Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato 13. januar 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 16:00 Sluttidspunkt 18:30 Mødelokale 233, Vordingborg Rådhus John Pawlik, Kurt Johansen, Kim Petersen, Jørn Elo Hansen, Poul A. Larsen Kurt Johansen kl Ordinært møde. Kl Dialogmøde med Integrationsrådet.

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Temadrøftelse: Uddannelse - midtvejsstatus for uddannelsesstrategi Tids- og handleplan for sikring af overholdelse af budget Flygtningefordeling opdatering Afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet Orienteringssag: Etablering af Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS) Orienteringssag: Resultater af virksomhedsundersøgelse, 4. kvartal Orientering - Opfølgning på beskæftigelsesplan Orientering fra formand og administration Eventuelt...15 Bilagsoversigt...16 Underskriftsside...17

3 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Anders Beck Lise Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Temadrøftelse: Uddannelse - midtvejsstatus for uddannelsesstrategi Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. november 2013 en uddannelsesstrategi for borger og virksomheder i Vordingborg Kommune. Strategien er udarbejdet efter drøftelser i Vordingborg Uddannelsesråd, og uddannelsesrådet har forpligtiget sig til at følge op på initiativer og handlinger, som led i strategien. Strategien omfatter perioden 2013 til 2017 indeværende valgperiode. Det giver anledning til, at der gøres midtvejsstatus over strategien og de aktiviteter, der efterfølgende er gennemført i regi heraf. Uddannelsesstrategien er vedlagt som bilag. Baggrundsmaterialet til brug for jobcenterets beskæftigelsesplan dokumenterer, at et lavt uddannelsesniveau blandt (også) de unge årgange på arbejdsmarkedet er en udfordring for såvel udviklingen af virksomheder og erhverv, som for de pågældende borgeres muligheder for at opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og være selvforsørgende. Det er sandsynligt, at et begrænset udbud af erhvervsuddannelser lokalt er en væsentlig barriere for, at de unge gennemfører en sådan. Udvalget har tidligere aftalt, at der i 2016 skal være særlig fokus på uddannelsesområdet bl.a. begrundet i den gennemførte reform af erhvervsuddannelserne og den udbudsrunde om placeringen af de enkelte erhvervsuddannelser, som skal gennemføres i Samtidig er der på nogle af uddannelsesområderne tendens til stordrift og centralisering af uddannelsesstederne, som vil vanskeliggøre opretholdelse af uddannelsesmuligheder i (bl.a.) Vordingborg. I forbindelse med drøftelsen i Kommunalbestyrelsen af revision af kommunens politikker, fastslog Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget vigtigheden af, at den foreslåede politik for Erhverv og Arbejdsmarked også kommer til at omfatte uddannelse. Kommunalbestyrelsen har den 17. december besluttet, at forslag til revision af politikker skal til fornyet behandling i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling, inden det gøres til genstand for en temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen. Administrationen foreslår, at udvalget tager en foreløbig drøftelse af, hvilken rolle udvalget ønsker at spille, og hvilke initiativer udvalget ønsker at tage i forhold til at sikre, at uddannelse og uddannelsespolitik får en fremtrædende rolle i kommunens fremtidige politikker. Bilag: 1 Åben Uddannelsesstrategi for borgere og virksomheder i Vordingborg Kommune.pdf /13 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget drøfter uddannelse herunder eventuelle forslag/initiativer som udvalget kan stille/tage. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Godkendt. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Tids- og handleplan for sikring af overholdelse af budget 2016 Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Claus Holm Oppermann Kompetenceudvalg Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling (ØPU) og kommunalbestyrelsen drøftede på møderne i december 2015 den særlige budgetopfølgning for 2015 på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Drøftelsen var begrundet i, at der kunne forventes et merforbrug på 17 mio. kr. i 2015 i stedet for de forventede 7,1 mio. kr. ved den seneste kvartalsopfølgning. Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. december, at der skulle gives en tillægsbevilling på ca. 10 mio. kr. Bevillingen skulle finansieres af kassebeholdningen. Samtidig blev Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget anmodet om at udarbejde forslag til tids- og handleplan for at sikre overholdelse af budgettet for Borger og Arbejdsmarked har i tæt samarbejde med Økonomi gennemgået det foreliggende budget for 2016 set i lyset af budgetoverskridelsen i Det vurderes, at budgetrammen for 2016 er tilstrækkelig dog må der tages det forbehold, at konsekvenserne af refusionsreformen fra 1. januar 2016 fortsat er usikker. Det er en ekstra grund til at være særlig opmærksom på budgetstyringen i Endvidere er der i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2016 sket ændringer i loftet for statens refusion til kommunerne for udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats. Det særlige ramme for refusion af udgifter til mentorindsatsen er ophævet, og i stedet er mentorindsatsen lagt ind under de to øvrige refusionsrammer (henholdsvis indsatsen over for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere og indsatsen over for sygedagpengemodtagere m.v.). Samtidig er den samlede ramme til refusion af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen reduceret markant. Denne ændring er udmeldt umiddelbart før jul, og det har naturligvis ikke været muligt at indregne konsekvensen for Vordingborg Kommune af denne ændring i budgettet for Borger- og arbejdsmarkedschefen har udarbejdet et forslag til handleplan for budgetstyringen i Forslaget er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Handleplan - budgetstyring /15 Indstilling Administrationen indstiller, at at forslaget til handleplan budgetstyring drøftes, og forslaget med udvalgets bemærkninger oversendes til Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling med anbefaling. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Anbefales godkendt. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Flygtningefordeling opdatering Sagsnr.: 14/ Område: Afdeling for borger og arbejdsmarked - Sagsbeh: Cecilie Berg Mikkelsen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om integration af udlændinge i Danmark. Lov nr. 474 af 1. juli 1998 med senere ændringer. 6f om boligplacering af flygtninge. Sagsfremstilling På udvalgsmødet den 12. august 2015 blev udvalget orienteret om, at Vordingborg Kommune i 2016 kunne forvente at modtage 155 flygtninge. På det tidspunkt var regionskvoten for kommunerne i region Sjælland fastsat til flygtninge i Udlændingestyrelsen har den 11. december offentliggjort et ændret landstal for 2016, og på den baggrund er regionskvoten for kommunerne i region Sjælland nu ændret til flygtninge i Ændringen betyder, at Vordingborg Kommune i 2016 kan forvente at modtage 205 flygtninge frem for de 155 flygtninge, der blev udmeldt i august. Det giver en stigning på 69 personer i forhold til niveauet i 2015, hvor det stadig forventes, at kommunen modtager 136 flygtninge. Til orientering har kommunen modtaget 106 flygtninge fra kvoten for 2015 samt afventer at modtage 11 kvoteflygtning i løbet af januar. På udvalgsmødet den 13. januar gives en status på i hvilket omfang de sidste 19 pladser fra kvoten for 2015 bliver opfyldt. I forhold til den nye prognose for 2016 skal der stadig tages forbehold for den generelle udvikling i flygtningestrømmen. Udvalget vil blive orienteret, hvis der sker væsentlige ændringer i de centrale udmeldinger. Ny beregningsmodel for fordeling af flygtninge Regeringen har besluttet at ændre en del af beregningsmodellen til fordeling af flygtninge mellem kommunerne. Den nye model skal i højere grad tage højde for kommunernes integrationsopgaver, og derfor tæller følgende grupper ikke længere med, når fordelingen fastsættes: udenlandske arbejdstagere, studerende, forskere, landbrugspraktikanter og au pairs samt familiesammenførte til andre end flygtninge, bl.a. danske statsborgere. Den nye beregningsmodel vil blive brugt ved fordelingen af flygtninge mellem kommunerne i 2016, og det betyder, at kommuner, der tidligere ikke har modtaget så mange flygtninge kan forvente at modtage flere. Dermed kan Vordingborg Kommune også forvente at modtage lidt færre flygtninge, end hvis den gamle beregningsmodel var fastholdt. Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Godkendt. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om Social Service. Sagsfremstilling I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen i 2013 fik Socialstyrelsen kompetence til at udsende centrale udmeldinger til kommunerne. De to første centrale udmeldinger på det specialiserede område er: 1) børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år og 2) voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Der er frist for afrapportering til Socialstyrelsen den 1. marts 2016, og forinden skal afrapporteringen af de centrale udmeldinger behandles/godkendes i kommunalbestyrelserne. Fremadrettet vil afrapporteringerne foregå i sammenhæng med de årlige rammeaftaler. Styregruppen for rammeaftalen, K17 og KKR anbefaler afrapporteringerne på de to centrale udmeldinger til kommunerne og Regionen. De centrale udmeldinger indeholder en række spørgsmål til, hvordan regionerne hver især planlægger og koordinerer højtspecialiserede indsatser og tilbud til disse grupper. Formålet med de centrale udmeldinger er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højtspecialiserede indsatser og tilbud på tværs af kommuner og regioner i forhold til målgruppen for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser og målgruppen for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. De 17 kommuner og Region Sjælland har udarbejdet fælles rapporter på spørgsmålene i Socialstyrelsens centrale udmeldinger. Rapporterne bygger på kommunernes svar, afholdelse af workshops med bestillere og udbydere på området samt inddragelse af en nedsat arbejdsgruppe (ekspertpanel), der har vurderet afrapporteringerne ud fra en faglig vinkel. Afslutningsvis er afrapporteringerne behandlet i styregruppen inden fremsendelse til K17. Kommunernes besvarelser viser overordnet set en tilstrækkelig tilbudsvifte og en fornuftig forsyningssikkerhed, men der opleves også udfordringer. Synsområdet: Kommunerne i Region Sjælland melder om 114 børn/unge med synshandicap - heraf er 81 registreret i Synsregistret fordelt på 23 børn/unge med isoleret synshandicap, 43 børn/unge med sammensatte vanskeligheder og 15 børn/unge under udredning/datafejl. Af højtspecialiserede regionale tilbud anvender kommunerne Synscentralen (Vordingborg), CSU Slagelse (Center for Specialundervisning), SCR Kommunikation (Specialcenter Roskilde) og Synscenter Refsnæs. Inden for spektret af højtspecialiserede indsatser varetages IKT-understøttelse og Sproglig indsats hovedsageligt lokalt på kommunens andre tilbud, mens andre typer indsatser varetages i samarbejde med andre specialiserede institutioner - herunder Synscenter Refsnæs. Der er indgået flere tværkommunale samarbejdsaftaler, og når der rekvireres indsatser uden for det kommunale netværk, 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget er det primært Synscenter Refsnæs, der anvendes i form af abonnementsaftaler, specialrådgivning i KaS samt takstfinansierede undervisnings- og botilbud, herunder efterskole og STU. Generelt oplever kommunerne ikke udfordringer ift. at sikre det nødvendige udbud af højtspecialiserede tilbud i regionen, så længe synscenter Refsnæs kan varetage de indsatser som kommunerne ikke selv kan varetage. I arbejdet med den centrale udmelding er identificeret behov for: at skabe klarhed over, hvor de forskellige opgaver løses mest hensigtsmæssigt, at gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om etablering af en specialistuddannelse, at etablere netværk, der kan generere/sprede viden og at udvikle mere fleksible tilbud Der er igangsat en række initiativer i forhold til disse behov. Samlet kan det konkluderes, at for de ca. 100 synshandicappede børn, der er indrapporteret i forbindelse med den centrale udmelding i Region Sjælland, løftes kommunernes vejlednings- og rådgivningsforpligtelse fornuftigt i de tre tilbud, der leverer ydelser inden for området. Synscenter Refsnæs udgør en forudsætning for den mest specialiserede opgaveløsning med specialrådgivning i form af udredning, materialeproduktion, uddannelse af fagprofessionelle og vidensbasering af det synsfaglige arbejde samt facilitering af synsfaglige netværk for målgruppen, deres familier og synskonsulenterne. Hjerneskadeområdet: I Region Sjælland anvendes primært 3 højtspecialiserede tilbud: BOMI, Kurhus og Kildebo. Status er, at alle kommuner i Region Sjælland anvender specialiserede tilbud i de sager, hvor det er nødvendigt. Der er hjerneskadekoordinatorer i 15 ud af 17 kommuner. Mange har gennemført kompetenceudvikling via puljemidler. Kommunerne i Region Sjælland har ca. 100 borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, og disse behandles primært inden for regionens egne højtspecialiserede tilbud, både kommunale og private, og kun i mindre grad på andre tilbud uden for regionen. Tilbudsviften inden for dette specialiserede område i Region Sjælland vurderes at have en god dækningsgrad i forhold til målgruppens behov for højtspecialiserede tilbud. Generelt opleves der ikke udfordringer ift. forsyningssikkerheden, men der kan være potentielle økonomiske udfordringer. Af udfordringer nævner nogle kommuner bekymring for, at tilbuddene bliver sårbare ift. faglighed og økonomi på grund af den lille målgruppe og den høje pris. Det er her vigtigt at udvikle tilbuddene, opretholde fagligheden og understøtte tilbuddene med fokus på stabil efterspørgsel. Generelt er billedet, at kommunerne samarbejder inden for dette specialiserede område - herunder via køb af pladser og kompetenceudvikling m.v. på hinandens specialiserede tilbud. Det kommunerne ikke kan klare selv, købes oftest hos de andre kommuner i regionen eller eksternt. Generelt er indsatsen på området tilfredsstillende. I perioden fra 2013 og frem har kommunerne oplevet en række forbedringer med bedre visitation via bedre koordinering områderne imellem, flere og bedre genoptræningsplaner, større inddragelse af borgere og pårørende og mere samarbejde på tværs af kommunerne, hvilket skyldes, at der har været øget fokus på området. Samlet set er det vurderingen, at kommunerne ift. den lille målgruppe, som den centrale udmelding dækker over, varetager opgaven tilfredsstillende. Kommunerne anvender de højtspecialiserede tilbud og koordinerer mellem hjerneskadekoordinatorerne, som generelt har løftet opgaven ift. målgruppen. Kommende central udmelding: Socialstyrelsen har udsendt en central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser til kommunerne den 2. november Denne afrapporteres i sammenhæng med rammeaftale

9 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben RS17 afrapportering Socialstyrelsens centrale udmelding på hjerneskadeom.pdf 2 Åben RS17 afrapportering Socialstyrelsens centrale udmelding på synsområdet o.pdf / /15 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler godkendelse af afrapporteringerne på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Godkendt. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag: Etablering af Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS) Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Lov nr af 23. december Sagsfremstilling Baggrund Med beskæftigelsesreformen fik kommunerne og KKR et større fælles kommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken. Det sker blandt andet ved, at kommunerne forpligtes til at drøfte det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i KKR. KKR Sjælland blev på møde i november 2015 orienteret om, at der på administrativt niveau på tværs af de 17 kommuner/jobcentre blev arbejdet med beskrivelse og etablering af et rekrutteringssamarbejde, blandt andet med afsæt i ønsker fra erhvervslivsrepræsentanter. For at give mulighed for en hurtig iværksættelse af initiativet fik KKR Sjællands formandskab bemyndigelse til at godkende kommissoriet for et samarbejde om rekruttering på tværs af de 17 kommuner/jobcentre i region Sjælland. Samarbejdet etableres inden for eksisterende økonomi og ressourcer. Kommissoriet for indholdet i samarbejdet er udarbejdet via en arbejdsgruppe bestående af jobcenterchefer og understøttet af AMK Øst, og er nu godkendt af KKR Sjællands formandskab. KKR s pressemeddelelse dateret 18. december 2015 samt notater om etablering af JRS samt køreplan for implementering heraf er vedlagt som bilag. Sagsfremstilling Samarbejdet kaldes Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (forkortet JRS) og skal over for virksomhederne signalere, at når virksomheden samarbejder med ét jobcenter, indgår alle jobcentre i Region Sjælland i arbejdet med at finde ledig arbejdskraft og om nødvendigt hele (Øst)Danmark. Desuden skal virksomhederne opleve et fælles og højt serviceniveau og ensartethed i måden, den ledige arbejdskraft formidles til virksomhederne på. Virksomhederne skal fortsat bruge det lokale jobcenter eller det jobcenter, de ønsker at samarbejde med som indgangen til rekruttering. Samarbejdet imellem jobcentrene i Region Sjælland skal være et supplement til de allerede etablerede tiltag; Jobservice Danmark, som lægger op til rekruttering på tværs af kommunerne i hele landet Etableringen af Hovedstadens Rekrutteringsservice pr. 1. august 2015 og Nordsjællands Rekrutteringsservice 1. januar 2016 Work in Denmark Fælles principper for samarbejdet: At jobcentret i forbindelse med den konkrete jobordre kan vælge at udsøge ledige i andre kommuner eller at rundsende jobordren til jobcentrene inden for et relevant område At jobcentret udvider udsøgning/rundsending til alle jobcentre i Østdanmark/hele landet, når der ikke kan rekrutteres i Region Sjælland 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget At ingen jobordrer afsluttes som ubesat, inden der er søgt efter kvalificerede ledige i alle kommuner i Region Sjælland Jobcentrenes Rekrutteringssamarbejde Sjælland har samme servicemål som Jobservice Danmark: Inden for én arbejdsdag er jobcentret i dialog med virksomheden om jobordren Inden for tre arbejdsdage bliver virksomheden præsenteret for de bedst egnede ledige kandidater, der med kort varsel kan tiltræde eller virksomhed og jobcenter aftaler en anden løsning, der kan imødekomme virksomhedens behov Oplægget har været drøftet administrativt i regi af de 17 arbejdsmarkeds- og jobcenterchefer, og i styregruppen for Jobforum. Rekrutteringssamarbejdet har afsæt i allerede afsatte ressourcer og i de eksisterende strukturer. Det betyder, at Jobforums 17 arbejdsmarkeds- og jobcenterchefer er styregruppe for samarbejdet, og at den tværkommunale konsulent for Jobforum er koordinator. Bilag: 1 Åben Pressemeddelelse - Nyt fælles rekrutteringssamarbejde.pdf /15 2 Åben Notat Etablering af jobcentrenes rekrutteringsservice.pdf /15 3 Åben Køreplan for rekrutteringssamarbejde.pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen om styrkelse af de tværkommunale samarbejde om rekruttering af ledige og etablering af Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS) tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Godkendt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag: Resultater af virksomhedsundersøgelse, 4. kvartal 2015 Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Lov nr af 23. december Sagsfremstilling Baggrund Vordingborg Kommune besluttede i forbindelse med beskæftigelsesplanen for 2015, at der i 4. kvartal 2015 skulle gennemføres en brugerundersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcenterets service over for virksomhederne. I beskæftigelsesplanen blev der opstillet det mål, at 80 % af virksomhederne skulle udtrykke tilfredshed med jobcenterets service. Resultater af undersøgelsen Det samlede resultat af tilfredshedsmålingen er: 70 % af svarene udtrykker tilfredshed 21 % meget tilfreds og 49 % tilfreds 14 % af svarene udtrykker utilfredshed 6 % utilfreds og 8 % meget utilfreds 16 % af svarene udtrykker hverken tilfredshed eller utilfredshed Der er i undersøgelsen spurgt ind til virksomhedernes erfaringer med og tilfredshed med jobcenterets service på 7 forskellige områder: Rekruttering til ordinære job Løntilskud, virksomhedspraktik Virksomhedspraktik i forbindelse med afklaring af langtidsledige Jobrotation, voksenlærling Fleksjob, skånejob Efteruddannelse og opkvalificering Fastholdelse af sygemeldte, sygedagpengesager Hvis virksomheden har haft erfaringer med jobcenterets service på en eller flere af de nævnte områder, er virksomheden anmodet om at give (1) en generel vurdering, (2) en vurdering af processen opfølgning, varighed af sagsbehandling m.v. samt (3) en vurdering af resultatet opfyldelse af virksomhedens behov/ønsker. Virksomhederne har meget varieret erfaring med de 7 serviceområder. Størst erfaring og derfor flest svar med vurdering af service er der med løntilskud, virksomhedspraktik samt virksomhedspraktik til afklaring af langtidsledige. Her er der svar fra henholdsvis 88 og 73 virksomheder. Mindst erfaring og derfor færrest svar er der vedrørende efteruddannelse, opkvalificering. Her foreligger de kun svar med en vurdering fra 6 virksomheder. Der er forskel på tilfredsheden med jobcenterets service på de 7 områder. Tilfredshed er størst i forhold til løntilskud, virksomhedspraktik samt i forhold til fastholdelse af sygemeldte, sygedagpengesager. Den laveste tilfredshed ses i forhold efteruddannelse, opkvalificering. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Den generelle vurdering af tilfredshed er en smule højere end vurderingen af tilfredshed med proces og resultat. Men her er der variation mellem de 7 områder. Samlet er det ca. hver 7. af svarene, der udtrykker utilfredshed. Men på enkelte områder proces ved rekruttering til ordinære job samt resultat i forhold til jobrotation, voksenlærlinge er det hver fjerde af svarene, der udtrykker utilfredshed. Virksomhederne har haft mulighed for at uddybe deres svar, når de har angivet utilfredshed med jobcenterets service. Det har en del virksomheder benyttet sig af. Gennemgangen af disse uddybede svar peger på især to områder, hvor jobcenteret skal have større fokus: Virksomhederne udtrykker kritik af manglende opfølgning Afstemning af forventningerne mellem virksomhedernes behov/ønsker og jobcenterets realistiske muligheder for levere den ønskede ydelse Resultaterne af brugerundersøgelsen indgår i jobcenterets fortsatte arbejde med at udvikle servicen over for de lokale virksomheder. Om undersøgelsen Brugerundersøgelsen omfatter to målgrupper: Virksomheder (private og offentlige) med en fysisk enhed (P-nummer) i Vordingborg Kommune, hvor der i 2015 har været en aktivitet, og hvor der i jobcenterets fagsystem er registreret en mailadresse enten på virksomheden generelt eller på en kontaktperson i virksomheden, samt Virksomheder, der modtager jobcenterets nyhedsbrev I alt er der udsøgt knap 600 (forskellige) mailadresser, der har fået udsendt en mail anmodning om at deltage i undersøgelsen og med et link til denne. Ca. 10 % af de sendte mails blev returneret som ikke tilgængelige. Det betyder, at 545 modtagere af mails havde mulighed for at svare. Udsendelse skete i uge 43/oktober Der blev udsendt en enkelt påmindelse i starten af november. Ved udløbet af undersøgelsen den 30. november, havde i alt 188 besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 35. Ud af de indkomne svar var der 129 svar, der oplyste, at de havde erfaringer på mindst et af de 7 serviceområder, og som derfor har givet en vurdering af jobcenterets service. Bilag: 1 Åben Resultater af brugerundersøgelsen sammenfattet.pdf 3384/16 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen om resultaterne af jobcenterets virksomhedsundersøgelse tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Godkendt. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orientering - Opfølgning på beskæftigelsesplan 2015 Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Lov nr af 23. december Sagsfremstilling Antal borgere på offentlig forsørgelse Oversigt over antallet af borgere mellem 18 og 64 år, der modtager offentlig forsørgelse fra Vordingborg Kommune er vedlagt som bilag. Tallene er omregnet til fuldtidspersoner og opgjort månedsvis for de seneste to kalenderår. Status for udviklingen er: Antallet af forsikrede ledige falder fortsat i november i forhold til samme måned for et år siden er der sket et fald på 11 %, og der er ligeledes sket et lille fald i forhold til oktober måned i år Antallet af modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp stiger fortsat. I forhold til samme måned året før er der tale om en stigning på 6 %, og også i forhold til oktober måned i år er der tale om en stigning Antallet af flygtninge m.v., der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse under deltagelse i introduktionsprogrammet stiger fortsat. Det sidste år har der været en stigning på 83 fuldtidspersoner eller 60 % Der er fortsat et fald i antallet af sygedagpengemodtager i forhold til samme måned for et år siden. Men der skal tages højde for, at der sker en forholdsvis stor efterregistrering i antallet af sygedagpengemodtagere i den kommende måned. Samtidig er antallet af sygedagpengemodtagere, der er overgået til jobafklaring med resssourceforløbsydelse næsten fordoblet det sidste år Antallet af fleksjobberettigede er faldet med 1 % det seneste år. Det er markant, at antallet i et fleksjob er øget en del, mens antallet af ledige på ledighedsydelse er reduceret markant Antallet af førtidspensionister falder fortsat. En lille del af dette fald opvejes af, at der er sket en stigning i antallet af personer på ressourceforløb Samlet falder antallet af borgere på offentlige forsørgelsesordninger fortsat Bilag: 1 Åben Modtagere af ydelser, november 2015.pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Godkendt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orientering fra formand og administration Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Sagsfremstilling 1. Årshjul Årshjulet er vedlagt som bilag. Ændringer eller tilføjelser siden sidste møde er anført med rød skrift. 2. Tilsagn om bevilling på kr. i 2016 fra pulje til uddannelsesløft. Bevillingen kan anvendes til Vordingborg Kommunes køb af erhvervsuddannelse til ledige a- dagpengemodtagere over 30 år, der ikke har en erhvervsuddannelse, eller hvis erhvervsuddannelse ikke har været anvendt i 5 år. Hele den erhvervsuddannelse, der gives støtte til, skal kunne gennemføres inden for den lediges dagpengeperiode. 3. Tilsagn om bevilling på kr. i 2016 som tilskud fra den regionale uddannelsespulje. Bevillingen kan anvendes til Vordingborg Kommunes køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb til ledige a-dagpengemodtagere. Kommunen vil med midlerne fra puljen få dækket 80 % af driftsudgifterne til købet af uddannelsesforløbene. Det er en forudsætning, at de pågældende uddannelsesforløb fremgår af den regionale positivliste. 4. Forberedelse af dialogmøde med Integrationsrådet. Administrationen udsender fredag den 8. januar særskilt mail til udvalget og Integrationsrådet med oversigt over deltagere samt emner til dagsorden for dialogmødet. Bilag: 1 Åben Årshjul (december 2015) /15 2 Åben Puljen til uddannelsesløft - Tilsagnsbrev 2016 om tilskud til kommunerne.pdf 2841/16 3 Åben Tilsagnsbrev 2016 til kommunerne vedr. den regionale pulje 2016.pdf 2842/16 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Godkendt. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Eventuelt Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Anders Beck Lise Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Fraværende: Kurt Johansen Intet. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Temadrøftelse: Uddannelse - midtvejsstatus for uddannelsesstrategi Uddannelsesstrategi for borgere og virksomheder i Vordingborg Kommune.pdf (130987/13) 3. Tids- og handleplan for sikring af overholdelse af budget Handleplan - budgetstyring 2016 (180518/15) 5. Afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmeldinger på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet 1. RS17 afrapportering Socialstyrelsens centrale udmelding på hjerneskadeom.pdf (173547/15) 2. RS17 afrapportering Socialstyrelsens centrale udmelding på synsområdet o.pdf (173546/15) 6. Orienteringssag: Etablering af Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS) 1. Pressemeddelelse - Nyt fælles rekrutteringssamarbejde.pdf (180421/15) 2. Notat Etablering af jobcentrenes rekrutteringsservice.pdf (180419/15) 3. Køreplan for rekrutteringssamarbejde.pdf (180423/15) 7. Orienteringssag: Resultater af virksomhedsundersøgelse, 4. kvartal Resultater af brugerundersøgelsen sammenfattet.pdf (3384/16) 8. Orientering - Opfølgning på beskæftigelsesplan Modtagere af ydelser, november 2015.pdf (174941/15) 9. Orientering fra formand og administration 1. Årshjul (december 2015) (179693/15) 2. Puljen til uddannelsesløft - Tilsagnsbrev 2016 om tilskud til kommunerne.pdf (2841/16) 3. Tilsagnsbrev 2016 til kommunerne vedr. den regionale pulje 2016.pdf (2842/16) 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Pawlik Kurt Johansen Kim Petersen Jørn Elo Hansen Poul A. Larsen 17

19 Bilag: 2.1. Uddannelsesstrategi for borgere og virksomheder i Vordingborg Kommune.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

20 Uddannelsesstrategi for borger og virksomheder i Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 21. november 2013 Vordingborg Kommune har et stærkt ønske om at styrke væksten i erhvervslivet. For at dette skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt at understøtte virksomhedernes innovation og produktivitet gennem en både vel- og højtuddannet arbejdskraft og vidensopbygning. Samspillet mellem uddannelse, arbejdsmarked og erhvervsudvikling sætter de økonomiske rammer for den velfærd, en kommuner er i stand til at byde borgerne. Uddannelse i alle dens former er i høj grad et tandhjul for udviklingen af samfundet. Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune og Vordingborg Uddannelsesråd ønsker derfor et stærkt fokus på kompetenceløft og uddannelse. En veluddannet og velkvalificeret befolkning er forudsætningen for, at virksomheder, institutioner og borgere i fællesskab kan medvirke til at øge den økonomiske vækst, - og derved gennem øget produktivitet, øget innovation skabe grundlaget for en fortsat økonomisk udvikling i lokalområdet. OECD beskriver at uddannelse og menneskelige ressourcer som en vigtig del af de fire vækstdrivere som kan medvirke til vækst og derved velstand Menneskelige resourcer Iværksætteri Innovation Information- og kommunikationsteknologi Dette er yderligere dokumenteret i en nyere dansk undersøgelse (DEA 2010) hvor en øgning af andelen der har en lang videregående uddannelse giver en stigning i bruttonationalproduktet. Uddannelsesstrategien handler om uddannelse fra vugge til grav, og uddannelse og kompetenceudvikling skal foregå i et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkeds parter, erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne samt den kommunale virksomhed. 1. Uddannelse skaber vækst og erhvervsudvikling Det er virksomhederne i Vordingborg Kommune, der dagligt skaber viden, innovation og vækst. Disse virksomheder skal kontant være konkurrencedygtige, i det de deltager i den globale udvikling. Men mange af virksomhederne befinder sig i den vækst- og produktivitetskrise, som har betegnet dansk erhvervsliv de senere år. Det globale udsyn er begrænset, og der satses i mere på det sikre, end på udvikling og vækst. For alle virksomheder gælder, at den konkurrence de udsættes for bliver hårdere og mere intensiv de kommende år. Kun gennem viden, innovation og vækst vil virksomhederne være i stand til at overleve og skabe arbejdspladser. Uddannelse og kompetenceudvikling er en nødvendig erhvervspolitisk satsning, hvor der skal sættes ind med en omfattende efter- og videreuddannelse af såvel de beskæftigede, som den ledige arbejdskraft. Der skal sættes ind med initiativer, som sikrer at virksomhederne tiltrække den nødvendige højtuddannede og velkvalificerede arbejdskraft med henblik på at virksomhederne bliver konkurrencedygtige. 1

21 Vi vil i Vordingborg Kommune arbejde på: at uddannelse og kompetenceudvikling integreres i kommunens arbejdsmarkeds- og erhvervspolitiske strategier at virksomhederne har fokus på sammenhængen mellem kompetenceudvikling og produktivitet - herunder fokus på uddannelses- og efteruddannelse som led i øget digitalisering og automatisering i kommunens virksomheder for at understøtte virksomhedernes konkurrenceevne at understøtte virksomhedernes efteruddannelse af medarbejder. Gennem efter- og videreuddannelse skal der arbejdes på, at virksomhedernes medarbejdere opretholder deres markedsværdi at kommunen gennem en bred og serviceorienteret virksomhedskontakt holder sig ajour med virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft at udvikling og tilrettelæggelse af efteruddannelse knyttes mere til praksis at virksomhederne får bedre mulighed for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Andelen af beskæftigede i virksomheder i Vordingborg Kommune med en videregående uddannelse skal øges, så det mindst svarer til gennemsnittet for Region Sjælland at andelen af erhvervsuddannede med specialfunktion øges at voksenlærlingeordningen og jobrotation benyttes af såvel private som offentlige virksomheder 2. Kompetencegivende uddannelser giver økonomisk uafhængighed Uddannelsesbeviset er den bedste forsikring mod afhængighed af offentlig forsørgelse. Gennemførelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse skaber grundlag for, at den enkelte borger kan opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og blive økonomisk uafhængig. På trods af denne klare sammenhæng må det konstateres, at der fortsat er for stor en andel af de unge, der ikke får noget bevis på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Siden 2008 har andelen af årige i Vordingborg Kommune uden erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse ligget konstant. En fælles indsats skal sikre, at de ledige og personer uden for arbejdsmarkedet, som ikke fik gennemført nogen kompetencegivende uddannelse som helt ung, motiveres til og får mulighed for at rette op herpå. Indsatsen skal sikre, at udsatte unge for mulighed for at tilegne sig faglige og sociale kompetencer, som giver grundlag for at gennemføre en uddannelse (mønsterbrydere). Indsatsen skal samtidig sikre, at der til stadighed udvikles nye uddannelsestilbud og muligheder, vejledning m.v., og at udsatte unge gør brug heraf. Vi vil i Vordingborg Kommune arbejde på: at flere af de unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse mindst 80 % har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de fylder 30 år at udbud af uddannelser i kommunen øges, så tilbudsviften bliver så bred som muligt en kvalificeret uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsvejledning med henblik på det rette valg af kompetencegivende uddannelse 2

22 en helhedsorienteret og koordineret indsats over for unge, der er i risikogruppe for ikke at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det skal ske i samarbejde mellem Vordingborg Kommune og uddannelsesinstitutionerne (integreret ungeindsats) udbygning af partnerskabsaftaler mellem uddannelsesinstitutioner, erhverv/arbejdsmarked og Vordingborg Kommune at kompetencemål for uddannelserne fastsættes med udgangspunkt i aftagernes krav og forventninger 3. Uddannelse til alle unge i en attraktiv uddannelsesby Vordingborg Kommune er kommet langt med at sikre, at (næsten) alle unge påbegynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Men fortsat mange falder fra eller skifter spor undervejs. Mange unge flytter væk fra lokalområdet for at kunne få den ønskede uddannelse, og for andre er behovet for at skulle flytte en barriere for at få gennemført uddannelsen. Samtidig spiller mange andre forhold en afgørende rolle for, om de unge holder fast i og gennemfører deres ungdomsuddannelse attraktivt socialt og uddannelsesmæssigt miljø, bolig, fritid/sport, transportmuligheder m.v. En fælles indsats skal sikre, at mulighederne for ungdomsuddannelser og kompetencegivende uddannelser i Vordingborg Kommune er synlige for de unge. Der skal i samarbejde mellem institutionerne ske en fortsat udbygning af uddannelsesmuligheder og tilbud. De unge skal motiveres og forberedes til uddannelse uddannelse som livsstil og de unge skal understøttes i at skabe et spændende studiemiljø i kommunen, når de vælger at gennemføre deres ungdomsuddannelse eller kompetencegivende uddannelse her. Vi vil i Vordingborg Kommune arbejde på: at kommunen lever op til de nationale mål mindst 95 % at en ungdomsårgang påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse og 60 % en videregående uddannelse en kvalificeret uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsvejledning med henblik på det rette valg af ungdomsuddannelse at udbud af ungdomsuddannelser i kommunen øges herunder tilbud til unge med særlige behov og unge med særlige talenter et tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser i tæt samarbejde med erhvervslivet at udvikle og gennemføre initiativer, der udbygger samarbejdet og fleksibiliteten mellem ungdomsuddannelserne frafald skal erstattes af muligheder for fleksibelt omvalg tiltrækning og fastholdelse af kompetencegivende uddannelser centralt beliggende og billige ungdomsboliger et godt studiemiljø på og udenfor uddannelsesstederne en fleksibel transport til uddannelse 3

23 4. Uddannelsen starter i den kompetente folkeskole Folkeskolen skaber grundlaget for elevernes efterfølgende gang gennem uddannelsessystemet. Folkeskolen skal give børnene kundskaber og sociale kompetencer til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Alligevel kan det konstateres, at hver sjette elev forlader grundskolen uden basale færdigheder i læsning, og at mange elever navnlig drenge mangler såvel engagement som motivation for læring i skolen. Problemer i forhold til adfærd og attitude kan komme til at påvirke den unges erhvervsmuligheder i mange år frem. Vordingborg Kommune har iværksat en kvalitetsudvikling af folkeskolen, hvorigennem det skal sikres, at den faglige og sociale kvalitet af folkeskolen øges og alle elever lærer mere. Eleverne skal gøres parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse og mere parate til at foretage valget af ungdoms- og erhvervsuddannelse. Vi vil i Vordingborg Kommune arbejde på: at de faglige resultater i folkeskolerne højnes Vordingborg Kommune skal være blandt den bedste fjerdedel af kommunerne målt på resultater at alle elever har en uddannelsesplan baseret på kvalificeret uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsvejledning ved afslutningen af 9. klasse at udvikle og gennemføre initiativer, der udbygger samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse skal være et fælles projekt at de unges kendskab til erhvervsliv og erhvervsmuligheder øges. I tæt og forpligtigende samarbejde med erhvervslivet skal sikres rammer for tilbud om erhvervspraktik i folkeskolen og relevante ungdomsuddannelser at eleverne er motiveret til og har de fornødne kompetencer fagligt og socialt til at efterleve deres uddannelsesplan at elever efter folkeskolen har et godt fundament til at blive gode samfundsborgere at eleverne ser sig selv og Danmark som en del af en globaliseret verden Uddannelsesstrategien skal følges op af konkret handlinger Udannelsesstrategien vil som udgangspunkt være gældende for den kommende kommunale valgperiode. Hvis ændringer i forudsætninger og rammer eller konkret ny lovgivning gør det nødvendigt, vil strategien blive taget op til revision undervejs. De fire temaer i uddannelsesstrategien og de heri formulerede mål og intentioner danner ramme for den uddannelsespolitiske satsning i Vordingborg Kommune i de kommende 4 år. Vordingborg Uddannelsesråd vil tage initiativ til, at der udarbejdes konkrete 1-2 årige handlingsplaner for de fire indsatsområder, og at der løbende følges op på initiativer i og resultater af handlingsplanerne. Arbejdsmarkeds parter, uddannelsesinstitutionerne og Vordingborg Kommune vil løbende følge op på uddannelsesstrategien og aktiviteterne herunder i respektive udvalg og råd. 4

24 Bilag: 3.1. Handleplan - budgetstyring 2016 Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

25 Borger og Arbejdsmarked handleplan for budgetoverholdelse dec Det er meget beklageligt at der er opstået et forventet merforbrug på hele 17 mio. kr. på Borger og Arbejdsmarkeds området i Begrundelserne findes dels i den ordinære budgetopfølgning til direktionen for oktober, og dels i tillægsdagsorden til UAs møde 2. december. En efterfølgende analyse af budgettet for 2016 viser at Bøde økonomi og Borger og Arbejdsmarked vurderer, at budgetrammen for 2016 er tilstrækkelig. Med de forbehold der må tages i forhold til at der gælder en ny finansieringsreform. På trods af merforbruget i 2015 er der altså ikke anledning til at ændre på budgetrammen for Dette skylde primært, at der er en samlet nedgang i antallet af borgere på forsørgelse, hen over alle målgrupper. Der er dog en del usikkerhed for budgettet i 2016 som knytter sig til den refusionsreform der træder i kraft. Der er derfor ekstra grund til at være opmærksom på budgetstyringen i Handleplan budgetstyring Tæt opfølgning. Det holdes fællesmøde mellem B og A og Økonomi hver måned. Der holdes ekstramøde mellem B og A Chef og Økonomichef hvert kvartal. 2 Der etableres særlig styringsmodel for aktive indsatser i B og A. Dette indebærer fra 1. januar: Særligt styring af den overordnede ramme for aktiviteter Etablering af dispositionsstyring Særlig fokus på anvendelsen af Operas tilbudsmodul Udarbejdelsen af tilbudskatalog (er sket) Begrænsning af vejlederes kompetence ved køb udenfor tilbudskatalog. Tættere effektstyring af tilbud. 3 Særlig indsats i forhold til borgere på kontanthjælp. De primære indsatsområder er: Effektivisering af visitation og den tidlige indsats Mere jobrettet fokus og indsats for langvarige ydelsesmodtagere Etablering af målbar udviklingstrappe i aktivering og indsats. Mere målrettet aktiveringsindsats Forøgelse af de virksomhedsrettede tilbud Chop

26 Bilag: 5.1. RS17 afrapportering Socialstyrelsens centrale udmelding på hjerneskadeom.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

27 Afrapportering KKR Sjælland Centrale udmeldinger 2015 Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

28 Indhold Indledning... 3 Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade... 3 Målgruppen... 4 Målgruppen... 4 Opfølgning... 4 Højt specialiserede indsatser og tilbud... 4 Tilbud... 5 Samarbejde... 6 Udfordringer... 7 Tilrettelæggelse og koordination af de højt specialiserede tilbud i forhold til udviklingen på området... 7 Iværksatte tiltag for at sikre tilstrækkeligt udbud... 7 De nødvendige fagpersoner også i fremtiden... 8 Samarbejde... 8 Workshop og spørgeskemaundersøgelse... 8 Sammenfatning Spørgeskema i forhold til central udmelding Workshop Ekspertpanelets vurdering

29 Indledning Socialstyrelsen har til alle kommuner udsendt brev af 31. oktober 2014 en central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og brev af 1. november en central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. De centrale udmeldinger indeholder en række spørgsmål til, hvordan hver region planlægger og koordinerer højt specialiserede indsatser og tilbud til disse grupper. På denne baggrund har kommunerne på Sjælland og Region Sjælland udarbejdet en fælles rapport på spørgsmålene i Socialstyrelsens centrale udmeldinger. Sekretariatet for Rammeaftaler har indsamlet og bearbejdet data fra kommunerne. Rapporten er bygget op om de 4 temaer i Socialstyrelsens centrale udmelding: Målgruppens størrelse og mulighed for at følge udviklingen Antal og brug af højt specialiserede indsatser og tilbud Udfordringer med at sikre det nødvendige antal pladser Samarbejde på tværs i regionen I kommunerne i region Sjælland har der været fokus på hjerneskadeområdet siden 2012: Hjerneskadeområdet har været fokusområde i rammeaftalerne for rammeaftale Sjælland 2012, 2013 og 2014 og herunder med særlig fokus på senhjerneskadeområdet. Der er i perioden gennemført et senhjerneskadeprojekt inklusiv to spørgeskemaundersøgelser i kommunerne i henholdsvis 2013 og Som forberedelse til arbejdet med den centrale udmelding er der i januar 2015 afholdt en workshop om forpligtende samarbejde på hjerneskadeområdet med deltagelse af bestillere og udbyderne fra kommunerne. Primo 2015 er udsendt spørgeskemaundersøgelse til kommunerne i forhold til belysning af de 4 temaer i den centrale udmelding. Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Målgruppen for den centrale udmelding omfatter voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og/eller tilbud med henblik på at forbedre deres funktionsevne og livskvalitet. Betegnelsen kompleks erhvervet hjerneskade defineres ud fra, at hjerneskaden er forbundet med komplekse følger i form af komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder. Ifølge Socialstyrelsen skønnes målgruppen til at være omkring borgere. 3

30 Målgruppen Målgruppen De sjællandske kommuner har opgjort antallet af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Tabel side 3. Der er en vis usikkerhed forbundet med tallene i tabellen, og der er stor forskel i antallet af borgere de enkelte kommuner imellem. Socialstyrelsens definition af målgruppen giver mulighed for fortolkning. Kommunerne har opgjort antallet af borgere på forskellig vis. Nogen har opgjort på baggrund af konkret kendskab til borgerne ved hjerneskadekoordinatorer/andre medarbejdere, journalsystemer eller med udgangspunkt i visitationer, tilbud og indsatser. Kommune Antal borgere med kompleks Indbyggertal 2014 (4. kvartal) erhvervet hjerneskade 2014 Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Ca Odsherred Ringsted Roskilde Ca Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Ca I 15 ud af 17 kommuner er der ansat en hjerneskadekoordinator. Opfølgning Kommunerne følger udviklingen enten via deres hjerneskade koordinatorer, forskellige koordinationsforum/teams, forskellige screeningsværktøjer, anbefalinger fra sygehuse eller i hjerneskadecentre. Der er ikke noget ensartet registreringssystem i kommunerne. Noget registrering foregår elektronisk i journalsystemer, på lister, interne databaser og nogen har ikke registrering. Alle kommuner har dog planer for eller allerede iværksat tiltag/løsninger, hvor kommunen kan følge op på udviklingen. Dog med den begrænsning, at målgruppen ikke defineres ens i kommunerne. Grænserne for, hvem der tilhører målgruppen er flydende. Højt specialiserede indsatser og tilbud Socialstyrelsens definition af højt specialiserede indsatser og tilbud er karakteriseret ved forskellige elementer indenfor kompetencer, supervision, udstyr, organisering, dokumentation 4

31 og indsatser. Højt specialiserede indsatser og tilbud er organiseret som et koordineret sammenhængende, multidisciplinært, intensivt og helhedsorienteret forløb, hvor timing og faglig koordination af indsatsen er afgørende. Tilbud I region Sjælland anvendes følgende højt specialiserede tilbud: Kommune Tilbud i kommunen Tilbud der benyttes i egen region i 2014 Faxe Kildebo Kurhus, i Dianalund VISP Greve Træningsenheden SCR specialcenter Roskilde Greve* kommunikation Rehabiliterings- BOMI Center Roskilde synspleje Hedebo* Guldborgsund VISP Næstved Kurhus, Dianalund Kildebo, Faxe Holbæk Kommunikationsce ntret, CSU Holbæk Specialiseret tilbud på taleområdet BOMI Kurhus Kildebo Lundebo VISO (rådgivning) Kalundborg - Kurhus Stentoft/stenlyst* Køge - Kildebo Kurhus Lejre - Kurhus BOMI Lolland Søndersøvej* Kildebo Bellisvej* Næstved VISP Kildebo Selma Marie* Odsherred - Kildebo Selma Marie* Ringsted - Hjernens Hus i Slagelse/ CSU Slagelse Roskilde BOMI Kurhus Slagelse CSU Slagelse Kildebo Blomstergårdens rehabiliteringsplad ser* Solrød - Kurhus Kildebo Sorø Kurhus Lundebo Egebo Lundebo* Kildebo* Egebo Stevns - Kildebo Vordingborg Synscentralen* Kildebo Kurhus VISP BOMI Tilbud der benyttes i andre regioner Center for Hjerneskade Kbh. Blindeinstituttet Kbh. Center for Hjerneskade Center for Hjerneskade Vejlefjord Rehabilitering Senhjerneskadecentret 5

32 *Disse tilbud er indmeldt af kommunerne, men vurderes umiddelbart ikke at være højt specialiserede tilbud i forhold til målgruppen. I de tilfælde, hvor kommunerne ikke udelukkende anvender højt specialiserede døgntilbud/botilbud, suppleres deres indsatser med ydelser fra bl.a. VISP og BOMI, med genoptræning, 85 støtte, rådgivning, vejledning, specialundervisning, afklaringsforløb, træningsforløb, synstræning, arbejdsprøvning, audiologisk intervention og neuropsykologisk udredning og supervision. Til de borgere, der modtager ambulante højt specialiserede indsatser, bruger nogen af kommunerne BOMI, Speciel Center Roskilde, CSU Slagelse, CSU Holbæk, VISO, VISP Næstved og Center for Hjerneskade. Nogen kommuner har angivet typer af ydelser, de benytter ambulant, som f.eks. pædagogisk støtte i eget hjem, fysioterapi, ergoterapi, talepædagog, synstræning, udredning og træning samt beskæftigelsesmæssig afklaring. Kun få kommuner sammensætter matrikelløse højt specialiserede tilbud. Eksempelvis arbejder en kommune med koordinerede målrettede matrikelløse tilbud det er ofte i komplicerede sager, hvor borger kan være i eget hjem, men har behov for genoptræning på avanceret niveau(sundhedsstyrelsens niveau), støtte i eget hjem via neuropædagogisk støtteteam på specialiseret niveau, samt kommunikationscenter- tilbud på højt specialiseret niveau. Forløbene koordineret parterne imellem, og der arbejdes ud fra fælles plan og mål. Kommunerne vurderer ud fra genoptræningsplanen borgenes behov for genoptræning og rehabilitering samt hvilket specialiseret tilbud borgeren har behov for. De mest specialiserede tilbud på hjerneskadeområdet i region Sjælland er Kildebo i Faxe (8 pladser), BOMI i Roskilde (BOMI har i 2014 haft 130 borgere fra region Sjælland) og Kurhus i Dianalund (18 pladser). Kildebo er et højt specialiseret døgntilbud indenfor senhjerneskadeområdet, BOMI er et højt specialiseret dag/ambulant tilbud og Kurhus (Center for Neurorehabilitering) er et privat sundhedsfagligt og socialt døgntilbud med tilknyttede læger. Som eksempel på et matrikelløst tilbud leverer BOMI rehabilitering tilrettelagt som individuelle løsninger. Hjerneskadecentrets opgaver løses til størstedel der hvor behovet er. Eksempelvis foregår aktiviteter relateret til praktikforløb som udgangspunkt på praktiksted/arbejdsplads. Rehabilitering i eget hjem samt opfølgende samtaler i forhold til aktivitetsniveau foregår som udgangspunkt i borgers hjem og nærmiljø. Der arbejdes aktivt med at inddrage kommunale aktører i indsatsen der lægges lokalt. Fundamentet for indsatsen er tværfaglig og en målsætning om at sikre størst muligt udbytte af indsatsen for borger og henviser. Samarbejde Der er etableret tværkommunale samarbejder, f.eks. i forbindelse med finansiering af Kildebo samt ramme- og abonnementsaftaler på kommunikationsinstistutioner mellem nogle af kommunerne omkring de højt specialiserede tilbud. Nogle kommuner har planer om fremtidigt samarbejde, mens andre ikke har planer om samarbejde, men tilkøber ydelser efter behov. Eksempelvis afsluttede Næstved, Vordingborg, Faxe, Guldborgsund og Lolland i december 6

33 2014 et 3årigt tværkommunalt projekt. Koordinatorerne mødes fortsat til sparring i enkelt sager samt omkring udvikling og kompetenceudvikling indenfor hjerneskadeområdet. Udfordringer Omkring halvdelen af regionens kommuner oplever ikke nogen udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud, og der er ikke umiddelbart nogen større aktuelle udfordringer i forhold til forsyningssikkerheden. Nogle af de udfordringer, som de øvrige kommuner nævner, er bl.a. en bekymring for, da målgruppen til tilbuddene er lille, at tilbuddene bliver sårbare i forhold til at opretholde den nødvendige faglighed, antal pladser og i forhold til økonomien. Priserne på tilbud er høje. Udviklingen af tilbud og indsatser skal fortsættes, så fagligheden opretholdes, og er med til at understøtte de forskellige tilbud. Der fokuseres på en stabil efterspørgsel. Mindre kommuner har pga. deres størrelse svært ved selv at etablere de tilbud, der efterspørges. Der er efterspørgsel efter aflastningspladser periodevis. Der kan i enkelte tilfælde være ventetid på 108 døgntilbud. Borgere med kompleks erhvervet hjerneskade har brug for ydelser fra mange forskellige faggrupper, så koordination og målretning af indsatser er en kompleks proces. En enkelt kommune ønsker, at det bliver mere tydeligt, hvilke forskelle i ydelser, der er på de enkelte tilbud, og at der kommer ensrettede retningslinjer for visitation, så adgangen til indsatser og tilbud er lige for alle borgere, og til at overskue. De højt specialiserede tilbud udvikles løbende og udfordringen er at få opdaterede informationer og overblik over, hvad der aktuelt udbydes, så der er risiko for at overse indsatser og tilbud. Tilrettelæggelse og koordination af de højt specialiserede tilbud i forhold til udviklingen på området Iværksatte tiltag for at sikre tilstrækkeligt udbud Flere kommuner har et tæt samarbejde med hinanden på området. Kommunerne sørger også for, at deres medarbejdere/teams kan rekvirere særlige specialistkompetencer, fra f.eks. BOMI eller få undervisning og supervision. En kommune har f.eks. fast en medarbejder fra BOMI en gang om ugen. På den måde er man med til at sikre et højt fagligt niveau hos egne medarbejdere. Sekretariatet Rammeaftale Sjælland har i starten af 2015 afholdt en workshop omkring det forpligtende samarbejde på hjerneskadeområdet med fokus på de komplekse borgersager. Det er med til at sikre fokus på området. I rammeaftaleregi deltager kommunerne også årligt i forventningsafstemningsmøder. 7

34 Ikke alle kommuner har iværksat specielle tiltag, men oplyser de indgår individuelle aftaler om de borgerforløb, der kommer og køber ydelsen eksternt. En kommune har i det forløbne år oprettet et hjerneskadecenter og der arbejdes på at etablere aflastningspladser og midlertidige tilbud. De nødvendige fagpersoner også i fremtiden Kommunerne er i dialog med de specialiserede rehabiliteringscentre omkring hver enkelt borgersag for at sikre, de kan løfte opgaven. Der er et tæt samarbejde mellem kommunerne og de forskellige tilbud for at sikre, at ydelserne leveres af fagpersoner med den nødvendige neurofaglige ekspertise. Nogle kommuner udarbejder et samarbejdsdokument med konkrete aftaler, behov og målsætninger. Nogle kommuner angiver, at iværksatte tiltag for at sikre den nødvendige faglighed, kan være via tilsyn, erfaring med tilbuddene eller via VISO. Det kan også være at medarbejdere løbende kompetenceudvikles, eller at der stilles krav til tilbuddenes indhold og rammer. Samarbejdsaftaler med hjerneskadecentre er også med til at opretholde, at de kan levere og fastholde ydelser på et højt specialiseret niveau. Samarbejde Kommuner indgår aftaler med specialiserede tilbud i forhold til drift og udvikling. Ligesom der internt er fokus på at sikre helhedsorienterede indsatser for målgruppen. Der følges op på, om det er det rigtige tilbud, der tilbydes, og der evalueres på, om indsatsen der tilbydes lever op til de krav udviklingen stiller. Kommunerne oplyser, at de samarbejder i K17 regi og Rammeaftaleregi. Der samarbejdes i tværkommunale projekter, og man indgår i samarbejds- og dialogmøder på tværs i kommunerne. I nogle kommuner opleves der en stigning i antallet af borgere med dobbeltdiagnoser, og fremadrettet er planen at koordinere de forskellige specialiserede indsatser. Der samarbejdes på tværs internt i kommunerne mellem f.eks. visitation, arbejdsmarked, træning og andre områder i kommunen. Den centralt nedsatte arbejdsgruppe kunne være omdrejningspunkt for det fortsatte arbejde. Workshop og spørgeskemaundersøgelse Styregruppen nedsatte i 2012/2013 en arbejdsgruppe, der skulle undersøge hvordan kommunerne lever op til Sundhedsstyrelsens krav i forløbsprogrammet og KL s 10 anbefalinger. Der er efterfølgende i regi af Rammeaftale Sjælland gennemført et hjerneskadeprojekt , dels med en spørgeskemaundersøgelse som afdækker senhjerneskadeindsatsen i forhold til Sundhedsstyrelsens krav i forløbsprogram og KL s anbefalinger og dels med en opfølgende workshop for hjerneskadekoordinatorer og projektledere. Resultater fra hjerneskadeprojektet viser bl.a. at man er blevet bedre bl.a. i forhold til komplicerede forløb og koordination. 8

35 På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger i første rapport, besluttede styregruppen at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen årligt. Der er derfor primo 2015 gennemført anden spørgeskemaundersøgelse, som afdækker senhjerneskadeindsatsen i forhold til forløbsprogrammet og de 10 anbefalinger som opfølgning på første delprojekt om senhjerneskadede, der er gennemført i Det forventes, at arbejdsgruppen inden udgangen af 2015 følger op på projektet og spørgeskemaet fra Hovedresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen fra primo 2015 er: Der kommer flere borgere med genoptræningsplaner og disse er blevet bedre Kommunerne er blevet bedre til at sætte gang i den rette indsats til rette tid Alle kommuner har enten koordinerende teams eller en koordinator. 14 kommuner har en koordinator. Det er samme resultat som sidste år Flere kommuner arbejder ud fra visitationskriterier Kommunerne er lidt bedre til at udarbejde tværgående planer for borgerens forløb og inddrager borgerne mere i planlægningen Kommunerne har også større fokus på pårørende Alle kommuner anvender specialiserede tilbud De fleste kommuner har samarbejdsrelationer med specialiserede tilbud Kommunerne har kompetencer o Der satses dog på uddannelse af især ergoterapeuter og fysioterapeuter o Og gennemgående har kommunerne selv gode kompetencer til at løfte indsatsen 13 kommuner har indgået samarbejde med andre kommuner Kommunerne har kontakt med borgerne inden for en uge Der satses fortsat på rehabilitering i borgerens nærmiljø Kommunerne er blevet bedre til at have fokus på pårørende gennem f.eks. pårørendeuddannelse men der er stadig et udviklingspotentiale Borgerne inddrages mere i den tværfaglige planlægning, 8 af de 17 kommuner angiver, at borgeren altid inddrages når der sættes mål for rehabiliteringsforløbet Færre kommuner satser på selv at løfte den socialpædagogiske støtte på neurologiområdet Genoptræningsplanerne mangler fortsat fokus på kognition og kommunikation, og der mangler ensartethed i overdragelsen mellem sygehusene og kommunerne men de er blevet bedre, og der er kommet centrale visitationsretningslinjer, der er ved at blive implementeret Alle kommuner anvender specialiserede tilbud, hvor det er nødvendigt. Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har januar 2015 afholdt en workshop om forpligtende samarbejde med hjerneskadeområdet som cases jævnfør Socialstyrelsens centrale udmelding. Formålet med workshoppen var - med baggrund i et fælles overblik over udbud og anvendelse af indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade at drøfte behov og muligheder for et styrket samarbejde og koordinering. 9

36 På workshoppen drøftede udbydere og bestillere på hjerneskadeområdet tilbud, behov og muligheder for samarbejde indenfor målgruppen jævnfør Socialstyrelsens centrale udmeldinger. På workshoppen var indledningsvis oplæg fra Socialstyrelsen om indholdet i den centrale udmelding og fra rammeaftalesekretariatet om processen ift. den centrale udmelding i region Sjælland. De to efterfølgende gruppearbejder drøftede, med udgangspunkt i spørgsmålene i de centrale udmeldinger, følgende: 1) Hvilke indsatser/tilbud der er i regionen med udgangspunkt i oplæg fra udbyderne, 2) Hvilke indsatser/tilbud der anvendes i regionen med udgangspunkt i oplæg fra bestillerne 3) Hvilke tilbud/indsatser der mangler for at opfylde behovene på området 4) Snitflader/samarbejder mellem kommunerne og i forhold til de lands-/landsdelsdækkende tilbud 5) Behov for særlige tiltag til sikring af tilstrækkelige udbud af indsatser/tilbud. Workshoppen viste, at kommunerne benytter de tilgængelige tilbud i regionen, dog med geografiske begrænsninger. Kommunerne stiller generelt større krav til udbyderne og ønsker individuelle aftaler for selv at kunne definere serviceniveauet, hvilket presser abonnementsaftalerne. På workshoppen blev anført, at der på hjerneskadeområdet mangler specialiserede bo- og aflastningstilbud, samt aktivitetstilbud. Fremtidige udfordringer er rekruttering og fastholdelse af specialister og finansiering af tilbud til den lille højt specialiserede målgruppe. På workshoppen var der et ønske om, at tilbuddene er mere gennemsigtige. Endvidere blev det nævnt, at der er behov for særlige tiltag indenfor ungeområdet, og forpligtende samarbejde om botilbudspladser. Det blev betonet, at samarbejdet kræver en bred vifte af opgaver for at reducere driftsrisikoen, og der opfordres til at benytte de eksisterende tilbud for at sikre den fremtidige forsyning. Sammenfatning I kommunerne i region Sjælland har der været fokus på hjerneskadeområdet siden 2012, dels som fokusområde i rammeaftalerne , dels via et senhjerneskadeprojekt med tilhørende to spørgeskemaundersøgelser i kommunerne i og endelig via workshop om forpligtende samarbejde på hjerneskadeområdet i

37 Spørgeskema i forhold til central udmelding Status er at alle kommuner i region Sjælland anvender specialiserede tilbud i de sager hvor det er nødvendigt. Der er hjerneskadekoordinatorer i 15 ud af 17 kommuner. Mange har gennemført kompetenceudvikling via puljemidler. Kommunerne i region Sjælland har ca. 100 borgere med kompleks erhvervet hjerneskade og disse behandles primært indenfor regionens egne højt specialiserede tilbud både kommunale og private tilbud og kun i mindre grad på andre tilbud udenfor regionen. Dette viser at tilbudsviften indenfor dette specialiserede område i region Sjælland har en god dækningsgrad i forhold til målgruppens behov for højt specialiserede tilbud. Generelt opleves ikke udfordringer ift. forsyningssikkerheden, men der kan være potentielle økonomiske udfordringer. Af udfordringer nævner nogle kommuner bekymring for at tilbuddene bliver sårbare i forhold til faglighed og økonomi på grund af den lille målgruppe og den høje pris. Det er her vigtigt, at udvikle tilbuddene, opretholde fagligheden og understøtte tilbuddene med fokus på stabil efterspørgsel. Workshop I forhold til at understøtte dialog og forpligtende samarbejde mellem kommuner indenfor hjerneskadeområdet er primo 2015 afholdt workshop for bestillere og udbydere i kommunerne i region Sjælland. Generelt er billedet at kommunerne samarbejder indenfor dette specialiserede område herunder via køb af pladser og kompetenceudvikling mv. på hinandens specialiserede tilbud. Det kommunerne ikke kan klare selv, købes oftest hos de andre kommuner i regionen eller eksternt. Generelt er indsatsen på området tilfredsstillende. I perioden fra 2013 og fremover har kommunerne oplevet en række forbedringer med bedre visitation via bedre koordinering områderne imellem, flere og bedre genoptræningsplaner, større inddragelse af borgere og pårørende og mere samarbejde på tværs af kommunerne, hvilket skyldes at der har været øget fokus på området. Ekspertpanelets vurdering Rapporten har været behandlet i et kommunalt-regionalt ekspertpanel bl.a. med deltagelse af hjerneskadekoordinatorer. Det er ekspertpanelets vurdering, at den centralt udmeldte målgruppe er meget lille. Næsten alle kommuner i vid udstrækning køber den hjælp til, der er behov for i forhold til denne gruppe. Kommunerne i Region Sjælland har den nødvendige forsyningssikkerhed, men det forudsætter fortsat benyttelse af de højt specialiserede tilbud. Med den efterspørgsel, der er i dag, er der tilbud nok i forhold til målgruppen. 11

38 Ekspertpanelet vurderer det er en udfordring, at Socialstyrelsen har sat fokus på så lille en målgruppe. De i rapporten nævnte udfordringer (mangel på bo- og aflastningstilbud, samt aktivitetstilbud, fremtidige udfordringer med rekruttering og fastholdelse af specialister) refererer hovedsagligt til en bredere målgruppe end den centrale udmelding omfatter. Der er i ekspertpanelet en oplevelse af, at sygehuse ofte sender borgere hjem på aflastning, da der ikke er kapacitet nok på sygehusene. Det er ekspertpanelets vurdering, at kommunernes hjerneskadeteams er gode til at håndtere koordination og målretning af indsatser. Borgerne er kendte i kommunen og hjerneskadekoordinatorerne har et godt overblik over tilbud og indsatser. Ekspertpanelet pointerer, at kommunernes besvarelse af det udsendte spørgeskema er et øjebliksbillede. Den efterfølgende behandling i ekspertpanelet og den tidligere afholdte workshop inddrager erfaringer fra en længere tidsperiode og med et bredere fælles perspektiv. Samlet set er det vurderingen, at kommunerne i forhold til den lille målgruppe som den centrale udmelding dækker over, varetager opgaven tilfredsstillende. Kommunerne anvender de højt specialiserede tilbud og koordinerer mellem hjerneskadekoordinatorerne, som generelt har løftet opgaven i forhold til målgruppen. 12

39 Bilag: 5.2. RS17 afrapportering Socialstyrelsens centrale udmelding på synsområdet o.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

40 Afrapportering KKR Sjælland Centrale udmeldinger 2015 Børn og Unge med alvorlig synsnedsættelse 1

41 Indhold 1. Baggrund for afrapportering Grundlag for afrapportering Opbygning af afrapportering Målgruppen Samarbejde kommunerne imellem Højt specialiserede kommunale indsatser og tilbud Kommunale samarbejder og tværkommunale samarbejdsaftaler Kommunernes udfordringer til sikring af højt specialiserede indsatser og tilbud Synscenter Refsnæs de lands- og landsdelsdækkende funktioner Kommunernes samarbejdsaftaler med Synscenter Refsnæs Synscenter Refsnæs det nødvendige baggrundstæppe for de kommunale samarbejder Udfordringer i samarbejdet kommuner og Refsnæs imellem Sammenfatning Perspektiver på udfordringer og anbefalinger i det fremtidige samarbejde

42 1. Baggrund for afrapportering Den 1. november 2014 udsendte Socialstyrelsen en central udmelding for børn og unge med alvorlige synsnedsættelse. Formålet med den centrale udmelding er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud i målgruppen for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser på tværs af kommuner og regioner, jævnfør Central udmelding side 2. Baggrunden for den centrale udmelding var en bekymring om, hvorvidt der i fremtiden vil være et tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud på det mest specialiserede specialundervisningsområde til målgruppen, idet en evaluering af kommunalreformen viste, at kommunerne i stigende grad prioriterer at yde sociale tilbud og specialundervisning til borgerne i eget lokalområde i stedet for at benytte specialiserede tilbud i regioner og andre kommuner, jævnfør Central udmelding side 3. I den centrale udmelding henvises til 9 i bekendtgørelse om rammeaftaler på det sociale område, hvorefter kommunalbestyrelserne og regionsrådet i hver region skal behandle udmeldingen i det eksisterende rammeaftale-regi. Denne afrapportering er resultatet af behandlingen rammeaftale-regi. Den regionale rammeaftalestruktur er et formaliseret samarbejde mellem de 17 kommuner og Region Sjælland. 1.1 Grundlag for afrapportering Denne afrapportering er resultatet af flere fortløbende, fælles processer i rammeaftale-regi: 1. Workshop i rammeaftale-regi om forpligtende samarbejde på synsområdet, afholdt december Region Sjællands og kommunernes besvarelse af udsendte spørgeskemaer, forår og sommer Ekspertpanels behandling af de indsendte besvarelser fra kommuner og Region Sjælland, september 2015 Alle tre ovenstående processer, som er pågået trinvis siden den centrale udmelding i november 2014, udgør således det samlede datagrundlag for denne afrapportering, og kan dermed også danne grundlaget for vurdering af behov for fremtidige initiativer til sikring af et tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud for målgruppen. Workshop, afholdt december 2014 Som opstart til arbejdet med den centrale udmelding, blev der i december 2014 afholdt en workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet med deltagelse af bestillere og udbydere fra kommunerne i region Sjælland. Formålet med workshoppen var - med baggrund i et fælles overblik over udbud og anvendelse af indsatser og tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse at drøfte behov og muligheder for et styrket samarbejde og koordinering. På workshoppen drøftede udbydere og bestillere på synsområdet tilbud, behov og muligheder for samarbejde inden for målgruppen, jf. Socialstyrelsens formålsbeskrivelse for den centrale udmelding. På workshoppen var indledningsvis oplæg fra Socialstyrelsen om indholdet i den centrale udmelding og fra rammeaftalesekretariatet om processen ift. den centrale udmelding i region 3

43 Sjælland. Efterfølgende var der gruppearbejde, hvor nedenstående spørgsmål, med udgangspunkt i spørgsmålene i den centrale udmelding, blev drøftet: - Hvilke indsatser/tilbud der er i regionen med udgangspunkt i oplæg fra udbyderne? - Hvilke indsatser/tilbud der anvendes i regionen med udgangspunkt i oplæg fra bestillerne? - Hvilke tilbud/indsatser der mangler for at opfylde behovene på området? - Snitflader/samarbejder mellem kommunerne og i forhold til de lands-/landsdelsdækkende tilbud? - Behov for særlige tiltag til sikring af tilstrækkelige udbud af indsatser/tilbud? Anbefalinger og konklusioner fra gruppearbejderne på workshoppen indgår som datamateriale i denne fremstilling. Udsendelse og besvarelse af spørgeskemaer, medio 2015 Rammeaftalesekretariatet har i henhold til udmeldingen udarbejdet et spørgeskema, som er blevet udsendt til Region Sjælland og kommunerne i regionen primo ud af regionens 17 kommuner har svaret på spørgeskemaet. Herudover har Region Sjælland besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaet var opbygget med udgangspunkt i Socialstyrelsens skabelon, jævnfør bilag 2 til udmeldingen, og derfor inddelt i følgende fire temaer: 1. Målgruppen 2. Højt specialiserede indsatser og tilbud 3. Udfordringer i forhold til sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud 4. Tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud og indsatser til målgruppen Spørgeskemabesvarelserne indgår som datamateriale i denne fremstilling. Kommunerne har i besvarelserne ikke angivet et fast pladsantal på de enkelte tilbud, fordi de forskellige tilbud udbyder mange forskellige indsatser. Behandling i ekspertpanel, september 2015 Besvarelserne på de udsendte spørgeskemaer er slutteligt blevet behandlet i et regionalt ekspertpanel med deltagelse af synseksperter fra kommuner, repræsentant fra Synscenter Refsnæs og repræsentanter fra rammeaftalesekretariatet. Herudover drøftede ekspertpanelet fremtidige indsatsområder i forhold til at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud i målgruppen. Ekspertpanelet pointerer, at kommunernes besvarelse af det udsendte spørgeskema er en beskrivelse af et øjebliksbillede for den enkelte besvarer. Den efterfølgende behandling i ekspertpanelet og den tidligere afholdte workshop inddrager erfaringer fra et længere tidsperiode og med et bredere fælles perspektiv. 4

44 1.2 Opbygning af afrapportering Efter anbefaling fra ekspertpanelet er denne afrapportering opbygget således at der i første del gives en baggrund og grundlag for denne afrapportering herunder beskrivelse af målgruppen. Anden del omhandler kommunernes anvendelse af højt specialiserede tilbud og indsatser, kommunernes indbyrdes samarbejde og de udfordringer, der knytter sig hertil. Tredje del af afrapporteringen er en beskrivelse af det højt specialiserede tilbud Synscenter Refsnæs. Herunder beskrivelse af Synscenter Refsnæs særlige funktion og ydelser i forhold til målgruppen som lands- og landsdelsdækkende tilbud, - samt en beskrivelse af hvilke ydelser der, ifølge ekspertpanelet, fortsat skal varetages og udbydes af Synscenter Refsnæs for at kommunerne kan sikre den nødvendige kvalitet i de højt specialiserede indsatser, sådan som den centrale udmelding lægger op til. Slutteligt indeholder denne del en beskrivelse af udfordringer i samarbejdet Synscenter Refsnæs og kommunerne imellem. Fjerde og sidste del af afrapporteringen vil være en sammenfatning af de beskrevne udfordringer, samt hvordan udfordringerne søges løst i de fremtidige samarbejder. 1.3 Målgruppen I dette afsnit er opstillet opgørelse over målgruppen i region Sjælland. Opgørelsen er lavet med udgangspunkt i kommunernes tilbagemeldinger i de udsendte spørgeskemaer. I den centrale udmelding inddeles målgruppen i to delmålgrupper: Børn med alvorlig synsnedsættelse Børn og unge med sammensatte vanskeligheder Ekspertgruppen udtrykte bekymring for om den nuværende definition af målgruppen er bred nok, idet målgruppen kun omfatter børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Der er en gruppe af børn og unge med synsnedsættelse, som ikke går under betegnelsen alvorlig, men som alligevel har brug for specialindsatser, der af ekspertpanelet vurderes at være så unikke, at det er svært at opretholde kompetencegrundlaget lokalt. I kommunernes egne opgørelser i de udsendte spørgeskemaer, fordelte registreringerne sig således: Målgruppe Børn i almene tilbud Børn i segregerede tilbud Vordingborg Sorø Roskilde Ringsted Næstved Lejre Guldborgssund Greve Faxe Samlet antal børn i målgruppen 5

45 Slagelse Holbæk Køge Solrød Lolland Stevns Odsherred Kalundborg Samlet Ifølge opgørelse fra Synsregistret, 1. januar 2014, var der i de 17 kommuner i regionen registreret 23 børn og unge med isoleret synshandicap, 43 børn og unge med sammensatte vanskeligheder, mens 15 børn og unge var registreret som datafejl/ under udredning. Altså i alt 81 børn var registreret i Synsregistret den 1. januar 2014, jævnfør bilag 1 til den centrale udmelding. Idet der er afvigelser i antallet af børn og unge, som er angivet i kommunernes svar på det udsendte spørgeskema og udtræk fra Synsregistret fra 1. januar 2014 (bilag 1 central udmelding), må tallene i skemaet ovenfor være forbundet med en vis usikkerhed. Afvigelserne mellem opgørelsen af kommunernes angivelser af børn og unge i målgruppen og opgørelsen fra Synsregistret antages at være udløst af flere faktorer: Der kan være dobbeltregistreringer, hvis både handlekommunen og betalingskommunen har svaret for de samme børn/unge Tidsfaktor. Udtrækket fra Synsregistret, som der henvises til, er foretaget den 1. januar 2014 og kommunernes indberetninger i forbindelse med udsendelse af spørgeskemaer er fra medio 2015 Spørgsmålene som kommunerne har svaret på i henhold til målgruppen har vedrørt, hvilke tilbud den unge har været i (alment eller segregeret), og ikke kun om de unge kun har haft svær, isoleret synsnedsættelse eller alvorlig synsnedsættelse med yderligere funktionsnedsættelser, som er den sondring der findes i den centrale udmelding og i Synsregistrets udtræk Usikkerhedsfaktorerne og afvigelserne i registreringer, og opgørelsen af antallet af unge i delmålgrupperne, gør at videre behandling af ovenstående data skal gøres med forbehold. Overordnet viser den samlede opgørelse af kommunernes svar, og udtræk fra Synsregistret, at der i regionen er en klar overvægt af børn og unge med multiple handicap (Børn og unge med sammensatte vanskeligheder) i forhold til børn og unge, som er omfattet af Socialstyrelsens første målgruppe (Børn med alvorlig synsnedsættelse, som ikke har sammensatte vanskeligheder). Endvidere viser den samlede opgørelse af målgruppen også en overvægt af børn og unge i segregerede tilbud. For både registreringer i Synsregistret og typen af tilbud (almen eller segregeret) kan man på et overordnet niveau konkludere at der er ca. dobbelt så mange børn og unge med henholdsvis sammensatte vanskeligheder og i segrerede tilbud, som der er børn og unge uden sammensatte vanskeligheder og i almene tilbud. 6

46 2. Samarbejde kommunerne imellem 2.1 Højt specialiserede kommunale indsatser og tilbud I nedenstående skema er der oplistet en oversigt over de sjællandske kommuners anvendelse af højt specialiserede kommunale tilbud 1, og hvad de enkelte tilbud anvendes til ifølge kommunerne selv. Dette er en konkluderende og overordnet opsamling, så enkelte tilbud er udeladt. De enkeltstående tilbud der er udeladt i skemaet nedenfor er kommunale synskonsulenter, forskellige kommunale specialbørnehaver og skoler, samt center for handicap og psykiatri. Herudover skriver én kommune at de anvender Center for døvblindhed og høretab/ Ålborgskolen til en række forskellige indsatser, mens en enkelt kommune anvender IBOS (Københavns Kommune) vedrørende specialrådgivning omkring inklusion. Ud over de kommunale tilbud anvendes tilbud på Synscenter Refsnæs (afsnit 3.) Tilbuddets navn: Driftsherre: Anvendes ifølge kommunernes besvarelse i spørgeskemaer til 2 : Synscentralen CSU Slagelse (Center for specialundervisning) SCR Kommunikation (Specialcenter Roskilde) Vordingborg Kommune driver Synscentralen. Synscentralen er et tværkommunalt samarbejde mellem kommunerne Vordingborg, Næstved, Guldborgsund og Lolland Kommune (Abonnementsaftale: samarbejds- og leveringsaftale mellem kommunerne) Slagelse Kommune. (Abonnementsaftale: samarbejde mellem Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Sorø, Slagelse) Roskilde Kommune er driftsherre. IKT Understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobilitytræning Læring/ Udredning Specialrådgivning omkring inklusion Alternativ kommunikation IKT Understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobilitytræning Læring/ Udredning Specialrådgivning omkring inklusion Alternativ kommunikation IKT Understøttelse Sproglig indsats 1 I region Sjælland forstås Højt specialiserede tilbud ud fra følgende tre kriterier: 1) Den målgruppe der betjenes, 2) De faglige kompetencer der er tilstede i tilbuddet og 3) Få udbydere på området 2 Det er vigtigt at påpege at skemaet er en opsamling af hvad kommunerne har skrevet at tilbuddene anvendes til i spørgeskemaerne, og derfor er udtryk for et øjebliksbillede, som ikke er udtømmende eller dækkende for hvad tilbuddene leverer. F.eks. oplyser SCR Kommunikation under gennemgangen i ekspertpanelet at de også leverer Læring/ Udredning, Specialrådgivning omkring inklusion og Alternativ kommunikation 7

47 (Abonnementsaftale med Greve, Køge, Solrød, Lejre, Stevns og Roskilde) ADL, Orientering og Mobilitytræning I nedenstående skema kan man se en opsamling af kommunernes besvarelse af, hvilke indsatser og tilbud som de enkelte kommuner anvender i forhold til hele målgruppen. Dette er en konkluderende og overordnet opsamling så enkelte tilbud og indsatser er udeladt. Højt specialiserede indsatser for hele målgruppen: IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobilitytræning Læring/ udredning Specialrådgivning omkring inklusion af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Alternativ kommunikation Andet (andre indsatser) Tilbud hvorfra indsatserne, ifølge kommunernes besvarelse i spørgeskemaerne, rekvireres: Langt størstedelen af kommunerne anvender primært tilbud i egne kommuner eller i kommuner med hvem der er indgået samarbejdsaftaler. Enkelte kommuner angiver, at de rekvirerer andre kommuners synskonsulenter enkelte kommuner rekvirerer indsatser og botilbud fra en kommune i hovedstadsområdet. Alle kommuner anvender primært tilbud i egne kommuner eller i kommuner med, hvem der er indgået samarbejdsaftaler med. En kommune bruger tilbud i andre regioner. Størstedelen af kommunerne anvender tilbud i egen kommune, eller i de kommuner som der er indgået samarbejdsaftale med. Flertallet angiver herudover Synscenter Refsnæs, jf. afsnit 3 om Synscenter Refsnæs. Enkelte tilbud anvender kun egne kommunale tilbud enkelte anvender tilbud og opholdssteder i andre regioner Størstedelen af kommunerne anvender tilbud i egen kommune, eller i de kommuner, som der er indgået samarbejdsaftale med. Flertallet angiver herudover Synscenter Refsnæs som rekvireret tilbud. Enkelte tilbud bruger kun egne kommunale tilbud enkelte anvender tilbud og opholdssteder i andre regioner Det overvejende flertal af kommuner rekvirerer indsatser fra Refsnæs Synscenter typisk i samarbejde med egne synskonsulenter. En enkelt kommune anvender IBOS, Københavns Kommune, og en enkelt kommune anvender Center for døvblindhed/ høretab - Ålborgskolen. Det overvejende flertal af kommuner rekvirerer indsatser fra Refsnæs Synscenter og/ eller anvender tilbud i egen kommune Det overvejende flertal af kommuner rekvirerer indsatser fra Refsnæs Synscenter og/ eller anvender tilbud i egen kommune eller samarbejdskommune. Af andre indsatser nævnes: Materialelaboratorium, tværfaglig skoleudredning (Refsnæs) 8

48 Lysforhold, indretning af lokaler, rådgivning og vejledning 2.2 Kommunale samarbejder og tværkommunale samarbejdsaftaler Som det fremgår af ovenstående opsamlinger af kommunernes svar på de udsendte spørgeskemaer bliver visse typer af højt specialiserede indsatser, IKT-understøttelse og Sproglig indsats, hovedsagligt varetaget på kommunernes egne tilbud (eller i netværkskommuner). De andre typer af indsatser varetages i samarbejde med andre specialiserede institutioner (primært Synscenter Refsnæs). Få kommuner anvender kun egne kommunale tilbud til varetagelsen af alle kommunens indsatser i forhold til begge delmålgrupper. Kommunerne oplyser at der er indgået flere tværkommunale samarbejdsaftaler i regionen, såsom Synscentralen og SCR-Roskilde. De fleste indsatser løses i egne kommuner eller i samarbejdskommuner. Dette gælder således indsatser varetaget i Synscentralen, CSU- Slagelse, SCR- Roskilde som alle bliver anvendt meget af nær- og samarbejdskommuner. Materialet peger ikke på at de forskellige kommunale netværk rekvirerer indsatser på tværs af hinanden når der rekvireres indsats uden for det kommunale netværk er det primært Synscenter Refsnæs, der anvendes (derudover IBOS, Geelsgård RH, Ålborgskolen). De nødvendige fagpersoner også i fremtiden: De fleste kommuner henviser til at synskonsulenterne i kommunikationscentrene har en specialiseret synsfaglig ekspertise, og at samarbejdet i netværkskommunerne sikrer at synskonsulenterne har det nødvendige faglige niveau. Nogle kommuner henviser til at de ved særlige behov for særligt specialiserede indsatser rekvirerer Synscenter Refsnæs. Samarbejde om fremtidig udvikling af de højt specialiserede indsatser Kommunerne henviser primært til de internt strukturerede samarbejdsaftaler i netværkene. Nogle kommuner henviser også til det fortsatte samarbejde med Synscenter Refsnæs. En kommune udtrykker, i spørgeskemasvar, dyb bekymring for dét tilfælde at specialistvejledningen og den faglige sparring som Synscenter Refsnæs udbyder skulle forsvinde i fremtiden. 2.3 Kommunernes udfordringer til sikring af højt specialiserede indsatser og tilbud Som gennemgangen af højt specialiserede indsatser og tilbud viste, jf. afsnit 2.1, er der flere indbyrdes samarbejdsaftaler mellem kommunerne. Det fremgår af besvarelserne at kommunerne stort set altid varetager indsatserne IKT understøttelse og Sproglig indsats selvstændigt (enten i egen kommune eller i tilbud i kommune, som der er indgået samarbejdsaftale med). I forhold til de øvrige indsatser er det ifølge kommunernes besvarelser meget varierende om indsatserne løses i egen kommune, i kommune som der er indgået samarbejdsaftale med, eller på tilbud uden for kommunerne. Det generelle billede i besvarelsen af spørgeskemaerne, er, at der blandt kommunerne ikke ses nogle udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede 9

49 indsatser i regionen, så længe Synscenter Refsnæs kan varetage de højest specialiserede indsatser, som kommunerne ikke selv kan varetage. Kommunerne henviser i spørgeskemaerne til at deres egne tværkommunale netværk og Synscenter Refsnæs løser indsatserne på højt niveau. En kommune udtrykker bekymring for at yderkommuner har svært ved at opretholde det nødvendige niveau af idrætstilbud til målgruppen, mens én kommune skriver at kan være lang ventetid på skolemateriale, som udarbejdes af Synscenter Refsnæs. Herudover udtrykte ekspertpanelet bekymring i forhold til at kunne sikre det tilstrækkelige kompetenceniveau hos medarbejdere i kommunerne, der arbejder med enkeltintegrerede børn, som følge af de ændrede måder at organisere skolen på hvor lærernes specialisering inden for hhv. indskoling, mellemtrin og overbygning er ensbetydende med mange lærerskift i et skoleforløb. Ekspertpanelet udtrykte ligeledes bekymring for det synsfaglige kompetencegrundlag hos de fagprofessionelle, der er i barnets nærmiljø og varetager undervisningsopgaven hos den del af målgruppen, der er inkluderet i et alm. folkeskole. Kompetencegrundlaget hos fagprofessionelle er afgørende for graden af vellykket inklusion. Kompetenceudvikling udbydes af Synscenter Refsnæs og understøtter synskonsulenternes vejledningsopgave af fagprofessionelle, der underviser børn og unge i målgruppen. På workshoppen i december 2014 blev der bl.a. peget på følgende initiativer, der kunne være med til at sikre den nødvendige, fremtidige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud for børn og unge med alvorlige synsnedsættelser: - Forløbsbeskrivelser, der kobler sig på evidens og i den enkelte sags behandling - Initiativer til dialog med ministeriet/uddannelsesinstitutionerne om etablering af en specialistuddannelse på synsområdet. - Etablering af en form for netværk, der kan generere og sprede viden på synsområdet. Netværket forudsættes at involvere både de pædagoger og lærere der arbejder med synshandicappede børn. - Det anbefaledes at leverandørerne udvikler mere fleksible tilbud, der er mere imødekommende over for købernes behov. 3. Synscenter Refsnæs de lands- og landsdelsdækkende funktioner Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret landsdækkende tilbud for blinde og svagsynede børn. Region Sjælland har ingen myndighedsopgaver men alene et leverandøransvar over for kommunerne. Region Sjælland er driftsherre for Synscenter Refsnæs. Synscenter Refsnæs leverer ydelser indenfor Specialrådgivningen Specialskole Botilbud 10

50 Specialrådgivningen på Synscenter Refsnæs Specialrådgivningen leverer ydelser i form af rådgivning, vejledning, udredning, undervisning, kursusvirksomhed, videns arbejde og materialeproduktion til børn og unge med synsnedsættelse i alderen 0-17 år, deres forældre og de fagprofessionelle, der optræder i børnenes/de unges dag- og skoletilbud. Specialrådgivningens ydelser leveres både inden for KaS (Koordinering af Specialrådgivning) og VISO enkelt- og gruppesager. Tilsvarende leverer et Spielmeyer Vogt-team rådgivning, vejledning, udredning, undervisning, kursusvirksomhed og vidensarbejde i forhold til børn og unge med Spielmeyer Vogt Syndrom, deres forældre og fagprofessionelle i børnenes/de unges dag- og skoletilbud. Kvaliteten i Specialrådgivningen og Spielmeyer Vogt-teamet sikres i et tæt samarbejde med VISO i Socialstyrelsen, som er ansvarlig for vidensudviklingen. Ydelserne i Specialrådgivningen er objektivt finansieret og dermed uden umiddelbar betaling for kommunerne Specialskole på Synscenter Refsnæs På specialskoleområdet har Synscenter Refsnæs tilbud på følgende områder - Børneskole, folkeskoleloven 20, stk. 3 - Efterskole (skoledel), folkeskoleloven 20, stk. 3 - Efterskole (fritidsdel), servicelovens 66 stk. 1,6 - STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), Lov nr. 564 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Særligt klubtilbud/fritidstilbud efter servicelovens 36 Tilbud på skoleområdet er delvist takstfinansieret (en andel er objektivt finansieret) Botilbud på Synscenter Refsnæs I botilbuddet leveres - Døgnophold og aflastning efter servicelovens 66 stk. 1,6 eller Aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104 Tilbud på botilbudsområdet er fuldt takstfinansieret. 3.1 Kommunernes samarbejdsaftaler med Synscenter Refsnæs Synscenter Refsnæs har et tæt samarbejde med de kommunale synskonsulenter i forhold til at målrette og tilpasse specialrådgivning, så det matcher de kommunale og lokale behov. Samarbejdet foregår på individniveau, når de lokale synskonsulenter indstiller et barn eller ung med synsnedsættelse til specialrådgivning, eller i konsulentnetværk, som Synscenter Refsnæs faciliterer. I relation til 15 kommuner, heraf 10 beliggende i Region Sjælland, har Synscenter Refsnæs abonnementsaftaler om levering af specifik synsvejledning målrettet bestemte borgere i alderen 0-17 år. Aftalerne er indgået med det formål at videreføre den eksisterende opsøgende 11

51 specialrådgivning fra Synscenter Refsnæs i forbindelse med ordningens ophør som landsdækkende funktion pr. 1. januar 2004 jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 793 af På alle ydelsesområder (objektivt såvel som takstfinansieret) indgår Synscenter Refsnæs i kontinuerlig dialog med de enkelte kommuner, så de individuelt tilrettelagte indsatser kan tilpasses den enkelte. Der er fleksibilitet i ydelserne, der både kan have kort og lang varighed, foregå lokalt eller på Synscenter Refsnæs og i alle sammenhænge skræddersys efter den enkelte borger og kommunes behov. Indholdet i takstydelserne evalueres årligt på konferencer med deltagelse af sagsbehandlere, synskonsulenter, UU-vejledere, forældre og barnet/den unge. Ydermere sker en kontinuerlig tilpasning i direkte dialog med barnet/den unge, dennes synskonsulent, sagsbehandler/forældre mm. 3.2 Synscenter Refsnæs det nødvendige baggrundstæppe for de kommunale samarbejder I kommunernes besvarelser på de udsendte spørgeskemaer var Synscenter Refsnæs ofte nævnt som en nødvendig tilkøbsmulighed/ alternativ til kommunernes egne ydelser, når det gælder varetagelsen af højt specialiserede indsatser på Synsområdet. Da det nedsatte ekspertpanel behandlede kommunernes tilbagemeldinger på de udsendte spørgeskemaer, var der således også enighed om at Synscenter Refsnæs ydelseskatalog danner et nødvendigt baggrundstæppe for at kommunerne kan opretholde, og sikre, det nødvendige og påkrævede niveau, når det gælder løsningen af de højt specialiserede indsatser på synsområdet i forhold til målgruppen. Ekspertpanelet vurderede at Synscenter Refsnæs eksempelvis på følgende områder fungerer som et nødvendigt, og uundværligt, baggrundstæppe, når kommunerne også i fremtiden skal sikre et højt niveau i løsningen af højt specialiserede indsatser: - Udredning (herunder småbørns- og skolekurser) - Psykologbistand - Kursusafholdelse for fagprofessionelle - Materialeproduktion, hvor Synscenter Refsnæs er landets eneste aktør - Positionen som landsdelsdækkende videns institution, hvor den højest specialiserede viden inden for synsområdet er samlet - Fastholdelse og udvikling af synsfaglige netværk for målgruppen, deres forældre og synskonsulenter - Efterskoletilbud/STU 3.3 Udfordringer i samarbejdet kommuner og Refsnæs imellem Synsområdet har ikke enstrenget struktur. I kommunerne er der forskel på hvilke opgaver der varetages lokalt i skoler/institutioner, hvilke synskonsulenterne er involveret i, hvilke der henvises til kommunikationscentrene/synscentralen og hvilke der henvises til Synscenter Refsnæs. 12

52 Mange steder er det i praksis synskonsulenterne, der definerer snitfladerne, mellem den lokale opgavevaretagelse i de 3 kommunesamarbejder og den særligt specialiserede indsats i de lands- og landsdelsdækkende funktioner, når de indstiller til myndighed, hvilke tilbud børnene skal have tilbudt. 10 kommuner i Region Sjælland har indgået abonnementsaftaler med Synscenter Refsnæs om videreførelse af den tidligere opsøgende specialrådgivning, i praksis varetagelse af synskonsulentopgaven eller dele heraf. På workshoppen blev det behandlet, hvorledes tilgængelige indsatser og tilbud bliver benyttet således at den nødvendige ekspertise opretholdes. For at gøre dette blev skelnet mellem tilbud med forskellig finansiering. Det blev konstateret at de objektivt- og de abonnementsfinansierede tilbud på Synscenter Refsnæs, kommunikationscentrene og på Synscentralen bliver benyttet. Ligeledes benyttes det nye efterskoletilbud og STU på Refsnæs. Anderledes forholder det sig med de takstfinansierede pladser på botilbuds- og Børneskoleområdet på Refsnæs. Her udfordrer det manglende brug af pladser Synscenter Refsnæs mulighed for at opretholde den ekspertise, der er en forudsætning for Synscenters Specialrådgivning. Udfordringen tages op i Synscenter Refsnæs bilaterale samarbejde med kommuner, hvor tæt opfølgning på enkeltintegrerede børn og kompetenceudvikling for de professionelle, der er omkring børnene gøres til den nye base for Synscenter Refsnæs vidensarbejde. Samtidig udgør efterskolen en base for Synscenter Refsnæs vidensarbejde. 4. Sammenfatning Som grundlag for en belysning og behandling af den centrale udmelding i rammeaftale-regi blev der indledningsvis, december 2014, afholdt workshop for udbydere og bestillere inden for synsområdet og efterfølgende gennemført en spørgeskemaundersøgelse der indbefattede Regionen og kommunerne medio Slutteligt blev der gennemført en efterfølgende behandling af spørgeskemasvarene, og drøftelse af udfordringer, i ekspertpanel i september Det blev pointeret af ekspertpanelet at kommunernes og Region Sjællands besvarelse af det udsendte spørgeskema inviterede til beskrivelse af en øjeblikkelig situationstilstand for den enkelte besvarer (kommune eller Region), mens arbejdet på workshoppen og den efterfølgende behandling i ekspertpanelet var mere fortolkende processer, der inddrog erfaringer fra et længere tidsspænd og med et bredere fælles perspektiv. Kommunerne i Region Sjælland melder om 114 børn/unge med synshandicap, heraf er 81 registreret i Synsregistret fordelt på 23 børn/unge med isoleret synshandicap, 43 børn/unge med sammensatte vanskeligheder og 15 børn/unge under udredning/datafejl. Af højt specialiserede regionale tilbud anvender kommunerne Synscentralen (Vordingborg), CSU Slagelse (Center for Specialundervisning) SCR Kommunikation (Specialcenter Roskilde) og Synscenter Refsnæs. Inden for spektret af højt specialiserede indsatser varetages IKT-understøttelse og Sproglig indsats hovedsageligt lokalt på kommunens andre tilbud, mens andre typer indsatser varetages i samarbejde med andre specialiserede institutioner - og herunder Synscenter Refsnæs. Der er indgået flere tværkommunale samarbejdsaftaler, og når der rekvireres indsats 13

53 uden for det kommunale netværk er det primært Synscenter Refsnæs, der anvendes i form af abonnementsaftaler, specialrådgivning i KaS samt takstfinansierede undervisning- og botilbud, herunder Efterskole og STU. Samlet kan det konkluderes at for de ca. 100 synshandicappede børn, der er indrapporteret i forbindelse med den centrale udmelding i region Sjælland løftes kommunernes vejlednings- og rådgivningsforpligtelse fornuftigt i de tre tilbud, der leverer ydelser inden for området (Synscentralen Vordingborg, CSU Slagelse, CSR Roskilde). Synscenter Refsnæs udgør en forudsætning for den mest specialiserede opgaveløsning med specialrådgivning i form af udredning, materialeproduktion, uddannelse af fagprofessionelle og vidensbasering af det synsfaglige arbejde. Hertil med facilitering af synsfaglige netværk for målgruppen, deres familier og synskonsulenterne. 4.1 Perspektiver på udfordringer og anbefalinger i det fremtidige samarbejde I arbejdet med den centrale udmelding i region Sjælland er identificeret et behov for at skabe klarhed over hvor forskellige opgaver kan løses mest hensigtsmæssigt, så det sikres, at der over for det enkelte barn/ unge ydes den mest optimale indsats. I workshop i december 2014 blev det anbefalet at udarbejde forløbsbeskrivelser, der kobler sig på evidens og i den enkelte sags behandling kan være vejledende for, hvilke komponenter der skal indgå i tilbuddet til det enkelte barn/ unge. Dette arbejde er siden taget op af Socialstyrelsen, der med involvering af de centrale aktører på synsområdet arbejder med en forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år. Samtidig er identificeret behov for at gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om etablering af en specialistuddannelse på synsområdet. Dette behov imødekommes af University College Syddanmark, Institut for blinde og svagsynede, der har etableret en pædagogisk diplomuddannelse for synsprofessionelle blandet andet med moduler inden for udredning og læring, rehabilitering og udvikling. Imidlertid består en udfordring i at få hold op at stå og modulerne gennemført med et rimeligt deltagergebyr, når holdene er små. Behov for at etablere et netværk, der kan genere og sprede viden på synsområdet er aftalt løftet af Synscenter Refsnæs, der som en del af KaS-kontrakten driver netværk både for målgruppen, deres familier og synskonsulenter. Tilsvarende arbejder Synscenter Refsnæs med udvikling af ydelser, der er mere fleksible og imødekommende over for købernes behov, sådan som arbejdet med den centrale udmelding har vist behov for. Synscenter Refsnæs udbyder kurser for fagprofessionelle i forløb af varighed tilpasset den enkelte køber. Kurserne tilbydes gennemført både på Synscenter Refsnæs og lokalt hos køberne. Med øget fleksibilitet i udbud af kurser styrkes kommunernes mulighed for at sikre de nødvendige kompetencer hos de professionelle der er i børnenes nærmiljø; hjemme i skole og dagtilbud. 14

54 15

55 Bilag: 6.1. Pressemeddelelse - Nyt fælles rekrutteringssamarbejde.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

56 Pressemeddelelse: Sjællandske kommuner skaffer arbejdskraft til virksomheder Nu skal det være slut med at lede forgæves efter kvalificeret arbejdskraft på Sjælland. De 17 kommuner i regionen i samarbejde med det statslige arbejdsmarkedskontor (AMK Øst) har netop taget initiativ til et nyt fælles rekrutteringssamarbejde, der hjælper de private virksomheder med at skaffe kompetente medarbejdere. Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland er navnet på det nye samarbejde, der pr. 1. februar 2016 skal hjælpe private virksomheder med at finde kvalificeret arbejdskraft. Dato: 18. december 2015 Solrød Kommune Solrød Center Solrød Strand De private virksomheder er altafgørende, når det kommer til at sikre vækst og beskæftigelse i Region Sjælland. Hvis man ikke kan få besat ledige job, kan det koste dyrt, så samarbejdet skal være med til at skabe gode vækstbetingelser for virksomhederne ved at understøtte rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft. Det skal være attraktivt for en virksomhed at placere sig i Region Sjælland. Både for eksisterende virksomheder, og nye virksomheder der skal tiltrækkes via det nyetablerede samarbejde Greater Copenhagen siger Niels Hörup, som er formand for KKR Sjælland og borgmester i Solrød Kommune. Når virksomhederne samarbejder med et jobcenter, indgår alle jobcentre i Region Sjælland i arbejdet med at finde ledig arbejdskraft. Desuden skal virksomhederne opleve et fælles højt serviceniveau i den måde, den ledige arbejdskraft formidles til virksomhederne på. Virksomhederne har fortsat kontakt til et og samme jobcenter. Mange virksomheder ønsker den tætte kontakt til det lokale jobcenter, og det ændres ikke med indførelsen af et fælles samarbejde. Den faldende ledighed betyder, at virksomhederne har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor nødvendigt at samarbejde systematisk omkring udsøgning og rekruttering på tværs af kommunegrænser. Inden for visse brancher er der allerede nu rekrutteringsudfordringer. Dertil kommer, at mange virksomheder allerede tiltrækker medarbejdere fra et større geografisk område, og det vil Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland bidrage yderligere til. Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland er sat i værk via et samarbejde på tværs af de 17 jobcentre i Region Sjælland og Arbejdsmarkedskontor Øst. Der er tale om et enkelt og operationelt samarbejde på tværs af de 17 jobcentre med fokus på hurtig og god servicering til virksomhederne, og med fokus på lokal forankring. Når det er nødvendigt for at besætte jobbet skal der også samarbejdes med de øvrige rekrutteringssamarbejder i Østdanmark siger Knud Erik Hansen, som er næstformand for KKR Sjælland og borgmester i Faxe Kommune. De øvrige rekrutteringssamarbejder i Østdanmark er: Hovedstadens rekrutteringsservice, Nordsjællands rekrutteringsservice og WorkinDenmark. Jobservice Danmark binder samarbejderne sammen på tværs og sikrer dermed virksomhederne rekrutteringsmuligheder i hele landet. For yderligere information, kontakt venligst: Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune, Formand for KKR Sjælland, tlf Borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune, Næstformand for KKR Sjælland, tlf

57 Bilag: 6.2. Notat Etablering af jobcentrenes rekrutteringsservice.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

58 Proces i forb. med rekrutteringssamarbejdet på Sjælland På baggrund af politisk fokus i KKR samt RAR på Sjælland om fælleskommunalt samarbejde om rekruttering til virksomheder blev alle 17 jobcenterchefer den 2. oktober i år inviteret til at deltage i den forberedende arbejdsgruppe. 8 jobcenterchefer gik ind i arbejdet og har været med til at udarbejde etableringsgrundlaget. Samarbejdet imellem jobcentrene i Region Sjælland skal være et supplement til de allerede etablerede tiltag; Jobservice Danmark, som lægger op til rekruttering på tværs af kommunerne i hele landet Etableringen af Hovedstadens Rekrutteringsservice pr. 1. august 2015 og Nordsjællands Rekrutteringsservice 1. januar 2016 Work in Denmark Oplægget har været drøftet administrativt i regi af de 17 arbejdsmarkeds- og jobcenterchefer og styregruppen for Jobforum har behandlet oplægget d sammen med køreplanen for projektet, og er efterfølgende godkendt af KKR Sjællands formandskab. Etablering af Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland - Styrkelse af det tværkommunale samarbejde om rekruttering af ledige til virksomhederne i Region Sjælland De 17 jobcentre i Region Sjælland ønsker at styrke samarbejdet om at bistå virksomhederne med ledig arbejdskraft på tværs af kommunerne. Samarbejdet kaldes Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (forkortet JRS) og skal over for virksomhederne signalere, at når virksomheden samarbejder med ét jobcenter, indgår alle jobcentre i Region Sjælland i arbejdet med at finde ledig arbejdskraft og om nødvendigt hele (Øst)danmark. Desuden skal virksomhederne opleve et fælles og højt serviceniveau og ensartethed i måden, den ledige arbejdskraft formidles til virksomhederne på. Virksomheden har fortsat kontakt til et og samme jobcenter som udgangspunkt jobcentret i kommunen eller det jobcenter, virksomheden vælger at kontakte/have kontakt med. 1. Baggrund Der er en række grunde til at styrke jobcentrenes samarbejde om at rekruttere ledige til job i Region Sjælland. Den faldende ledighed betyder, at virksomhedernes rekrutteringsgrundlag bliver smallere lokalt. Det er derfor nødvendigt at samarbejde systematisk omkring udsøgning og rekruttering på tværs af kommunegrænserne for at sikre virksomhederne

59 de bedst mulige ledige kandidater til jobåbninger og for at understøtte væksten i Region Sjælland. Inden for visse brancher er der allerede nu rekrutteringsudfordringer. Dertil kommer, at mange virksomheder allerede tiltrækker medarbejdere fra et større geografisk område, og det vil Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland kunne bidrage yderligere til. Herudover forventes en stigning i beskæftigelsen som følge af de store bygge- og anlægsprojekter. En del arbejder er allerede i gang: Det gælder en række sygehusbyggerier, byggeriet af det nye fængsel på Nordfalster samt infrastrukturprojekterne med både anlæg af ny jernbane fra København til Ringsted, udvidelse med dobbeltspor Lejre-Vipperød, og anlæg af nye og udvidede motorvejsstrækninger. De kommende år vil etableringen af den nye Storstrømsbro samt den faste forbindelse over Femern Bælt blive iværksat. Kontanthjælps- og Beskæftigelsesreformerne har styrket fokus på virksomhedsindsatsen og jobcentrenes opgave med at bistå virksomhederne med rekruttering af arbejdskraft. Jobservice Danmark og den landsdækkende Hotline fungerer som én indgang for virksomheder med behov for rekruttering på tværs af kommuner. Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland samarbejder med Hovedstadens Rekrutteringsservice, Nordsjællands Rekrutteringsservice og Jobservice Danmark samt Workindenmark om arbejdskraft til virksomheder, der henvender sig til den ene part med ønsker om/behov for arbejdskraft fra et større geografisk område/hele landet henholdsvis højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. 2. Opgaven, der samarbejdes om Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland skal fremme jobcentrenes samarbejde om at rekruttere ledige til virksomheder på tværs af kommunegrænserne. Fælles principper for samarbejdet: At jobcentret i forbindelse med den konkrete jobordre kan vælge at udsøge ledige i andre kommuner eller at rundsende jobordren til jobcentrene inden for et relevant område At jobcentret udvider udsøgning/rundsending til alle jobcentre i Østdanmark/hele landet, når der ikke kan rekrutteres i Region Sjælland At ingen jobordrer afsluttes som ubesat, inden der er søgt efter kvalificerede ledige i alle kommuner i Region Sjælland Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland har samme servicemål som Jobservice Danmark Inden for én arbejdsdag er jobcentret i dialog med virksomheden om jobordren. 2

60 Inden for tre arbejdsdage bliver virksomheden præsenteret for de bedst egnede ledige kandidater, der med kort varsel kan tiltræde. Eller virksomhed og jobcenter aftaler en anden løsning, der kan imødekomme virksomhedens behov. 3. Organisering 1. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for jobcentrene. Arbejdsgruppen får til opgave at formulere fælles retningslinjer og arbejdsgange for samarbejdet om rekruttering på tværs af kommunerne. Arbejdsgruppen skal desuden beskrive, hvordan rekrutteringssamarbejdet koordineres. Arbejdsgruppen skal endvidere komme med forslag til eventuelt samarbejde med a- kasser om rekruttering til virksomhederne. Den koordinerende tværkommunale KKR-konsulent indkalder til første møde i arbejdsgruppen, når der er truffet beslutning om at etablere Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland. 2. Hvert jobcenter melder en medarbejder, som arbejder med rekruttering af ledige til virksomheder, ind som den primære medarbejder til det regionale netværk af virksomhedskonsulenter. Det tilstræbes, at det er den samme medarbejder, som er kontaktperson på netværkene for Jobservice Danmark. Netværket af medarbejdere, der arbejder med rekruttering, mødes en gang i kvartalet (i opstarten måske hyppigere) for at drøfte arbejdsgange og udfordringer med rekruttering af ledige. Der etablereres samarbejde med Hovedstadens Rekrutteringsservice og Nordsjællands Rekrutteringsservice blandt andet i form af udveksling af lister over kontaktpersoner. Jobcentrenes samarbejdsaftaler med Jobservice Danmark fortsættes. 3. Den koordinerende tværkommunale KKR-konsulent varetager følgende: - Understøtter udarbejdelsen af arbejdsgange om rekruttering på tværs af kommunerne mellem jobcentrene som supplement til Jobservice Danmark-arbejdsgangene - Står for møderne i netværket af rekrutteringsmedarbejdere i Region Sjælland - Understøtter jobcentrenes arbejde med at indgå samarbejdsaftaler om rekruttering med a-kasser - Sikrer tæt samarbejde og koordinering med Hovedstadens Rekrutteringsservice og Nordsjællands Rekrutteringsservice - Sekretariat for JobForum som styregruppe for rekrutteringssamarbejdet 3

61 - Udarbejder opfølgning og status for rekrutteringssamarbejdet til JobForum og KKR - Ansvarlig for udmøntning af beslutninger i JobForum vedrørende rekrutteringssamarbejdet - Udarbejdelse af evt. ansøgning om fælles kompetenceudviklingsaktiviteter. 4. Samarbejde med uddannelsesområdet De deltagende jobcentre er indstillet på at opkvalificere ledige på de områder, hvor der er konstateret efterspørgsel fra virksomhederne, og hvor der er konkret rekrutteringssamarbejde, som kan give (tæt-på-)jobgaranti. Virksomhederne opfordres til at være med til at visitere de ledige til opkvalificeringen for at opnå maksimal jobeffekt af opkvalificeringen. Jobcentrene kan melde ind til tovholderjobcentret, hvor mange ledige, de vil tilbyde kurser til den pågældende virksomhed. Større opkvalificeringsbehov drøftes i de regionale uddannelsesfora, som består af jobcentrene, erhvervsskolerne, VEU centrene, VUC og Arbejdsmarkedskontor Øst. I forbindelse med udarbejdelsen af de årlige regionale positivlister indsamler Arbejdsmarkedskontor Øst informationer om virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland kommer med meldinger fra den opsøgende virksomhedsindsats til AMK Øst med henblik på vurdering i forhold til positivlisten for den regionale pulje til korte, erhvervsrettede forløb. AMK Øst stiller viden og analyser om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft til rådighed for Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland. 5. Pejlemærker for samarbejdet Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland profileres over for virksomhederne som en udvidet service med det lokale jobcenter som tovholder - men med hele Sjælland/Østdanmark/hele landet som rekrutteringsopland Rekruttering af ledige til virksomhederne sker systematisk på tværs af jobcentre og kommunegrænser Når et jobcenter vælger at rundsende en jobordre for at få ledige kandidater til en virksomhed, svarer de øvrige 16 jobcentre inden for 48 timer. Jobcentrene svarer altid også når der ikke er kvalificerede kandidater i den pågældende kommune, med mindre andet er aftalt med virksomheden Antallet af jobordrer, som ikke kan besættes, reduceres (gerne til nul) Alle jobcentre i JRS er forpligtede til at sikre, at de lediges cv er er opdaterede. 6. Styring Styregruppe for Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS) er JobForums 17 arbejdsmarkeds- og jobcenterchefer under KKR. Møder i styregruppen for JRS vil blive afholdt en gang i kvartalet i forlængelse af møder i Jobforum og KL netværk. Styregruppen for JRS drøfter fremdrift og resultater, ressourcetræk samt overvejer nye initiativer. Desuden drøfter styregruppen for JRS meldinger om virksomheders (kommende) behov for arbejdskraft. 4

62 7. Økonomi De 17 jobcentre finansierer i fællesskab eventuelle udgifter ved drift af Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland, efter det er forelagt og godkendt i styregruppen for JRS. Mindre beløb, der kan afholdes inden for jobcentrenes driftsbudget, kan aftales, hvis der er enighed mellem jobcentercheferne. 8. Tidsplan Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland etableres pr. 1. februar Markedsføring Rekrutteringssamarbejdet profileres som Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland. JobForum beslutter, om og hvorledes en evt. lancering som officiel start på samarbejdet skal foregå. Behovet for et eventuelt opstartsmøde med deltagelse af de 17 jobcentre drøftes mellem jobcentercheferne. 5

63 Bilag: 6.3. Køreplan for rekrutteringssamarbejde.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

64 Køreplan for implementering af Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland

65 Fortløbende proces Projekt Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland Forberedelser før projektgodkendelse Indsamling af viden i jobcentre Lister med kontaktpersoner jobcentre, erhvervsråd, a- kasser, Jobservice DK, HRS, NRS Opsamling fra tilbagemeldinger fra 1. møde Behandling i Styregruppen af forslag til tiltag Iværksættelse af jobordre - mailliste / evt. pressemeddelse + diverse 1. møde i netværk Oplægsholdere Gruppedrøftelser/gode ideer Opfølgning på rundsendte jobordrer/ indsamling af viden Opfølgning på indkomne fokuspunkter/udfordringer Planlægning af netværksmøder (Max 3 årligt) Implementering efter godkendelse Arbejdsgruppe: arbejdsgange - beskrivelse af opgaver til behandling i Styregruppen Indkaldelse til 1. møde netværk Planlægning af første møde Vurdering af egnede oplægsholder/e ud fra kerneopgaver service og jobordrer Kvalitetssikring i Styregruppen Fortløbende evaluering til KKR

66 Bilag: 7.1. Resultater af brugerundersøgelsen sammenfattet.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3384/16

67

68

69 Bilag: 8.1. Modtagere af ydelser, november 2015.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

70 1 Kilde: Egne data fra KMD Opus Lis. Tal for a-dagpenge er inklusiv midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Tallet er baseret på antal af kontaktforløb i jobcenteret. Tallet vil derfor være overvurderet. Øvrige tal er baseret på udbetaling af ydelser. På nogle ydelsesområder specielt sygedagpenge vil tal for seneste måned være undervurderet på grund af efterregistreringer. Fra september 2015 omfatter kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogram også modtagere af integrationsydelse.

71 2

72 3

73 4

74 5

75 6

76 Note: Andelen er beregnet i forhold til befolkningstal den første i det aktuelle kvartal, jf. Danmarks Statistik, Statistikbanken. 7