Tendenser i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet

Transkript

1 Tendenser i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet Februar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 01/02/12

2 Rapport udkast INDHOLD 1. INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING 5 2. ANALYSENS FORMÅL sammenfatning af Analysens hovedkonklusioner 7 3. METODE OG DATAGRUNDLAG KLAGESAGER OM UARBEJDSDYGTIGHED Afdækning af kommunernes praksis Udfaldet af beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i vurderingen af uarbejdsdygtighed Afdækning af beskæftigelsesankenævnenes praksis Kommunernes samspil med andre relevante interessenter KLAGESAGER OM FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN Afdækning af kommunernes praksis Anvendte kriterier i kommunernes vurdering af om borgeren er berettiget til revalidering Anvendte kriterier i kommunernes vurdering af om borgeren er berettiget til Afklaring af arbejdsevnen Udfaldet af beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i sager om forlængelse af sygedagpengeperioden Anvendte kriterier i beskæftigelsesankenævnenes vurdering af mulighed for forlængelse af sygedagpenge Revalidering afklaring af arbejdsevne Kommunernes anvendelse af dokumentation iværksatte indsatser forud for, at borgeren mister retten til sygedagpenge KLAGESAGER PÅ FØRTIDSPENSIONSOMRÅDET Afdækning af kommunernes praksis i sager om påbegyndelse af førtidspensionssager og tildeling af førtidspension på det foreliggende grundlag Udfaldet af beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i førtidspensionssagerne Afdækning af beskæftigelsesankenævnenes praksis arbejdsprøvninger 34 2

3 Rapport udkast 5.5 Anvendt lægelig dokumentation Uoverensstemmelse mellem sagsbehandlers indstilling og den kommunale afgørelsesmyndighed BILAG Regelgrundlag Regelgrundlag sygedagpengeloven 27 stk.1 nr.1 (revalidering), nr. 2 (afklaring af arbejdsevne) Regelgrundlag lov om social pension 17 (førtidspension på det foreliggende grundlag) Regelgrundlag lov om social pension METODE Desk research Sagsgennemgang Kvalitative interviews 45 3

4 1. Indledning Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS) har iværksat en analyse af sygedagpenge og førtidspensionssager i beskæftigelsesankenævnene i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Undersøgelsen er udarbejdet af stud.cand.soc Kristina Vestergaard Nielsen fra Aalborg Universitet. Efter kommunalreformen blev ankesystemet på beskæftigelsesområdet og dele af det sociale område omlagt til fem beskæftigelsesankenævn, som behandler og tager stilling til ankesager fra borgere i hele landet. I Østdanmark er der etableret to statsforvaltninger, og i tilknytning hertil er der konstitueret to beskæftigelsesankenævn. Beskæftigelsesankenævnenes afgørelser er endelige, men borgere og myndigheder har mulighed for at anke beskæftigelsesankenævnenes afgørelser til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når den skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, og derfor kan bruges som vejledning for senere afgørelser i kommuner og nævn. Beskæftigelsesankenævnene i henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland behandler et stort antal klagesager. Sagerne vedrører den sociale og beskæftigelsesretlige lovgivning, f.eks. førtidspension, revalidering, fleksjob mv.. Denne analyse beskæftiger sig udelukkende med sygedagpenge og førtidspensionsområdet. Disse sager behandles og afgøres i kommunen. Såfremt borgeren ikke er tilfreds med kommunens afgørelse, er det muligt at klage, og kommunen skal efterfølgende genvurdere sagen. Hvis kommunen fastholder samme afgørelse, sendes klagen videre til beskæftigelsesankenævnet, og sagen bliver herefter behandlet og afgjort i beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen. Nærværende analyse består af et mindre udsnit af alle sager på sygedagpenge og førtidspensionsområdet, da de undersøgte sager udelukkende er klagesager fra beskæftigelsesankenævnene. Sagerne udgør således kun en delmængde af samtlige sager. Det er hensigten, at analysens resultater skal inspirere til refleksion over praksis. Sagerne giver adgang til information om, hvordan kommunerne og beskæftigelsesankenævnene i praksis omsætter lovgivningen i forhold til borgerne. Derudover indeholder rapporten resultaterne fra en omfattende sagsgennemgang og databehandling, der tilsammen beskriver sygedagpenge og førtidspensionsområdet på en række indikatorer. Undersøgelsen består således af en gennemgang af 350 klagesager fra beskæftigelsesankenævnene. Sagerne er udvalgt, så de dækker fire forskellige sagsområder. I gennemgangen af sagerne er der fokuseret på hvilke begrundelser og kriterier der lægger til grund for afgørelserne, og den sagsbehandling der er gået forud for afgørelsen. Analysen sætter fokus på sagsbehandlingspraksis i følgende sager: 4

5 - Sager efter sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed - Sager efter sygedagpengelovens 27 om forlængelse af sygedagpengeperioden - Sager efter pensionslovens 17 om tildeling af førtidspension på det foreliggende grundlag - Sager efter pensionslovens 18 om påbegyndelse af en førtidspensionssag 1.1 LÆSEVEJLEDNING Rapporten er opbygget i syv kapitler: Kapitel 2: Dette kapitel indeholder en præsentation af analysens formål samt de overordnede hovedkonklusioner i analysen. Kapitel 3: I dette kapitel introduceres analysens metode og datagrundlag. For en udførlig gennemgang af analysens fremgangsmåde henvises til bilag 2. Kapitel 4: Her præsenteres resultaterne af den kvantitative og kvalitative undersøgelse af beskæftigelsesankenævnenes klagesager i sager om uarbejdsdygtighed ( 7). Kapitel 5: Her præsenteres resultaterne af den kvantitative og kvalitative undersøgelse af beskæftigelsesankenævnenes klagesager i sager om forlængelse af sygedagpenge efter de to første forlængelsesbestemmelser ( 27 stk. 1 nr. 1 2). Kapitel 5: Her præsenteres resultaterne af den kvantitative og kvalitative undersøgelse af beskæftigelsesankenævnenes klagesager vedrørende førtidspension på det foreliggende grundlag (Lov om Social Pension 17) samt påbegyndelse af førtidspensionssager (Lov om Social Pension 18). Kapitel 7 og 8: Indeholder analysens bilag. Først præsenteres regelgrundlaget i de udvalgte paragraffer mere uddybende og dernæst præsenteres analysens metodegrundlag mere indgående. 5

6 2. Analysens formål Formålet med analysen er, at give indsigt i kommunernes og beskæftigelsesankenævnenes praksis på centrale områder i sygedagpenge og førtidspensionssager samt at perspektivere denne praksis til centrale juridiske og beskæftigelsespolitiske aspekter. Hensigten er, at give et indblik i hvilken betydning kommunernes og beskæftigelsesankenævnenes praksis har for udmøntning af lovgivningens politiske mission, retlige vilkår og borgerens retsstilling. Det er målet, at formulere en rapport som kan inspirere til BRHS videre arbejde med udvikling af indsatsen i forhold til sygemeldte borgere og i arbejdet med at sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt. Følgende områder vil blive belyst I analysen: 1. Sygedagpengelovens 7 Hvilke kriterier anvendes i vurderingen af uarbejdsdygtighed hos henholdsvis kommunerne og beskæftigelsesankenævnene? Hvordan er kommunernes samspil med interessenter, herunder inddragelse af erklæringer fra læger og speciallæger, udtalelser fra anden aktør med videre? 2. Sygedagpengeloven 27 stk. 1 nr. 1 (revalidering), nr. 2 (afklaring af arbejdsevne) Hvilke typiske begrundelser og kriterier anvendes i kommunerne og i beskæftigelsesankenævnene vedrørende forlængelse eller afslag på forlængelse af sygedagpenge? Hvilken dokumentation anvendes i de undersøgte klagesager? Hvilke typer indsatser har kommunen iværksat forud for, at borgeren mister retten til sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen? 3. Lov om social pension 17 og 18 Hvilke typer af kriterier anvendes i kommunerne og i beskæftigelsesankenævnenes sagsbehandling i forbindelse med afslag på påbegyndelse af sager om førtidspension ( 18) og afslag på tilkendelse af førtidspension på det foreliggende grundlag ( 17)? Hvilke typer af arbejdsprøvninger anvendes i kommunerne og hvordan håndteres disse arbejdsprøvninger som dokumentationsgrundlag for beskrivelser af arbejdsevnen og i selve afgørelserne om førtidspension? Hvordan er forholdet mellem indstilling fra sagsbehandler vedrørende tilkendelse af førtidspension og den endelige afgørelse fra kommunal afgørelsesmyndighed? 6

7 2.1 SAMMENFATNING AF ANALYSENS HOVEDKONKLUSIONER Nedenfor følger et kort resumé af rapportens hovedkonklusioner og de væsentligste opmærksomhedspunkter, der kan stimulere til en refleksion over både kommunernes og beskæftigelsesankenævnenes sagsbehandlingspraksis. Når nævnet modtager en klagesag vurderes det, hvorvidt kommunens afgørelse skal stadfæstes, ændres eller hjemvises til fornyet behandling. Undersøgelsen viser, at der gennemgående er overensstemmelse mellem kommunernes afgørelser og beskæftigelsesankenævnets afgørelser. Samlet set stadfæster beskæftigelsesankenævnene langt de fleste af de undersøgte klagesager. I gennemsnit tiltræder nævnet i Region Hovedstaden 86 pct. af de undersøgte klagesager på førtidspensionsområdes samt 70 pct. på sygedagpengeområdet. Region Sjælland tiltræder 83 pct. af de undersøgte klagesager på førtidspensionsområdet samt 50 pct. på sygedagpengeområdet. Divergensen mellem de to nævn er formentlig udtryk for, at der ikke er undersøgt så mange klagesager fra Region Sjælland som fra Region Hovedstaden. Fælles for begge nævn er imidlertid, at der er en højere stadfæstelsesgrad på førtidspensionsområdet end på sygedagpengeområdet. Analysen viser desuden, at der ikke er nævneværdig divergens mellem kommunernes og beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i deres beskrivelse af hvilke kriterier, der lægger til grund for den pågældende afgørelse. I de undersøgte klagesager er der tale om forholdsvist standardiserede afgørelser, hvor det ofte er de samme kriterier og begrundelser, der bliver brugt som argumentation. Disse standardiserede afgørelser betyder endvidere, at afgørelserne læner sig tæt op ad lovgivningens hensigt og intention både i nævnene og kommunerne. Det overordnede indtryk er, at praksis i forhold til sygedagpenge og førtidspensionsområdet er i overensstemmelse med retsreglerne og at der er overvejende konsensus mellem nævn og kommuner i de undersøgte klagesager. Alligevel viser sagsgennemgangen, at nævnene i et vist antal sager ændrer afgørelsen eller hjemviser sagen til fornyet behandling, og der er således foretaget en nærmere analyse af hvilke kriterier, der lægger til grund for disse sager. I de undersøgte klagesager om uarbejdsdygtighed ( 7 i sygedagpengeloven) tiltræder nævnet i Region Hovedstaden i gennemsnit 67 pct. af de undersøgte klagesager, mens nævnet i Region Sjælland tiltræder 53 pct. af sagerne. Analysen viser, at der i sager om uarbejdsdygtighed er forskel på, hvilke kriterier der ligger til grund for, at nævnet ændrer kommunens afgørelse eller hjemviser sagen til fornyet behandling. I sager hvor nævnet ændrer kommunens afgørelse om hvorvidt den sygemeldte borger er uarbejdsdygtig eller ej, beror dette på en konkret vurdering af, at der er objektive helbredsmæssige forhold, der hindrer den sygemeldte borgers tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I sådanne afgørelser tyder det på, at beskæftigelsesankenævnene tolker sagens 7

8 lægelige oplysninger anderledes end jobcenteret og vælger at fremhæve eller lægge vægt på andre faktorer i sagen. Det er imidlertid vanskeligt at udlede, hvilke faktorer eller situationer, dette sker i, altså udlede en bestemt systematik heri. Analysen viser endvidere, at hjemviste sager om uarbejdsdygtighed alene vedrører overholdelsen af mere formelle sagsbehandlingsregler, såsom ufyldestgørende oplysningsgrundlag i form af uaktuelle lægeoplysninger eller lignende. I de undersøgte klagesager vedrørende forlængelse af sygedagpenge ud fra de to første forlængelsesbestemmelser, henholdsvis revalidering og afklaring af arbejdsevne (sygedagpengelovens 27 stk. 1 nr. 1 2) tiltræder nævnet i Region Hovedstaden i gennemsnit 72 pct. af sagerne. I Region Sjælland stadfæster nævnet derimod kun 46 pct. af de undersøgte klagesager. Analysen viser, at beskæftigelsesankenævnene i gennemsnit kun ændrer 4 pct. af de undersøgte klagesager med henvisning til, at der burde være iværksat en revalidering ( 27 stk. 1 nr. 1 i sygedagpengeloven). Dermed tyder det på, at kommunerne i høj grad følger lovgivningens hensigt og intention, da revalidering netop er det sidste valg i forhold til andre beskæftigelsesrettede aktiviteter. Til gengæld ændres de resterende sager med henvisning til, at en afklaring af arbejdsevnen er relevant ( 27 stk.1 nr. 2 i sygedagpengeloven). De afklarende foranstaltninger skal give et billede af borgerens arbejdsevne og kan udover virksomhedspraktik bestå af afklaringsforløb på revainstitutioner, opkvalificerende undervisningstilbud med videre. Det afgørende er, at afklaringen skal kunne foretages inden for 39 uger, og at resultatet af afklaringsforløbet skal give kommunen et fyldestgørende grundlag for at beslutte, hvad der videre skal ske i forløbet. I sager der omhandler afklaring af arbejdsevne, ændres der betydeligt flere sager end der hjemvises. Det tyder på, at beskæftigelsesankenævnene lægger vægt på andre forhold i sagen eller fortolker omstændighederne anderledes end kommunen. Nævnet vurderer i disse sager, i modsætning til kommunen, at det er relevant at afklare borgerens arbejdsevne. Sagsgennemgangen viser, at disse ændringer typisk begrundes med, at det er muligt at afklare borgerens arbejdsevne inden for tidsrammen på de 39 uger, at en afklaring af arbejdsevnen er nødvendig i vurderingen af det videre forløb, eller at borgerens helbredsmæssige forhold ikke er en hindring for en arbejdsprøvning. Det betyder i praksis, at kommunerne i disse sager ikke har foretaget en afklaring af arbejdsevnen forud for afslag på forlængelse af sygedagpengene, men nævnet vurderer, at en sådan afklaring af arbejdsevnen burde være foretaget. På førtidspensionsområdet er der generelt større stadfæstelsesgrad end på sygedagpengeområdet. I sager om førtidspension på det foreliggende grundlag ( 17 i Lov om Social Pension) tiltræder nævnet 91 pct. af de undersøgte sager i Region Hovedstaden samt 87 pct. af sagerne i Region Sjælland. I klagesager om påbegyndelse af en sag om førtidspension ( 18 i Lov om Social Pension) er stadfæstelsesgraden tilsvarende høj, henholdsvis 80 pct. i Region Hovedstaden og 78 pct. i Region Sjælland. 8

9 Analysen på førtidspensionsområdet viser endvidere, at der er i nævnenes afgørelser ikke udelukkende anvendes de samme kriterier som i kommunernes afgørelser. Der er dog ikke tale om en påfaldende divergens mellem de to instanser, da det vurderes, at de anvendte kriterier er udtryk for nogenlunde samme tendenser. Alligevel viser sagsgennemgangen, at nævnet i mange afgørelser påpeger, at udvikling af borgerens arbejdsevne skal forsøges. Denne formulering betoner lovgivningens hensigt og intention, hvor det netop fremhæves, at arbejdsevnen så vidt muligt skal udvikles og ikke alene afprøves som grundlag for vurdering af en eventuel tildeling af førtidspension. I forlængelse af ovenstående er det undersøgt hvilke metoder og indsatser kommunerne anvender til at vurdere borgerens arbejdsevne i forbindelse med førtidspensionssager. Med hensyn til arbejdsprøvninger er navnlig værkstedsarbejde ofte brugt i de undersøgte førtidspensionssager i vurderingen og beskrivelsen af borgerens arbejdsevne. Sagsgennemgangen viser, at arbejdsevnen i mange tilfælde vurderes ved hjælp af arbejdsprøvninger på revainstitutioner eller lignende, hvor borgeren testes i forholdsvist mekaniske arbejdsfunktioner, eksempelvis på pakke montage, elektronik eller cykelværksteder. Sådanne arbejdsprøvninger anvendes i 63 pct. af de undersøgte klagesager. Gennemgangen af notater fra sådanne arbejdsprøvninger viser, at der ofte anvendes detaljerede tidsstudier til at vurdere borgerens arbejdshastighed, udholdenhed og formålet er blandt andet, at angive hvor mange timer borgeren kan arbejde. I forhold til lovgivningens intention bør man være opmærksom på, at der lovgivningsmæssigt er mere opmærksomhed på udvikling af arbejdsevnen ved hjælp af mere virksomhedsrettede og koordinerede indsatser end på en mere statist måling og afklaring af arbejdsevnen. Noget tyder derfor på, at kommunernes metoder til arbejdsprøvning med fordel kan udvikles så der i højere grad fokuseres på netop udvikling af borgerens arbejdsevne og ikke blot afprøvning og dokumentation. Endeligt peger analysen på, at der en betydelig uoverensstemmelse mellem sagsbehandlerens (ressourceprofilens) indstilling til førtidspension og den endelige afgørelse i den kommunale afgørelsesmyndighed. Analysen viser, at der særligt i sager om påbegyndelse af førtidspension ( 18) forekommer en betydelig divergens. Denne uoverensstemmelse forekommer således i 69 pct. af de undersøgte klagesager. Det tyder på, at jobcentrene har en udfordring i, at få fastlagt en generel og fælles linje på området, at få denne kommunikeret ud samt implementeret i alle led og funktioner. Opsummerende kan følgende opmærksomhedspunkter udledes af analysen - Behov for en vurdering af, om jobcenteret bør fokusere mere på afklaring af arbejdsevnen inden varighedsbegrænsningens indtræden i sygedagpengesager, da nævnet hovedsageligt ændrer kommunernes afgørelser i forhold til denne forlængelsesbestemmelse ( 27 stk. 1 nr.2 i sygedagpengeloven). - Behov for en mere udviklingsorienteret tilgang til afklaring af borgerens arbejdsevne, så afklaring af arbejdsevnen får et udviklende sigte og ikke blot et afklarende og dokumenterende sigte. 9

10 - Behov for en intern afklaring og konsensus om strategien i jobcentrene i forbindelse med tildeling af førtidspension, så der i højere grad kommer overensstemmelse mellem sagsbehandlerens indstilling og den endelige afgørelse i den kommunale afgørelsesmyndighed. 10

11 3. Metode og datagrundlag Dette afsnit indeholder en gennemgang af analysens metode og datagrundlag. Der er tale om en kort skitsering, da der er givet en udførlig præsentation i bilag 2. Der er foretaget en desk research i den indledende fase af analysearbejdet, hvilket omfatter en gennemgang af forskellige kilder, der skal bistå med relevante oplysninger og nødvendig viden. Derudover er der gennemført en udførlig sagsgennemgang af 350 klagesager fra beskæftigelsesankenævnene i region Hovedstaden og region Sjælland i Der er lavet et udtræk af sager fra både forår og efterår Den sagsbehandling, som er undersøgt, ligger dermed forud for dette tidsrum. Analysen består derudover af en række kvalitative interviews i fem jobcentre. Udvælgelsen er foretaget i forhold til jobcenterets størrelse og beliggenhed. Der er lagt vægt på, at jobcenteret skal have en vis størrelse, således at jobcenteret har en vis erfaring med klagesager i nævnet. Der er derfor valgt et udsnit af jobcentre i både Region Hovedstaden og i Region Sjælland. Sideløbende er der fortaget kvalitative interviews i de to Statsforvaltninger med henblik på indhentelse af oplysninger om beskæftigelsesankenævnets sagsbehandlingspraksis. Hensigten er, at kombinere og sammenholde resultaterne fra sagsgennemgangen med de gennemførte interviews. De gennemførte interviews til at nuancere og forfølge generelle tendenser i resultaterne fra den udførte sagsgennemgang. Analysens fremgangsmåde kan skitseres med følgende oversigt over projektets indhold og udbytte. De forskellige trin beskrives nærmere i bilag 2. 11

12 3. Klagesager om uarbejdsdygtighed Reglerne om borgerens uarbejdsdygtighed findes i 7 i sygedagpengeloven. Sygedagpenge udbetales ved hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og sygedagpenge, og ophører den dag, den ansatte eller ledige er arbejdsdygtig igen. Det fremgår endvidere af loven, at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Der henvises til bilag 1 for yderligere beskrivelse af regelgrundlaget. Sagsudtrækket består af 50 sager, henholdsvis 33 klagesager fra Region Hovedstaden og 17 klagesager fra Region Sjælland. Der er ikke foretaget en juridisk gennemgang af hverken kommunernes eller beskæftigelsesankenævnenes sager, men der er derimod tale om en vurdering af hvilke kriterier, der lægger til grund for afgørelserne, og om der eventuelt er divergens mellem beskæftigelsesankenævnenes og kommunernes prioriteringer på området. Derudover analyseres kommunernes samspil med forskellige relevante interessenter, herunder kommunernes inddragelse af erklæringer fra læger og speciallæger, udtalelser fra anden aktør med videre. 3.1 AFDÆKNING AF KOMMUNERNES PRAKSIS Analysen viser, at der i vurderingen af uarbejdsdygtighed findes en række kriterier, der er gennemgående i kommunernes afgørelser. Den mest anvendte begrundelse for at stoppe borgerens sygedagpenge er, at borgeren ikke længere er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Denne begrundelse underbygges i afgørelserne med en række forskellige kriterier eller argumenter. I nedenstående tabel fremstilles de argumenter i prioriteret rækkefølge efter deres anvendelseshyppighed. Tabel 4.1 Mest anvendte kriterier i kommunernes afgørelser i sager om uarbejdsdygtighed i kronologisk rækkefølge Ad 1. Den sygemeldte anses ikke som uarbejdsdygtig, da sygdommen ikke afskærer den pågældende fra at tage anden beskæftigelse inden for samme uddannelses og beskæftigelsesområde (bred vurdering). Ad 2. Der er ikke grundlag for at iværksætte yderligere foranstaltninger. Ad 3. Det vurderes, at borgeren har mulighed for at varetage et arbejde med skånehensyn. Ad 4. Der ikke påvist sygdom, som kan begrunde uarbejdsdygtighed / der er ikke objektive helbredsbegrundende forhindringer i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 12

13 Ad 5. Borgerens tilstand er stationær. Ovenstående er de kriterier der oftest ses i vurderingen af borgerens uarbejdsdygtighed, og i det følgende perspektiveres disse i forhold til lovgivningens hensigt og intentioner. Ad 1: Den bredere vurdering er en gennemgående anvendt argumentation for, at borgeren ikke er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand i de undersøgte klagesager. Vurderingsgrundlaget ændrer sig, jf. sygedagpengeloven, efter tre måneder, og den sygemeldte kan derfor kun anses som uarbejdsdygtig, hvis sygdommen afskærer pågældende fra at tage anden beskæftigelse inden for samme uddannelses og beskæftigelsesområde. Hvis kommunen vurderer, at den sygemeldte kan passe et arbejde efter den brede vurdering, vil dette følgelig føre til, at den sygemeldte kan blive raskmeldt, og sygedagpengene stoppes. Eftersom analysen udelukkende beskæftiger sig med sager med ressourceprofil, er anvendelsen af den bredere vurdering i afgørelserne ikke uventet. Arbejdsevnemetoden og ressourceprofil anvendes således kun i sager, hvor det vurderes, at borgeres arbejdsevne er truet og efter tre måneders sygemelding øges anvendelsen af den brede vurdering givetvis. Ad 2: Kommunen anvender i de fleste sager kriteriet, at der ikke er grundlag for at iværksætte yderligere foranstaltninger for at bringe den sygemeldte borger tilbage på arbejdsmarkedet. 1 Der er ikke yderligere bemærkninger til dette. Ad 3: Kommunen skal løbende vurdere om borgeren opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, og om der stadig foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom. Som det fremgår af ovenstående tabel, er det en typisk anvendt begrundelse i afgørelserne, at borgeren burde være i stand til at varetage et job med de rette skånehensyn. En sådan begrundelse beror på en vurdering af, at borgeren ikke længere er fuldt uarbejdsdygtig. Dermed bliver det op til borgeren i samarbejde med arbejdspladsen, at indgå aftale om skånehensyn uden at kommunen er involveret. Ad 4: Derudover er et typisk anvendt vurdering i kommunernes afgørelser, at borgerens tilstand er stationær. Det fremgår af lovens bestemmelser, at kommunen kan standse udbetalingen af sygedagpenge, hvis det efter anvendelse af arbejdsevnemetoden vurderes, at tilstanden er 1 (Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 656 af 15/06/2011 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 7a) 13

14 stationær, uden at den sygemeldte er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Hvis det er tilfældet, er sygedagpengelovens betingelse om uarbejdsdygtighed ikke opfyldt. 2 Det skal understreges, at kommunen ikke blot kan stoppe udbetalingen af sygedagpenge med henvisning til at lidelsen er stationær, det er arbejdsevnemetodens resultat, der er afgørende for, hvorvidt sygedagpengene skal ophøre eller fortsætte. Kommunen kan således standse sygedagpengene, hvis kommunen vurderer, at borgerens tilstand er stationær, uden at vedkommende er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension. En afgørelse om dette skal dog ske på baggrund af en ajourført ressourceprofil. Analysen viser, at kommunernes afgørelser grundlæggende følger lovgivningens hensigt og intention. Sagsgennemgangen viser dog, at afgørelser foretaget ud fra vurdering af borgerens uarbejdsdygtighed, er forholdsvist korte. Det udmønter sig i praksis i, at kommunerne ofte kun anvender en enkel begrundelse i afgørelserne, hvorimod nævnet ofte referer til flere faktorer, der har betydning i vurderingen af borgerens uarbejdsdygtighed. I henhold til sygedagpengeloven gælder det, at det er en helhedsvurdering, der lægger til grund for vurdering af borgerens uarbejdsdygtighed, og det er således vigtigt, at denne helhedsvurdering også kommer frem i afgørelserne, hvilket giver et desto større behov for uddybning og detaljering i afgørelserne. 3.2 UDFALDET AF BESKÆFTIGELSESANKENÆVNENES AFGØRELSER I VURDERINGEN AF UARBEJDSDYGTIGHED I de 50 undersøgte klagesager er udfaldet af beskæftigelsesankenævnenes afgørelser, at 67 pct. af klagesagerne tiltrædes af nævnet i Region Hovedstaden, mens nævnet i 30 pct. af sagerne ændrer kommunernes afgørelse. I den resterende del, omkring 3 pct., har nævnet hjemvist sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse, jf. tabel 4.2. I Region Sjælland har nævnet stadfæstet 47 pct. af sagerne samt stadfæstet, men ændret begrundelsen i 6 pct. af sagerne, dvs. nævnet alt i alt tiltræder 53 pct. af sagerne. Beskæftigelsesankenævnet har ændret kommunernes afgørelser i 24 pct. af sagerne. Endvidere har nævnet hjemvist 24 pct. af sagerne til fornyet behandling og afgørelse i kommunen, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Udfaldet af beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i sager om uarbejdsdygtighed i de to regioner i de undersøgte klagesager 2 Sygedagpengelov: Lov nr. 563 af 9/ om sygedagpenge samt Arbejdsdirektoratets vejledning nr af 25/6 2008, senest ændret ved skrivelse nr af 19/

15 Udfaldet af beskæftigelsesankenævnets afgørelser i Region Hovedstaden Udfaldet af beskæftigelsesankenævnets afgørelser i Region Sjælland 3% 24% 30% Stadfæster Stadfæster men ændrer afgørelse Ændrer 46% Stadfæster Stadfæster men ændrer afgørelse Ændrer 0% 67% Hjemviser 24% Hjemviser 6% Statistik over samtlige ankesager fra 2010 i beskæftigelsesankenævnene viser, at kommunernes afgørelser tiltrædes i 2/3 af sagerne, og dette gælder både i region Hovedstaden og i region Sjælland. Divergensen mellem de to beskæftigelsesankenævn i nærværende analyse skyldes formentlig, at sagsudtrækket ikke er så omfattende i Region Sjælland, og det vurderes derfor, at der ikke er tale om en generel tendens AFDÆKNING AF BESKÆFTIGELSESANKENÆVNENES PRAKSIS Tabel 4.3 Mest anvendte kriterier i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i sager om uarbejdsdygtighed Ad 1: Den sygemeldte anses ikke som uarbejdsdygtig, da sygdommen ikke afskærer den pågældende fra at tage anden beskæftigelse inden for samme uddannelses og beskæftigelsesområde (bred vurdering). Ad 2: Utænkeligt at vedkommende kan vende tilbage til hidtidigt arbejde. Ad 3: Det vurderes, at borgeren har mulighed for at varetage et arbejde med skånehensyn. Ad 4: Der ikke påvist sygdom, som kan begrunde uarbejdsdygtighed / der er ikke objektive helbredsbegrundende forhindringer i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 3 Status fra beskæftigelsesankenævn findes på BRHS hjemmeside 15

16 Beskæftigelsesankenævnene benytter i høj grad de samme kriterier og begrundelser når de stadfæster klagesagerne. Derfor kommenteres ovenstående tabel ikke yderligere. Der er dog ofte tale om længere afgørelser, hvor flere af begrundelserne optræder på samme tid. Det fremkommer i interviews med statsforvaltningen, at de forsøger at lave meget udførlige begrundelser både af hensyn til borgeren, men i høj grad også af hensyn til kommunen, så de efterfølgende har mulighed for at indrette deres praksis efter nævnets anbefalinger. Det undersøges i stedet hvilke kriterier, der lægges til grund for beskæftigelsesankenævnenes afgørelser, når de hjemviser eller ændrer klagesager om uarbejdsdygtighed. Tabel 4.4 Mest anvendte kriterier i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i sager om uarbejdsdygtighed der ændres eller hjemvises Ad 1: Der er objektive helbredsforhold, der hindrer den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ad 2: Manglende oplysninger i sagen/ eller kommunen har ikke tilstrækkeligt grundlag for vurdering. Ad 1: Når beskæftigelsesankenævnet ændrer kommunens afgørelser beror disse afgørelser på en anden vurdering og vægtning af sagens konkrete omstændigheder, end den kommunen havde foretaget. Årsagen til at beskæftigelsesankenævnet ændrer sager om uarbejdsdygtighed, sker på baggrund af en konkret vurdering, hvor der således lægges vægt på andre forhold i sagen, og/eller sagens omstændigheder fortolkes anderledes. Den mest anvendte begrundelse for at ændre sager om uarbejdsdygtighed er, at beskæftigelsesankenævnet vurderer, i modsætning til kommunen, at der er objektive helbredsmæssige forhold, der hindrer tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I sådanne vurderinger er der noget, der tyder på, at beskæftigelsesankenævnet tolker lægelige oplysninger og erklæringer anderledes end kommunen eller vælger at lægge vægt på andre faktorer i sagen. Ad 2: Analysen viser endvidere, at hjemviste klagesager i beskæftigelsesankenævnet alene vedrører overholdelsen af mere formelle sagsbehandlingsregler, såsom ufyldestgørende oplysningsgrundlag i form af uaktuelle lægeoplysninger eller lignende. Den mest fremtrædende begrundelse for hjemvisning er manglende oplysninger eller dokumentation i sagen. Udfaldet ved en sådan vurdering er primært hjemvisning af sagen til fornyet behandling i kommunen. I sager hvor kommunen har tilsidesat et lovpligtigt sagsbehandlingskrav bliver afgørelsen således ugyldig, og nævnet hjemviser sagen til fornyet afgørelse. En hjemvisning kan også forekomme, hvis kommunen har truffet afgørelse på baggrund af uaktuelle lægeoplysninger. 16

17 3.4 KOMMUNERNES SAMSPIL MED ANDRE RELEVANTE INTERESSENTER Et fast element i en sygedagpengesag er indhentelse af lægelige oplysninger. Dette har flere formål, dels at dokumentere borgerens uarbejdsdygtighed, dels at bidrage til kommunens vurdering af den bedste indsats i det videre forløb. Der er ikke et lovgivningsmæssigt krav om, at det skal være en lægeerklæring i sagen. Kommunen kan indhente en lægeerklæring, når det er nødvendigt, men hvis de relevante lægelige oplysninger fremgår andetsteds, eksempelvis i oplysninger fra hospital, psykiater eller lignende, så er de oplysninger i sig selv fyldestgørende. Ud fra et interessentperspektiv er det undersøgt hvilke aktører kommunerne oftest samarbejder med henblik på afdækning af kommunernes samspil med forskellige interessenter. Kommunernes anvendte dokumentation i klagesagerne om uarbejdsdygtighed Journalnotat/udtalelse fra hospital Notat fra Afklaringsforløb/arbejdsprøvning Generel el. Specifik Helbredsattest Borgerens egen Psykolog/psykiater Psykiatrisk lægekonsulent Lægekonsulent Statusattest egen læge 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Psykologisk Undersøgelse Speciallægeerklæring Tabellen viser, at statusattest fra egen læge er den mest anvendte dokumentationsform i de undersøgte klagesager. Det fremgår af sagsgennemgangen, at statusattest fra egen læge anvendes i 82 pct. af klagesagerne. Endvidere er der i 62 pct. af sagerne indhentet speciallægeerklæring af den ene eller anden slags, eksempelvis reumatologisk, neurologisk eller psykiatrisk speciallægeerklæring. I 58 pct. af sagerne har kommunen anvendt udtalelse eller journalnotat fra et hospital. I næsten halvdelen af sagerne har kommunen benyttet en lægekonsulent, det drejer sig om 48 pct. af sagerne. 17

18 Notater fra afklaringsforløb af den ene eller anden slags anvendes ikke så ofte i sager om uarbejdsdygtighed, kun i 16 pct. af sagerne. Dette tyder på, at sygedagpengesagerne stoppes førend kommunerne har iværksat et afklaringsforløb, eller at det ikke vurderes dikterende for resultatet af afgørelsen og derfor ikke medtages i sagen. Der optræder ofte dokumentation fra flere forskellige kilder, men sagsgennemgangen viser som nævnt, at statusattester fra egen læge er det mest anvendte dokumentationsgrundlag i de gennemgåede klagesager om uarbejdsdygtighed. Interview med en række jobcentre viser, at jobcentrene oplever, at beskæftigelsesankenævnene i nogle sager lægger mere vægt på ekspertudsagn fra læger, speciallæger og psykiater end jobcentrenes socialfaglige vurderinger. Det påpeges bl.a., at beskæftigelsesankenævnene er mere konservative og traditionelle, og dermed virker tilbageholdende over for alternative og nye dokumentationsformer, eksempelvis udtalelser fra fysioterapeuter eller lignende frem for lægeudtalelser. 18

19 4. Klagesager om forlængelse af sygedagpengeperioden Sagsudtrækket af klagesager vedrørende forlængelse af sygedagpenge fordeler sig på 174 klagesager i alt, henholdsvis 137 sager fra Region Hovedstaden og 37 sager fra Region Sjælland. De undersøgte sager fordeler sig som tidligere nævnt udelukkende på de to første forlængelsesbestemmelser i sygedagpengeloven om mulighed for henholdsvis revalidering og afklaring af arbejdsevne. Sygedagpenge er en korttidsydelse, og derfor er hovedreglen den, at udbetalingen af sygedagpenge ophører, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. Der er imidlertid en række muligheder for forlængelse af sygedagpenge, når den generelle varighed er nået. Reglerne om mulighed for at forlænge sygedagpenge udover den almindelige varighedsbegrænsning findes i sygedagpengelovens 27, og der henvises i øvrigt til bilag 1 for yderligere beskrivelse af regelgrundlaget. I første afsnit udpeges de anvendte kriterier i vurderingen af varighedsbegrænsningen hos henholdsvis jobcentre og beskæftigelsesankenævn. Efterfølgende perspektiveres den konstaterede praksis med lovgivningens hensigt og retlige vilkår. I andet afsnit beskrives hvilke typer af indsatser kommunen iværksætter forud for, at den enkelte borger mister retten til sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen. Endvidere fokuseres der på både kommunernes og beskæftigelsesankenævnenes anvendelse og fortolkning af lægeerklæringer, lægekonsulenters udtalelser samt anden anvendt dokumentation i de undersøgte klagesager. 4.1 AFDÆKNING AF KOMMUNERNES PRAKSIS Analysen viser, at der i vurderingen af hvorvidt borgeren kan forlænges efter varighedsbegrænsningens indtræden, optræder en række forskellige tendenser i kommunernes sagsbehandlingspraksis. Begrundelsen for at stoppe borgerens sygedagpenge er, at borgeren ikke opfylder betingelserne for forlængelse. Der lægger en række forskellige kriterier til grund for denne vurdering. I nedenstående tabeller beskrives kommunernes mest benyttede kriterier i prioriteret rækkefølge efter deres anvendelseshyppighed. Kriterierne deles op i de to førnævnte forlængelsesbestemmelser. Først gengives begrundelserne for, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes revalidering. 19

20 4.2 ANVENDTE KRITERIER I KOMMUNERNES VURDERING AF OM BORGEREN ER BERETTIGET TIL REVALIDERING Tabel 4.1 Mest anvendte kriterier i kommunernes afgørelser i forhold til revalidering Ad 1: Revalidering er ikke overvejende sandsynligt, da borgerens helbredssituation anses for uafklaret. Ad 2: Revalidering er ikke overvejende sandsynligt, da borgeren ikke har begrænsninger nok i arbejdsevnen. Ad 3: Revalidering er ikke overvejende sandsynligt, da borgeren ingen muligheder ser i forhold til arbejdsmarkedet. Ad 1: Vurderingen af, at revalidering ikke er overvejende sandsynligt begrundes i afgørelserne oftest med, at borgerens helbredssituation er uafklaret. Borgeren kan således godt være syg ved varighedens indtræden, men hvis sygdomsperspektivet på den ene eller anden måde er uafklaret, kan det ikke vurderes om en revalidering er overvejende sandsynlig, og der er dermed ikke grundlag for at fortsætte sygedagpengene. Denne praksis er ikke modstridende med lovgivningens hensigt og intention. Reglerne er udformet på en sådan måde, at borgeren godt kan være syg uden at have ret til at få forlænget sine sygedagpenge. Ad 2: Det er ydermere en hyppigt anvendt begrundelse i afgørelserne, at borgeren ikke har begrænsninger nok i arbejdsevnen. Revalidering er et tilbud til sygemeldte borgere, men er kun aktuelt, hvis arbejdsevnen er begrænset, eksempelvis på grund af nedslidningsskader eller psykiske belastninger. Målet med revalidering er, at fastholde den sygemeldte borger på arbejdsmarkedet og sikre at borgeren får mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Hensigten er, at kvalificere borgeren til et job vedkommende kan klare. Revalidering er således altid det sidste valg i forhold til andre erhvervsrettede aktiviteter. Ad 3: Afgørelserne indeholder endvidere ofte begrundelsen, at revalidering ikke er overvejende sandsynligt, da borgeren ingen muligheder ser i forhold til arbejdsmarkedet. Det understreges netop i lovgivningen, at det er en væsentlig forudsætning for at forlænge sygedagpengeperioden efter bestemmelsen, at den sygemeldte er motiveret for og aktivt deltager i de foranstaltninger, som indgår i den afklarende fase, inden kommunen iværksætter borgerens jobplan. Sagsgennemgangen viser, at beskæftigelsesankenævnet kun ændrer 4 pct. af klagesagerne med henvisning til, at der burde være iværksat en revalidering. Dermed tyder det på, at kommunerne har godt styr på, at revalidering er det sidste valg i forhold til andre erhvervsrettede aktiviteter. Det kan i forlængelse hermed konstateres, at kommunernes afgørelse på dette område i høj grad følger lovgivningens hensigt og intention. 20

21 4.3 ANVENDTE KRITERIER I KOMMUNERNES VURDERING AF OM BORGEREN ER BERETTIGET TIL AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN I nedenstående skema opstilles de kriterier der er mest fremtrædende i kommunernes vurdering af, hvorvidt borgeren er berettiget til forlængelse efter sygedagpengelovens 27, stk. 1 nr.2. Tabel 4.2 Mest anvendte kriterier i kommunernes afgørelser i forhold til revalidering Ad 1: Afklaring af arbejdsevne er ikke relevant, da helbredssituationen anses for uafklaret. Ad 2: Afklaring af arbejdsevne er ikke relevant, da det ikke vil give et realistisk billede af arbejdsevnen. Ad 3: Afklaring af arbejdsevne er ikke relevant, da helbredssituationen ikke er stationær. Ad 4: Afklaring af arbejdsevne er ikke relevant, da arbejdsevnen ikke kan afklares inden for 39 uger. De afklarende foranstaltninger skal give et billede af borgerens arbejdsevne og kan udover virksomhedspraktik bestå af afklaringsforløb på revainstitutioner, opkvalificerende undervisningstilbud med videre. Det afgørende er, at afklaringen skal kunne foretages inden for 39 uger, og at resultatet af afklaringsforløbet skal give kommunen et fyldestgørende grundlag for at beslutte, hvad der videre skal ske i forløbet. Ad 1: Sagsgennemgangen viser, at borgerens uafklarede helbredstilstand, er det mest anvendte kriterium i vurderingen af, hvorvidt det er relevant at iværksætte en afklaring af borgerens arbejdsevne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en uafklaret helbredsmæssig situation ikke i sig selv er til hinder for at forlænge efter bestemmelsen. Det forudsættes dog, at det på afgørelsestidspunktet kan vurderes, at afklaring af arbejdsevnen kan forventes at ske inden for tidsrammen på 39 uger. Det fremgår af vejledningen til loven, at forlængelse kan ske i de situationer, hvor der ikke inden varighedsgrænsen er sket en afklaring af sygedagpengemodtagerens arbejdsevne, så der kan træffes beslutning om hvilke tilbud, der kan iværksættes, herunder om der skal rejses sag om førtidspension, ske visitering til fleksjob eller anden afklarende foranstaltning. Det fremgår endvidere af Ankestyrelsen principafgørelse (D 9 02) hvornår der skal ske forlængelse ved en afklaring af arbejdsevnen. Ankestyrelsen lagde til grund, at det overordnede formål med bestemmelsen ifølge lovbemærkningerne er at forlænge sygedagpengeretten, hvis der på det tidspunkt, hvor der ikke er andre forlængelsesmuligheder mangler en afklaring af den sygemeldtes 21

22 arbejdsevne til brug for beslutning om hvilken hjælp, der videre skal tilbydes. Ankestyrelsen fandt som udgangspunkt ikke, at en uafklaret helbredsmæssig situation er til hinder for at forlænge efter bestemmelsen, hvis afklaringen af arbejdsevnen kan ske inden for tidsrammen. At borgerens helbredsmæssige situation er uafklaret anvendes som den afgørende og eneste begrundelse i 15 pct. af afgørelserne. Denne begrundelse bør ikke stå alene i afgørelserne, men kombineres med en overvejelse omkring hvorvidt arbejdsevnen kan afklares inden for tidsrammen. Dermed undgås en for snæver fortolkning af forlængelsesreglen, og det sikres, at afgørelsen er i overensstemmelse med principafgørelser i Ankestyrelsen og vejledningen til loven. Som analysen demonstrerer, bør det faktum, at borgerens helbredssituation er uafklaret, ikke være afgørende for hvorvidt en afklaring af arbejdsevnen er relevant. Det er til gengæld afgørende, at borgerens arbejdsevne skal kunne afklares inden for 39 uger og give et realistisk billede af borgerens arbejdsevne. Sagsgennemgangen viser, at kommunerne i overvægten af de undersøgte sager kombinerer disse overvejelser, hvilket betyder, at lovens hensigt og intention i langt de fleste tilfælde overholdes. I 85 pct. af sagerne kombinerer kommunen ovenstående overvejelser. 4.4 UDFALDET AF BESKÆFTIGELSESANKENÆVNENES AFGØRELSER I SAGER OM FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN Analysen viser, at 72 pct. af klagesagerne tiltrædes af nævnet i region Hovedstaden, mens nævnet i 24 pct. af sagerne ændrer kommunernes afgørelse. I den resterende del, omkring 3 pct., har nævnet hjemvist sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse, jf. tabel 4.3. I Region Sjælland har nævnet stadfæstet 46 pct. af sagerne. Beskæftigelsesankenævnet har ændret kommunernes afgørelser i 41 pct. af sagerne. Endvidere har nævnet hjemvist 14 pct. af sagerne til fornyet behandling og afgørelse i kommunen, jf. tabel

23 Tabel 4.3 Udfaldet af beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i sager om uarbejdsdygtighed i de to regioner i de undersøgte klagesager Udfaldet af beskæftigelsesankenævnets afgørelser i Region Hovedstaden Udfaldet af beskæftigelsesankenævnets afgørelser i Region Sjælland 3% 14% 24% Stadfæster Stadfæster 1% Stadfæster, men ændrer begrundelse Ændrer 45% Stadfæster, men ændrer begrundelse Ændrer 72% Hjemviser 41% Hjemviser 0% Forskellen mellem de to beskæftigelsesankenævn kan formentlig som tidligere nævnt tilskrives, at det ikke har været muligt at udtrække en så omfattende sagsmængde i Region Sjælland og der er ifølge statistikken for 2010 på området ikke er noget der tyder på, at nævnet tiltræder så markant færre afgørelser i Region Sjælland end i Hovedstaden. 4.5 ANVENDTE KRITERIER I BESKÆFTIGELSESANKENÆVNENES VURDERING AF MULIGHED FOR FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGE Analysen viser, at der i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser anvendes så godt som de samme kriterier som i kommunernes afgørelser. Der er således ikke tale om en nævneværdig divergens mellem de to instanser. Derfor vil analysen kun kortfattet nævne de anvendte kriterier, og der henvises i stedet til refleksionerne omkring kommunernes sagsbehandlingspraksis, da nævnet ved stadfæstelse af kommunernes afgørelser anvender næsten identiske kriterier. 4.6 REVALIDERING I nedenstående tabel præsenteres de kriterier, der er gennemgående i beskæftigelsesankenævnenes vurdering af, om borgerens sygedagpenge kan forlænges efter den første bestemmelse i sygedagpengeloven 27 stk. 1 nr. 1 (revalidering). 23

24 Tabel 4.4 Mest anvendte kriterier i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i vurdering af om det er overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering Ad 1: Revalidering er ikke overvejende sandsynligt, da arbejdsevnen ikke er endelig afklaret. Ad 2: Revalidering er ikke overvejende sandsynligt, da vedkommende ikke er færdigbehandlet. Ad 3: Revalidering er ikke overvejende sandsynligt, da helbredssituationen er uafklaret. Ad 4: Revalidering er ikke overvejende sandsynligt, da vedkommende ikke har begrænsninger nok i arbejdsevnen. Nævnet ændrer eller hjemviser ikke ret mange sager i henhold til, at det er overvejende sandsynligt at borgeren kan revalideres til det ordinære arbejdsmarked, det sker således kun i 4 pct. af sagerne. Derfor vil det følgende afsnit kun behandle nævnets vurdering af forlængelse af sygedagpengeperioden efter anden forlængelses mulighed (afklaring af arbejdsevnen). 4.7 AFKLARING AF ARBEJDSEVNE I nedenstående tabel beskrives de kriterier der hyppigst anvendes i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i vurderingen af, om det er relevant at iværksætte en virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger. Tabel 4.5: Mest anvendte kriterier i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i vurdering af, om det er relevant at iværksætte en afklaring af arbejdsevnen Ad 1: Ikke relevant, da arbejdsevnen ikke er endelig afklaret. Ad 2: Ikke relevant, da vedkommende ikke er færdigbehandlet. Ad 3: Ikke relevant, da helbredssituationen er uafklaret. Ad 4: Ikke relevant, da der ikke er begrænsninger nok i arbejdsevnen. I sager der omhandler afklaring af borgerens arbejdsevne, ændres der betydeligt flere sager end der hjemvises. Det tyder på, at beskæftigelsesankenævnene lægger vægt på andre forhold i sagen eller fortolker omstændighederne anderledes end kommunen. Beskæftigelsesankenævnet vurderer således, i modsætning til kommunen, at det er relevant at afklare borgerens arbejdsevne. Enten fordi nævnet vurderer, at det er muligt at afklare arbejdsevnen inden for tidsrammen, at en afklaring 24

25 er nødvendig, eller at borgerens helbredsmæssige forhold ikke er en hindring for en arbejdsprøvning. Derfor vil nedenstående skema kun beskrive de kriterier, der lægger til grund for, at nævnet ændrer afgørelsen inden for den anden forlængelsesmulighed (afklaring af arbejdsevnen) og ikke begrundelserne for at hjemvise sagerne til fornyet behandling. Tabel 4.6 Mest anvendte kriterier i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i sager der ændres eller hjemvises Ad 1: Afklaring af arbejdsevne er relevant, da arbejdsevnen kan afklares inden for 39 uger. Ad 2: Afklaring af arbejdsevne er relevant, da det er nødvendigt at gennemføre afklarende foranstaltninger for at kunne afklare arbejdsevnen. Ad 3: Afklaring af arbejdsevne er relevant, da helbredsmæssige forhold ikke er en hindring for en arbejdsprøvning. Ad 1 2: Når nævnet vurderer, i modsætning til kommunen, at arbejdsevnen godt kan afklare inden for tidsrammen på 39 uger, eller at det anses for nødvendigt at gennemføre en afklarende foranstaltning, beror det på en anderledes vægtning eller vurdering af sagens omstændigheder. Ad 3: I en del sager ændrer nævnet kommunens afgørelse med henvisning til, at borgerens helbredsmæssige forhold ikke er en hindring i en afklaring af arbejdsevnen. Denne begrundelse er især relevant i forhold til den tidligere diskussion af, at borgerens uafklaret helbredsmæssige forhold ikke alene bør lægge til grund for vurderingen. Nævnet ændrer afgørelserne med henvisning til at borgerens helbredsmæssige situation ikke er en hindring for en arbejdsprøvning i ca. 11 pct. af de ændrede klagesager. I de gennemførte interviews påpeger begge statsforvaltninger også, at de har en klar fornemmelse af, at det er vedrørende afklaring af arbejdsevnen, hvor de ændrer flest afgørelser. Det påpeges blandt andet, at selvom borgeren ikke er frisk nok til at komme på arbejdsmarkedet udelukker det ikke, at vedkommende er frisk nok til at komme i en arbejdsprøvning. 4.8 KOMMUNERNES ANVENDELSE AF DOKUMENTATION Kommunen skal aktivt følge op på sygedagpengesager og inddrage læger eller anden dokumentation efter behov. I dette afsnit ses der på kommunernes praksis i forbindelse med anvendelse af forskellige dokumentationsformer. I nedenstående tabel opstilles forskellige dokumenter efter deres anvendelse i de undersøgte klagesager. 25

26 Tabel 4.7 Kommunernes anvendelse af dokumentation i forlængelsessager ( 27) Anvendt dokumentation i sager om forlængelse af sygedagpenge Journalnotat/udtalelse fra hospital 67% Notat fra Afklaringsforløb/arbejdsprøvning 20% Generel el. Specifik 14% Helbredsattest 17% Borgerens egen Psykolog/psykiater Psykiatrisk lægekonsulent 44% Dokumentation 1 5% 3% 49% 80% Lægekonsulent Statusattest egen læge 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Psykologisk Undersøgelse Speciallægeerklæring Tabellen viser, at statusattest fra egen læge er den mest anvendte dokumentationsform i de undersøgte klagesager. Det fremgår af sagsgennemgangen, at statusattest fra egen læge anvendes i 80 pct. af klagesagerne. I 67 pct. af sagerne har kommunen anvendt udtalelse eller journalnotat fra et hospital. I næsten halvdelen af sagerne har kommunen benyttet en lægekonsulent, det drejer sig om 44 pct. af sagerne. Endvidere er der indhentet speciallægeerklæringer i 49 pct. af sagerne. Der optræder ofte dokumentation fra flere forskellige kilder, men sagsgennemgangen viser imidlertid, at statusattester fra egen læge er det mest anvendte dokumentationsgrundlag i de gennemgåede klagesager om forlængelse ud over varighedsbegrænsningen. 4.9 IVÆRKSATTE INDSATSER FORUD FOR, AT BORGEREN MISTER RETTEN TIL SYGEDAGPENGE Som tidligere nævnt kan en sygemeldt borger som hovedregel højest få sygedagpenge i 52 uger inden for de seneste 18 måneder. I denne periode har kommunen således pligt til at igangsætte en aktiv sygeopfølgning. Det er blandt andet lovens formål at medvirke til, at den sygemeldte borger får genoprettet sin arbejdsevne, og hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så den sygemeldte selv tager ansvar for sin situation, og så der hele tiden er fokus på arbejdsfastholdelse, blandt andet gennem iværksættelse af relevante aktive tilbud. Sygedagpengelovens 27, stk.1, nr. 2 om forlængelse af sygedagpenge til afklaring af borgerens arbejdsevne er ændret fra 26 til 39 uger i håb om, at kommunen bedre kan nå at afklare arbejdsevnen, mens dens sygemeldte stadig modtager sygedagpenge. Det understreges endvidere i 26

27 lovgivningen, at kommunen så vidt muligt skal sikre, at den sygemeldte er aktiv under sygemeldingen. En aktiv beskæftigelsesindsats fremhæves som effektiv og virkningsfuld, såfremt den aktive indsats tager hensyn til borgerens ressourcer, helbred og behandling. 4 Den nyere lovgivning på området understreger således, at sygdom ikke udelukker en aktiv og tilpasset beskæftigelsesindsats for at vedligeholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor undersøges det, hvilke tiltag kommunen har iværksat forud for, at borgeren mister retten til sygedagpenge. Da sygedagpenge er en tidsbegrænset ydelse, er det af afgørende betydning, at kommunen iværksætter relevante tilbud, der kan hjælpe den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. I nedenstående tabel opstilles de indsatser kommunen har iværksat inden borgeren mister retten til sygedagpenge. Tabel 4.8 Anvendte indsatser forud for, at borgeren mister retten til sygedagpenge Som det fremgår af tabellen, er den mest anvendte indsats motion. Ca. 36 pct. af de sygemeldte borgere i de undersøgte klagesager har således deltaget i tilbud om motion. Der kan være tale om vejledning og/eller træning ved fysio eller ergoterapeuter, kurser om kropsbevidsthed eller andet. Mange af de aktiviteter der udbydes i kommunerne har motion som et afgørende element. Det fremgår, at mange af de iværksatte tilbud kombineres alt efter behov og de udbydere kommunen har til rådighed. Det er også tilfældet med de mange etablerede motionstilbud, der kombineres med 4 Lovbemærkninger til lovændringer af 6. juli

28 andre tilbud i 76 pct. af tilfældene. Denne tendens er positiv, da motion kombineret med mere erhvervsrettede tilbud i højere grad harmonerer med lovgivningens intentioner. Forebyggende og afklarende tilbud som eksempelvis psykolog, kostvejledning og fysisk træning bør ikke gives som enkeltstående tilbud, da sigtet i beskæftigelsesindsatsen altid er arbejdsmarkedsrettet, men de kan udmærket indgå som en del af et aktivt tilbud. Derudover iværksætter kommunen også ofte virksomhedspraktik, dette forekommer i 32 pct. af de undersøgte klagesager. Endvidere fremgår det, at værkstedsarbejde på revainstitutioner benyttes i en del sager, nemlig i 24 pct. af sagerne. Et forløb på et revacenter består dog typisk af en kombination af tilbud, herunder værkstedsarbejde, undervisning, fysisk træning, individuelle samtaler interne praktikforløb og/eller mulighed for en ekstern praktik i en virksomhed. Sagsgennemgangen viser endvidere, at undervisningstilbud anvendes i 13 pct. af klagesagerne. Et undervisningstilbud kan bestå af en lang række emner, herunder kost, smertehåndtering, stresshåndtering, erhvervsvejledning, jobsøgningskurser eller lignende. De kvalitative interviews viser, at kommunen hurtigt tager stilling til udarbejdelse af en opfølgningsplan med særligt fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet, også hvis det er muligt allerede ved første opfølgningssamtale. Det beskrives endvidere, at kommunen typisk anvender et forholdsvist begrænset antal tilbud til sygedagpengemodtagere. Tilbuddene består typisk af forskellige kombinationer af aktiviteter, som sammensættes i forhold til den enkeltes situation og behov. Mere specialiserede tilbud som eksempelvis psykolog, angstgruppe, kognitiv terapi eller lignende anvendes ifølge kommunerne i mindre grad end de i forvejen etablerede brede pakkeløsninger. I 28 pct. af de undersøgte klagesager har der ikke været iværksat en indsats. Det kan have flere årsager. Eksempelvis at det vurderes, at en indsats vil forhale helbredelsen, og at det derfor ikke er i overensstemmelse med borgerens helbredsmæssige situation. 28

29 5. Klagesager på førtidspensionsområdet Der er ligesom på sygedagpengeområdet også gennemgået en række klagesager på førtidspensionsområdet med henblik på at undersøge sagsbehandlingspraksis i beskæftigelsesankenævnenes og kommunernes afgørelser om påbegyndelse af sager om førtidspension ( 18)og tildeling af førtidspension på det foreliggende grundlag ( 17). Der henvises til bilag 1 for yderligere information om regelgrundlaget. I analysen indgår 125 sager, henholdsvis 100 klagesager fra Region Hovedstaden og 25 klagesager fra Region Sjælland. Endnu engang er sagsantallet fra Region Sjælland ikke så omfangsrigt, men det vurderes at tendenserne er gennemgående for begge nævn, og at analysen alligevel kan bidrage til refleksioner. Den samlede sagsfordeling er fordelt på to paragraffer og er mere jævnbyrdig der er således gennemgået 53 sager om påbegyndelse af førtidspension ( 18) og 72 sager om tildeling af førtidspension på det foreliggende grundlag ( 17). Der er ikke foretaget en juridisk gennemgang af hverken kommunernes eller beskæftigelsesankenævnenes sager, men der er derimod tale om en vurdering af hvilke kriterier, der lægger til grund for afgørelserne, og om der eventuelt er divergens mellem beskæftigelsesankenævnenes og kommunernes prioriteringer på området. Førtidspension tilkendes efter arbejdsevnekriteriet. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse. 5 Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er således at borgerens arbejdsevne er varigt nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv. Førtidspension er således en forsørgelsesydelse til personer, som ikke kan blive selvforsørgende som følge af nedsættelse af arbejdsevnen. 6 Det undersøges endvidere hvilke typer af arbejdsprøvninger der anvendes i sagsbehandlingen og hvordan disse arbejdsprøvninger håndteres som dokumentationsgrundlag for beskrivelser af arbejdsevnen og i selve afgørelserne om henholdsvis påbegyndelse og tildeling af førtidspension. 5 Vejledning om førtidspension fra 1. januar Socialmin. Vejl. 105 af 23/ dvs. vejledningen vedrørende de nye regler for førtidspension fra 1/ For yderligere information henvises til bilag 1, hvor der findes en mere udførlig beskrivelse af førtidspensionsområdets regelgrundlag. 29

30 Til sidst er det beskrevet hvordan forholdet er mellem indstilling fra sagsbehandler vedrørende tilkendelse af førtidspension og den endelige afgørelse fra den kommunale afgørelsesmyndighed. 5.1 AFDÆKNING AF KOMMUNERNES PRAKSIS I SAGER OM PÅBEGYNDELSE AF FØRTIDSPENSIONSSAGER OG TILDELING AF FØRTIDSPENSION PÅ DET FORELIGGENDE GRUNDLAG Analysen viser, at der i vurderingen af påbegyndelse og tildeling af førtidspension findes en række kriterier, der er gennemgående i kommunernes afgørelser. Tabel 5.1 Mest anvendte kriterier i kommunernes afgørelser i sager om påbegyndelse af førtidspensionssager eller tilkendelse af førtidspension Ad 1. Behandlingsmuligheder er ikke udtømte/relevant behandlingsmulighed skal afprøves. Ad 2. Arbejdsevnen er ikke tilstrækkeligt afklaret. Ad 3. Beskæftigelse i et vist omfang er muligt/arbejdsevnen er ikke nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv. Ad 4. Arbejdsevnen forventes forbedret via behandlingsmæssige foranstaltninger/vedkommende er endnu ikke tilstrækkeligt helbredsmæssigt afklaret. Ad 5. Vedkommende har faglige og personlige ressourcer der kan udnyttes i forhold til arbejdsmarkedet. Ad 1: Den mest anvendte argumentation for, at borgeren ikke er berettiget til førtidspension er, at behandlingsmulighederne endnu ikke er udtømte. Der er her tale om en lægelig vurdering, hvor der eksempelvis i speciallægeerklæringer eller andre steder fremgår, at der stadig er mulighed for behandling af den ene eller anden slags. Dette er en typisk anvendt begrundelse både i 17 og 18 sager. Det vurderes således, at mulighederne for behandling endnu ikke er forsøgt i tilstrækkeligt omfang. Det betyder i praksis, at borgerens muligheder for tilknytning på arbejdsmarkedet enten helt eller delvist, endnu ikke er udtømte. Det er som tidligere nævnt en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv, og det er det for tidligt at udsige noget nærmere herom, før end behandlingsmulighederne er udtømte. Ad 2 3: De efterfølgende argumentationer omhandler afklaring af borgerens arbejdsevne og her gælder samme overvejelser som ovenstående, nemlig at arbejdsevnen skal være varigt nedsat til det ubetydelige førend en førtidspension overhovedet kommer på tale. Arbejdsevnebegrebet fokuserer 30

31 på borgerens mulighed for aktuelt eller i fremtiden at blive stand til at udføre arbejdsmæssig beskæftigelse. Ad 4: Det anvendes også ofte som begrundelse, at arbejdsevnen forventes forbedret via fremtidige behandlingsmæssige tiltag, der endnu ikke er påbegyndt. Der er i sådanne tilfælde behov for en god og effektiv koordination, eksempelvis hvis borgeren har flere sygdomme på en gang, hvis der mangler en præcis diagnose og effektiv behandling eller noget helt tredje. Der er i sådanne komplicerede sager ofte mange aktører på banen, hvilket kan vanskeliggøre en god proces. Derfor er tidlig tværfaglig afklaring essentiel, så kommunen (og borgeren) ikke skal vente på at behandlingstiltagene skal komme i gang. Her forekommer endvidere den udfordring, at der ofte kan være ventetider på behandling eller lignende, der kan forsinke processen. Ad 5: Argumentationen om at borgeren har faglige og personlige ressourcer, der kan udnyttes i forhold til arbejdsmarkedet er helt i tråd med arbejdsevnebegrebets brede intention. Der er på førtidspensionsområdet tale om en meget bred arbejdsmarkedsorienteret tilgang, hvilket betyder, at der i helhedsvurderingen af borgerens situation skal ses bredt på forskellige arbejdsmarkedsrettede ressourcer og dermed ikke kun på tidligere erhverv. Arbejdsevnekriteriet er netop et fremadrettet begreb, hvor der skal fokuseres på borgerens ressourcer. Det undersøges senere i analysen om denne intention også kommer til udtryk i de arbejdsprøvninger, der iværksættes af kommunerne. Argumentationen i kommunens afgørelser og de kriterier der lægger til grund for afgørelserne følger således i høj grad lovens hensigt og intention, men det afgørende er, at kommunernes praksis følger samme intentioner. I afsnit 6.2 vil dette blive diskuteret nærmere med afsæt i kommunernes brug af arbejdsprøvninger som dokumentationsgrundlag. 5.2 UDFALDET AF BESKÆFTIGELSESANKENÆVNENES AFGØRELSER I FØRTIDSPENSIONSSAGERNE Der er generelt en højere stadfæstelsesgrad i førtidspensionssager end i de tidligere sygedagpengesager. I det følgende præsenteres udfaldet af nævnets afgørelser i de 125 undersøgte klagesager på førtidspensionsområdet. I sager om tildeling af førtidspension på det foreliggende grundlag ( 17) ser fordelingen således ud: Region Hovedstadens afgørelser i 17 sager - Beskæftigelsesankenævnet stadfæster 91 pct. af sagerne. - Nævnet ændrer afgørelsen i 7 pct. af sagerne. - Nævnet hjemviser sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse i 2 pct. af sagerne 31

32 Region Sjællands afgørelser i de undersøgte 17 sager - Beskæftigelsesankenævnet stadfæster 87 pct. af sagerne. - Nævnet ændrer kommunens afgørelse i 13 pct. af sagerne. - Der er i de gennemgåede sager ingen hjemviste sager. Tabel 5.2 Beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i sager om tildeling af førtidspension på det foreliggende grundlag ( 17) Udfaldet af beskæftigelsesankenævnets afgørelser i tildeling af førtidspension på det foreliggende grundlag ( 17) i region Hovedstaden Udfaldet af beskæftigelsesankenævnets sager i tildeling af førtidspension ( 17) i region Sjælland 0% 7% 2% Stadfæster 13% 0% 0% Stadfæster Stadfæster, men ændrer begrundelse Ændrer Stadfæster, men ændrer begrundelse Ændrer Hjemviser Hjemviser 91% 87% I sager om påbegyndelse af sager om førtidspension ( 18) ser fordelingen således ud: Region Hovedstadens afgørelser i 18 sager - Beskæftigelsesankenævnet stadfæster 80 pct. af sagerne. - Nævnet ændrer afgørelsen i 20 pct. af sagerne. - Der er i de gennemgåede sager ingen hjemviste sager. Region Sjællands afgørelser i de undersøgte 18 sager - Beskæftigelsesankenævnet stadfæster 78 pct. af sagerne. - Nævnet ændrer kommunens afgørelse i 11 pct. af sagerne. - Nævnet hjemviser kommunens afgørelse til fornyet behandling i 11 pct. af sagerne 32

33 Tabel 5.3 Beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i påbegyndelse af sager om førtidspension ( 18) Udfaldet af beskæftigelsesankenævnets afgørelser i påbegyndelse af sager om førtidspension ( 18) i region Hovedstaden Udfaldet af beskæftigelsesankenævnets sager om påbegyndelse af førtidspension ( 18) region Sjælland 20% 0% Stadfæster 11% 11% Stadfæster 0% Stadfæster, men ændrer begrundelse Ændrer 0% Stadfæster, men ændrer begrundelse Ændrer Hjemviser Hjemviser 80% 78% 5.3 AFDÆKNING AF BESKÆFTIGELSESANKENÆVNENES PRAKSIS Analysen viser, at der i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser ikke udelukkende anvendes de samme kriterier som i kommunernes afgørelser. Der er dog ikke tale om en nævneværdig divergens mellem de to instanser, da det vurderes, at de anvendte argumentationer er udtryk for nogenlunde samme tendenser som i kommunernes afgørelser. Alligevel er der tale om nogle små variationer der præsenteres neden for. Tabel 5.4 Mest anvendte kriterier i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser i sager om påbegyndelse af førtidspensionssager eller tilkendelse af førtidspension Ad 1. Udvikling af borgerens arbejdsevne skal forsøges. Ad 2. Fleksjob er ikke udelukket. Ad 3. Arbejdsevne er nedsat, men beskæftigelse med skånehensyn er muligt. Ad 4. Arbejdsevnen er ikke tilstrækkeligt belyst. Ad 5. Ikke objektive helbredsmæssige forhold der forklarer det lave funktionsniveau. Ad 1: Kriteriet vedrørende, at udvikling af arbejdsevnen stadig skal forsøges, lægger sig tæt op ad lovgivningens intention. Det fremhæves netop i loven, at arbejdsevnen skal udvikles og derfor bør arbejdsprøvninger med videre søge at udvikle borgerens arbejdsevne og ikke kun afklare den. Borgerens arbejdsevne skal altså udvikles og ikke blot afprøves, dette underbygges endvidere i afsnit 33

34 6.4 om kommunernes anvendelse af arbejdsprøvninger. En sådan formulering læner sig således i høj grad op ad lovens intention. De resterende begrundelser i beskæftigelsesankenævnenes afgørelser ligner kommunernes afgørelser så meget, at de ikke kommenteres yderligere. Der henvises i stedet til tidligere afsnit om kommunernes sagsbehandlingspraksis. Analysen viser endvidere, at i de undersøgte klagesager efter lov om social pension ( 17 og 18), er nævnet enig i hovedparten af kommunernes afgørelser. Endvidere hjemvises der forholdsvist få af de undersøgte sager, hvorfor analysen i det følgende udelukkende beskriver de begrundelser, der lægger til grund for, at beskæftigelsesankenævnet ændrer kommunens afgørelse i de undersøgte førtidspensionssager. Tabel 5.5 Mest anvendte kriterier i kommunernes afgørelser i sager om påbegyndelse af førtidspensionssager eller tilkendelse af førtidspension ( 17 og 18) Ad 1. Arbejdsevne vurderes, at være ubetydelig i ethvert erhverv. Ad 2. Det vurderes, at fleksjob er udelukket. Der ændres betydeligt flere sager, end der hjemvises. Det tyder på, at beskæftigelsesankenævnene lægger vægt på andre forhold i sagen eller fortolker omstændighederne anderledes end kommunen. Beskæftigelsesankenævnet vurderer således, i modsætning til kommunen, at borgerens arbejdsevne er ubetydelig i ethvert erhverv og/eller henviser til, at muligheden for et fleksjob er udelukket og derfor er borgeren berettiget til påbegyndelse af en sag om førtidspension eller tilkendelse af førtidspension på det foreliggende grundlag. I og med at der ikke hjemvises ret mange klagesager på førtidspensionsområdet, tyder det på, at der betydeligt færre formelle sagsbehandlingsfejl i disse sager end i de førnævnte sygedagpengesager. 5.4 ARBEJDSPRØVNINGER Det er med førtidspensionsreformen indført, at der skal foretages en vurdering af arbejdsevnen, før en borger kan tilkendes førtidspension. I det følgende beskrives hvilke metoder og indsatser kommunen anvender til at vurdere borgerens arbejdsevne i forbindelse med førtidspensionssager, og i forlængelse heraf hvorvidt de anvendte metoder følger lovgivningens hensigt og intentioner. Borgerens arbejdsevne bør om muligt vurderes gennem en aktiv beskæftigelsesrettet indsats og arbejdsevnen skal ydermere søges udviklet gennem eksempelvis virksomhedsrettede forløb og i tæt koordination med læger, psykiatere og andre relevante aktører. Der er tale om en udviklingsproces, hvor borgeren erfarer sin formåen i forhold til arbejdsmarkedet. Det kan være i en proces, hvor borgerens ressourcer udvikles gennem deltagelse i forskellige aktiviteter, eksempelvis 34

35 virksomhedsrevalidering, kurser, træning mv., som skal bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. 7 I nedenstående tabel præsenteres de mest anvendte typer af arbejdsprøvninger i prioriteret rækkefølge efter deres anvendelseshyppighed. Tabel 5.6 Anvendte arbejdsprøvninger i de undersøgte førtidspensionssager Da borgerne i de undersøgte klagesager ofte har været igennem flere afklaringsforløb eller en kombination af tilbud summeres tabellen til mere end 100 pct., nemlig til 192 pct. Det betyder i praksis, at hver borger i gennemsnit har været igennem ca. to forskellige afklaringsforløb eller tilbud. Sagsgennemgangen viser, at arbejdsevnen i mange tilfælde vurderes og beskrives ved hjælp af arbejdsprøvninger på reva værksteder eller lignende, hvor borgerne ofte testes i forholdsvist mekaniske arbejdsfunktioner, eksempelvis pakke, montage, elektronik og/eller cykelværksteder. Der findes ydermere køkkenværksted, sy eller håndarbejdsværksted og lignende. Sådanne arbejdsprøvninger forekommer i 63 pct. af sagerne. Fælles er, at der er tale om værksteder, der skal forestille en rigtig arbejdsplads, men under mere beskyttede forhold. Formålet er blandt andet, at tilrettelægge og gennemføre arbejdsprøvninger for mennesker med fysiske, psykiske eller sociale 7 Vejledning til bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne vejledning nr. 112 af 11/

36 problemstillinger og tilbyde en mere beskyttet beskæftigelse. Det er hensigten, at arbejdsvurderingerne skal medvirke til at afklare borgerens fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Gennemgangen af notater fra sådanne arbejdsprøvninger viser, at arbejdsprøvningerne ofte anvender detaljerede tidsstudier til at vurdere borgerens arbejdshastighed, udholdenhed og formålet er blandt andet, at angive en vurdering af, hvor mange timer borgeren kan arbejde. I forhold til lovgivningens intention skal man være opmærksom på, at der lovgivningsmæssigt er større fokus på udvikling af arbejdsevnen ved hjælp af mere virksomhedsrettede og koordinerede indsatser med målrettet støtte til borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, end på mere statisk måling og afklaring af arbejdsevnen, hvor fokus hovedsageligt er på at dokumentere den enkelte borgers arbejdsevne. Sagsgennemgangen demonstrerer endvidere, at de mere klassiske og traditionelle arbejdsprøvninger på værksteder i 26 pct. af klagesagerne anvendes uden arbejdsprøvningen kombineres med ekstern praktik, erhvervsrettede undervisningstilbud eller lignende. Analysen viser dog, at værkstedsarbejde i nogle tilfælde kombineres med en ekstern praktik i en virksomhed. Det forekommer i 8 pct. af tilfældene, men analysen viser også, at det er mere almindeligt, at der etableres en intern praktik på den pågældende institution, da det i mange tilfælde vurderes, at en ekstern i praktik er urealistisk og uigennemførlig. Denne tendens underbygges endvidere med de gennemførte interviews. I de kvalitative interviews understreges det, at kommunerne langt hen ad vejen finder ovenstående arbejdsprøvninger givende og udbytterige, da de giver et fyldestgørende dokumentationsgrundlag til brug i de efterfølgende afgørelser. Derudover fremhæves det i interviewene, at det er vanskeligt at etablere de mere virksomhedsrettede tilbud, da de pågældende borgere ofte er for langt fra arbejdsmarkedet til, at det kan lade sig gøre. Interviews med de to beskæftigelsesankenævn i Statsforvaltningen viser, at nævnet oplever, at den type arbejdsprøvninger ofte giver mere grundige og fyldestgørende beskrivelser af borgerens arbejdsevne, selvom de indholdsmæssigt ikke altid er så erhvervs og arbejdsmarkedsrettede. Så denne type arbejdsprøvning opfattes af både kommunerne og nævnet som et anvendeligt dokumentationsgrundlag i de efterfølgende afgørelser, på trods af eller netop i kraft af deres mere statiske afklaring af den enkeltes arbejdsevne. Det fremgår dog også af sagsgennemgangen, at borgerens arbejdsevne også vurderes i mere virksomhedsrettede sammenhænge, da virksomhedspraktik er anvendt i 45 pct. af sagerne. Sådanne arbejdsprøvninger følger i højere grad lovgivningens hensigt og intention om at udvikle arbejdsevnen, og ikke udelukkende måle hvad borgeren kan og ikke kan. 36

37 5.5 ANVENDT LÆGELIG DOKUMENTATION I de undersøgte klagesager fremkommer en del dokumentation. Det skal i førtidspensionssager som nævnt være dokumenteret eller være helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres på den ene eller anden måde. Derfor skal relevante muligheder inden for aktivering, revalidering eller behandling til forbedring af arbejdsevnen være afprøvet eller være helt åbenbart formålsløse. Der skal endvidere indhentes lægelig dokumentation for, om der findes konkrete behandlingsmuligheder, der realistisk set kan gennemføres med henblik på en bedring af borgerens tilstand. Derfor optræder der i de undersøgte klagesager også en forholdsvist stor mængde dokumentation. I nedenstående tabel opstilles kommunernes anvendte dokumentationsgrundlag. Tabel 5.7 Kommunernes anvendelse af dokumentation i 17 og 18 sager Som det fremgår af tabellen benytter kommunerne sig af mange ekspertvurderinger i deres afgørelser i førtidspensionssagerne. Blandt de mest anvendte er, statusattest fra egen læge, speciallægeerklæringer af den ene eller anden slags, eksempelvis reumatologisk, neurologisk eller psykiatrisk speciallægeerklæring og udtalelser fra kommunens egen lægekonsulent. Endvidere anvendes notater fra afklaringsforløb af den ene eller anden slags også ofte som dokumentationsgrundlag, disse forekommer som dokumentationsgrundlag i over halvdelen af klagesagerne. Som det illustreres i tabellen, optræder der mange dokumentationstyper i samme sag. 37

38 Der optræder i disse ofte komplicerede og langvarige sager på førtidspensionsområdet således ofte en række ekspertvurderinger, i form af diverse speciallægeerklæringer, statusattester med videre. Der kan således forekomme modstridende udmeldinger. I flere af sagerne er både kommunerne og beskæftigelsesankenævnet nødsaget til at tilsidesætte eller i det mindste lægge mere vægt på en udtalelse frem for en anden, dette forekommer i 24 pct. af 17 sager (førtidspension på det foreliggende grundlag) og 22 pct. af 18 sagerne (påbegyndelse af førtidspensionssag). Tabel 5.8 Tilsidesatte dokumentationer i førtidspensionssagerne ( 17 og 18) I sådanne sager hvor der forekommer tvetydige og eventuelt modstridende lægelige oplysninger i sagen gør både nævn og kommuner i høj grad brug af lægekonsulenter. Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen eller statsforvaltningen, som har til opgave at bistå med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Det kan også være nødvendigt at tilsidesætte lægelige udtalelser eller dele af lægelige udtalelser, hvis lægen udtaler sig om hvilke ydelse borgeren bør have eller lignende. Når der indhentes oplysninger fra praktiserende læger eller speciallæger må lægeerklæringerne ud over en beskrivelse af borgerens helbredsmæssige forhold ikke indeholde synspunkter eller konklusioner om borgerens ret til sociale ydelser, da læger ikke har det fornødne socialfaglige kendskab til arbejdsmarkedet og støttemuligheder efter den sociale lovgivning til at vurdere, om en borger har ret til førtidspension. 38

39 5.6 UOVERENSSTEMMELSE MELLEM SAGSBEHANDLERS INDSTILLING OG DEN KOMMUNALE AFGØRELSES MYNDIGHED Det er endvidere undersøgt, om der forekommer uoverensstemmelse mellem ressourceprofilens indstilling til førtidspension og den endelige afgørelse i den kommunale afgørelsesmyndighed. Langt de fleste kommuner benytter sig af et pensionsnævn, råd eller udvalg, der træffer alle myndighedsafgørelser i sager om førtidspension. Analysen viser, at der specielt i sager om påbegyndelse af førtidspension ( 18) forekommer en betydelig divergens mellem sagsbehandlers indstilling og den afgørelse der træffes endeligt i kommunens afgørelsesmyndighed. Denne uoverensstemmelse forekommer således i 69 pct. af de undersøgte klagesager. At tendensen er så markant skyldes formentlig, at det undersøgte materiale udelukkende består af klagesager. Hvis borgeren er indstillet på en førtidspension er det formentlig svært at forholde sig til, at kommunen i sidste instans træffer en anden afgørelse end forventet. Det kan formodes, at der således er større sandsynlighed for at sagen ender som en klagesag. Ankestyrelsen har i deres analyse af fleksjob behandlet en parallel problemstilling og har ligeledes fundet en række sager, hvor sagsbehandleren har indstillet til bevilling af fleksjob, men kommunen alligevel har givet afslag på fleksjob. 8 Ankestyrelsen finder, at selvom kommunen ikke er forpligtet til at følge ressourceprofilens indstilling er det uhensigtsmæssigt, at der er betydelig divergens. Ankestyrelsen påpeger endvidere, at hvis kommunen vurderer, at ressourceprofilens skal uddybes, bør kommunen overveje at udsætte afgørelsen med henblik på, at der udarbejdes en fyldestgørende ressourceprofil med yderligere belysning af borgerens ressourcer og barrierer, som kan danne grundlag for den endelige afgørelse. Der henvises til principafgørelse P Det fremgår i de gennemførte interviews med jobcentrene, at det netop opfattes som en udfordring at få kommunens linje på førtidspensionsområdet kommunikeret ud i alle led. Flere jobcentre understreger således, at de er opmærksomme på at der en uhensigtsmæssig situation, både for den enkelte borger, sagsbehandler og kommunen generelt. 8 Se Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjob beskæftigelsesankenævnenes praksis for yderligere oplysninger 39

40 6. Bilag Nedenfor præsenteres bilagsmaterialet. Bilag 6.1 er en oversigt over de fire paragraffers regelgrundlag. Bilag 6.2 indeholder et metodeafsnit der mere udførligt beskriver analysens fremgangsmåde. 6.1 REGELGRUNDLAG 7 Reglerne om borgerens uarbejdsdygtighed findes i 7 i sygedagpengeloven. Sygedagpenge udbetales ved hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og sygedagpenge ophører den dag, den ansatte eller ledige er arbejdsdygtig igen. Det fremgår endvidere af loven, at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. 9 Ved delvis uarbejdsdygtighed gælder særlige regler, disse er præciseret i 7, stk.2. En borger kan vurderes delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvist. Vurderingsgrundlaget findes i lovens 7 stk.3 og der er tale om en smal og en bred vurdering. Den smalle vurdering sigter mod, at den sygemeldte borger kan vende tilbage til sit nuværende arbejde, hvorfor vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed som udgangspunkt skal foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen, jf. 7, stk.3. Vurderingsgrundlaget ændrer sig efter tre måneder og borgerens uarbejdsdygtighed vurderes således bredere, nemlig i forhold til den sygemeldtes borgers uddannelses og beskæftigelsesområde. Den sygemeldte kan derfor kun anses for uarbejdsdygtig, hvis sygdommen afskærer den pågældende fra at tage anden beskæftigelse inden for samme uddannelses og beskæftigelsesområde. Med lovens 7, stk.5 fastsættes ophør af sygedagpenge. Sygedagpengene ophører helt eller delvist den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvist arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Det betyder i 9 Sygedagpengelov: Lov nr. 563 af 9/ om sygedagpenge 40

41 praksis, at kommunen kan standse sygedagpengene, når det vurderes, at den sygemeldte ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af sygdom REGELGRUNDLAG SYGEDAGPENGELOVEN 27 STK.1 NR.1 (REVALIDERING), NR. 2 (AFKLARING AF ARBEJDSEVNE) Kommunen har i de tilfælde, der er nævnt i sygedagpengelovens 27, stk. 1, mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden, når denne er udløbet på grund af den generelle varighedsbegrænsning, dvs. at der udbetalt sygedagpenge for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. Rækkefølgen af forlængelsesreglerne er vilkårlig, og én bestemt regel kan derfor ikke siges at have forrang i forhold til de øvrige regler. 11 I de følgende beskrives de to forlængelsesmuligheder der henvises til i rapporten for de øvrige forlængelsesbestemmelser henvises til sygedagpengelovens 27, stk. 1. Sygedagpenge kan forlænges når det er overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik. Sygedagpengeperioden forlænges således, indtil den egentlige revalidering iværksættes, jf. lovens 27, stk. 1, nr. 1. Sygedagpenge kan endvidere forlænge når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger for at skabe klarhed over den sygemeldtes arbejdsvene. Sygedagpengeperioden kan forlænges op til 39 uger (tidligere 26 uger), jf. lovens 27, stk. 1, nr REGELGRUNDLAG LOV OM SOCIAL PENSION 17 (FØRTIDSPENSION PÅ DET FORELIGGENDE GRUNDLAG) Efter lovens 17 har en borger mulighed for at anmode kommunen om, at der udelukkende tages stilling til spørgsmålet om førtidspension. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og lovens betingelser for 10 Sygedagpengelov: Lov nr. 563 af 9/ om sygedagpenge samt Arbejdsdirektoratets vejledning nr af 25/6 2008, senest ændret ved skrivelse nr af 19/ Sygedagpengelov: Lov nr. 563 af 9/ om sygedagpenge samt Arbejdsdirektoratets vejledning nr af 25/6 2008, senest ændret ved skrivelse nr af 19/

42 tilkendelse af førtidspension er opfyldt, tilkendes førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der afslag på tilkendelse af førtidspension. I sådanne tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning REGELGRUNDLAG LOV OM SOCIAL PENSION 18 Efter lovens 18 fremgår det, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings, revaliderings og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. Påbegyndelse af en sag om førtidspension forudsætter således som hovedregel, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres Metode Kortlægningen af klagesager fra beskæftigelsesankenævnene på sygedagpenge og førtidspensionsområdet er sket under inddragelse af forskellige datakilder. Formålet har været både at foretage en kvantitativ og kvalitativ beskrivelse af området. I dette afsnit beskrives det undersøgelsesdesign og datagrundlag som danner rammen om nærværende analyse. Analysen består af en kombination af en udførlig sagsgennemgang af sager fra beskæftigelsesankenævnene samt en række interviews med udvalgte sagsbehandlere i henholdsvis jobcentre og statsforvaltninger. Hensigten er, at kombinere og sammenholde resultaterne fra sagsgennemgangen med de gennemførte interviews. Endvidere anvendes de gennemførte interviews til at nuancere og forfølge generelle tendenser i resultaterne fra den udførte sagsgennemgang. 12 Pensionslov: Lov nr. 217 af 16/ om social pension samt Socialmin. Vejl. 105 af 23/ , Førtidspension fra 1/ Se ovenstående 42

43 7.1 DESK RESEARCH Desk research er anvendt i den indledende fase af analysearbejdet og har til formål at klæde undersøgeren emnemæssigt på til det videre forløb. Der er tale om en udførlig gennemgang og orientering i forskellige kilder, herunder relevant lovgivning, administrative forskrifter (bekendtgørelser og vejledninger mv.), eksisterende statistikker samt allerede eksisterende analyser på området. Der er altså tale om en indsamling af sekundær data, der skal bistå med relevante oplysninger og nødvendig viden der er afgørende for en udbytterig proces. 7.2 SAGSGENNEMGANG Analysen består af en sagsgennemgang af 350 klagesager fra beskæftigelsesankenævnene i Hovedstaden og Sjælland i Der er lavet et træk fra både forår og efterår Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland er repræsenteret på alle møder i beskæftigelsesankenævnene og har til opgave at bidrage med viden om arbejdsmarkedsudviklingen, herunder arbejdsmarkedsbalancen samt viden om beskæftigelsespolitiske prioriteringer i det hele taget. Derudover indbefatter beskæftigelsesregionenes rolle at formidle kontakt mellem beskæftigelsesankenævnene og jobcentrene i begge regioner. Efter hvert møde i beskæftigelsesankenævnet i 2011 har BRHS hjembragt sager til denne analyse med det formål at opnå større viden om sagsbehandlingspraksis inden for sygedagpenge og førtidspensionsområdet. De 350 sager udgør ikke hele sagsmængden i beskæftigelsesankenævnene, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at gennemlæse alle sager i den valgte periode. Der var ved sagsgennemgangens afslutning 41 kommuner repræsenteret. 14 Sagerne er udvalgt på baggrund af en række kriterier. Først og fremmest er klagesagerne udvalgt på baggrund af de fire omtalte paragraffer. De klagesager, hvor ressourceprofilen ikke fremgår af beskæftigelsesankenævnenes akter er valgt fra, da sager uden ressourceprofil ikke giver tilstrækkelig information til at understøtte analysens hypoteser. I forbindelse med sagsgennemgangen er der registreret en lang række baggrundsoplysninger om den enkelte sag, såsom køn, alder, etnicitet, anvendelse af arbejdsprøvninger og andre indsatsområder. Herudover er der foretaget en konkret vurdering af typisk anvendte kriterier i sagsbehandlingspraksis, både i kommunerne og i beskæftigelsesankenævnene. 14 De kommuner der ikke er repræsenteret i sagsgennemgangen er henholdsvis Hørsholm, Greve og Lejre. 43

44 Kommunen vurderer arbejdsevnen på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete jobfunktioner, som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet. Ressourceprofilen er det centrale værktøj i belysningen af borgerens arbejdsevne. Arbejdsevnen skal afklares, når der påbegyndes sag om revalidering, fleksjob og førtidspension samt i visse sygedagpengesager, bl.a. i forlængelsessager. Ressourceprofilen er grundstammen i arbejdsevnemetoden, derfor synes det relevant kun at medtage sager, hvor ressourceprofilen optræder i sagsmaterialet. Det gælder også i klagersager om uarbejdsdygtighed. Der arbejdes i sygedagpengesager på, at den sygemeldte borger kan vende tilbage til sit nuværende arbejde og vurderingen af borgerens uarbejdsdygtighed sker således i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Men efter 3 måneder vurderes borgerens uarbejdsdygtighed derimod bredere, nemlig i forhold til den sygemeldtes borgeres uddannelses og beskæftigelsesområde. Hvis det stadig vurderes, at den sygemeldte borgere ikke kan vende tilbage til sit nuværende arbejde eller stille sig til rådighed for andet passende erhverv efter den brede vurdering, skal kommunen undersøge, hvilke tiltag der skal iværksættes for at bringe den sygemeldte borger tilbage i ordinær beskæftigelse, eksempelvis via revalidering eller andre erhvervsfremmende foranstaltninger. Arbejdsevnemetoden skal som tidligere nævnt, ifølge lovgivningen, anvendes i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension og ved forlængelse af sygedagpenge udover 52 uger. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen om arbejdsevnemetoden, at arbejdsevnen med fordel kan anvendes i sager om sygedagpenge, hvor arbejdsvenen vurderes at være truet. Det er imidlertid kommunen, der beslutter, om de anvender arbejdsevnemetoden i disse sager. I nærværende sagsgennemgang er der kun medtaget sager med ressourceprofil, hvilket indikerer at der er tale om mere problematiske og længerevarende sager, hvor borgeren har problemer udover ledighed og der derfor er et kvalificeret grundlag for at antage, at borgerens arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning er eller kan være truet. 15 Det skal bemærkes, at beskrivelserne i forbindelse med sagsgennemgangen udelukkende baserer sig på de oplysninger der forefindes i de enkelte klagesager fra beskæftigelsesankenævnet. Alle de oplysninger der anvendes i analysen bygger på de tilgængelige sagsakter. Der kan således være afgivet tilbud eller gennemført indsatser, som der ikke optræder i klagesagen. Det er den enkelte kommune der fremsender de akter, der er brugt ved afgørelsen af sagen. Nævnet kan dog rekvirere flere oplysninger hvis det skønnes nødvendigt. 15 Se vejledning til bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne 44

45 7.3 KVALITATIVE INTERVIEWS Analysen består derudover af en række kvalitative interviews i 5 udvalgte jobcentre. Udvælgelsen er foretaget i forhold til jobcenterets størrelse og beliggenhed. Der er lagt vægt på, at jobcenteret skal have en vis størrelse, således at jobcenteret har en vis erfaring med klagesager i nævnet. Endvidere er jobcentrene valgt ud fra et ønske om en repræsentativ dækning og der er derfor valgt et udsnit af jobcentre i både Region Hovedstaden og i Region Sjælland. Følgende jobcentre er udvalgt til at deltage i de kvalitative interviews: Jobcenter København (Baldersgade og Musvågevej), jobcenter Gladsaxe, jobcenter Holbæk samt jobcenter Slagelse. Målgruppen for interviewene har været sagsbehandlere, teamledere eller andre med indgående erfaring med sygedagpenge og førtidspensionsområdet. Hvert jobcenter er blevet bedt om at udvælge en eller to medarbejder med indgående kendskab til sygedagpenge og førtidspensionsområdet. Sideløbende er der fortaget kvalitative interviews i de to Statsforvaltninger med henblik på indhentelse af oplysninger om beskæftigelsesankenævnets sagsbehandlingspraksis. Gennemførte interviews i forbindelse med analysen Som et led i dataindsamlingen er der gennemført en række interviews med jobcentre samt de to statsforvaltninger - 6 semistrukturerede interviews med personer i jobcenteret med indgående kendskab til sagsbehandlingspraksis på sygedagpenge og førtidspensionsområdet - 3 semistrukturerede interviews med personer i Statsforvaltningen med indgående kendskab til sagsbehandlingspraksis på sygedagpenge og førtidspensionsområdet Interviewene med såvel kommuner som statsforvaltninger har primært haft fokus på en perspektivering og nuancering af analysens resultater samt mulighed for uddybende forklaringer af praksis. Interviewene har endvidere berørt hvordan samarbejdet mellem kommuner og beskæftigelsesankenævn fungerer i dag og ikke mindst hvordan det fremadrettet kan forbedres. Interviewene er udført på baggrund af semistrukturerede interviews baseret på en interviewguide. Der er udarbejdet en interviewguide til både sygedagpengeområdet og førtidspensionsområdet. Hvert enkelt jobcenter eller statsforvaltning har selv valgt om de ønsker at bidrage med en repræsentant der har erfaring med begge områder eller to repræsentanter med indgående kendskab til hver deres område. Alle interviews er gennemført som personlige interviews. I rapporten anvendes udelukkende anonymiserede citater fra de pågældende interviews. Formålet med citaterne er at understrege og underbygge generelle tendenser i sagsbehandlingen. 45