TÅRNBY KOMMUNE REGNSKABSBERETNING 2015 BEMÆRKNINGER OG OVERSIGTER

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE REGNSKABSBERETNING 2015 BEMÆRKNINGER OG OVERSIGTER 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Økonomisk beretning 4 Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet 7 Det tekniske område 9 Børne- og kulturområdet 12 Sundhed og omsorg 20 Regnskabsopgørelse 22 Resultatopgørelse 23 Balance 24 Noter 25 Grafer 27 Tårnby Kommunalbestyrelse 31 2

3 Forord Her er den særlige årsberetning, der tjener som et supplement til de autoriserede regnskabsbemærkninger. Formålet med denne årsberetning er, at give en præsentation af de vigtigste sammenhænge og nøgletal på en let forståelig måde. Der gives en kort beskrivelse af udvalgte aktiviteter på de forskellige serviceområder. Det er Kommunalbestyrelsens håb, at denne beretning vil give borgerne og andre interesserede et mere overskueligt indtryk af kommunens økonomiske handlinger og de kommunale aktiviteter i øvrigt. Henrik Zimino Borgmester / Klavs Gross Kommunaldirektør 3

4 Økonomisk beretning Indledning Der beskrives først en række generelle forhold for kommunen under ét. Herefter følger de respektive fagområder. Skatteudskrivningsgrundlaget Udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat svarer til borgernes samlede skattepligtige indtægter fratrukket personfradrag m.v. Staten har givet kommunerne mulighed for at vælge mellem selvbudgettering og en garantiordning, hvad angår forventningerne til personskattegrundlaget samt tilskud og udligning. Kommunen har for 2015 valgt garantiordningen - altså statsgaranti. Indkomstår Budgetteret Kommunal Kommunal udskrivningsgrundlag i Udskrivningsprocent i indkomstskat i mill. kr. % mill. kr ,3 23, , ,5 23, , ,7 23, , ,0 23, ,5 Udviklingen i antallet af skatteborgere og indbyggere Indkomstår Antal skatteborgere Antal indbyggere Antallet af skatteborgere er opgjort efter SKAT s seneste slutligningsstatistikker for de pågældende år (kendes først endeligt i maj måned to år efter indkomståret). Da skatter er kommunens vigtigste indtægtskilde, er bl.a. udviklingen i antal skatteydere derfor af stor betydning for kommunens finansieringsmuligheder. 4

5 Økonomisk beretning Regnskabsprincipper Kommunens regnskab er et totalregnskab. Det vil sige, at regnskabet omfatter samtlige drifts- og anlægsposter samt finansiering. Regnskabssammendrag Regnskabet er opgjort efter såkaldt udgiftsbaserede principper, og viser en generel forbedring af kommunens økonomi i forhold til det budgetterede jf. nedenstående tabel på 72,0 mill. kr kr. Regnskab Budget Afvigelse Drift Renter m.v Skatter Tilskud og udligning Anlæg Afdrag på lån Forskydninger i tilgodehavender og gæld I alt Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen er ifølge styrelsesloven øverste ansvarlige myndighed for alle kommunens aktiviteter. Den politiske styring videreføres gennem Økonomiudvalget og fagudvalgene. Sagsforberedelse og gennemførelse af de politiske beslutninger varetages af forvaltningerne. 5

6 Økonomisk beretning Personale Antal fuldtidsansatte Det tekniske område Børn og Kultur Sundhed, Omsorg og Arbejdsmarked Administration I alt Beskæftigelse af forsikrede ledige I alt Stigningen over perioden på Sundheds- og Omsorgs- og Arbejdsmarkedsområdet skyldes hovedsageligt ansættelse af personer i seniorjobs samt styrkelsen af den forebyggende indsats på ældreområdet. Faldet fra på området Børn og Kultur skyldes primært konflikten på skoleområdet. Lønsummen er i den beskrevne periode steget fra 1.246,0 mill. kr. til 1.279,5 mill. kr. Personalepolitiske tiltag I forbindelse med ønsket om at fastholde det ansatte personale har der bl. a. været afholdt udgifter til: massageordning 0,3 mill. kr., fitnessordning 1,5 mill. kr. og biografordning 1,3 mill. kr. Lederudvikling Alle ledere skal gennemføre Den Offentlige Lederuddannelse, der afvikles via 3-årige forløb på interne hold. Der er i 2015 gennemført 6 grundmoduler. Der er i løbet af 2015 kommet nye ledere til, som er kommet ind på holdet eller som afventer nyt hold i efteråret Den Kommunale Kompetencefond Aftalen om kompetencefonde gav mulighed for at søge midler til uddannelser med ECTS point, hvilket betød at flere kunne påbegynde en efter/-videreuddannelse i 2015 end ellers indenfor budgettets rammer. Ordningen gælder dog ikke for lærere, sygeplejersker, AC ere m. fl. 6

7 Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet Generelt Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet omfatter: Aktiveringsindsats A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Integration Revalidering, ledighedsydelse Førtidspension og boligstøtte. Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet har i 2015 haft bruttoudgifter på i alt 645,3 mill. kr. og indtægter på i alt 181,8 mill. kr., således at nettoregnskabet blev på 463,5 mill. kr. Udgifter og indtægter fordeler sig således: Serviceområde Udgifter Indtægter Netto Mill. kr. Arbejdsmarked 408,0 142,2 265,8 Sygedagpenge 95,0 30,9 64,1 Førtidspension og boligstøtte 142,3 8,7 133,6 I alt 645,3 181,8 463,5 Ledigheden faldt i 2015 og tendensen fortsætter Ledigheden faldt i 2015 og falder fortsat. Dette er meget glædeligt og vidner om, at konjunkturudviklingen er gunstig og virksomhederne efterspørger mere arbejdskraft. Meget afhænger selvfølgelig af såvel globale som lokale konjunkturforhold, men også krav til en effektiv kommunal sagsbehandling er medvirkende til, at ledige kommer i gang med en uddannelse eller i arbejde. Til gengæld voksede antallet af sygedagpengemodtagere og ledige på ressourceforløb eller i jobafklaring i 2015 og førte til en samlet budgetoverskridelse på 11,0 mill. kr. Særligt udviklingen på sygedagpengeområdet er bekymrende, hvor kommunen ellers igennem flere år, i samarbejde med Falck, har evnet at reducere antallet af sygedagpengemodtagere og navnlig de langvarige forløb. Beskæftigelsesreform Den 1. januar 2015 trådte beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen har fokus på en tidlig indsats og et styrket samarbejde med a-kasserne. Den tidlige indsats betyder en fremrykkelse af samtalerne i jobcentret og i a-kassen, flere samtaler tidligt i ledighedsforløbet og fælles samtaler mellem den ledige, a-kassen og jobcentret. Foruden samtalerne er der med beskæftigelsesreformen kommet fokus på, at den ledige selv skal booke sine samtaler i jobcentret, hvorved samtalerne bliver afholdt når det passer ind i den lediges jobsøgning og hverdag. Mulighederne for uddannelse er ligeledes blevet ændret. Der er nye muligheder for videreuddannelse for ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser. 7

8 Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet Flere unge i uddannelse gennem en tidlig indsats I 2015 har der været fokus på en endnu tidligere indsats for unge under 30 uden kompetencegivende uddannelse. Senest en uge efter, at den unge har henvendt sig i Jobcentret, iværksættes der relevant aktivitet, alt efter om den unge er afklaret i forhold til valg af uddannelse. Den tidligere indsats ligger i god tråd med den nye refusionsreform, som blev vedtaget i 2015 og træder i kraft pr. 1. januar 2016, idet kommunens refusion falder med længden af overførselsperioden. Der har i 2015 været fokus på at etablere samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, samt på effekten af de tilbud der sættes i gang hos anden aktør. Dette har betydet en skærpelse hos medarbejderne af, hvilke mål der formuleres inden tilbud hos anden aktør sættes i gang samt begrundelsen for eventuelt forlængelse af tilbuddet. Presset på flygtningeområdet førte til nye løsninger Ligesom for landet generelt oplevede Tårnby Kommune et markant pres på flygtningeområdet i 2015, som følge af højere flygtningekvoter og øget behov for boligindplacering og integration. En tendens, som ser ud til at fortsætte. For at sikre sagsbehandlingen, blev der tilført 2 ekstra integrationsstillinger for, at de mange nye flygtningesager kunne behandles. Udviklingen udfordrer kommunens økonomi og som alternativ til dyr og uhensigtsmæssig midlertidig indkvartering på hoteller o. lign. købte kommunen i 2015 ejendommen på Harlem Allé 42 med plads til 6 flygtninge, besluttede at anvende kommunens bygning på Saltværksvej 191 med plads til 7 flygtninge og indgik en privat lejeaftale på Helmer Søgårds Alle med plads til 4 flygtninge. Sideløbende med denne udvidelse af kapaciteten til midlertidig indkvartering førte kommunen en konstruktiv dialog med de almene boligselskaber med henblik på, at boligselskaberne stiller egnede boliger til rådighed for den mere permanente boligplacering. 8

9 Det tekniske område Renovation Kommunens indsamling af husholdningsaffald foretages af en privat transportør Marius Pedersen, som kører i en 5-årig kontrakt, hvor 2015 var tredje år. I kommunen er der husstandsindsamling af dagrenovation, storskrald, haveaffald, pap, metal og papir. Øvrige fraktioner kan afleveres på kommunens genbrugspladser. Genbrugspladserne drives af I/S Amager Ressourcecenter. På kommunens hjemmeside kan der læses om de enkelte affaldsordninger og tømmeruterne. Renovationshenvendelser vedrørende materiel, økonomi og tømninger håndteres af selvbetjeningssystemet RenoWeb via kommunens hjemmeside. Renovationsområdet gav et overskud på 5,0 mill. kr., som indregnes i områdets mellemværende med kommunen. Merindtægten skyldes bl. a., at der i 2015 er opkrævet gebyrer for virksomheders dagrenovation for både 2014 og Regnskabsår Mill. kr. Driftsudgifter 32,7 32,8 Driftsindtægter -31,1-37,8 Anlægsudgifter 0,0 0,0 Anlægsindtægter 0,0 0,0 Affaldshåndtering i alt 1,6-5,0 Vej Regnskabsår Mill. kr. Driftsudgifter 46,5 42,6 Driftsindtægter -4,1-4,0 Anlægsudgifter 22,8 38,2 Anlægsindtægter -0,3-1,8 Vejvæsen i alt 64,9 75,0 Drift og vedligeholdelse af kommunens vej- og stinet udføres af vejvæsenets eget mandskab i nogle tilfælde med bistand fra fremmede entreprenører. Udbud ligger til grund for valg af fremmede entreprenører til større drifts- som anlægsopgaver. 9

10 Det tekniske område Renholdelse, snerydning og tekniske installationer på kommunevejene, herunder vejbelysningen på såvel kommuneveje som på private fællesveje, hører til drift af veje og stier. Kommunen har ansvaret for busdrift af den rutebundne trafik. Kommunen varetager den kommunale parkeringsservice, der på alle tidspunkter foretager tilsyn med parkerede biler. Alle områder i kommunen med parkeringsbegrænsning, indgår i arbejdet. Anskaffelse af biler På anlægskontoen for anskaffelser af materiel er der i 2015 udskiftet en lastbil, to traktorer, 3 personbiler til hjemmeplejen samt en græsklipper til boldbaner. Slidlag på veje I 2014 begyndte renovering af Amager Strandvej på strækningen Saltværksvej til Kastrup Digevej. I 2015 blev denne strækning færdigrenoveret. Belægninger på kørebaner Anlægsprojektet indeholdt asfaltarbejder på følgende veje: Brønderslev alle mellem Munkebjergvej og Præstefælledvej Randkløve alle mellem Amagerlandevej og Irlandsvej Amager Landevej fra Gammel kirkevej til Skyttehøj Englandsvej mellem Ugandavej og Tømmerupvej Stamvej ind til Kirstinehøj Cykel sti på Oliefabriksvej vest side Amager Strandvej - Ny asfalt Kastruplundgade - Ny asfalt. Skybrudssikring af Amager Landevej Anlægsprojektet er et LAR-projekt (Lokal Afledning af Regnvand) og blev iværksat i Den største del af anlægsarbejdet er udført i 2015 og bestod af renovering af cykelstierne og parkeringsarealer (båse) på en strækning på knap 500 meter, mellem Saltværksvej/Tårnbyvej og Følfodvej (ved grænsen med Københavns Kommune). De renoverede cykelstier og parkeringsarealer blev genopbygget med permeabel (vandgennemtrængelig) asfalt og grus, således at regnvand kan trænge igennem asfalten til drænstabilen (gruset), hvor det bliver forsinket midlertidigt, inden det føres videre til det eksisterende kloaksystem. Projekt Vandvejen Kommunen har indgået aftale med Erhvervsstyrelsen, TÅRNBYFORSYNING, Københavns Kommune og HOFOR. Aftalen indebærer et samarbejde omkring gennemførelsen af en PCP (Pre- Commercial Procurement) - konkurrence for at fremme udvikling og markedsmodning af konkrete nye innovative og konkurrencedygtige løsninger til klimatilpasning inden for regn- og spildevandsområdet. Dette arbejde har resulteret i udvælgelse af et projekt til gennemførelse i en slags pilotprojekt-udgave i kommunen. Projektet omfatter forsøg på at håndtere vejafvandingen, således at vandet ikke belaster kloakken. Anlægsprojektet er påbegyndt i 2015 og fortsætter til Der er afsat kr. i 2015, kr. i 2016 og kr. i I 2015 er der brugt midler til geotekniske undersøgelser og projektering. Aftalen indebærer fuld finansiering af de afholdte udgifter. 10

11 Det tekniske område Separering af regnvandssystem Kommunen har foretaget klimasikring på Kastrup Lystbådehavn i Projektet har omfattet frakobling af overfladevand både til nedsivning og til direkte udledning i havet i stedet for at lede det til TÅRNBYFORSYNINGs renseanlæg. I renseanlægget ville det medføre en urimelig belastning, som betyder opstuvning i kloakken op mod Kastrup By. Frakobling af overfladevandet har omfattet vandet fra vejen Kastrup Strandpark, bygninger på havnen samt belagte overflader. Udover en udledning af overfladevandet på faste overflader, er der også etableret arealer, hvor vandet kan nedsive f.eks. nye græsarealer, staudebede og nye bede med træer og nye arealer med grusbefæstelse. I midterrabatten på Kastrup Strandpark er der etableret en grøft, som kan optage vand, når der er skybrud. Rampekryds Amager Strandvej Anlægsprojektet indeholder ombygning af krydset ved motorvejen på Amager Strandvej. Motorvejsrampen er udvidet med en separat højresvingsbane, således at større køretøjer også kan svinge til højre ind på Amager Strandvej. Derudover er venstresvingsbanen på Amager Strandvej udvidet. Anlægsprojektet er udført for at optimere afviklingen af den højre og venstresvingende trafik mod motorvejen. Renovering af Kastruplundgade Anlægsprojektet blev sat i gang oktober 2014 med renovering af kørebane- og fortovsbelægning og etableret et vandbassin til vejafvanding. I 2015 er Bredager Torv blevet renoveret, og der er plantet en del træer på torvet og Kastruplundgade. Derudover er afmærkning på Kastruplundgade blevet udført i

12 Børne- og kulturområdet Generelt Budgettet under Børne- og kulturområdet var i 2015 opdelt på i alt 8 serviceområder under Børneog Skoleudvalget og 6 serviceområder under Kultur- og Fritidsudvalget. I 2015 har de to udvalg haft bruttoudgifter på i alt 1.116,6 mill. kr. og bruttoindtægter på i alt 163,2 mill. kr. inkl. anlægsudgifter, der har udgjort i alt udgifter 10,8 mill. kr. Bruttoudgifterne og indtægterne fordeler sig således: Bruttoudgifter og indtægter Mill. kr. Udgifter Indtægter Serviceområder: Almindelig undervisning 299,3 13,5 Specialundervisning og rådgivning 98,7 7,9 Serviceydelser for skoleområdet 21,9 6,9 Skolefritidsordninger 82,9 26,4 Øvrig undervisning og faglige uddannelser 60,0 3,2 Daginstitutioner og klubber 319,5 73,3 Særligt udsatte børn og unge 47,0 3,9 Børnehandicap 42,0 9,1 Rekreative områder 10,1 0 Fritidsfaciliteter 42,4 1,5 Havne 6,8 6,8 Folkebiblioteker 43,4 6,5 Kultur 15,3 3,6 Fritidsaktiviteter 16,8 0,6 Anlæg 10,8 0 I alt 1.116,6 163,2 Undervisning mm. En stor del af det samlede budget dækker udgifter til 7 folkeskoler, der har undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. En af de 7 skoler har fuldt udbygget specialklasserække, og en skole har undervisning af ordblinde elever. Kommunens 10. kl. undervises på Ungdomsskolen. Herudover har en skole undervisning for børn med specielle behov. Under serviceområdet konteres også udgifter til skolebiologisk og botanisk have, skolebiblioteker, sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen, udgifter til almindelig vedligeholdelse af ejendomme og udendørsarealer og endelig anlægsudgifter. Elevtalsudviklingen gennem de sidste fem år er skitseret i omstående skemaer. 12

13 Børne- og kulturområdet Pr. 1. september Antal elever Antal klasser Elevudviklingen i normalklasserne gennem de sidste fire år pr. 1. september Antal elever Antal klasser Gennemsnitligt antal elever pr. klasse 22,1 22,3 22,3 22,4 Elevudviklingen i specialklasserne gennem de sidste fire år pr. 1. september Antal elever Antal klasser Gennemsnitligt antal elever pr. klasse 7,3 7,3 7,0 7,3 Folkeskolerne Den nye folkeskolereform trådte i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. Folkeskolens 3 overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. For at opfylde disse tre mål er aftalen om en ny reform af folkeskolen baseret på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger. 13

14 Børne- og kulturområdet Forvaltningen igangsatte i foråret 2013 arbejdet omkring implementeringen af ny folkeskolereform, herunder tilpasning af strukturelle og personaleorganisatoriske forhold i forbindelse med folkeskolereformens indsatsområder og aftalens indhold. Forvaltningen har i 2015 arbejdet videre med at implementere reformen i samarbejde med folkeskolen, daginstitutionsområdet og øvrige samarbejdspartnere til folkeskolen. Med virkning fra januar 2015 har Økonomiudvalget den 25. november 2014 besluttet at sænke kravet om fagopdelt undervisning fra gennemsnitlig 45 % til 43,8 %, hvilket har resulteret i øget antal lærerstillinger på skolerne. Kommunen har valgt at starte med at fokusere på de bærende elementer i skolereformen: læringsmålstyret undervisning og teamsamarbejde. Alle skoler har haft fokus på dette, bl.a. ved forløb med læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet, som har understøttet arbejdet med at implementere den læringsmålstyrede tilgang. Erfaringerne udbredes til alle skoler, så skolerne kan lægge fælles strategier og dele erfaringer og viden på området. I forhold til teamsamarbejdet har fokus blandt andet været på lærer-pædagog-samarbejdet: At få de to faggrupper til at arbejde sammen og hver især bidrage med det, de er bedst til i forhold til at sikre vores børn den bedste læring, trivsel og udvikling. Også de øvrige reformelementer åben skole, bevægelse, understøttende undervisning samt faglig fordybelse og lektiehjælp har naturligvis fyldt i skolernes hverdag. Det er forskelligt, hvordan skolerne har arbejdet med dem. Fokus vil fremover være på, at der hele tiden videndeles skolerne imellem, så man sammen kan lære og sætte fokus på at gøre mere af det, der virker bedst. Læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning handler om, at læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære, og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene. Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. Skolerne har i 2014/15 haft fokus på at udvikle lærernes kompetencer, blandt andet ved at inddrage udviklingsudvalgene, fagteam og årgangsteam i processen. Alle lærere på alle skoler planlægger, gennemfører og evaluerer mindst et undervisningsforløb i Min Uddannelse (planlægningsværktøj/portal der skaber sammenhæng mellem skole, undervisning og hjemmet) i dette skoleår. En skole har i år særlig fokus på at opkvalificere alle sproglærere. Bevægelse Elever i folkeskolen skal bevæge sig gennemsnitligt 45 minutter om dagen beregnet over hele skoleåret. Bevægelsen skal medvirke til at fremme sundhed, trivsel og koncentration hos børn og unge og samtidig understøtte motivation og læring i skolens fag. Det kan således både indgå i den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning. Der bliver arbejdet med bevægelse på alle skolerne. Flere skoler har dog prioriteret andre elementer i reformen højere. På en enkelt skole er bevægelse dog en meget naturlig og fast integreret del af hverdagen, hvor fysisk aktivitet er en af skolens tre læringscirkler (faglig, fysisk, social læring). På kommunens to største skoler er det i samarbejde med Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) besluttet, at der uddannes bevægelsesvejledere med start februar En enkelt skole har søsat et stort kompetenceløftsforløb med DGI, hvor målet er at få skabt et fælles afsæt og grundlag for at 14

15 Børne- og kulturområdet arbejde med bevægelse i skolen. På en skole har eleverne på årgang en ekstra lektion svømning hele året. En anden skole har indledt valgfagssamarbejde med den lokale fodboldklub. Skolerne arbejder målrettet med at inddrage fysiske aktiviteter i skolens hverdag. Samtlige skoler deltager i Dansk Skoleidræts motionskampagne: Skolernes Motionsdag, som finder sted dagen inden efterårsferien. I frikvartererne har man på flere skoler valgt at åbne for gymnastiksalene, hvor der igangsættes fysiske aktiviteter. Flere skoler har i samarbejde med bl.a. Naturskolen høstet gode erfaringer i arbejdet med udeskole. I løbet af 2014/15 har der igen været meget fin opbakning til de kommunale idrætsarrangementer. Samtlige skoler har fokus på, at elever så vidt muligt transporterer sig selv på cykel eller gåben på ekskursioner og ture ud af huset. Der er indkøbt cykelhjelme til skolerne. Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse er et element i den samlede undervisning, der skal styrke elevernes læring gennem varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever. Hensigten med lektiehjælp og faglig fordybelse er, at det skal understøtte elevernes læringsmål i undervisning i fagene. I skoleåret 2014/15 blev lektiehjælp og faglig fordybelse placeret i ydertimerne på skolerne, og det var frivilligt for eleverne at deltage. Der var pæn deltagelse fra indskolingsområdet, men færre jo ældre elever, der var tale om. Status og mål for implementering af folkeskolereformen I skoleåret 2015/16 er målsætningen primært at få fokus på læringsmålstyret undervisning i den faglige fordybelse. Lektiehjælp og faglig fordybelse er lagt ind i elevernes skemaer, så der er tæt sammenhæng med den øvrige undervisning. Nogle få steder ligger det stadig i yderpositionerne, og nogle steder suppleres indsatsen med læsebånd og holdtimer. Det er de fleste steder årgangsteamene, hvori alle fag er repræsenterede, der planlægger og varetager undervisningen suppleret af pædagoger især i indskolingen. Teamsamarbejde Folkeskolereformen åbner for et langt større samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer. Med inddragelse af andre medarbejdere med relevante kompetencer end lærere, kan eksempelvis pædagoger i højere grad støtte og supplere læreren i undervisningen i fagene. Der er en positiv sammenhæng mellem et godt teamsamarbejde og elevers læring. Understøttende undervisning Understøttende undervisning (USU) skaber en sammenhængende skoledag, så eleverne møder en varieret og anvendelsesorienteret undervisning. Understøttende undervisning er læringsaktiviteter, som ligger udover folkeskolens faste fag og emner. Aktiviteterne i understøttende undervisning skal understøtte den faglige undervisning og/ eller styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. 15

16 Børne- og kulturområdet IT Skolerne bruger it i stadig højere grad i undervisningen og til prøver, og disse indkøb er med til at styrke de gode resultater med integreret brug af it i alle fag. Til imødegåelse af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen modtager kommunen tilskud fra Undervisningsministeriet til kompetenceudvikling, herunder til efter og videreuddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen i perioden frem til 2020 samt midler til et nationalt program for skolelederes uddannelse og udvikling i perioden frem til udgangen af Digitale læremidler i forsøg og udviklingsprojekt PUC har varetaget opgaven vedr. indkøb af digitale læremidler på skoleområdet i De digitale midler er dels finansieret af tilskud fra en ministeriel central pulje, der er afsat til at støtte kommunernes indkøb af digitale læremidler i forbindelse med satsningen på øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden , dels af skolernes og PUC s ressourcer til undervisningsmidler. Rådgivning og Forebyggelse Skolereformen har i 2015 haft fuld økonomisk gennemslagskraft i områdets budget. Skolereformen har haft indflydelse på alle opgaver der omhandler specialundervisning. Den længere skoledag og de konsekvenser, det har haft for fritidsområdet, har øget omkostningerne væsentligt på skoleområdet og alle de gamle amtslige specialskoler er overgået til heldagstilbud. Alle disse ændringer har medført væsentlige prisstigninger på området generelt. Alle de omliggende kommuner har hjemtaget børn til egne tilbud og indtægterne ved salg af pladser er derfor faldet væsentligt. Generelt er tendensen, at specialundervisningsområdet er midt i meget store forandringer. Kommunen har et rigtig godt udgangspunkt for at deltage aktivt og være på forkant med/i den store forandring på området. Kommunen har egen specialskole, specialklasserække og mange medarbejdere på det pædagogiske område, der kan være bærende og skabende i denne forandring og omstilling der er i gang. Familieområdet Hjemtagelsen af samværsopgaven og oprettelsen af et kontaktpersonskorps gør, at der vil blive et tættere samarbejde om børn og familier. Der er iværksat en åben anonym rådgivning i Familiehuset, herunder muligheden for visse forløb uden oprettelse af en sag. Socialrådgivere på skoleområdet: Pr. 1. august 2015 er der ansat 2 forebyggende rådgivere (svarende til 4 halve stillinger) tilknyttet skoler og dertil hørende institutioner. Formålet var at: yde en tidlig indsats (således at elevens vanskeligheder ikke udvikler sig), fremme kommunikationen mellem familien, skolen og det sociale system, fremme den gensidige forståelse og dialog mellem familien og skolen, når der er bekymringer vedrørende et barns trivsel og 16

17 Børne- og kulturområdet understøtte og sikre dialogen mellem forvaltningen og skolen, når der foretages underretninger og skoleudtalelser i forhold til skolens børn og unge og understøtte skolerne i udarbejdelse af kvalificerede underretninger om børn og unge med behov for særlig støtte, hvis vanskeligheder ikke kan afhjælpes gennem de støttefunktioner, skolen normalt anvender. Dagpleje, daginstitutioner og klubber Serviceområdet er et andet af Børne- og Skoleudvalgets store serviceområder og kommunen forsøger hele tiden at tilpasse antallet af pladser til behovet. Ved udgangen af regnskabsår 2015 var der normeret følgende antal pladser (ekskl. midlertidige pladser) i dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge: Dagpleje, daginstitutioner og klubber Dagplejen 280 Vuggestuer 710 Børnehaver SFO (ekskl. Specialfritidsordn.) Fritidsklubber Ungdomsklubber 165 Antal pladser Som følge af Folkeskolereformen den 1. august 2014 blev undervisningstiden i folkeskolen øget, hvilket gav en tilsvarende kortere åbningstid for SFO'ere og Fritidsklubber. I forbindelse hermed blev forældrebetalingen i SFO'ere og fritidsklubber tilpasset den ændrede åbningstid. Der blev i forbindelse med folkeskolereformen indført ny klubstruktur pr. 1. august Kommunen havde tidligere 2 ungdomsklubber med børn i alderen år. Der er med den nye klubstruktur oprettet 4 ungecentre på tværs af kommunen, der tilbyder mere målrettede aktiviteter og tilbud til unge fra år. 17

18 Børne- og kulturområdet Kultur- og fritidsområdet Rekreative områder Borgerne og brugerne skal glædes over at færdes på kommunens rekreative områder. Brugerne skal opleve at parker, grønne områder, legepladser, naturområder og skove fremstår velplejede, vedligeholdte, pæne, rene og indbyder til fysisk aktivitet. Det overordnede mål er at områderne har et ensartet plejeniveau, dog prioriteres Byparken højest. I 2015 blev der arbejdet med en plejeplan for naturområderne Trekanten og Skaftet med henblik på politisk drøftelse i Der er en generel tendens til mere udeophold og større benyttelse af rekreative områder. Denne tendens kan også aflæses her i kommunen. Specielt er der en stor tilstrømning til områderne relateret til Kastrup Strandpark. I 2015 blev der arbejdet med videreudviklingen af Øresundsparken. Blandt andet blev der opstillet træningsfaciliteter. Fritidsfaciliteter Kommunen råder over en lang række fritidsfaciliteter på et højt niveau: Amager- & Travbanehallen Kastrup Idrætsanlæg Ved Diget Kastrup Idrætsanlæg ved Røllikevej Kastrup Gymnastikhal Tårnby Stadion Vestamager Idrætsanlæg (herunder Vestamagerhallen og Skelgårdshallen) Kastrup Curlinghal Kastrup Skøjtehal Kastrup Svømmehal Kastrup Søbad Korsvejsbadet Pilegårdsbadet. Der blev løbende arbejdet med vedligeholdelse og udvikling af idrætsfaciliteterne. Dette indbefatter også energirenoveringer. I forhold DSI, Den Selvejende Institution, der driver Amager Tennis- og Badmintonhal, blev der forhandlet et nyt koncept, så DSI fra 1. januar 2015 får et fast årligt tilskud. Ordningen, der også indebærer adgang for skoler m.v. evalueres hvert tredje år. Fabrikken/Produktionsskolen i Tårnby fik udvidet sit lejemål i Travbanehallen. Folkebiblioteker I 2015 er besøgstallet steget med næsten til En stigning på godt 6 % fra året før. Samtidig med denne stigning falder udlånet af fysiske materialer og benyttelsen af digitale resurser stiger. Tårnby Kommunebibliotekers hjemmeside er én af de mest benyttede bibliotekshjemmesider i Danmark. I 2015 lå den på en 6.-plads på det såkaldte KPI-Indeks. 18

19 Børne- og kulturområdet I oktober 2015 blev der vedtaget nye, udvidede åbningstider for Tårnby Hovedbibliotek og Vestamager Bibliotek gældende pr. 1. marts I løbet af efteråret blev der med støtte fra Realdania og i samarbejde med Lendager Arkitekter udviklet et nyt koncept for en café på Tårnby Hovedbibliotek. Der peges på en beliggenhed tæt på hovedindgangen med gennembrud til forpladsen. Caféen skal drives som en socialøkonomisk virksomhed. Den samlede rapport anviser også mulighederne i det nære byrum omkring biblioteket ligesom den indeholder en visionsplan for området. Kulturhuset Kastrup Bio kom fint fra start i 2015, hvor man bl. a. udviklede et nyt koncept: Pyjamasbio. Konceptet er beregnet på børn fra 3 år og op, og rummer både højtlæsning og en lille film. Pyjamasbio afholdes i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker, og har med succes været afholdt to gange i efteråret

20 Sundheds- og omsorgsområdet Generelt Sundheds- og omsorgsområdet omfatter: Handicap- og psykiatri Ældreomsorg Hjælpemidler Sundhed og genoptræning. Sundheds- og Omsorgsudvalget har i 2015 haft bruttodriftsudgifter på i alt 798,1 mill. kr. og -indtægter på i alt 77,1 mill. kr., således at nettodriftsregnskabet blev på 721,0 mill. kr. Nettoanlægsudgifterne, der udgjorde 21,9 mill. kr., er primært anvendt til køkkenomlægning og plejehjemsrenovering. Driftsudgifter og -indtægter fordeler sig således: Serviceområde Mill. kr. Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v. Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejde Hjælpemidler Sundhedsordninger og genoptræning Udgifter Indtægter Netto 171,1 16,2 154,9 239,2 51,5 187,7 120,4 3,1 117,3 6,1 0,6 5,5 23,9 1,0 22,9 237,4 4,7 232,7 I alt 798,1 77,1 721,0 Flere borgere med komplicerede lidelser Handicapområdet var i 2015 præget af særligt to mærkbare tendenser: 1) At sagerne i stigende grad blev mere komplicerede fordi borgernes behov var mere specialiserede behov og 2) Øget efterspørgsel efter forsorgshjem og stofmisbrugsbehandling. Den stigende kompleksitet betyder, at selvom det samlede antal af borgere ikke udvikler sig mærkbart, så presses udgifterne op, idet mere specialiserede tilbud er dyrere. Øget efterspørgsel efter forsorgshjem og stofmisbrugsbehandling, er en generel tendens. Den vidner om, at flere borgere henvender sig for at få hjælp til at komme ud af et misbrug eller mangler et sted at bo. Et særligt problem består i at få hjulpet borgerne fra forsorgshjemmene over i en lejlighed, de kan betale, på grund af det kolossale pres på boligområdet i Hovedstadsområdet. Renovering af Televænget I løbet af 2015 faldt de sidste brikker på plads med hensyn til plads renoveringen af Televænget 32-36, som huser Det socialpsykiatriske team og et botilbud for sindslidende. Det betød samtidig, at startdatoen for selve byggeriet kunne fastsættes til marts 2016, hvorfor beboerne og medarbejdere i slutningen af 2015 flyttede fra Televænget til adresser i Postparken, Falhøj og Vandtårnet. 20

21 Sundheds- og omsorgsområdet Et moderne og nyrenoveret botilbud forventes at stå færdigt i foråret 2017 med plads til 29 beboere og det nødvendige socialpædagogiske personale. Ældremilliarden I 2015 modtog Tårnby Kommune igen en øremærket pulje til løft af ældreområdet, hvilket betød, at de indsatser, som var startet op i 2014 kunne fortsættes. Indsatserne indebar blandt andet en øget træningsindsats, en bred vifte af aktiviteter for demente på kommunens plejehjem og en årlig 3- timers hovedrengøring for alle borgere, som er visiteret til rengøring. Pres på hjemmeplejen gennem det meste af året I gennem 2015 har hurtige udskrivninger fra hospitalerne af svage ældre og længere levetid for plejehjemsbeboere betydet et pres på den kommunale hjemmehjælp. Presset aftog mod slutningen af året, men havde også i gennem året ført til at der var tilført yderligere midler til hjemmeplejeområdet for at udfordringerne kunne håndteres fagligt forsvarligt. Udbud på kølemad og lukning af køkkenet I sommeren 2015 trådte et nyt udbud i kraft vedrørende levering af kølemad til kommunens plejehjem, daghjem, Pensionisthuset Solgården og Det socialpsykiatriske team i Televænget. Udbuddet betød beskeden besparelse for kommunen, men sikrede først og fremmest en høj alsidighed og kvalitet i maden til plejehjemsbeboere. I forlængelse af udbuddet lukkede kommunen sit eget produktionskøkken på Plejehjemmet Tårnbygård. Nyt daghjem i den tidligere retsbygning En konsekvens af det såkaldt nære sundhedsvæsen er accelererende patientforløb, hvor hospitalerne fortsat udskriver patienter hurtigere og med kortere varsel, hvilket lægger ekstra pres på kommunens kapacitet på ældre- og sundhedsområdet. Derfor blev det i 2015 besluttet at etablere et nyt daghjem i den tidligere retsbygning på Blåklokkevej. Det nye daghjem bliver en afgørende brik i at varetage de opgaver, der er forbundet med hurtigere udskrivninger fra hospitalerne, en praksis der i 2015 fortsat var stigende. Det ny daghjem forventes at stå klart 1. juni

22 Regnskabsopgørelse Nettotal kr. Udgiftsbaseret Regnskab Budget Indtægter er anført med et minustegn foran beløbet Note: A. Det skattefinansierede område 1. Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter (netto) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration I alt Driftsvirksomhed i alt Statsrefusion Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger -1 0 Undervisning og kultur Sociale opgaver og beskæftigelse I alt Driftsvirksomhed og statsrefusion i alt Renter Primært driftsresultat Anlægsudgifter (netto) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet 0 0 Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration 0 0 Anlægsudgifter i alt

23 Resultatopgørelse Nettotal kr. Udgiftsbaseret Regnskab Budget Resultat af det skattefinansierede område i alt (A) B. Forsyningsvirksomheder (netto) Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed 0 0 Resultat af forsyningsvirksomheder i alt (B) A+B resultat i alt

24 Balance kr. Ultimo saldo Ultimo saldo Aktiver Anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver 40 0 Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdning (funktion ) Fysiske anlæg til salg (funktion ) Tilgodehavender (funktion ) Pantebreve (Værdipapirer funktion ) Likvide beholdninger (funktion ) Omsætningsaktiver i alt I alt Passiver Egenkapital (funktion ) Hensatte forpligtelser (funktion ) Gældsforpligtelser: Nettogæld vedrørende fonds, legater m.v Kortfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Note: Landsbyggefonden (funktion ) 0 0 I alt

25 Noter Skatter kr. Regnskab Budget Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat af visse indkomster Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Skatter i alt Tilskud og udligning kr. Regnskab Budget Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunalt udviklingsbidrag Særlige tilskud Udligning af købsmoms Udligning i alt Finansielle anlægsaktiver kr. Ultimo Ultimo Aktier og andelsbeviser Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud Andre langfristede udlån og tilgodehavender Spildevandsanlæg Vandforsyning Affaldshåndtering Finansielle anlægsaktiver i alt

26 Noter Egenkapital Ændringer: kr. Saldo pr. 31. december Primosaldokorrektion 30 Saldo pr. 1. januar Modpost for skattefinansierede aktiver Reserver for opskrivninger 90 Balancekonto Egenkapital ifølge statusbalance Af balancen fremgår det, at kommunens egenkapital ultimo 2015 udgør 2.957,2 mill. kr., hvilket er en forværring på 16,4 mill. kr. i forhold til ultimo saldoen for Hensatte forpligtigelser Hensatte forpligtelser omhandler kommunens beregnede pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd. De hensatte forpligtelser udgør ultimo ,0 mill. kr. Langfristet gæld Der er ikke optaget lån i Der er afdraget kr. på kommunens lån, hvorefter kommunens lån er sammensat således i kr. Kommunekredit -196 Frederiksberg Kommune - pantebrev Oasen -400 I alt kommunale lån

27 Grafer Udskrivningsprocent i perioden ,5 24,9 23,5 24,9 23,5 24,9 24,9 23,3 Procent Tårnby Kommune Landsgennemsnit i kommuner Grundskyldspromillen i perioden ,1 26,2 26,3 26,2 24,0 24,0 24,0 24,0 promille Tårnby Kommune Landsgennemsnit i kommuner 27

28 Grafer Egenkapital pr. 31. december Mill. kr

29 Grafer Tilgodehavender i perioden Mill. kr Kortfristede tilgodehavender, beløb til opkrævning og fonds m.m Langf ristede tilgodehavender Note: Faldet i kortfristede tilgodehavender fra 2013 til 2014 skyldes primært, at siden overgang til nyt Økonomisystem (Opus), optages ejendomsskatterne først i aktuelt regnskabsår. Tidligere blev tilgodehavendet optaget i december året før med alle 4 rater. 29

30 Grafer Udviklingen i likvide aktiver, og udlæg for forsyningsvirksomheder Mill. kr Likvide aktiver Udlæg for forsyningsvirksomhederne 30

31 Tårnby Kommunalbestyrelse Tårnby Kommunalbestyrelse Oversigt over kommunalbestyrelsens medlemmer i 2015 Borgmester Selvstændig Fhv. politiassistent Henrik Zimino, A Frants Nielsen, V Arne Hansen, O 2. viceborgmester Konsulent i 3F Beredskabsinspektør Elektriker Camilla Schwalbe, A Louis Hjelmsø, V Allan S. Andersen, A Handicaphjælper Flyportør Læge Bjarne Thyregod, Ø Paw Karslund, O Anders Krantz, A Fængselsbetjent Maskinarbejder Byrådsmedlem og vikar Ole Holm Petersen, V Jan R. Jakobsen, A Brian Bruun, O Fhv. Postfunktionær Postarbejder A-kasseleder Vibeke Rasmussen, A Brian Franklin, Løsgænger Winnie Sørensen, F ( ) (stedfortræder for Brian Franklin til ) Selvstændig Regnskabsassistent Civilingeniør, HD Heidi Ladegaard, V Elise Andersen, A Carsten Fuhr, C 1. viceborgmester Studielektor Einer Lyduch, A IT-leder Tommy Frederiksen, B 31