Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2003

Transkript

1 Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2003 af Inger Frydendahl konsulent i Biblioteksstyrelsen August 2003 Nyhavn 31 E 1051 K Tlf Fax E-post bs@bs.dk

2 Centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier 2003 En analyse Udarbejdet af Inger Frydendahl, Biblioteksstyrelsen Udgivet i 2003 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 K Telefon: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Elektronisk ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Formål og datagrundlag Formål Datagrundlaget... 4 Kapitel 2: Omfang og udvikling af interurbanudlån af musik og multimedier fra centralbibliotekerne... 6 Kapitel 3: Låneveje for musik (og multimedier) i fast form Hvor bestiller bibliotekerne musik? Hvem får centralbibliotekerne musikbestillinger fra? National eller regionsorienteret overbygning Kapitel 4: Tovholderbibliotekernes suppleringskilder Kapitel 5: Musikgenre Kapitel 6: Bestillinger via bibliotek.dk Kapitel 7: Sammenfatning Bilag 1: Tabeller Bilag 2: Amternes musikbestillinger 3

4 Kapitel 1: Formål og datagrundlag Biblioteksstyrelsen har i denne undersøgelse foretaget en analyse af centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af data som Biblioteksstyrelsen har indsamlet i perioden 1. marts til 31. maj Formål Formålet med analysen er at undersøge de nye låneveje og belastningen på overbygningen i forbindelse med: at udlån af musik og multimedier i fast form er blevet obligatorisk at der er kommet nye formidlingsformer som bibliotek.dk at der er planlagt en ny struktur for centralbibliotekerne. Vi har behov for viden om hvilke materialer der lånes. Hvor stort er udlånet af multimedier fra overbygningen og hvor stort er udlånet af musikoptagelser? Er der sket en eksplosion i udlånet af de nye medier efter at interurbanudlånet af dem blev obligatorisk 1. januar 2003 og har det udløst et ekstra pres på overbygningen? I kapitel 2 redegøres ved hjælp af udlånsstatistik fra centralbibliotekerne for omfang, udvikling og fordeling på medier. Hvordan udvikler lånevejen sig? Er der f.eks. et tydeligt geografisk betinget lånemønster eller bestiller bibliotekerne materialerne på tværs af landsdelene? Kapitel 3 analyserer på baggrund af fjernlånsbestillinger i DanBib lånevejene inden for og imellem de fire regioner (netværksområderne) samt de enkelte centralbibliotekers geografiske overbygningsprofil. Hvor henter centralbibliotekerne selv materialer? I kapitel 4 undersøges de vigtigste suppleringskilder til samlingerne i de fire biblioteker som skal være ansvarlige for overbygningsfunktionerne på området fra Vi vil gerne have viden om de forskellige musikgenrers udlån. Hvor stort er trækket på de forskellige genrer og hvilke genrer skal overbygningen fokusere på? Er der et mønster i lånevejen som er betinget af genre? I kapitel 5 behandles bestillingernes fordeling på musikgenre. Vi ønsker også information om hvordan interurbanlånene initieres. Hvor stor andel af interurbanudlånene stammer f.eks. fra bestillinger via bibliotek.dk? Kapitel 6 giver et bud på den indflydelse som bibliotek.dk har på lånemønsteret. 1.2 Datagrundlaget Der er indsamlet data fra perioden 1. marts til 31. maj Denne periode indeholder påsken hvor det ikke er muligt at låne og maj måned hvor en del studerende læser til eksamen og derfor ikke benytter biblioteket i sædvanligt omfang. Man må derfor være opmærksom på at omfanget af interurbanudlånene kan være underestimeret. Undersøgelsen er gennemført dels ved hjælp af data om fjernlånsbestillinger i DanBib til og fra de 16 centralbiblioteker opgjort på bestillende og långivende bibliotek, dels ved hjælp af statistikoplysninger fra hvert enkelt centralbibliotek som har lavet et udtræk for den samme tre måneders periode af interurbanudlånene for musik, elektronisk materiale, 4

5 lydoptagelser der ikke er musik samt levende billeder. Analysen koncentrerer sig dog kun om musikoptagelser og elektronisk materiale som er betegnelsen for multimedierne. Fjernlånsbestillingerne giver os tilstrækkelige oplysninger om låneveje til at kunne beskrive et eventuelt mønster og en indikator for bibliotek.dk s indflydelse på lånemønstret. Vi får også oplysninger om andre musiksamlingers udlån til overbygningen via centralbibliotekerne. Vi får imidlertid ikke oplysninger om den fulde mængde interurbanlån da mange bestillinger sker direkte i de enkelte centralbibliotekers baser. Derfor suppleres undersøgelsen med statistikoplysningerne fra hvert centralbibliotek. Statistikudtrækket giver ikke oplysninger om lånevejene, men derimod om det reelle omfang af udlånet. Fem centralbiblioteker har Aleph500-biblioteksystemer som ikke umiddelbart kan udtrække statistik for en periode der er mindre end ét år. Det er,,, og. For disse biblioteker har vi anvendt optællinger af fjernlånsbestillingerne til at beskrive omfanget af interurbanudlånet. Det har vi også gjort for som ikke har kunnet levere en pålidelig statistik for perioden pga. tekniske problemer. Det har vist sig at der ikke er et entydigt billede af forholdet mellem bestillinger i DanBib via Netpunkt og de reelle udlån tværtimod. Forskellen mellem Netpunkt-bestillinger og de reelle udlån skyldes flere faktorer hvoraf den vigtigste er at nogle bestillinger som sagt sker direkte i bibliotekernes egne databaser i stedet for at gå via Netpunkt. Der foretages altså flere bestillinger i alt end dem der registreres i DanBib. En anden forskel skyldes at ikke alle bestillinger resulterer i et udlån især ikke inden for registreringsperioden. Der er således færre udlån end bestillinger. For flere bibliotekers vedkommende mere end opvejer det sidste forhold de ekstra bestillinger i egen database, og interurbanudlånet er mindre end bestillingerne registreret i DanBib. Forskellen spænder lige fra 24% til + 46%, og man kan ikke tale om et normalfelt for de 16 centralbiblioteker. Det giver derfor ingenmening at udregne en generel korrektionsfaktor som kan bruges til at korrigere omfanget af bestillingerne fra DanBib-basen for de seks biblioteker som ikke har kunnet levere statistik for periodens udlån. Analysen vedrørende musikgenre er udarbejdetpå basis af fjernlånsbestillinger og verificeret ved sammenligning med specialstatistik udtrukket i perioden fra bibliotekssystemerne i,,,, og. Manualen for disse udtræk er udarbejdet af Lise Anker Møller og Ingelise Jensen fra Centralbibliotek. 5

6 Kapitel 2: Omfang og udvikling af interurbanudlån af musik og multimedier fra centralbibliotekerne Bibliotek er i eget cbområde Andre folkebiblioteker Forskningsbibliote multi- I alt ker m.v. medier Tabel 2.1 Antal interurbanudlån fra 1. marts til 31. maj 2003 Musikoptagelser Multimedier Andre Forskningsbibliote I alt folkebiblioteker musikopt Bibliotek -ker m.v. agelser er i eget cbområde * * * * * * Aalborg I alt Tallene for de med * mærkede biblioteker er antal bestillinger udtrukket fra DanBib. De øvrige tal er statistik fra bibliotekerne. Alle udlån er ekskl. fornyelser. Omfanget af interurbanudlånet for musik er meget forskelligt fra bibliotek til bibliotek, men nogle niveauer tegner sig. To biblioteker yder i størrelsesordenen lån i perioden fra 1. marts til 31. maj, og ét bibliotek ligger 1000 udlån lavere. Dernæst kommer et niveau omkring interurbanudlån i kvartalet hvor fire biblioteker befinder sig og endelig et niveau på ca udlån. Følgende graf viser forholdet mellem antal interurbanudlån af musik til eget amt (blå) og til andre biblioteker: * * * * * * * * * * * * 6

7 Omfanget af interurbanudlån af multimedier lægger sig også på en række niveauer. Ét bibliotek ydede 300 udlån på de tre måneder undersøgelsen løb, mens fire biblioteker yder omkring 200. Et niveau omkring 100 interurbanudlån af multimedier kan også uddrages. Fra de ti biblioteker som har indleveret statistikfiler, har vi også data om det samlede udlån af monografier og seriepublikationer samt det samlede udlån af musikoptagelser og af multimediematerialer. Tabel 2.2 Udlån i perioden 1. marts 31. maj 2003 Udlån af Udlån af Interurbanudlåinterurban- af Musik- Udlån musikoptagelser i tagelser i af udlån i % af multi- musikop- alt % af musikoptagelser alt i musikudlån i medier udlån i alt Udlån af multimedier i % af udlån i alt Interurbanudlån af multimedier Multimedieurbanudlån i % af multimedie -udlån alt , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,55 I alt , , , ,69 Alle udlån er ekskl. fornyelser Musikudlånet udgør en stor andel af det samlede udlån af monografier og seriepublikationer. Andelen spænder fra små 1 til næsten 2 eller mere end en femtedel af alle udlån. Multimedieudlånenes andel af det samlede udlån af monografier og seriepublikationer er til gengæld ikke stor. Andelen spænder i hele tal fra til. Udviklingen i udlånet af musik og multimedier fra 2002 til ,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Nykøbing F I alt For centralbibliotekerne under ét er den andel som musikudlånet udgør af det samlede udlån knap 18%. I 2000 var andelen 14% og i %. Da udlånet af øvrige materialer 7 Udlån af musikoptagelser i % af udlån i alt 2003 Udlån af multimedier i % af udlån i alt 2003 Udlån af musikoptagelser i % af udlån i alt 2002 Udlån af multimedier i % af udlån i alt 2002

8 under ét i de seneste år ikke har været stigende er det rimeligt at antage at de senere års vækst i musikudlån er aftaget og nærmer sig en stabilisering. Den store tilvækst skete frem for første halvdel af Kun og har oplevet en større stigning i musikudlånets andel af det samlede udlån på henholdsvis 3,25 og 2,54 procentpoint. Væksten i udlånet af multimedier fra 2002 til første halvdel af 2003 er forsvindende lille. Udlånet af multimedier er steget fra en andel på 2,1 til en andel på 2,33 af det samlede udlån i centralbibliotekerne. Andelen af centralbibliotekernes fjernudlån af musik og multimedier har i samme periode været ude for et fald om end lille: Udviklingen i interurbanudlån af musik og multimedier fra 2002 til ,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Nykøbing F I alt Musikinterurban i % af musikudlån i alt 2003 Multimedieurban i % af multimedieudlån 2003 Musikinterurban i % af musikudlån i alt 2002 Multimedieurban i % af multimedieudlån 2002 Interurbanudlånets andel af det samlede udlån af musik fra de 16 centralbiblioteker er faldet fra 4,42 % til 4,12 %. Kun har kunnet registreret en mærkbar stigning i interurbanudlånet i perioden nemlig fra en andel af det samlede udlån af musik på 6 % i 2002 til en andel på 8 % i I og har der været en lille stigning på henholdsvis 0,76 og 0,59 procentpoint, mens der for alle øvrige centralbiblioteker er tale om et direkte fald i fjernudlånets andel af udlånet af såvel musik som multimedier. Vi kan først vurdere om der reelt er tale om en forøgelse eller eventuelt et fald i antallet af interurbanudlån, når statistikken for 2003 foreligger, men på det nuværende grundlag er det rimeligt at antage at der ikke sker nogen nævneværdig stigning i interurbanudlånene for musik i forhold til Andelen af interurbanudlån i forhold til det samlede udlån af multimedier er samtidig faldet fra 1,86 % til 1,69 %. 8

9 Forklaringen på den manglende ekstra efterspørgsel på centralbibliotekernes samlinger må være at bibliotekerne har været med i udviklingen og begyndte opbygningen af deres samlinger af musik og multimedier da biblioteksloven blev vedtaget i Med i billedet hører også Biblioteksstyrelsens særlige udviklingspulje som i perioden 2000 til 2002 har givet tilskud til opbygning af musiksamlinger på i alt 4,4 mio. kr. til over 128 biblioteker. 9

10 Kapitel 3: Låneveje for musik i fast form En sammenligning mellem tabel 2.1 og tabel 3.1 viser at det samlede antal af fjernlånsbestillinger er en del større end det reelle antal udlån indsamlet via statistik fra bibliotekerne. Dette gælder både for musikoptagelser og multimedier. Vi antager imidlertid i den følgende analyse at fordelingen af bestillingerne mellem de forskellige måleparametre er nogenlunde i overensstemmelse med den reelle fordeling af interurbanlånene. En sammenligning af forholdet mellem bestillinger fra eget amt og bestillinger fra andre biblioteker og forholdet mellem interurbanudlån til eget amt og interurbanudlån til andre biblioteker viser at dette er en rimelig antagelse for musikkens vedkommende (undtagen for og ), men ikke for multimedierne. Analysen koncentreres derfor om musik. Interesserede kan dog finde tallene for bestillingerne af multimedier i bilag 1 tabel 3 og 4. Tabel 3.1 Fjernlånsbestillinger fra 1. marts til 31. maj 2003 Antal Fordeling af musikbestillinger musikbestillinger Antal multimediebestillinger Fordeling af multimediebestillinger Bestillinger i alt Bestillinger fra eget amt % Bestillinger fra overbygningsbiblioteker % Bestillinger fra andre biblioteker % % Netværksområde % % Netværksområde % Netværksområde % % Netværksområde % % Forskningsbiblioteker m.v I alt Antallet af bestillinger fra de enkelte netværksområder er rimelig ligeligt fordelt, og det kan konkluderes at ingen af de fire geografiske områder belaster overbygningen mere end de øvrige. Set under ét er der bemærkelsesværdigt mange bestillinger fra biblioteker uden for eget amt. En femtedel kommer fra andre centralbiblioteker og over en tredjedel fra andre biblioteker i øvrigt. Det dækker imidlertid over store forskelle mellem de forskellige amter se herom senere. 3.1 Hvor bestiller bibliotekerne musik? Fra 1. januar 2004 vil,, og stå med ansvaret for overbygningen for musik i fast form og multimedier. Analysen af lånevejene tager udgangspunkt i dette forhold og i at landet er delt i fire netværksområder og at de fire fremtidige tovholdere for overbygningen bl.a. er udpeget så der er en overbygning i hvert netværksområde. Det er imidlertid et åbent spørgsmål om overbygningen primært skal være geografisk orienteret eller i højere grad skal tage udgangspunkt i selve materialet. I dette afsnit undersøges de overordnede låneveje i og mellem de geografiske netværksområder. Netværksområderne består af: 10

11 1. s Kommunes Biblioteker, Kommunes Biblioteker, s Amt, Frederiksborg Amt 2. Amt, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, 3. Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Amt 4. Ringkøbing Amt, Amt, Amt, Nordjyllands Amt. For et detaljeret studie af de enkelte amters bestillinger henvises til bilag 2. Tabel 3.2 Geografisk fordeling af musikbestillinger fra biblioteker i netværksområder Bestilt fra: Netværksomr.1 Netværksomr.2 Netværksomr.3 Netværksomr.4 Bestilt hos: Netværksområde 1 herunder: 66% 17% 9% 1 Kbh. Kommunes Biblioteker 1 6% 4% 5% Frb. Kommunes Biblioteker 1 5% Bibliotekerne 24% 4% Kommunes Biblioteker 19% Netværksområde 2 herunder: 9% 66% Centralbibliotek 4% 27% Centralbibliotek 17% Centralbibliotek 4% 2 s Biblioteker Netværksområde 3 herunder: 1 9% 6 16% Centralbibliotek 4% 16% 4% Det Sønderjydske Landsbibliotek 5% Centralbibliotek 1 Biblioteket for By og Amt 7% 4% 3 1 Netværksområde 4 herunder: 14% 8% 25% 7 Centralbibliotek 6% 4% 15% 25% Kommunes Biblioteker 14% Centralbibliotek 4% 1 Det nordjyske Landsbibliotek 2 Det generelle billede er at to tredjedele af bibliotekernes bestillinger sendes til centralbiblioteker i eget netværksområde, mens en tredjedel sendes uden for det geografisk nære område som netværksområdet udgør. Det er umiddelbart en meget høj andel som sendes til fjernere egne. Bibliotekerne i netværksområde 1 sender først og fremmest bestillinger til (24%) og (19%). får 12 % af bestillingerne og får 11 %. I alt sendes 66 % af musikbestillinger til centralbiblioteker til netværkets egne centralbiblioteker. Centralbibliotekerne i netværksområde 2 får 9% af bestillingerne - herunder 4% i, og netværksområde 3 får 1, hvoraf modtager. Overraskende mange bestillinger sendes til det nordlige Jylland hvor netværksområde 4 modtager 14% af bestillingerne fra sområdet og Nordsjælland. får alene 6% af bestillingerne. Ser man nærmere på tallene fra de enkelte amter i netværksområde 1(se bilag 2 graferne 1-4) er det mest bemærkelsesværdige at Kommunes Biblioteker henter 36% af sine lån i Nord- og midtjylland. får således 1, 8% og 5% af bestillingerne, mens f.eks. det nære kun får 4%. sender 24% til det samme område. Frederiksborg Amt er mest tro mod sit centralbibliotek hele 56% af bestillingerne sendes til og kun 22 % uden for netværksområdet. Ganske få af netværkets øvrige 11

12 biblioteker bestiller i. sender da også 8 af sine fjernlån til eget amt, 8% til andre centralbiblioteker og kun 1 til øvrige biblioteker (se bilag 1 tabel 1). modtager 27% af bestillingerne fra, 1 fra s Amt og 7% fra Frederiksborg Amt. I netværksområde 2 sender bibliotekerne 27% af alle bestillingerne til, 2 til Nykøbing F og 17 % til. modtager 23 bestillinger hvilket er under. I alt bliver 66% af bestillingerne inden for netværksområdet, mens 17% sendes til Netværksområde 1 hvor modtager 5%, 9% til netværksområde 3 hvor modtager 4% og 8% til netværksområde 4 hvor modtager 4%. Amt er meget tro mod eget centralbibliotek hvor 6 af bestillingerne havner (se bilag 2 graferne 5-8). Amtet sender fortrinsvis til de nærmeste områder hvor får 9% af bestillingerne, 4% og netværksområde 1 får 14 i alt 88% til Sjælland/Lolland Falster. Vestsjællands Amt sender 18% af sine bestillinger til, 1 til og 38% til. Kun får flere bestillinger fra (168) end (111). Storstrøms Amt benytter til mindst 55% af bestillingerne (statistik fra centralbiblioteket viste dog en højere benyttelse fra amtet). 9% sendes til og 7% til. I netværksområde 3 bestiller bibliotekerne tilsyneladende helt overvejende i (3), mens ifølge bestillingsregistreringen i DanBib modtager 16% af bestillingerne. De øvrige aktører i netværksområdet er små 1 går til og 5 % til. 1/4 af bestillingerne sendes til netværksområde 4 hvor alene får 15%, og 6 af bestillingerne går til netværkets egne centralbiblioteker. Netværksområde 1 (9%) og netværksområde 2 () benyttes ikke nævneværdigt af bibliotekerne i netværksområde 3. Tallene fra denne region må dog tages med et gran salt da statistik fra Centralbibliotek viser 1000 flere udlån end bestillinger hvilket kan forrykke billedet fuldstændigt. Derfor drages heller ingen konklusioner på amtsplan. I netværksområde 4 domineres bestillingerne af både (25%) og Aalborg (2). 14% sendes til og 1 til. Netværket sender praktisk talt ikke bestillinger til det øvrige land dog 1 til naboamtet. 7 af bestillingerne bliver således inden for eget netværk, hvilket klart er topscore for hjemstavns -bestillinger. Ringkøbing Amt er samtidig det amt i landet som er mest trofast mod eget centralbibliotek (se bilag 2 graferne 13-16). 66% af amtets bestillinger sendes til. Nordjylland hører også til de trofaste, og 56% af Nordjyllands Amts bestillinger sendes til Aalborg. I Amt sender de kun 29% til og 2 til, mens 14% havner i. I Amt benyttes for over ¼ af bestillingerne, for og Aalborg for 6%. bruges til 39%. I den ene ende af skalaen ligger netværksområde 4 hvor 7 af bestillingerne havner i eget netværksområde, og i den anden ende ligger netværksområde 1 som ganske vist sender 66% til eget område, men som også sender 25% over Storebælt. Netværksområde 3 tager selv 6 af bestillingerne fra eget netværksområde og sender en fjerdel nordpå i Jylland, mens netværksområde 2 tager imod 66% af netværkets bestillinger og sender 17% til netværksområde 1. Netværksområde 2 og 3 sender hver især kun få bestillinger over Storebælt. Geografien spiller altså stadig en rolle, men grænserne er mere flydende i forbindelse med musikinterurbanudlån, og lånevejen er klart længere end forventet. 12

13 Det kan konkluderes at inden for netværksområderne tegner der sig konturerne af fremtidens lokale overbygning i netværksområderne 2 og 4, hvor henholdsvis og allerede står for modtagelse af hovedparten af bestillingerne. 3.2 Hvem får centralbibliotekerne musikbestillinger fra? Konturen af en national og/eller regional overbygningsfunktion underbygges også af fordelingen af bestillingerne til centralbibliotekerne mellem afsendere fra eget amt, andre centralbiblioteker og øvrige biblioteker. Den procentvise fordeling af afsenderne til bestillingerne til det enkelte centralbibliotek findes i bilag 1 tabel 1. Her vises to grafiske oversigter: Procentvis fordeling af bestillinger af musik Bestillinger fra biblioteker uden for cbområdet der ikke er overbygning Bestillinger fra overbyg. bib. Bestillinger fra eget cbomr. 13

14 Procentvis fordeling af bestillinger af musik på netværksområder Netværksområde 1 Netværksområde 2 Netværksområde 3 Netværksområde 4 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 14 får kun 44% af bestillingerne fra eget netværksområde, og der er en rimelig lige fordeling af bestillinger fra de øvrige netværksområder. 3 kommer fra andre centralbiblioteker. får 5 af bestillingerne fra eget netværksområde heraf 2 fra. Der kommer 4 fra andre overbygningsbiblioteker og 39% fra øvrige biblioteker. får knap så mange bestillinger fra Jylland som, men dog væsentligt flere end de øvrige centralbiblioteker øst for Storebælt. 78 % af de bestillinger som modtager, stammer fra netværksområde 2, men kun 43 % fra eget amt. 2 af bestillingerne stammer fra Vestsjællands Amt og 8% fra Storstrøms Amt. Relativt få bestillinger kommer fra andre netværksområder. er den anden store aktør på musikområdet i netværk 2. For stammer 7 af bestillingerne fra netværksområdet men over halvdelen kommer fra eget amt og knapt 14% fra Vestsjællands Amt. Det bemærkes at statistikken viser at Nykøbing F. aftager 59% af musikinterurbanudlånene, mens bestillingerne i DanBib ligger på 49%. Centralbibliotek får 59% af sine bestillinger fra netværksområde 3 heraf 45% fra eget amt og 2 fra andre centralbiblioteker hvor tegner sig for hovedparten (108) og for næsten lige så mange (97). Det må imidlertid bemærkes at det reelle antal interurbanudlån af musik fra er over 1000 udlån mere end bestillingerne og at udlånet til eget amt i statistikken kun udgør 34% af det samlede interurbanudlån af musik mod bestillingernes 45%. Det er derfor ikke muligt at drage konklusioner om s position som musikoverbygning. er i dag den største aktør i netværksområde 3. Kun 26% af bestillingerne til kommer fra amtet, 3 fra andre centralbiblioteker og 5 fra øvrige biblioteker i landet herunder 55% fra netværksområdet og 2 fra netværksområde 4. sender også en del musikoptagelser til sområdet (1). får 5 af sine bestillinger fra netværket heraf kun 15% fra eget amt. Landets andre centralbiblioteker står for 3 af bestillingerne til. 55% stammer fra andre biblioteker med centralbiblioteker og biblioteker i eget amt.

15 I kommer 56% af bestillingerne fra eget netværksområde heraf kun 26% fra eget amt. 28% af s bestillinger stammer fra andre centralbiblioteker og 46% fra øvrige biblioteker i landet. Der er et ligeligt antal bestillinger fra netværksområde 1 og 3, men få fra område 2. Især,, og får bestillingerne fra eget amt (henholdsvis 7, 65%, 67%, 64%), og netværksområde (87%, 9, 7, 85%), men, og Aalborg s bestillinger er også meget geografisk betinget med 6, 6, 65% fra eget amt og 8, 74%, 78% fra eget netværksområde. 3.3 National eller regionsorienteret overbygning Jo mindre andel af bestillingerne der kommer fra centralbibliotekets eget amt og eget netværksområde, jo mere nationalt frem for geografisk orienteret kan overbygningen siges at være, og tilsvarende jo større andel der kommer fra øvrige biblioteker.,, og er de biblioteker der har den mest tydelige nationale profil. Bibliotekerne får en stor andel af deres bestillinger uden for såvel amtet som netværksområdet. De har også alle en del bestillinger der kommer langvejs fra. er en typisk regional overbygning som får en stor andel bestillinger fra netværksområdet, mens amtets bestillinger kun udgør en mindre del. Og det på trods af at amtet sender en meget stor andel af sine bestillinger til. For de øvrige centralbibliotekers vedkommende gælder i høj grad at bestillingerne kommer fra det geografisk betingede opland med en stor andel (2/6-dele og mere) fra eget amt. 15

16 Kapitel 4: Tovholderbibliotekernes suppleringskilder Statsbiblioteket s Kommunes Biblioteker Bibliotekerne Gladsaxe Bibliotekerne Bibliotekerne i Søllerød Herlev-Bibliotekerne Lyngby-Taarbæk Kommunes Biblioteker Tårnby Kommunebibliotek HvidovreBibliotekerne Centralbibliotek Centralbibliotek Bibliotek Centralbibliotek Centralbibliotek Af i alt 1065 bestillinger i perioden er de 847 eller 8 sendt til de viste 14 biblioteker som hver især har modtaget mindst 20 bestillinger fra. De første 5 leverandører tegner sig for 55% af s supplering. I alt bestilles 59% hos overbygningsbiblioteker. Tabel 4.1 Biblioteker som har modtaget mindst 20 bestillinger fra Bestilt hos: (blå er andre overbygninger) Musikoptagelser Elektronisk materiale I alt Tabel 4.2 Biblioteker som har modtaget mindst 20 bestillinger fra Bestilt hos bibliotek: (rød er bib. fra eget amt, blå er andre overbygninger) Musikoptagelser Elektronisk materiale I alt Køgebibliotekerne Statsbiblioteket Centralbibliotek Centralbibliotek Kommunes Biblioteker Næstved Bibliotek Biblioteket for By og Amt Centralbibliotek Af de i alt 494 bestillinger er halvdelen 253 bestilt hos de 8 biblioteker som har fået mindst 20 bestillinger fra. De første 5 leverandører tegner sig for 38% af s supplering. har altså ikke i samme grad som primære suppleringskilder. I alt bestilles 44% hos overbygningsbibliotekerne og 17% hos biblioteker i eget cb-område. 16

17 I alt Centralbibliotek Statsbiblioteket s Kommunes Biblioteker Kommunes Biblioteker Biblioteket for By og Amt Centralbibliotek Centralbibliotek bestiller 75% af sin supplering hos overbygningsbiblioteker, og de 7 biblioteker som fik minimum 20 bestillinger hver, er alle del af overbygningen. Der er sendt 283 bestillinger til disse 7 ud af i alt 490 bestillinger det svarer til 58%. De første 5 leverandører tegner sig for 49% af s supplering. Kun 4% hentes hos bibliotekerne i Fyns amt. Tabel 4.3 Biblioteker som har modtaget mindst 20 bestillinger fra Bestilt hos bibliotek: (blå er andre overbygninger) Musikoptagelser Elektronisk materiale Tabel 4.4 Biblioteker som får flest bestillinger fra Bestilt hos bibliotek: Musikoptagelser (rød er bib. fra eget amt, blå er andre overbygninger) Elektronisk materiale I alt Holstebro Bibliotek Statsbiblioteket s Kommunes Biblioteker Silkeborg Bibliotek Biblioteket for By og Amt supplerer i meget lille omfang sin samling med bestillinger udefra. Kun 255 bestillinger er sendt i perioden heraf 101 (svarende til 4) til andre overbygningsbiblioteker. 56 stk. (eller 2) rekvireres hos 2 leverandører som hver især har fået over 20 bestillinger. De første 5 biblioteker får 96 (eller 38%) af bestillingerne. 17

18 Kapitel 5: Musikgenrer Rocken er den helt dominerende musikgenre i forbindelse med interurbanudlån i centralbibliotekerne. Der blev i måleperioden bestilt interurbanlån af rock og rockantologier (se tabel 5.1 næste side. De næstmest populære musikgenrer er jazz hvor udlån blev bestilt og underholdning der tegner sig for bestillinger samt dansk underholdning med bestillinger. Derudover var der over 500 bestillinger på orkestermusik, filmmusik og folkemusik. Bestillinger fordelt på musikgenre - excl. rock Vokalmusik Underholdning Samlinger Orkestermusik Operetter/musicals Operaer New age Musik. Børn Middelalder/renæssance Kammermusik Julemusik Jazz Historier. Børn Folkemusik Filmmusik Et instrument Dansk underholdning Blues Avantgarde

19 19

20 Tabel 5.1 viser antallet af de musikbestillinger hvor vi har oplysning om musikgenre. Ud af de i alt musikbestillinger i datamaterialet har vi genremarkering på Af tabellen ses at der for stort set alle musikkategorier udskiller sig en hovedleverandør (markeret med blå) og et variabelt antal sideleverandører (markeret med gul) som også har en betragtelig betydning. Bibliotekerne er hovedleverandører for følgende musikgenrer: : Folkemusik, underholdning : Operaer, vokalmusik : Et instrument, Orkestermusik, (samlinger) : Børnemusik : Middelalder/renæssance : Avantgarde : Blues, dansk underholdning, filmmusik, jazz, julemusik, operetter/musicals : Kammermusik, rock Nedenfor er listet hovedleverandør samt andre betydelige leverandører til bestillinger af de forskellige musikgenrer: Avantgarde:, Blues: Dansk underholdning:,, Aalborg Et instrument: Filmmusik:, Aalborg Folkemusik:, Aalborg Jazz:,,,, Julemusik: Kammermusik:, Middelalder/renæss.: Musik. Børn:, og Aalborg New age: Operaer: Operetter/musicals: Orkestermusik:, Rock:,,,,, Aalborg Samlinger: Underholdning:,, Vokalmusik: Vi har sammenlignet fordelingen af antallet af bestillinger i DanBib med statistik over interurbanudlån fordelt på genre fra,,,, og. Tendenserne i statistikudtrækkene viser overordnet set det samme billede som fjernlånsbestillingerne selvom der på det detaljerede niveau er en del uoverensstemmelser. Vi vurderer at fjernlånsbestillingerne giver et tilstrækkeligt godt billede til vores formål. 20

21 Kapitel 6: Bestillinger via bibliotek.dk Tabel 6.1 Bestillinger via bibliotek.dk fordelt på materiale Bestilt via bibliotek.dk Ikke bestilt via bibliotek.dk Bestillinger i alt bibliotek.dkbestillinger i % af alle bestillinger Levende billeder Lydoptagelse ikke musik Musikoptagelse % Multimedie I alt Da de indhentede data også indeholder oplysninger om levende billeder og lydoptagelser der ikke er musik er det muligt at undersøge om der er en markant forskel mellem de forskellige materialer med hensyn til bestilling over nettet via bibliotek.dk. Rigtig interessant ville det have været med tilsvarende oplysninger for bøger og seriepublikationer, men sådanne data råder vi ikke over. På det foreliggende grundlag er konklusionen klar. Musikbestillinger genereres langt oftere i bibliotek.dk end de øvrige undersøgte materialer. Over halvdelen af musikinterurbanudlånene bestilles over nettet. Tabel 6.2 Musikbestillinger via bibliotek.dk Antal % Aalborg I alt , og Aalborg, der ligger i hvert sit hjørne af landet får signifikant flere musikbestillinger via bibliotek.dk end de øvrige centralbiblioteker. Ellers ses der ikke umiddelbart noget mønster. Det er f.eks. ikke de biblioteker med færrest bestillinger som ligger under gennemsnittet og dem der får flest bestillinger som ligger over. Der er heller 21

22 ikke et klart mønster som peger på at biblioteker med en national profil frem for en geografisk profil, får flest bibliotek.dk-bestillinger. Der ses derimod et mønster når bibliotek.dk-bestillingerne fordeles på musikgenre. Der er ikke overraskende - klart flere af dem der lytter til blues, rock og jazz, som benytter nettet til at bestille end de øvrige bestillere. Vokalmusik, børnemusik, dansk underholdning, operaer og operetter bestilles ikke så ofte via bibliotek.dk. (middelalder/renæssance er for lille et materiale til at drage konklusioner). Bestillingsmønsteret kunne derfor til dels hænge sammen med størrelserne af samlingerne af især blues, rock og jazz. Detrsynes imidlertid heller ikke at være en sammenhæng mellem de biblioteker som får mange bestillinger på blues, rock og jazz og de bibliotek.dkbestillinger som bibliotekerne modtager. Tabel 6.3 Bibliotek.dk-bestillinger fordelt på musikgenre Antal I % Avantgarde Blues Dansk underholdning Et instrument Filmmusik Folkemusik Historier. Børn Jazz Julemusik Kammermusik Middelalder/renæssance Musik. Børn New age Operaer Operetter/musicals Orkestermusik Rock Samlinger 6 46 Underholdning Vokalmusik Vi gør opmærksom på at oplysninger om hvorvidt bestillinger er født i bibliotek.dk kun giver et dækkende billede for de biblioteker der ekspederer deres bibliotek.dk-bestillinger via BoB. Hvis et bibliotek f.eks. modtager bibliotek.dk-bestillingen pr. , og slår de bestilte titler op på normal vis i DanBib ved bestillingen, figurerer de ikke i de data vi anvender. Vi antager at vi alligevel kan få et billede af bibliotek.dk s indflydelse på interurbanudlånet, men at de opgivne antal muligvis er underestimeret. 22

23 Kapitel 7: Sammenfatning Biblioteksstyrelsen har på basis af udlånsstatistik fra centralbibliotekerne og fjernlånsbestillinger i DanBib i perioden 1. marts til 31. maj 2003 gennemført en undersøgelse af centralbibliotekernes interurbanudlån af musik i fast form og multimedier. Undersøgelsen er gennemført som et led i Biblioteksstyrelsens ønske om at følge udviklingen på musikområdet tæt dels i forbindelse med det kommende medieskift fra fast form til elektronisk form og dels i forbindelse med strukturreformen i centralbibliotekernes overbygningsfunktion. I perioden lå mængden af interurbanudlån for musikoptagelser på tre niveauer, nemlig udlån, udlån og udlån for tre måneder. For multimedier var niveauerne ca. 200 udlån og 100 udlån på tre måneder. Et enkelt bibliotek udlånte 300 multimedier. Musikudlånet udgør en stor andel af det samlede udlån af monografier og seriepublikationer. Andelen spænder fra små 1 til næsten 2 eller mere end en femtedel af alle udlån. Multimedieudlånenes andel af det samlede udlån af monografier og seriepublikationer er til gengæld ikke stor. Andelen spænder i hele tal fra til. For centralbibliotekerne under ét er den andel som musikudlånet udgør af det samlede udlån knap 18%. Andelen er kun steget med knap et procentpoint fra Væksten i udlånet af multimedier fra 2002 til første halvdel af 2003 er forsvindende lille. Interurbanudlånets andel af det samlede udlån af musik er i samme periode faldet fra 4,4 til 4,1. Andelen af interurbanudlån i forhold til det samlede udlån af multimedier er samtidig faldet fra 1,86 til 1,69%. Antallet af bestillinger fra de enkelte netværksområder er rimelig ligeligt fordelt. Ingen af de fire geografiske områder belaster overbygningen mere end de øvrige. Set under ét er der bemærkelsesværdigt mange bestillinger fra biblioteker uden for eget amt. En femtedel kommer fra andre centralbiblioteker og over en tredjedel fra andre biblioteker. Det dækker imidlertid over store forskelle mellem de forskellige amter. I den ene ende af spektret ligger henholdsvis netværksområde 4 hvor 7 af bestillingerne sendes til eget netværksområde og netværksområde 1 som nok sender 66% til eget område, men som også sender 25% over Storebælt. Netværksområde 3 tager selv 6 af bestillingerne fra eget netværksområde og sender en fjerdel nordpå i Jylland, mens netværksområde 2 tager imod 66% af netværkets bestillinger og sender 17% til netværksområde 1. Netværk 2 og 3 sender hver især kun få bestillinger over Storebælt. Geografien spiller altså stadig en rolle, men grænserne er mere flydende i forbindelse med musikinterurbanudlån, og lånevejen er klart længere end forventet.,, og er de biblioteker der har den mest tydelige nationale profil. Bibliotekerne får en stor andel af deres bestillinger uden for såvel amtet som netværksområdet. er en typisk regional overbygning som får en stor andel bestillinger fra netværksområdet, mens amtets bestillinger kun udgør en mindre del på trods af at amtet sender en meget stor andel af sine bestillinger til. For de øvrige centralbibliotekers vedkommende gælder i høj grad at bestillingerne kommer fra det geografisk betingede opland med en stor andel (2/6-dele eller derover) fra eget amt. 23

24 Bilag 1, Tabel 1 Procentvis fordeling af musikbestillinger pr. centralbibliotekerne I alt i % 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Bestillinger fra eget cb-omr. 63,3 80,4 42,7 80,2 48,8 0,0 44,6 72,7 48,4 25,8 15,2 63,1 25,6 65,3 Bestillinger fra overbyg. bib. 29,1 41,3 21,5 8,3 18,7 6,2 19,7 33,3 20,4 10,6 16,1 24,9 29,8 13,1 28,0 14,1 Bestillinger fra andre biblioteker 70,9 38,7 15,2 11,3 38,5 13,6 31,5 66,7 35,0 16,7 35,5 49,3 55,0 23,8 46,4 20,6 Bestillinger fordelt på amter og netværksområder 20,0 6,3 2,4 3,3 0,7 3,1 8,0 4,2 0,8 1,5 4,0 2,4 3,3 4,4 1,9 5,5 3,2 0,5 1,0 0,5 1,2 0,0 0,9 0,2 0,3 0,4 0,6 0,7 1,3 0,5 s amt 27,3 21,2 63,3 2,1 5,2 1,8 5,9 14,7 5,2 1,4 5,1 7,5 6,8 4,8 9,2 3,9 Frederiksborg amt 10,7 10,9 6,8 80,4 4,0 1,1 3,8 14,7 2,2 0,6 1,5 2,7 2,8 1,2 2,6 1,9 Netværksområde 1 43,5 52,1 79,6 85,3 13,4 4,0 14,1 37,3 12,6 3,0 8,4 14,6 12,7 10,1 17,5 8,3 amt 4,3 3,1 1,7 1,8 42,7 5,4 6,9 8,0 1,3 0,4 2,1 1,1 1,2 0,4 1,4 0,6 Vestsjællands amt 6,7 6,8 2,3 3,2 22,3 80,2 13,7 14,7 6,8 0,8 1,8 2,9 2,4 1,5 3,9 1,6 Storstrøms amt 6,1 5,6 1,6 2,5 8,0 4,7 48,8 8,0 2,5 1,4 1,2 2,3 1,7 0,7 1,7 1,0 1,9 3,6 6,7 0,6 4,7 0,2 1,2 0,3 0,4 0,5 0,5 0,8 0,4 0,4 0,3 Netværksområde 2 19,0 19,1 12,3 8,0 77,8 90,3 70,6 30,7 10,9 3,0 5,6 6,9 6,2 3,0 7,5 3,4 Fyns amt 4,9 3,9 0,9 1,2 1,5 0,6 2,7 5,3 44,6 1,2 3,9 4,8 5,2 3,4 3,6 2,1 Sønderjyllands amt 3,2 2,5 0,8 0,8 0,9 0,5 1,9 4,0 5,2 72,7 11,9 12,6 8,0 3,2 3,6 1,9 Ribe amt 3,7 3,5 0,8 0,5 0,5 1,1 1,3 2,7 4,6 9,0 48,4 12,1 7,5 1,7 4,2 2,2 amt 3,8 4,2 1,1 0,8 0,6 0,4 2,0 1,3 4,6 2,6 6,6 25,8 8,0 4,4 6,9 2,9 Netværksområde 3 15,5 14,0 3,5 3,1 3,6 2,5 7,9 13,3 58,9 85,5 70,8 55,3 28,7 12,8 18,2 9,1 Ringkøbing amt 1,5 1,3 0,5 0,5 0,4 0,0 0,7 0,0 1,0 0,4 1,6 2,2 15,2 1,9 2,6 1,2 amt 10,8 7,7 1,9 1,6 2,4 1,0 3,9 9,3 7,8 4,0 7,6 13,1 21,7 63,1 14,7 9,0 amt 2,5 1,1 0,8 0,9 0,3 1,2 0,8 0,0 1,5 1,4 2,1 1,9 6,8 1,5 25,6 2,5 Nordjyllands amt 5,4 4,0 1,0 0,5 1,8 0,8 1,8 9,3 5,7 1,8 3,5 5,1 8,2 7,2 13,4 65,3 Netværksområde 4 20,3 14,2 4,2 3,3 5,0 3,0 7,3 18,7 15,9 7,6 14,9 22,4 51,9 73,7 56,4 77,9 Forskningsbiblioteker m.v. 1,6 0,6 0,5 0,2 0,3 0,2 0,0 0,0 1,7 0,4 0,3 0,7 0,5 0,5 0,5 1,3

25 Bilag 2 : Amternes musikbestillinger Procentvis fordeling på centralbiblioteker af musikbestillinger fra de enkelte amter Graf 1 Graf 2 8% 1 5% 5% Musikbestillinger fra KKB 6% 4% 7% 5% 6% 4% 27% 1 Musikbestillinger fra 7% 6% 7% 5% 6% 4% 2 3

26 Graf 3 Musikbestillinger fra s Amt 8% 7% 4% 16% 37% 1

27 Graf 4 Musikbestillinger fra Frederiksborg Amt 9% 4% 4% 7% 6% 56% Graf 5 Musikbestillinger fra Amt 6% 4% 9% 4% 6

28 Graf 6 Graf 7 Musikbestillinger fra Vestsjællands Amt 1 4%4% 6% 38% 6% 4% 18% Musikbestillinger fra Storstrøms Amt 5% 4% 55% 7% 5% 9%

29 Graf 8 4% 5% 2 Musikbestillinger fra 7% 9% 1 3 Graf 9 Musikbestillinger fra Fyns Amt 1 1 4% 6% 5

30 Graf 10 Musikbestillinger fra Sønderjyllands Amt 18% 28% 4% 6% 19% 9% Graf 11 Musikbestillinger fra Ribe Amt 4% 5% 16% 3 25%

31 Graf 12 Musikbestillinger fra Amt 4% 5% 4% 4% 4% 5% 15% 4% 49% Graf 13 Musikbestillinger fra Ringkøbing Amt 4% 66% 1

32 Graf 14 29% Musikbestillinger fra Amt 4% 6% 6% 6% 4% 14% 2 Graf 15 39% Musikbestillinger fra Amt 6% 5% 7% 26%

33 Graf 16 Musikbestillinger fra Nordjyllands amt 56% 4% 4% 7% 4% 7% 1