Nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 14. september 2016

Transkript

1 Nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 1. september 016

2 Billeder fra byggeriet af GASA s eksporthal i starten af 1960 erne (Aarhus Stadsarkiv) Vision for den nye bydel i Tilst Der er et ønske om at omdanne et tidligere erhvervsområde, beliggende Havkærvej 79-8, til en ny og levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud med en række forskellige boligtypologier samt med levende og attraktive byrum, som indbyder til ophold og leg. I dag huser området bl.a. en distributionscentral for GASA. Størstedelen af området fremstår i dag bebygget med bl.a. lagerbygninger eller befæstet med store asfaltflader. Områdets eksisterende bomæssige såvel som rekreative kvaliteter er knappe, men til gengæld rummer særligt den centrale placering et stort potentiale i områdets revitalisering. Omdannelsen af den ca. 8 ha. store bydel til et nyt byområde, som primært vil bestå af boliger, vil understøtte handelsmulighederne og byomdannelsen i Tilst, samt være et godt tilskud til boligudbuddet i Aarhus-området. Eksisterende planlægning Området er i dag omfattet af to lokalplaner; Lokalplan nr. 11, som gælder for langt størstedelen samt Lokalplan nr. 51, som gælder for den allernordligste del. De gældende lokalplaner for området giver kun mulighed for erhvervsbyggeri. En forudsætning for den ønskede omdannelse er derfor, at der igangsættes en ny planlægning for området - en planlægning med hovedfokus på boligbyggeri. Konkret skal der udarbejdes en ny samlet lokalplan for området. Hertil kommer, at den gældende kommuneplanramme for området, benævnt 5000ER i Aarhus Kommuneplan 01, ligeledes fastlægger anvendelsen til erhverv. Derfor skal der også udarbejdes et kommuneplantillæg, som bl.a. udlægger områdets anvendelse til boligformål. Dette skal ske sideløbende med udarbejdelse af den nye lokalplan. Hvor er vi i processen? I øjeblikket pågår en dialogproces med Aarhus Kommune om disponeringen af arealet. Lokalplanprocessen er igangsat, og lokalplanen og evt. miljørapport forventes endeligt godkendt i. kvartal 017. Samtidig med dette pågår projektering af en ny vej øst for lokalplanområdet ved Blomstervej 16/Bredskiftevejs forlængelse. På bygherres foranledning vil der her blive etableret en ny genvej til Aarhus Midtby for områdets beboere, ligesom bygherre vil etablere et nyt lysreguleret kryds ved Blomstervej. Med etableringen af denne vej aflastes rundkørslen mod syd, der allerede i dag er en trafikal flaskehals i Tilst. Den nye genvej planlægges på længere sigt at blive forbundet mod nord til Skejby, og det nye byområde vil således endnu mere ligge velplaceret i forhold til de større infrastrukturelle træk i Aarhus.

3 Havkærvej Nyt kryds Blomstervej Viborgvej Ny omfartsvej Områdets afgrænsning 1:.000

4 AREALOPGØRELSE GRUNDAREAL ca m² III - PUNKTHUSE (-5 etager) ca m² IV - KARRÉER (- etager) ca. 7.90m² KARRÉ A ca m² KARRÉ B ca m² KARRÉ C ca m² KARRÉ D ca. 7.0 m² KARRÉ E ca m² KARRÉ F ca m² V - TOWNHOUSES (- etager) ca m² VII - UNGDOMSBOLIGER ca..00 m² I ALT BOLIGER ca m² VI - KONTOR (- etager) ca..10 m² BEBYGGELSE I ALT ca m² BEBYGGELSESPROCENT I ALT ca. 8 % PARKERINGSOVERSIGT ESTIMERET P-KRAV III - PUNKTHUSE (ca. 100 m² pr. bolig) KRAV (1 p-plads pr. bolig) IV - KARRÉER (Ca. 100 m² pr. bolig) KRAV (1 p-plads pr. bolig) V - TOWNHOUSES KRAV (1.5 p-plads pr. bolig - 1 p-plads på egen grund) VI - KONTOR KRAV (1 p-plads pr. 50 m²) VII - UNGDOMSBOLIGER (ca. 0 m² pr. bolig) KRAV (1/6 p-plads pr. bolig under 50 m²) ca. 1 boliger ca. 1 p-pladser ca. 79 boliger ca. 79 p-pladser ca. boliger ca. 66 p-pladser ca. 6 p-pladser ca. 50 boliger ca. 9 p-pladser ESTIMERET KRAV I ALT: ca. 6 p-pladser Reduktion i parkeringskrav (reduktionsfaktor 9 % af boliger+kontor syd for stamvej) ESTIMERET P-KRAV NETTO FAKTISKE ca. 1 stk ca. 601 p-pladser ca. 60 p-pladser

5 5 5 PUNKTHUSE -5 etager á 55 m² pr. etage I ALT m² 5 1 Varegård Ind- og udkørsel KARRÉ E 1.50 m² i grundplan - etager = 5.50 m² Ungdomsboliger 790 i grundplan - etg. =.00 m² KARRÉ C m² i grundplan - etager = m² KARRÉ F m² i grundplan - etager = 5.10 m² KARRÉ A m² i grundplan - etager = 7.80 m² KARRÉ D m² i grundplan - etager = 7.0 m² KARRÉ B 1.60 m² i grundplan - etager = m² Kontorer 88 i grundplan - etager =.11 m² townhouses.88 m² i grundplan - etager = 5.70 m² Ind- og udkørsel Situationsplan 1:

6 Dobbelthuse/rækkehuse Town houses Karréer Punkthuse Ungdomsboliger Kontor Dagligvarebutik Boligtypologier Grøn struktur Planens principper Boligtypologier Området er disponeret med en enkel overordnet struktur, som sikrer en klar og logisk opdeling af arealet. Den overordnede struktur rummer dels en klar vejstruktur samt en klar opdeling af de forskellige, mindre boligområder/storparceller. Vejstruktur Den overordnede vejstruktur udgøres af én ny vejadgang ved Blomstervej, hvorfra der etableres en ny stamvej, der betjener størstedelen af området. Derudover fastholdes vejadgangen fra Havkærvej, som kommer til at betjene naboområdet med dagligvarebutik og rækkehuse samt ungdomsboligerne, der ligger inden for projektområdet. Der vil ikke være mulighed for at køre igennem fra Blomstervej til Havkærvej. Ved indgangen til området fra Blomstervej anlægges en større parkeringsplads på terræn. Herved sikres, at en stor del af trafikken i området alene vil færdes i og omkring den primær vejadgang. Dette greb sikrer en bydel, der ikke vil være altdomineret af parkering og trafik, men derimod af det byliv, der dermed muliggøres. Syd for stamvejen etableres en række vinkelrette, blinde fordelings- og boligveje, hvorved der dannes en række storparceller til boligbebyggelser. Ved at etablere denne regulære opdeling, skabes en plan, der er yderst fleksibel for en etapevis udbygning og realisering. Langs fordelings- og boligvejene etableres parkeringspladser på terræn langs vejene samt i tilknytning til de enkelte boliger. Nord for stamvejen etableres en parallelvej med parkeringspladser til punkthusene. Den gennemgående nordsyd strøgforbindelse vil være bilfri, hvilket gør at der ikke vil være gennemgående trafik igennem karrébebyggelserne. Endelig danner et stinet imellem de mange gårdrum - en samlende stistruktur til gavn omfangsrigt alle områdets beboere. Overordnet plandisponering i forhold til støj I arbejdet med den overordnede plandisponering har støj fra de omkringliggende veje og virksomheder været en afgørende faktor. For at sikre, at de nye boliger ikke støjbelastes, er de laveste bygningsvolumener primært placeret der, hvor den største støjpåvirkning fra omgivelserne sker. Det være sig langs Blomstervej og ved erhvervsbebyggelsen Inco, som ligger umiddelbart syd for området. I planen er der derfor indtegnet støjhegn, som skal reducere støjen. Desuden kan der i de konkrete byggeprojekter arbejdes med øvrige støjdæmpende foranstaltninger, så som lydvinduer m.v. For at sikre et mangfoldigt byområde ønskes en bred pallette af forskellige boligtypologier. Områdets primære boligtypologier udgøres af hhv. town houses, karréer, ungdomsboliger og punkthuse samt en stangbebyggelse til kontorer. Denne sammensatte boligmasse er med til at skabe en varieret og levende bydel. Town houses Umiddelbart vest for Blomstervej og syd for stamvejen etableres de såkaldte town houses, som er en art rækkehuse i - etager. Kendetegnende for denne typologi er, at bebyggelserne er placeret på forholdsvis små grunde, som et alternativ til den traditionelle lejlighed i en etagebolig. I hver enkelt town house-bolig er der sikret gode sollysforhold og mulighed for ophold og rekreation mod syd. Karréer Centralt på grunden foreslås etableret i alt 6 karréer i - etager. Internt i hver karré vil der være forskelle i bebyggelsens etageantal og -højde for yderligere at give oplevelsen af en varieret boligbebyggelse. Der er muglihed for etablering af både altaner og tagterrasser, så der er gode udendørs opholdsmuligheder i karréerne. Ungdomsboliger I den sydligste del af området etableres ungdomsboliger i - etager. 6

7 Havkærvej Ind- og udkørsel Veje Stier Havkærvej Ind- og udkørsel Veje Parkering Blomstervej Blomstervej Trafik Parkering Ungdomsboligerne er placeret tæt ved den eksisterende kollektive trafikbetjening. Punkthuse Punkthusene nord for stamvejen varierer i højden - 5 etager. Dette bidrager til motivet om de lyse bygninger placeret i de grønne friarealer. Kontorbebyggelse I områdets sydøstlige del placeres et kontorbyggeri i - etager. Området i dag er der eksisterende kontorerhverv, og disse arealer ønskes fastholdt, men flyttes til en ny placering i områdets sydøstlige del, umiddelbart nord for erhvervsejendommen Inco. Dermed opnås en attraktiv og synlig beliggenhed for kontorbebyggelse, ligesom denne vil være med til at skærme de bagvedliggende nye boliger for støj fra Inco. Arkitektur Der ønskes mulighed for, at der inden for området kan arbejdes med en forskellighed i arkitekturen, således at der skabes et område, der opnår en stor materiale- og bygningsmæssig variation. Dette bidrager til yderligere at løfte områdets arkitektoniske kvalitet. Det forventes, at karrébebyggelsen vil blive udført med teglsten som det primære facademateriale. Herover hver karré vil der ske variationer i såvel teglsten som facadeudtryk. Punkthusene forestilles udført i et mere modernistisk inspireret udtryk. Hvor karréerne vil have gaderummet og gårdhaven som motiv, vil punkthusene i stedet bære præg af at være placeret i et sammenhængende grønt landskab. Både town houses og ungdomsboliger tænkes ligeledes udført i tegl, som det primære facademateriale. Dog vil der ske en bearbejdning af de enkelte områder/boligtyper, som vil give en vis variation og et særkende. Torveareal Internt i området etableres et gennemgående torveareal, som samtidig indeholder en stiforbindelse, der binder området sammen i en nordsydgående retning. Dette gennemgående strøg vil blive etableret et bilfrit opholdsrum. Behovet for regnvandshåndtering i området søges bl.a. løst ved hjælp af en vandrende, der skærer sig ned igennem belægningen. Således tænkes flere funktioner sammen i dette centrale landskabelige greb. Landskab Fælles for de enkelte karrébebyggelser inden for området er, at de hver samler sig om private opholds- og gårdrum. I karréerne skaber bebyggelsen fælles gårdrum, som kan udformes med hvert sit landskabelige tema (f.eks. rosengården, æblegården, etc.) for dermed at være med til at skabe en synlig identitet for området. I punkthusbebyggelsen etableres opholdsarealerne som åbne grønne fællesarealer, der visuelt knytter sig op mod nabogrundens sø og friareal. Til beboerne i ungdomsboligerne i den sydlige del af området, etableres ligeledes et fælles gårdmijø, som i karréerne. Opholdsarealerne til town houses sker i form af private for- og baghaver. Øvrige funktioner uden for projektområdet Til at forsyne projektområdet såvel som det umiddelbare nærområde, planlægges der umiddelbart vest for området for en dagligvarebutik. Denne placering sikrer en optimal tilgængelighed samt god synlighed, og netop denne butik forbindes til boligområdet via det centrale torveareal, således at muligheden for at gå eller cykle til butikken er optimal. Desuden planlægges etableret en række nye tæt-lav udstykninger vest for projektområdet. 7

8 1 m 1 m Vandbassin Plantebed i belægning 16 m 16 m 10 m 10 m 10 m etager 1 m Visuel forbindelse Vandbassin Plantebed i belægning etager 1 m etager 1 m 10 m Visuel forbindelse 10 m etager 1 m etager 9 m Visuel forbindelse etager 9 m Vandrende Plantekummer 10 m etager 9 m etager 1 m etager 9 m Grøn korridor etager 1 m 16 m PRINCIPSNIT AA Torvet med vandbassin som landskabselement og som som regnvandsopsamling Vandrende Plantekummer 16 m 16 m PRINCIPSNIT BB Torvet med vandrende som landskabselement og som som regnvandsopsamling Grøn korridor PRINCIPSNIT CC Den grøn korridor leder folk ind i gårdrummet VEJ PARKERING GÅRDRUMMET TORVEAREAL GÅRDRUMMET PARKERING VEJ PRINCIPSNIT DD Gårdrummenes relation til strædet, samt karréernes møde med vejen Principsnit 1:500 SKOVEN -Trægrupper -Fortætning af naturen -Lysning -Filtrering af sollyset gennem trækroppene skaber et anderledes og unikt rum til ophold VINTERHAVEN - Drivhus/vinterstue gør det muligt at samles udenfor selv om vinteren - Vinterblomstrende vegetation tilfører gårdrummet farve og variation i beplantningen SOMMERHAVEN -Blomsterhaven er det oplagte samlingssted om sommren når træerne og buskene står i fuld flor -Frugttræer og bærbuske -De mange forskellige farver i vegetationen skaber et smukt tæppe i gårdrummet ENGEN - Vilde græsser der tilfører gårdrummet en karakter af vild natur - Den store lavning i gårdrummet fungerer som regnvandsbassin og er samtidig med til at gårdrummet kan forandre sig over tid og med årstiderne. Temaer - gårdrum Landskab I karrébyen opereres med et landskabeligt koncept med to hoveddelementer - gårdhaverne og det gennemgående strøg. Gårdhaverne i hver karré har en mere privat karakter, mens det gennemgående strøg har en offentlig karakter. Dog forventes det at der etableres mere private kantzoner tæt ved hver karré, for på den måde at tilføje liv til oplevelsen af bydelen. For at give hver karré sin egen landskabelige identitet, og dermed sikre en yderligere variation henover bebyggelsen, benyttes forskellige temaer til de forskellige gårdrum. Ovenfor gives eksempler på disse. På samme såde som der skal ske en variation henover en facaderne på hver karré, skal der således også ske en variation karréerne imellem. Det nord-syd-gående strøg etableres som et samlende landskabeligt element i bebyggelsen. Den skal bl.a. forbinde til dagligvarebutikken og skolevejen mod syd. Der tænkes etableret en vandrende langs strøget, for på den måde at kombinere et landskabeligt element med regnvandshåndteringen. 8

9 BLOMSTERHAVEN Sti Tagterrasse Terrasse Sommerblomstrende vegetation Blomsterbuske Altan Grønt tag Grønt tag NYTTEHAVEN Grønt tag Nedgang til kælder Cykelparkering Trædesten 1 Bænke GRILLOMRÅDE Plantebed i bælegning LEG OG SPIL Tagterrasse Trædesten Urtehaver Altan Hængekøjer Vandkanal Bassin Plantekumme Urtehaver Terrasse Frugtbuske Bænke C Motorikbane Cykelparkering C Tagterrasse Tagterrasse Markering af kælderdepoter Grøn korridor til gårdrum Bassin Altan A Altan Bassin B B Trampolin A Bænke Plantekumme LEG GRILLOMRÅDE Plantebed i belægning A Altan VINTERHAVEN Drivhus Vinterblomstrende vegetation Grønt tag Parkering Grøn korridor til gårdrum Altan Udkast til disponering - udsnit i den vestlige del 1:500 D D 9

10 Foto, som viser, hvordan området ved Havkærvej/Blomstervej ser ud i dag. Størstedelen af området fremstår bebygget med lagerbygninger m.v., og den resterende del er belagt med asfalt. (Google Earth) 10

11 Volumenmodel set fra luften i nordlig retning. Volumenmodellen viser et rumligt princip af de foreslåede volumener og bygningstypologier set i sammenhæng med de eksisterende bebyggelser i nærområdet. 11

12 Visualisering af ankomsten til området fra Blomstervej Visualiseringen viser, hvordan ankomsten til området fra Blomstervej kan komme til at se ud. Der skal etableres et nyt kryds, som sikrer den primære vejadgang til det nye boligområde. Ved ankomsten til området etableres en større parkeringsplads på terræn. For at sikre et smukt og præsentabelt ankomstområde er der arbejdet meget med beplantningen, og bl.a. foreslås etableret allébeplantning langs stamvejen, som vil få funktion af en ledelinje ind i området. Derudover foreslås også etableret beplantning langs Blomstervej.

13 Visualisering set fra stamvejen Visualisering af stamvejen i sydvestlig retning. Langs stamvejen foreslås etableret en allébeplantning, som understreger vejens bugtede forløb. Til vestre i billedet ses punkthusene og til højre ses karrébebyggelserne. 1

14 Visualisering af punkthusene 1 Visualiseringen viser et princip for, hvordan punkthusbebyggelserne i den nordlige del af området kan komme til at se ud. Bebyggelserne foreslås etableret i -5 etager. Bebyggelserne ligger i et fælles grønt landskab. Langs stamvejen etableres en parallelvej med vinkelrette parkeringspladser, som sikrer parkering til beboerne i punkthusene.

15 Visualisering af det urbane strøg Visualiseringen viser, hvorledes det urbane, nord-syd gående strøg, som løber imellem karréerne, kan komme til at se ud. I dette gennemgående strøg vil der blive etableret et samlet bilfrit opholdsrum til gavn og glæde for alle områdets beboere. Behovet for regnvandshåndtering i området søges bl.a. løst ved hjælp af en vandrende, der skærer sig ned igennem belægningen. Således tænkes flere funktioner sammen i dette centrale landskabelige greb. 15

16 Visualisering af kontorbebyggelsen 16 Visualiseringen viser, hvordan kontorbebyggelsen i den sydlige del af området kan se ud. Samtidig viser visualiseringen et princip for, hvordan fordelingsvejen samt overgangen imellem town houses til venstre i billedet og karréerne til højre kan se ud.

17 Visualisering af town houses Visualiseringen viser, hvorledes de såkaldte town houses kan se ud samt hvordan forarealerne langs boligvejen kan indrettes. Town houses er en art rækkehuse i - etager, som er etableret på forholdsvis små grunde, som et alternativ til den traditionelle lejlighed i en etagebolig. I hver enkelt town house-bolig er der sikret gode sollysforhold og mulighed for ophold og rekreation mod syd. Boligvejen imellem town house-boligerne vil således blive levende byrum, hvor der er plads til at komme hinanden ved. 17

18 Visualisering af gårdrum 18 Visualiseringen viser et eksempel på, hvordan ét af gårdrummene kan komme til at se ud. Gårdrummet er indrettet som et grønt fællesareal, som sikrer alle karréens beboere et attraktivt opholdsareal med rig mulighed for ophold og leg. Igennem gårdrummet etableres en stiforbindelse, som sikrer adgang til det urbane strøg såvel som områdets interne veje.

19 Visualisering af gårdrum Visualiseringen viser et andet eksempel på, hvordan et gårdrum i én af karréerne kan komme til at se ud. Gårdrummet er anlagt med en høj grad af grønt, som karréens beboere kan se ned på fra deres boliger, altaner og/eller tagterrasser, samt som man kan opholde sig i. 19

20 Visualisering af ungdomsboligerne 0 Visualiseringen viser et princip for, hvordan det fælles gårdrum imellem ungdomsboligerne kan komme til at se ud. Gårdrummet foreslås etableret som en urban flade med mulighed for forskellige typer ophold og bevægelse. Der er lagt stor vægt på, at gårdrummet skal kunne fungere som et attraktivt mødested for beboerne i ungdomsboligerne.

21 SAGS NR. 1.59