Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Transkript

1 Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi nr. 3, august 2010 Tingenes tilstand her og nu I løbet af andet kvartal 2010 er prisforholdene for mælkeproducenterne blevet væsentligt forbedrede. For første gang i to år forventes den gennemsnitlige mælkeproducent at komme ud af indeværende kvartal med et overskud pr. kg mælk. Overskuddet ventes dog kun at blive 0,10 kr pr. kg mælk. Forårets tre stigninger i afregningsprisen medførte en forbedring af nøgletallet mælk minus foder. Fra starten af andet kvartal til nu steg det fra 1,15 kr. pr. kg mælk for både økologiske og konventionelle mælkeproducenter til omkring 1,40 kr. kg. Mælk minus foder forventes dog at komme under pres grundet stigende foderpriser. Den gennemsnitlige afregningspris er i øjeblikket 2,46 kr. pr. kg for konventionel mælk og 3,03 for økologisk mælk. Det globale mælkemarked er for tiden meget nervøst, og det er usikkert, hvorvidt det nuværende prisniveau kan holdes. Hvis New Zealands udbudsstigning lever op til forventningerne, kan mælkeprisen også komme under pres i Danmark. Afregningspriser for oksekød har udviklet sig gunstigt i 2. kvartal 2010, selvom priserne er svækket noget mod kvartalets slutning. Afregningspriserne for alle kategorier var i 2. kvartal 6-7 pct. over priserne i første kvartal. Det dækker imidlertid over en stor spredning. Der ventes en svækkelse af priserne i 3. kvartal. Dog forventes priserne i dette kvartal at ligge højere end for samme kvartal sidste år. Efter en periode med lave kornpriser er kornprisen steget ret markant. Korn handles i øjeblikket til omkring kr. pr. hkg. Siden 2. kvartal 2010 er prisen på fodermidler steget som konsekvens af stigningen i afgrøderne pct. af kvægbrugerne har lange foderkontrakter, og bliver derfor ikke påvirket af de seneste stigninger i foderpriserne. side 1 af 7

2 Både den korte og lange rente faldt i maj med omkring 0,15 procentpoint. Dog er der forlydender om, at bidragene samtidigt er steget. Det er således meget sandsynligt, at de to effekter udligner hinanden. Det betyder, at det samlede renteniveau for kvægbrugerne højst sandsynligt er uændret i forhold til starten af Ifølge de indkomne regnskaber for 2009 fik det gennemsnitlige kvægbrug et driftsresultat på minus kr. Et historisk ringe resultat. Dette gennemsnitstal dækker dog over en enorm stor spredning i bedrifternes driftsresultater. Aldrig før har spredningen i resultaterne været så stor. På augustbørsen 2010 endte ligevægtsprisen på mælkekvote på mellem 2,28-2,32 kr. pr. kg mælk, hvilket er en stigning på hele 80 øre i forhold til majbørsen 2010 og mere end en fordobling i forhold til kvoteprisen på augustbørsen Den seneste ligevægtspris svarer til en årlig kvoteomkostning i form af afskrivning og forrentning på samlet 57,5 øre pr. kg mælk Den nationale mælkekvote blev med indgangen til kvoteåret 2010/11 forhøjet med 1 pct. Kvoten forhøjes ligeledes med 1 pct. årligt i 2011, 2012 og 2013, hvorefter kvotesystemet afvikles helt ved udgangen af kvoteåret 2014/15. Resultat pr. kilo mælk Forårets tre stigninger i mælkeafregningsprisen har medført, at der for den gennemsnitlige mælkeproducent forventes et lille overskud på 10 øre i driftsresultat pr. kg mælk i starten af tredje kvartal Dette overskud pr. kg mælk kommer efter, at der har været underskud de seneste otte kvartaler. I forhold til Kvægøkonomisk nyhedsbrev fra april dette år er der tale om en nedjustering af resultatet pr. kg mælk. Dette skyldes, at der i april blev anvendt prognosetal, mens vi nu har de faktiske regnskabstal regnskaberne for malkekvægsbesætninger viser et højere gennemsnitligt omkostningsniveau, end hvad Videncentret for Landbrug, Kvægs prognose forudså. side 2 af 7

3 Figur 1: Indtægter og omkostninger pr. kg leveret mælk for det gennemsnitlige konventionelle kvægbrug, stor race Figur 1: Data stammer fra Dansk Landbrugsrådgivnings regnskabsdatabase, tallene er realiserede regnskabstal tallene er med udgangspunkt i Videncentret for Landbrug, Kvægs Indkomstprognose fra juli Mælk minus foder Følgende nøgletal fortæller, hvor meget der er tilbage af mælkeprisen, efter alle foderomkostninger er afholdt. Figur 2: Mælk minus foder for hhv. konventionel og økologisk mælk, stor race Figur 2: Udviklingen i nøgletallet Mælk minus foder fra oktober 2006 til april Mælkeindtægten for begge driftsformer er med udgangspunkt i den gennemsnitlige afregningspris pr. kilo mælk (inklusiv forventet efterbetaling, men eksklusiv sæson) fra Landbrug og Fødevarers Erhvervsøkonomiske statistik. Foderomkostninger pr. kg mælk er for begge driftsformer fremkommet med udgangspunkt i foderplanen i DLBR s budgetkalkuler 2009 og 2010 for malkekøer, stor race med opdræt, 1 årsko årsopdræt. Faktorpriserne er ligeledes fra Landbrug og Fødevarers Erhvervsøkonomiske statistik. Både mælkepriserne og inputpriser er realiserede priser for januar 2007 frem til april juli 2010 er prognosepriser. side 3 af 7

4 Efter at mælk minus foder gennem vinteren 2009/2010 har ligget stabilt omkring 1,15 kr. pr. kg standardmælk, så medførte forårets tre stigninger i afregningsprisen, at mælk minus foder ved starten 3. kvartal er på henholdsvis 1,41 kr. pr. kg standardmælk for de konventionelle producenter og 1,35 kr. pr. kg standard mælk for økologerne. Den seneste tids stigninger på fodermidler vil dog sætte dette nøgletal under pres i den kommende tid. Afregningspris Den gennemsnitlige afregningspris for konventionel standard mælk (4,2 pct. fedt, 3,4 pct. protein) er her i august 2010 på 2,46 kr. pr. kg mælk. Mælkeprisen i andet kvartal er dermed steget med omkring 30 øre. Den nuværende mælkepris ligger på niveau med den gennemsnitlige mælkepris for Forårets tre stigninger i mælkeprisen er især drevet af den positive udvikling på den industrielle del af det globale mælkemarked, hvor lagrene i foråret var meget små, samtidigt med at der blev købt stort op i frygt for udbudssituationen i den sidste halvdel af Økologisk mælk har gennemgået samme udvikling og afregnes i dag til en gennemsnitlig afregningspris på 3,03 kr. pr. kg mælk. Det globale mælkemarked er i øjeblikket meget nervøst. Der er stor usikkerhed omkring prisudviklingen i mælkeprisen i de kommende måneder. Et af de helt store usikkerhedsmomenter er udviklingen på den sydlige halvkugle. Hvis prognoserne vedrørende den new zealandske produktionsfremgang holder stik, kan det påvirke mælkeprisen negativt. Mælkeproduktionen i New Zealand topper i oktober, og først der har vi en indikation af produktionsniveauet for 2010/2011. Oksekød Den gennemsnitlige afregningspris for slagtekreaturer i juni måned 2010 er 8 pct. højere end i juni Køerne har oplevet den største fremgang på godt 8 pct. fra juni 2009, mens kalve (maks. 10 mdr.), stude og kvier har oplevet en fremgang på 7-8 pct. i denne periode. For ungtyrene har prisudviklingen været mere beskeden med omkring 5 pct. stigning. Der er betydelig forskel på prisudviklingen indenfor de enkelte kategorier, men der er tale om højere priser for alle kategorier og vægtgrupper. I 3. kvartal ventes det højere prisniveau ikke helt at kunne fastholdes for køernes vedkommende. Der ventes fortsat højere priser end i 3. kvartal Den største fremgang er for køerne, hvor en bedre mælkepris generelt i EU har betydet slagtning af side 4 af 7

5 færre køer. For ungtyrene ventes der mere beskedne prisstigninger sammenlignet med i fjor. En medvirkende årsag er en vanskelig økonomisk situation i flere af de sydeuropæiske lande, som følge af økonomiske stramninger. Salgsafgrøder Efter en lang periode, hvor kornpriserne har ligget lidt over 80 kr. pr. hkg, er kornpriserne steget ret markant i løbet af den sidste måned. Kornpriserne ligger i øjeblikket på mellem 110 og 120 kr. pr. hkg. Stigningen skyldes tørken i Rusland. Det er dog for tidligt at fastslå, hvorvidt den seneste tid prisstigninger er et udtryk for et vedvarende højere prisniveau på korn, eller om stigningerne er af mere kortvarende karakter. Fodermidler I første halvdel af 2010 er DLBR s vejledende interne grovfoderpris på henholdsvis. 0,95 kr. pr. FE for konventionel og 1,30 kr. pr. økologisk FE. Det skal her understreges, at der er store individuelle forskelle på de faktiske omkostninger ved at dyrke en FE grovfoder fra bedrift til bedrift. I takt med at kornprisen er steget, er foderpriserne også steget. Konsekvensen af den stigende kornpris betyder dyre foderomkostninger på omkring 100 kr. pr. årsko for den gennemsnitlige mælkeproducent, der ikke tidligere har købt foderet på kontrakt pct. af alle mælkeproducenter har på nuværende tidspunkt tegnet en længere kontrakt (over 3 mdr.), og er derfor ikke eksponeret over for stigningerne i foderpris. For de større mælkeproducenter, der køber råvarer til selvblanding af foderet, er det kun omkring 25 pct., der har lang kontrakt og halvdelen af denne gruppe har ingen kontrakt. Prisen på sojaskrå har ligget stabilt og højt på omkring 230 hkg fra starten af 2009 og til nu. Grundet høj dollarkurs og stigende fragtrater er der heller ikke forventning om, at sojaprisen vil ændre sig nævneværdigt i næste kvartal. Efter at prisen for rapskager har været støt faldende gennem hele sidste år, er prisen på raps også begyndt at stige. Renteomkostninger På grund af den sydeuropæiske gældskrise faldt både den korte og den lange side 5 af 7

6 rente med cirka 0,15 procentpoint i maj måned. Rentefaldet skyldes, at investorerne i den forbindelse anser Danmark som et mere sikkert sted at placere penge i, i forhold til de sydeuropæiske lande. Efter sammensætning af en redningspakke fra Den Europæiske Centralbank og EU-landene, har renterne stort set ligget uændret. De nøjagtige ændringer i bidrag kendes ikke, da det bygger på individuelle vurderinger. Men ud fra diverse udmeldinger fra kreditinstitutter samt medieomtale skønnes bidragene at være steget. Meget kunne type på, at stigningen i bidragene og rentefaldet nærmest udligner hinanden. Ifølge regnskaberne, der er registeret i Økonomidatabasen, er i gennemsnit 85 pct. af bedrifternes gæld variabelt forrentede lån resultaterne På nuværende tidspunkt er næsten alle regnskaberne fra malkekvægsbedrifterne tilgængelige i DLBR s Økonomidatabase. Regnskabsresultaterne viser, at 2009 økonomisk set blev et katastrofalt år. I gennemsnit fik kvægbrugene et driftsresultat på minus kr. (heraf udgjorde konjunkturfald på besætning og grovfoderet kr. af det negative resultat). I tabel 1 ses hovedtallene fra Tabel 1: Hovedtal fra det gennemsnitlige kvægbrug i Beløbene er i kr. År 2009 Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv. 468 Resultat af primær drift -385 Afkoblet EU-tilskud 439 Finansieringsomkostninger 990 Driftsresultat -937 Derudover viste regnskabsresultaterne fra 2009, at spredningen i bedrifternes økonomiske resultater aldrig er set større. På trods af det store tab for den gennemsnitlige mælkeproducent lykkes det faktisk for 13 pct. af malkekvægbedrifterne at få et positivt driftsresultat. Indtjeningskrisen ramte især de største bedrifter hårdt. Bedrifter mellem 240 og 320 årskøer fik i gennemsnit et driftsresultat tæt på -2,5 mio. kr., mens bedrifter med over 320 årskøer fik et gennemsnitligt driftsresultat på omkring - 4 mio. kr. side 6 af 7

7 Den 17. september udkommer Produktionsøkonomi 2010, hvor afsnittet totaløkonomi for malkekvægsbedrifter giver et mere fyldestgørende billede af økonomen i hele kvægsektoren side 7 af 7