Vækstlaget i Region Sjælland - ny viden om det sjællandske vækstlag og dets samfundsøkonomiske betydning. Februar 2016

Transkript

1 Vækstlaget i Region Sjælland - ny viden om det sjællandske vækstlag og dets samfundsøkonomiske betydning Februar

2 Indhold Side Sammenfatning og hovedpointer 3 Vækstlagets størrelse og økonomiske betydning 7 Vækstvirksomheder fordelt på kommuner og brancher 14 Vækstvirksomheder opgjort for fire udvalgte fokuserhverv 19 Vækstvirksomhedernes veje til vækst og virksomhedernes brug af erhvervsfremme 25 Vækstlagets udvikling i perioden Metode, begreber og datakilder 38 2

3 SAMMENFATNING OG HOVEDPOINTER 3

4 Om analysens fokus Denne analyse har fokus på det sjællandske vækstlag. Vækstlaget er den gruppe af mindre og mellemstore virksomheder i Region Sjælland, som skaber eller har potentiale til at skabe, betydelig vækst. Ambitionen med analysen har været at give ny viden om virksomhederne i det sjællandske vækstlag og en mere indgående forståelse af vækstlagets samfundsøkonomiske betydning. Vi skelner i analysen mellem virksomheder med hhv. høj vækst, moderat vækst og vækstboblere. De tre grupper udgør tilsammen vækstlaget. Højvækst virksomheder er defineret ved en årlig gennemsnitlig vækst i omsætningen de seneste tre år på mindst 20 procent årligt og en absolut vækst på mindst 1 mio. kr. pr år. Virksomheder med moderat vækst er defineret ved en vækst i omsætning på procent årligt i de seneste tre år og en absolut vækst i omsætning på mindst 1 mio. kr. årligt. Vækstboblere er virksomheder, som har haft en mere behersket omsætningsvækst på mellem 0-10 procent årligt de senere år, men som har ambitioner om betydelig vækst i omsætningen fremadrettet. Denne gruppe er endvidere kendetegnet ved at være etableret eller ejerskiftet inden for de seneste ti år. Endelig har det været en betingelse, at virksomheder i denne gruppe har beskæftigelse svarende til mindst én fultidsansat, hvis de er etableret inden for de seneste tre år og mindst 5 fuldtidsansatte, hvis de er ældre end tre år. 4

5 Hovedpointer i analysen Analysen dokumenterer bl.a. følgende hovedpointer omkring vækstlagets størrelse og samfundsøkonomiske betydning. Vækstlaget i Sjælland består af 481 virksomheder med høj eller moderat vækst samt ca. 700 vækstboblere, som har ambitioner om høj eller moderat vækst, men som endnu ikke har realiseret betydelig vækst. Vækstvirksomhederne har stor betydning for jobskabelse og velstandsudvikling i region Sjælland. I perioden skabte vækstvirksomhederne godt og vel 3700 nye job i regionen. Vækstvirksomhederne skaber højproduktive jobs den årlige værdiskabelse pr. fuldtidsmedarbejder er kr. højere i vækstvirksomheder end gennemsnittet blandt ikke-vækstvirksomheder. Vækstlaget spiller dermed en vigtig rolle for regionens velstandsudvikling. Vækstvirksomhederne findes inden for alle brancher og i alle kommuner i regionen. 40 procent af regionens vækstvirksomheder findes inden for de fire erhvervsområder, der er særligt fokus på i den regionale strategi: fødevarer, transport og logistik, bygge og anlæg samt bioøkonomi. 5

6 Hovedpointer i analysen (fortsat) Vækstvirksomhederne oplever hyppigere udfordringer knyttet til rekruttering af arbejdskraft, strategi og ledelse, produktudvikling samt internationalisering end ikke-vækstvirksomheder. Vækstvirksomhederne samarbejder i langt større omfang med eksterne aktører (kunder, private rådgivere, erhvervsfremmeaktører og videninstitutioner) om at overkomme væsentlige udfordringer og udvikle virksomheden på ovennævnte områder. Vækstvirksomhederne benytter i langt større omfang regional og national erhvervs- og innovationsfremmetilbud end ikke vækstvirksomheder. Andelen af vækstvirksomheder i Region Sjælland er mindre end andelen af vækstvirksomheder på landsplan. Analysen viser endvidere, at andelen af vækstvirksomheder er skrumpet i samtlige danske regioner de seneste år. Stort potentiale i at sikre et bredere vækstlag: For at belyse potentialet i et bredere vækstlag har vi regnet på effekten af at øge vækstlaget med 2 procentpoint. En forøgelse af vækstlaget fra 6,5 til 8,5 procent vil betyde yderligere 575 højproduktive arbejdspladser alene i vækstvirksomhederne og yderligere godt 300 job blandt underleverandører. Analysen viser samtidig, at værdiskabelsen pr. fuldtidsmedarbejder er væsentligt højere blandt vækstvirksomheder sammenlignet med ikke-vækstvirksomheder omkring 28 procent højere. På lang sigt vil et bredere vækstlag således have en betydelig positiv effekt på det regionale velstandsniveau. 6

7 VÆKSTLAGETS STØRRELSE OG ØKONOMISKE BETYDNING 7

8 Internationalt orienterede virksomheder i procent af alle private virksomheder Internationalt orienterede virksomheder spiller en central rolle for regionens vækst og velstand. Internationalt orienterede virksomheder i procent af alle (private) virksomheder Virksomheder, der konkurrerer internationalt, har typisk højere produktivitet end virksomheder, der alene konkurrerer på et lokalt marked. 50% 45% 40% 39% 40% 40% 44% Virksomheder, der konkurrerer på et internationalt marked, rummer ofte et større potentiale for vækst. 35% 30% 34% 35% Internationalt konkurrerende virksomheder sikrer grundlag for vækst i lokalt orienterede virksomheder, bl.a. inden for detailhandel, transport, bygge og anlæg. 25% 20% 15% Diagrammet til højre viser andelen af internationalt orienterede virksomheder i forhold til den samlede virksomhedsbestand. Andelen af internationalt orienterede virksomheder udgør 35% af alle virksomheder i Region Sjælland, mens de udgør 40% af de private virksomheder på landsplan. 10% 5% 0% 8

9 Størrelsen af det sjællandske vækstlag Det sjællandske vækstlag består af 481 vækstvirksomheder og 730 vækstboblere. Vækstvirksomhederne udgør ca. 6,5% af alle internationalt konkurrerende virksomheder i Region Sjælland (2014) Vækstvirksomheder Vækstboblere * Internationalt konkurrerende virksomheder Lokalt orienterede virksomheder * Antal vækstboblere er estimeret på baggrund af tidligere analyser, der har vist, at omkring 40 procent af yngre og ejerskiftede virksomheder, har ambitioner om betydelig vækst. 9

10 Andelen af vækstvirksomheder er mindre i Region Sjælland end i øvrige danske regioner Andelen af vækstvirksomheder er mindre i Region Sjælland end i de øvrige danske regioner. Vækstvirksomhederne udgør 6,5 procent af de internationalt orienterede virksomheder i Sjælland, mens de på landsplan udgør næsten 8 procent. Særligt andelen af højvækstvirksomheder er lavere i Region Sjælland end i resten af landet, mens andelen af virksomheder med moderat vækst er på niveau med landsgennemsnittet. Region Midtjylland har det bredeste vækstlag blandt de danske regioner. I Midtjylland er 8,8 procent af alle internationalt orienterede virksomheder vækstvirksomheder. 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% Andel vækstvirksomheder ,2% 3,8% 4,4% 4,2% 3,2% 3,3% Virksomheder med høj vækst har årligt en gennemsnitlig vækst i omsætningen på mere end 20 procent i perioden ,0% 1,0% 4,1% 3,8% 4,4% 4,0% 4,4% 3,2% Virksomheder med moderat vækst har årligt en gennemsnitlig vækst i omsætningen på procent. 0,0% For begge grupper gælder endvidere, at den absolutte vækst i årlig omsætning skal overstige en mio. kr. Andel med høj vækst Andel med moderat vækst 10

11 Betydningen af et bredere vækstlag Vi har regnet på effekten af at øge vækstlaget med to procentpoint - fra de nuværende 6,5 procent til 8,5 procent. Det vil svare til, at i alt 148 virksomheder løftes ind i vækstlaget. Vi har i regneeksemplet antaget, at disse virksomheder findes blandt gruppen af internationalt konkurrerende virksomheder, som endnu ikke har realiseret høj vækst. Vi antager, at halvdelen af virksomhederne bliver virksomheder med moderat vækst, og at den anden halvdel bliver virksomheder med høj vækst. På længere sigt vil resultatet af et bredere vækstlag være, at højproduktive job i vækstvirksomhederne fortrænger mindre produktive job i andre dele af erhvervslivet. Den årlig værdiskabelse pr. fuldtidsmedarbejder blandt vækstvirksomheder er kr. højere end gennemsnittet blandt ikke-virksomheder. På lang sigt effekten af at øge vækstlaget med to procentpoint være en betydelig forøgelse af den regionale regional værdiskabelse. En forøgelse af vækstlaget med to procentpoint vil betyde, at der på kort sigt skabes 575 yderligere job i vækstvirksomhederne samt 363 yderligere job blandt underleverandører mv. Heraf vil 206 af jobbene være blandt underleverandører i Sjælland. Samlet vil beskæftigelsen i Region Sjælland vokse med knap 800 fuldtidsansatte.

12 Vækstvirksomhederne er vigtige jobskabere Selvom vækstvirksomhederne kun udgør en relativt lille andel af det samlede antal virksomheder, har vækstvirksomhederne stor betydning for den regionale jobskabelse. I alle fem regioner skaber vækstvirksomhederne en betydelig andel af alle nye job. Det er især højvækstvirksomhederne, der bidrager til jobskabelsen. I Region Hovedstaden og Region Midtjylland spiller vækstvirksomhederne en særligt fremtrædende rolle for jobskabelsen. I Region Sjælland er jobskabelsen mere ligeligt fordelt mellem gruppen af vækstvirksomheder og gruppen af øvrige vækstvirksomheder Antal job skabt inden for internationalt konkurrerende erhverv Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Høj vækst Moderat vækst Øvrige internationalt konkurrerende virksomheder 12

13 Vækstlaget spiller en central rolle for den regionale velstandsudvikling Vækstvirksomhederne bidrager ikke kun til at skabe flere, nye job. De skaber også job med en markant højere værditilvækst og bidrager dermed til at sikre højere velstand. I samtlige regioner er værdiskabelsen pr. fuldtidsmedarbejder betydeligt højere blandt gruppen af vækstvirksomheder sammenlignet med gennemsnittet for alle virksomheder. Værdiskabelsen pr. fuldtidsansat i de sjællandske vækstvirksomheder er i gennemsnit på kr. årligt. Det er på niveau med værdiskabelsen i de midt- og nordjyske vækstvirksomheder. Værdiskabelse pr. fuldtidsmedarbejder for øvrige internationalt orienterede virksomheder i Region Sjælland er på kr. Værdiskabelsen på fuldtidsansat er 28 procent højere i vækstvirksomhederne end i ikke-vækstvirksomheder Årlig værdiskabelse pr. fuldtidsansat (2014) (tusinde kr.) Danmark i alt Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Høj vækst Moderat vækst Øvrige internationalt konkurrerende virksomheder 13

14 VÆKSTVIRKSOMHEDER FORDELT PÅ KOMMUNER OG BRANCHER 14

15 Vækstvirksomheder i alle sjællandske kommuner Vækstvirksomhederne findes i alle sjællandske kommuner. I absolutte tal er der flest vækstvirksomheder i kommunerne Roskilde, Greve, Køge, Holbæk og Næstved Antal sjællandske vækstvirksomheder Disse kommuner er også blandt regionens største erhvervskommuner og er generelt kendetegnet ved at have mange virksomheder inden for internationalt konkurrerende erhverv. Ses der på fordelingen af virksomheder med hhv. høj vækst og moderat vækst skiller Roskilde sig ud ved at have et relativt stort antal højvækstvirksomheder. Antal virksomheder Høj vækst Moderat vækst * I kommunerne Stevns og Lejre er det ikke muligt at opdele på hhv. høj og moderat vækst. 15

16 Betydelige forskelle i vækstlagets størrelse på tværs af kommuner I de fleste sjællandske kommuner udgør vækstlaget 6-8 procent af alle internationalt konkurrerende virksomheder. Ringsted Kommune skiller sig positivt ud med en noget højere andel vækstvirksomheder. De bagvedliggende tal viser dog, at den meget høje andel i Ringsted Kommune kun gælder i år 2012 og I 2014 er andelen af vækstvirksomheder i Ringsted på 8 procent. I den anden ende af skalaen ligger kommunerne Stevns og Solrød, hvor vækstlaget udgør en mere beskeden andel af de internationalt konkurrerende virksomheder. Begge kommuner har et vækstlag, der svarer til omkring 4-5 procent. Begge kommuner er endvidere kendetegnet ved at have relativt få internationalt orienterede virksomheder. 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Andel vækstvirksomheder (gennemsnit ) 16

17 Flest vækstvirksomheder inden for handel, industri samt bygge & anlæg Søjlerne viser antallet af virksomheder med hhv. moderat og høj vækst og aflæses på aksen til venstre i figuren. Handel, industri samt bygge & anlæg er de tre store sektorer med mange vækstvirksomheder. 100 Vækstvirksomheder fordelt på hovedbrancher 30% 25% Kurven viser andelen af vækstvirksomheder i procent af alle virksomheder inden for branchen. Typisk udgør andelen af vækstvirksomheder mellem 5 og 10 procent. Transport og logistik skiller sig ud ved at have en relativ høj andel vækstvirksomheder % 15% 10% Det samme gælder for gruppen øvrige erhverv, der dog er en relativ lille gruppe med et begrænset antal vækstvirksomheder. Der er til gengæld en relativt lav andel af vækstvirksomheder inden for områderne information og kommunikation samt videnservice i Region Sjælland % 0% 2014 Høj vækst 2014 Moderat vækst 2014 Relativ andel 17

18 Vækstvirksomhederne spiller en vigtig rolle for jobskabelsen i alle hovedsektorer Vækstvirksomhederne spiller en vigtig rolle for jobskabelsen inden for alle hovedsektorer. Vækstvirksomhedernes jobskabelse fordelt på sektorer Figuren til højre viser, hvordan de godt 3700 job som blev skabt af vækstvirksomhederne i perioden , fordeler sig på hovedbrancher. De store hovedbrancher som bygge & anlæg, handel og industri tegner sig for de fleste af de job som skabes af vækstvirksomhederne. Bygge og anlæg Handel Service Men også inden for fremstillingsindustrien og i transportindustrien skaber vækstvirksomhederne et betydeligt antal job. Ikke overraskende er antallet at job skabt af vækstvirksomhederne betydeligt lavere inden for landbrug og fiskeri, der er en væsentlig mindre sektor end de øvrige målt på antal virksomheder og ansatte. Industri Transport Landbrug, skovbrug, fiskeri

19 Kendetegn ved virksomheder med høj og moderat vækst Virksomheder med høj vækst Virksomheder med moderat vækst Øvrige internationalt konkurrerende virksomheder Antal virksomheder Gennemsnitligt antal ansatte (2014) Selskabsform: Personligt ejet 7% 8% 26% Aktieselskab 37% 51% 19% Anpartsselskab 51% 35% 46% Øvrige (fx I/S) 5% 6% 9% 19

20 VÆKSTVIRKSOMHEDER INDEN FOR FIRE UDVALGTE FOKUSERHVERV 20

21 Vækstvirksomheder inden for udvalgte fokuserhverv Diagrammet øverst til højre viser andelen af vækstvirksomheder inden for de fire erhvervsområder, der er særligt fokus på i den regionale udviklingsstrategi for Region Sjælland - bygge & anlæg, fødevarer, transport & logistik samt bioøkonomi. Andelen af vækstvirksomheder er for alle fire erhvervsområder væsentligt højere end gennemsnittet for Region Sjælland samlet set. Sammenlignes der med tallene for hele Danmark (nederst til højre) fremgår det, at andelen af vækstvirksomheder inden for bygge & anlæg og bioøkonomi i Region Sjælland svarer til niveauet på landsplan. Til gengæld er andelen af vækstvirksomheder inden for fødevarer samt transport & logistik lidt lavere i Region Sjælland end på landsplan. 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 8,0% 8,4% Sjælland 11,5% 10,6% Bygge & anlæg Fødevarer Transport & logistik Bioøkonomi 8,4% 10,1% Danmark 13,5% 10,4% Bygge & anlæg Fødevarer Transport & logistik Bioøkonomi Regionsgennemsnit Landsgennemsnit 21

22 Fokuserhverv 1: Bygge & anlæg I alt er der 91 vækstvirksomheder inden for byggeog anlægsområdet i Region Sjælland. Dermed tegner erhvervet sig for godt 18 procent af alle regionens vækstvirksomheder. I alt beskæftiger vækstvirksomhederne 2000 fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til, at ca. 10 procent af de ansatte i internationalt konkurrerende dele af bygge- og anlægsområdet er ansat i en vækstvirksomhed. Bygge & anlæg Vækstvirksomheder (2014) 91 Vækstboblere (2014)* 130 Antal ansatte (fuldtidsårsværk) i vækstvirksomheder Værdiskabelse pr. fuldtidsmedarbejder (2014) - Blandt vækstvirksomheder kr. - Blandt alle bygge- og anlægsvirksomheder kr. Den årlige værdiskabelse pr. fuldtidsmedarbejder er godt kr. højere blandt vækstvirksomhederne sammenlignet med alle bygge- og anlægsvirksomheder. Vækstvirksomhederne inden for bygge & anlæg i Region Sjælland og på landsplan har stort set samme uddannelsesniveau. Dog er andelen med erhvervsfaglig uddannelse lidt højere i de sjællandske bygge- og anlægsvirksomheder sammenlignet med vækstvirksomheder på landsplan. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bygge & anlæg - uddannelsesniveau blandt vækstvirksomheder i Sjælland og hele Danmark 29% 28% 65% 61% 4% 3% 5% 4% Ufaglærte Erhvervsfaglige KVU MVU LVU Danmark Sjælland 1% 0% 22

23 Fokuserhverv 2: Logistik & transport Der er 21 vækstvirksomheder inden for transport og logistik svarende til ca. 4 procent af regionens vækstvirksomheder. Endvidere er der et tilsvarende antal vækstboblere inden for transport og logistikområdet. Vækstvirksomhederne beskæftiger godt 500 fuldtidsbeskæftigede. Den årlige værdiskabelse pr. fuldtidsmedarbejder er markant højere blandt vækstvirksomhederne sammenlignet med gennemsnittet for alle internationalt konkurrerende transport- og logistikvirksomheder. Forskellen udgør ca kr. årligt. Der er relativt flere ufaglærte og ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse blandt de sjællandske vækstvirksomheder inden for logistik & transport sammenlignet med vækstvirksomhederne på landsplan. Til gengæld er andelen med forskellige typer videregående uddannelse noget lavere blandt de sjællandske vækstvirksomheder sammenlignet med vækstvirksomheder på landsplan. Logistik og transport Vækstvirksomheder (2014) 21 Vækstboblere (2014) 24 Antal ansatte (fuldtidsårsværk) i vækstvirksomheder 572 Værdiskabelse pr. fuldtidsmedarbejder (2014) - Blandt vækstvirksomheder kr. - Blandt alle logistik- og transportvirksomheder kr. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Logistik- og transport - uddannelsesniveau blandt vækstvirksomheder i Sjælland og hele Danmark 48% 48% 43% 45% 5% 4% 2% 2% 3% 1% Ufaglærte Erhvervsfaglige KVU MVU LVU Danmark Sjælland 23

24 Fokuserhverv 3: Fødevareerhvervet Der er i alt 33 vækstvirksomheder inden for fødevareerhvervet i Region Sjælland. Samlet har vækstvirksomhederne en beskæftigelse svarende til 426 fuldtidsårsværk i Der er en betydelig højere værdiskabelse pr. fuldtidsmedarbejder i vækstvirksomhederne sammenlignet med alle virksomheder inden for fødevareerhvervet. I 2014 var der en forskel i årlig værdiskabelsen på kr. pr. fuldtidsmedarbejder. Diagrammet nederst til højre viser uddannelsesniveauet blandt medarbejderne i vækstvirksomheder inden for fødevareerhvervet i hhv. Region Sjælland og Danmark. Fødevareerhvervet Vækstvirksomheder (2014) 33 Vækstboblere (2014) 26 Antal ansatte (fuldtidsårsværk) i vækstvirksomheder 426 Værdiskabelse pr. fuldtidsmedarbejder (2014) - Blandt vækstvirksomheder kr. - Blandt alle fødevarevirksomheder kr. 60% 50% 40% Fødevareerhvervet - uddannelsesniveau blandt vækstvirksomheder i Sjælland og Danmark 49% 49% 38% 39% Det fremgår, at der ikke er forskel på uddannelsesniveauet i de sjællandske vækstvirksomheder og vækstvirksomheder på landsplan inden for fødevareområdet. 30% 20% 10% 0% 5% 4% 3% 4% 4% 4% Ufaglærte Erhvervsfaglige KVU MVU LVU Danmark Sjælland 24

25 Fokuserhverv 4: Bioøkonomi Der er i alt 69 vækstvirksomheder inden for bioøkonomi i Region Sjælland. Samlet tegner vækstvirksomhederne sig for en beskæftigelse svarende til 1550 fuldtidsårsværk i Der er en betydelig højere værdiskabelse pr. fuldtidsmedarbejder i vækstvirksomhederne sammenlignet med alle virksomheder inden for bioøkonomi. I 2014 var der en forskel i årlig værdiskabelsen på kr. pr. fuldtidsmedarbejder. Diagrammet nederst til højre viser uddannelsesniveauet blandt medarbejderne i vækstvirksomheder inden for bioøkonomi i hhv. Region Sjælland og Danmark under et. Det fremgår, at der er færre ufaglærte og flere faglærte i de sjællandske vækstvirksomheder sammenlignet med vækstvirksomheder inden for bioøkonomi på landsplan. Bioøkonomi Vækstvirksomheder (2014) 69 Vækstboblere (2014) 48 Antal ansatte (fuldtidsårsværk) i vækstvirksomheder Værdiskabelse pr. fuldtidsmedarbejder (2014) - Blandt vækstvirksomheder kr. - Blandt alle bioøkonomi virksomheder kr. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bioøkonomi - uddannelsesniveau blandt vækstvirksomheder i Sjælland og hele Danmark 34% 29% 42% 49% 8% 9% 7% 7% 9% 7% Ufaglærte Erhvervsfaglige KVU MVU LVU Danmark Sjælland 25

26 VIRKSOMHEDERNES VEJE TIL VÆKST OG BRUG AF ERHVERVSFREMME 26

27 Seks fællestræk ved vækstvirksomhedernes forretningsmodeller IRIS Group har gennemført en række analyser af succesfulde virksomheder med betydelig vækst*. Analyserne viser, at vækstvirksomhedernes forretningsmodeller deler seks fælles karakteristika, som er afgørende for virksomhedernes succes: 1) Agilitet i forhold til nye markedstrends. Vækstvirksomhederne drager nytte af markedernes omskiftelighed, har fokus på at afkode trends og hurtigt imødekomme nye kundebehov. 2) Skalerbarhed i produkter/ydelser. Vækstvirksomhederne arbejder løbende med konceptualisering og standardisering af dele af virksomhedens ydelser og interne arbejdsgange mv. Målet er produkter og ydelser, der sikrer kunderne værdi, og som det er muligt at producere i større skala. 5) Leverandørpartnerskaber. Tætte leverandørpartnerskaber sikrer stabilitet og fleksibilitet i produktionen og gør virksomheden i stand til at levere deres ydelser til tiden og i den ønskede kvalitet. 6) Fleksibel/trimmet produktion. Vækstvirksomheder har betydeligt fokus på at sikre effektiv produktion. De udnytter mulighederne i LEAN, digitale teknologier og automatisering til at optimere produktionen. 3) Kundeudviklende relationer. Vækstvirksomhederne har typisk tætte kunderelationer. De har fokus på at skabe høj værdi for kunderne og er ofte involveret i kundernes innovationsarbejde. 4) Specialisering/differentiering. Vækstvirksomhederne har en stærk specialisering og et udpræget nichefokus. De fokuserer på områder, hvor de kan være blandt de bedste på markedet. * Fremtidens industri (2012), Det midt- og nordjyske vækstlag (2015) Succesfulde servicevirksomheder (2015). 27

28 Tre kritiske faser i vækstvirksomhedernes udvikling Vækstvirksomhederne gennemgår typisk tre centrale udviklingsfaser: Opstartsfasen handler om at teste og validere virksomhedens forretningsidé, at samle et team med de rigtige kompetencer og sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Skaleringsfasen har fokus bl.a. på at konceptualisere ydelser og processer, udvikle salgskanaler og sikre adgang til udviklingskapital. Typisk er det også i denne fase, at det bliver relevant at styrke ledelsen i form af professionel bestyrelse o. lign. Koncept- og ekspansionsfasen har fokus på markedsekspansion. Det handler om at prioritere, hvilke koncepter og markeder der skal satses på, at udvikle en effektiv organisation og tiltrække ressourcer (vækstkapital, internationale medarbejdere mv). Udfordringer og vækstbarrierer varierer på tværs af de tre faser, og virksomhederne er typisk meget forskelligt rustet til at tackle vækstudfordringerne. De tre kritiske vækstfaser Start up Validering af forretningsidé Salg og produktion Teamkonstruktion Kapitalgrundlag Aktivering/opbyg ning af netværk Skalering Skalering af forretningskoncept Organisationsudvikling Udviklingskapital Professionel bestyrelse/advis ory board Strategiudvikling Koncept & ekspansion Markedsekspansion Decentralisering af ledelse Nye ledelsesværktøjer Digitalisering og automatisering International rekruttering 28

29 Centrale vækstudfordringer blandt virksomheder i vækstlaget Ledelsen i mange vækstvirksomhederne er motiveret af at sikre fortsat vækst, og strategierne er typisk centreret om et eller flere af følgende fire vækstspor: Ekspansion i nye sektorer. Virksomhedens ydelser, produkter eller teknologier har ofte bredere anvendelsesmuligheder. Fire vækstspor Internationalisering. Vækstvirksomhedernes ydelser og produkter har ofte en høj kvalitet og rummer et stort internationalt markedspotentiale. Nye produkter, ydelser og forretningsmodeller. Mange etablerede vækstvirksomheder satser målrettet på at udvikle nyskabende produkter, der adresserer nye behov i markedet eller løser kundernes behov på en mere effektiv måde. Optimering/effektivisering. Virksomhederne i vækstlaget arbejder løbende med optimering og effektivisering. Nogle går skridtet videre og investerer i eksempelvis fuldautomatiske produktionslinjer, reorganisering af værdikæden og nye selvbetjeningsløsninger for kunderne. 29

30 Centrale udfordringer blandt sjællandske virksomheder virksomheder Region Sjælland gennemførte i 2015 en spørgeskemaundersøgelse blandt et bredt udsnit af regionens virksomheder. Her blev virksomhederne bedt om at angive de to vigtigste udfordringer, som virksomheden stod overfor på 12 måneders sigt. Øget konkurrence Arbejdskraft og rekruttering De to mest centrale udfordringer 27% 24% 20% 33% I diagrammet til højre har vi sammenlignet besvarelserne fra virksomhederne med og uden vækstforventninger. Salg og markedsføring 16% 16% Overordnet viser diagrammet, at der ikke er forskel på rangeringen af udfordringerne mellem de to grupper virksomheder. Strategi og ledelse Produktudvikling og teknologi 5% 10% 8% 9% Men udfordringer knyttet til rekruttering af arbejdskraft, strategi og ledelse, Kapitalfremskaffelse produktudvikling samt internationalisering er mere udbredte blandt virksomheder, der Eksport og Internationalisering forventer betydelig vækst. 1% 3% 8% 10% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Vækstvirksomheder Øvrige virksomheder 30

31 Vækstlaget samarbejder med en bred vifte af aktører om udvikling af virksomheden Virksomhederne har angivet, hvem de samarbejder med omkring udvikling af virksomheden og i forhold til at overkomme væsentlige udfordringer. Brug af kunder eller leverandører Samarbejdspartnere 55% 73% Netværk, private rådgivere samt kunder og leverandører er de hyppigste samarbejdspartnere. Brug af netværk 61% 70% Generelt er det mere udbredt at benytte eksterne samarbejdspartnere blandt de virksomheder, der har forventninger om vækst. Brug af private rådgivere 39% 52% På samtlige områder gælder, at en større andel af de vækstorienterede virksomheder samarbejder med eksterne aktører. Brug af offentlig erhvervsrådgivningsaktører 16% 21% Det gælder både private samarbejdspartnere og offentlige erhvervsfremmeaktører (erhvervsudviklingsaktører og videninstitutioner). Brug af højere læreanstalter 7% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Vækstvirksomheder Øvrige virksomheder 31

32 Vækstvirksomhederne benytter regional og national erhvervsfremme Der er også foretaget en registerbaseret opgørelse af de virksomheder, der har benyttet regional og national erhvervs- og innovationsfremme. Diagrammet til højre sammenligner brugen af erhvervs- og innovationsfremmetilbud blandt vækstvirksomheder og ikke-vækstvirksomheder i hhv. Region Sjælland og i hele Danmark. Generelt er vækstvirksomhederne langt hyppigere brugere af regional og national erhvervsfremme. Virksomhederne i Region Sjælland benytter dog national og regional erhvervsfremme i mindre omfang end virksomheder på landsplan. Det gælder både for gruppen af vækstvirksomheder og ikkevækstvirksomheder. Brug af regionale og nationale erhvervsfremmetilbud 40% 37% 35% 30% 28% 25% 20% 15% 14% 11% 10% 5% 0% Vækstvirkskomheder Øvrige internationalt konkurrerende Danmark Region Sjælland 32

33 VÆKSTLAGETS UDVIKLING

34 Vækstlaget skrumper i alle regioner Andelen af vækstvirksomheder har været faldende i perioden fra i alle fem regioner. På landsplan er vækstlaget skrumpet fra at udgøre 9,3 procent i 2012 til kun at udgøre 7,9 procent i Det svarer til et fald på -1,4 procentpoint. Den generelle tilbagegang skal ses i lyset af den overordnede udvikling i dansk økonomi, hvor perioden var præget af pæn vækst (herunder catching-up efter finanskrisen). I de efterfølgende år har væksten været mere afdæmpet. I Region Sjælland er vækstlaget reduceret fra 7,6 procent i 2012 til 6,5 procent i Det svarer til et fald på - 1,1 procentpoint. Faldet i Region Sjælland har således været lidt mindre end på landsplan. Det fremgår også, at faldet i Region Sjælland alene er sket fra 2013 til 2014, mens faldet i de øvrige regioner er sket mere gradvist. 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 9% 9% Udvikling i andel af vækstvirksomheder % 10% 8% 8% 10% 10% 9% 10% 9% 8% 9% 8% 8% 8% 8% Danmark Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland % 34

35 Tilbagegang i antal vækstvirksomheder i flertallet af de Sjællandske kommuner Figuren viser ændring i antal vækstvirksomheder i perioden for kommunerne i Region Sjælland. 10 Udvikling i antal vækstvirksomheder i sjællandske kommuner (ændring i absolutte tal) 8 Kun få kommuner har oplevet fremgang i antal vækstvirksomheder. Det gælder for Greve, Roskilde, Faxe og Lolland Kommuner. I de øvrige sjællandske kommuner har der været fald i antal vækstvirksomheder. Tilbagegangen har dog generelt været behersket - typisk ligger faldet i størrelsesordenen 5-10 virksomheder. Antal virksomheder

36 Fald i antal vækstvirksomheder inden for mange hovedbrancher Antallet af vækstvirksomheder har udviklet sig forskelligt på tværs af hovedbrancher. Der har været pæn stigning i antal vækstvirksomheder inden for Bygge & anlæg, operationel service samt hoteller og restauranter. Til gengæld har der været en markant tilbagegang inden for industri, handel og transport i perioden 2012 til Antal virksmoheder Udvikling i antal vækstvirksomheder i hovedbrancher

37 Faldende værditilvækst pr. medarbejder i vækstvirksomhederne Det er ikke kun andelen af vækstvirksomheder, der har været faldende de senere år. Også værdiskabelsen pr. fuldtidsmedarbejder blandt vækstvirksomhederne har været aftagende i perioden På landsplan har der været et fald i værdiskabelsen pr. medarbejder blandt både virksomheder med høj og moderat vækst. I Region Sjælland er det kun blandt højvækstvirksomhederne, at den gennemsnitlige værdiskabelse er faldet. En forklaring på faldet i værdiskabelse kan være at virksomhederne i årene umiddelbart efter finanskrisen var tilbageholdende med at ansætte nye medarbejder og i stedet valgte at løbe stærkere indtil de havde en større grad af sikkerhed for at krisen var overstået. Årlig værdiskabelse i 1000 kr Udvikling i værditilvækst pr. medarbejder i vækstvirksomheder Høj vækst Moderat vækst Høj vækst Moderat vækst Sjælland Danmark 37

38 Andel vækstvirksomheder 2012 der forblev vækstvirksomheder de efterfølgende år At skabe et bredere vækstlag er ikke kun et spørgsmål om at stimulere flere virksomheder til vækst. Det handler også om at sikre, at eksisterende vækstvirksomheder afsøger nye vækstmuligheder og forbliver vækstvirksomheder gennem en længere periode. 60% 50% Andelen der vedbliver at være vækstvirksomheder udover den første treårige periode 53% 51% 53% 53% 54% 52% Figuren til højre viser, hvor stor en andel af vækstvirksomhederne i 2012, som også var vækstvirksomheder i hhv og % 30% 33% 29% 33% 31% 35% 31% På landsplan er godt halvdelen af vækstvirksomhederne fortsat vækstvirksomheder det efterfølgende år. Efter to år er det ca. en tredjedel af vækstvirksomhederne, der stadig er vækstvirksomheder. 20% 10% Generelt er der kun små regionale forskelle i dette mønster. Region Sjælland ligger dog 1-2 procent point under landsgennemsnittet. 0% Danmark i alt Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Fortsat vækstvirksomhed 2013 Fortsat vækstvirksomhed

39 METODE, BEGREBER OG KILDER 39

40 Datagrundlag Det primære grundlag for analysen er en kvantitativ afgrænsning af internationalt konkurrerende erhverv og en efterfølgende afgrænsning af hhv. vækstvirksomheder og vækstboblere blandt de internationalt konkurrerende erhverv. Afgrænsningen er foretaget med afsæt i Danmarks Statistiks Erhvervsregister samt relevante registre om virksomhedernes køb og salg baseret på momsstatistikken. For en udførlig beskrivelse af datagrundlag henvises til særskilt metodebilag fra Danmarks Statistik. Analysen trækker derudover på data fra en større spørgeskemaundersøgelse, som Region Sjælland gennemførte i 2015 blandt godt 1000 sjællandske virksomheder. Endelig inddrager analysen viden og indsigter omkring vækstlagets udfordringer og veje til vækst, som IRIS Group har opnået gennem et stort antal interview med vækstvirksomheder i primært Nord- og Midtjylland i forbindelse med udarbejdelsen af vækstlagsanalyser for de to regioner i På de følgende sider beskrives de centrale begreber, metoder og afgrænsninger, der anvendes i vækstlagsanalysen. Afgrænsning af internationalt konkurrerende erhverv: Opdelingen i lokalt og internationalt konkurrerende erhverv er central, fordi vækstmulighederne for lokalt orienterede virksomheder typisk er givet af størrelsen på det lokale marked, og ofte sker virksomhedernes vækst på bekostning af vækst i andre lokale virksomheder. Vækstmulighederne for internationalt konkurrerende erhverv er ikke på samme måde begrænset af størrelsen af det lokale marked. Vi har afgrænset internationalt konkurrerende erhverv gennem to trin (se næste slide). 40

41 Afgrænsning af internationalt konkurrerende erhverv Første trin bestod i at udvælge en række internationalt konkurrerende brancher. Vi har benyttet en afgrænsning af internationalt orienterede erhverv, der bygger på en stor registerbaseret analyse, som i 2006 blev gennemført for Erhvervsstyrelsen*. Afgrænsningen af internationalt orienterede brancher er en relativt grovmasket udvælgelse, som primært har fokus på de dele af erhvervslivet, der fremstiller fysiske produkter, samt udvalgte virksomheder inden for videnservice og transport. Der findes mange virksomheder inden for mere lokalt orienterede brancher og serviceerhverv, som udvikler forretningskoncepter med et internationalt potentiale. Vi har ønsket at inkludere disse virksomheder i analysen. Andet trin i afgrænsningen bestod derfor i at udvide populationen til også at omfatte virksomheder inden for lokalt orienterede erhverv (bl.a. håndværk og serviceerhverv), som det seneste år har haft eksport (uanset omfanget af eksport). Datagrundlaget er Danmarks Statistiks Erhvervsregister. Vi har valgt at arbejde med et dataudtræk fra Erhvervsregistret, der kun omfatter virksomheder med minimum én fuldtidsansat i Den samlede population af internationalt konkurrerende virksomheder er således sammensat af alle virksomheder (med mindst én ansat) inden for internationalt konkurrerende brancher samt virksomheder inden for andre brancher, som har erfaring med eksport. *Kilde: Den Danske Klyngedatabase, Copenhagen Economics (2006). 41

42 Afgrænsning af vækstvirksomheder Vækstvirksomheder. Med udgangspunkt i den samlede population af internationalt konkurrerende virksomheder har vi ønsket at afgrænse et vækstlag, som består af virksomheder med høj vækst, virksomheder med moderat vækst samt en gruppe vækstboblere. Vækstboblere er virksomheder med potentiale og ambitioner om vækst, som endnu ikke har realiseret høj vækst. Vi har opstillet følgende kriterier til afgrænsning af hhv. højvækstvirksomheder og virksomheder med moderat vækst: Høj vækst: Vækst i omsætning > 20 pct. pr. år i de tre seneste år og absolut vækst i omsætning på minimum 1 mio. kr. årligt. Moderat vækst: 10 pct. < vækst i omsætning < 20 pct. pr. år de tre seneste år og absolut vækst i omsætning på minimum 1. mio. kr. årligt. Kriteriet om en absolut vækst på minimum 1. mio. kr. årligt er udtryk for et ønske om at sortere de små vækstvirksomheder fra og fokusere analysen på den del af vækstlaget, som i større omfang bidrager til den regionale jobskabelse og velstandsudvikling. 42

43 Afgrænsning af vækstboblere Gruppen af vækstboblere er relativt unge virksomheder, som endnu ikke har realiseret høj vækst, men som har ambitioner om betydelig vækst i de kommende to-tre år. Gruppen af vækstboblere er afgrænset gennem en proces bestående af to trin, hvor vi kombinerer registerdata og spørgeskemadata. Første skridt består i at udvælge virksomheder, der er etableret eller ejerskiftet inden for de seneste 10 år, og som endnu ikke har realiseret høj vækst. Når vi har valgt kun at medtage virksomheder, der er stiftet eller ejerskiftet inden for de seneste 10 år, er det ud fra en vurdering af, at det er vanskeligt at argumentere for et betydeligt vækstpotentiale, hvis det ikke er lykkedes virksomhedens ledelse at realisere betydelig vækst over den seneste tiårige periode. For at sikre, at det er virksomheder med et vist vækstpotentiale, er det et yderligere krav, at de virksomheder, der er etableret eller ejerskiftet før 2011, har minimum fem ansatte, mens virksomheder etableret efter 2011 som minimum skal have én ansat. Endvidere skal virksomhederne have en positiv vækst i omsætningen fra Andet skridt handler om at udvælge de virksomheder, der har ambitioner om betydelig vækst i de kommende to-tre år. IRIS Group har i tidligere gennemført spørgeskemaundersøgelser, der har dokumenteret, at ca. 40 procent af gruppen af yngre og ejerskiftede virksomheder har ambitioner om betydelig vækst - det vil sige en årlig vækst på mere end 10 procent årligt. For at belyse om dette estimat også gælder for sjællandske virksomheder, har vi med udgangspunkt i den spørgeskemaundersøgelse, som Region Sjælland gennemførte i 2015, undersøgt, hvor mange af virksomhederne, der angiver, at de har ambitioner om betydelig vækst. Det drejede sig om ca. 38 procent. Da de to estimater ikke er nævneværdigt forskellige, har vi regnet med 40 procent i analysen. 43

44 Beregning af vækstlagets samfundsøkonomiske betydning Analysen indeholder to centrale beregninger af vækstvirksomhedernes samfundsøkonomiske betydning. Den første beregning belyser den samlede samfundsøkonomiske betydning af den jobskabelse, som vækstvirksomhederne har stået for i perioden Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i den regionaløkonomiske model SAM-K/LINE. Det er en regionaløkonomisk model, der er udviklet med henblik på at kunne foretage regionaløkonomiske konsekvensberegninger og fremskrivninger. Vi har benyttet modellen til at beregne, hvad konsekvensen ville være, hvis vækstvirksomhederne ikke havde realiseret vækst. Det vil sige, hvis der ikke var skabt i alt godt 3700 nye job i perioden Konkret er beregningen foretaget ved at opgøre vækstvirksomhedernes jobskabelse på kommuner og brancher og efterfølgende foretage en konsekvensberegning i SAM-K/LINE af at reducere beskæftigelsen i kommunerne med et antal job svarende til vækstlagets jobskabelse i perioden Resultaterne viser, at der ville have været et samlet tab af job svarende til 6040 fuldtidsansatte, heraf 5035 i Region Sjælland og 1005 i resten af landet. Vi anvender dette resultat som estimat for den multiplikatoreffekt, der er knyttet til jobskabelse i vækstlaget. Hver gang der skabes et ekstra job i vækstvirksomhederne, har det en samlet jobeffekt på 6040/3703 = 1,6 job inkl. afledte effekter blandt underleverandører mv. * Se: 44

45 Beregning af vækstlagets samfundsøkonomiske betydning - fortsat Den anden centrale beregning belyser effekten af at øge andelen af vækstvirksomheder med to procentpoint. I Sjælland svarer det til at øge andelen af vækstvirksomheder fra 6,5 til 8,5 procent af alle internationalt konkurrerende virksomheder. Først beregnes hvor mange virksomheder, der skal løftes ind i vækstlaget for at øge andelen af vækstvirksomheder fra 6,5 til 8,5 procent. Det ekstra antal virksomheder, der skal løftes ind i vækstlaget, finder vi ved først at gange antallet af internationalt konkurrerende virksomheder med 8,5 procent og derefter fratrække de oprindelige 6,5 procent vækstvirksomheder. I alt svarer det til, at 148 virksomheder løftes ind i vækstlaget. Det antages, at disse yderligere vækstvirksomheder fordeler sig ligeligt med halvdelen som højvækstvirksomheder og den anden halvdel som virksomheder med moderat vækst. Beregningen af den ekstra jobskabelse, som følger af at udvide andelen af vækstvirksomheder, er baseret på en antagelse om, at det er en gennemsnitlig internationalt konkurrerende virksomhed med 5 fuldtidsansatte, som løftes ind i vækstlaget. Den ekstra jobskabelse beregnes ved: Virksomheder med moderat vækst: 74 virksomheder * 5 ansatte * 22 % = 81 fuldtidsbeskæftigede, hvor de 22 procent svarer til forskellen i gennemsnitlig vækstrate blandt ikke-vækstvirksomheder og virksomheder med moderat vækst i perioden Virksomheder med høj vækst: 74 virksomheder * 5 ansatte * 128 % = 473 fuldtidsbeskæftigede, hvor de 128 % er forskellen i den gennemsnitlige vækstrate blandt hhv. gruppen af ikke-vækstvirksomheder og gruppen af virksomheder med høj vækst i perioden

46 Datagrundlag for analyser af værdiskabelse samt vækstvirksomhedernes brug af erhvervsfremme Værdiskabelse pr. fuldtidsbeskæftiget: Analysen sætter fokus på forskelle i værdiskabelse og produktivitet i vækstvirksomheder og ikke- vækstvirksomheder. Virksomhedernes værdiskabelse er opgjort med afsæt i Danmarks Statistiks registerdata om firmaernes køb og salg (FISK), der baserer sig på momsstatistikken. Værdiskabelsen er opgjort som samlet salg minus samlet køb af varer og tjenester. Produktiviteten er opgjort som værdiskabelse divideret med antal fuldtidsbeskæftigede. Vækstvirksomhedernes brug af erhvervsfremme: Analysen sætter også fokus på virksomhedernes brug af regional og national erhvervsfremme. Det dækker over virksomhedernes brug af væksthusene, Forskning- og Innovationsstyrelsens innovationsordninger, Markedsmodningsfonden samt Danmarks Eksportråd. Opgørelsen er lavet ved at sammenholde oplysninger om brugerne af de nævnte ordninger med CVR-numrene på vækstvirksomhederne. Opgørelsen er gennemført af Danmarks Statistik. 46