Danmarks Bridgeforbund. Befolkningsundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Bridgeforbund. Befolkningsundersøgelse"

Transkript

1 Capacent Epinion

2 Indhold 1. Indledning 1 2. Konklusioner 3 3. Kendskab til bridge i befolkningen 5 4. Spilleaktivitet og interesse for bridge i befolkningen 6 5. Bridge - spillets image i befolkningen 8 6. Bridgespillerne 13 A. Bilag 1: Undersøgelsens metode 15 A.1 Gennemførelsen af undersøgelsen 15 B. Bilag 2: Spørgeskema 16

3 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet på baggrund af en befolkningsundersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget for Danmarks Bridgeforbund i november-december n er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskere i alderen 18 år og derover. Formålet med befolkningsundersøgelsen er at belyse følgende: Kendskabet til bridge i befolkningen Interessen for bridge i befolkningen Hvilket image bridge har i befolkningen Hvor mange bridgespillere der findes i befolkningen, og hvor ofte der spilles blandt spillerne n skal ses i relation til Danmarks Bridgeforbunds arbejde med at udbrede kendskabet til bridge i befolkningen og gøre det attraktivt for den almindelige dansker at spille bridge. Danmarks Bridgeforbund opererer i denne forbindelse bl.a. ud fra en strategi om i højere grad også at markedsføre bridge som en seriøs sport frem for en hobby, for derved at kunne appellere til en bredere skare i befolkningen. Sammenfattende skal rapporten overordnet give Danmarks Bridgeforbund en viden, der kan danne grundlag for det fremtidige arbejde med at markedsføre bridge i befolkningen. Rapporten opsummerer de mest interessante resultater fra den spørgeskemaundersøgelse, som ligger til grund for befolkningsundersøgelsen. Således er det ikke samtlige af de resultater, som undersøgelsen har bidraget med, der behandles i nærværende rapport, men kun de resultater, som formodes at have den største interesse for Danmarks Bridgeforbund. 1

4 Centralt for undersøgelsen har været en sammenligning mellem bridgespillere og ikke-bridgespillere i befolkningen. Fokus har her bl.a. været at afdække, hvilke forskelle der eksisterer mellem de to grupper i relation til opfattelsen af spillet og dets image i dag. I rapporten er sammenligningen mellem de to grupper i forhold til netop dette aspekt i særlig grad vægtet. For de øvrige resultater af befolkningsundersøgelsen, herunder præcise svarfordelinger, henvises der til den fremsendte tabelrapport. En mere detaljeret beskrivelse af den konkrete valgte metode og selve gennemførelsen af undersøgelsen præsenteres bagest i rapporten (se venligst bilag 1). 2

5 2. Konklusioner Nedenstående skitserer de konklusioner, der kan drages på baggrund af de undersøgelsesresultater, som er præsenteret i rapporten. Størstedelen af den danske befolkning har hørt om bridge Det er i undersøgelsen således 92 % af danskerne, der umiddelbart tilkendegiver at have hørt om spillet. Der spilles bridge blandt 5 % af danskerne Blandt befolkningen, er det 5 %, der svarer, at de selv spiller bridge. Der er lidt flere bridgespillere blandt den ældste del af befolkningen end blandt de yngre befolkningsgrupper, mens andelen af bridgespillere fordeler sig ligeligt på mænd og kvinder. Blandt bridgespillerne er det over halvdelen af bridgespillerne, der spiller 1 gang om ugen eller oftere. Primært spilles der i privat regi, men for de spillere, der spiller i klub regi, spilles der hovedsageligt i en klub under Danmarks Bridgeforbund. Omkring en femtedel af befolkningen ytrer interesse for at lære at spille bridge Blandt den del af befolkningen, der ikke spiller bridge i dag, er det 18 %, der tilkendegiver, at de kunne have lyst til at lære spillet. Denne interesse for at lære at spille bridge varierer noget overraskende ikke for de forskellige aldersgrupper i befolkningen. Uanset om du er yngre eller ældre, er det således hver femte person, der har lyst til at lære spillet. 3

6 Vurderingen af det image, som bridge har i dag, afhænger af, hvorvidt du spiller bridge, samt hvilken alder du har Ikke overraskende kan der identificeres forskelle i image-vurderingen mellem bridgespillerne og ikke-bridgespillerne. Bridgespillerne er overordnet tilbøjelige til at vurdere spillet mere positivt end ikke-bridgespillerne. Bridgespillerne vurderer spillet som mere rummeligt end ikkebridgespillerne, der derimod tenderer til at opfatte bridge som et spil for særligt ældre personer. Det er især blandt den yngre del af befolkningen, at bridge opfattes som et spil for ældre. Blandt både bridgespillerne og ikke-bridgespillerne vurderes det image, som bridge har i dag, overordnet til at være godt. Dog er det hver femte af bridgespillerne og hver tredje af ikke-bridgespillere, der ikke mener dette. Særligt blandt den yngre del af befolkningen er den overordnede imagevurdering mindre positiv. Noget kunne således tyde på, at arbejdet med at markedsføre bridge som et attraktivt spil i befolkningen, særligt også bør målrettes den yngre del af danskerne. Dette netop også, da det er blandt den yngre del af befolkningen, at fremtidens bridgespillere skal rekrutteres. På tværs af bridgespillerne og ikke-bridgespillerne er det opfattelsen, at bridge primært kan betragtes som en fritidsaktivitet/ hobby. Denne opfattelse er særlig udbredt blandt den yngre del af befolkningen. Dette indikerer, at arbejdet med at udbrede opfattelsen af bridge som værende en seriøs tankesport skal fortsættes i relation til befolkningen generelt og i relation til den yngre del af befolkningen i særdeleshed. 4

7 3. Kendskab til bridge i befolkningen I undersøgelsen er befolkningen blevet spurgt til, hvorvidt de har hørt om spillet bridge. Som det fremgår af nedenstående figur 1, er det størstedelen af befolkningen, der tilkendegiver, at dette er tilfældet. Figur 1: Har du hørt om bridge? Ja 92% Nej 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Således er det i befolkningen hele 92 %, der tilkendegiver, at de har hørt om tankesporten bridge. Kun for 8 % af danskerne er dette ikke tilfældet. Yderligere analyser viser (jf. tabelrapport), at en lidt større andel i aldersgruppen år end i aldersgrupperne år og 56 år og derover svarer, at de har hørt om bridge (92 % mod 85 %). På tværs af køn kan der imidlertid ikke identificeres nogen forskelle. Ud fra ovenstående svarfordelinger er det ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt der for størstedelens vedkommende kun er tale om et meget begrænset kendskab til bridge, eller om man har et mere indgående kendskab til spillet, og eksempelvis har prøvet at spille det selv. 5

8 4. Spilleaktivitet og interesse for bridge i befolkningen Som det fremgår af figur 1 i forrige afsnit, er det størstedelen af den danske befolkning, der har hørt om bridge. Men et forhold er, hvorvidt befolkningen har hørt om spillet - og desuden kan have et mere eller mindre indgående kendskab til spillet - et andet forhold er, hvor mange personer i befolkningen, der reelt selv spiller bridge. I undersøgelsen er befolkningen netop blevet bedt om at svare herpå. Nedenstående figur viser svarfordelingen for dette spørgsmål. Figur 2: Spiller du bridge? Ja 5% Nej 95% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Som figur 2 illustrerer, er det kun 5 % af befolkningen, der angiver, at de spiller bridge. Hele 95 % svarer, at de ikke selv spiller bridge. Det faktum, at størstedelen af danskerne har hørt om bridge (jf. figur 1), betyder således ikke, at de også selv spiller spillet. Yderligere analyser viser (jf. tabelrapport), at der er lidt flere bridgespillere blandt den ældste del af befolkningen end blandt de yngre. I aldersgruppen 56 år og derover er det 10 %, der spiller bridge, i aldersgruppen år og år er der henholdsvis 4 % og 2 %, der spiller. Der kan imidlertid ikke identificeres nogen forskelle i udbredelsen af spille-aktivitet på tværs af mænd og kvinder. 6

9 Den andel af befolkningen, der angiver, at de ikke selv spiller bridge, er efterfølgende blevet spurgt til, hvorvidt de kunne have lyst til at lære spillet. Som det ses af figuren nedenfor, er det knap en femtedel af ikke-bridgespillerne, der viser interesse for at lære spillet. Figur 3: Kunne du have lyst til at lære at spille bridge? Ja 18% Nej 65% Kender til bridge, men spiller det ikke for øjeblikket 5% Ved ikke 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Det er således 18 %, der svarer, at de har lysten til at lære spillet. 5 % angiver, at de allerede har kendskab til bridge, men at de blot ikke spiller for øjeblikket. For 65 % er lysten til at lære at spille bridge dog ikke til stede. Denne svarfordeling går igen på tværs af køn og aldersgrupper. For hver femte ikke-bridgespillende dansker er interessen for at lære spillet bridge at kende således til stede. Lidt overraskende er det måske, at denne andel af interesserede ikke varierer for de forskellige aldersgrupper. Uanset om du er yngre eller ældre, er det således hver femte, der har lyst til at lære spillet. 7

10 5. Bridge - spillets image i befolkningen For at afdække, hvad befolkningen umiddelbart associerer bridge med, er både bridgespillerne og ikke-bridgespillerne i undersøgelsen blevet bedt at vurdere, hvilke ord/egenskaber, der for dem bedst beskriver bridge. Ikke overraskende kan der identificeres forskelle i vurderingen mellem bridgespillerne og ikke-bridgespillerne. De tre egenskaber, som flest bridgespillere mener er beskrivende for bridge, er henholdsvis: Spændende (68 % svarer dette), hyggeligt (59 % svarer dette) og krævende (52 % svarer dette). For ikke-bridgespillerne er de tre egenskaber: Gammeldags (41 % svarer dette), krævende (37 % svarer dette) og konservativt (29 % svarer dette). Af ovenstående besvarelser ses det, at bridgespillerne ikke overraskende er tilbøjelige til at forbinde bridge med indbydende spil-egenskaber. Omvendt er der blandt ikke-bridgespillerne en tilbøjelighed til at associere bridge med egenskaber, der måske ikke umiddelbart indbyder til at udvide sit bekendtskab med spillet. Umiddelbart kunne noget tyde på, at der skal arbejdes på at udbrede det mere indbydende billede af bridge til den ikke-bridgespillende del af befolkningen, hvis flere danskere skal tage spillet til sig. Yderligere analyser (jf. tabelrapporten) viser, at det mindre indbydende billede af bridge særligt eksisterer blandt de yngre dele af befolkningen, hvorfor arbejdet med at markedsføre bridge i befolkningen i relation til ovenstående nok med fordel særligt kan målrettes de yngre befolkningsgrupper. 8

11 For at kortlægge de opfattelser, der eksisterer af bridge i befolkningen, er både bridgespillerne og ikke-bridgespillerne ligeledes blevet bedt om at tilkendegive, hvorvidt de kan erklære sig enige i en række udsagn omkring bridge. I nedenstående to figurer illustreres svarfordelingerne for de udsagn, hvor der er interessante forskelle mellem de to gruppers vurderinger (jf. tabelrapporten for svarfordelingerne for de øvrige udsagn). Figur 4: Bridge er (Svarangivelser for ikke-bridgespillere)...et kortspil for ældre 10% 36% 54%...et kortspil for unge 14% 16% 70%...et kortspil for alle 16% 25% 59% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ved ikke Helt uenig/uenig Helt enig/ enig Figur 5: Bridge er (Svarangivelser for bridgespillere)...et kortspil for ældre 1% 18% 81%...et kortspil for unge 4% 43% 54%...et kortspil for alle 5% 1% 94% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ved ikke Helt uenig/uenig Helt enig/ enig Som det fremgår af figur 4 og 5, har de to grupper bl.a. skulle tilkendegive, hvorvidt de er enige i, at Bridge er et kortspil for ældre. Det ses her, at størstedelen af ikkebridgespillerne er enige heri (54 %). Omvendt er det blandt bridgespillerne størstedelen, der er uenige heri (81 %). Der er således en diskrepans mellem de to gruppers vurdering af spillet i forhold til dette aspekt. Yderligere analyser viser (jf. tabelrapporten), at det særligt er i den yngre del af befolkningen, at opfattelsen af, at bridge er et spil for ældre, er udbredt (70 % af de årige er enige heri mod 58 % af de årige og 41 % i aldersgruppen 56 år og derover). Denne opfattelse kan således være med til at afholde befolkningen, og særligt den yngre del fra at give sig i kast med at spille bridge. 9

12 Som det også ses af figurerne, er det i tråd hermed, også størstedelen i begge grupper, der erklærer sig uenige i, at Bridge er et kortspil for unge. Dog er andelen, der afviser dette størst blandt ikke-bridgespillerne (70 % af ikke-bridgespillerne erklærer sig uenig heri mod 54 % af bridgespillerne). Blandt bridgespillerne er man således mere tilbøjelig til at mene, at bridge kan betragtes som et kortspil for unge (43 %). I forhold til udsagnet Bridge er et kortspil for alle er det inden for begge grupper størstedelen, der erklærer sig enige heri. Dog er bridgespillerne mere tilbøjelige til at mene dette end ikke-bridgespillerne (94 % mod 59 %). Dette er i god tråd med, at befolkningen er mere tilbøjelige til at vurdere bridge som et spil for ældre. Yderligere analyser viser (jf. tabelrapport), at tilbøjeligheden til at være enig i, at bridge er et kortspil for alle stiger med alderen, således at det i aldersgruppen 56 år og derover er 73 %, der er enige heri mod 51 % og 56 % i aldersgrupperne år og år. Opsummerende for svarangivelserne i figur 4 og 5 kan det siges, at noget kunne tyde på, at der eksisterer, hvad man kunne kalde et internt og eksternt image, hvor bridgespillerne internt (nok ikke overraskende) har en forholdsvis positiv og mere rummelig opfattelse af bridge, mens ikke-bridgespillerne (som udgør 95 % af befolkningen) er knap så positive og mere tilbøjelige til at opfatte bridge som et spil for ældre frem for yngre dette særligt blandt den yngre del af befolkningen. I undersøgelsen er bridgespillerne og ikke-bridgespillerne ligeledes blevet bedt om at tilkendegive, om de primært opfatter bridge som en seriøs (tanke)sport, som en fritidsaktivitet/ hobby eller som en kultur. Figur 6 nedenfor viser svarfordelingen på dette spørgsmål. Figur 6: Opfatter du primært bridge som? En seriøs (tanke)sport 23% 37% En fritidsaktivitet/ hobby 58% 59% En kultur 5% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Ikke-bridgespiller Bridgespiller Note: Svarkategorien ved ikke er udeladt af figuren. Som det ses af figuren, er det både blandt bridgespillerne og ikke-bridgespillerne den primære opfattelse, at bridge er en fritidsaktivitet/ hobby (henholdsvis 58 % og 59 % svarer dette). En lidt større andel blandt bridgespillerne end blandt ikkebridgespillerne opfatter primært bridge som en seriøs (tanke)sport (37 % mod 23 %), mens det omvendt er lidt flere ikke-bridgespillere end bridgespillere, der opfatter bridge som en kultur (14 % mod 5 %). I forhold til målsætningen om at fremme opfattelsen af bridge som en sport frem for kun en hobby tyder ovenstående besvarelser således på, at der skal gøres en ind- 10

13 sats for at udbrede denne opfattelse i befolkningen, og særligt blandt den ikkebridgespillende befolkningsdel (de 95 % af befolkningen). Yderligere analyser viser (jf. tabelrapport), at opfattelsen af, at bridge primært er en fritidsaktivitet/ hobby, er særligt udbredt blandt den yngre del af befolkningen (71 % svarer dette i aldersgruppen år). I arbejdet med at udbrede opfattelsen af, at bridge er en seriøs (tanke)sport, er det tilsyneladende også den yngre del af befolkningen, som der skal arbejdes særligt med. I tillæg til ovenstående tendens er det værd at fremhæve, at det i undersøgelsen kun er 2 % af ikke-bridgespillerne og 11 % af bridgespillerne, som rent faktisk har hørt om Dansk Tankesports-Forbund. Det vil ikke helt kunne udelukkes, at der kan være en sammenhæng mellem kendskabet til denne sammenslutning af forbund og den mindre udbredt opfattelse af bridge som en tankesport. Dette ud fra en antagelse om at opfattelsen af bridge som en seriøs (tanke)sport ville kunne udbredes, hvis befolkningen bliver mere bevidste omkring eksistensen af Dansk Tankesports- Forbund som en seriøs og professionel sammenslutning. Både bridgespillerne og ikke-bridgespillerne er i undersøgelsen spurgt til, hvor de forestiller sig, at man spiller bridge henne. På tværs er de to grupper fremhæves stederne: Organiserede bridgeklubber, hjemme med familie og venner og plejehjem/ pensionistklubber som de steder, hvor der primært spilles bridge. Interessant er det at se (jf. tabelrapport), at det særligt er blandt den yngre del af befolkningen, at forestillingen om, at man spiller bridge på plejehjem/ pensionistklubber, er udbredt. Dette er netop i overensstemmelse med denne gruppes tilbøjelighed til at opfatte bridge som et spil for ældre. Bridgespillerne og ikke-bridgespillerne har samtidig overordnet skulle vurdere det image, som bridge har i dag. Som det ses af nedenstående figur er vurderingen overordnet positiv på tværs af de to grupper. Figur 7: Hvordan vil du overordnet vurdere det image, som bridge har i dag? Meget godt/ Godt 51% 78% Mindre godt/dårligt Ved ikke 4% 19% 17% 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Ikke-bridgespiller Bridgespiller Ikke overraskende er det særligt blandt bridgespillerne, at det image, som bridge har i dag, får en positiv vurdering (78 % mod 51 % svarer at bridge i dag har et meget godt eller godt image). Blandt ikke-bridgespillerne og bridgespillerne er det dog henholdsvis 33 % og 19 %, der vurderer imaget til mindre godt eller dårligt. Blandt ikke-bridgespillerne er der knap en femtedel, der ikke mener, at de er i stand til at vurdere det image, som bridge har i dag (17 % svarer ved ikke). 11

14 Yderligere analyser viser (jf. tabelrapport), at det er blandt den ældre del af befolkningen, at bridgespillets image får den mest positive vurdering, hvorimod den yngre del af befolkningen er tilbøjelig til at foretage en mindre positiv vurdering (72 % i aldersgruppen 56 år og derover foretager vurderingen meget godt/ godt mod 48 % i aldersgruppen år og 34 % i aldersgruppen år) Også dette vidner om, at det særligt er i forhold til den yngre del af befolkningen, at der skal tænkes i at markedsføre bridge - dette netop også for dermed at sikre rekrutteringsgrundlaget for fremtidige bridgespillere i befolkningen. 12

15 6. Bridgespillerne n har ligeledes haft til formål at afdække, i hvilke sammenhænge bridgespillerne spiller bridge, hvor ofte der spilles blandt spillerne samt om spillerne orienterer sig om bridge og i givet fald hvor. Blandt de 5 % af befolkningen, der tilkendegiver, at de selv spiller bridge, er dette således blevet belyst. Bridgespillerne er i undersøgelsen blevet bedt om at svare på, i hvilke sammenhænge, de spiller bridge. Som det fremgår af tabel 8, er det primært i privat regi, at man spiller bridge. Figur 8: I hvilken sammenhæng spiller du bridge? Kun privat 57% I klub 17% Både i klub og privat 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Således er det 57 % af bridgespillerne, der angiver, at de kun spiller bridge privat. For 26 % gælder det, at de spiller både privat og i klub, mens 17 % kun spiller i klub regi. De spillere, der tilkendegiver, at de spiller i klub, er desuden blevet spurgt til, i hvilken form for klub/klubber, de spiller. Flest svarer her, at de spiller i en klub under Danmarks Bridgeforbund (76 %), dernæst er der 32 %, der svarer, at de spiller i en privat klub og lige under en femtedel (18 %) angiver, at de spiller i en klub organiseret som aktivitet under Ældre Sagen, kommunalt aktivitetscenter eller anden organisation. Det skal bemærkes, at det kun er 44 personer, der har besvaret dette spørgsmål, hvorfor der er en statistisk usikkerhed forbundet med resultaterne. 13

16 I undersøgelsen er bridgespillerne ligeledes blevet spurgt til hyppigheden af deres spilleaktivitet. Som det ses af figur 9, er det over halvdelen af bridgespillerne, der spiller 1 gang om ugen eller oftere. Lige under halvdelen angiver, at de spiller bridge sjældnere end en gang om ugen. Figur 9: Hvor ofte spiller du bridge? 1gang om ugen eller oftere 54% Sjældnere end en gang om ugen 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Bridgespillerne er afslutningsvist blevet bedt om at tilkendegive, hvorvidt de orienterer sig om bridge og i givet fald i hvilke kilder de orienterer sig. Figur 10 nedenfor illustrerer svarangivelserne på dette spørgsmål. Figur 10: Orienterer du dig om bridge? Ja, i avisernes bridgespalte 43% Ja, på internettet 22% Ja, i magsiner eller andre kilder 27% Nej, jeg orienterer mig ikke om bridge 47% Ved ikke 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Note: Flere svar er mulige i dette spørgsmål derfor summer figuren ikke op til 100 %. Som det ses af figuren, er det 47 % af bridgespillerne, der slet ikke orienterer sig om bridge. Blandt de bridgespillere, der imidlertid tilkendegiver, at de orienterer sig om bridge, er den foretrukne kilde til information om bridge avisernes bridgespalte. Dernæst følger magasiner og andre kilder og sidst internettet. 14

17 A. Bilag 1: Undersøgelsens metode A.1 Gennemførelsen af undersøgelsen Denne rapports resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskere i alderen 18 år og derover. Det anvendte spørgeskema er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Bridgeforbund og Capacent Epinion. Den praktiske afvikling af spørgeskemaundersøgelsen er foregået ved en kombination af web-interview og telefoniske interview. Der er indhentet besvarelser fra i alt 1516 respondenter i befolkningen. Heraf er 1291 besvarelser indhentet via webinterview, og 225 via telefoninterview. Data er indsamlet i perioden 20. november-12. december For at korrigere for eventuelle skævheder i datamaterialet inden påbegyndelse af analyserne er der blevet foretaget en matriceopvejning af datamaterialet med hensyn til køn, alder, geografi og uddannelse, således at disse andele i datamaterialet er repræsentative for andelene i befolkningen. 15

18 B. Bilag 2: Spørgeskema Introduktion INTRO: Goddag. Du taler med... Jeg ringer fra analyseinstituttet Capacent Epinion. Jeg skal høre om jeg kan tale med én i husstanden, der er mellem 18 og 70 år? INTRO til respondent: Goddag. Du taler med... Jeg ringer fra analyseinstituttet Capacent Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse om befolkningens fritidsvaner. Må jeg i den forbindelse have lov til at stille dig nogle spørgsmål? Det tager ca. 6-8 minutter. Først kommer der nogle spørgsmål, som handler om forskellige former for tankesport 1. Har du nogensinde hørt om Dansk Tankesportsforbund? [single] Ja Nej Dansk Tankesportsforbund er en sammenslutning af forbund, der beskæftiger sig med sportsgrene, hvor resultatet ikke afhænger af fysiske færdigheder, men udelukkende af mentale og psykologiske faktorer. Blandt medlemmerne kan nævnes forbund for såvel kortspillene Bridge og L'hombre som for brætspillene Skak, Backgammon, Go og Othello. 2. Hvilke af følgende former for tankesport har du hørt om? [multipel] Bridge Skak Backgammon Go Skat 16

19 Othello Mahjong L'hombre Ingen af de ovenstående 3. Hvilke af følgende former for tankesport spiller du selv? [multipel] Bridge Skak Backgammon Go Skat Othello Mahjong L'hombre Ingen af de ovenstående [condition: 3= 1] 4. I hvilken sammenhæng spiller du bridge? [single] Kun privat I klub Både i klub og privat [condition: 4= 2 Ell 4= 3] 5. Hvilken form for klub spiller du i? [multipel] Privat klub Klub under Danmarks Bridgeforbund Klub organiseret som aktivitet under Ældre Sagen, kommunalt aktivitetscenter eller anden organisation [condition: 3= 1] 6. Hvor ofte spiller du Bridge? [single] 4 gange om ugen eller oftere 2-3 gange om ugen 1 gang om ugen 2-3 gange om måneden 1 gang om måneden eller sjældnere [condition: 3= 1] 7. Orienterer du dig om bridge?[int: Notér gerne flere svar] [multipel] Ja, i avisernes bridgespalte Ja, på internettet Ja, i magasiner eller andre kilder Nej, jeg orienterer mig ikke om bridge [condition: 2= 1 OG 3<> 1] 8. Kunne du have lyst til at lære at spille bridge? [single] Ja Nej 17

20 Jeg kender til bridge, men spiller det ikke for øjeblikket Ved ikke [condition: 8= 1] 9. Hvorfor? [single] Notér her [condition: 8= 2] 10. Hvorfor ikke? [single] Notér her [condition: 2= 1 OG 3<> 1] 11. Kender du nogen, som spiller bridge? [single] Ja Nej [condition: 2= 1] 12. Hvilke af følgende ord synes du beskriver bridge?[int. Notér max 3 ord] [multipel] Konservativt Spændende Hyggeligt Krævende Trendy Kedeligt Lærerigt Gammeldags Sjovt [condition: 2= 1] Her kommer nogle udsagn, andre har sagt om bridge. For hvert udsagn bedes du angive, om du er: Helt enig, enig, Uenig eller Helt uenig. 13. Bridge er et krævende dygtighedsspil [single] Helt enig Enig Uenig Helt uenig 14. Bridge er et kortspil for ældre [single] Helt enig Enig Uenig Helt uenig 18

21 Ved ikke 15. Bridge er et kortspil for bankdirektører [single] Helt enig Enig Uenig Helt uenig 16. Bridge er et kortspil for unge [single] Helt enig Enig Uenig Helt uenig 17. Bridge er et kortspil for alle [single] Helt enig Enig Uenig Helt uenig 18. Bridge er et kortspil på linje med poker [single] Helt enig Enig Uenig Helt uenig [condition: 3= 1] 19. Her kommer nogle positive værdiudsagn, andre har sagt om bridge. Hvilke af følgende udsagn synes du bedst beskriver din oplevelse af bridge? Du må højst vælge 3 værdiudsagn [multipel] Bridge er godt for dine analyseevner Bridge er godt for dine samarbejdsevner Bridge er godt for dine matematiske evner Bridge er godt for din koncentrationsevne Bridge er godt for din evne til at tænke disciplineret Ingen af dem [condition: 2= 1] 20. Hvor forestiller du dig, at man spiller bridge? Du må gerne vælge flere steder! [multipel] På arbejdspladsen På kroer og værtshuse På plejehjem/ i pensionistklubber I hjemmet med familie og venner 19

22 I organiserede bridgeklubber I ungdomsklubber [condition: 2= 1] 21. Opfatter du primært bridge som? [single] En seriøs (tanke)sport En fritidsaktivitet/ hobby En kultur [condition: 2= 1] 22. Hvordan vil du overordnet vurdere det image, som bridge har i dag? [single] Meget godt Godt Mindre godt Dårligt 23. Abonneres der på avis(er) i dit hjem? [single] Ja Nej 24. Har du adgang til internet i hjemmet [single] Ja Nej 25. I hvilken grad interesserer du dig for politik og samfundsforhold? [single] I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 26. Når du foretager dine dagligevareindkøb går du så primært efter "Kvalitet frem for kvantitet" eller "Kvantitet frem for kvalitet"? [single] Kvalitet frem for kvantitet Kvantitet frem for kvalitet 27. Hvor gammel er du? [single] Notér: Ønsker ikke at oplyse 20

23 Afslutningsvis vil vi gerne have lidt oplysninger om dig. 28. Hvad er din højst gennemførte uddannelse? [single] Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole) Gymnasium, HF, studenterkursus Erhvervsgymnasium (HHX eller HTX) Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. tømrer, frisør, kontorassistent, butiksassistent, mekaniker) Kort videregående uddannelse (f.eks. datamatiker, multimediedesigner, laborant, akademiøkonom) Mellemlang videregående uddannelse (f.eks. teknikumingeniør, lærer, sygeplejerske, pædagog, korrespondent) Bachelor (f.eks. HA ellers 1. del af en lang videregående uddannelse) Lang videregående uddannelse (f.eks. gymnasielærer, økonom, jurist, civilingeniør, læge, arkitekt) 29. Er du? [single] Mand Kvinde 30. Hvad er husstandens samlede årlige indkomst, brutto, dvs. før skat? [single] Under kr kr kr kr kr kr kr kr mio. kr. Over 1 mio. kr. / Vil ikke svare 31. Hvor mange i husstanden bidrager til den samlede årlige bruttoindkomst? [single] Noter her 32. I hvilket postnummer bor du? [single] Noter her 33. Bor du i? [single] Lejelejlighed Andelslejlighed Ejerlejlighed Rækkehus Hus/Villa Tak fordi du ville deltage! 21

B. Bilag 2: Spørgeskema

B. Bilag 2: Spørgeskema B. Bilag 2: Spørgeskema Introduktion INTRO: Goddag. Du taler med... Jeg ringer fra analyseinstituttet Capacent Epinion. Jeg skal høre om jeg kan tale med én i husstanden, der er mellem 18 og 70 år? INTRO

Læs mere

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Penge- og pensionspanelet Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Resultaterne og spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden 2008-01-01-2008-12-18

gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden 2008-01-01-2008-12-18 gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden 2008-01-01-2008-12-18 Capacent Epinion 18-12-2008 1 Brugertilfredsheds unders gelse for gladsaxe.dk Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1 INTRODUKTION...

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET

BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Okt. 2011 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM Dec. 2011 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie: nr.

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer

Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer Rapport Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer voxmeter.dk info@voxmeter.dk +45 70 20 23 24 Vi har verdens Klogeste kunder 2 Indhold Indhold... 3 Om undersøgelsen... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015

KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015 KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED 15. januar 2015 1 2 Om undersøgelsen Formål: Formålet med kampagnen er at øge sandsynligheden for, at flere kvinder over 50 år og

Læs mere

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater 2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse 1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld

Læs mere

Medarbejdere mistrives i åbne kontorlandskaber

Medarbejdere mistrives i åbne kontorlandskaber Medarbejdere mistrives i åbne kontorlandskaber Åbne kontorlandskaber skulle resultere i videndeling og samarbejde, men giver faldende produktivitet og fejl i massevis. Således klager hver syvende over

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Frivilligt arbejde på plejehjem

Frivilligt arbejde på plejehjem 12. november 2013 Frivilligt arbejde på plejehjem Frivilligt arbejde er udbredt på landets plejehjem, og der bliver mere og mere af det. Det er nogle af konklusionerne i FOAs undersøgelse af frivillighed

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Nordjylland Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGINSTITUTI- ON. Anvendelse af spørgeskemaet

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGINSTITUTI- ON. Anvendelse af spørgeskemaet SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGINSTITUTI- ON Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på dagtilbudsområdet, gennemfører Rambøll Management

Læs mere

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014/15 på de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelse 2014/15 på de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelse 2014/15 på de gymnasiale uddannelser Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført som anonym spørgeskemaundersøgelse i december 2014. Eleverne er blevet bedt om at tage stilling

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om velfærd og ulighed: Dovne Robert-historien. 14. feb 2015

Befolkningsundersøgelse om velfærd og ulighed: Dovne Robert-historien. 14. feb 2015 t Befolkningsundersøgelse om velfærd og ulighed: Dovne Robert-historien 19015 FOA 14. feb 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Dovne

Læs mere

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015 Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99 Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Familieplejerundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelse af familieplejernes økonomiske vilkår

Familieplejerundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelse af familieplejernes økonomiske vilkår Familieplejerundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse af familieplejernes økonomiske vilkår December 2013 1 Udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND ved Rikke Larsen og Vagn Michelsen 2 Indledning SOCIALPÆDAGOGERNE

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser

Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser FOA Kampagne og Analyse 14.05.13 FOA har i perioden 22.03. 2013 08.04. 2013 gennemført en undersøgelse om udviklingen på FOA-faggruppernes

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014

Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indhold 1. Om undersøgelsen... 3 1.1 Læsevejledning...

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Dagplejen 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Dagplejen 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Dagplejen 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet... 7 Samarbejdet

Læs mere

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Boligejere er forberedte på rentestigninger Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager - statistik 2015 FORORD Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne

Læs mere

For Familiecentret 2013

For Familiecentret 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk

Læs mere

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling

Læs mere

Penge- og pensionspanelet

Penge- og pensionspanelet 1 Penge- og pensionspanelet Undersøgelse blandt boligejere med rentetilpasningslån Eva Roland & Morten Bekholm GfK Danmark, Custom Research 765053 Our promise: create value Company FOR YOUR 2 1 Formål

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Rundspørge om tilbagetrækning blandt. De Erfarne Ledere

Rundspørge om tilbagetrækning blandt. De Erfarne Ledere Rundspørge om tilbagetrækning blandt De Erfarne Ledere Resumé af rundspørge til medlemmer af 13 faglige organisationer foretaget for Væksthus for ledelse i perioden 13. januar.-1. marts 2011 Indhold Om

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

Irak-konflikten. Rapport - Epinion A/S 19. juli 2006

Irak-konflikten. Rapport - Epinion A/S 19. juli 2006 DR Irak-konflikten Rapport - Epinion A/S 19. juli 2006 Indholdsfortegnelse 1 Tabeller med køn...3 2 Tabeller med alder...4 3 Tabeller med stemmeafgivelse ved kommende folketingsvalg...5 4 Tabeller med

Læs mere

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte 1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads

Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads I forbindelse med markeringen af den internationale arbejdsmiljødag 28. april har LO og FTF i samarbejde udviklet en Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads.

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014

Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Samlet tilfredshed med tandplejen Samlet tilfredshed - Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Organdonation og -transplantation

Organdonation og -transplantation Organdonation og -transplantation Undersøgelse om befolkningens holdning til organdonation m.v. Marts 2001 Sundhedsstyrelsen Undersøgelse om befolkningens holdning til organdonation m.v. Udarbejdet af

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut

Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse August 2009 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone:

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere