Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne
|
|
- Monika Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GJALLErHorN 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser Klienters virkninger på sundhedsprofessionerne 48
2 ArTIKEL 49 Kristian Larsen, professor, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København; professor 2 ved Højskolen i Oslo og Akershus, Norge og Karin Højbjerg, sygeplejerske, adjunkt, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København I professionslitteraturen beskrives profession overordnet som mere eller mindre autonome, faglige grupper, der i et historisk perspektiv udvikler sig i et samspil med samfundsmæssige institutioner samt i relationer til andre faggrupper Abbott 1988, Abbott 2005a og b, Carlhed 2011, Friedson, Weber 1995, Parsons 1968, Durkheim 2000, Brante Professionerne indgår imidlertid også i relationer med klienter (se fx Martinsen 1989, og i professionslitteraturen beskrives disse ofte som objekter for professionernes intervention Bertilsson I professionernes og særligt semiprofessionernes selvbeskrivelser ser man ofte at klienten skal inddrages, eller med nye ideologier beskrives det, at professionen arbejder ud fra videnskabelig viden, evidensbaseret viden, den professionelles egen viden og skøn Krejsler 2009, samt slutteligt med inspiration fra, hvad klienten har af ønsker. 1 Klienten skal således levere input til det faglige arbejde, som den professionelle udøver. Men relationen er mere kompleks end som så. I artiklen tages nogle første skridt til at undersøge de komplekse praksisser, som udspiller sig mellem klienter og profession. Vi ønsker at pege på, hvordan disse praksisser i komplekse nexuser (re)producerer professionen. Klienter er ikke og har sikkert aldrig blot været brugere af eller objekter for faglig intervention. Klienter er også med-producenter af og medkonstruktører af det faglige arbejde og på et dybere niveau af, hvad profession faktuelt har udviklet sig til, og kan udvikle sig til at være. Klienter og deres intervention virker også ind i den måde professioner relaterer sig til hinanden på, fx når nogle professioner strategisk tager udspil fra klienter op eller afviser dem. Klienter som individer eller grupper er med til at konstituere mulighedsbetingelser for professioner. I artiklen formidles nogle analytiske niveauer for relationer mellem klienter og professionelle. Der gives med andre ord nogle bud på, hvordan nye relationer mellem klient og profession artikuleres, og hvordan professionerne agerer herpå. Der er tale om nogle første overvejelser om, hvordan disse nye relationer er virksomme, og også hvordan de producerer forskellige relationer med brugeren, patienten, klienten, forbrugeren eller måske også nu kunden. I artiklen fokuse-
3 Gjallerhorn 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser 50 res primært på sundhedsområdet og de såkaldte relations-, semi-professioner eller minor professions til forskel fra de traditionelle professioner (jura, medicin mv.). 2 Direkte kropslig relation Et centralt praktikniveau fokuserer på de konkrete møder mellem klient og profession som direkte, fysiske, face to face eller rettere krop til krop -relationer. Her er tale om de konkrete relationer mellem fx en klient, der er til undersøgelse eller behandling og så den professionelle. Den mest radikale position ville fx tale om empiriske situationer, som en patient der ligger i koma eller dybt bevidstløs, hvor patientkroppen ikke konkret frembringer tale eller refleksioner om sig selv. Alligevel kommunikerer kroppen gennem fysiognomi, måske gestik, mimik eller gennem sine farver, lugte/dufte, varme/kulde, tørhed/fugtighed samt evt. gennem vejrtrækning, puls, blodtryk mv. Kroppen formidler således, for det medicinsk trænede sanseapparat, en version af en sygdom, af nogle symptomer. Der kan også være tale om helt konkrete registreringer af, hvordan en klient bevæger sig, måder hvorpå klienter reagerer på smerte på. På det ikke-sproglige eller før-sproglige niveau kunne man sige, at klienten blot er objekt for den professionelles registrering og intervention og fx under en operation er det også rigtigt, at patienten som subjekt er nulstillet eller i det mindste minimeret. Men observationsstudier af praktikker i medicinsk felt vil dokumentere, at dette krop til krop -niveau også udgør en relation, hvor ikke mindst den professionelle lærer om, hvordan en given sygdom eller en bedøvelse kan ytre sig i og på kroppen (Larsen 2000; Bayer og Larsen 2004). Kroppe agerer primært med hinanden kropsligt, uden ord. Klienten er på dette niveau indspiller i den professionelles praktik og aktiv i den professionelles læreproces. Direkte sproglig relation Et centralt praktikniveau fokuserer på de konkrete møder mellem klient og profession som direkte, fysiske relationer, hvor klienten også kommunikerer sprogligt. Her kan man tænke sig de fleste relationer, hvor kroppe relaterer sig til hinanden, herunder gennem at der er lyd på fx gennem pust, støn og tale. I situationen, hvor en klient skal undersøges, og den sundhedsprofessionelle spørger til klientens oplevelser med sygdomsforløb, symptomer eller behandlinger mv, vil der være tale om konkret ord-veksling. Selv om denne er del af en medicinsk institutionel sammenhæng med særlige konstruktioner af, hvad der anses som vigtigt, kan man også sige, at der er tale om en type subjekt-subjekt relation. Patienten kan være stærkt eller svagt kodet i forhold til klassifikationer og logikker i det medicinske felt fx gennem at italesætte sig gennem biomedicinske begreber som en slags kulturel sundhedskapital (Shim 2010) eller gennem subjektive, oplevelses- og hverdagslige begreber (Timm 1997). Man kan også her tale om fænomenet ekspertpatient, der via studier på internettet ( & netdoktor.dk/ mv.), opsøgning af second opinion mv. er opdaterede på viden relateret til egen situation. Man ville måske kunne distingvere mellem den oplyste og belæste patient (lægen som syg) og så den erfarne patient (kronikeren der lever mange år med sygdom). Sådanne informerede patienter spørger oftest ikke blot til den sundhedsprofessionelle som ekspert, men de udfordrer også eksperten og ekspertisen (Højbjerg et al. 2014). Pointen med den direkte sproglige relation er, at klienten her er sprogbrugende og via refleksioner kan objektivere sig selv og sin sygdom, og som sådan kan være medspiller og udfordrer i forhold til de sundhedsprofessionelle og deres konstruktioner af situationen. Pædagogisk relation Der har siden begyndelsen af 1990 erne været udviklet brug af klienter og patienter, som er virksomme som undervisere og læremestre indenfor de erfaringsområder, de selv har gennemlevet og dermed har viden om. Det kan fx være, at patientgrupper deltager med undervisning overfor de sundhedsprofessionelle grupper (eller patienter) på uddannelsesinstitutioner eller på hospitaler ved at formidle erfaringer med undersøgelser, sygdom, behandling, indlæggelsesforløb. Dette er fx også formaliseret gennem certificering af patienter som undervisere fx indenfor gigt- eller diabetesområdet. Som del af den pædagogiske relation, kan virtuelle patienter også nævnes. Det vil sige interaktive patientfortællinger i cases, hvor patienterfaringer er nedfældet i computerprogrammer som grundlag for patientundersøgelser. Uddannelsessøgende kan spørge til anamnese, sygehistorie, og der kan bestilles undersøgelser mv. Der er tale om simulation og selvstyret læring, hvor patienter er nærværende i virtuel betydning. Policy relation Klienter og ikke mindst grupper af klienter er også aktive gennem direkte og indirekte indspil i politikområder relateret til diagnosegrupper eller særlige bruger behov og krav (Baggot & Forster 2007), eller at brugergrupper spiller stor politisk og økonomisk rolle i biomedicinsk forsk-
4 ARTIKEL 51 ning (Novas 2006). Der er tale om institutionalisering af patientorganisationer, der samler sig og akkumulerer kapital og omsætter denne i aktiver i forhold til at optimere patientperspektiver eller diagnosegruppers interesser i det (sundheds) politiske niveau. Der er tale om en relativt ny og domineret position i det medicinske felt, men også om en position som er en aktiv spiller både globalt mht. at optimere patient-centereret health care verden over ( [ ]), indenfor Europæiske institutioner European Patients Forum ( ), til organisationer der retter sig mod specifikke patientgrupper fx kræft eller typer af interesser fx patientsikkerhed ( [ ]). I Danmark har 79 patientforeninger samlet sig i foreningen danske patienter ( ), der repræsenterer medlemmer. Produkterne af investeringerne i feltet kan være i strid og/eller samklang med andre positioner så som eksempelvis faggrupperne, lægemiddelindustrien. Der kan være tale om oprettelse af institutioner som patientombud ( [ ]), arbejde med patientsikkerhed, erstatningsordninger i forhold til fejlbehandling over til lavpraktiske udarbejdelser af patienthåndbøger, ansættelse af patientvejleder. Positionen kæmper for at optimere patienters behandling, men indenfor og mellem de enkelte grupperinger (fx mellem sygdomsgrupper), pågår der strid om økonomiske ressourcer, herunder overvejelser om hvilke midler, der er legitime (fx medlemskontingent, offentlige midler og private (fx fra lægemiddelindustrien), om prioritering af offentlig versus privat behandling, om prioriteter af somatiske i forhold til psykiatriske diagnoser mv. Det centrale er, at der er nedslag af effekter af denne policy relation i den konkrete sundhedsprofessionelle praksis. Det kan være i form af prioriteringer i forhold til forskningsindsats (behandling frem for forebyggelse), økonomiske satsninger (kræftområdet frem for kronikerområdet), men også etablering af personlige sundhedsdata, patienthåndbogen 3, samt som elementer indbygget i standarder, guides og manualer anvendt af de sundhedsprofessionelle fra områder som fx patientsikkerhed, krav om beskyttelse af patienter, anonymitet, etiske retningslinjer, regler for håndvask. I forhold til dette niveau af policy-relation kan man diskutere, hvorvidt dele af brugernes effekter på sundhedspolitik og praktik er virksom som symbolpolitik og ritualistisk, eller om det reelt og formelt er sådan, at brugeres erfaringer konkret inddrages. Andreassen opsummerer, at der er tale om vækst i indflydelse af brugerinddragelse i Norge fra og i Storbritannien fra 1990-tallet (Andreassen 2003, 2009). Med øget brugerinddragelse ses forskydninger i dominansrelationerne og effekter på velfærdsstatslig regulering, institutioner, professioner og kundskaber. Det centrale er, at denne policy-relation er virksom primært gennem en række artefakter, ordninger, procedurer og i rutiniserede praksisformer, som tages mere eller mindre for givet i den konkrete praksis. Der sker løbende små forskydninger i institutionerne og praksisserne, som følge af strid i feltet, men doxaen, dvs. den alment anerkendte forestilling, er nedfældet i kroppe, institutioner og materialitet og er som sådan ikke løbende objekt for refleksion og kritisk overvejelse. Videnskabsrelation Brugergrupper ser vi også organisere sig med produktion af viden, fx når brugergrupper indenfor funktionshæmning er aktive ikke blot i policy, men også i produktion af viden, som udfordrer ortodoxien dvs. den etablerede viden på området. Et eksempel kan være når Living Movement Center (ILM) etableres af funktionshæmmede studenter i USA, eller når akademisk uddannede aktivister fra England danner Union of the Physically Impaired against Segregation (UPIAS). (Feiring & Solvang 2014). Disse grupper bidrager til at udvikle den sociologiske viden med at fremme en ny fortolkning af relationen mellem funktionshæmning og samfund. Vi har fx set en forskydning fra et medicinsk fokus på biologisk fejl til et socialpolitisk fokus, der angår rettigheder, marginalisering og eksklusion. Fra fejl ved individet til mangler ved samfundet. En central distinktion var fx mellem impairment (en form for kropslige abnormiteter) og disability (mangel på muligheder for et almindeligt socialt liv i samfundet). Det kan fremhæves, at indenfor fx feltet Disability Studies har koblingen mellem at være funktionshæmmet og forsker etableret sig som en stærk position, men det diskuteres også, at en tæt kobling mellem forskning og aktivisme (fokus på brugernes erfaringer) kan virke som forhindring for epistemologiske brud (Feiring og Solvang 2004). Det kan siges opsummerende, at brugere også kan være aktive i et videnskabsfelt dvs. som producenter af viden om et område relevant for dem selv, og som også på denne måde virker ind på de professionelles viden og måske handlinger. Strukturel relation Brugere er aktive som borgere i et demo-
5 Gjallerhorn 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser 52 kratisk samfund med rettigheder og pligter i forhold til at forholde sig til samfundsforhold, herunder i forhold til områder relateret til velfærdsstat (politiske, økonomiske og behandlingsmæssige prioriteter), sundhedsinstitutioner (primær/sekundær sektor; offentlig/privat), sundhedsarbejde (forebyggelse, behandling), prioritering i sundhedsvæsenet (ung/gammel, akut/kronisk, aktuelle/ potentielle) samt prioriteringer i forhold til professioners virksomhedsområder og uddannelser. De borgerlige rettigheder siden midten af 1800-tallet har omtalt forhold som ytringsfrihed, herunder retten til uhindret (dog under ansvar) på tryk at fremsætte sin opfattelse; forsamlingsfrihed og foreningsfrihed, ret til sygedagpenge ved sygdom og dagpenge ved arbejdsløshed osv. Den strukturelle relation angår også effekter af positioner dvs. institutioner og aktører i det globale og internationale samfund fx via FN og EU. Vi ser fx effekter af strid mellem sundhed som menneskeret eller som et socialt privilegium, når flygtninge eller statsløse bliver syge i fx Danmark, eller når omskæring diskuteres og vurderes ud fra henholdsvis kulturelle eller universelle kriterier. Brugergruppers effekt på professionerne og sundhedsvæsenet angår således også de brugere/patienter som ikke dukker op, fordi de ikke tilbydes behandling mv. Afsluttende Måske skal professionslitteraturen omskrives lidt, når klienter på en ny måde kan ses virksomme som spillere? Det har været ambitionen at afdække nogle træk og en overset spiller, der indgår i det løbende arbejde med at forme og omforme professioner og særligt de såkaldte relationsprofessioner inden for sundhedsområdet. Hvis man tænker konkret på fx fysioterapi, ergoterapi og sygepleje, er det klart, at dominerende positioner i det medicinske felt er de største og vigtigste spillere i feltet (Brandt Jørgensen 2007, Petersen og Callewaert 2013) fx lægemiddelindustri, medicin mv. (Larsen 2008). Det er også klart, at professionernes autonomi, vidensgrundlag og grænsedragninger i meget høj grad udspiller sig i relationer med staten og dens institutioner samt med andre professioner (Abbott 1988, Friedson 2001). Det, der her søges fremhævet, er at klienter også er (om end dominerede) spillere, og der er givet eksempler på hvordan. Klienter har således aktier i bevægelser og kampe i og om professionerne konkret via direkte kropslig og sproglige relationer. Det der opleves og erfares direkte mellem fx sygeplejersken og patienten. Dernæst er klienter aktive, gennem at de både virtuelt og konkret er pædagoger fx som undervisere. Klienter er ikke mindst aktive i en policyrelation dvs. som aktører i det (sundheds) politiske spil fx gennem at kræve særlige sygdomsgrupper eller rettigheder prioriteret, hvilket fx er nedfældet i standarder eller procedurer. Klienter er ikke kun forbrugere af viden, men for nogen del også producenter af viden både indirekte ved at indgå i statistik og databaser, men også gennem at indgå aktivt som forskere i videnskabsfelter, hvorved de bliver mere vidensproduktive. Slutteligt kan man tale om en strukturel relation, idet klienter også er borgere i det globale, internationale og nationale samfund, med rettigheder og pligter, fx når de forholder sig til velfærdsstaten og dens institutioner og professioner. Når klienter er virksomme på disse forskellige niveauer, er de med til at konstruere mulighedsbetingelser for professionerne, og de er også med til at forskyde grænserne mellem dem. Den såkaldte ekspertpatient leverer en udfordring, men også en mulighed for fx jordemødrene. De kan vælge at være defensive (bekræfte eller afkræfte udsagn) ekspertbrugere, eller de kan påtage sig en mere proaktiv position, hvor de udvider deres fagområde til at fungere som validerende for lægmands udsagn om graviditet og fødsel (Højbjerg et al. 2014). Det samme kan siges om sygeplejersken, der må gå på kommunikationskursus for at håndtere klagelystne patienter og deres pårørende (ibid.). På denne måde kan klienter bidrage til at udvide både professioners virksomhedsområde og videnssystemer, eftersom der må tages begreber i brug, der på passende måde kan kategorisere de nye vidensområder i teori og praksis. Litteraturliste Abbott, A The System of Professions. An Essay on the Division of Expert Labor, Chicago and London, The University of Chicago Press. Abbott, A. (2005a). Linked Ecologies: States and Universities as Environments for Professions [Online]. [23. Marts 2013]. Abbott, A. (2005b). Ecologies and Fields [Online]. Chicago University. [ 19.april 2011]. Andreassen, T.A. (2003). Brukermedvirkning, politikk og velferdsstat. Dr.polit.avhandling levert til Universitetet i Oslo, Samfunnsvitenskapelig fakultet, Institutt for Sosiologi og samfunnsgeografi, juni Oslo: Arbeidsforskningsinstituttet. (AFIs skriftserie nr. 13). Andreassen, T. A. (2009). The consumerism of voice in Norwegian health policy and its dynamics in the transformation of health services. I Public Money &Management, Vol. 29, No 2, s Baggot Rob. & Forster R. (2007). Health consumer and patients organizations in Europe: towards a comparative analysis, Health expectations, 2007, 11; pages Bertilsson, Margareta The Welfare State, the Professions and Citizens. I: Thorsted, R & Burrage,
6 ARTIKEL 53 M. (Eds.), The Formation of Professions: Knowledge, State and Strategy. Sage Publications. Bourdieu, Pierre (1997). Af praktiske grunde. København: Hans Reitzels Forlag. Brandt Jørgensen, Emmy. (2007). Genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje. København: Forlaget HEXIS. Brante, Thomas (2005). Staten og professionerne. In: Eriksen, T.R. og Jørgensen, A. M. (ed.) Professionsidentitet i forandring. København: Akademisk Forlag. Carlhed, Carina (2011). Fält, habitus och kapital som kompletterande redskap i professionsforskning. Socialvetenskaplig tidskrift nr 4. Dahl, Hanne Marie (2005). Fra en klassisk til en (post?)moderne opfattelse af professioner? In: Eriksen, Tine Rask og Jørgensen, A. M. (ed.) Professionsidentitet i forandring. København, Akademisk Forlag. Durkheim, Emile (2000). Om den sociale arbejdsdeling. København: Hans Reitzel. Feiring, Marte & Solvang, Per Koren (2013). Rehabilitering mellom medisin og samfunnsfag - en feltanalytisk skisse. Praktiske grunde. Tidsskrift for kultur og samfunnsvitenskab. 12 s. handle.net/10642/1948 Freidson, Eliot (2001). Professionalism the third logic on the practice of knowledge. Chicago: The University of Chicago Press. Hjort, Katrin (2005). Professionaliseringen af den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag. Højbjerg, Karin; Niels Sandholm Larsen og Kristian Larsen (2014) Grænser for professionel autoritet i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter/klienter. Praktiske Grunde. In review. Krejsler, John. Benedikt. (2009). Epistemologi, evidensbevægelse og folkesundhed. I: Glasdam, S. Folkesundhed i et kritisk perspektiv. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. Larsen, K Sundhedsprofessionernes kamp hvorfor opretholdes status quo over tid? - om stabiliserende faktorer i det medicinske felt. In At sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu, red. K. A. Petersen, & M. Høyen. Forlaget Hexis: København. Larsen, Kristian (2009). Hospitalet mellem stabilitet og forandring. Sociologiske og historiske perspektiver. Munksgaard Forlag. ISBN: s. Larsen, Kristian (2010). Det behandlende hus er blevet sygt: sociologiske og historiske perspektiver på patientforløb. Sammenhængende Forløb i Sundhedsvæsenet. kapitel 6. s Latour, B. & Woolgar, S. (1986). Laboratory life: the construction of scientific facts. N.J.: Princeton University Press. Martinsen Kari. (1989). Omsorg, sykepleie og medisin: historisk-filosofiske essays (2. utg.), Norge: Universitetsforlaget. Moos, Leif. & Krejsler, John. & Laursen, Per Fibæk (red). (2004) Relationsprofessioner. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Novas C (2006). The Political Economy of Hope: Patients` Organizations, Science and Biovalue. Biosocieties, 1, pp doi: / S Petersen, Karin Anna og Callewaert, Staf (2013) Praxeologisk sygeplejevidenskab hvad er det? Forlaget HEXIS. Parsons, Talcot. (1968). Professions. I: D. Sills (Ed.), International Encyclopedia of the Social Sciences. New York: The Macmillian Company, Rasmussen, Palle (2005). Professionsprojekt og vidensudvikling - om forskelle i professionsforståelser og professionsstrategier. In: Hjort, Katrin. (ed.) De professionelle - forskning i professioner og professionsuddannelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitterattur. Shim, J. K. (2010) Cultural Health Capital: A Theoretical Approach to Understanding Health Care Interactions and the Dynamics of Unequal Treatment. Journal of Health and Social Behavior 51 (1) American Sociological Association. Timm, Helle. (1997). At have og at være en krop. Om sundhedsfremme og forebyggelse. GRUS. 18. Årgang nr. 52, s Weber, Max. (1995) [1920]. Den Protestantiske etik og kapitalismens ånd. København: Nansensgade Antikvariat. (Endnotes) 1 Et godt eksempel som mellemprofessionerne tænkes at skulle følge benævnes kundskabsbaseret praksis. Det beskrives fx på følgende måde: Kunnskapsbasert praksis (KBP) er å ta faglige avgjørelser basert på systematisk innhentet forskningsbasert kunnskap, erfaringsbasert kunnskap og pasientens ønsker og behov i en gitt situasjon (Downloaded ). 2 Erhvervsudøverne fra særligt de mellemlange videregående uddannelser har været omtalt som semi-professioner, wanna-be-professioner, eller de mere neutrale betegnelser relationsprofessioner (Hjort 2005, Moos 2004) eller velfærdsprofessioner (Dahl 2005, Brante 2005). Disse betegnelser dækker rundt regnet lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere, dvs. fagfolk der arbejder med mennesker i fortrinsvis den offentlige sektor, og hvorom det har været diskuteret, om faggrupperne havde selvstændig vidensbase beslutningskompetence og et arbejdsmonopol (Hjort 2005, Rasmussen 2005). Med betegnelserne professionsbachelorer der uddannes i de tilhørende professionshøjskoler, har staten påtaget sig at definere grupperne som professioner. 3 Patienthåndbogen er et elektronisk sygdomsleksikon for alle borgere i Danmark. Patienthåndbogen indeholder artikler om sygdomme, symptomer og sundhed samt 2000 illustrationer i form af medicinske tegninger, røntgenbilleder, animationer og fotos. Patienthåndbogen ejes af Danske Regioner og de 5 regioner, sekretariat placeret i Lægeforeningen.
Social- og sundhedsprofessioner, videnskab, teknologier og nye udfordringer
Social- og sundhedsprofessioner, videnskab, teknologier og nye udfordringer Kristian Larsen I dette temanummer studeres forskellige dimensioner af og udfordringer i forhold til de professioner, der ofte
Læs mereProfessionen i professionen
Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne? Hvordan
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereGrænser for professionel autoritet i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter/klienter
Grænser for professionel autoritet i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter/klienter Karin Højbjerg, Niels Sandholm Larsen & Kristian Larsen Limitations of Professional Authority in Health Professions
Læs mereStinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University
Stinne Glasdam, lektor Health Sciences Centre Lund University Stinne.Glasdam@med.lu.se Kunstner Berit Othman www.berit-othman.dk 1 Definition af social praktik: Nogen gør noget med nogen i en bestemt sammenhæng
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereModulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
Læs mereKvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?
Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereErgoterapi, viden, abduktion og profession
Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Merete Monrad : Profession, holdning og habitus : forholdet mellem pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål i daginstitutioner Dette materiale er lagret
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereDANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 28. MAJ 2009
Indsatser for udsatte børn og unge i daginstitutioner og døgninstitutioner hvad virker? Workshop 5: Krop i spændingsfeltet mellem læring og sociale kompetencer et bidrag til HPA-projektet Thomas Moser,
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereForskningsprogrammet kommunikation og etik
Forskningsprogrammet kommunikation og etik Ved programleder Forskningsprogrammet Fortællingen om et forskningsprogram Forskningsprogrammet kommunikation og etik Fortællingen Fra ph.d. spire til seniorforsker
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereProfessionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen
Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette
Læs mereFaldworkshop. Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj Ph.d., adjunkt, Lotte Evron 16/05/17
Faldworkshop Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj 2017 1 Agenda Jeres oplevelser Historiesk perspektiv på fald Faldforståelser over tid Forståelser af alderdommen Faldtypologier 2 Jeres oplevelser
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereForskning ved det nye universitet
Forskning ved det nye universitet Et par kritiske betragtninger om universitetssatning ift. konstruktioner af: evaluering, forskning, uddannelse og praksis + relationer mellem dem udgangspunkter -Case;
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereEt refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske
Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Projektleder Britta Hørdam bho@ucsj.dk Projektmedarbejder Anja Richter
Læs mereProgram. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt
Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereDet Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje
Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereEr sundhedspædagogik vejen frem?
Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereAAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING
AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING D E M OKRAT I S K AK T I ONSFORSKNING P R Æ S E N TAT I O N A F N E T V Æ R K E T S G R U N D L A G T O M B Ø R S E N EFTERMIDDAGENS
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereVIDEN OG VIDENSBEGREBER
VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs merePartnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk
Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste
Læs mereUdfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereFORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Læs mereDET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser
DET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser Katrin Hjort Professor Syddansk Universitet Dansk-Norsk Konference DET AFFEKTIVE ARBEJDE: Arbejdet med at understøtte
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereEUPATI. Europæisk Patient Akademi
EUPATI Europæisk Patient Akademi EUPATIS formål At bidrage til paradigmeskift for patientinvolvering og partnerskaber At udvikle videnskabelig korrekt, troværdig og opdateret information om medicinsk forskning
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereKandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.
Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt
Læs mereNY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE
NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål
Læs mereAt se klinisk praksis med et levende blik -
,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse
Læs mereInterkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet
Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne
Læs mereStudieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger
Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereProfessionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat
Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereCand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet
Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs merePBL-forløb Rad. Patientologi
RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL PBL-forløb Rad. Patientologi 1. semester August, 2017 Indhold 1. Baggrund i læringsudbytter... 3 2. Forløbets opbygning... 3 3. Problembaseret læring... 3 3.1 Trinvis Problembaseret
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereUDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER
Undervisningsplan UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER University College Sjælland Juni 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer,
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereEtiske retningslinjer for ambulancepersonale
Etiske retningslinjer for ambulancepersonale Udarbejdet af Paramediciner Peter Bech Jacobsen i samarbejde med ph.d. i medicinsk etik Jacob Birkler og Reddernes Udviklingssekretariat (3F). Indhold Grundlag
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mere