Kernehuset. Mål og Indholdsbeskrivelse i DUF

Transkript

1 Kernehuset Mål og Indholdsbeskrivelse i DUF

2 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Om Kernehuset Fælles Værdigrundlag for Kernehuset, 02 Blåhøj Skole og Dalgasskolen 3. Målsætning for Kernehuset Beskrivelse af Pædagogisk Indhold Pædagogiske Principper & Metoder Syn på Læringsbegrebet Læringstemaer Personlige kompetencer Sociale kompetencer Kreative kompetencer & værdifuld Samskabelse Sundhed, Trivsel & Bevægelse herunder Idræts 11 og Sundhedsprofil 6. Beskrivelse af Skole-hjemsamarbejdet Samarbejdet om Børn med særlige Behov Samarbejdet med Dagtilbud Dokumentation og evaluering Målgrupper for Dokumentation Typer af Generel Dokumentation Omfanget af Evaluering Typer af Dokumentation specifikt for det enkelte Barn Intern Refleksion over Pædagogisk Praksis 20-1-

3 1. Om Kernehuset Kernehuset er en udvidet skolefritidsordning i forbindelse med Blåhøj Skole. Vi er p.t. 80 børn i alderen 2 3/4 år til og med 6. klasse. Børnene er inddelt i følgende grupper: Børnehaven: Spirerne og Spirevipperne Samt DUF 1 og 2 (som i praksis er sammen) Kernehuset har egne lokaler med mulighed for leg og kreativ udfoldelse for store såvel som små. Vi har et dejligt udeområde med bålplads og boldbane. Vi har mulighed for at benytte skolens faglokaler og festsal, derudover bliver Blåhøj Hallen flittigt brugt. I Kernehuset har små og store glæde af hinanden. Børnene er sammen om morgenen, de har mulighed for at benytte den fælles legeplads. Personalet arbejder tæt sammen på tværs af stuerne. 2. Fælles Værdigrundlag for Kernehuset, Blåhøj Skole og Dalgasskolen Dalgasskolen og Blåhøj Skole er kommunale folkeskoler. På begge skoler forventer vi, at børn, personale og forældre med tilknytning til skolerne vil efterleve nedenstående værdigrundlag. Følgende vægter vi højt: at drage nytte af forskelligheden i et forpligtende fællesskab. at respektere den enkelte som ligeværdig og unik med forskellige evner og levevilkår. at udvikle gode mestringsstrategier i forhold til at tackle udfordringer og derigennem opøve livsfærdigheder. Vi vil i et trygt og kreativt miljø, hvor der er mulighed for undren og fordybelse: skabe forståelse, drage omsorg og udvikle respekt for sig selv og andre. opøve ansvarlighed for eget arbejde og egne handlinger. skabe udfordringer, som matcher den enkeltes kompetencer på det personlige, sociale og faglige niveau. -2-

4 3. Målsætning for Kernehuset Det er vores målsætning, at Kernehuset skal være et rart sted, hvor alle føler sig trygge og glade for at komme. Der er plads til forskellighed, og børnene er medbestemmende i vores kreative og udfordrende hverdag. De danske traditioner og årstidernes gang præger valget af aktiviteter. Vi vægter, at barnet gøres bekendt med at lære at færdes trygt i det omkringliggende samfund. Kernehuset er en aktiv del af lokalsamfundet, og der gøres ofte brug af lokale kontakter, når der arrangeres ture ud af huset. Vi vægter forældresamarbejdet højt i det daglige arbejde, idet barnets trivsel er et fællesanliggende imellem forældre og institution. Et godt forældresamarbejde er med til at skabe tryghed og helhed i barnets liv. Vi finder det vigtigt, at forældrene får indblik i barnets dag i Kernehuset, derfor har vi en høj grad af forældre information, ligesom forældrene altid er velkomne til at komme og tage del i vores aktiviteter. Vi bestræber os på at alle børn, i det daglige, føler sig set og hørt. Dette er vigtigt, således at børnene kan udvikle sig til individer, som har respekt for sig selv og andre. Som personale søger vi via pædagogiske diskussioner samt kurser, at sikre at Kernehuset er på forkant, med de udfordringer børnegruppen giver os i det daglige arbejde. 4. Beskrivelse af Pædagogisk Indhold 4.1 Pædagogiske Principper & Metoder I Kernehuset arbejder vi pædagogisk efter det socialpædagogiske koncept; KRAP: Kognitiv, Ressource fokuseret, Anerkendende Pædagogik. I vores pædagogiske arbejde indtænker vi anerkendelse af barnet og har fokus på barnets ressourcer. Vi vægter det positive, det som virker; derved bevarer både vi og børnene lysten og gejsten til udvikling og forandring. Et centralt ord er for os at opøve gode mestringsstrategier. I Kernehuset arbejder vi guidende i forhold til vores ramme og grænsesætning; Det handler om at være tydelig i forhold til, hvad det er, man ønsker, snarere end at fortælle om alt det, man ikke vil have. -3-

5 Det er vigtigt for os at få undersøgt barnets virkelighed, snarere end at tro vi selv ved bedre; Barnet handler ud fra de tanker og følelser situationen vækker hos barnet og ud fra de handlingsmønstre barnet tidligere har tacklet lignende situationer på. Måden barnet vælger at tackle situationen på kaldes barnets mestringsstrategi. I Kernehuset støtter vi barnet i at opøve færdigheder, der gør dem i stand til at udvikle brugbare og positive mestringsstrategier. 4.2 Syn på Læringsbegrebet I Kernehuset har vi følgende syn på læring: Man lærer hele livet sammen med andre, med hele kroppen og med alle sanserne. En forudsætning for at kunne lære noget er, at man kan huske. Man husker med hele kroppen, sanserne, og kognitivt. For at kunne huske må man kunne rette sin opmærksomhed mod noget. Der skal være tid og rum til at undersøge og reflektere over det nye i forhold til allerede kendt viden, for at kunne placere det i forhold til ens nuværende verdensbillede. Den voksnes rolle i denne proces er at kunne være medoplevende, men også kunne trække sig, når barnet har behov for selv at fordybe sig. Den voksne må være klar, hvis barnet har behov for at spørge ind. Læringssynet i Fællesskolen: Læringssynet i fælles skolen bygger på at teori, fællesskabelse, kreativitet og innovation skal gå hånd i hånd vi taler om den Åbne og Entreprenante skole. I Kernehuset skelner vi mellem den Legende Læring og den Lærerige Leg: Den lærerige leg er, hvor barnet lærer gennem den frie leg med kammerater. Det er her vores opgave, at barnet præsenteres for forskellige legemiljøer, som pirrer fantasien og underbygger legen. Legen rummer et værdifuldt rum for at kunne eksperimentere og for at kunne afprøve nye ideer(innovation). Den legende læring er, hvor barnet lærer sammen med en voksen (hvor den voksne videregiver viden til barnet). Man kan skelne mellem spontane aktiviteter, som opstår i nuet og mellem planlagte aktiviteter. Nogle aktiviteter er frivillige at deltage i, ved andre aktiviteter skal alle deltage. I de planlagte aktiviteter påtager den voksne sig en mere styrende rolle. -4-

6 Sammenhæng: Mål: 5. Læringstemaer 5.1 Personlige kompetencer Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Det pædagogiske arbejde i DUF skal tilrettelægges med respekt for børnenes selvvalgte aktiviteter. Børn skal opleve at have indflydelse, medbestemmelse og valgfrihed. DUF danner rammen om børnenes fritid med udgangspunkt i deres behov, interesser og erfaringer. Der er fokus på udvikling, trivsel, læring og dannelse. Vi vil fremme børns trivsel og udvikling i et miljø, som har fokus på det lystbetonede. Et miljø, hvor retten til at være går hånd i hånd med retten til at lære. Vi vil lære barnet, at det er en værdifuld medspiller i en dagligdag, hvor vi værdsætter og drager nytte af børnenes forskellighed og ressourcer. Vi vil underbygge, at barnet oplever følelsen af sammenhæng og mening i livet (se sundhedsprofilen). Inklusion: Vi har ressourcerne for øje og fremhæver det, som barnet gør godt (KRAP). Vi sætter ord på handlinger, i forhold til at barnet kan gøre sig forståelig overfor andre og blive forstået. Vi har forskelligartede aktiviteter og lege, således at børnene får mulighed for at vise deres stærke sider og udvide deres mestringskompetencer i forskellige arenaer. Vi er handlingsanvisende i forhold til at støtte barnet i at øve mestringsstrategier. Vi overvejer, om barnet har et særligt behov i forhold til at få tydeliggjort en struktur eller har behov for særlig skærmning. -5-

7 Tiltag: Vi tilstræber at skabe en genkendelig, struktureret og tryg hverdag for børnene, hvilket stiller særlige krav til de voksne om at være tydelige, anerkendende og have fælles fodslag. Vi tilstræber at indrette vores fysiske rammer således, at de understøtter barnets selvhjulpenhed. Vi tilstræber at barnet møder en lydhør og medlevende personalegruppe, som tror på barnets ideer og søger at støtte op omkring dem. Vi er undersøgende på barnets perspektiv og hjælper med at sætte ord på følelser og handling. Vi er opmærksomme på, om der sker forandringer i barnets liv, der påvirker dets trivsel - her er forældre, som altid, en vigtig samspilspartner. Vi har et hus, hvor DUF-børn og børnehavebørn har mulighed for at være sammen på tværs; Børnene møder ind samlet og har mulighed for at spise morgenmad sammen. Ligeledes har børnene om eftermiddagen mulighed for at lege sammen på tværs. - Dette for at underbygge sammenhæng og ideen om vertikale fællesskaber (venskaber på tværs af alder). Vi har et højt informationsniveau; med Quick-Guide, Måneds / aktivitetsplan og info-breve / info-tavler; dette skal muliggøre, at det er nemmere for børn og forældre at navigere i vores aktivitetstilbud. Der afholdes jævnligt forældrekaffe. Alle børn i DUF har tilknyttet en kontaktvoksen. Det er en voksen, som går igen i undervisningen, og som barnet allerede kender fra dets børnehavetid. Tegn: Børnene byder selv ind med ideer til, hvordan de vil anvende deres DUF-tid. Børnene udviser tegn på, at de kan overskue vores dagsstruktur. Børnene udviser social ansvarlighed - de er åbne overfor andre og bidrager til fællesskabet. Barnet udviser tegn på tryghed og glæde. Evaluering: Se under afsnittet: Dokumentation og evaluering og beskrivelsen af Beskrivelse af skole-hjemsamarbejdet Kognitiv sagsformulering og øvrige KRAP-redskaber (eksempelvis måltrappen) kan efter behov tages i anvendelse. Kontaktvoksen er ansvarlig for, at barnets trivsel vendes på teammødet. Børnesamtaler og forældre respons. -6-

8 Sammenhæng: Mål: 5.2 Sociale kompetencer DUF skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Børn skal udvikle evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. I DUF skal der være plads og tid til at etablere og dyrke venskaber. Socialisering skal ske gennem respektfuldt samvær og leg. Vi vil lære børn at anerkende og respektere sig selv og andre. Vi vil give børnene følelsen af, at de indgår som aktive deltagere i et positivt og forpligtende fællesskab. Vi skal bibringe børnene mestringsstrategier til at tackle medgang og modgang på en socialt acceptabel måde. Inklusion: Vi har rammesat fællesskabet omkring måltidet, aktiviteter o.lign. Vi understøtter, at barnet gradvis udvikler og anvender positive mestringsstrategier i det sociale samspil. Vi går i dialog med børnene i konflikter (uden at være dommere) afhængig af barnets alder. Vi accepterer ikke uhensigtsmæssig adfærd. Vi vægter forskelligheden højt og tager udgangspunkt i barnets interesser og styrkesider. Vi er opmærksomme på, om barnet har et særligt behov for struktur eller skærmning. -7-

9 Tiltag: Vi voksne sørger for, at barnet oplever en hverdag med forudsigelighed og med regler for det sociale samvær. Det betyder, at barnet ikke skal tage stilling til alt; det skaber ro og plads til fordybelse og udvikling. Vi er opmærksomme på den voksnes rolle og fremtoning i relationen, herunder at den voksne skal være handlingsanvisende. Vi sætter ord på børns handlinger og fremmer derved positiv adfærd. Vi anvender konfliktmægling. Vi stoler på børnene - de må som hovedregel rigtig mange ting. Men med frihed følger ansvar; ansvar for de ting man bruger, lokaler og for ens kammerater. Vi opmuntrer børnene til at tage ansvar for fællesskabet. Vi tilbyder hver dag børnene en fælles Frugt / madpause, hvor vi oplever fællesskabet omkring bordet. På børnemøder (ved Frugt ) kan barnet komme med emner til diskussion, ideer til aktiviteter og til mad / frugt. Vi har fokus på den gode forældrekontakt. Tegn: Vi oplever færre konflikter - og dem vi oplever løses verbalt alene eller med støtte fra en voksen. Vi oplever lege og aktiviteter, som er opstået på baggrund af børnenes ideer, interesser og brede legerelationer. Vi oplever børn byder ind med ideer til børnemøde. Vi oplever at børnene byder ind på opgaver, som gavner fællesskabet. Vi oplever børn, som er hjælpsomme og børn bliver mere robuste i forhold til millimeter retfærdighed; kan sige Pyt eller kan tænke: Der går ikke noget af mig for at hjælpe. Evaluering: Se under afsnittet: Dokumentation og evaluering og beskrivelsen af Beskrivelse af skole-hjemsamarbejdet Vi registrer og afdækker RØD, GUL og GRØN situationer for børnene. Vi anvender Spil-hjulet i forhold til at planlægge aktiviteter, hvor alle kan være med. SMITTE KRAP-værktøjer: eksempelvis: Tegneseriesamtalen: Tanke, Følelse og Handling, 4-kolonne skema, Ressourceblomsten, kognitiv sagsformulering, Sociogrammer anvendes efter behov. Børne- og forældrerespons. -8-

10 Sammenhæng: Mål: 5.3 Kreative kompetencer & værdifuld Samskabelse Læringssynet i Fællesskolen bygger på, at teori, Fællesskabelse, Kreativitet og innovation skal gå hånd i hånd - man taler om den Åbne og Entreprenante skole. DUF bygger på kreativitet, samvær og udfoldelse inden for trygge rammer. Mangfoldigheden skal kunne trives og værdsættes. Vi vil understøtte barnets bevidsthed om sine egne kulturelle rødder og samtidig møde andre kulturer med åbenhed og respekt. Vi vil stimulere børnenes kreativitet ved, at de får mulighed for at forfølge og udføre egne ideer alene eller i fællesskab med andre. - Ligesom vi vil understøtte et miljø, hvor børnene oplever sig som værdifulde aktører i forhold til resten af huset (og når muligheden byder sig også for lokalsamfundet). Vi vil lære barnet at mestre forskellige kulturteknikker, ved at de får mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer og medier. Inklusion: Vi har en åben tilgang til egen og fremmede kulturer og dermed forståelse og respekt for forskelligheden. Vi har en personalegruppe, som har respekt for familiers livsomstændigheder. Vi vil tilpasse aktiviteten til et niveau, hvor barnet kan deltage trygt og med succes - heri ligger også tanken om at drage nytte af forskelligheden. -9-

11 Tiltag: Vi sørger for at børnene i rigt omfang selv har let adgang til materialer - hvilket understøtter børnenes skaberprocesser. Vi har indrettet vores lokaler således at de understøtter at flere aktiviteter kan være i gang på en gang - festsal, skolekøkken og udeværksted / sløjd benyttes efter behov. Vi er en Grøn Spirer institution - en institution, som ligger vægt på naturaktiviteter. Dette afspejles i vores årshjul, hvor vi følger naturens gang og anvender naturens materialer. Vi følger i vores årshjul de danske traditioner. Vi afholder børnemøder. Børnene har her mulighed for at komme med ideer til hvilke kreative aktiviteter, som de kunne have lyst til. Vi sørger for, at børnene får mulighed for at deltage i og opleve kulturtilbud. Vi benytter kreative aktiviteter som; Det fælles 3. for at udvikle fællesskabsfølelsen i børnegruppen. Vi søger at inddrage digitale medier i vores kreative udfoldelse. Vi vil bestræbe os på at børnene møder voksne, som dels har lyst til at følge børnenes spor og facilitere processer, men som også kan bibringe børnene en faglig viden. Vi tilstæber at skabe et rum, en tryghed og en atmosfære, hvor børnene får lyst til at vise det de kan. Tegn: Vi oplever, at børnene oplever glæden ved at skabe alene eller sammen med andre. Vi oplever, at børnene er engagerede, initiativrige i kreative processer. Vi oplever, at børnene gradvis får en fornemmelse for de danske traditioner og årstidernes skiften. Vi oplever, at børnene får en udforskende tilgang til materialeanvendelse. Evaluering: Se under afsnittet: Dokumentation og evaluering og beskrivelsen af Beskrivelse af skole-hjemsamarbejdet Ved temaarbejder anvendes SMITTE-modellen PLC - herunder indhentning af børnefeedback. Årlig afrapportering til Friluftsrådet i forbindelse med De Grønne Spirer. -10-

12 Mål: 5.4 Sundhed, Trivsel & Bevægelse herunder Idræts og Sundhedsprofil Sammenhæng: Alle skoler skal udarbejde fælles Idræts og Sundhedsprofil. Det pædagogiske arbejde i DUF skal tilrettelægges med respekt for børnenes selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der tilgodeser sundhed, trivsel og bevægelse. Børn skal opleve en dagligdag der indeholder både omsorg og udfordringer. Der er i den forbindelse blevet udarbejdet en fælles Idræts og Sundhedsprofil gældende for DOF og DUF på både Dalgasskolen og på Blåhøj Skole: Med den nye Folkeskolereform og kravet om mere bevægelse har vi på Blåhøj Skole, foruden den bevægelse der er implementeret i undervisningen, etableret et dagligt bevægelsesbånd. Bevægelsen varetages i høj grad af pædagogerne og er opbygget i en genkendelig struktur for både børn og voksne. Vi tilstræber at udvikle Sunde, Robuste og handlende børn: Børn, som oplever følelsen af helhed i livet. Børn, som føler de kan overskue og mestre dagligdagen. Børn, som er en del af et læringsfællesskab, er fysisk aktive og hvor det sunde måltid er en del af hverdagen. -11-

13 Tiltag: Helbred (fysisk sundhed) Et godt helbred styrkes gennem sunde vaner I forhold til at understøtte et godt helbred, arbejder vi i Kernehuset med: Kost, motion, hygiejne, stress minimering og misbrugsforebyggelse. Sund kost: Sund Kostpolitik vedtaget på forældremøde nov. 2008: Med kostpolitikken kvalitetssikres Kernehusets madordninger. Børnene har mulighed for at få sund morgenmad og eftermiddagsmad. Som en del af vores aktivitetstilbud kan børn på skift deltage i madlavning eks. med at lave eftermiddagsmad, bage eller ved bål-aktiviteter. Fælles retningslinjer for medbragt fødselsdagsmad. Måltiderne er fordelt jævnt over dagen og i hyggelige rammer. Kostpolitikken kan ses på under Kernehuset. Motion: Årets gang skaber rum for forskelligartede aktiviteter. Vi benytter Blåhøj Hallen og festsalen er indrettet med motorikudstyr. Vores legeplads med gynger, mooncars, multibane og skov skaber rum for mangeartede aktivitet. Børn lærer regellege / boldlege både med og uden konkurrenceelement. Vi tager på ture ud af huset; eks. ud i naturen eller i svømmehallen. Børn og voksne arbejder sammen, når der skal fejes, plantes eller samles brænde. Store hjælper små i legen og aktiviteter på tværs af huset. Kernehuset har Friluftsrådets: Grønne Spirer Flag Kernehuset har køkkenhave. Vi fejrer Naturens dag flere gange om året. Vi lærer børnene om årstiderne: Vi føler og mærker årstidernes skiften og mangfoldighed. Vi laver mad med børnene, også på bål, så de får mulighed for at se, smage, røre og lugte. Om De Grønne Spirer: Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkeordning for institutioner. Det Grønne Spirer Flag er en synlig anerkendelse af de institutioner, som sætter fokus på naturpædagogikken og hvor børn og voksne er lidt tættere på naturen omkring os. Hygiejne: Handler om god rengøring. Børnene bliver selvhjulpne omkring tøj og orden på garderobe. Vi opøver en god håndhygiejne. -12-

14 Helbred (fysisk sundhed): Et godt helbred styrkes gennem sunde vaner Undgå stress: Personalet gør, via en pædagogisk indsats og strukturering af dagen samt via indretning af rummene, en aktiv indsats for at nedbringe støj niveauet. Børnene har mulighed for at vælge til og fra. Mindske antallet af opbrud / skift på dagen. Vi har en dagligdag, hvor der er plads til at slappe af. Der er ro og plads til fordybelse. Rullende Skolestart og arbejdet i Førskolegruppen skaber en tryg overgang til skole og DUF Børn har medbestemmelse, men de skal ikke forholde sig til alt. Som et aktivitetstilbud tilbyder vi børnemassage. Misbrug: Med medtagelsen af en Sund Kost Politik, har vi sat aktivt ind overfor sukkermisbruget. Personalet klædes på til at spotte og tackle problematikken omkring børn i misbrugsfamilier. Mekanismer bag Sundhed Forudsigelighed giver begribelighed: Rammer: Regler: Kan være rettet mod det du må, eller mod det du ikke må, vi bestræber os på det første. Sociale koder. Forventninger. Acceptabel måde at agere på i en given situation. Begribelighed: Gribe før du kan begribe. Forskellige læringsstile Delagtighed giver meningsfuldhed: Livshistorien / Rødderne med: Samarbejde mellem hjem og DUF / skole Samarbejde mellem DUF / skole / børnehave Barnet kan give udtryk for sit liv / sig selv: Mulighed for at fortælle og have voksne der lytter. At føle sig forstået: Set, taget alvorligt og mødt som ligeværdig. Oplevelsen af at være OK. Følelse af sammenhæng = Mening Belastningsbalance giver Håndterbarhed: Håndterbarhed udvikling og modgang: Udfordringer efter evne / NUZO. (zonen for nærmeste udvikling) Belastningsfaktorer: Beskyttende faktorer Risikofaktorer. Mestringsstrategier. -13-

15 Sundhed (psykisk sundhed): Indre følelse af sammenhæng og mening med tilværelsen: Delagtighed giver meningsfuldhed (At have Rødderne med og kunne give udtryk for sit liv): Skab sammenhæng mellem hjem og institution (kommunikation, information, respekt og ligeværd er nøgleord). Rullende Skolestart / førskolearbejdet - tryg overgang / overlevering. Den sammenhængende børnepolitik / Tværssamarbejdet. Mulighed for at fortælle og have voksne og kammerater der lytter. At barnet mødes med forståelse og ligeværd. At barnet oplever, at det har værdi ind i lokalsamfundet eks. via entreprenante processer. Forudsigelighed giver begribelighed: Børn trives bedst med at kende de rammer de må færdes indenfor. - Det giver ro og frihed til at handle og udvikle sig: Dagens gang er kendt. Via forældre information / månedsplanen er barnet forberedt på hvad der skal ske. Vi har regler for socialt samvær, for benyttelse af lokaler og forventninger til ageren i forskellige kontekster. Regler kan være rettet mod det du ikke må eller på det du må - vi søger at opøve det sidste og en for barnet handlingsrettet tilgang. Begribelighed: Børnene har rig mulighed for at lære med hele kroppen under parolen: "Du skal gribe, før du kan begribe". Erkendelsen af at børnene kan være intelligente på mange måder. Teori og praksis går hånd i hånd. Belastningsbalance giver håndterbarhed: Børn møder udfordringer i livet. Barnets oplevelse af trivsel er betinget af deres evne til at håndtere disse udfordringer: I Kernehuset udfordres barnet efter evne. Barnet støttes og opmuntres. Barnet møder voksne, der fokuserer på dets kompetencer og har empati. Barnet støttes i at opøve konstruktive mestringsstrategier. Kernehuset er medvirkende faktor i, at barnet får den hjælp, det skal have i form af ; talekonsulent, psykolog, AKT -bistand eller en særlig indsats i familien. Personaleuddannelsen har fokus på Sundhedsfremme og har, med afsæt i bl.a. KRAP en bred værktøjskasse i forhold til at understøtte det pædagogiske arbejde med børnene, herunder arbejdet omkring inklusion. -14-

16 Tegn: Vi oplever børn med sunde madpakker, og børn som kan lide en varieret kost. Vi oplever børn, der kan lide at bruge deres krop. Vi oplever børn, der hviler i sig selv, og som har den indre styrke til at træffe gode valg børn som både kan sige til og fra. Vi oplever børn, som gerne tager en udfordring, og som har lyst til at lære sammen med andre. Vi oplever børn, som er trygge ved at være i DUF. Børn som oplever, at de kan hente hjælp, støtte omsorg hos voksne, når der er brug herfor. Vi oplever børn, som har konstruktive mestringsstrategier i forhold til konflikthåndtering. Vi oplever børn, som kan disponere sin dag godt. Evaluering: Se under afsnittet: Dokumentation og evaluering og beskrivelsen af Beskrivelse af skole-hjemsamarbejdet Vi registrerer og afdækker RØD, GUL og GRØN situationer for børnene. Vi anvender Spil-hjulet i forhold til at planlægge aktiviteter, hvor alle kan være med. SMITTE KRAP-værktøjer: eksempelvis: Tegneseriesamtalen: Tanke, Følelse og Handling, 4-kolonne skema, Ressourceblomsten, kognitiv sagsformulering, Sociogrammer anvendes efter behov. Børne og forældrerespons. -15-

17 6. Beskrivelse af Skole-hjemsamarbejdet Formålet med skole-hjemsamarbejdet: Formålet med skole-hjem samarbejdet er at styrke dialogen omkring barnets udvikling og skolegang. Barnets udvikling og trivsel er et fælles anliggende mellem skole og hjem. Vi ønsker ligeledes, at forældre, som en naturlighed, skal færdes og tage aktiv del i deres barns liv på skolen - herunder i DUF en. DUF ens rolle i skole/hjemsamarbejdet: Kontaktperson: Alle børn har tilknyttet en kontaktvoksen - en voksen som går igen i undervisningen, og som barnet også kender fra deres børnehavetid. Det er denne voksen, som introducerer barnet til DUF og dagligdagen som DUF-barn. Det er også denne voksen, som har en særlig forpligtigelse til at være opmærksom på barnets trivsel og udvikling. Samtaler: 2 gange om året afholder indskolingen forældresamtaler. Vi ser gerne, at barnet deltager på disse møder. Fra indskolingen deltager barnets kontaktlærer og 1. gang kan DUF deltage efter ønske og behov. Forældre kan altid bede om en samtale, ligesom DUF en indkalder til samtaler efter behov dette evt. i samarbejde med barnets kontaktlærer. Elevplanen: Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om det gode skole-hjem samarbejde. I forhold til elevplanen kan DUF ens personale, på lige fod med det øvrige fagpersonale, komme med input til elevplanen. Det primære fikus for DUF en er barnets trivsel; herunder den personlige og sociale udvikling. Forældremøder: DUF en deltager på indskolingens forældremøder. Hvert år i november inviterer Blåhøj Skole forældre til kommende skolebørn til informationsmøde om Rullende Skolestart. Der vil her blive informeret om barnets kommende dagligdag i indskolingen og i DUF. Forældrearrangementer og Familien som en ressource: I løbet af året afholder DUF en Forældrekaffe. Kernehusets årlige Grillfest er en tilbagevendende begivenhed, hvor hele familien er af huse. Adhoc inviteres til fernisering eller andre aftenarrangementer. Som forældre er man altid velkommen til at deltage i vores dagligdag, og bringe liv til væren og læring i huset. -16-

18 7. Samarbejdet om Børn med særlige Behov Overlevering / Information: Den daglige overlevering mellem skole og DUF (og omvendt) bliver ekstra vigtig, når det handler om børn med særlige behov. Orientering på tværs, hvis man bliver opmærksom på faktorer i barnets liv, som har betydning for dets trivsel. Der sørges for en god overlevering fra børnehaven i forbindelse med skolestart. Fælles indsats /koordinering af indsats: Koordinering af indsatsen for børn med særlige behov sker på teammøder eller andre særligt arrangerede møder omkring barnet, herunder også møder med forældre og andre faggrupper (AKT / PPR osv.). Ledelsen tager del i optimeringen af arbejdet omkring det enkelte barn. Der udarbejdes handleplaner for det enkelte barn, og der følges jævnligt op. Skole og DUF arbejder sammen om fælles indstillinger og udtalelser på børnene. Der er udarbejdet fælles Sorg og Kriseplan. Uddannelse / Fælles fagligt udgangspunkt: Gennem fælles uddannelse af medarbejderne søges at optimere indsatsen omkring det enkelte barn. Over året arrangeres udviklingsdage herunder pædagogiske dage / aftner med deltagelse af såvel skole som DUF. Dette er med til at skabe et fælles fagligt udgangspunkt. KRAP og vores Sundhedssyn er hjørnestene i den pædagogiske platform, også når det kommer til arbejdet med børn med særlige behov. -17-

19 8. Samarbejdet med Dagtilbud Førskolearbejdet: Mini-Krummerne: Kernehusets førskolegruppe hedder Mini-Krummerne. Barnets forløb hos Mini-Krummerne har til formål, at støtte barnets udvikling og færdigheder på en sådan måde, at barnets overgang til skole sker trygt og problemfrit. I forbindelse med indførelsen af Rullende Skolestart struktureres Kernehusets førskolearbejde i en årscyklus. Mini-Krummerne mødes onsdage fra kl. 09:00-10:15 i DUFlokalet. Barnet indgår i førskolegruppen pr. den 1. i måneden efter det fylder 5 år. Overlevering fra Børnehave til Skole & DUF: Ca. 1 mdr. før skolestart indbydes forældre til en overleveringssamtale mellem forældre, børnehave, skole og DUF. Formålet med samtalen er at sikre, at vigtig viden om barnet og dets kompetencer formidles videre til skole og DUF. Forældre får lejlighed til at møde og få afklaret spørgsmål til repræsentant fra indskolingen. Har der været en særlig indsats omkring barnet, som har involveret eks. talekonsulent / pædagogisk konsulent / PPR er der mulighed for, at disse fagpersoner deltager på mødet. Samtalen tager udgangspunkt i overleveringspapiret Hjernen og Hjertet. Senest på mødet udleveres desuden indmeldelsespapirer til DUF. Modtager vi børn udefra i skole og DUF aftales overlevering og besøg med den afgivende børnehave samt med barnets forældre. Skole informationsmøde: Forældre inviteres, inden skoleindskrivning, til informationsmøde om Rullende Skolestart og livet som barn i indskoling og DUF. Informationsmødet er arrangeret af skoledel og Kernehuset. På informationsmødet orienteres om hverdagen for skole - / DUF-barnet. Skolens værdier og forventningsfolder gennemgås sammen med hensigten med Fællesskolen. Desuden orienteres om det praktiske omkring skoleindskrivning. Fordele ved at være et fælles Læringshus: Langt den overvejende del af de børn, som starter i DUF og skole, kommer fra Kernehusets egen børnehaveafdeling. Dette indebærer, at barnet og dets forældre på forhånd kender de voksne i DUF og pædagogerne, som arbejder ind i undervisningen. Børnene er vant til at færdes i skolens lokaler, og deltage i skolens aktiviteter. Børnene er sammen med skolebørn om morgen., ligesom de har besøgsdage i DUF inden skolestart. Efter opstart i DUF, har børnene fortsat mulighed for at bevare kontakten til deres gamle venner i børnehaven. Her må man gerne komme på besøg. Grundlaget for en tryg overgang mellem livet som børnehavebarn og livet som DUF / skolebarn er tilstede. -18-

20 9. Dokumentation og evaluering 9.1 Målgrupper for Dokumentation Primære brugere af huset (børn / forældre mm.). Andre interessenter eks. Skolebestyrelsen, Ikast-Brande kommune / staten, lokalsamfundet; kommende brugere af huset. Personalegruppen; som internt arbejdspapir i forhold til målsætningen for børnegruppen og det enkelte barn, samt den pædagogiske proces. 9.2 Typer af Generel Dokumentation Kvalitetsrapporten for Blåhøj Skole herunder Kernehuset. Den Dialog Baserede Aftalestyring. På hjemmesiden: findes information om Kernehuset, Sidste Nyt samt billeder. Mål og Indholdsbeskrivelse i DUF Quick-Guide DUF Værdigundlaget og den tilhørende forventningsfolder. Sundhedsprofil Kostpolitik Folder: Mini-Krummerne; Kernehusets førskolegruppe (vedr. overgange) Forældreintra; her får barnet en månedsplan over planlagte aktiviteter den kommende måned, ligesom der er nyhedsbreve med aktuelt nyt og sjove historier fra vores hverdag. På stuens Infotavle findes meddelelser og beskrivelse af hvad vi har lavet i dag. På opslagstavlen er billeddokumentation af ture, arrangementer og børnenes hverdag i øvrigt. Udstilling af produkter børnene har fremstillet. Børnene får tingene med hjem. Forældrearrangementer; hvor forældrene møder vores hverdag / en børneudstilling eller en fremvisning. Mødereferater fra fælles forældremøder med skolen. Indlæg i avisen. Afrapportering til Friluftsrådet i forbindelse med De Grønne Spirer. Grafisk facilitering i forhold til børn og forældre. 9.3 Omfanget af Evaluering I Kernehuset har personalet en bred værktøjskasse i forhold til at kunne evaluere egen praksis og arbejdet i forhold til det enkelte barn. Evalueringsredskaber tages i brug i det omfang tiden tillader det og på udvalgte områder efter behov. -19-

21 9. 4 Typer af Dokumentation specifikt for det enkelte Barn: Alle børn: Hjernen og Hjertet Overlevering fra børnehave til skole / DUF Elevplanen / børnesamtaler. Beskrivelser af episoder, der kan være med til konkret at underbygge og udvide vores opfattelse af barnet og dets reaktionsmønster. Observationer af det enkelte barn i dagligdagen og pædagogisk diskussion på personalemøder / stuemøder. Mødereferater, når der er afholdt møde om et barn. Efter behov: Kognitiv sagsformulering og analyse af mestringsstrategier. Visuelt baseret støtte: Skema med billeder (piktogrammer, der giver overblik og strukturerer hverdagen). Social stories: F.eks. tegneseriesamtaler - metode til at øve/træne sociale færdigheder. Relations-skemaer / Socio-grammer: Hvem leger barnet med og hvordan er kontakten til de voksne. Udtalelser - på anmodning. 9.5 Intern Refleksion over Pædagogisk Praksis Diskussion af aktuelle problemstillinger i børnegruppen. SMITTE-modellen: Bruges som et hjælpemiddel ved planlægning og evaluering af pædagogiske forløb. Der vurderes og tages hensyn til rammer (personalemæssigt / fysisk), børnenes forudsætninger, selve processen og børnenes læring heraf. Professionelle læringscirkler (PLC): Aktionslæring på baggrund af data indsamling. Teach: Planlægnings og evalueringsredskab i forhold til målstyret læring. KRAP-værktøjskassen (afdækning-, analyse- og handlingsredskaber). Spil-hjulet: Planlægningsredskab til målstyret fysisk aktivitet, som understøtter en inkluderende tilgang til aktivitetsplanlægningen. Læringsstregen: Planlægningsredskab til Entreprenante processer. Kollegial sparring / Struktureret dialog. Den gode historie / Stjernestunder. Feedback fra børn / Børnemøder. Feedback fra / på forældresamtaler. Evaluering i praksis / løbende. Pædagogisk Værktøjskasse -20-

22