Sundhedsprofilrapport

Transkript

1 Vestforbrænding Sundhedsprofilrapport Personlige sundhedsprofiler gennemført Health Group A/S maj 2011

2 Sundhedsprofilerne er gennemført af konsulent- og analysefirmaet Health Group A/S for Vestforbrænding i september 2010 og gentaget i marts Rapporten er udarbejdet i maj Ansvarlig for rapportens indhold: Rasmus Groth Brandt Projektleder, Cand.Scient. Kontakt: Health Group A/S Henningsens Allé 8, 1. sal 2900 Hellerup rb@healthgroup.dk Tlf

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Læsevejledning til rapporten Oversigt over deltagere Resultater fra sundhedsprofilerne Resultater fordelt efter køn BMI Fedtprocent og livvidde Vægttab Kondital Blodtryk Kolesterol Blodsukker Risikofaktorer Spørgeskemadata Selvvurderet helbred og symptomer Alkohol Fysisk aktivitet Frugt og grønt Tilfredshed med job og arbejdsmiljø Sammenfatning... 16

4 2 Indledning Denne rapport gennemgår de vigtigste resultater fra de personlige sundhedsprofiler udført i Vestforbrænding. De personlige sundhedsprofiler blev gennemført i september 2010 og marts Læsevejledning til rapporten Rapporten er baseret på de medarbejdere der fik lavet en sundhedsprofil, dvs. den gruppe af medarbejdere, som ikke deltog i sundhedsprofilerne, kan man ikke sige noget om. Resultaterne vil indenfor de enkelte parametre blive vist dels som gennemsnit og dels som andele af medarbejdere der har for høje eller lave parametre i forhold til normalværdierne. Normalværdier og anbefalinger er underbygget af offentligt tilgængeligt forskning. Resultaterne sammenlignes med Health Group indekset, der er et gennemsnit af alle de virksomheder, hvor Health Group har lavet personlige sundhedsprofiler. Health Group indekset beror på mere end sundhedsprofiler. Under resultatgennemgangen vil fokus ligge på ændringer fra 2010 til Oversigt over deltagere Der var i alt 94 tilmeldte ved sundhedsprofilen i marts 2011, hvilket svarer til en tilmeldingsprocent på 31%, heraf fik 86 personer lavet en sundhedsprofil. Der var der 8 personer som ikke dukkede op til sundhedsprofilen, men som var tilmeldt. Tabel 1 viser, hvor mange deltagere, der deltog i sundhedsprofilerne i både 2010 og Tabel 1. Oversigt over deltagere. Gengangere Tilmeldingsprocent Kvinder Mænd Total Holding % KS R&U KS Drift Teknik og Energi % Produktion % I alt %

5 3 Resultater fra sundhedsprofilerne Tabel 2 viser gennemsnitsværdierne for de medarbejdere der blev testet i både 2010 og Vestforbrænding adskiller sig grundlæggende ikke markant fra HG-indekset. En undtagelse er dog kropssammensætningen (BMI, livvidde, fedtprocent), hvor særligt de mandlige medarbejdere i Vestforbrænding ligger lidt højere end benchmarket, hvilket til dels kan skyldes den højere gennemsnitalder. Andre parametre, som bør fremhæves er reduktion i blodtrykket, samt en stigning i konditallet fra 2010 til Ydermere er det værd at bemærke, at der er færre medarbejdere der er blevet henvist til læge ved sundhedsprofilen i marts Tabel 2. Gennemsnitsværdier for mænd og kvinder. Mænd (n=58) Kvinder (n=21) Total (n=79) Normalværdier Sept Mar HGindeks indeks Sept Mar HG- Sept Mar Parameter Alder (år) 44,3 44,8 41,5 42,4 43,0 41,4 43,8 44,3 - BMI (kg/m 2 ) 26,4 26,2 25,8 25,0 24,7 24,4 26,0 25,8 <25 Livvidde (cm) 92,3 93,5 92,8 79,8 80,5 82,4 88,9 90,0 <94/80 Fedtprocent (%) 22,3 21,7 20,5 31,7 31,0 31,7 24,8 24,2 <22/34 Kondital (ml/kg/min) 37,1 37,7 38,4 32,1 34,3 32,6 35,8 36,8 >30 Systolisk blodtryk (mmhg) <140 Diastolisk blodtryk (mmhg) <90 Total kolesterol (mmol/l) 5,1 5,2 5,1 5,0 5,1 4,9 5,0 5,2 <5 HDL (mmol/l) 1,2 1,3 1,3 1,6 1,6 1,6 1,3 1,4 >1 LDL (mmol/l) 3,1 3,2 3,2 2,8 2,9 2,8 3,0 3,1 <3 TC-HDL ratio 4,6 4,6 4,5 3,4 3,4 3,2 4,3 4,3 <4,5 Triglycerid (mmol/l) 1,4 1,5 1,5 1,3 1,3 1,1 1,4 1,4 <1,7 Blodsukker (mmol/l) 5,2 5,4 5,4 4,9 5,1 5,0 5,1 5,4 <6,1 Rygere (%) 16% 16% 15% 14% 14% 15% 15% 15% - Henvist til læge

6 3.1 Resultater fordelt efter køn BMI Body Mass Indeks, BMI, er forholdet mellem højden og vægten, og det måles i kg/m 2. BMI inddeles i normalvægt (BMI< 25 kg/m 2 ), overvægt (BMI 25-29,9 kg/m 2 ) og fedme (BMI 30 kg/m 2 ). Figur 1 viser BMI fordelingen for kvinder og mænd. Det ses en lille reduktion i andelen af både normalvægtige og medarbejdere med BMI over 30. For begge køns vedkommende er fordelingen tæt på HG-indekset og landsgennemsnittet, hvor 30-4 er overvægtige 1. Andelen af overvægtige er dog størst blandt mændene % 14% 11% 14% % 5 38% 36% BMI Fordeling 44% 45% 24% 33% 62% 57% Fedme Overvægt Normalvægt Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks 26% 65% Mænd (n=58) Kvinder (n=21) Figur 1. Fordeling af medarbejdernes BMI på hhv. normalvægtig, overvægtig og fedme Fedtprocent og livvidde I nedenstående Figur 2 vises medarbejdernes fedtprocent og livvidde. Fedtprocent giver et mere præcist udtryk for overvægt end BMI, idet fedtprocenten betegner den del af kropsvægten, der består af fedt, mens BMI ikke tager højde for størrelsen af muskelmassen eller om kropsbygningen er spinkel eller kraftig. En muskuløs person kan derfor have et højt BMI uden at være overvægtig. Omvendt kan en tyndere, men utrænet person, have et lavt BMI, men høj fedtprocent. Der er endvidere en direkte sammenhæng mellem livslængde og fedtprocent, idet en højere fedtprocent giver højere risiko for tidlig død og livstilssygdomme 2. Denne sammenhæng er ikke lige så klar med hensyn til livslængde og BMI. Livvidden er den mest simple måde til at bestemme overvægt. Hvis livvidden er over 80 cm for kvinders vedkommende og over 94 cm for mænds er der særlig grund til et vægttab. Det er nemlig fedtet omkring maven, det såkaldte abdominale fedt eller bugfedt, der især øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Ligeledes har fedtet omkring maven en rolle for forhøjet kolesterol og blodsukker, og øger risikoen for type 2 diabetes, mens fedt på hofterne ikke giver særlig risiko for følgesygdomme. 1 Sundhedsstyrelsen, Allison, DB et al. Differential associations of body mass indeks and adiposity with all-cause mortality among men in the first and second National Health and Nutrition Examination Surveys follow-up studies. Int J Obes Rel Metab Disord. 2002;26(3):

7 Af Figur 2 ses andelen af kvinder og mænd med forhøjet fedtprocent eller livvidde. I overensstemmelse med BMI fordelingen er andelen af medarbejdere med forhøjet fedtprocent størst blandt mændene. Fra 2010 til 2011 ses lidt variation i andelen af medarbejdere med forhøjet fedtprocent og livvidde. 10 Fedtprocent og livvidde Fedtprocent Livvidde % 38% 64% 5 48% 43% 42% 43% 48% 43% 42% 52% Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks Mænd (n=58) Kvinder (n=21) Figur 2. Fedtprocent og livvidde fordelt på køn. Forhøjet fedtprocent: mænd> og kvinder>33%. Forhøjet livvidde: Mænd>94 cm og kvinder>80 cm Vægttab Det fremgår af Figur 3, at 25 deltagere (32%) har opnået et gennemsnitligt vægttab på 3,6 kg. 16 medarbejdere oplevede en vægtstigning, mens 38 havde uændret vægt. Det skal tilføjes, at det største individuelle vægttab blandt kvinderne var 7,5 kg og blandt mændene 11,8 kg. Vægtændringer Antal medarbejdere ,6 38-0,1 2,1 16 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0 Ændring i kg vægttab uændret vægtforøgelse Vestforbrænding Figur 3. Ændring i vægt fra 2010 til Ændring er mindst 1 kg.

8 3.1.4 Kondital Kondition er et udtryk for kroppens evne til at optage, transportere og forbruge ilt. Jo bedre kondition man er i, jo bedre evne har man til at udnytte ilt til muskelarbejde og dermed til at flytte rundt på sin krop. Konditallet er et udtryk for iltoptagelsesevnen divideret med en persons kropsvægt. Man kan prøve at sammenligne med en bils motorkraft. Har bilen en stor motor og lille vægt, kan den køre meget hurtigt. Har den derimod en lille motorkraft, men en stor vægt, kan den ikke køre så hurtigt. Konditallet er principielt det samme. Det er blot hjertet, som er motoren hos mennesket. Et normalt kondital for kvinder er mellem mens mænd ligger omkring Hvis man har et kondital i den lave ende, opnår man en stor sundhedsmæssig gevinst ved at forbedre sit kondital. Figur 4 viser fordelingen af lavt, middel og højt kondital for hhv. mænd og kvinder. Det ses, at der er sket en positiv udvikling for kvindernes vedkommende idet andelen med lavt kondital er reduceret fra 35% til 26%, hvilket er væsentligt lavere en HG-indekset (4). Ligeledes er andelen af kvinder med højt kondital steget fra 2010 til De mandlige kolleger er stort set uændret. Kondital Højt Middel Lavt % 16% 24% 1 16% 17% 54% 53% 5 44% 58% 51% 29% 31% 26% 35% 26% 4 Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks Mænd (n=58) Kvinder (n=21) Figur 4. Kondital fordelt på køn. Lavt kondital: kvinder<30 og mænd<32, middelkondital: kvinder og mænd 32-45, og højt kondital: kvinder>40 og mænd>45. Kondital måles i ml ilt pr kg kropsvægt pr min.

9 3.1.5 Blodtryk Blodtrykket måles i systolisk og diastolisk blodtryk. Det systoliske blodtryk er det tryk, som måles i det øjeblik hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i blodårerne. Det diastoliske blodtryk er det tryk, der fortsat er i blodårerne, når hjertet slapper af og fyldes igen. Blodtrykket angives normalt med to tal, for eksempel er det normale blodtryk 120/80. Forhøjet blodtryk er medicinsk defineret som et blodtryk, der i hvile (målt af læge) er højere end 140/90. Forhøjet blodtryk er en vigtig risikofaktor for hjerte-karsygdomme, og selv en moderat reduktion af blodtrykket reducerer risikoen betydeligt. Fysisk aktivitet har en veldokumenteret positiv effekt på blodtrykket, og vægttab forventes ligeledes at kunne afhjælpe forhøjet blodtryk 4. Figur 5 viser andelen af mænd og kvinder med forhøjet systolisk og diastolisk blodtryk. Der ses lidt variation i andelen af medarbejdere med forhøjet blodtryk fra 2010 til Samlet set ligger andelen af mandlige medarbejdere på niveau med HG-indekset og landsgennemsnittet (23%). Kvinderne ligger dog noget lavere. 10 Blodtryk Systolisk 140mmHg Diastolisk 90mmHg % 26% 26% 27% 29% 26% 21% 14% 14% 14% 16% 5% Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks Mænd (n=58) Kvinder (n=21) Figur 5. Systolisk og diastolisk blodtryk. (Måles i mmhg).

10 3.1.6 Kolesterol Kolesterol er en form for fedtstof, som i normale mængder er gavnligt. Et forhøjet kolesterolniveau i blodet er et udtryk for en uhensigtsmæssig sammensætning af fedt i blodet. Dette kan medføre aflejring af kolesterol og fedtpartikler i blodkarrenes vægge, efterfølgende åreforsnævring og deraf forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Det er især indholdet af LDL-kolesterol, som har betydning for dannelsen af åreforfedtning, hvorimod det gavnlige HDL-kolesterol har en beskyttende virkning. LDL-kolesterol kan sænkes ved diæt, medicin og motion. HDL-kolesterol kan hæves ved motion og diæt eller kostomlægning. Figur 6 viser andelen af medarbejdere med forhøjet kolesterolniveau. Blandt mændene og kvinderne er andelen med forhøjet kolesterol stort set uændret fra 2010 til Dog bør det bemærkes at andelen af mænd med lavt HDL kolesterol er faldet. Samlet set ligger medarbejderne på niveau med HG-indekset og lidt lavere end landsgennemsnittet, hvor 2/3 af den danske befolkning har forhøjet kolesterol % 55% 33% 62% 58% Total kolesterol, HDL og LDL 55% 51% 52% 24% 24% 48% 33% 32% Total kolesterol>5 mmol/l LDL>3mmol/L HDL<1mmol/L 14% 14% Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks 43% 36% 5% Mænd (n=58) Kvinder (n=21) Figur 6. Total kolesterol, LDL kolesterol og HDL kolesterol. (Måles i mmol/l) Blodsukker Blodsukkeret er et udtryk for, hvor meget sukker man har i blodbanen. Blodsukkeret stiger, når man har spist, og falder herefter langsomt. Derfor varierer blodsukkeret gennem dagen. Blodsukkeret er højest efter et måltid, og som regel lavest, når man står op om morgenen. Et forhøjet blodsukker (over 6,1 mmol/l), kan tyde på, at man allerede har eller har begyndende type 2 diabetes. Kun 3% af medarbejderne fik ved faste målt et forhøjet blodsukker i 2010 og 2011 (graf ikke vist).

11 3.2 Risikofaktorer Risikoen for hjertekarsygdomme og andre livsstilsrelaterede komplikationer stiger i takt med antallet af risikofaktorer. Ligeledes vil konsekvensen for arbejdspladsen være mere alvorlig i takt med medarbejdernes risikoadfærd. Vi har derfor opdelt medarbejderne i forhold til, hvor mange risikoparametre de havde ved sundhedsprofilen. Som det fremgår, har vi udvalgt seks parametre (Tabel 3). Tabel 3. Oversigt over risikofaktorer. Risikofaktor BMI Grænse 30 Forhøjet blodtryk 140/90 Kondital <30 TC-HDL ratio 4,5 Blodsukker >6,1 Rygning Ja Figur 7 viser hhv. mænd og kvinder i forhold til antal risikofaktorer. Det ses, at der for begge køns vedkommende er sket en stigning i andelen af medarbejdere uden risikofaktorer, således at en større andel af medarbejderne befinder sig i lavrisikogruppen for udvikling af livsstilssygdomme. Endvidere er andelen af kvinder med 3 eller flere risikofaktorer reduceret fra 14 % til 10 %, hvilket er på niveau med HG s benchmark. Andelen af mænd med 3 eller flere risikofaktorer er uændret. Risikofaktorer 3 eller flere 1-2 Ingen % 14% 16% 14% % 38% 66% 6 53% 5 48% 52% 21% 26% 31% 4 Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks Mænd (n=58) Kvinder (n=21) Figur 7. Inddeling af mandlige og kvindelige deltagere i forhold til risikofaktorer.

12 4 Spørgeskemadata Data fra spørgeskemaundersøgelsen er opdelt på køn. 46 mænd og 20 kvinder som var tilmeldt sundhedsprofilen har besvaret et spørgeskema. I de følgende grafer præsenteres udvalgte data fra spørgeskemaundersøgelsen. 4.1 Selvvurderet helbred og symptomer Det selvvurderede helbred er et vigtigt element i et menneskes samlede sundhed. Mennesker, der selv vurderer deres helbred som dårligt, har generelt højere fravær 3. Som det fremgår af Figur 8 vurderer ca. 2/3 af medarbejderne på Vestforbrænding deres fysiske helbred og psykiske velbefindende som godt/meget godt, hvilket er noget lavere sammenlignet med benchmarket % 64% Selvvurderet helbred (n = 66) 71% 67% 82% Fysisk helbred Psykisk velbefindende 83% Vestfor 2010 Vestfor 2011 HG-indeks Figur 8. Selvvurderet helbred og velbefindende (godt/meget godt). Som det fremgår af Tabel 4, er andelen af medarbejdere som har symptomer i form af hovedpine, søvnbesvær, smerter i ryg, skulder og nakke stort set uændret fra 2010 til Forekomsten af symptomer i Vestforbrænding er lavere eller på niveau med, hvad Health Group normalt ser i andre virksomheder (HG-indekset), dog med undtagelse af smerter i ryg, skulder og nakke, som ligger væsentligt højere (39% i 2011). Tabel 4. Symptomer. Noget af tiden eller oftere. Vestfor Vestfor HG Indeks Symptomer (n=66) (n=66) Træt/uoplagt 35% 35% 35% Smerter i ryg, skulder og nakke 41% 39% 22% Søvnbesvær 23% 21% 36% Hovedpine 9% 9% 21% 3 PIFT Projekt Intervention og Trivsel. ML Nielsen, Arbejdsmiljøinstituttet 2002.

13 4.2 Stress Figur 9 viser, at 9 % af de testede medarbejdere berørt af meget stress, hvilket er på niveau med HGindekset og landsgennemsnittet, hvor 10-12% af den danske arbejdsstyrke føler sig meget stressede. 71 % af de testede medarbejdere oplever ingen stress i Stress (n = 66) Meget stress Moderat stress Ingen stress Andel af medarbejdere % 9% 18% 73% 71% Vestfor 2010 Vestfor 2011 Figur 9. Figuren viser i hvor høj grad medarbejderne føler sig stresset i deres dagligdag. 4.3 Alkohol Medarbejderne i Vestforbrænding har et moderat alkoholindtag (Figur 10). Generelt set overholder medarbejderne Sundhedsstyrelsens anbefalinger om maksimalt 7 og 14 genstande for hhv. kvinder og mænd. Dog er der en lille andel af medarbejderne som flere/mange gange har drukket mere end de officielle anbefalinger Alkohol (n = 66) 11% 11% 9% 0-1 genstand 2 genstande 3-4 genstande Mindst 5 genstande 8% Vestfor 2010 Vestfor 2011 Figur 10. Alkoholforbrug.

14 4.4 Fysisk aktivitet Figur 11 viser medarbejdernes selvrapporterede fysiske aktivitetsniveau. Mere end halvdelen af de testede medarbejdere lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. Fra 2010 til 2011 er der ikke sket ændringer i medarbejdernes selvrapporterede fysiske aktivitetsniveau. 10 Fysisk aktivitet (n = 66) Vestfor 2010 Vestfor % 15% 23% 26% 18% 41% 41% Under 2 timer 2-3,5 time 3,5-5 timer Mere end 5 timer Figur 11. Gennemsnitligt antal timer pr uge med fysisk aktivitet. 4.5 Frugt og grønt Figur 12 viser indtagelsen af frugt og grønt blandt de testede medarbejdere i Vestforbrænding. Ca. 1/5 af medarbejderne lever op til anbefalingerne om 6 stykker frugt og grønt om dagen. 10 Frugt og grønt (n = 66) Vestfor 2010 Vestfor % 17% 42% 41% 21% 23% Færre end 1 stk. 1-2 stk. 3-4 stk. Mindst 5 stk Figur 12. Frugt og grønt. Antal per dag.

15 4.6 Tilfredshed med job og arbejdsmiljø For at vurdere medarbejdernes tilfredshed med arbejdet, er de blevet spurgt om deres overordnede tilfredshed med parametrene: Jobbet som helhed, udviklingsmuligheder, opbakning/støtte fra ledelsen samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Overordnet er tilfredsheden med jobbet høj i Vestforbrænding i både 2010 og 2011 (Tabel 5). Ligeledes er tilfredsheden med fremtidsudsigter i job, psykisk og fysisk arbejdsmiljø, samt opbakning og støtte fra ledelsen generelt høj. Samlet set er tilfredsheden i Vestforbrænding på niveau med, hvad Health Group normalt ser i andre virksomheder (HG-indekset). Tabel 5. Tilfredshed ( meget tilfreds og tilfreds ) med job som helhed, opbakning fra ledelse og fysisk/psykisk arbejdsmiljø. Vestfor 2010 (n=66) Vestfor 2011 (n=66) HG-indeks Job som helhed 94% 94% - Fremtidsudsigter i job 92% 92% 82% Psykisk arbejdsmiljø 85% Opbakning og støtte fra ledelsen 85% 86% 78% Fysisk arbejdsmiljø 91% 91% 92%

16 5 Sammenfatning I rapporten har vi gennemgået de vigtigste resultater fra sundhedsprojektet på Vestforbrænding. I alt fik 21 kvindelige og 58 mandlige medarbejdere udført en sundhedsprofil i både 2010 og Her er en kort sammenfatning af resultaterne: Samlet set ligger andelen af medarbejdere med overvægt på niveau med HG-indekset og landsgennemsnittet. Dog er andelen af overvægtige størst blandt mændene. Det bør fremhæves at 32% af medarbejderne (25 personer) i Vestforbrænding har opnået et vægttab fra 2010 til 2011, samt at andelen af medarbejdere med BMI over 30 er reduceret. Andelen af mandlige medarbejdere med forhøjet blodtryk ligger på niveau med HG-indekset og landsgennemsnittet. De kvindelige kolleger ligger noget lavere. Der er en mindre andel af kvindelige medarbejdere i 2011 der har et lavt kondital sammenlignet med målingerne i Andelen af medarbejdere med lavt kondital er for kvindernes vedkommende væsentligt lavere end HG-indekset. Hvad angår kolesterol har omkring halvdelen af medarbejderne i Vestforbrænding et forhøjet kolesteroltal, hvilket er på niveau med HG-indekset. Et ganske håndgribeligt bevis på at medarbejderne har oplevet en forbedring i deres sundhed, ses blandt andet ved faldet i antallet af risikofaktorer hos kvinderne. 14% af kvinderne havde 3 eller flere risikofaktorer i 2010, hvilket i 2011 er faldet til 1. Endvidere er andelen af både mandlige og kvindelige medarbejdere uden risikofaktorer steget. Dermed er der en større andel af medarbejderne som befinder sig i lavrisikogruppen for udvikling af livsstilssygdomme. Spørgeskemabesvarelserne vidner om generel høj tilfredshed med jobbet. Besvarelserne viser dog også, at en stor del af medarbejderne (39%) har problemer med smerter i ryg, skulder eller nakke. Samlet set har resultaterne vist, at der for de medarbejdere der har fået foretaget to sundhedsprofiler, er sket en fremgang på sundheden på flere parametre. Eftersom adskillige videnskabelige studier har vist, at BMI over 30 og lavt kondital er forbundet med øget risiko for bl.a. type 2 diabetes og hjertekarsygdomme, er det særligt positivt, at der ses en reduktion i antallet af medarbejdere med disse symptomer. I det fremtidige sundhedsarbejde gælder det om at holde fast i denne positive tendens, således at de ansatte kan blive endnu sundere.