Slutrapport. Brobygning i dansk. Projektnummer: Projektansvarlig: Silkeborg Gymnasium

Transkript

1 Slutrapport Brobygning i dansk Projektnummer: Projektansvarlig: Silkeborg Gymnasium Involverede skoler og personer: Silkeborg Gymnasium: Heidi Rahbæk, Winnie Mohr Have Jensen, Lars Granild, Jan Dahl, Heidi Skov Kristensen, Lone Nordestgård Nielsen og Tine Risgaard Laustsen og Brian Krog Christensen Sølystskolen i Silkeborg Conny Schultz og Trine Frandsen Langsøskolen i Silkeborg Tomas Madariaga Hvinningdalskolen i Silkeborg Charlotte Studtmund Klausen og Kim Boe Kristoffersen Vestre Skole i Silkeborg Anne-Mette Tind Husted og Esben Vester Morsing Rapporten er skrevet af: Lone Nordestgård Nielsen og Tine Risgaard Laustsen 1

2 Brobygning i dansk Indledning Denne slutrapport omhandler projektet Brobygning i dansk, som er et udviklingsprojekt, der har deltaget i forskningsnetværket tilknyttet indsatsområdet Faglig overgang fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser. Projektet Brobygning i dansk er et udviklingsprojekt på Silkeborg Gymnasium, som er gennemført i samarbejde med en række lærere fra lokale grundskoler i Silkeborg. Mål Det er målet med projektet at reducere elevernes oplevelse af problemer i faget dansk ved overgangen fra grundskolen til det almene gymnasium samt at optimere elevernes faglige udvikling i dansk. Det er ambitionen at sprede projekterfaringerne, så de kommer elever på alle skoler, hvorfra Silkeborg Gymnasium rekrutterer elever, til gode samt gerne elever i andre egne af landet. Vores mål med at deltage i projektet er således tosidet. For at nå disse to overordnede mål tager vi udgangspunkt i midlerne, nemlig lærernes praksis i såvel grundskolen og gymnasiet. Det er vores mål at belyse og undersøge denne for herigennem at få lærerne til at forholde sig til og reflektere over egen praksis: Hvorfor gør vi, som vi gør, og hvordan hjælper vores undervisning eleverne på vej mod en ungdomsuddannelse og godt i gang, når de starter på en ungdomsuddannelse? Baggrund Silkeborg Gymnasium har gennem de senere år optaget elever i 1.g og er dermed landets største stx-institution. Gennem en flerårig systematisk skriftlig og mundtlig evaluering af grundforløbet er det afdækket, at de mange elever generelt oplever en god overgang fra grundskolen til gymnasiet. Langt de fleste elever giver udtryk for, at der sker en betydelig niveauhævning ved overgangen til gymnasiet, men at udfordringen er passende. Grundforløbsevalueringerne viser dog også, at godt 10 % af eleverne tilkendegiver, at de faglige udfordringer ved overgangen fra grundskolen til gymnasiet er for store. Det betyder, at der på Silkeborg Gymnasium er omkring 50 elever pr. årgang, der oplever betydelige vanskeligheder ved overgangen til gymnasiet. Dertil kommer, at gymnasiets dansklærere tilkendegiver, at der tydeligvis kunne ske en optimering af vekselvirkningen med grundskolen, som kunne fremme det faglige niveau. 2

3 Virkeliggørelse af projektets mål Etablering af projektet På Silkeborg Gymnasium har der i en årrække været brobygning i faget matematik mellem gymnasiet samt flere af kommunens grundskoler, og det har længe været gymnasiets ambition, at brobygning ikke blot skulle foregå i matematikfaget, men også meget gerne inden for andre fagområder, i andre fag. Derfor blev det også allerede i senefteråret 2012 vendt i Pædagogisk Udvalg, hvilke fag der kunne være interesse at brobygge i. Valget faldt på danskfaget, hvilket hovedsageligt skyldtes, at dansk er et stort fag i såvel gymnasie- som folkeskoleregi, samt de erfaringer, som man ville gøre sig i et evt. danskbrobygningssamarbejde, ville være mulige at overføre til andre fag indenfor såvel det humanistiske som det samfundsfaglige område. I foråret 2013 blev projektets organisation bid for bid opbygget. Projektets består overordnet af to projektledere, som i fællesskab med skolens ledelse har sat rammerne for projektets forløb. De to projektledere sad begge i Pædagogisk Udvalg i 2012 og blev valgt som projektledere ud fra de begrundelser, at den ene projektleder har gode erfaringer med matematikbrobygning og dermed kunne videregive disse til danskbrobygningsprojektet. Den anden projektleder er dansklærer. Denne kombination for siden betydet, at de to projektledere har varetaget forskellige opgaver i projektet samtidig med, at det har givet perspektiv på de aktiviteter, som har været inden for projektets ramme. En af de væsentlige byggestene i projektet har været gensidig observation af undervisning i folkeskolen og gymnasiet, og det har lige fra projektets start været tydeligt, at et ligeværdigt samarbejde mellem grundskolelærere og gymnasielærere ville være af stor betydning. Derfor kontaktede projektlederne også meget tidligt i etableringsfasen Silkeborg Kommunes skolekonsulent for herigennem at kunne etablere kvalificeret kontakt til folkeskoler i kommunen. Skolekonsulenten bidrog i denne fase med et vigtigt arbejde, idet skolekonsulenten kunne rådgive projektlederne i, hvor mange skoler og hvilke der skulle skabes kontakt til. Derudover har skolekonsulenten yderligere været mellemled mellem projektet samt de udvalgte grundskolers skoleledelser, således at grundskolelærerne fra start har følt sig inkluderet og er blevet ordentligt aflønnet for deres store og vigtige arbejde i projektet. Sidst, men ikke mindst foreslog skolekonsulenten, at projektets organisation foruden de to projektledere skulle bestå af en styregruppe, med hvem projektlederne gennem forløbet har kunnet rådføre sig og så selvfølgelig selve projektgruppen. Styregruppens medlemmer blev valgt ved et indledende informationsmøde for hele projektgruppen i marts 2013 og består af de to projektledere, to grundskolelærere fra to forskellige skoler samt en (ekstra) gymnasielærer. Styregruppen har fungeret som dagsordensættende i forhold til fællesmøderne samt et todages internat. 3

4 Organiseringen af projektet Gym. ledelse Projektledelse Styregruppe Projektgruppe Eksternt Grundskoler Kommunen Skolekonsulent Elever Gymnasieelever Grundskoleelever Ved det indledende informationsmøde i marts 2013 blev lærerne også sat sammen i lærerpar som hovedregel to lærere fra gymnasiet og to lærere fra grundskoler. I alt har projektet haft 4 lærerpar, og det har fra start været projektets ambition, at de enkelte lærerpar skulle have stor bevægelsesfrihed, hvad angår aktiviteter inden for de af projektets givne rammer. Selve projektets organisatoriske struktur med projektledere, styregruppe og projektgruppe samt bevægelsesfriheden i de enkelte lærerpar har betydet, at stort set alle af projektets deltagere har deltaget aktivt og følt stort ejerskab over for projektets aktiviteter og målsætninger. 4

5 Afdækning af overgangsproblemer At afdække evt. overgangsproblematikker har udgjort en stor del af projektets aktiviteter, og da brobygningsprojektet på Silkeborg Gymnasium er tænkt toårigt, kan afdækningen ses som en indledende fase, der siden skal lede over i en mere anvendelsesorienteret fase. I den anvendelsesorienterede fase vil målet være at tage fat i de overgange, som afdækningen har været med til at belyse og herudfra arbejde sig ind på den mere praktiske del, nemlig selve undervisningen, hvor udarbejdet materiale, ændret lærerpraksis, ændrede/omformede forløb mm vil blive afprøvet. Dette vil ske i foråret 2014 samt skoleåret 2014/15. Overordnet har afdækning af overgangsproblematikker taget udgangspunkt i elevernes forståelse og erfaringer samt ikke mindst i lærernes gensidig observation af danskundervisningen i grundskolen og gymnasiet. For at afdække elevernes forståelse og erfaringer og som udgangspunkt for en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema sendt ud i lectio til samtlige 1.g-klasser svarende til ca. 500 elever, startede vi ud med i tre klasser at spørge ind til elevernes egen forståelse af overgangen med formuleringerne: Beskriv med dine egne ord, hvordan du oplever danskfaget her på gymnasiet. Skriv også noget om, hvilke forskelle og ligheder der er mellem dansk i grundskolen (eller efterskolen) og dansk på gymnasiet.. Ved at give eleverne mulighed for at svare åbent, håbede vi af den vej, at vi kunne få adgang til elevernes egen livsverden, deres egen oplevelse og herudfra lette udformningen af den store spørgeskemaundersøgelse målrettet alle 1.g erne. Begge undersøgelser har selvfølgelig anonymiseret elevernes besvarelser. Flere af lærerparrene har endvidere interviewet grundskoleelever, som har valgt det almene gymnasium som ungdomsuddannelse. Målene har været dels at få afdækket, hvorfor de har valgt gymnasiet i forhold til andre ungdomsuddannelser. Dels hvordan de oplever danskfaget i grundskolens 9. klasse. Dels at få adgang til deres forventningshorisont både i forhold til gymnasiet som helhed, men også i forhold til danskfaget mere specifikt. Når de interviewede grundskoleelever har gennemført grundforløbet på Silkeborg Gymnasium i skoleåret 2014/15 vil de igen blive interviewet af projektgruppens gymnasielærere med det sigte at få afdækket brobygningen evt. med de ændringer, som gymnasielærerne har gjort i deres undervisningspraksis. Sidst, men ikke mindst har de enkelte lærerpars primære mål været at få kendskab til hinandens undervisningspraksis. Observation af såvel dansk i grundskolen som i gymnasiet samt efterfølgende fælles refleksionssnak har for lærerne udgjort en væsentlig og nødvendig aktivitet. 5

6 Aktiviteter i projektet Som skrevet i afsnittet Afdækning af overgangsproblematikker har den gensidige observation af undervisningen udgjort en hjørnesten. Den gensidige observation har forløbet side om side med andre aktiviteter og fra skoleårets start til slut. Lærerparrene er midtvejs samt mod skoleårets afslutning blev bedt om at føre logbog med fokus på gennemførte aktiviteter samt refleksioner over disse og sende logbog mm (materialer og andet af relevans) ind til en fælles SkoleKom-konference oprettet til netop dette formål. Det har betydet stor gennemsigtighed, da det har været muligt for alle projektdeltagerne at følge med i hinandens observationer. For at samle op på observationerne i fællesskab og skubbe projektet yderligere på vej mødtes hele projektgruppen i slutningen af januar på et todages internat. Internatet blev indledt med et oplæg af Lars Ulriksen omhandlende Den implicitte elev og brobygning af mere generel karakter. Dette oplæg satte gang i refleksioner og tanker hos lærerne, og der blev derefter diskuteret erfaringer med egen undervisning, refleksioner over observationerne, og en plan for internatet med fokus på udarbejdelse af materiale, og afklaring af forskelle og ligheder mellem de to institutioner blev lagt. Målet med internatet var netop at få yderligere kendskab til hinandens undervisningspraksis og af den vej også komme de overgange, som eleverne måtte opleve, nærmere. Afkastet af internatet skulle derudover også gerne føre til, at lærerne på tværs og i lærerparrene kunne få tid til at udarbejde materialer, som kunne afprøves i såvel foråret 2014 samt evt. også i skoleåret 1014/15. Resultater, erfaringer og anbefalinger Hvad har projektet givet Resultater af spørgeskemaundersøgelser og interview mm. Overgangen opleves af mange elever som glidende og uproblematisk. Men det fremgår også klart af interviews og spørgeskemaundersøgelsen, at der sker en tydelig ændring ved overgangen. Sammenlignet med grundskolen, oplever flere elever en ændring, som for nogle kan være problematisk, og som er defineret ved: - Et højere tempo. Undervisningen og dermed indlæringen foregår i et højere tempo, som gør det svært for nogle elever at følge med. Der bliver gennemgået flere tekster, der ikke bliver brugt den samme mængde tid på som i grundskolen. - Anderledes og sværere sprogbrug. Der anvendes mange flere fremmedord i gymnasiet som helhed, men også mange fagbegreber knyttet til danskfaget, som gør undervisningen mere utilgængelig for nogle elever. Undervisningen i gymnasiet kan med andre ord forekomme mere teoretisk. - Det skriftlige arbejde. Der synes at være en diskrepans mellem grundskolens genrebevidsthed og gymnasiets. Hvor man i grundskolen i højere grad arbejder med genrebe- 6

7 vidsthed i udformningen/layoutet, har gymnasiets fokus på, at genrebevidstheden skal være indlejret i selve indholdet. Endvidere arbejdes der med forskellige genrer i grundskolen og i gymnasiet, og lærerne har her en opgave i at bygge bro, hvor der kan bygges. - AP opleves som svært tilgængeligt, hvilket hovedsageligt skyldes brugen af de latinske begreber (jf. ovenstående punkt anderledes og sværere sprogbrug). - Viden går tabt i overgangen fra grundskolen til gymnasiet. - Flere elever ønsker, at undervisningens mål tydeliggøres, og at forventningerne til eleverne også tydeliggøres i højere grad. Erfaringer og anbefalinger En klar anbefaling er at skabe brobygning mellem lærerne og derigennem at udvide lærernes bevidsthed for forskelle og ligheder på tværs af overgangen. Og hvis det er muligt, ville vi klart anbefale at bruge mere tid sammen for at lære hinandens undervisningssfære at kende. I forhold til et brobygningsprojekt vil vi også anbefale, at man inddrager lærere fra begge institutioner fx i form af en styregruppe, som vi har gjort, og dermed sikrer en flad struktur. En tredje anbefaling relateret til den flade struktur er at give stor frihed til de deltagende lærere. I vores projekt har der også i de enkelte lærerpar været stor frihedsgrad til selv at vælge fokus og bruge de tildelte timer på bedste vis. Vi har også anbefalinger i forhold til det organisatoriske: For det første er det meget vigtigt at have gennemtænkt forløbet og lave en manual samt at være ude i god tid. Dette medvirker til at holde fokus i projektet og letter arbejdet mod at nå målet med projektet. En anden anbefaling er hvis muligt at benytte en struktur med to projektledere, hvor den ene er dansklærer, mens den anden har erfaring fra brobygning i matematik og dermed har kunnet overføre og videregive erfaringer herfra og samtidig har holdt en vis distance til projektet ved ikke at skulle udføre alle aktiviteterne som fx at indgå i lærerpar. På Silkeborg Gymnasium har der også været nogle klare fordele: For det første er der et godt overordnet samarbejde mellem kommunen og gymnasiet. I dette projekt har vi samarbejdet med en skolekonsulent fra kommunen især i opstartsfasen af projektet. For det andet har Silkeborg Gymnasium været hovedaktør i Netværk for Matematiklærere i Silkeborgområdet og erfaringer herfra er overført til dansk brobygningsprojektet. 7

8 Internatet En ekstra anbefaling At prioritere et todages internat er en af projektets varmeste anbefalinger at videregive til andre, som måtte ønske at påbegynde et lignende projekt. Lærerne bliver hevet ud af deres vante rammer og får derfor mulighed for at fordybe sig både i de faglige mål i såvel grundskolen og gymnasiet (læreplaner), de gængse undervisningsformer, anvendte materialer i det daglige samt forskelle og ligheder mellem at undervise i grundskolen og i gymnasiet. Det viste sig i vores erfaringsudvekslinger og diskussioner, at vi faktisk har meget mere tilfælles end umiddelbart antaget. Noget, som vi vil kunne bruge fremadrettet, når brobygning går fra at være et udviklingsprojekt til at være en del af dagligdagen for en dansklærer på Silkeborg Gymnasium. Fra projektledernes side var tanken, at internatet foruden en masse nyttige og givtige diskussioner og snakke skulle være praktiskorienteret, og vi ønskede, at alle lærere fik udviklet nogle helt konkrete produkter, som de kunne arbejde videre med i løbet af foråret og i starten af skoleåret 2014/15. Internatets program var derfor heller ikke planlagt i mindste detalje, for vi ønskede, at det var lærernes ideer og forslag, der formede programmet. Den overordnede struktur lå imidlertid fast, nemlig at vi i løbet af de to dage skulle arbejde i forskellige smågrupper med forskelligt fokus, og at resultaterne af gruppernes arbejde skulle lægges ud på vores fælles Skolekom. Af forskelligt fokus kan nævnes: 1) Flere grupper arbejdede med forskellige skriftlighedsprodukter fx hvori består lighederne og forskellene i de skriftlige genrer i grundskolen og i gymnasiet? Kan vi i højere grad lette overgangen ved at tage fat i grundskolens genrer? Her blev der arbejdet på at udvikle materiale, som tog afsæt i grundskolens genre kommentar og gymnasiets genre kronikken, samt udvikling af materiale, hvor analyse og fortolkning var i fokus, bl.a. med gymnasiets genre, den litterære artikel i fokus. 2) En gruppe, som arbejdede med de danskfaglige begreber. Har vi en fælles værktøjskasse, som der kan brobygges omkring? Gruppen udviklede et materiale, som tog afsæt i at læse den samme litterære tekst i såvel grundskolen som i gymnasiet og derved sammenligne og forsøge at indkredse forskelle og ligheder i tekstanalyse. 3) En gruppe, der arbejdede med at udvikle ideer til, hvad der kan stå på gymnasiets brobygningshjemmeside, som fx Den gode elev i grundskolen og i gymnasiet med fokus på studieteknik, lektielæsning og forberedelse. De ti bud blev her udarbejdet. Projektets videre forløb - planlagte aktiviteter i skoleåret 2014/15 At brobygge i dansk på Silkeborg Gymnasium er i sin vordende fase, og skolens mål er fremadrettet, at flere forskellige faglærere kan brobygge i deres fag og derved gøre en forskel for nye elever. For at følge udviklingsprojektet Brobygning i dansk til dørs vil der derfor også i det næstkommende skoleår være en række aktiviteter i forlængelse af dette skoleårs aktiviteter, som bør nævnes. 8

9 Et af vores primære mål er at fastholde de kontakter, som vi har fået etableret med grundskolelærerne, der har deltaget i projektet. Det vil både være i gymnasielærernes og i grundskolelærernes interesse at prioritere den fortsatte gensidige observation. Bl.a. for med egne øjne at se, om de ideer i form af materiale mm., som blev udviklet i forbindelse med internatet, giver mening i et brobygningsøjemed. Flere af grundskolelærerne har på nuværende tidspunkt spurgt deres ledelse, om det vil være muligt at fortsætte samarbejdet, fordi grundskolelærerne har stor interesse i bl.a. at følge tidligere (egne) elever og dermed opnå en yderligere forståelse af egen undervisningspraksis: Hvad har eleverne i særlig grad taget med sig fra undervisningen i 9. klasse og hvad ikke? På Silkeborg Gymnasium vil vi i starten af skoleåret 2014/15 formidle projektets aktiviteter ud til resten af danskfaggruppen, således at denne også på sigt kan blive en del et brobygningssamarbejde. Vi vil gerne gøre brobygning i dansk til et forpligtende samarbejde, hvilket indebærer, at man som dansklærer på Silkeborg Gymnasium skal forholde sig aktivt til, hvordan man brobygger. Det er derfor projektets håb at få skabt kontakter til endnu flere grundskoler i kommunen, således at alle dansklærere på gymnasiet får mulighed for at observere 9. klasseundervisning og dermed drage deres egne erfaringer, inden de skal i gang med at undervise nye danskhold i 1.g. For at nå ud til så mange grundskoler i kommunen som muligt vil projektgruppen arbejde hen imod at få arrangeret et såkaldt Stormøde i foråret 2015, hvor foruden gymnasielærerne på Silkeborg Gymnasium også grundskolelærere, som underviser på grundskolens overbygning, skal inviteres og høre om projektets forskellige aktiviteter. På Stormødet vil vi gerne fortælle de inviterede, hvorfor det er vigtigt at tage overgangen fra grundskolen til gymnasiet seriøst også som underviser hvilke erfaringer vi har gjort os i vores samarbejde, og hvordan man kan brobygge. Som et væsentligt formidlingsredskab vil vi præsentere vores brobygningshjemmeside, som med inspiration fra Brobygning i døgndrift ( vil appellere til såvel grundskolelærere, kommende elever og gymnasielærere. Brobygningshjemmesiden vil indeholde materialer, som eleverne kommer til at møde i deres grundforløb og videre forløb på Silkeborg Gymnasium, i deres AP-undervisning, i det skriftlige arbejde (hvori består forskellene på en SFA og en STX-eksamen) osv. Brobygningshjemmesiden vil forhåbentlig tage form i efteråret En af de erfaringer, som vi har gjort os i projektet uanset om vi er grundskolelærere eller gymnasielærere, er, at vi har en fælles mission; nemlig at dygtiggøre eleverne og give den enkelte elev en tryg overgang fra den ene institution til den næste. Og at vi i som lærere i vores undervisningspraksis har rigtig meget til fælles med hinanden i denne mission. Det er også vores håb i projektgruppen, at det vil vise sig i og under Stormødet, således at grundskolelærere kan se en idé i at etablere kontakt med os og påbegynde et samarbejde. Sidst, men ikke mindst vil vi foresætte med at interviewe såvel udvalgte grundskoleelever som gymnasieelever samt foretage den samme spørgeskemaundersøgelse, som vi også sendte 9

10 ud til 1.g erne i dette skoleår med henblik på at undersøge, om evt. ændring i undervisningspraksissen har båret frugt. 10