KonjunkturNYT - uge 47

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 7 7. november. november Danmark Højere beskæftigelse og lidt højere ledighed i. kvartal ifølge AKU Forbrugertilliden faldt lidt i november Stigning i detailomsætningen i oktober efter fald i september Dansk inflation en anelse lavere end euroområdets i oktober Lavere lønstigninger til ansatte i staten og regionerne i. kvartal Producentpriserne faldt betragteligt i oktober Internationalt USA: Stigning i forbrugertilliden og detailhandlen Euroområdet: Fald i erhvervstilliden og forbrugertilliden Tyskland: Forbedring af erhvervstilliden Norge: Positiv BNP-vækst Sverige: Stigning i ledigheden Japan: Negativ BNP-vækst Kina: Svagt fald i erhvervstilliden Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of Japan fastholder opkøbsprogram af statsobligationer Stigende aktiekursindeks Svag stigning i olieprisen målt i USD Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Højere beskæftigelse og lidt højere ledighed i. kvartal ifølge AKU Beskæftigelsen steg ifølge AKU-statistikken med. personer i. kvartal i forhold til. kvartal, jf. figur.. Det kommer efter en tilsvarende stigning i kvartal. I forhold til kvartal sidste år lå AKU-beskæftigelsen 8. personer højere. AKUbeskæftigelsen udviser generelt ret store udsving, og udviklingen det seneste års tid afviger fra udviklingen ifølge andre, registerbaserede statistikker. Ifølge arbejdstidsregnskabet er beskæftigelsen steget støt siden starten af. AKU-ledigheden steg med. personer i. kvartal i forhold til. kvartal. Det dækker over en stigning i antallet af ledige studerende på ca.. personer og en stigning i antallet af aktiverede på ca.. personer. Antallet af ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og antallet øvrige AKU-ledige faldt (egen sæsonkorrektion), jf. figur.. Udviklingen i AKU-ledigheden har generelt været på linje med bruttoledigheden. Begge statistikker er overordnet set aftaget siden midten af. AKUledigheden er reduceret med ca.. personer over de seneste to år, mens bruttoledigheden er reduceret med ca.. personer. AKU-ledigheden ligger generelt noget højere end bruttoledigheden, fordi den blandt andet inkluderer studerende, efterlønsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomster, hvis de svarer, at de søger og kan tiltræde et job, uanset om de kun ønsker få timers beskæftigelse. AKU-ledigheden er i modsætning til bruttoledigheden ikke påvirket af tekniske ændringer i forbindelse med fx kontanthjælpsreformen. Figur. AKU-beskæftigelse Figur. AKU-ledighed opdelt på underkategorier. personer. personer.7.7. personer. personer Øvrige AKU-ledige Aktiverede Studerende Dagpenge eller kontanthj. Anm.: Øvrige AKU-ledige er personer, der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate), men er uden beskæftigelse og svarer, at de aktivt søger et job og kan tiltræde inden for uger. Kilde: Danmarks Statistik.

3 Forbrugertilliden faldt lidt i november Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra 8, i oktober til, i november, jf. figur.. Forbrugertillidsindikatoren var stigende i løbet af foråret og sommeren og var i august nået op på det højeste niveau siden starten af 7. Siden er forbrugertilliden faldet tilbage, men er fortsat over det historiske gennemsnit. Forbrugertilliden er i november navnlig trukket ned af en mindre positiv vurdering af Danmarks økonomiske situation i dag i forhold til for et år siden og af en mindre positiv forventning til Danmarks økonomiske situation om et år. Indikatoren for familiens økonomiske situation i dag faldt svagt i november, men har generelt været stigende gennem. Der er stadig et flertal blandt de adspurgte forbrugere, som forventer, at ledigheden er lavere om et år. Dette flertal steg svagt i november efter at være skrumpet ind de forudgående måneder, jf. figur.. Figur. Forbrugertillidsindikatoren Figur. Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Anm.: I figur. betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Stigning i detailomsætningen i oktober efter fald i september Mængdeindekset for detailomsætningen (korrigeret for normale sæsonudsving) steg fra september til oktober med,7 pct., jf. figur.. Stigningen i oktober kom efter et stort set tilsvarende fald i september. Sammenlignes de seneste tre måneder (augustoktober) med de foregående tre måneder, var detailsalget uændret. Stigningen i detailsalget fra september til oktober var primært drevet af en stigning i salget af beklædning mv. på, pct. Det skal dog ses i lyset af et usædvanligt stort fald i salget af beklædning mv. i september, som kan skyldes, at mange udskød købet af efterårs- og vintertøj til senere som følge af en varm og tør september måned. Detailsalget af andre forbrugsvarer steg med,7 pct. fra september til oktober, mens salget af fødevarer og andre dagligvarer var omtrent uændret, jf. figur.. Figur. Mængdeindeks for detailomsætning Figur. Detailomsætningens underkomponenter (=) (=) Kilde: Danmarks Statistik. (=) (=) Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer

5 Dansk inflation en anelse lavere end euroområdets i oktober Inflationen i euroområdet (målt ved HICP-indekset ) steg med, pct.-point i oktober, og den var dermed lidt højere end den danske, som i oktober var uændret på, pct. Inflationen herhjemme og i euroområdet ligger dermed fortsat meget tæt, hvilket også har været det overordnede billede de seneste måneder, jf. figur.7. Både i Danmark og euroområdet er det tjenesterne, der trækker inflationen. I Danmark har varepriserne således bidraget negativt til inflationen siden juni sidste år, mens dette har gjort sig gældende siden juni i år i euroområdet. Den danske kerneinflation, der måler inflationen renset for prisstigninger på energi og uforarbejdede fødevarer, faldt en smule til, pct. i oktober, jf. figur.8. Det er, pct.-point lavere end i euroområdet, hvor kerneinflationen også aftog en anelse i oktober. Forskellen kommer af en lavere dansk inflation på varer, herunder især lavere inflation på tøj. Figur.7 Forbrugerprisinflation (HICP) Figur.8 Kerneinflation 8 9 Danmark Euroområdet 8 9 Danmark Eurooområdet Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger. Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).

6 Lavere lønstigninger til ansatte i staten og regionerne i. kvartal Lønstigningstakterne for ansatte i den offentlige sektor var,8 pct. for statsansatte samt ansatte i regionerne og, pct. for kommunalt ansatte i. kvartal, jf. figur.9. Lønstigningstakterne for statsansatte og ansatte i regionerne aftog fra. til. kvartal med,7 pct.-point, mens lønstigningen for kommunalt ansatte blev øget med, pct.- point. Den faldende lønstigningstakt for statsansatte skal ses i lyset af fald i lønstigningstakterne inden for undervisning og statslig administration, forsvar og politi. Tilsvarende faldt lønstigningstakten inden for sundhedsvæsenet med,9 pct.-point, hvilket trak lønstigningstakten for ansatte i regionerne ned. For ansatte i kommunerne aftog lønstigningstakterne for alle andre brancher end undervisning, hvor lærerlockouten sidste år nu ikke længere påvirker tallene. Lønstigningstakten inden for undervisning tiltog derfor med, pct.-point til, pct. fra. til. kvartal. Danmarks Statistik har ikke endnu offentliggjort tal for lønudviklingen i den private sektor for. kvartal, men i. kvartal var lønstigningerne i den offentlige og private sektor på samme niveau. Figur.9 Faktiske lønstigninger Privat Stat Kommuner Regioner Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Producentpriserne faldt betragteligt i oktober Priserne på danskproducerede varer faldt relativt kraftigt fra september til oktober med,8 procent, jf. figur.. Der var fald i alle underkomponenter, og særligt råstofindvinding trak ned. Priserne inden for fremstillingsvirksomhed, der udgør størstedelen af det samlede producentprisindeks, faldt desuden med,7 pct. i oktober. Set over det sidste år er priserne på danskproducerede varer faldet med,8 pct., hvilket afspejler et betydeligt fald i priserne inden for råstofindvinding (,8 pct.). For fremstillingsvirksomhed alene er faldet på, pct. det seneste år. Priserne på importvarer faldt med, pct. fra september til oktober. For importpriserne var der fald i alle underkomponenter, og også her var det særligt priserne inden for råstofindvinding (-, pct.) og energiforsyning (-, pct.), der trak ned. Over det seneste år er importpriserne faldet med, pct., hvilket fortsat er med til at trykke producentprisudviklingen ned. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning, der afspejler importørernes købspriser og producenternes salgspriser ekskl. afgifter og moms, faldt med, pct. fra september til oktober, jf. figur.. et har gennemgående været faldende siden efteråret. Det seneste år er det faldet med, pct. Figur. Producent- og importprisindeks Figur. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (=) (=) (M=) Samlet dansk produktion Import Årstigningstakt (h. akse) Prisindeks Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Producentprisindekset for dansk produktion afspejler producentpriserne på den samlede danske produktion inden for råstofindvinding, industri samt energi- og vandforsyning. Importprisindekset afspejler importpriserne inden for råstofindvinding, industri, energi- og vandforsyning. 7

8 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Forbrugertilliden, målt ved Michigan-indikatoren, steg med, point til indeks 89, i november, jf. figur.. Det er anden måned i træk, at indikatoren ligger over sit historiske gennemsnit. Stigningen i november dækker både over en fremgang i de amerikanske forbrugeres forventninger til fremtiden og vurderingen af den nuværende situation. Figur. Forbrugertillid (Michigan), USA Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden Historisk gennemsnit Detailhandlen, opgjort i løbende priser, steg svagt med, pct. i oktober, jf. figur.. Stigningen afspejler en fremgang i både bilsalget og kernedetailsalget (detailsalg ekskl. biler og benzin), mens benzinsalget og elektroniksalget trak ned. Tilbagegangen i benzinsalget skal ses i lyset af de seneste måneders kraftige fald i olieprisen. Figur. Detailsalg, USA (8M=) 9 8 (8M=) Total Bilsalg 8

9 Fra september til oktober var industriproduktionen omtrent uændret, jf. figur.. Industriproduktionen har dog generelt været stigende siden 9, og niveauet ligger i oktober pct. over niveauet i samme måned sidste år. Inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, forblev uændret på,7 pct. fra september til oktober, jf. figur.. Kerneinflationen, som er forbrugerprisindekset ekskl. fødevareog energipriser, steg svagt til,8 pct. Inflationen har generelt været aftagende de seneste måneder, blandt andet som følge af faldende energipriser. Figur. Industriproduktion, USA Figur. Inflation, USA (7M=) (7M=) (å/å) (å/å) Forbrugerpriser Kerneinflation. Euroområdet Erhvervstilliden, målt ved PMI-indikatoren, faldt til indeks, i november ifølge den foreløbige opgørelse. Tilbagegangen skyldes både et fald i erhvervstilliden for fremstillingserhvervene og serviceerhvervene, jf. figur.. Begge indeks er faldet relativt kraftigt hen over sommeren, men erhvervstilliden for fremstilling ser nu ud til at være stabiliseret. Begge indeks ligger fortsat over den neutrale værdi på, hvilket indikerer fremgang. Ifølge den foreløbige opgørelse fra DG ECFIN faldt forbrugertilliden med, point fra oktober til november, jf. figur.. Forbrugertilliden har stabiliseret sig efter betydelige fald over sommeren. Indikatoren er således fortsat over det historiske gennemsnit. Figur. Erhvervstillid, euroområdet Figur. Forbrugertilliden, euroområdet PMI fremstilling PMI service Forbrugertillid Historisk gnst. 98 til seneste opgørelse

10 Tyskland I november viste erhvervstilliden, målt ved ZEW-indikatoren (baseret på rundspørge blandt finansielle analytikere), en stigning i forventningerne til den fremtidige økonomiske situation, mens vurderingen af den nuværende situation var uændret, jf. figur.7. Det kommer efter et markant fald i begge indikatorer i oktober, som til dels skyldes en blanding af geopolitisk uro og usikkerhed om den økonomiske udvikling i euroområdet. Figur.7 Erhvervstillid, Tyskland ZEW, nuværende situation ZEW, forventning Norge I det foreløbige nationalregnskab for fastlands-norge steg BNP med, pct. fra. kvartal til. kvartal, jf. figur.8. Sammenlignes. kvartal med samme kvartal sidste år, steg BNP med,7 pct. Betragtes udviklingen i hele Norge, steg BNP med, pct. fra. kvartal til. kvartal. Stigningen er primært drevet af en fremgang i den indenlandske efterspørgsel. Figur.8 BNP-vækst, Norge (k/k), (k/k),,,,,,,,, -, 9 -,

11 Sverige Ledigheden steg fra september til oktober og udgjorde dermed 8, pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.9. Ledigheden har generelt ligget på omkring 8 pct. af arbejdsstyrken siden. Fremgangen i både vækst og beskæftigelse er således endnu ikke afspejlet i ledigheden. Figur.9 Ledighed, Sverige af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken Japan Den foreløbige offentliggørelse af nationalregnskabet viser et fald i BNP på, pct. fra. kvartal til. kvartal, jf. figur.. Det kommer efter et fald på,9 pct. i. kvartal. Det er især et fald i de private investeringer og det private forbrug, der trækker væksten ned i. kvartal, mens den offentlige efterspørgsel og nettoeksporten bidrager positivt. Faldet i BNP peger på, at momsforhøjelsen i foråret har haft en mere negativ effekt på væksten end ventet, hvilket kan lede til, at den planlagte momsforhøjelse til næste år vil blive udskudt. Figur. BNP-vækst, Japan (k/k) (k/k)

12 Kina Erhvervstilliden i industrien, målt ved HSBC-indikatoren, faldt svagt i november til indeks ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.. Indikatoren har været svagt faldende siden starten af sommeren, hvilket peger på en mere afdæmpet udvikling i kinesisk økonomi igennem andet halvår. Figur. Erhvervstillid, Kina

13 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Bank of Japan besluttede på rentemødet d. 8. november at fortsætte deres opkøbsprogram af statsobligationer. Siden sidste fredag er det danske, amerikanske og europæiske aktiekursindeks styrket mens det japanske er svækket. Olieprisen (Målt i USD) er steget svagt siden sidste fredag. Olieprisen er dog fortsat på et lavt niveau og prisen denne uge ligger pct. under niveauet i juni måned. Den danske krone blev i løbet af ugen styrket over for den svenske krone, den norske krone og den japanske Yen. Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag / sidste fredag / Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: Ledende renter, pct. p.a.: -md.,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point pengemarkedsren Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig,88, pct.point Sverige (repo),, pct.point Realkreditrenter : Euroområdet (refinansieringsrenten),, pct.point Kort realkreditlån,, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,78 -, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA,, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,7 -, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland,8, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien, -, pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (-mdr.),, pct.point USD/JPY 8,, pct. Langt (-årigt):,9, pct.point GBP/USD,7 -,7 pct. EUR/USD,8, pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (/7-89 = )7, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P, pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 78 -,7 pct. EUR/DKK 7,, pct. USD/DKK 9, -, pct. Euroomr., Eurostoxx indeks, pct. SEK/DKK 8,8 -,8 pct. Storbritannien, FTSE 79,7 pct. NOK/DKK 87,7 -,7 pct. GBP/DKK 9,9, pct. Oliepriser: JPY/DKK,,7 pct. Brent (USD) 79,9,7 USD Effektiv kronekurs- Brent (DKK) 7,7 DKK indeks (98 =,7, point ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. og Danmarks Nationalbank

14 Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland 7 7, -point,,,,,,, USA Danmark Euroområdet, -,, -, -, -, dec apr aug dec apr aug -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point Euro Dollar nov mar jul nov mar jul nov Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland 7 nov mar jul nov mar jul nov Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser (=) (=) nov mar jul nov mar jul nov USD/EUR USD/JPY,9,9,8,8 9,7 9,7 8, 8, 7 nov mar jul nov mar jul nov Eurostoxx Nikkei S&P OMX C USD/EUR USD/JPY (h. akse)