Inklusionsindsatsen i Frederiksberg Kommunes skolevæsen. Oktober 2014

Transkript

1 Inklusionsindsatsen i Frederiksberg Kommunes skolevæsen Oktober 2014

2 Indhold 0. Indledning Rammer for inklusionsindsatsen Status for inklusion/eksklusion Historik Udfordringen Fremadrettede tiltag Vurdering af inklusion i Frederiksberg Kommune Bilag - Interviewundersøgelse om inklusionsindsatsen i Frederiksberg Kommunes Skolevæsen Indledning Metode Analysestrategi Inklusionsbegrebet Anbefalinger inklusionsbegrebet Hvad lykkes? Anbefalinger Hvad lykkes Udfordringer Anbefalinger udfordringer Gråzonebørn Anbefalinger gråzonebørn Forældre Anbefalinger forældre Ledelse Anbefalinger ledelse Ressourcepersoner Anbefalinger ressourcepersoner Samarbejde mellem special- og almenområdet Anbefalinger samarbejde mellem special- og almenområdet Konklusion

3 0. Indledning Dette notat giver en status for inklusionsindsatsen i Frederiksberg Kommune. Notatet er er inddelt i seks afsnit: 1. Rammer for inklusionsindsatsen, herunder lovgivning, inklusionsstrategi og plan for kompetenceudvikling 2. Status for inklusion/eksklusion, herunder statistiske 3. Historik hvilke indsatser har været gjort indtil nu 4. Udfordringen - hvilke områder skal der arbejdes med 5. Fremadrettede tiltag - hvilke tiltag er i gang / undervejs 6. Samlet vurdering 7. Bilag: En kvalitativ undersøgelse af inklusionsindsatsen i Frederiksberg Kommunes skolevæsen 1. Rammer for inklusionsindsatsen Inklusionsindsatsen er rammemæssigt styret af en række love, aftaler, strategier og planer. De vigtigste er: Salamanca-erklæringen: Erklæringen fra 1997 forpligter underskriverne, herunder Danmark, til bl.a. at sikre, at de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Folkeskoleloven: Folkeskoleloven (2014) forpligter ligesom tidligere love kommunerne til at indrette et skolevæsen, hvor differentiering og organisering af skoletilbud sikrer, at der er et skoletilbud til alle. Herunder giver de forskellige regler på specialområdet en række detailanvisninger. Hensigten er, at flest mulige børn og unge får deres skolegang indenfor det almene skolesystem, men at der er muligheder for særlige skoletilbud, hvor dette er nødvendigt. Aftale mellem KL og regeringen: Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen fastlægger, at kommunerne skal have en inklusionsgrad på 96%. Inklusionsstrategien for Frederiksberg Kommune: Inklusionsstrategien sætter den overordnede ramme for inklusionsindsatserne. Der er heri fastsat fire mål for indsatserne: 1. At alle børn og unge deltager i et socialt, forpligtende og udviklende fællesskab. 2. At flest mulige børn profiterer af at blive i deres lokale almenmiljø, men hvis det efter bestræbelserne på inklusion alligevel vurderes, at nogle børn har bedst af at få et andet tilbud, så skal dette tilbydes. 3

4 3. At børn, unge, forældre og medarbejdere oplever at inklusionen er vellykket/giver mening. 4. At organisering og ressourcefordeling sikrer, at medarbejderne er kompetente og har adgang til ressourcepersoner på inklusionsområdet. Økonomimodel for inklusionstiltag i Frederiksberg Kommune: Økonomimodellen fastlægger, hvordan midlerne til inklusion/specialtilbud fordeles mellem skolerne ud fra en socioøkonomisk nøgle. Der er tale om en pengene-følger-barnet -model, hvor en vellykket inklusionsindsats betyder, at der frigøres midler på den enkelte skole. En høj eksklusionsgrad betyder tilsvarende, at skolen skal overføre midler til finansiering af specialtilbuddene. Modellen får effekt i Kompetenceudviklingsplan for ledere, lærere og pædagoger: Kompetenceudviklingen har fokus på, at der på hver skole er uddannede ressourcepersoner, som dels selv kan varetage opgaver, dels kan vejlede og støtte deres kolleger. I tilgift hertil tilbyder Fællesrådgivningsenheden (PPR) forskellige former for supervision og kurser. De økonomiske rammer for almen undervisning og specialundervisning Under Undervisningsudvalget er der afsat 377,786 mio. kr. til drift af folkeskoler og privatskoler i Frederiksberg Kommune. Heraf er der afsat 33,163 mio. kr. til specialundervisning fordelt på specialklasserækker på egne folkeskoler, støttetimer og personlige assistance på egne folkeskoler (8,354 mio. kr.) og køb af specialundervisning på eksterne folkeskoler. Derudover er der under Undervisningsudvalget afsat 85,604 mio. kr. til specialundervisning på egne specialskoler i køb af pladser på udenbys specialskoler. Heraf er der afsat 24,7 mio. kr. til spor 2 på Skolen ved Nordens Plads, 45,107 mio. kr. til den øvrige del af Skolen ved Nordens Plads, 27,967 mio. kr. til køb af specialundervisning på eksterne specialskoler. Kommunen har indtægter på 12,17 mio. kr. ved salg af pladser på egne specialskoler. Den økonomi, som medgår til drift af specialklasser på egne skoler ( t. kr) og spor 2 på Nordens Plads ( t. kr) i alt 40 mio.kr. indgår som økonomi i den model, som gradvist skal overføres til almenområdet, i takt med at inklusionen øges. Det er disse 40 mio. kr. som indgår i den omtalte inklusions-økonomimodel. Den samlede økonomi til drift af skoler og specialundervisning er fremstillet i nedenstående tabel. De to beløb, som indgår i inklusions-økonomimodellen er i oversigten stjernemarkeret (*). 4

5 kr. Korrigeret budget 300 Samlede udgifter folkeskoler og privatskoler i alt Heraf støtte/specialundervisning Specialklasserækker på egne folkeskoler* Støttetimer og personlig assistance på egne folkeskoler Køb af specialundervisning på eksterne folkeskoler Specialundervisning (specialskoler) Spor 2, Skolen ved Nordens Plads* Skolen ved Nordens Plads (Spor 1 og 3, samt faste udgifter) og Christianskolen Køb af specialundervisning på eksterne specialskoler (kommunale, regionale eller private tilbud) Salg af pladser egne specialskoler * indgår i inklusions-økonomi-modellen. En opgørelse af inklusion/eksklusion i Frederiksberg Kommune viser, at der er sket en generel udgiftsstigning til specialundervisning i de senere år. Stigningen skyldes stigende udgifter til køb af specialundervisning. Forbruget på køb af specialundervisning i udenbys tilbud er således steget fra godt 30 mio. kr. i 2011 til 39 mio. kr. i Tabel 1: Udviklingen i forbruget på køb af specialundervisning i perioden Køb af Specialundervisning 1. FR 3. FR 2018 (1.000 kr.) Specialundervisning på eksterne folkeskoler Specialundervisning på eksterne specialskoler Specialundervisning, i alt

6 Oprindeligt budget Korrigeret budget Kilde: Prisme 2. Status for inklusion/eksklusion Det fremgår af nedenstående tabel 2, at den generelle tilvækst i antallet af skolesøgende børn/unge i Frederiksberg Kommune også i en årrække afspejlede sig i antallet af børn/unge visiteret til specialundervisning. Fra skoleåret 2011/12 sker der dog et mindre fald i tilgangen til specialundervisning. Faldet er karakteriseret ved en reduktion i antallet af elever henvist til et specialundervisningstilbud på en ekstern specialskole, og følger dermed hensigten om i højere grad at anvende kommunens egne specialtilbud. Tabel 2: Antal elever i folkeskole og specialtilbud fordelt på skoleår 05/06 til 13/14 Elever/Skoleår 05/0 6 06/0 7 07/0 8 08/0 9 09/1 0 10/1 1 11/1 2 12/1 3 13/1 4 Folkeskole, i alt Privatskole, i alt Specialskole, i alt Intern specialskole (Christianskolen/Skol en ved Nordens Plads) Ekstern specialskole Andel i specialtilbud opgjort efter KL s beregningsmetode (segregeringsandelen ) 5,4% 5,1% 4,9% 5,5% 5,5% 5,8% 5,5% 5,5% 4,8% Andel elever der modtager undervisning på en folkeskole opgjort efter KL s beregningsmetode 94,6 % 94,9 % 95,1 % 95,0 % 94,5 % 94,2 % 94,5 % 94,5 % 95,2 % Kilde: PPR og udviklingsplanen for Skoleområdet samt BUO-dispositionsregneark. 6

7 Procentuelt falder antallet af elever henvist til specialundervisning på en specialskole med 15,3 procent fra skoleåret 2010/11 til 2011/12. I skoleåret 2012/13 ses igen en mindre stigning i antallet af specialskoleelever fra 361 elever i skoleåret 2011/12 til 369 elever i 2012/13 svarende til en stigning på 2,2 procent. For skoleåret 2013/14 falder niveauet for henviste til specialundervisning igen. Således er det samlede antal af specialskoleelever faldet med 8,4 procent fra skoleåret 2012/13 til 2013/14. Det er særligt antallet af elever visiteret til de interne specialskoler som er reduceret fra 304 elever i skoleåret 2012/13 til 277 elever i skoleåret 2013/14. Det svarer til et fald på 8,9 procent på blot et skoleår. Et tilsvarende fald afspejler sig ikke for antallet af børn/unge, der modtager specialundervisning på en ekstern specialskole. Her er antallet af henviste reduceret med 4 elever svarende til et fald på 6,2 procent fra skoleåret 2012/13 til 2013/14. Ovenstående tegner et billede af, at andelen af elever der modtager specialundervisning på en specialskole er faldet over årene. Således var det kun 4,8 pct. af det samlede antal skolesøgende elever i skoleåret 2013/14, der var henvist til et specialskoletilbud. Til sammenligning var segregeringsandelen 5,5 pct. i skoleåret 2012/13. Opsamlende: Der visiteres en mindre andel til specialundervisning, men de børn der sendes til specialtilbud visiteres i højere grad til dyrere (mere specialiserede) tilbud udenfor det kommunale skolevæsen. Frederiksberg Kommune er meget tæt på at leve op til det nationale mål om 96% inklusion/4% eksklusion. Til gengæld er den økonomiske udfordring ikke løst endnu. På trods af en vellykket inklusionsindsats (antal og andel) er der ikke frigjort de forventede midler, således at folkeskolerne har fået ressourcer til inkluderende indsatser. En særlig problemstilling: Specialundervisning af børn, som er anbragt uden for hjemmet Rettes blikket mod udviklingen i antallet af anbragte børn/unge, der modtager specialundervisning på en ekstern specialskole fremgår det at tabel 3, at der har været en stigning fra 2012 til 2013 på 10 personer svarende til en stigning på 47,6 procent. 7

8 Tabel 3: Udviklingen i antallet af pleje- og anbragte børn, der modtager specialundervisning på en ekstern specialskole Antal/år Pleje- og døgnanbragte børn, der modtager specialundervisning på en ekstern specialskole Andel af pleje- og døgnanbragte børn, der modtager specialundervisning på en ekstern specialskole, set ift. det samlede antal der er på en ekstern specialskole ,3% 34,8% 43,3% Kilde: DUBU, Prisme og BUO-dispositionsregneark. * Forventet antal i 2014 med udgangspunkt i hidtidige posteringer i Prisme i 2014 sammenholdt med DUBU Tabellen viser, at en stor, og stigende, andel af plejeanbragte børn modtager specialundervisning på en specialskole. Visitationen hertil foretages af PPR/skolemyndighed i den kommune, hvor barnet bor (plejeanbringelses-kommunen). En del af forklaringen på udgifts- og aktivitetsstigningen på køb af eksterne specialundervisningspladser er derfor en reel stigning i antallet af pleje- og døgnanbragte børn, der er blevet henvist til et specialundervisningstilbud. Forvaltningen går derfor nu i gang med en nærmere analyse heraf og går i dialog med de kommuner, hvor børnene er plejeanbragt at for undersøge, om det er muligt at finde alternativer til specialskoler i form af mere inkluderende tilbud. Disse sager er dog ofte meget komplicerede, idet de involverede børn ofte har både kognitive og adfærdsmæssige vanskeligheder, ligesom de ofte kommer fra socialt udfordrede hjem, hvilket typisk er baggrunden for såvel anbringelse som specialtilbud. 3. Historik Historisk har Frederiksberg Kommune arbejdet med at understøtte inklusion i en årrække. Indsatsen har over årene haft følgende hovedelementer: 8

9 I skete der en større omstrukturering af Frederiksberg Kommunes specialundervisningstilbud. Det blev besluttet at danne Skolen ved Nordens Plads ved en fusion af Sofus Franck Skolen og Frederikskolen. Samtidig blev det besluttet at oprette et nyt behandlingstilbud (spor 3) på Skolen ved Nordens Plads. Samtidig blev der oprettet specialklasserækken Ungegrupperne på Tre Falke Skolen, hvor elever fra de øvrige specialklasser overføres fra 8. klasse. Inklusionsstrategi: Undervisningsudvalget godkendte den inklusionsstrategien for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune. Inklusions-økonomimodel. Undervisningsudvalget godkendte den økonomimodellen der understøtter inklusionsstrategien. En pengene-følger-barnetmodel, som dog først får økonomisk effekt i løbet af 2015 pga. gradvis indfasning. Lokale vejledere: På alle skoler er der minimum 2 stillinger afsat til inklusionsunderstøttende tiltag, og der er på alle skoler/sfo er uddannet 1-2 vejledere med særlig kompetence til at supervisere deres kolleger i forhold til klasseledelse og inklusion. Omlægning PPR til ny rådgivningsenhed: PPR og Familie- og Ungerådgivningen er i 2014 fusioneret til den nye rådgivningsenhed, hvor der er stærk fokus på praksisnær vejledning af lærere og pædagoger en konsultativ indsats. Dvs. at der er arbejdes på at bruge færre ressourcer på udredninger og flere på konkret understøttelse af praksis. Kompetenceudviklingstiltag: Alle skoler har i perioden haft i opdrag at have særlig fokus på kompetenceudvikling indenfor inklusion. Det er typisk sket som en kombination af aktionslærings-forløb (praksisnær udvikling) og uddannelse af lokale ressourcepersoner. Såfremt A.P. Møller-fondsansøgningen imødekommes vil der endvidere bl.a. ske en udvidelse af supervisionen af lærere og pædagoger på mellemtrinnet vedr. god klasseledelse, hvilket også forventes at have positiv effekt på inklusionen. 4. Udfordringen Målsætningen med inklusionsstrategien er næsten nået fsva. andelen af børn/unge der inkluderes i almenområdet. Der resterer dog to hovedudfordringer: At for mange børn/unge visiteres til specialtilbud udenfor det kommunale skolevæsen (private tilbud, regionale tilbud) eller til specialtilbud i andre kommuner (anbragte børn). Konsekvensen er, at der sandsynligvis er for mange af disse børn, som kommer for langt væk fra det almene skolesystem og dermed aldrig bliver reelt inkluderet. En anden konsekvens er, at dette presser økonomien på området ganske voldsomt, idet disse pladser er meget 9

10 omkostningstunge. Konkret frigives der ikke de forventede midler til finansiering af inkluderende tiltag i folkeskolerne. At ledere, lærere og pædagoger fortsat ikke finder, at de har tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til at løfte inklusionsopgaven. Uagtet at det rent faktisk i vidt omfang ér lykkedes. Der forestår derfor en fortsat kompetenceudviklings- og støtteindsats i forhold til skolerne og på tværs af skolerne. 4.1 Interviewundersøgelse Der er i efteråret 2014 gennemført en interviewrunde med udvalgte folkeskoler i Frederiksberg Kommune i forbindelse med status på inklusionsindsatsen. Der har været udvalgt seks skoler, der alle arbejder med inklusion og har erfaringer med, hvor inklusionen kan lykkes. Interviewene er gennemført som gruppeinterview på skolerne. Det har været en blanding af skoleledelser, ressourcepersoner samt lærere og pædagoger, der har deltaget i interviewene. Interviewguiden har taget udgangspunkt i tre temaer: elevmålgruppe, ressource- og fagpersoner og strategier. Spørgeguiden har kunnet sikre, at der var en systematik i den viden, der blev indsamlet fra skolerne samtidig med at der var åbenhed for, at skolerne selv kunne byde ind med temaer, de fandt vigtige. Samlet set er konklusionen, at der er en lang række af de tiltag der er igangsat i forbindelse med inklusionsindsatsen, der lykkes. Særligt lykkes indsatsen, når der foregår et tæt samarbejde mellem almen- og specialområdet i ind- og udslusning af elever. Ligeledes er systematik i samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og forældre en afgørende faktor for, at indsatsen lykkes. Dette bliver der, på de skoler, hvor der er gennemført interview, arbejdet målrettet med. Desuden viser undersøgelsen, at de steder, hvor der er en kontinuitet i samarbejdet med ressource- og fagpersoner opleves arbejdet med inklusionsindsatsen mere realiserbar. Netop kontinuiteten i samarbejdet med fagpersoner, særligt PPR, er stadig for mange af skolerne en udfordring. Der efterspørges en større gennemsigtighed i forhold til PPR s rolle og opgaver, men det bemærkes, at ny ledelse og ny organisation ér godt i gang med at gennemføre de ønskede ændringer. Desuden oplever flere skoler, at deres viden er begrænset i forhold til de mange forskellige problematikker, de møder i deres hverdag i forbindelse med arbejdet med inklusionsindsatsen. Dette gælder blandt andet tid til sparring og videndeling samt for nogens vedkommende at have ressourcepersoner inde og observere og sparre i forhold til undervisningen. 10

11 5. Fremadrettede tiltag Skoleafdeling, Familieafdeling og Rådgivningsenheden (PPR) arbejder i disse måneder med følgende tiltag: Ny visitationsproces der skaber en endnu tydeligere sammenhæng og koordination i sager hvor der er både socialfaglige og skolefaglige hensyn at tage. Herunder søges visitation til tilbud udenfor det kommunale skolevæsen yderligere reduceret. Analyse af de nuværende specialtilbud i Frederiksberg Kommune mhp. at justere og målrette disse, så de i endnu højere grad kan leve op til efterspørgslen, og dermed mindske antallet af visitationer til tilbud udenfor det kommunale skolevæsen. Skoleafdelingen og skolerne arbejder i dette år med følgende tiltag: Realisering af økonomimodellen (pengene følger barnet) således at der kan blive skabt et reelt handlerum for de enkelte skoleledelser. Dvs. give mulighed for at oprette mellemtilbud på skolerne frem for at visitere til egentlige specialtilbud. Øget differentiering på skolerne i såvel indhold som organisering indenfor rammerne af skolereformen. Dvs. få erfaringer og arbejde med forskellige former for holddannelser, som gør det muligt og hensigtsmæssigt at inkludere flest mulige i folkeskolen. Samarbejde mellem specialskolerne Skolen ved Nordens Plads og Christianskolen om dagbehandlingsaktiviteter, for herved at øge kvaliteten heraf, videndele og skabe grundlag for i endnu højere grad at fungere som videncenter på specialområdet for de almindelige folkeskoler. Drøftelser med Ungdommens Uddannelsesudvikling og Tre Falke Skolen samt TEC Frederiksberg om muligheder og vilkår for oprettelse af EUD10 (erhvervsrettet 10. klasse) jf. erhvervsuddannelsesreformen. På længere sigt, forventet: Arbejdsopgaver som følge af mønsterbryder-puljen i budget 2015 (såfremt dette vedtages). Fornyede vurderinger af kørselsordninger og udgifter i forbindelse hermed. 11

12 6. Vurdering af inklusion i Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet vurderer, at den flerårige plan for inklusionsindsatserne er godt i gang. Resultaterne kan allerede ses fsva. andelen af børn/unge der ekskluderes totalt ses: Der visiteres en mindre andel til specialundervisning, men de børn der sendes til specialtilbud visiteres i højere grad til dyrere (mere specialiserede) tilbud udenfor det kommunale skolevæsen. Frederiksberg Kommune er meget tæt på at leve op til det nationale mål om 96% inklusion/4% eksklusion. Til gengæld er den økonomiske udfordring ikke løst endnu. På trods af en vellykket inklusionsindsats (antal og andel) er der ikke frigjort de forventede midler, således at folkeskolerne har fået ressourcer til inkluderende indsatser. Udfordringen i den kommende tid bliver især de børn/unge som ekskluderes til tilbud udenfor det kommunale skolevæsen og det deraf følgende omkostningspres. I forbindelse med realiseringen af skolereformen er det forvaltningens vurdering, at mulighederne for inklusion bliver styrket, idet der bliver større fleksibilitet omkring holddannelser, og idet bevægelse og variation i skoledagen er i fokus. Det burde understøtte børn med særlige behov. På den anden side vil en skoledag med større variation, større samspil med omverdenen og højere krav også kunne modvirke en vellykket inklusion hos nogle elever. Inklusion er en lang proces, og de forskellige tiltag og planer er ikke alle på plads endnu. Den overordnede tidsplan bliver stadig fulgt, og det mest interessante bliver at følge konsekvenserne af den nye økonomimodel for specialområdet, som i de kommende år slår igennem. 12

13 7.0 Bilag - Interviewundersøgelse om inklusionsindsatsen i Frederiksberg Kommunes Skolevæsen 7.1 Indledning Der er i efteråret 2014 gennemført en interviewrunde med seks udvalgte folkeskoler 1 i Frederiksberg Kommune i forbindelse med status på inklusionsindsatsen. Nedenstående analyse falder i otte analysekategorier. Samlet set er konklusionen, at der er en lang række af de tiltag der er igangsat i forbindelse med inklusionsindsatsen, der lykkes. Fremadrettet er der et behov for kontinuitet i samarbejdet mellem skoler, fagpersoner og ressourcepersoner. Desuden er stabilitet og tryghed i overgangene for både børn og forældre vigtig. Ligeledes er vidensdeling internt på den enkelte skole såvel som mellem skolerne i kommunen en væsentlig faktor for en vellykket inklusionsindsats. Interviewrunden har vist, at det er mange af de samme udfordringer og anbefalinger, der går igen trods de forskellige skolekulturer og elevgrundlag. På baggrund af hver analysekategori er der anbefalinger. Anbefalingerne lyder: Anbefalinger vedr. inklusionsbegrebet En fælles forståelse af, hvad inklusionsbegrebet betyder En lokal strategi for, hvordan der arbejdes med inklusion på den enkelte skole Anbefalinger vedr. hvad lykkes Der skal være en medarbejder med godt kendskab til en elev i indslusningen Vigtigt at arbejdet med inklusionsindsatsen er systematisk Sørge for rum og mulighed for vidensdeling om det enkelte barn og tværprofessionelt samarbejde Anbefalinger vedr. udfordringer Der er behov for større gennemsigtighed i de forskellige støttefunktioner og mulighed for hjælp, der er Arbejde med at få kendskab til effekten af de inklusionsindsatser eleverne har mødt (også efter de er gået ud af skolen i forhold til, elevernes oplevelse af, hvad var det, der virkede) Mulighed for overlevering af viden om elever i overgange i løbet af deres skoletid Anbefalinger vedr. gråzonebørn Skabe mulighed for sparring til de lærere, der har elever, som kan betegnes som gråzonebørn 1 Søndermarkskolen, Lindevangskolen, Skolen på la Cours Vej, Ny Hollænderskolen, Frederiksberg Ny Skole samt Skolen ved Nordens Plads 13

14 Anbefalinger vedr. forældre Systematik i arbejdet med forældrene til de inkluderede børn Åbenhed om de udfordringer, der kan være i en klasse og de problematikker og særlige behov en elev møder Forventningsafstemning med forældrene til de børn, der har særlige behov såvel som de øvrige forældre i en klasse i forbindelse med en indslusning Anbefalinger vedr. ledelse Der skal altid være åben dør hos ledelsen, hvis medarbejdere har brug for at drøfte en elev eller søge støtte til arbejdet Ledelsen deltager i fx vanskelige møder og etablerer kontakter til fagpersonale Der er en systematik i samarbejdet med skolens ressourcepersoner, så ledelsen har kendskab til de udfordringer medarbejdere møder Anbefalinger vedr. ressourcepersoner Der skal være gennemsigtighed i forhold hvilke ressourcepersoner, der kan benyttes og deres kompetenceområder Der skal være kontinuitet i forhold til, hvilke ressourcepersoner fra PPR, der er tilknyttet en skole Ressourcepersoner fra PPR skal have fast gang på skolerne Anbefalinger vedr. samarbejde mellem special- og almenområdet Huske muligheden for at indhente viden fra de øvrige skoler evt. ved besøg 7.2 Metode Undersøgelsen er en kvalitativ analyse af inklusionsindsatsen på Frederiksberg Kommunes skoler. Det kvalitative design giver mulighed for et mere nuanceret billede af, hvad den kvantitative del rummer. Samtidig skal det med den kvalitative undersøgelse huskes, at de konklusioner, der er fremkommet af analysen er et øjebliksbillede og kan have set anderledes ud, hvis andre informanter havde deltaget eller at interviewrunden fx var gennemført på et andet tidspunkt af året. Der har været stor lighed mellem de anbefalinger, skolerne har italesat og de udfordringer, de har talt frem. De seks skoler er udvalgt på baggrund af deres allerede systematiske arbejde med inklusionsindsatsen. Det har været skoler, hvor der ligger et specialspor på skolen (Skolen på Nordens Plads, Lindevangskolen, Søndermarkskolen og Skolen på la Cours Vej) samt skoler, hvor der finder indslusning af et større grupper af elever, der tidligere har gået i det specialiserede område (Frederiksberg Ny Skole samt Ny Hollænderskolen). De seks udvalgte skoler arbejder altså alle systematisk med inklusion og har erfaringer med, hvordan inklusionen kan lykkes. Skolerne er desuden forskellige på en lang række 14

15 parametre, hvorfor undersøgelsen er tilnærmelsesvis repræsentativ for det samlede skolevæsen i Frederiksberg Kommune. Hver skole blev kontaktet i forhold til at udvælge informanter til interviewene. Skolerne blev bedt om at udvælge: en ledelsesrepræsentant, 1-2 lærere, evt. en pædagog og evt. særlige ressourcepersoner I finder vigtige for opgaven. Det har altså på baggrund af dette været skolernes opgave at udvælge de personer, de fandt vigtige for at kunne bidrage med viden om arbejdet med inklusionsindsatsen på deres skole. Interviewene har været gennemført som gruppeinterview på alle skoler bortset fra Skolen på la Cours Vej, hvor sygdom gjorde, at det blev et enkeltmandsinterview med en ressourceperson, der har stor indsigt i skolens inklusionsarbejde. Grunden til at interviewene var valgt at skulle gennemføres som gruppeinterview frem for enkeltmandsinterview var, at i gruppesammenhængen kunne der være en mulighed for at lade lærere og ledere reflektere i fællesskab. Derved bliver fokus ikke på individet, men i stedet med mulighed for skolerne for at sige noget om deres oplevelser af arbejdet med inklusionsindsatsen og hvor de ser denne lykkes, samt hvor de oplever udfordringerne. Interviewguiden var udarbejdet som en semistruktureret spørgeguide. Med det semistrukturerede, kvalitative interview er der mulighed for at strukturere spørgsmål, så der blev indsamlet en viden om de temaer, der findes vigtige, men samtidig med åbenhed for, at der er noget viden på feltet, som vil være væsentlig at få med i analysen. Interviewguiden har taget udgangspunkt i tre temaer: elevmålgruppe, ressource- og fagpersoner samt strategier. Spørgsmål og temaer i interviewguiden er blevet udarbejdet af de konsulenter i skoleafdelingen, der arbejder med inklusions- og specialundervisningsområdet. Dette er desuden de konsulenter, der har været en del af arbejdet med at udarbejde kommunens inklusionsstrategi på skoleområdet. Derved er interviewguiden blevet til på baggrund af viden om, hvor der i det daglige arbejde på skolerne opleves udfordringer samt hvor der er ting, der lykkes i inklusionsarbejdet. Interviewguiden har set ud som følger: Spørgeguide inklusionsindsats A: Målgruppe: 1a) Hvilke elever har I, som I betegner som en del af inklusionsindsatsen? 2a) Oplever I, at I har elever, hvor I er i tvivl om de kan indgå i jeres inklusionsindsats? Kom gerne med eksempler 3a) Hvornår oplever I, at det lykkes at inkludere elever som før ikke ville have været jeres målgruppe? Kom gerne med eksempler 15

16 4a) Hvornår oplever I, at der er udfordringer med at inkludere elever, der før ikke var en del af jeres målgruppe? Kom gerne med eksempler 5a) Hvordan strukturerer I indslusning og udslusning af elever og hvad kræver det af ressourcer? B: Personale og ressourcepersoner: 1b) For indsatsen skal lykkes, hvilke ressource- og fagpersoner oplever I, er vigtige at have omkring eleven i arbejdet? Kom gerne med eksempler 2b) Hvad oplever I der skal til af ledelsessamarbejde og sparring for at inklusionsindsatsen lykkes? 3b) Hvordan oplever I samarbejdet med PPR? Er der områder, hvor der er udviklingspotentialer? 4b) Hvordan fungerer jeres samarbejde mellem almen- og specialspor? Hvilke tiltag er der på lærer- såvel som elevniveau? C: Politiske strategier 1c) Hvordan bruger I den politisk vedtaget inklusionsstrategi? Kom gerne med eksempler 2c) Har I en lokal strategi for inklusion? Hvordan arbejdes der med denne, hvis ja? 3c) Hvordan ser I, at det politiske niveau ville i højere grad ville kunne understøtte jeres inklusionsindsats? Kom gerne med eksempler Interviewene er gennemført af to konsulenter fra skoleafdelingen. Den ene gennemførte interviewene, mens den anden skrev ned. Således at der ikke var behov for transskribering efterfølgende. Alle interview er dog optaget, således at det var muligt at efterbearbejde, der hvor der eventuelt var mangler i det nedskrevne interview. Den konsulent, der har gennemført interviewene har ikke været kommunens specialundervisningskonsulent, da det blev vurderet, at det vil være nemmere at spørge ind til eksempler og udtalelser, hvis ikke der var et stort kendskab i forvejen. Derved blev spørgsmålene ikke stillet med en høj grad af forståelse for den indsats, der finder sted. 7.3 Analysestrategi De nedskrevne interview er blevet læst igennem for temaer. Herefter er de blevet struktureret ind i 8 temaer: Inklusionsbegrebet Hvad lykkes Udfordringer Gråzonebørn Forældre Ledelse Ressourcepersoner Samarbejde mellem special- og almenområdet 16

17 Ud fra det strukturerede materiale blev analysen skrevet på baggrund af de citater, der var inden for hvert tema. I hvert enkelt tema er der blevet inddelt i undertemaer. Fx ved ledelse har sparring været et undertema. Ud fra inddelingen i undertemaer er der udarbejdet en disposition, og analysekategorien er skrevet med udgangspunkt i de citater, der har været i det enkelte undertema. Hele analysen er altså meget tro mod interviewmaterialet. 7.4 Inklusionsbegrebet Målgruppen for inklusionsindsatsen bliver omtalt som elever med diverse diagnoser såvel som elever med faglige såvel som sociale udfordringer. Vi har to slags børn vi inkluderer. Vi inkluderer vores specialspor langt hen ad vejen og så har vi en gruppe børn, vi inkluderer, der er i almenområdet. Børn der ikke har diagnoser, men hvor vi kan se en faglig og social udvikling og hvor barnet er glad. Børnene skal gå, der hvor de er glade. Vi gør meget for at holde barnet i klassen. (Søndermarkskolen) På flere af skolerne bliver det italesat, at det er vigtigt at holde fast, at børn er forskellige, når man taler om inklusionsarbejdet. Dette gælder alle børn på skolen. På alle de skoler, der er gennemført interview på, fortæller medarbejdere og ledere, at den kommunale inklusionsstrategi er kendt. Der er forskel på i hvor høj grad strategien er et aktiv værktøj på skolerne. Det er særligt lederne, der har kendskabet til strategien og dem der arbejder med at få den til at leve i hverdagen. Nogle medarbejdere fortæller, at de ligeledes har brugt den aktivt, i forhold til, hvordan de skal agere i deres arbejde med inklusionsindsatsen. Vi bruger strategien, når vi udsluser børn, Det er et godt stykke papir, hvor der er klare aftaler gennem hele systemet. (Skolen på Nordens Plads) Det bliver samtidig fortalt, at der i høj grad bliver gjort på skolerne, hvad der giver mening og at strategien til tider kan opleves som om, den vil for meget. Der er enighed om, at det er vigtigt, at der på skolerne er en lokal strategi og enighed om, hvordan der arbejdes med inklusionsindsatsen. Det er ikke alle skoler, der har en nedskrevet strategi, men alle, der har deltaget i interviewene har en fælles forståelse af, hvordan der lokalt arbejdes med inklusion på deres skole. Ligeledes bliver det på flere skoler italesat, at der ikke kun er én vej til arbejdet, men at der skal bruges mange forskellige værktøjer og tilgange til de forskellige elever Anbefalinger inklusionsbegrebet En fælles forståelse af, hvad inklusionsbegrebet betyder 17

18 En lokal strategi med, hvordan der arbejdes med inklusion på den enkelte skole 7.5 Hvad lykkes? Den forebyggende indsats bliver fra flere skoler italesat som en vigtig del af inklusionsindsatsen. Det er altså vigtigt, at der er arbejdet med eventuelle problemstillinger og taget stilling til, hvordan de evt. kan gribes an, hvis de opstår. Her er et kendskab til eleverne ligeledes vigtigt. Dette gælder også på ledelsesniveau, hvor lærere og pædagoger kan søge sparring, når der er behov og blive mødt af en leder, der ved hvilke udfordringer, det drejer sig om i forhold til det enkelte barn. Vi har brugt klassemødet i ti år. Vi bruger det på alle klassetrin. Det er en forebyggende indsats, hvor man taler om, hvad der rører sig. Vi får indblik i, hvad der foregår i de forskellige klasser og kan meget hurtigt handle. (Ny Hollænderskolen) En anden væsentlig del af arbejdet for at få inklusionsindsatsen til at lykkes er at give de elever, der har udfordringer, forskellige værktøjer og redskaber. Min gamle klasse interviewede jeg løbende. Det er den sværeste klasse, jeg nogensinde har haft. Der har været mange konflikter, så jeg var lidt nervøs. Eleverne ser tilbage på det med en vis form for mildhed og fortæller Vi manglede værktøjer i klassen, og det har vi fået og nu kan vi klare os selv. (Lindevangskolen) Flere skoler fortæller om, hvordan de har haft succes med at inkludere en større gruppe af elever samtidig. Dette gælder både specialspor på den enkelte skole, som er blevet en naturlig del af almenklasserne på skolen samt en gruppe elever, der har været indskrevet på en specialskole, men været en del af en klasse på en folkeskole med støtte fra egen skole. I indskolingen har vi et forsøg. Vi startede med fem elever, én er allerede nu indskrevet på skolen, så nu er der fire. De er ude i grupperne blandt de andre elever på Frederiksberg Ny Skole. Vi er med ude i grupperne så godt, vi nu kan. (Skolen på Nordens Plads) Fokus har meget været på at få inkluderet A-gruppen. Vi har gjort meget ud af, at eleverne nu er en klasse på årgangen, fx at eleverne fra 2. klasse er med i idræt og på lejrskoler. Vi prøver at gøre tingene ens. Det vil også sige, at lærerne også er en del af årgangsteamet. Det synes jeg vi har haft god succes med. (Lindevangskolen) Og netop det, at der er en voksen med, der kender elevens behov og udfordringer i indslusningsdelen har flere oplevet som en stor hjælp for at få indsatsen til at lykkes. 18

19 Jeg tror, det er enormt vigtigt, at vi har et godt kendskab til det barn, der skal inkluderes. Den model vi prøvede af med at have en pædagog med ude sammen med drengene var fantastisk. (Frederiksberg Ny Skole). Den viden, der er i kendskabet til eleven, skal i spil i samarbejdet mellem de lærere og pædagoger, der skal inkludere eleven i deres klasse. Dette samarbejde bliver i høj grad italesat som noget af det, der er vigtigt, hvis inklusionsindsatsen skal lykkes. Her gælder det også, at det er vigtigt med åbenhed for sparring hos de lærere og pædagoger, der skal inkludere fra fx vejledere og andre ressourcepersoner. Jeg kommer nu kun ind til lærer, der ønsker det. Så kan vi opstille fælles mål for samarbejdet og arbejde målrettet. Det virker meget bedre og så begynder inklusionsprocessen at virke. (Skolen på la Cours Vej) Denne vidensdeling gælder ligeledes skolerne imellem ligesom inspiration fra fagpersoner kan bidrage til hjælp til arbejdet i hverdagen. Nogle gange får vi noget godt med fra netværksmøder. Det er især godt, når vi hører om, hvordan andre skoler forholder sig til en problematik. (Ny Hollænderskolen) På alle skoler har elevernes sociale liv været i fokus. Flere fortæller, at inklusionsindsatsen godt kan lykkes selvom en elev stadig har vanskeligheder ved det faglige, hvis de kan profitere af det sociale i klassen. Jeg har tre børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Jeg kan se, at de spejler sig socialt og de får flere kammerater end, hvor de var før. På den måde er det positivt. De får fagligt hjælp. (Søndermarkskolen) I udslusningen har mange elever godt af at møde andre mennesker og socialt få mere modspil, hvor de rent fag-fagligt stadig har vanskeligheder. (Skolen på Nordens Plads) Samtidig er medarbejdere og ledelsen på skolerne opmærksomme på, at eleverne ikke har lyst til at skille sig ud og at inklusionen i den henseende lykkes bedst, når inklusionsindsatsen sker i klassen, hvor der ikke kun er fokus på den elev, der har behov for støtten, men når den kommer hele klassen til gode. Dermed oplever eleverne ikke, at de skal skille sig ud for at få den nødvendige støtte. Flere skoler fortæller, at det særligt er de ældre elever, de har oplevet dette med Anbefalinger Hvad lykkes Der skal være en medarbejder med godt kendskab til en elev i indslusningen Vigtigt at arbejdet med inklusionsindsatsen er systematisk Sørge for rum og mulighed for vidensdeling om det enkelte barn og tværprofessionelt samarbejde 19

20 7.6 Udfordringer Lige som der er ting, der lykkes i inklusionsindsatsen i Frederiksberg Kommune, så er der ligeledes en række udfordringer. Det bliver fx gjort klart, at det er vigtigt at bevare fokus på inklusionsarbejdet selvom, skolereformen fylder meget. Ligeledes taler flere af medarbejdere og skoleledere om, at det nogen gange kan være svært at måle effekten af den indsats, der bliver gjort. Fra nogle skoler fortæller de om, at det kunne være brugbart med mere viden om, hvad der har virket for eleverne fra den indsats de har mødt på folkeskolen, når de kommer videre i ungdomsuddannelsessystemet. Der bliver fra flere af skolerne desuden fortalt, at der mangler gennemsigtighed på nogle områder. Dette gælder blandt andet de forskellige støttefunktioner, der findes i kommunen, som fx læsekompetencecentret på Skolen på la Cours Vej samt hvordan PPR kan understøtte arbejdet 2. Vi har brug for at folk bliver gjort mere opmærksomme på, at vi eksisterer. Gennemsigtighed. Når det hele er verbalt, så glemmer folk det. (Skolen på la Cours Vej) Gennemsigtigheden gælder ligeledes fremadrettet, som fx når pengene følger barnet er rullet ud. En anden udfordring, der bliver italesat på skolerne, er, en manglende viden om de særlige behov og vanskeligheder, som nogle elever har. Her kan vidensdeling og supervision også være en væsentlig faktor. Der mangler supervision til lærere og pædagoger i almenområdet. Der er mange børn i folkeskolen, der udfordrer og der er brug for, at vi samler op på en eller anden måde. Det behøver ikke være en psykolog fra PPR, det kan være en fra Nordens Plads med erfaring. (Skolen på Nordens Plads) Der er jo et bjerg af diagnoser, som vi slet ikke kan overskue. Der er jo også forældre, der nærmest selv har sat diagnose på deres barn og kommer med anbefalinger. Det er en balancegang. De børn vi har med diagnoser, hvor vi har ressourcer, sender vi lærerne på kursus i. (Ny Hollænderskolen) Netop forældrene kan også være en udfordring, hvis ikke der er forventningsafstemt med forældrene eller hvis de føler sig utrygge. Dette gælder alle forældre i en klasse. Jeg oplever modstand, hvis vi ikke har fået forældrene med, jeg oplever den ikke i klassen. Både det inkluderede barns forældre og de andre forældre. (Søndermarkskolen) 2 Denne uklarhed er søgt adresseret i materialesamlingen om inklusion i Frederiksberg Kommune, foråret 2014, men oplysningerne heri er tilsyneladende ikke i tilstrækkelig grad kendt på skolerne. 20

21 En anden udfordring, der opleves er skelnen mellem børn med diagnoser og de børn, der i samme grad kræver ekstra opmærksomhed, men som ikke nødvendigvis betegnes som en del af inklusionsindsatsen. Fx bliver det fortalt på en skole, at de oplever mange unge primært piger der har ondt i livet og som går med selvmordstanker og cutter sig selv. Her er brug for en indsats, hvis disse elever skal få noget ud af en skoledag. Her bliver fx lagt et stort antal AKT-timer. Ligeledes bliver der på skolerne fortalt om andre elever, der har forskellige udfordringer og som fylder meget, men som ikke nødvendigvis er diagnosebørn. I og med at skolerne ligger i forskellige områder i Frederiksberg Kommune, og dermed har et forskelligt elevgrundlag, er der en forskel i, hvordan skolerne italesætter behovet for social inklusion over for faglig inklusion. De børn, jeg har erfaring med, kommer fra ressourcestærke familier, hvor det er det sociale, der er en udfordring. Det faglige ved vi, hvad vi skal arbejde med, der hvor det er sværest er der, hvor vi skal have det sociale til at fungere. (Ny Hollænderskolen) Der hvor jeg får det lidt svært er, når de selv oplever, de er fagligt udfordret. Der har de brug for ekstra hjælp. Jeg oplever ikke, at de er mere udsatte end de andre børn socialt. (Søndermarkskolen) Noget af det der bliver italesat som vigtigt fra skolerne er, at det skal sikres, at eleverne er placeret korrekt. Dette gælder fx at det er vigtigt at have målgruppen for øje, når eleverne visiteres til de specialiserede tilbud, men også at der på en skole vælges at sende en elev videre til et andet tilbud, hvis skolen vurdere, at de ikke kan løfte opgaven og at barnet ikke er der, hvor det er glad. Ligesom der er flere steder, hvor det er lykkes godt med at udsluse til almenområdet, så bliver det fortalt, at det kan være en udfordring, hvis eleverne efter 7. klasse skal rykke skole for at kunne få den ekstra støtte og stadig være i et specialtilbud. Når en elev skal starte i en almenklasse efter fx at have været i et specialiseret tilbud, så er det vigtigt med samarbejde med den medarbejdergruppe, der er om eleven. Her kan det til tider være en udfordring at sikre, at alle medarbejdere får den specifikke viden, der er vigtigt for at eleven kan klare sig bedst muligt. I de overgange eleverne møder bliver samarbejde og overlevering af særlig information dermed ekstra vigtigt. Det svære er, at der er mange forskellige lærere ind over. Det kræver meget tid for mig som klasselærer, at alle ved besked. Det kan smutte en gang imellem, og det er en udfordring, at ikke alle ved, hvordan man tackler et barn. Det kan være en kæmpe udfordring. (Ny Hollænderskolen) Dette gælder også når der er tale om overgange fra dagtilbud til skole og fra skoledag til fritiden på SFO. 21

22 7.6.1 Anbefalinger udfordringer Der er behov for større gennemsigtighed i de forskellige støttefunktioner og mulighed for hjælp, der er Arbejde med at få kendskab til effekten af de inklusionsindsatser eleverne har mødt (også efter de er gået ud af skolen. Hvad var det, der virkede?) Mulighed for overlevering af viden om elever i overgange i løbet af deres skoletid 7.7 Gråzonebørn Skolerne fortæller om, at de oplever mange forskellige udfordringer og problematikker både med de elever, der har diagnoser og de elever, der ikke har, men som lærere og pædagoger oplever diverse udfordringer med. Jeg er blevet mere klar over, at vi har med nogle bestemte problematikker at gøre. Jeg tror, at den type børn har været her hele tiden, vi er bare blevet mere opmærksomme på det. (Ny Hollænderskolen) Her bliver fra flere steder både talt om, hvordan der skal arbejdes med disse børn, som er i gråzone mellem at være placeret i specialområdet og i almenområdet. Flere fortæller, at nogle børn med fordel kunne være startet i et specialspor, så de ikke ville nå at få en dårlig start på skoleliv, mens andre måske har brug for et miljøskift i stedet for at komme på et specialspor. Jeg ser børn i de store klasser, hvor det undrer mig, at de skulle til en specialklasse. Det kan for nogle børn være, at et miljøskifte kunne være en løsning. (Lindevangskolen) Det er netop disse gråzonebørn, der skal i fokus, hvis inklusionsindsatsen skal lykkes. Der skal være et samarbejde mellem almenområdet og specialområdet. Vi skal have gråzonen mellem det almene og det specielle til at mødes, så vi lykkes med så mange børn som muligt. (Skolen på Nordens Plads) Der bliver blandt andet fortalt om erfaringer med, at der er specialiserede pædagoger med i en klasse: Vi tager os jo også af børn [i klassen], der ikke har en decideret diagnose. De profiterer også af, at vi er der. (Skolen på Nordens Plads) Anbefalinger gråzonebørn Skabe mulighed for sparring til de lærere, der har elever, som kan betegnes som gråzonebørn 22

23 7.8 Forældre Samarbejdet med forældrene til de børn der inkluderes, opleves på alle skoler som afgørende for om inklusionsindsatsen lykkes: Det er forældresamarbejdet, det strander på. (Søndermarkskolen) Der peges på, at forældrene til de elever, der kommer fra et specialetilbud har behov for et øget samarbejde med den skole, som deres barn indsluses på: Forældrene er meget vigtige for, at børnene kan få en god indgang til at gå i skole. Forældrene kan være mere nervøse og bekymrede end børnene. (Frederiksberg Ny Skole) De har brug for information op til halsen. De er meget utrygge og har brug for en systematik i opfølgningen og tilbagemeldingen. (Skolen ved Nordens Plads) I højere grad bør man på almenskolerne følge op i forhold til forældrene. Flere skolehjem-samtaler, mere dokumentation. Ikke nødvendigvis noget stort arbejde, men forældrene skal kunne se, at indsatsen virker. (Skolen på La Cour Vej) Alle skoler arbejder med at forberede forældre og elever på overgangen fra specialtilbud til den almene skole så godt som muligt: For mig har det fungeret, når vi har inkluderet et barn fra C-sporet i en almen klasse, at vi har været helt skarpe på at forventningsafstemme med forældrene. Hvad er det, de forventer, og hvad kan vi tilbyde, for det er noget helt andet, når de kommer over i en almen klasse. (Søndermarkskolen) I arbejdet med overgangen fra specialetilbud til den almen skole anbefaler alle skoler, at forældrene til det inkluderede barn er åbne omkring de udfordringer deres barn har: Det er ikke fordi, jeg synes, vi skal hænge nogen ud eller forældrene skal udstille deres barn, men det virker, hvis de andre forældre ved noget. Det er ikke en ret, de andre forældre har at vide noget om inklusionsbørnene, men det er noget, vi anbefaler. (Søndermarkskolen) Næste gang vil jeg gøre meget for at forældrene er åbne omkring det, så de andre forældre ved, at der er et barn, der gør nogle ting af de og de årsager. Jeg har oplevet, at nogle børn ødelægger de sociale arrangementer, fordi de andre forældre ikke var forberedte. Jeg har ikke løsningen på, hvad de enkelte forældre skal sige, men vi skal arbejde med en åbenhed (Ny Hollænderskolen 23

24 Samarbejdet med de øvrige elevers forældre i forhold til inklusion omtales på alle skoler som vigtigt og som et emne, der i høj grad bakkes op om: De andre forældre bakker faktisk altid op. (Ny Hollænderskolen) Enkelte forældre kan være kritiske, men det er ikke mange. Ved udslusning af elever i vores andre klasser er vi i kontakt med forældrene til barnet, men vi oplever ikke, at de andre elevers forældre stiller spørgsmål (Lindevangskolen) Anbefalinger forældre 7.9 Ledelse Systematik i arbejdet med forældrene til de inkluderede børn Åbenhed om de udfordringer, der kan være i en klasse og de problematikker og særlige behov en elev møder Forventningsafstemning med forældrene til de inkluderede børn såvel som de øvrige forældre i en klasse i forbindelse med en indslusning Et af de aspekter, der er blevet drøftet i interviewene er, hvordan ledelsen bedst muligt kan understøtte inklusionsindsatsen. Det bliver fortalt, at det er helt afgørende, at ledelse sørger for, at der i den kultur eller det mindset, der er på skolen, er plads til alle børn. Vores debat er om, hvad kan vi gøre for barnet her? Vi har ikke med i vores hoved, at de skal væk, før end det kommer derud, hvor vi siger, at nu kan vi ikke gøre noget for dem. (Søndermarkskolen) Her er det også vigtigt, at ledelsen har været med til at afklare, hvad der menes med, at en skole arbejder med inklusion. At få afklaret begreber. Hvad er det vi mener med inklusion. Vi skal alle vide, hvordan vi skal forstå et begreb og hvordan vi arbejder efter det. (Skolen på Nordens Plads) Et element der på alle skoler, hvor der er gennemført interview, bliver italesat som vigtigt er, at ledelsen er der til at støtte op om de inklusionsindsatser, der arbejdes med. Dette gælder blandt andet, at ledelsen hjælper med at tage kontakt til relevante samarbejdspartere, at de kan komme ind i klassen og give sparring på det, de oplever, kunne se de små skridt og succeshistorier og fortælle dem til lærerne, når det virker som en uoverskuelig opgave, hjælpe med at koordinere i forhold til, hvad der skal ske med det enkelte barn og ikke mindst bakker lærere og pædagogerne op i de svære processer. Vi bakker op, så meget vi overhoved kan og deltager hvor vi kan. Vi skal også stille de små spørgsmål og bringe refleksionen ind. Vi har haft en dreng, hvor vi syntes det var rigtig svært og hvor personalet så forskelligt på, hvad var udfordringen. Vi fik holdt et møde med moderen, hvor der blev lavet en aftale, som gjorde at alle følte de kom 24

25 videre. Vi som ledere skal passe på ikke at køre med ned i hullet. Det er en samarbejdsopgave. Vi kan ikke udøve ledelse ved at sidde inde på kontoret. (Lindevangskolen) Samtidig er det vigtigt, at døren til ledelseskontoret altid er åben og der altid er mulighed for at komme ind og tale om et barn eller en svær situation. Bare det, at jeg ved, at jeg kan komme til ledelsen. Når jeg siger, at jeg er kommet hertil, nu har jeg et problem, og så lytter de. (Søndermarkskolen) Det bliver fortalt, at det er vigtigt, at lederne i denne sammenhæng har en forståelse og kendskab til de problematikker lærere og pædagoger kommer ind med. Vi har AKT-møde med skolens ledelse hver 14 dag, så ledelsen er fuldstændig opdateret på, hvor der er problemer. Man kan faktisk ikke tale om problemer, som ledelsen ikke kender til. (Ny Hollænderskolen) Det er rigtig vigtigt, at ledelsen kan høre, hvornår man taler om et barn, der inkluderes og hvornår man taler om et barn, der skal findes et andet tilbud til. (Frederiksberg Ny Skole) Det er altså vigtigt for lærere og pædagoger, at ledelsen kan være med til at tage beslutning om, hvad der er bedst for en elev. Samtidig er det vigtigt, at der er gennemsigtighed i forhold til, hvad der er muligt i forhold til fx ressourcer og procedure for, hvordan tingene skal gøres i forskellige sammenhænge. Det bliver ligeledes på flere skoler talt frem, at det er væsentligt, at ledelsen sætter retning ved at sætte tiltag i gang, som der følges op på. De skal være garanter for de udviklingsprocesser de sætter i gang, så de overholdes. (Skolen på la Cours Vej) Anbefalinger ledelse Der skal altid være åben dør hos ledelsen, hvis medarbejdere har brug for at drøfte elev eller søge støtte til arbejdet Ledelsen deltager i fx vanskelige møder og etablerer kontakter til fagpersonale Der er en systematik i samarbejdet med skolens ressourcepersoner, så ledelsen har kendskab til de udfordringer medarbejdere møder 7.10 Ressourcepersoner Ligesom ledelsen er en vigtigt faktor for at inklusionsindsatsen kan lykkes, så er der er en række ressource- og fagpersoner, der er vigtige parametre. Dette gælder fx PPR, skoleafdeling, familieafdeling, fagpersoner fra Skolen på Nordens plads samt skolernes egne ressourcepersoner såsom AKT. 25