøver at se sagen i dens helhed og i dens kontekst. En sådan ramme kan være en teori. Man skal vælge en teori, der på den ene eller anden måde kan indfange de fænomener, man undersøger, og kan åbne for nye fortolkninger (Vallgårda og Koch 2007, s.174). Vi har i den forbindelse valgt at sætte den indsamlede empiri op imod den teoretiske referenceramme, som bygger på Kari Martinsens sygeplejeteori og Eline Thornquists fremstilling af informationsformidling, da disse indfanger de fænomener, vi undersøger. I meningsfortolkningen vil vi bevæge os fra det specifikke til det mere generelle: fra del (de enkelte kategorier) til helhed (hele interviewteksten), fra tekst til kontekst, fra empiri til teori. Der er således tale om, at vi fortolke udsagn i forhold til en teoretisk referenceramme for at, på denne måde, kunne få en mere nuanceret forståelse af forskningsspørgsmål (ibid). 18

19 Etiske overvejelser: Ifølge Glasdam skal vi gøre os flere etiske overvejelser i forbindelse med vores undersøgelse (Glasdam 2012, s.30). For det første er det vigtigt, gennem en systematisk litteratursøgning, at sikre sig, at problemstillingen ikke allerede er undersøgt, da det er uetisk, at bruge andre menneskers tid på undersøgelser, der allerede er gennemført (Ibid). For det andet er det vigtigt at sikre sig, at rammerne for studiet er i orden - herunder adgang til de personer, der indgår i undersøgelsen. Derfor vil vi henvende os til afdelingssygeplejerskerne med henblik på at afklare, om interviewene kan finde sted på afdelingerne (ibid). For det tredje er det vigtigt, at alle deltagere er både mundtligt og skriftligt informerede om undersøgelsen (ibid). I den forbindelse vil vi, før udførelsen af selve interviewet, sende et brev til afdelingen, hvori vi beskriver formålet med vores undersøgelse, og hvilke emner vi vil tale om under selve interviewet. Vi vil informere om anvendelsen af diktafon, anonymitet, og at interviewpersonen til hver en tid vil have mulighed for at trække sig ud af interviewet (bilag 8). Vi blev enige om, at vi vil anvende en diktafon, da diktafonen sikrer, at alt hvad der siges bliver registreret. Samtidig giver diktafonen mulighed for at analysere interviewpersonens stemmeføring og tænkepauser, der kan have afgørende betydning for vores tolkning af interviewpersonens svar. Ulempen ved at anvende en diktafon er naturligvis, at det kan føles ubehageligt for interviewpersonen at blive optaget, og vi risikerer, at han pynter på sine holdninger eller holder sig tilbage under interviewet pga. mulig tvivl om overholdelse af anonymiteten (Kvale 2009, s ). I den forbindelse skal vi sikre interviewpersonen om, at de oplysninger, der er opnået gennem interviewet er fortrolige. Ifølge Helsinki-deklarationen er det vores pligt at bibeholde interviewpersonens værdighed, integritet og retten til selvbestemmelse - herunder retten til at trække sig fra interviewet og kræve at oplysningerne bliver slettet (Glasdam 2012, s.30). Herefter underskrives den informerede samtykkeerklæring. 19

20 Det er ligeledes vigtigt, at vi er opmærksomme på etikken i mødet med interviewpersonen under interviewet (Glasdam 2012, s.32). Vi skal vise respekt, være tillidsfulde og troværdige og samtidig være opmærksomme på asymmetrien i forholdet mellem interviewer og interviewpersonen. Intervieweren fremstår som den med den højeste magtposition, men ifølge Kvale har de to parters roller i det sociale rum også stor indflydelse under selve interviewet - forhold som interviewpersonens køn, alder og religion (Glasdam 2012, s.104). Dette vil komme til udtryk i vores interviewsituation, da vi er sygeplejerskestuderende og vores interviewpersoner både er ældre og har mere erfaring end os. Dette vil bidrage til at udligne magtforholdet under vores interviews. Teori: For at kunne belyse problemformuleringen vil vores empiri sættes op imod teori af Kari Martinsen og Eline Thornquist. Disse vil hver især blive beskrevet i nedenstående afsnit. Kari Martinsen (f ): Den norske sygeplejerske og cand. phil. og ph.d. i filosofi, Kari Martinsen (herefter: KM), har haft og har stadig stor indflydelse på dansk sygeplejeteori (Hundborg & Lynggaard 2013, s.222). Hendes videnskabsteoretiske tilgang går mod positivismen og er rettet mod videnskabens fremvækst i sygeplejen. Hun anvender den danske teolog og filosof K.E.Løgstrups fænomenologiske arbejder som et fundament for sine overvejelser over sygeplejen (Kirkevold 2010, s.184). Vi har valgt at anvende KM s teori som vores teoretiske referenceramme, da hun i sit seneste arbejde beskæftiger sig med at beskrive, hvordan sygeplejen påvirkes af forhold som tid, rum og travlhed. Ifølge KM er sygeplejersken nødt til at forholde sig til flere forskellige tidserfaringer og opgaver på samme tid (Martinsen 2012, s.142). I sundhedsvæsnets rum skal man være specialist i tid, forstået på den måde, at tiden skal betragtes som en ressource, man disponerer over. Dette syn på tiden fører til en instrumentel brug af tiden, som har effektivitet som mål (Martinsen 2012, s.132). Den instrumentelle brug af tiden, giver ikke tingene tid til at tage den tid, de tager (Martinsen 2012, s.133). 20

21 Formålet med travlheden er, at patienten skal ind i sundhedsvæsenets rytmer. Sygeplejersken er her underlagt sygehusets magt i højere grad end den magt hun får fra sygeplejeopgaver, patienten udfordrer hende med (Martinsen 2012, s.134). Eline Thornquist (f ): Eline Thornquist (herefter ET) er norsk fysioterapeut, dr. phil. og professor ved Tromssø Universitetet og professionshøjskolen i Bergen (Thornquist 2009, s. 1). Hun har erfaring fra klinisk virksomhed, undervisning og forskning (gad.dk). ET har skrevet bogen Klinik Kommunikation Information, der er henvendt til personer, der arbejder inden for sundhedsvæsenet. Bogen fokuserer på "mødet mellem patienter og sundhedspersonale", herunder informationsformidling (Thornquist 2009, s. 1). Bogens indhold er velargumenteret og veldokumenteret, med reference til de seneste 40 års forskning inden for sprog og kommunikation. Den indeholder alle grundlæggende forhold om information (fysio.dk). Vi har valgt at anvende ET s teori omkring informationsformidling som teoretisk referenceramme, da hun giver et grundigt indblik i begrebet informationsformidling, samt forholder sig til dilemmaet omkring prioritering af informationsformidling og hvor meget tid sygeplejersken skal anvende på formidlingen frem for andre sygeplejeopgaver, hvilket er aspekter ved informationsformidlingen, vi finder interessante at sætte op mod sygeplejerskernes udsagn. Analyse og diskussion: I det følgende afsnit vil vi analysere og diskutere sygeplejerskernes udsagn, og sætte dem op imod KM s teori om Tid, rum og travlhed, samt ET s fremstilling af informationsformidling. For at gøre det overskueligt for læseren, har vi valgt at kalde sygeplejersken på lungemedicinsk afdeling sygeplejerske X. Hun er sygeplejerske med fire års 21

22 erfaring, og har arbejdet på lungemedicinsk afdeling i alle fire år. Desuden er hun afdelingens nøgleperson inden for hygiejne. Sygeplejersken på hæmatologisk afdeling har vi valgt at kalde sygeplejerske Y. Hun er sygeplejerske med 22 års erfaring, og har arbejdet inden for hæmatologien i 18 år. Sygeplejerske X s oplevelse af isolations påvirkning på den tid, hun bruger på informationsformidlingen (Cecilie): Ifølge KM er der træk ved sygeplejerskens arbejdssituation, der hindrer hende i at tage imod patientens udleverethed. Tidens og rummets strukturer fremmer opgaveorientering hos sygeplejersken, og bevirker, at sygeplejersken ikke tager imod patientens udleverethed (Martinsen 2007, s.169). KM beskriver, at travlhed har med tid at gøre. Der foregår altid noget i forhold til tid i sundhedsvæsnets rum, hvor tiden er blevet et overordnet styrings - og målingsinstrument (Martinsen 2012, s. 124). I følgende udsagn beskriver sygeplejerske X, hvordan isolation påvirker den tid hun bruger på isolationsstuerne. Jeg selv bruger ikke mindre tid, fordi jeg ved, det er en isolationsstue Ikke forstået på den måde, at jeg gør besøgene hurtigere, fordi jeg ved det Men det er klart, at man begrænser sine Altså, du går ikke ind unødvendigt på den stue, for så skal du tage alt det der isolationsudstyr på Altså, og det er der ikke nogen, der kan sige sig fra " (bilag 1). Set gennem KM s optik kan ovenstående udsagn være udtryk for, hvordan sygeplejen influeres af begreber som tid, rum og travlhed, som KM mener, er styrende for, hvordan sygeplejersken udfører sine handlinger. Sygeplejerske X erkender, at hun begrænser hendes besøg, hvis patienten er i isolation, og understreger at alle gør det. Hun begrunder hendes begrænsede besøg til isolationspatienter med at, så skal du tage alt det der isolationsudstyr på (bilag 1). Ud fra dette udsagn tolker vi, at sygeplejerske X vælger at samle hendes opgaver, så hun skal bruge mindst mulig tid på at iføre sig og aftage isolationsudstyr. KM mener, at det i sundhedsvæsenets nyttige og effektive rum, er en udfordring at være sansende til stede og møde patienten der, hvor han er (Martinsen 2012, 22

23 s.138). Hun beskriver, at sygeplejersken er underlagt sygehusets magt - hun skal få patienten til at passe ind i afdelingens rytmer og vaner for at være effektiv og tidsbesparende (Martinsen 2012, s. 134). Set i forhold til KM s teori, tolker vi, at sygeplejerske X kan være mindre tilbøjelig til at gå ind på isolationsstuen, hvis hun føler, at hun er underlagt afdelings tidsbesparende vaner. Dette kan gøre, at sygeplejerske X opmuntres til at samle hendes opgaver for at spare tid. Vi tolker, at informationsformidling kan påvirkes af denne struktur, da sygeplejerske X ikke vil have samme mulighed for at møde patienten, der hvor han er, og vurdere hvilken og hvor meget information patienten har behov for. Under interviewet reflekterer sygeplejerske X over, hvordan isolationen påvirker informationsformidlingen til patienterne: Men jeg synes at formidlingen i alt almindelighed, der øh Glemmer man nok patienten lidt derinde, fordi man tager og lægger sine Altså man strukturerer sin dag på en anden måde Og så glemmer man lidt at tage patienterne med i det Altså det Sådan noget som at vaske og plejen (bilag 1). I ovenstående udsagn fortæller sygeplejerske X, at man strukturerer sin dag anderledes, når patienten er isoleret. Vi forestiller os, at den ekstra tid, det tager at iføre sig isolationsudstyr, før man går ind på en isolationsstue, spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng. Sygeplejerske X giver yderligere udtryk for, at praktiske gøremål i plejen vægtes højere end opgaver som informationsformidling, Sådan noget som at vaske og plejen. (bilag 1). Vi tolker, at tidspres være årsagen til, at sygeplejerske X holder fokus på de instrumentelle opgaver i sygeplejen. KM finder, at dette er et problem, da travlhed gør, at sygeplejersker ikke har tid til at overveje deres handlinger og lade opgaverne tage den tid, de tager (Martinsen 2012, s.133). I forbindelse med informationsformidling til patienter i isolation tolker vi, at denne travlhed kan gøre, at sygeplejerske X ikke giver sig tid til at gå ind på isolationsstuerne, og derfor ikke skaber samme rum og mulighed for, at patienten kan stille spørgsmål, og sygeplejerske X kan formidle den manglende/savnede information til patienten. Vi tolker, at travlhed og det, at 23

24 sygeplejersken ikke giver sig tid til at gå ind på isolationsstuen ligeledes vil påvirke hendes faglige skøn, hvilket understøttes af KM s teori. KM beskriver, hvordan sygeplejerskens overvejelser og skøn forsvinder i mødet med travlheden, hvilket kan gøre, at sygeplejersken ikke er i stand til at yde den bedst mulige pleje til patienten (Martinsen 2012, s.134). Følgende udsagn fra sygeplejerske X illustrerer, hvordan travlheden kan påvirke mødet med patienten. Jeg har også taget mine kollegaer i Nogle gange, at når klokken ringer, at de bare lige åbner døren Så siger de et eller andet og så går de igen Så må jeg lige have fat i min kollega og sige Arh, ville du selv have det godt med at ligge derinde, hvis der bare var en, der åbnede døren så gik igen Ej, men jeg synes at generelt, så kan de godt forstå Eller også er de bare så dårlige, når de er isolerede herinde, ikke? (bilag 1). Ud fra ovenstående udsagn tolker vi, at travlheden kan påvirke sygeplejerskernes måde at møde patienten på negativt. KM beskriver, at travlheden er blevet en kultur, styret af foretagsomhed. I travlheden opstår der en sansetørke, hvor sygeplejersken handler ud fra vaner og procedurer uden at anvende fagligt skøn i situationen (Martinsen 2012, s.23-24). Sygeplejersken har ikke tid til at analysere situationen for at se, hvad patienten selv kan overkomme, og hvad han skal have hjælp til. Hun har ikke tid til at lade patienten komme til orde (Martinsen 2007, s.169). Hvis vi betragter udsagnet ud fra KM s optik, kan travlheden være grunden til, at sygeplejerskerne har pålagt sig en kultur, der tjener sygehusets krav om effektivitet. Denne kultur kan bevirke, at sygeplejersken i ovenstående udsagn vælger at undlade at gå ind til patienten og møde ham i hans rum, hvilket mindsker muligheden for at anvende sit faglige skøn til at analysere situationen, og vurdere og afdække patientens informationsbehov. På baggrund af dette tolker vi, at der opstår en sansetørke i travlheden, hvor sygeplejersken handler uden fagligt skøn i situationen. I det følgende udsagn beskriver sygeplejerske X en konkret situation, hvor hun har formidlet information til en isolationspatient. Først efter en lang pause og meget opmuntring fra intervieweren, kommer sygeplejerske X frem til følgende: 24

25 Altså, jeg satte mig ikke ned og kiggede hende i øjnene og sagde nu er du isoleret, fordi du sådan og sådan og sådan og sådan Altså det var sådan lidt snak over bækkenstolen, du har også rigtig mange og nu bliver vi nødt til at isolere dig. Altså på den måde bliver det nok talt lidt af bagvejen, men de får det at vide Og så nævner lægen det jo, når de kommer ind, ikke? (bilag 1). Ifølge KM skal sygeplejersken være rummelig ved at give patienten tid og rum, uden at komme for nær, men også uden at blive for distanceret (Martinsen 2007, s.27). Vi tolker, at sygeplejersken ikke lever op til dette, når hun formidler information til patienten, mens patienten sidder på bækkenstol. Patienten får hverken tid eller rum til at stille spørgsmål eller spørge ind til det, sygeplejersken formidler. Sygeplejerske X lader til at være klar over, at hendes måde at formidle information på ikke er optimal, da hun uddyber, Og så nævner lægen det jo, når de kommer ind, ikke? (bilag 1). Det tolker vi som nedprioritering af sygeplejeopgaven, informationsformidling, da sygeplejersken udtrykker usikkerhed omkring, hvorvidt patienten har forstået den information, hun har formidlet, men alligevel lader det være op til lægen at informere patienten ordentligt. KM beskriver arbejdsgangen på sygehuse som værende styret af tid, hvor opgaverne skal udføres så hurtigt og effektivt som muligt. Hun mener, at dette forhold til tid er med til at bestemme, hvad der betragtes som fornuftigt (Martinsen 2012, s ). Set ud fra ovenstående perspektiv, tolker vi, at sygeplejerske X handler fornuftigt, når hun udfører sygeplejeopgaven, informationsformidling, samtidig med at hun hjælper patienten på bækkenstolen, da det bevirker, at hun sparer tid. KM beskriver, at der er stor magt i en pleje, der gøres op i tidsforbrug på den måde. KM siger, at sygeplejerskens overvejelser og skøn forsvinder i travlheden. Når dette sker, bliver magten løst fra sin opgave om at handle til patientens bedste (Martinsen 2012, s.134). Hvis vi ser på ovenstående udsagn ud fra KM s optik, tolker vi, at sygeplejersken X, grundet travlheden, har svært ved at vurdere situationen og ved at udøve sin magt på en moralsk ansvarlig måde, da hun vælger at formidle information til en patient, mens patienten sidder på en bækkenstol. Set gennem KM s optik burde 25

26 sygeplejerske X i situationen have værnet om patienten ved at vise, at hun ikke synes, det var værdigt, at patienten var placeret i en så udsat position. Hun burde have været på patientens side imod kulturens og afdelingens fysiske rum, der kræver effektivitet. Sygeplejerske Y s oplevelse af isolations påvirkning på den tid, hun bruger på informationsformidlingen (Sabina): I det følgende udsagn fortæller sygeplejerske Y om hendes syn på informationsformidling - hvorvidt der er forskel på at formidle information til patienter i isolation og patienter, der ikke er isolerede. Nej, det synes jeg ikke Jeg synes, det er det samme Fordi vi informerer jo Vores viden skal videre uanset om patienten er isoleret eller ej (bilag 2). Sygeplejerske Y mener altså, at informationsformidlingen er den samme, ligegyldigt om patienten er isoleret eller ej, Vores viden skal videre uanset om patienten er isoleret eller ej (bilag 2). Hun reflekterer sig frem til, hvilken indflydelse isolationen har på, hvor ofte hun går ind på en stue: Efter min opfattelse, så er det sådan, at jeg er ligeglad med hvor meget kluns, jeg skal have på, ikke? Men øh Alligevel så prøver jeg at være så lidt som muligt derinde Fordi jeg kan sgu risikere at smitte Og jeg magter ikke at smitte de andre patienter (bilag 2). Ud fra ovenstående udsagn, jeg er ligeglad med hvor meget kluns, jeg skal have på, ikke? (bilag 2), tolker vi, at sygeplejerske Y ikke lader sig påvirke af den ekstra tid, det tager at iføre sig isolationsudstyr, før hun skal ind på isolationsstuen. Her tolker vi, at det lykkes sygeplejerske Y at gøre op med det tidspres, hun, ifølge KM, er underlagt af sygehusets sociale magt. KM siger, at sygeplejersken skal forholde sig til tiden således, at hun, på trods af travlheden, strukturerer sin tid på en måde, der sikrer, at rummet får tid og tiden får rum i det, hun er engageret i (Martinsen 2012, s. 147). Vi tolker, at sygeplejerske Y ikke lader travlheden afgøre, om hun skal gå ind på isolationsstuen eller ej. Sygeplejerske Y giver sig tid til at foretage et fagligt skøn, hvor hun vurderer, at smitterisikoen er for stor, hvis hun er mere inde på isolationsstuen end nødvendigt. 26

27 Ifølge KM består det faglige skøn af to hovedkomponenter. For det første, at sygeplejersken ud fra en følsom åbenhed ser appellen om livsmod hos patienten. For det andet, at hun bruger fagligheden til at forstå patienten og handle godt for ham og sammen med ham (Kirkevold 2010, s.191). I et udsagn fra sygeplejerske Y fremstår det tydeligt, hvordan hun giver sig tid til at være følsom og fagligt engageret i hendes formidling til patienter i isolation: Det, der gør den god, når jeg informere Det er, at jeg sætter mig ned og kigger dem i øjnene og ser på dem Og så kan jeg se på dem Altså hvad de tænker Så kan jeg ud fra det se på patienten, at det er OK Og så kan jeg sige til dem Ring til mig, når jeg går ud herfra (bilag 2). Vi tolker, at det lykkes sygeplejerske Y at vise personlig interesse ved at sige, Ring til mig, når jeg går ud herfra (bilag 2), og at formidle information på en faglig måde jeg sætter mig ned og kigger dem i øjnene og ser på dem Og så kan jeg se på dem Altså hvad de tænker Så kan jeg ud fra det se på patienten, at det er OK (bilag 2). Ifølge KM tilegner sygeplejersken sig et fagligt skøn gennem erfaring. Det er en form for tavs viden. Denne viden kommer til udtryk i sygeplejerskens intuitive forståelse af situation, hvor hun opfatter situationen som en helhed ud fra sin medindlevelse i situationen (Kirkevold 2010, s.191). Vi tolker, at sygeplejerske Y s faglige skøn kommer til udtryk i hendes brug af sin intuition til at forstå og indleve sig i patientens situation, Så kan jeg ud fra det se på patienten, at det er OK (bilag 2). Ifølge KM er den fagligt dygtige sygeplejerske også en kritisk sygeplejerske. Hun forholder sig kritisk til arbejdsforholdet og strukturer inden for omsorgsområdet, der bygger på rutiner. Den erfarne sygeplejerske har et reflekteret forhold til værdier og prioriteringer i sundhedsvæsenet (Martinsen, 2007, s.174). Vi tolker, at sygeplejerske Y, der er en erfaren sygeplejerske, ikke lader sig styre af sundhedsvæsenets travlhed, men giver sig tid til at bruge sit faglige skøn, som udgøres af den faglige viden og det at være sanseligt til stede i situationen, når hun formidler information til patienter. Hun engagerer sig i patienten med en sensitivitet, som tager hensyn til patientens situation samtidig med at hun anvender og udøver sit fagkundskab. Hun bruger sit skøn moralsk ansvarligt og 27