Virksomhedsplan for Lerbjerg Børnehus

Transkript

1 Virksomhedsplan 2013 for Side 1 af 13

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og præsentation s.3 Beskrivelse af vuggestueafdelingen Beskrivelse af børnehaveafdelingen 2. Økonomi s.4 3. Mødefora s.5 4. Institutionens formål s.6 5. Pædagogisk ramme s.6 6. Evalueringskultur s.8 7. Kompetenceudvikling s.8 8. Forældresamarbejde s.8 9. Politiske pejlemærker s.9 og hvordan arbejder med disse. 10. Organisatoriske rammer og fokusområder s.12 Medarbejderindflydelse Medarbejderudvikling Trivsel Sygefravær Arbejdsmiljø Arbejdspladsvurdering 11. Institutionens pædagogiske fokusområder s.12 Særlige fokusområder for 2013 s Bestyrelsens årshjul og fokusområder s Bilag Dagtilbudsloven Årsberetning 2012 Vuggestueafdelingens lærerplaner Børnehaveafdelingens lærerplaner Læreplan for storegruppen de kommende skolebørn Kostpolitik Sygefraværspolitik Intern ledelsesstruktur Beredskabsplan Institutionens og Bestyrelsens Årshjul Aftale indgået mellem Dagtilbudschefen og leder af Side 2 af 13

3 1. Indledning og præsentation Navn: Adresse: Lerbjergvej Hundested Telefon: Vuggestueafd Børnehaveafd Hjemmesideadresse: Åbningstid: kl alle hverdage Ledelse: Daginstitutionsleder: Anne Rosendal Daglig pædagogisk leder: Birthe Jacobsen består af 2 afdelinger en vuggestueafdeling med ca. 30 børn i alderen 0 til 3 år fordelt på 3 stuer - og en børnehaveafdeling med ca. 60 børn i alderen 3 til 6 år fordelt på 3 stuer. Til at varetage den pædagogiske opgave med at tilbyde omsorg, udfordringer og pasning i trygge rammer, har vi ca. 20 ansatte (både fuldtids og deltidsansatte) til det pædagogiske arbejde og det ledelsesmæssige arbejde, samt 1 deltidsansat til at varetage forplejningen. Herudover har vi i perioder faste vikarer tilknyttet, studerende fra Proffessionshøjskolen UCC eller Pædagoguddannelsen Nordsjælland, specialpædagoger/støttepædagoger, unge i aktivering, elever fra folkeskolen og personer i løntilskudsjob. Børnehuset er bygget i 1972, med efterfølgende flere renoveringer. Børnehaveafdelingen hænger sammen med vuggestueafdelingen med et vindfang/glasgang. Institutionen har været to selvstændige institutioner med hver sin ledelse, men blev sammenlagt 1. januar 2011 og har fået fælles ledelse. Vi ligger i et naturområde op til Ullerup skov. Børnehaveafdelingens store naturlegeplads støder op til skoven, som benyttes en del. Vi ligger endvidere tæt på Hundested skole / Lerbjerg afdeling. Beskrivelse af vuggestueafdelingen: Larvestuen: Bamsebanden: Radisestuen: 12/13 børn i alderen 1½ til 3 år 6/7 børn i alderen 0 til 1½ år 12/13 børn i alderen 1½ til 3 år I vuggestuen er der fuld forplejning, dog skal børnene selv have bleer med og frugt med til eftermiddagsmaden. Der serveres morgenmad til de børn som kommer inden kl. 7.30, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Beskrivelse af børnehaveafdelingen: Brumbasserne: Kastanjerne Koglerne 21/22 børn i alderen 3 til 6 år 18/19 børn i alderen 3 til 6 år 21/22 børn i alderen 3 til 6 år. I børnehaveafdelingen skal børnene selv have frokostmadpakke, formiddags og eftermiddags brød med samt et stykke frugt til eftermiddagsmad. Hvis barnet ikke er renlig skal forældrene selv medbringe bleer. Der serveres morgenmad til de børn som kommer inden kl Side 3 af 13

4 Økonomi og disponering Virksomhedens budget 2013 Budgetramme Kr. (1.000) Total Personale i alt Pædagogisk personale ( ) Pædagogisk personale i ydertiderne Ledelse 37 timer (udenfor normeringen) 0 Køkkenpersonale 45 timer Vikarer 4,3 % af lønudgiften Kørsel Central pulje vedr. Ny løn Bidrag MED-kompensation Dagpengeindtægter Projekt aktiv omsorg Afbureaukratisering Rammebesparelse 0,9 % Besparelse 3,5 % Ompostering ( fra udd fra akt.) X Personale i alt efter ompostering Uddannelse (tæller ikke med i den samlede løn) Ompostering til lønbudget X Uddannelse efter ompostering Til Diplom (praktikvejleder) afsættes Til ICDP, projekt Fart på sproget afsættes Til samlet personaleudvikling, temadage m.m. afsættes Til udvikling af IT afsættes Beløbene omfatter midler til vikardækning, når personale deltager i uddannelse samt direkte udgifter til uddannelse. Materiale- og aktivitetsudgifter i alt Besparelse på indkøbsaftale Rådighedsramme Administration Ompostering til lønbudget X Materiale- og aktivitetsudgifter efter ompostering Grunde og bygninger Rengøringsartikler Indvendig vedligeholdelse I alt budgetramme - hovedkonti Budgetoverholdelse Side 4 af 13

5 I løbet af 2013 vil en tilpasning af personaleressourcer i forhold til børnetallet (pengene følger barnet) slå igennem, og derved sikres en budget overholdelse. For at imødekomme differencen mellem den faktiske lønudgift og det afsatte budgetbeløb, flyttes økonomiske midler fra den øvrige drift til lønbudgettet. Det får konsekvenser får kursuskontoen og materiale og aktivitetsudgifter. Fordelingen fremgår af budgetoversigten under afsnittet Budget. Årshjul Årshjulet er vedlagt som bilag, sammen med Bestyrelsens Årshjul. Mødefora og mødestruktur Forældremøder: Fælles forældremøde afholdes 1 gang årligt. Forældrestuemøder efter behov Forældresamtale 3-5 mdr. efter barnets start i vuggestuen efter behov Afsluttende samtale efter behov Møder med forældre udover efter behov Statusmøder med forældre til børn med særlige behov Personalemøder og samarbejdsmøder Fælles personalemøde med MED status 6 gange årligt a 3 timer Afdelingsmøder 4 gange årligt, eller efter behov Stuemøder efter behov Arbejdsgruppemøder efter behov Sikkerhedsgruppemøder Ledelsesmøder hver uge Bestyrelsesmøder Bestyrelsesmøder 6 gange årligt, eller efter behov. Tværfaglige møder Kontaktmøder med støttepædagoger, psykologer, tale-hørekonsulenter, fysioterapeuter mindst hver 3. måned Overleveringsmøder til skole Eksterne møder Ledermøder Tillidsmandsmøder 1 gang månedligt Køkkenmøder 6 om året Fælles Sikkerhedsudvalgsmøder Ad hoc arbejdsgruppemøder Netværksmøder vedr. ICDP og Sprogpakken Den årlige MED dag Arbejdsmiljødag Fælles dialogfora Lederforum 4 gange årligt med deltagelse af lederen Side 5 af 13

6 Daginstitutionsledermøder 6 gange årligt, eller efter behov, med deltagelse af leder og 2 møder årligt hvor vicedaginstitutionslederen også deltager Ledelsesseminar hvert anden år og Børnetopmøde med det politiske udvalg hver anden år. Institutionens formål/uddrag fra Dagtilbudsloven Lov om dag-, fritids og klubtilbud m.v. til børn og unge er vedlagt som bilag. 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk ramme Læringssyn: Forudsætningen for al udvikling er, at der skabes tillid og tryghed. Det er værdifuldt for, at der i og omkring institutionen skabes et fællesskab med gensidig respekt og ligeværdighed og accept af hinandens forskelligheder og hvor arbejdsglæde og gensidig omsorg kendetegner hverdagen. Vi tilstræber et åbent og godt samarbejde med forældrene, at skabe et varmt og trygt miljø for barnet, for derved at styrke barnets selvopfattelse og personlighed således, at det enkelte barn kan frigive ressourcer til, at udvikle sig i samspillet med andre. Børnehusets virksomhed skal skabe helhed i barnets liv. Børnene skal udfordres, med mangeartede aktiviteter, som understøtter læreplanerne. For at sikre arbejdsglæde, udvikling og trivsel har vi valgt tre overskrifter, der skal være kendetegnende for. Respekt. Respekt er ikke det samme som accept. Ved respekt forstår vi, respekt for forskelligheder f.eks. kulturelle, religiøse, kompetencer og normer. Vi opfatter hinanden som betydningsfulde og ligeværdige parter. Vores omgangstone skal være respektfuld vi taler ikke om hinanden, men med hinanden. Side 6 af 13

7 Troværdighed. Ved troværdighed forstår vi, at vores handlinger afspejler, hvad vi siger. Altså: det er ikke det vi siger, der betyder mest, men det vi gør. Det er vigtigt, at vi fremstår ærlige og udviser loyalitet. Anerkendelse. Som udgangspunkt vil vi hinanden det bedste og være anerkendende i vores kritik af hinandens faglighed. Vi skal vise rettidig omsorg for hinanden samt skabe gode relationer til både børn og voksne. Læreplaner Børnehusets lærerplaner er vedlagt Virksomhedsplanen som bilag. Arbejdet med læreplaner er synligt, ved en dokumentation som omfatter opslag ved stuerne, og fotos af de forskellige aktiviteter. Pædagogiske aktiviteter De pædagogiske aktiviteter understøtter læringsmiljøet, læreplanerne, og øvrige fokuspunkter. Børnehuset har et Årshjul som beskriver de pædagogiske aktiviteter. Årshjulet er vedlagt Virksomhedsplanen som bilag. Arbejdet med den sproglige udvikling Når et barn starter i Børnehuset, har vi fokus på barnets sprog, på det alderstrin barnet har aktuelt. Vi følger den sproglige udvikling nøje. Der er et tæt samarbejde med vores tale-høre konsulent, som vi jævnligt holder møder med, i samarbejde med forældrene. Når barnet når 3 års alderen, laver vi en sprogvurdering, hvis vi er i tvivl om barnets sproglige udvikling ikke er alderssvarende. Der er pædagoger som er uddannet til at lave sprogvurderingen. I hverdagen samtaler vi meget med det enkelte barn. Under bleskift, ved spisningen, under aktiviteterne, ved påklædningen, ved alt samvær med barnet og altid på en anderkendende måde. Vi skal i løbet af 2013 indlemmes i projektet Fart på Sproget Arbejdet med tosprogede børn Tosprogede børn bliver sprogvurderet af barnets pædagog, for at afdække behovet for sproglig stimulering. Forældrene inddrages og bliver orienteret om, at det er et lovkrav at modtage ekstra sprogstimulering, såfremt et tosproget barn har behovet. Som regel starter vi først med at vurdere barnet, når det er omkring 3 år. Børnehuset har en pædagog som er uddannet specielt til at varetage den sproglige udvikling for de tosprogede børn. Kommunen har afsat midler til arbejdet, som foregår i en lille sproggruppe på institutionen, mindst en gang ugentligt i 2 timer. Børn med særlige behov Når et særligt behov afdækkes hos barnet, imødekommes dette ved ekstra fokus på barnets behov. Det tilstræbes i første omgang, at barnets pædagoger vejledes i at understøtte barnets specielle behov. Hvis det skønnes nødvendigt, eller personalet er i tvivl om behovet, indledes der, i samarbejde med forældrene, et tværfagligt samarbejde med psykolog, talehørekonsulent, sundhedsplejerske, familiesagsbehandler og specialpædagog. Der er mulighed for at indstille barnet til pædagogisk, psykologisk eller sproglig rådgivning (PPR). Kommunen har også eksterne tilbud i form af en sproggruppe eller en specialgruppe. Inklusion Forskning viser at daglige tilrettelagte pædagogiske aktiviteter i mindre grupper, er med til at sikre børns evne til at tilegne sig læring fortsat. Dvs. at den pædagogiske indsats i førskoletiden, både vuggestue- og børnehavetiden, kan have afgørende betydning for, hvordan børnene vil klare sig i skolen, ikke kun selve skolestarten, men hele deres skoletid indtil 9-klasse. Det stiller store krav til vores arbejde. Side 7 af 13

8 Vi tror på, at hvis vi får skabt ro omkring det, vi er der for, nemlig at lave pædagogisk arbejde, og hjælpe hinanden, så det kan lade sig gøre, så vil det skabe større arbejdsglæde, fordi vi får mulighed for at gøre brug af vores faglighed. Vi vil opleve større tilfredshed, fordi vi er med til, at gøre en forskel for nogle børn, der tilbringer mange timer hver dag i vores varetægt. Vi tror på, det er muligt at skabe et godt læringsmiljø selv om ressourcerne er knappe. En positiv tilgang til hverdagen og dens mange udfordringer er en stærk nødvendighed, for at det skal lykkedes. Det pædagogiske arbejde skal afspejle glæde for barnet, invitere til dialog, være guidende og anerkendende og det kræver stort nærvær og engagement af de voksne, der er omkring det enkelte barn og hele børnegruppen. Det kræver at vi sætter nogle rammer for det pædagogiske arbejde, så der skabes mulighed for børnene, at have samvær med nogle nærværende voksne, der vil dem og at der skabes mulighed for at indgå i forskellige betydningsfulde fællesskaber sammen med forskellige børn og voksne. Tidsrummet , hvor vi er flest personaler, er vores guldtid sammen med børnene. Dvs. det er der, hvor vi ikke vil forstyrres ingen telefoner ingen praktiske gøremål ingen pauser. Det er indenfor den tidsramme vi laver tilrettelagt pædagogiske forløb. Evalueringskultur Der evalueres løbende på personalemøder og forældrebestyrelsesmøder. Der rapporteres til afdelingschefen hvert kvartal, både på økonomi og sygefraværsprocent. Kompetenceudvikling I børnehuset lægger vi vægt på, at vi besidder en bred vifte af kompetencer. Vi bestræber et flertal af pædagoguddannede. Personalets alderssammensætning rummer unge og ældre så vi kan gøre brug af de aktuelle aldres kompetencer. Kompetenceudvikling foregår også i høj grad i hverdagen, hvor vi er hinandens læremestre. Udvikling sker gennem dialog og gensidig påvirkning både mellem personale, personale/børn og mellem forældre/personale. Børnehuset deltager i Dagtilbudsområdets fælles uddannelsesforløb i ICDP (International Children Development Program) hvor der er uddannet 3 personaler, og endnu en forventes uddannet i Der er uddannet 2 personaler i Sprogpakken. En personale har deltaget på diplomuddannelsen i ledelse. På sigt skal der uddannes en personale i diplomuddannelse til praktikvejleder. Personalets kompetencer i forhold til digitale løsninger, skal opgraderes ved deltagelse i Kommunens uddannelsesprogram. Forældresamarbejdet Det overordnede forældresamarbejde foregår i samarbejdet med bestyrelsen, som vælges på et årligt forældremøde. Der har/er stor interesse for dette arbejde. Vi har hvert år kampvalg, hvilket viser et stort forældreengagement. Vi anser det daglige forældresamarbejde som meget vigtigt. Forældrene overgiver det bedste de har, i vores varetægt. Det skal de gøre med vished om, at vi loyalt samarbejder om barnets bedste. Vi kommunikere dagligt til forældrene, via vores tavler og snak ved aflevering og afhentning. Hver måned udkommer et Nyhedsbrev, som omhandler den kommende måneds aktiviteter, fælles beskeder, personalesituationen, aktuelle nyheder og nyt fra bestyrelsen. Hvis vi har fået forældrenes mailadresse, kommunikere vi også den vej. Side 8 af 13

9 Ved at bevidst arbejde med overgange mellem vuggestueafdelingen/dagpleje til børnehaveafdelingen, og fra børnehaven til skole/sfo skaber vi en helhed i barnets liv. Hvert barn har sin historie med sig fra vuggestue til børnehave til skolen i form af en mappe med billeder, tegninger og andre personlige spor. Vi laver samtaleark, i samarbejde med forældrene ved overgangen fra vuggestuen til børnehaven, hvor det skønnes nødvendig, og altid i overgangen til skolen. Hvis der er vigtige oplysninger vi ønsker at viderebringe til skolen, eller forældrene ønsker det, indkalder vi forældrene til at møde. Vi har altid samtaler med forældre til børn som muligvis har specielle behov i forbindelse med skolestart. Disse samtaler finder sted allerede i efteråret. Her har vi også de første samtaler med forældre til børn hvor der er tvivl om skolestart. Vi afholder følgende samarbejdsmøder med forældrene: Fælles forældremøde afholdes 1 gang årligt. Forældrestuemøder efter behov Forældresamtale 3-5 mdr. efter barnets start i vuggestuen efter behov Afsluttende samtale efter behov Møder med forældre udover efter behov Statusmøder med forældre til børn med særlige behov Politiske pejlemærker Tværgående indsats Det skal understøttes, at borgerne i Halsnæs Kommune lever et fysisk aktivt liv Hvordan vil dagtilbuds området arbejde med dette: Der vil i dagtilbuddene blive arbejdet med sundhed med henblik på at koble sund mad og fysisk aktivitet. Der vil i 2013 blive udarbejdet retningslinjer for bevægelse i dagtilbuddene, og disse søges koblet med mål for sund kost, samt sundhedsprofilen. Der vil blive afholdt en tværfaglig konference med dagtilbuddene til opkvalificering af arbejdet med bevægelse. Der vil blive arbejdet med det fysiske rum i forhold til at understøtte bevægelse. Dagtilbuddene vil deltage i bevægelsesugen i uge 21. Hos os gør vi følgende: Der er nedsat en arbejdsgruppe med 2 repræsentanter, en fra hver afdeling, og 2 forældre, som skal lave en lokal bevægelsespolitk. Arbejdsgruppen undersøger mulighederne for at hente inspiration fra andre institutioner. Der er indledt et samarbejde med Proffessionshøjskolen UCC Nordsjælland, som uddanner pædagoger og fysioterapeuter. Ud fra de konkrete muligheder laver arbejdsgruppen forslag til en bevægelsespolitik. Kommunen er i gang med at lave en overordnet bevægelsespolitik. Børnehuset deltager i en arbejdsgruppe med en repræsentant. Børnehuset har en intern kostpolitik. Side 9 af 13

10 Borgernes muligheder for at betjene sig selvdigitalt, skal øges Hvordan vil dagtilbuds området arbejde med dette: Udover de obligatoriske selvbetjeningsløsninger vil der blive arbejdet med en digitalisering af kommunikationen mellem forældre og dagtilbud Området udarbejder informationsmateriale til nye forældre, til at understøtte brug af digitale indgange Alle medarbejdere internt, og nøglemedarbejdere eksterne, introduceres i brug af selvbetjeningsløsninger, for at kunne understøtte borgernes brug af disse Der indføres digital kommunikation med forældrene i dagtilbuddene (Børneintra) Dagplejerne kobles på Kommunen elektronisk Hos os gør vi følgende: Konkret vil forberede personale og forældre ved at informere om udviklingen vedr. Børneintra i projektinstitutionerne, således at selve indførelsen af Børneintra i Børnehuset kan ske efter planen. Orienteringen vedrørende indførelse af Børneintra skal foregå på bestyrelsesmøder, MED møder og nyhedsbreve til personale og forældre. Der udpeges en ansvarlig personale fra hver afdeling. Disse ansvarlige deltager i relevante møder og uddannelse. Der afsættes økonomi til disse aktiviteter. Områdespecifikke indsatser Udsatte børn og familier forebyggelse og inklusion / sammenhængende Børnepolitik og Børne- og Ungepolitik Hvordan vil dagtilbuds området arbejde med dette: Der skal sikres en bedre forebyggende og sammenhængende indsats for udsatte børn og familier, så problemer håndteres tidligt, når der er bekymring også før barnet/den unge bliver en sag. Der vil blive arbejdet med tidlig systematisk opsporing og vurdering af børns trivsel Der vil blive indført et værktøj som medarbejdere i dagpleje og daginstitutioner kan anvende ved screening af børnenes trivsel Værktøjet søges udbredt til Skole-og Familieområdet Side 10 af 13

11 Hos os gør vi følgende: Vi har et tværfagligt samarbejde med de relevante fagpersoner, omkring udsatte børn. Vi vil fremover benytte det redskab som bliver stillet os til rådighed vedr. screening af småbørns trivsel. Minimum en pædagog fra hver afdelingen uddannes i dette til at anvende screenings værktøjet. Målet er at alle pædagoger skal bruge værktøjet. De to uddannede pædagoger, skal uddanne de øvrige pædagoger. Der skal sikres inklusion i de sociale fællesskaber, så flere børn og unge kan få dækket deres udviklingsbehov, og få mulighed for at deltage i og bidrage til de almene fællesskaber. Der vil i området blive arbejdet med, at skabe en ramme og en retning for arbejdet med inklusion Der skal skabes et fælles sprog for, hvad vi forstår ved inklusion i området Der skal arbejdes med fortsat kompetenceudvikling i forhold til den forståelse Hos os gør vi følgende: Personalet inddrages i denne proces ved deltagelse i temadage og diskussioner på personalemøder. Vi arbejder bevidst med ICDP. Der anskaffes et videokamera til hver stue, så redskaberne til at bruge ICDP, er lige ved hånden. Der afholdes en ICDP dag, for hele personalet, i foråret 2013, med det formål at give yderligere ejerskab til værktøjet, og en bevidstgørelse af effekten ved brug af ICDP, når det handler om inklusion. Børn og unges udvikling og læring / Sammenhængende børnepolitik og Børne- og Ungepolitik Der skal være særligt fokus på børns sproglige udvikling i daginstitutioner og skoler, så børnenes læseniveau løftes Der vil blive lagt en ramme for det systematiske sprogarbejde i området, således at arbejdet tilrettelægges med henblik på at styrke læseindsatsen Området deltager i forskningsprojektet Fart på sproget, hvor medarbejderne uddannes til at kunne arbejde systematisk med de færdigheder der fører til bedre sprogforståelse og ordforråd Hvert dagtilbud udpeger en sprogansvarlig pædagog og lægger en plan for det systematiserede sprogarbejde Hos os gør vi følgende: I løbet af 2013 tilkobles forskningsprojektet Fart på sproget. Vi udpeger en sprogansvarlig pædagog og laver en handleplan for sprogarbejdet. for at systematisere sprogarbejdet i. Sprogpædagogen er tovholder på planen. Side 11 af 13

12 Organisatoriske rammer og fokusområder Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet skal opprioriteres, ved at der sættes ekstra fokus på ergonomien, det psykiske arbejdsmiljø og støjgener. Dette er fokusområder som er fremhævet i arbejdspladsvurderingen. Der er lavet handleplaner for områderne. Institutionen har et arbejdsmiljøudvalg (AMU), som består af den lokale arbejdsmiljørepræsentant og den daglige pædagogiske leder, som også er formand for udvalget. AMU mødes 1 gang månedligt, eller efter behov. AMU udarbejder hvert år en opfølgning af det forgange års arbejde, herunder en registrering af arbejdsskader/ulykker, og det kommende års fokuspunkter. Arbejdspladsvurdering APV er lavet i Der er lavet handleplaner på områderne psykisk arbejdsmiljø, ergonomi og støjgener. Handleplanerne følges op på MED møderne, og er et fast punkt på dagsordenen. Institutionen fik i 2012 en grøn smiley af Arbejdstilsynet. Handleplaner kan læses på vores hjemmeside. Trivsel Institutionen har deltaget i Trivsel undersøgelsen i 2012, med en besvarelsesprocent på 76 %. Trivslen lægger sig tæt op af gennemsnittet på området. Trivselsundersøgelsens resultat kan ses på vores hjemmeside. Der arbejdes løbende med trivslen gennem fælles aktiviteter og personlige samtaler. Medarbejderindflydelse Medarbejderindflydelse udøves på fælles møder, i udvalg og via MED strukturen. har personalemøder med MED status. På MED møderne tages alle beslutninger som vedrører personalets arbejdsforhold. Det pædagogiske arbejde drøftes på personalemøder og afdelingsmøder. Medarbejderne har stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og mødeskema. Sygefravær Der sættes fortsat fokus på sygefraværet. Sygefraværslister lægges åbent frem til personalet. Børnehuset har i 2012 anvendt de værktøjer, som Projekt Aktiv Omsorg tilbyder i forbindelse med nedbringelse af sygefravær og frembringelse af stabilt fremmøde. Dette fortsætter i Ledelsen indkalder til omsorgssamtale eller fraværssamtale ved fravær over 5 perioder og eller over 28 fraværsdage på et år. Arbejdsmiljø udvalget har en forpligtigelse til at gøre personalet opmærksom på Projekt Aktiv Omsorg og vil være behjælpelig med kontakten. Børnehuset har en intern sygefraværs politik. Se bilag. Side 12 af 13

13 Børnehusets pædagogiske fokusområder ICDP (Internationalt børneudviklings program) Uddannelse af medarbejdere i ICDP fortsætter i Den konkrete brug af ICDP skal styrkes ude på de enkelte stuer. Vi vil arbejde med refleksion over samspillet mellem voksen/barn, barn/ban og voksen/voksen. Refleksionen skal ske i hverdagen, kollegaerne imellem. Til det brug indkøbes videooptagere til hver gruppe, så redskabet er hurtigt tilgængeligt. De 4 uddannede ICDP medarbejdere i institutionen, vil i 2013 sætte ekstra fokus på hvordan vi i praksis bruger programmet, ved at være ansvarlig for afholdelse og indhold på en pædagogisk dag. Dette planlægges umiddelbart efter den sidste medarbejder er færdiguddannet i ICDP i foråret ICDP vil understøtte den enkelte personales faglighed, og skal også ses i sammenhæng med inklusionstanken. Vi skal være bevidste om vores egen rolle og ansvar i forhold til børn med særlige vanskeligheder og deres muligheder for at blive inkluderet i børnegruppen. Læringsmiljøet Som konsekvens af at færre børn frekventerer vores institution, vil vi sætte vores læringsmiljø under lup. Hvad kan vi tilbyde det enkelte barn og grupperne af udfordringer og udvikling og hvordan kan vi gøre institutionen attraktiv for forældrene. Vi vil tage vores gruppeopdelinger op til revision og tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så de forskellige aldersgrupper tilgodeses. Bestyrelsens årshjul og fokusområder Årshjul Årshjulet er vedlagt som bilag, sammen med institutionens Årshjul Fokusområde Det er forældrebestyrelsens mål i 2013 at udarbejde en specifik bevægelsespolitik for med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge samt rammepapir for bevægelsespolitik udarbejdet af Halsnæs Kommune. Side 13 af 13