Procedurer og vejledning omkring tosprogsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Procedurer og vejledning omkring tosprogsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumentet er udarbejdet af tosprogskonsulent Mik Fabricius og tale-hørekonsulent Josefine Normann Kettelz. Sidst redigeret 12. maj 2016

2 Indhold Definition af tosprogethed... 1 Dagtilbudslovens 11 og Før indskrivningssamtalen i dagtilbud... 3 Tosprogede børn i dagtilbud årige børn der ikke er i dagtilbud... 5 Sprogvurdering af børn, der lige er begyndt at lære dansk... 7 Sprogvurderingsmaterialet tosprogede børn... 7 Sprogvurdering er obligatorisk... 8 Sprogstimulering af tosprogede børn... 9 Målrettet sprogarbejde i dagplejen... 9 Overgang fra institution til skole... 9 Folkeskoleloven og Bekendtgørelse 690 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog Modtageklasserne i Faaborg-Midtfyn Kommune Før indskrivningssamtalen Indskrivningssamtale i modtageklasse og asylklasse Punktvis og fuld udslusning fra modtageklasser til almenområdet Skoleskift fra en modtageklasse til anden modtageklasse Råd, sparring og vejledning fra Opvækst og Læring Litteratur og henvisninger... 19

3 Definition af tosprogethed Ministeriet for børn undervisning og ligestilling definerer tosprogede børn således: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Mange tosprogede børn vokser op i hjem, hvor der fortrinsvis tales et andet sprog end dansk. I nogle tilfælde udvikler børn to eller flere sprog i hjemmet, hvoraf det ene kan være dansk. Nyere forskning peger på at tosprogede ikke er tosprogede men flersprogede, og har multiple erfaringer med sprog. Der er med andre ord tale om et forældet begreb tosproget. Men begrebet er brugt i dette dokument dels fordi alle er bekendt med det, og har en nogenlunde fælles forståelse af det, og dels fordi Rambøll Sprog anvender denne definition på baggrund af de institutionelle skrivelser fra Ministeriet for børn, Unge og Ligestilling som stadig anvender begrebet i love og bekendtgørelser på både skole-og dagtilbudsområdet. Dagtilbudslovens 11 og 12 Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. 1

4 Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Stk. 5. Når mindst en af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4 give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter 19, stk. 2 og 3, eller 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Stk. 6. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3-5 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. Stk. 8. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor den af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, bor i samme husstand med en ægtefælle eller lever med en samlever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samleverens beskæftigelsesstatus indgå i kommunens vurdering af, om forældrene er i beskæftigelse. I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at i tilfælde, hvor en forælder er enlig forsørger, er det alene den enlige forsørgers beskæftigelsesstatus, der skal indgå i kommunens vurdering. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at forældre til et tosproget barn, der er optaget i et dagtilbud 30 timer om ugen, har pligt til at oplyse kommunen om ændringer i deres beskæftigelsesstatus. 12. Forældre til børn, der skal sprogvurderes efter 11, stk. 1 og 2, og eventuelt modtage sprogstimulering efter 11, stk. 3-5, har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børneog ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt efter stk. 1 og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Afgørelsen er gældende for det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgørelsen er truffet. Stk. 3. Kommunen skal forud for, at et barn skal modtage en sprogvurdering efter 11, stk. 1 og 2, og eventuel sprogstimulering efter 11, stk. 3-5, oplyse barnets forældre om, at 2

5 manglende overholdelse af forældrenes pligt efter stk. 1 kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter stk. 2 træffer en afgørelse om standsning af børneydelsen. Stk. 4. Forældre, der selv vil varetage sprogstimulering af barnet, skal meddele dette skriftligt til kommunen, forud for at sprogstimuleringen påbegyndes. Meddelelsen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i sprogstimuleringen, hvor sprogstimuleringen skal foregå, og hvem der skal varetage sprogstimuleringen af barnet. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med den sprogstimulering, som forældre selv varetager efter stk. 1. Før indskrivningssamtalen i dagtilbud Børn af forældre med opholdstilladelse Familiekonsulenterne kontakter institutionen, som pladsanviseren har valgt, med personoplysninger på det kommende barn og dennes familie. Familiekonsulenterne besøger familien i hjemmet. Tosprogskonsulenten kan eventuelt deltage i besøget efter aftale med familiekonsulenterne. Familiekonsulenterne kontakter herefter den relevante skole med yderligere oplysninger om barnet, såsom oplysninger om samtlige sprog barnet har kendskab til og eventuelle opmærksomhedspunkter hos barnet eller i familien. Institutionens ledelse inviterer herefter barnet, forældrene, familiekonsulenten og barnets kommende pædagog(er) til et indskrivningsmøde. Tosprogskonsulenten kan ligeledes inviteres. Familiekonsulenten videreformidler invitationen til familien og bestiller tolk til mødet. På mødet indskrives barnet, og familien ser institutionen og kommende stue. Børn af asylansøgere Asylcenteret kontakter nærmeste institution med asyltilbud med personoplysninger på det kommende barn og dets familie. Asylcenteret kan evt. supplere med yderligere oplysninger om barnet, såsom oplysninger om samtlige sprog barnet har kendskab til, eventuel tidligere institutionsgang og eventuelle opmærksomhedspunkter hos barnet eller i familien. Institutionens ledelse inviterer herefter barnet, forældrene, og barnets kommende pædagog(er) til et indskrivningsmøde. Tosprogskonsulenten kan ligeledes inviteres, hvis institutionen ønsker det. Asylcenteret videreformidler invitationen til familien og bestiller tolk til mødet. På mødet indskrives barnet, og familien ser institutionen og kommende stue. 3

6 Overgang fra daginstitution til skole Hvis en daginstitution vurderer, at et barn skal starte i modtageklasse i stedet for almenklasse, orienteres forældrene, og tosprogskonsulenten kontaktes. Daginstitutionen indkalder forældrene, tosprogskonsulenten og kommende skole til et møde. Hvis daginstitutionen vurderer, at familiekonsulenten med fordel kan inviteres til mødet, gøres dette. På mødet fremlægger daginstitutionen sprogvurdering samt en generel faglig vurdering af barnet. Fremlægningen kunne eksempelvis tage udgangspunkt i materialet Barnet i centrum samtaler og overgange. Formålet med mødet er at få forventningsafstemt, hvornår barnet er klar til at starte i modtageklasse. Modtageklasseteams er vant til at modtage elever løbende, og starttidspunktet for eleven behøver derfor ikke være ved skoleårets start. På mødet laver daginstitution, forældre og kommende skole en aftale om det videre forløb og indskrivning. Tosprogskonsulenten kan altid kontaktes med henblik på hjælp til yderligere sprogvurdering. Tosprogede børn i dagtilbud Sprogvurdering af 3-årige Alle institutioner sprogvurderer børn i alderen 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder, hvis det skønnes, at barnet har sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Alle institutioner anvender materialet: Rambøll Sprog, og opgaven varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til det. Sprogvurderingen skal kortlægge det enkelte barns sproglige niveau, for at se om barnet har de sproglige redskaber, det har brug for som 3-årig, og om nødvendigt være med til at kvalificere indsatsen i form af tidlig støtte til de børn, der har brug for det. Den faglige vurdering af om et barn skal sprogvurderes sker med afsæt i en indsatsplan, der beskriver barnets udfordringer. Det er pædagogerne i daginstitutionerne, der udfører sprogvurderingerne. Sprogvurderingerne tilrettelægges som en del af de almindelige aktiviteter i dagtilbuddet og integreres hermed som led i det daglige pædagogiske arbejde. Forældrene inddrages i sprogvurderingen, og de får generel vejledning i, hvorledes de kan understøtte deres barns sprogudvikling[1]. Tosprogskonsulenten kan hjælpe institutionerne med at vejlede forældrene i at understøtte den sproglige udvikling. I Rambøll Sprog påbegyndes sprogvurderingen med et skema, forældrene skal udfylde om deres barns ordforråd. Forældre oplever deres barn i forskellige hverdagssituationer og har derfor en viden om deres barns sproglige kompetencer. Institutionen og forældrene kan derfor sammen bidrage til at udvide hinandens forståelse af barnet og dets sproglige udvikling. Det er i denne sam- 4

7 menhæng væsentligt at institutionen, ved at bruge forældrenes viden om deres barns sprog, får et indblik i barnets sproglige udvikling på modersmålet som sammenholdes med resultater fra sprogvurderingen. Tosprogskonsulenten kan hjælpe institutionerne med at få indblik i barnets sprogkompetencer på modersmålet ved at bruge forældrenes viden om deres barns sproglige kompetencer. Hvis det skønnes at barnet har behov for understøttende sproglige aktiviteter, udarbejdes en indsatsplan. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra det enkelte barns behov (se endvidere afsnit om Sprogvurderingsmaterialet tosprogede børn) 3-årige børn der ikke er i dagtilbud Sprogvurdering Alle børn i 3-års alderen, der ikke er optaget i et dagtilbud eller er i privat pasning under loven om fritvalgsordninger, skal sprogvurderes. Sprogvurderingen foretages i den daginstitution, der er nærmest barnets bopæl. Daginstitutionen kontakter forældrene med henblik på aftale om, hvornår barnet skal sprogvurderes. Ved tosprogede børn kontaktes forældrene af kommunens tosprogskonsulent, og sprogvurderingen udføres af denne. Forældre skal i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud. Hvis det tosprogede barn ved en sprogvurdering skønnes at have behov for sprogstimulering, og forældrene vælger ikke at lade deres barn optage i en daginstitution, skal barnet deltage i 15 timers sprogstimulering pr. uge i en daginstitution, såfremt begge forældre er i beskæftigelse. Hvis mindst én af forældrene ikke er i beskæftigelse, skal barnet i stedet tilbydes sprogstimulering i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud. Tosprogskonsulenten inddrager forældrene i sprogvurderingen og giver vejledning i, hvordan forældrene selv kan understøtte deres barns sproglige udvikling. Tosprogskonsulenten giver besked til institutionen, som skal varetage sprogstimuleringen, hvorefter leder i institutionen indkalder forældre samt tosprogskonsulent til møde. 5

8 Opstart og fremmøde i børnehaven Barnets forældre skal på første møde med børnehaven have grundig information om, at deres barn skal komme i børnehave i 15 eller 30 timer om ugen, samt at det er vigtigt, at barnet er i børnehaven i de tidsrum, hvor der er særligt fokus på sprogunderstøttende aktiviteter. Det er vigtigt, at forældrene får en god forklaring på, hvorfor det er sådan. Altså fordi det hjælper barnet til også sprogligt at være parat til skole, til at få mange gode kammerater og kende til de danske normer og værdier. Alt sammen noget, der gør det lettere for dem at klare sig på lige vilkår med etnisk danske børn. På første møde udarbejdes en indsatsplan for det enkelte barn, som evalueres efter højst 6-8 uger. Der tages selvfølgelig hensyn til børnene og familien i opstartsfasen, som ikke behøver at være på fuld tid. Det er også vigtigt at forklare forældrene grundigt, hvornår et barn er sygt og ikke må komme i institution, og hvornår barnet er rask nok til at komme. Samtidig forklares forældrene grundigt, hvordan de melder deres barn syg eller fri ved lægebesøg osv. Hvis et tosproget barn, som skal have sprogstimulering, ikke kommer i børnehave uden god grund, skal børnehaven gå i dialog med familien om det manglende fremmøde og søge forklaringer på fraværet. Samtidig skal børnehaven forklare, at barnet skal møde op i hhv. 15 eller 30 timer ugentligt en ekstra gang. Til et sådant møde er det godt at bruge tolkebistand, så alle får en god forståelse af hinandens synspunkter. Der føres referat af mødet, hvor forældrenes forklaringer og fremadrettede aftaler skrives ned og lægges i barnets mappe. Hvis barnet stadig ikke kommer tilstrækkeligt i børnehave, tager børnehavens leder kontakt til tosprogskonsulenten for at aftale det videre forløb. Det kan fx være, at der er behov for dialog med forældrene igen, eller der skal gives tid til, at familien får barnet op i fuld mødetid i børnehaven. I yderste konsekvens kan Faaborg-Midtfyn Kommune sanktionere for det manglende fremmøde ved at trække forældrene i børneydelsen. Dette sker kvartalsvis på baggrund af en opgørelse fra børnehaven og sættes i værk af tosprogskonsulenten, der også giver familien skriftlig besked herom. Hvis et tosproget barn ved treårsalderen ikke er optaget i institution, skal kommunen gøre forældrene opmærksomme på, at de har pligt til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering, og at hvis barnet har behov sprogstimulering, også pligt til at indskrive barnet i børnehave og følge ovenstående regler. Hvis familien ikke overholder pligten til at lade deres barn sprogvurdere, kan der også her ske en standsning af børneydelsen. 6

9 Hvis der er undskyldelige omstændigheder omkring det manglende fremmøde, kan der gøres undtagelser i forhold til standsning af børneydelser. Det er Faaborg-Midtfyn Kommune, der afgør, om der er tale om undskyldelige omstændigheder. En undskyldelig omstændighed kan fx være, hvis barnet har en forælder med psykisk funktionsnedsættelse. Her er det i stedet vigtigt at få fundet den rette støtte til familien, så barnet sikres en mulighed for at komme i børnehave i de 30 timer. Sprogvurdering af børn, der lige er begyndt at lære dansk For børn, der først lige er begyndt at lære dansk, er det ikke muligt at gennemføre sprogvurderingsmaterialet Rambøll sprog. Her må vurderingen bero på en erkendelse af, at barnet først lige er begyndt at lære dansk, hvorfor det om nødvendigt har brug for en særlig indsats i forhold til sprogstimulering af dansk som andetsprog. Der udarbejdes en indsatsplan for det enkelte barn, som efter en periode på højst 6-8 uger evalueres. Forældrene inddrages, og de får generel vejledning i, hvorledes de kan understøtte deres barns sprogudvikling[2]. Tosprogskonsulenten kan hjælpe institutionerne med at vejlede forældrene i at understøtte den sproglige udvikling. Institutionen skal, ved at bruge forældrenes viden om deres barns sprog, få et indblik i barnets sproglige udvikling på modersmålet. Tosprogskonsulenten kan hjælpe institutionerne med at få indblik i barnets sprogkompetencer på modersmålet ved at bruge forældrenes viden om deres barns sproglige kompetencer. Sprogvurderingsmaterialet tosprogede børn Sprogvurderingsmaterialet indplacerer børnene i 3 grupper, på basis af det enkelte barns sproglige niveau: Generel indsats: Hvor barnet følger normal udvikling I den pædagogiske tilrettelæggelse af sprogarbejdet arbejder institutionen bl.a. med udgangspunkt i læreplaner. Til understøttelse af børns sprog indrettes sproglige læringsmiljøer. Tale-hørekonsulenterne kan bidrage med generel vejledning. Fokuseret indsats: Hvor barnets sprog ikke helt er alderssvarende Institutionen udarbejder ny indsatsplan og evt. nyt TRAS-skema (tidlig registrering af sprog) og arbejder videre i en fastsat periode på højst 6-8 uger, hvorefter det evalueres om indsatsen har hjulpet. Tale-hørekonsulenten kan være behjælpelig med råd og vejledning til hjem og institution, hvilket sker efter indsendelse af indsatsplan til den koordinerende konsulent. Dette sker altid efter forældreaccept. 7

10 Særlig indsats: Hvor barnets sproglige udvikling er mangelfuld og kræver særlig indsats Institutionen udarbejder ny indsatsplan og evt. nyt TRAS-skema. Sprogvurdering samt ny indsatsplan og evt. TRAS-skema drøftes med forældre. Med forældreaccept indsendes indsatsplan, sprogvurdering (resultatrapport og bilagsrapport), evt. TRAS til den koordinerende konsulent, som vil sørge for den videre kontakt til en tale-hørekonsulent. Registrering Institutionen registrerer de sprogvurderede børn med oplysning om barnets alder, og om barnet befinder sig i gruppen generel /fokuseret /særlig indsats. Institutionen kan bruge det samlede resultat for hele institutionen til udvikling af det sproglige miljø. Kommunen kan bruge den samlede rapport for hele kommunen som afsæt til fortsat udvikling af sprogmiljøet i dagpleje og daginstitution. En sprogvurdering er et øjebliksbillede af barnets sproglige kompetencer. Der kan være forskellige årsager til, at sprogvurderingen ikke i alle tilfælde giver et præcist billede af barnets sprog (for eksempel kan barnet være sygt eller andet). En sprogvurdering fokuserer heller ikke på alle dele af barnets sprog. Resultaterne af en sprogvurdering kan derfor aldrig stå alene og skal altid anvendes sammen med det pædagogiske personales generelle viden om barnet. En sprogvurdering styrker ikke i sig selv børnenes sproglige kompetencer. Det er personalets efterfølgende indsats for at understøtte børnenes sproglige kompetencer, der gør en forskel. Det er derfor vigtigt, at resultatet af en sprogvurdering omsættes i praksis, og at der følges systematisk op med en indsats, hvis der er behov for dette. Redskabet fokuserer på ét tema i de pædagogiske læreplaner eller i børnehaveklassens trinmål, nemlig børns sproglig udvikling. Redskabet er således et fokuseret og dybdegående redskab, der ikke kan afdække andre temaer, eksempelvis de øvrige læreplanstemaer. Sprogvurdering er obligatorisk For børn både i og uden for dagtilbud gælder, at det er obligatorisk for forældrene at lade deres barn sprogvurdere. 8

11 Sprogstimulering af tosprogede børn Hvis et barn vurderes at have behov for støtte til sprogudviklingen, er det institutionen, der skal tilrettelægge sproglige pædagogiske aktiviteter, hvor barnet sammen med andre børn, evt. i mindre grupper, får en ekstra sproglig stimulation. Ligeledes påhviler det institutionen generelt at tilrettelægge et sprogstimulerende miljø for alle børn. Sprogstimulering skal varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. Tosprogskonsulenten kan vejlede det pædagogiske personale vedrørende sprogstimuleringsindsatsen. Der er med sprogstimulering ikke tale om formel undervisning. Sprogstimulering er målrettede pædagogiske aktiviteter, der med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og erfaringer skal støtte barnets udvikling, herunder barnets tilegnelse af det danske sprog. Alle pædagoger, der arbejder med sprogstimulering af tosprogede småbørn har mulighed for at deltage i faglige netværksmøder, hvor der gives mulighed for faglig sparring, inspiration og vejledning. Netværksmøder faciliteres af tosprogskonsulenten. Målrettet sprogarbejde i dagplejen Ved bekymring for et barns sproglige udvikling udfylder dagplejer i samarbejde med den pædagogiske supervisor et TRAS-skema og udarbejder en indsatsplan, som der arbejdes videre ud fra ved hjælp af TRAS håndbogen. Efter en periode, hvor der er arbejdet med TRAS og opfølgning af indsatsplaner kan tale-hørekonsulenten kontaktes med henblik på at give råd og vejledning til dagpleje og hjem. I tilfælde hvor der ikke har været den forventede talesproglige udvikling kan tale-hørekonsulenten tilkaldes af den pædagogiske supervisor til et konsultativt forløb. Ved overgang fra dagpleje til børnehave anvendes materialet "Barnet i centrum, samtaler og overgange i dagtilbud", der beskriver barnets udviklingsniveau, herunder sproget. Om nødvendigt kan tale-hørekonsulenten inviteres med. Overgang fra institution til skole Ved overgang fra institution til skole anvendes materialet "Barnet i centrum, samtaler og overgange i dagtilbud", der beskriver barnets udviklingsniveau, herunder sproget. Hvis dagtilbuddet vælger at indkalde til overleveringsmøde med kommende skoletilbud kan talehørekonsulenten indkaldes. 9

12 Folkeskoleloven og Bekendtgørelse 690 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog Tilflyttere fra udlandet har, uanset statsborgerskab, undervisningspligt og ret til indskrivning i folkeskolen hvis opholdet i Danmark forventes at vare i mindst 6 måneder jf. folkeskolelovens 32. Modtageklasserne giver nyankomne elever basisundervisning i dansk som andetsprog efter Bekendtgørelse nr. 690 af 20/06/14 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Basisundervisning gives til elever, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog til at kunne deltage i den almindelige klasseundervisning. Der er tale om undervisning, der i sit udgangspunkt er rettet mod dansk sprogtilegnelse. Undervisning i dansk som andetsprog varetages af et lærerteam eller andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Basisundervisning kan gives i 2 former, enten i modtageklasser eller på hold. Modtageklasser kan have op til 12 elever ved skoleårets start medmindre klassen undervises af to lærere eller andet undervisende personale i fællesskab. Spændet mellem eleverne kan højst være 3 klassetrin. Det tilstræbes at antallet af elever i løbet af skoleåret ikke kommer til at overstige 12. Hold med basisundervisning kan omfatte op til 7 elever og har ingen begrænsning på aldersforskel mellem eleverne. Eleven kan gå i modtageklasse i op til 2 år. Hvis eleven ikke er klar, kan der dispenseres til yderligere tid i modtageklassen. Se procedure for dispensation nedenfor. Hvis eleven går i udvidet modtageklasse i Ungdomsskoleregi, er dispensation ikke nødvendig. Når en elev henvises til undervisning i en modtagelsesklasse, skal der samtidig afsættes en plads til eleven i en hjemklasse i almenområdet på samme skole, og der etableres på den ene eller den anden måde et tilhørsforhold til denne klasse. Det er skoleledelsens ansvar at undervisningen i modtagelsesklasserne varetages af lærere, der har de nødvendige kompetencer i undervisning i dansk som andetsprog. Modtageklasserne i Faaborg-Midtfyn Kommune Modtageklasserne i Faaborg-Midtfyn kommune har elever med meget forskellige skolebaggrunde, lige fra børn der aldrig har gået i skole, til børn og unge med alderssvarende skolegang fra hjemlandet. Fælles for eleverne er imidlertid, at de nu skal i gang med at lære det danske sprog med henblik på et videre skoleforløb i Danmark. Undervisningen tilsigter at 10

13 give eleverne grundlæggende færdigheder i dansk som andetsprog, som beskrevet i de nye Fælles Mål for dansk som andetsprog. Modtageklasserne er i Faaborg-Midtfyn kommune pt. placeret således: Nordagerskolen: klassetrin og klassetrin - i alt 3 klasser Horne skole: klassetrin og klassetrin - i alt 4 klasser Faaborg Sundskolen: klassetrin og klassetrin - i alt 2 klasser Ungdomsskolen har udvidede modtageklasser fra 7. klassetrin til og med 17 år med afdelinger på Tingagerskolen og Faaborg Sundskolen. I alt 3 klasser I klasserne er der både elever, som lige er begyndt at lære dansk, og elever, som har deltaget i undervisningen i dansk som andetsprog gennem længere tid. Undervisningen må derfor differentieres i endnu videre omfang end i almindelige klasser. Før indskrivningssamtalen Skolebørn af forældre med opholdstilladelse Familiekonsulenterne kontakter nærmeste skole med modtageklassetilbud samt tosprogskonsulenten med personoplysninger på den kommende elev og dennes familie. Familiekonsulenterne besøger familien i hjemmet. Tosprogskonsulenten kan eventuelt deltage i besøget efter aftale med familiekonsulenterne. Familiekonsulenterne kontakter herefter den relevante skole med yderligere oplysninger om eleven, såsom oplysninger om samtlige sprog eleven har kendskab til, tidligere skolegang og eventuelle opmærksomhedspunkter hos eleven eller i familien. Skolens ledelse inviterer herefter eleven, forældrene, familiekonsulenten og elevens kommende lærer(e) til et indskrivningsmøde. Tosprogskonsulenten kan ligeledes inviteres. Familiekonsulenten videreformidler invitationen til familien og bestiller tolk til mødet. På mødet indskrives eleven og eleven ser skolen og kommende modtageklasse. Skolebørn af migranter Når Opvækst og Læring eller en skole får en henvendelse omkring tilflytning eller skoleindskrivning af en elev der ikke er omfattet af Integrationsloven, kontaktes kommunens tosprogskonsulent. Tosprogskonsulenten aftaler et møde med den pågældende familie i hjemmet. Tosprogskonsulenten bestiller tolk hertil. Tosprogskonsulenten afdækker elevens tidligere skolegang, og kan ved tvivl lave en vurdering af elevens sproglige kompetencer med henblik på at afklare om eleven skal i modtageklasse eller almenklasse. Vurderer tosprogskonsulenten, at eleven kan begynde direkte på distriktsskolen, kontakter denne skolens ledelse om at indkalde et indskrivningsmøde. Hvis 11

14 tosprogskonsulenten vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at eleven i en periode skal være tilknyttet modtageklasse, retter tosprogskonsulenten henvendelse til nærmeste skole med modtageklasser for indskrivning. Skolebørn af asylansøgere Asylcenteret kontakter nærmeste skole med asylklassetilbud samt tosprogskonsulenten med personoplysninger på den kommende elev og dennes familie. Asylcenteret kan evt. supplere med yderligere oplysninger om eleven, såsom oplysninger om samtlige sprog eleven har kendskab til, tidligere skolegang og eventuelle opmærksomhedspunkter hos eleven eller i familien. Skolens ledelse inviterer herefter eleven, forældrene, og elevens kommende lærer(e) til et indskrivningsmøde. Tosprogskonsulenten kan ligeledes inviteres hvis skolen ønsker det. Asylcenteret videreformidler invitationen til familien og bestiller tolk til mødet. På mødet indskrives eleven og eleven ser skolen og kommende klasse. Indskrivning af elever som tilflytter fra anden kommune Tosprogskonsulenten kontakter familien med henblik på et møde i hjemmet med elev og forældre. Tosprogskonsulenten laver eventuelt en vurdering af elevens sproglige kompetencer. Til samtalen indhentes forældrenes accept til at indhente oplysninger om eleven fra tidligere skole, så disse oplysninger kan tilgå den modtagende skole. Disse elever har oftest gået i modtageklasser eller almindelige klasser i folkeskolen i den tidligere kommune og kan dermed indskrives på tilsvarende klassetrin på distriktsskolen eller nærmeste skole med modtageklasse. Overgang fra daginstitution til skole Hvis en daginstitution vurderer at et barn skal starte i modtageklasse i stedet for almenklasse, orienteres forældrene og tosprogskonsulenten kontaktes. Daginstitutionen indkalder forældrene, tosprogskonsulenten og kommende skole et møde. Hvis daginstitutionen vurderer at familiekonsulenten med fordel kan inviteres til mødet, gøres dette. På mødet fremlægger daginstitutionen sprogvurdering samt en generel faglig vurdering af barnet. Fremlægningen kunne eksempelvis tage udgangspunkt i materialet Barnet i centrum - samtaler og overgange Formålet med mødet er at få forventningsafstemt hvornår barnet er klar til at starte i modtageklasse. Modtageklasseteams er vant til at modtage elever løbende, og starttidspunktet for eleven behøver derfor ikke være ved skoleårets start. På mødet laver daginstitution, forældre og kommende skole en aftale om det videre forløb og indskrivning. Tosprogskonsulenten kan altid kontaktes med henblik på hjælp til yderligere sprogvurdering. 12

15 Indskrivningssamtale i modtageklasse og asylklasse Ved indskrivningssamtalen orienterer skolen forældrene om følgende: Kommunens procedure og lovgrundlaget som indebærer, at der er tale om henvisning til modtageklasse via central visitering, og der er ikke tale om et frivilligt tilbud. Til gengæld har forældrene ret til at få dækket udgifter til transport efter de normale regler for alder og afstand At modtageklasser består af elever med mange forskellige modersmål, som alle er nybegyndere i dansk, og at undervisningen i modtageklassen primært fokuserer på sprogtilegnelse på dansk, samt at modtageklasserne er inddelt efter alder og spænder over 3 klassetrin. At forældrene kan forvente at høre fra modtageklasseteamet efter eleven har gået i modtageklassen i ca. 1 måned, hvor forældrene orienteres om elevens trivsel og læring. At eleven senest efter 3 måneder vil blive integreret gradvis i almindelig alderssvarende hjemklasse på skolen og senest efter 2 år udsluses til helt til hjemklassen eller distriktsskolen, samt at forældrene naturligvis altid orienteres om disse ændringer og elevens faglige fremgang. At eleven efter fuld udslusning til hjemklassen eller distriktsskolen fortsat også her løbende både skal tilegne sig det faglige stof og det danske sprog. Med andre ord, er den sproglige udvikling aldrig slut. Ud over orientering til forældrene, er det under samtalen er det vigtigt at få oplysninger som kan have betydning for elevens faglige udvikling og trivsel. Det kunne eksempelvis være om elevens opvækst og familierelationer. Er der noget skolen skal være særlig opmærksom på? Det er ligeledes en god ide at få afdækket omfanget af elevens tidligere skolegang, samt hvilke sprog eleven har kendskab til. 13

16 Punktvis og fuld udslusning fra modtageklasser til almenområdet Punktvis udslusning til hjemklassen Eleverne skal hurtigst muligt, og senest efter 3 måneder påbegynde en punktvis udslusning til almendelen af skolen. Derfor skal indholdet i undervisningen også være rettet mod folkeskolens fagrække, og undervisningen bør inddrage de arbejdsformer, der kendetegner undervisningen på de tilsvarende klassetrin. Sprogundervisningen i dansk som andetsprog for elever med behov for basisundervisningen skal i videst muligt omfang koordineres og integreres med de øvrige fag og med den hjemklasse, eleven senere forventes placeret i. Ved punktvis udslusning til hjemklassen overvejes: At elevens faglige og sociale kompetencer tilgodeses i forhold til hvilke fag eleven kan deltage i hjemklassen At timetallet og det faglige indhold i hjemklassen løbende afstemmes med elevens ressourcer og udvikling mod målene At modtageklasseteamet løbende sætter nye læringsmål for eleven tilpasset de Nye Fælles Mål for basisundervisning i dansk som andetsprog Modtageklasseteamet vurderer hvornår eleven er klar til at påbegynde udslusning. Vurderingen bygger på hvordan modtageklasseteamet oplever eleven socialt og fagligt generelt. Eleven tilknyttes her en hjemklasse og modtageklasseteamet og hjemklassens team samarbejder herefter løbende om den videre udslusning. Det løbende samarbejde centrerer sig om både om elevens sociale, faglige og sproglige udvikling. Hjemklasseteamet og modtageklasseteamet evaluerer løbende på elevens udvikling på de tre områder. Ifølge bekendtgørelsen skal basisundervisningen ophøre senest efter 2 års undervisning, hvorefter eleverne skal være fuldt udslusede i almenklassen. I hjemklassen undervises eleven, ud over de faglige fælles mål, også efter Nye Fælles Mål for undervisningen i dansk som andetsprog - supplerende som en dimension i den almene undervisning. Det vil sige, at der i undervisningen er taget højde for at der sidder en eller flere tosprogede elever i klassen. Hvis eleven ikke er klar til fuld udslusning Vurderer modtageklasseteamet at eleven ikke er klar, kan der dispenseres til yderligere tid i modtageklassen. Modtageklasseteamet sprogvurderer, tester og beskriver eleven, orienterer forældrene, indstiller til dispensation, skolelederen dispenserer formelt og tosprogskonsulenten underrettes om dispensationen. 14

17 En særlig gruppe tosprogede er de sent ankomne børn /unge, der kommer til Danmark efter de er fyldt 13/14 år. Disse unge vil ikke nødvendigvis kunne tilegne sig dansk på et niveau, der sætter dem i stand til at følge undervisningen i en almindelig klasse efter 2 år og kan derfor få ekstenderet basisundervisning uden dispensation i udvidet modtageklasse, varetaget af Ungdomsskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune, fysisk placeret på folkeskoler. Fuld udslusning af elever til distriktsskolen Ved afslutning i modtageklassen har forældrene nu frit skolevalg. Når en elev er klar til fuld udslusning oplyses elevens forældre om muligheden for at eleven flytte til distriktsskolen hvis forældrene ønsker det. Modtageklasseteamet vurderer løbende og i samarbejde med hjemklasseteamet, hvornår eleven er parat til at begynde i en almenklasse på distriktsskolen. Vurderingen af eleven bygger på faglige tests i matematik og dansk, en sprogvurdering, en beskrivelse af elevens sociale kompetencer og relationer samt elevplanen. Modtageklasseteamet kontakter elevens forældre og skolens ledelse og orienterer dem om at eleven er klar til udslusning til distriktsskolen. Herefter kontakter afgivende skoles ledelse distriktsskolens ledelse. Afgivende skole sender elevens tests, sprogvurdering, elevplan og beskrivelse til distriktsskolen. Distriktsskolens ledelse inviterer elev, forældre, modtageklasseteam og elevens kommende lærere til et overleveringsmøde. I tiden op til mødet kan der eventuelt arrangeres at eleven besøger sin kommende skole en eller flere gange inden skolestart. Hvis dette aftales, er elevens kommende skole ansvarlig for at invitere til besøg. På overleveringsmødet fremlægger modtageklasseteamet elevens tests i dansk og matematik, sprogvurderingen, elevplan og beskrivelse af eleven. Herefter indskrives eleven på skolen. Skoleskift fra en modtageklasse til anden modtageklasse Et skoleskift fra en modtageklasse til en anden, foregår som alle andre skoleskift. Vigtigt er dog at forældrene inddrages så meget som muligt, og er deltagende i overleveringsmødet. Afgivende skole vurderer om familiekonsulenten skal inviteres med til mødet. På mødet fremlægger elevens modtageklasseteam elevens tests i dansk og matematik, sidste nye sprogvurdering, elevplan og beskrivelse af eleven. 15

18 Råd, sparring og vejledning fra Opvækst og Læring Tosprogskonsulentens opgave er blandt andet at følge udviklingen på området, samt understøtte, udvikle og udfordre skolerne i arbejdet med tosprogede elever. Tosprogskonsulenten står til rådighed inden for alle områder som har med tosprogede elever at gøre. Både elever i asylklasser, modtageklasser og tosprogede elever i almenområdet. Nedenfor er de områder som ofte kan udfordre kort beskrevet. Tosprogskonsulenten kan rådgive, vejlede og give sparring, f. eks. i forhold til lovgivning på området, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, forældresamarbejde, tolkesamarbejde, strukturering af undervisningen i skolens organisation, lærer-, pædagog- og ledelsessparring, økonomi, hjælp til sprogvurderinger, samarbejde om udslusning osv. Hvis der er mistanke om, at eleven har andre udfordringer end ovenstående, kontaktes skolens pædagogisk-psykologiske konsulent. Nederst i dokumentet er der links til yderligere information om de forskellige emner, og tosprogskonsulenten kan altid kontaktes i forhold til yderligere råd og vejledning Forældresamarbejde med tosprogede forældre Forældrene er en vigtig ressource og har stor betydning for deres barns muligheder for udbytte af skolegangen. Det er veldokumenteret, at elevernes faglige resultater bliver væsentligt bedre, når forældrene støtter op om undervisningen i skolen. Tosprogede forældre kommer med meget forskellig viden om det danske samfund og med meget forskellige forudsætninger for at støtte op om deres barns skolegang. Det er afgørende, at skolen har blik for forældrenes forskellighed og tager udgangspunkt i de enkelte forældres ressourcer. Samarbejdet mellem skolen og hjemmet er et fælles anliggende, men det er skolens ansvar at få det gode skolehjem samarbejde etableret. Det gode skolehjem samarbejde er karakteriseret ved, at skolen og hjemmet har en fælles forståelse af barnet som elev, at der er en tydelig opgavedeling mellem skolen og hjemmet, klare forventninger og krav til forældrene og konkret formidling fra lærerteamet til forældrene om elevens faglige og sociale udvikling. Skolens ledelse skal gå foran i udviklingen og sætte rammerne for skolehjem samarbejdet og sikre, at det tætte skolehjem samarbejde bliver en integreret del af skolens praksis. Selvom skolehjem samarbejdet er et fælles anliggende mellem skolen og hjemmet, betyder det ikke, at samarbejdet er lige. Lærerne har som fagpersoner initiativet og forpligtelsen til at sætte dagsordenen for samarbejdet med udgangspunkt i deres professionelle viden. Nederst i dokumentet er et link håndbog i forældresamarbejde med tosprogede forældre. 16

19 Tosprogede elever i almenområdet Alle tosprogede elever har krav på undervisning i supplerende undervisning i dansk som andetsprog, selv hvis der kun er en enkelt tosproget elev i klassen. Det betyder ikke at eleven skal tages ud af den almindelige undervisning og have supplerende undervisning. Det betyder at der i den almindelige undervisning tages højde for at elevgruppen indeholder tosprogede elever, og at undervisningen i dansk som andetsprog er en dimension i den daglige undervisning. Der findes på dette område meget litteratur, materialer og forskning og tosprogskonsulenten kan også her altid kontaktes. Tolkning Folkeskoleloven 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder. I forældresamarbejdet med tosprogede forældre, skal behovet for tolk altid vurderes. Er man i tvivl, så bestil tolk. Udgifterne til tolke bliver dækket centralt af Faaborg-Midtfyn Kommune, som har samarbejde med Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice. Book tolk på Infolet, eller se link til tolkning sidst i dokumentet. Gode råd i forbindelse med brug af tolk Brug altid professionel tolk og ikke venner, bekendte eller familiemedlemmer til forældrene. Børn må ALDRIG tolke for voksne, søskende eller andre. Bestilling af tolk - Bestil en professionel tolk, der taler det rigtige sprog eller den rigtige dialekt Før samtalen Afsæt mere tid til en samtale med tolk, da alt skal siges to gange. Bestil tolken til at komme 10 minutter før samtalen, og orienter tolken om indhold og hensigt med samtalen inden tolkningen. Overvej om jeres fysiske placering i forhold til hinanden i situationen er hensigtsmæssig. Vær bevidst om, at det er dig, der styrer samtalen, og ikke tolken. Tjek tolkens evt. tolkens Id-kort, så du er sikker på, at du har fat i den rigtige tolk, hvis du er i tvivl. 17

20 Under samtalen Præsenter tolken for forældrene, og giv dem tid til at hilse på hinanden. Forklar, ved hjælp af tolken, hvad tolkens funktion er, og informér om tavshedspligten. Hold øjenkontakt med den du taler med, tal direkte til vedkommende og ikke til tolken. Vær opmærksomhed på forældrenes kropssprog. Udtryk dig klart og tydeligt, og undgå vanskelige fagterminologier. Tal kortfattet og i mindre sætninger. Forvent, at tolken oversætter alt, hvad der bliver sagt, af alle, under samtalen. Det er meget koncentrationskrævende at tolke. Hvis samtalen er lang, er det en god idé at holde en pause. Efter samtalen Alle bør forlade lokalet samtidigt af hensyn til tillidsforholdet mellem parterne. Afslut evt. med en kort afrundende samtale med tolken. Det kan tolken have behov for efter en svær samtale. Overvej om du skal genbooke tolken til næste møde med forældrene. Netværksmøder Tosprogskonsulenten indkalder og afholder kommunale netværksmøder for dansk som andetsprogslærere 4 gange årligt. Det er frivilligt at deltage i netværksmøderne, og alle pædagoger, lærere og ledere der er interesserede i dansk som andetsprogsområdet er velkomne til at deltage. Modtageklasseteams og deres ledere opfordres kraftigt til at deltage. Både form, indhold og tidsmæssige ramme bestemmes løbende af netværkets deltagere. Tosprogskonsulenten har en koordinerende rolle omkring netværksmøderne. Tosprogskonsulenten står generelt til rådighed for alle teams, både modtageklasser, asylklasser og teams med kun enkelte tosprogede elever i klasserne. Tosprogskonsulenten kan rådgive, vejlede og give sparring i forbindelse med andetsprogsdidaktiks planlægning, udførelse og evaluering af undervisningen på lærerniveau og teamniveau samt organisering af undervisningen på ledelsesniveau. 18

21 Litteratur og henvisninger Styrk sproget Dagtilbud Styrk sproget Skole Tolke bestilles på Infolet eller online her: Fælles mål for folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog - basis Fælles mål for folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog - supplerende Bekendtgørelsen for undervisning i dansk som andetsprog Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever Film: Sprog er en gave fra mor og far Genrepædagogik i praksis Velkommen i den danske folkeskole Den sproglige dimension Tale-hørekonsulent: Josefine Normann Kettelz Opvækst og Læring Josek@fmk.dk Tosprogskonsulent Mik Højland Fabricius Opvækst og Læring mihef@fmk.dk

22 [1] Anvend gerne informativ film til forældre til børn med dansk som andetsprog oversat til flere sprog: Tal sproget frem : eller Sprog er en gave fra mor og far [2] Anvend gerne informativ film til forældre til børn med dansk som andetsprog oversat til flere sprog: Tal sproget frem : eller Sprog er en gave fra mor og far 20