Kapitel 5 Nøgleord, spejling og visuelle
|
|
- Camilla Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 101 Kapitel 5 Nøgleord, spejling og visuelle stilladser Kopernicus og Darwins egentlige fortjeneste bestod ikke i opdagelsen af en sand teori, men af et frugtbart nyt perspektiv. Ludwig Wittgenstein I dette kapitel vil vi se på, hvordan man kommer ind i coachinglandskabet og hvordan man øver sig på at være interesseret og nysgerrig i forhold til det, den anden har at fortælle. Og på hvordan man får foldet hjælperollen ud i coaching at stille sig til rådighed for fokuspersonen, som er den, hvis verden og relationer foldes ud i samtalen. Det følgende afsnit beskæftiger sig med nøgleordscoaching og forskellige former for spejling i samtalen. Vi øver os på at blive i den andens verden, at stille os til rådighed som samtalepartner og at være nysgerrige på det, den anden har at sige uanset om vi har eller ikke har oplevet noget tilsvarende. Vi øver os også i at bide os selv i tungen i forhold til at komme med løsningsforslag. Og vi øver os i at lytte og vise, at vi kan lytte. Til sidst i kapitlet præsenterer vi visuelle stilladser, som er et redskab til at sikre et fælles kommunikativt udgangspunkt og omdrejningspunkt i samtalen. Sammenfattende handler kapitlet om ikke at overtage samtalen fra fokuspersonen. Erfaringsmæssigt repræsenterer det en stor udfordring, når man begynder at arbejde med coaching, ikke automatisk at generere løsningsforslag, så snart man hører om fokuspersonens problemstilling. Det kan faktisk være næsten uudholdeligt svært ikke straks at komme med forslag til løsninger, eller at bringe sine holdninger ind i samtalen som respons på fokuspersonens fortælling. Her kan de to beslægtede teknikker, nøgleordscoaching og coaching via spejling, være hjælpsomme.
2 102 KAPITEL 5 > Nøgleord I alle udsagn er der ord, der er særligt betydningsbærende. Disse ord er nøgleord. Der vil naturligvis altid være et element af fortolkning fra coachens side i forhold til, hvilke disse ord er, da det jo i sidste ende er fokuspersonen, der afgør betydning og relevans. Derfor kan det være hjælpsomt at tænke om nøgleord, ikke som det centrale ord i fortællingen, der opsummerer og kondenserer betydningen af det sagte, men som ord, der åbner for mulige veje at gå i samtalen. Nøgleord er altså ord, som man på baggrund af fokuspersonens betoning eller andet tolker som vigtige for fokuspersonens fortælling. Teknikken er i al sin simpelhed at gribe fat i disse ord og, ved at gentage dem, give ordet tilbage til fokuspersonen. Derved kan samtalen flyde videre, så fokuspersonen får mulighed for at uddybe sine tanker eller fortælle mere af sin historie, understøttet af stikord fra coachen. Fordelen ved nøgleordscoaching er, at det typisk åbner for veje i samtalen, der med større sandsynlighed er på fokuspersonens præmisser, og i tråd med fokuspersonens tankerække, end hvis coachen stiller et spørgsmål ud fra egne hypoteser. I eksemplet nedenfor ville der være en del mulige nøgleord, som måske ville forekomme vigtige, alt efter fokuspersonens kropssprog, intonation osv. Eksempel: Brug af nøgleord i en coachingsamtale Fokuspersonen: Jeg har vanskeligt ved at overskue min situation lige nu. Det vil jeg gerne have hjælp til. Man kunne måske tage fat i ordet vanskeligt. Hvis man sagde vanskeligt, hvad mener du med vanskeligt?, ville det svare til at åbne én dør. Hvis man tager fat i ordet situation, ville det svare til at åbne en anden. Som coach kan man jo ikke vide, om der er tale om en konkret, afgrænset situation, måske i forhold til en enkelt opgave på jobbet, eller om der er tale om fokuspersonens arbejdsmæssige situation. Eller er det måske det hele, der er på spil? Man kunne også spørge: Når du siger hjælp, hvad er det så, du tænker på?
3 103 Her kan man jo heller ikke vide, om fokuspersonen kunne ønske sig helt konkret hjælp til at løse en opgave, hjælp fra coachen til at rede egne tanker ud eller hjælp til noget helt tredje. Styrken ved at anvende nøgleord i coaching er, at man ved at gentage et nøgleord, eller formulere et spørgsmål på baggrund af et nøgleord, meget ofte får et svar eller en uddybning, der handler om det, der er vigtigt for fokuspersonen. Man inviterer på den måde sig selv ind i fokuspersonens præmisser og logikker. Og derved understøtter det ydmygheden i forhold til at tro, at man kan regne den ud for den anden. Figur 7. Nøgleordscoaching Når man som coach eller samtalepartner sidder over for en fokusperson eller et andet menneske, der vil tale om en problemstilling, vil man ofte selv have oplevet noget tilsvarende. Det kan friste til, at man kommer på banen med egne erfaringer: Jeg fandt det selv meget nyttigt at gøre sådan
4 104 KAPITEL 5 > og sådan eller Jeg kan også huske en gang, hvor jeg ikke kunne overskue min situation. Der gik jeg ind til min chef og fik hjælp til at prioritere. Dette er en helt naturlig samtalerefleks, da mange af vores hverdagssamtaler handler om erfaringsudveksling i bred forstand; vi er interesserede i at høre om andres erfaringer, måske fordi vi mere eller mindre bevidst søger en form for bekræftelse på det underliggende spørgsmål: Var det o.k., det, jeg gjorde i situationen? Denne bekræftelse får vi ved at høre om, hvordan andre handlede og tænkte i lignende situationer. Lytningen, som disse samtaler lægger op til, kan vi kalde selvbiografisk lytning; man lytter med henblik på at finde de åbninger i det, den anden siger, som gør det muligt for os selv at komme på banen med vores oplevelser og erfaringer. Denne form for lytning er ikke meget bevendt i systemisk anerkendende coaching. Selvom den udspringer af den bedste hensigt, nemlig ønsket om at hjælpe fokuspersonen, vil coachens iver for at løse problemet typisk føre til, at han kommer til at overtage historien og problemstillingen fra fokuspersonen. Og endda ofte inden han overhovedet har givet sig tid til at lytte til, om vedkommendes problemstilling handler om det samme som hans egen. Coaching med nøgleord er det modsatte af selvbiografisk lytning; vi kan kalde det lytning med kvittering. Det er en meget aktiv form for lytning. Aktiv lytning er en terapiform udviklet af den amerikanske psykolog Carl Rogers ( ). Den går meget kortfattet ud på, at terapeuten forholder sig rent faciliterende og understøttende til klientens fortælling ud fra den humanistiske psykologis grundtanke om, at alle mennesker har en automatisk drift hen imod selvudfoldelse, hvis blot de gives de rette rammer. Hvor den aktive lytning i denne tradition handler om at være opmuntrende og opfordrende lyttende til stede i samtalen, er nøgleordscoaching udtryk for en mere direkte tilstedeværelse fra coachen; her udvælges aktivt, om vi så må sige, et bestemt ord (frem for andre, mulige ord), som spilles tilbage til fokuspersonen. Når man nøgleordscoacher, åbner man for en samtale, der kan bevæge sig et utal af steder hen. Der er ingen forudbestemt retning, og hvor samtalen bevæger sig hen, afgøres af fokuspersonen. I modsætning til coaching efter modeller med forskellige trin eller spørgsmål, hvor det ene afføder
5 105 det næste, gør nøgleordscoaching det umuligt for coachen at have en fast plan for samtalen. Og det er ofte sundt nok. Når man lytter efter betydningsbærende ord i fokuspersonens fortælling, vil man samtidig være og virke meget nærværende i samtalen. Derved opnår man, at fokuspersonen føler sig hørt. Når fokuspersonen bliver mødt med sine egne ord fra coachens mund, føler han sig anerkendt, hvilket er et behov, vi alle har brug for at få opfyldt i forskellige sammenhænge i vores liv. Det at føle sig lyttet til, kan i sig selv være en befrielse for fokuspersonen. Nøgleordscoaching er altså en form for spejling af fokuspersonens egne ord. Man kan også spejle hele sætninger eller resumere det, man har hørt fokuspersonen fortælle. Det giver en følelse af at blive lyttet til, at blive forstået og også blive respekteret og anerkendt. S p e j l i n g i s a m t a l e n En spejling er en mere eller mindre direkte genfortælling af det, fokuspersonen har sagt. Lad os tage et eksempel: Eksempel: En spejlingsdialog Fokusperson: Jeg har vanskeligt ved at overskue min situation lige nu. Det vil jeg gerne have hjælp til. Jeg er ny på min arbejdsplads, og jeg har rigtig meget brug for at bide mig fast som en faglig dygtig medarbejder. Det bety-
6 106 KAPITEL 5 > der, at jeg hver aften arbejder over, når jeg er kommet hjem i går faldt jeg i søvn over computeren og jeg føler ikke, at mine kolleger eller min chef har nogen forståelse for, at jeg er nødt til at arbejde så meget. Coach: Jeg forstår, at du har vanskeligt ved at overskue din situation lige nu. Du er ny på arbejdspladsen og har behov for at markere dig som en dygtig medarbejder. Det betyder, at du arbejder over hver aften, så du endda falder i søvn over computeren, og samtidig føler du ikke forståelse fra din chef eller dine kolleger. Er det rigtig forstået? At gennemføre en fuld spejlingsdialog kan virke meget kunstigt i en samtale. Men hvis man eksperimenterer med det, og desuden forklarer fokuspersonen, hvad det er, man gør, kan det mindske følelsen af kunstighed. Ofte vil man opleve, at fokuspersonen ikke føler det kunstigt, selvom coachen gør. Grundtanken med spejlingsdialogen er, at fokuspersonen føler sig lyttet til og hørt. Selvom det kan virke lidt underligt, er det i nogle samtaler meget virksomt. 11 Man kan arbejde med spejling af ord eller hele sætninger eller med mindre, ordrette genfortællinger af det hørte. Tålmodighed i samtalen I forlængelse af spejling og nøgleordscoaching ligger det lille spørgsmål: Prøv at sige noget mere om det... eller Fortæl lidt mere om det.... Mange erfarne coaches vil fortælle, at det er en sætning, de bruger meget ofte. Det er en invitation i samtalen, der holder bolden hos fokuspersonen, i stedet for at det er coachen, der lægger an til serv. Dermed holdes beslutningsretten hos fokuspersonen i forhold til samtalens retning. En vigtig dyd i kunsten at coache er at turde udvise tålmodighed i samtalen. At tie stille og give fokuspersonen tid til at tale færdig, tænke sig om, høre sig selv sige noget, og tale videre derudfra. Til det er pausen, eller tavsheden, hjælpsom. Som coach frygter man ofte tavsheden i lokalet, men ofte dækker tavsheden over eftertænksomhed eller grublen 11 Se en meget udfoldet vejledning i spejlingsdialog i Madsen, Han er inspireret af Imago-terapi.
7 107 hos fokuspersonen, og det er således kun en pause på ydersiden. Hvis man bryder for hurtigt ind, kan man afbryde en vigtig tankerække, eller bevæge samtalen væk fra noget, der var betydningsfuldt for fokuspersonen. Altså: Ned med tempoet og op med nysgerrigheden! Man skal dog være opmærksom på, at tavshed i nogle samtaler kan skabe en vis nervøsitet hos fokuspersonen og få ham til at tale mere og hurtigere for at udfylde rummet med ord. Mange, der opsøger coaching, kommer med forventningen om, at nu skal de sige en hel masse, hvilket kan resultere i lange talestrømme, i et tempo og med en struktur, der efterlader såvel fokusperson som coach aldeles stakåndede. Man kan nærmest få lyst til at sige: Fortæl noget mindre i stedet for Fortæl noget mere. I disse situationer gives der slet ingen mulighed for tavshed, tålmodighed og pauser, og for at bremse fokuspersonen kan det være nødvendigt at markere en pause direkte. Det kan man gøre ved at spørge om tilladelse til at afbryde, hvilket jo i sig selv er en afbrydelse, og så benytte lejligheden til at få lidt ro på, og få lavet en indledende kontrakt (se kapitel 4). At spørge eller spejle det er spørgsmålet At spørge eller spejle det er spørgsmålet. Citatet har vi hugget fra cand.psych. og coach Søren Willert (2006), der i en menneskealder har uddannet psykologistuderende i samtaler. Spørgsmål er velegnede, fordi de understreger, at det er fokuspersonen, der i udgangspunktet kender
8 108 KAPITEL 5 > og ejer sin virkelighed; derfor er spørgsmål fra coachens side naturligvis bedre end at forsøge at komme med svar eller råd. Det, der gør spejlingen velegnet i coachingsamtaler, er, at den møder fokuspersonen lige der, hvor han/hun er i øjeblikket. I forhold til en byge af spørgsmål kan spejling endvidere støtte fokuspersonen i, at det sted, hvor fokuspersonen er,... er et, hvor man som menneske kan være, og som andre kan leve sig ind i (Willert, 2006, side 63). Som allerede antydet bliver spejling derved en anerkendende måde at være til stede i rummet på (se kapitel 3). Når man sidder som coach i den professionelle hjælperelation, er der et spørgsmål, som altid må styre ens handlinger og tilstedeværelse: For hvis skyld siger jeg dette? Er det, i min bedste overbevisning, for at hjælpe fokuspersonen videre på en ordentlig måde, eller er der snarere tale om, at jeg følger mit eget behov for at give mit besyv med? Spørgsmål formuleres altid ud fra antagelser og hensigter (hvilket vi vender tilbage til i næste kapitel), og man bør altid spørge sig selv, om disse antagelser og hensigter er møntet på at styrke fokuspersonens følelse af at have et sikkert ståsted og give et ressourcebaseret afsæt til fremadrettet handling. Disse temaer er af etisk art og vil blive udfoldet i kapitel 14 om etik. Visuelle stilladser I coachingsamtaler fremkommer der ofte så mange informationer, at det kan blive uoverskueligt for både coach og fokusperson at fastholde disse. Coachen har dermed brug for at kunne sikre et fælles kommunikativt fokuspunkt for bedst muligt at understøtte den videre samtale. Hertil er visuelle stilladser i form af skrift og tegninger på plancher, tavler, eller lignende et velegnet redskab. Baggrunden for det lidt pudsige begreb er, at coachen dels arbejder med visualisering som understøttelse og forstærkelse af samtalens udbytte, og dels at denne visualisering ikke tænkes som et færdigt produkt, der præsenteres ved begyndelsen. Visualiseringen konstrueres løbende som et stillads, coachingsamtalen kan bygges op om, og som kan fungere som udsigtspunkt, hvorfra både coach og fokusperson kan overskue samtalens forløb.
9 109 Der er mange fordele ved at bruge visuelle stilladser i coachingsamtaler. Dels fastholdes det sagte, så når samtalen bevæger sig videre, vil man have notaterne at orientere sig efter. De visuelle stilladser er derfor gode at bruge i forbindelse med timeout, idet coachen kan henvise til en konkret ramme for, i hvilken retning samtalen er forløbet og videre skal/kan forløbe. Dels vil den løbende opskrivning af pointer på en synlig tavle give et klart indtryk af, at man taler om noget, og det vil medvirke til fornemmelsen af, at der sker noget i samtalen. En coachingsamtale kan nemt blive en lidt abstrakt proces, så det, at pointer og ideer fastholdes, giver en klar oplevelse af produktivitet. Erfaringsmæssigt bevirker det en forstærkelse af produktiviteten i samtalen. De visuelle stilladser er altså procesmodeller, der er uhyre anvendelige til at strukturere for eksempel planlægning, projektopstart, prioritering af udviklingstiltag, ideudvikling med videre. Overordnet set bruges visuelle stilladser på to forskellige måder: Dels som dokumenterende stilladser, der fastholder det, man når frem til i coachingsamtalen. Dels som skabende stilladser, der er en slags opskrifter på forskellige arbejdsprocesser, man kan strukturere samtalen efter. Dokumenterende stilladser Dokumenterende stilladser dokumenterer de emner og temaer, som fokuspersonen når frem til i coachingsamtalen. Denne dokumentation vil typisk bestå af centrale stikord og nøgleord fra samtaleprocessen, beslutninger, mindmaps over forskellige aspekter ved temaet, eller lignende. Der kan også være et såkaldt relationslandkort, som coachen beder fokuspersonen tegne over sin position i organisationen. Eller hvis fokusperson i kontraktfasen har flere temaer, som han har svært ved at beslutte sig for, kan disse skrives op, gives et navn og vægtes for og imod hinanden. Og så kan man vende tilbage til dem løbende igennem samtalen. På denne måde minder det dokumenterende stillads om et almindeligt referat, med den afgørende forskel, at stilladset opstår i fuld synlighed for begge parter. Derved understreges det samskabende element i samtalens udvikling ved, at punkterne i det visuelle stillads bliver integreret direkte i samtalen. Mens referatets funktion er at fastholde indhold og aftaler efter en samtale, er intentionen med et dokumenterende visuelt stillads at
10 110 KAPITEL 5 > understøtte den videre diskussion samt forstærke aftalerne løbende under samtalen. Endelig skaber den løbende nedskrivning af pointer, beslutninger, aftaler med videre en positiv fornemmelse af produktivitet, idet fokuspersonen rent faktisk kan se, at der kommer noget ud af det. Skabende stilladser Til forskel fra det dokumenterende stillads, der opstår gradvist i løbet af samtalen, er ideen med et skabende stillads indledningsvist at tilbyde et kommunikativt udgangspunkt. Skabende stilladser er en samlebetegnelse for forskellige faste skabeloner for arbejdsprocessen, der fra samtalens start tydeliggør dens overordnede struktur for fokuspersonen. På den måde er skabende stilladser med til at klargøre konteksten for samtalen. Vi kalder dem skabende, fordi et sådan stillads med stor kraft påvirker både formen og udbyttet af samtalen. Der er uendelig mange måder at bruge skabende visuelle stilladser på. Et simpelt og meget effektivt eksempel er en udgave af de udbredte SWOT-analyser. I en anerkendende version kaldes den SUMO (Haslebo & Lyndgaard, 2007), hvor bogstaverne står for Styrker, Udviklingspotentiale, Muligheder og Opmærksomhedspunkter. Som skabende visuelt stillads kan den se sådan ud: Figur 8. SUMO
11 111 De fire felter betegner forskellige områder, som fokuspersonen kan fokusere på i forhold til en given problemstilling, et særligt projekt, en jobfunktion eller lignende. > Styrker: I dette felt skrives alle de styrker, fokuspersonen tager med sig ind i jobfunktionen. Hvilke gode erfaringer har han fra tidligere opgaver? > Udviklingspotentiale: Her skrives områder, hvor fokuspersonen føler sig nogenlunde på hjemmebane, men hvor han kunne udvikle sig endnu mere. Styrkerne kan oplagt bruges til at udvikle disse områder. > Muligheder: Her skrives de muligheder, som fokuspersonen kan se i sin situation. I denne fase kan man folde drømmenes vinger ud, og til en start se bort fra begrænsninger og det kan ikke lade sig gøre - heder. > Opmærksomhedspunkter: Her skrives de faktorer, der påvirker fokuspersonen i hans situation, og som han skal være opmærksom på. Det kan være ydre faktorer som lovgivning, organisationens overordnede strategi, andre interessenter, kundernes ønsker, med videre. SUMO-stilladset er særlig velegnet i en udviklingssamtale, hvor fokuspersonen har brug for at danne sig et overblik over sin situation. Og fordelen ved at benytte sig af denne anerkendende version frem for den klassiske SWOT-analyse er, at den sidste ofte lægger op til et sprog baseret på de svagheder og mangler, der er i fokuspersonens situation, mens SUMO ved at bygge på den anerkendende og værdsættende tilgang fokuserer på styrker, succeser og gode erfaringer (se mere i kapitel 7). En lidt mere avanceret måde at arbejde med skabende stilladser på er at bruge kreative metaforer. Et eksempel kunne være billedet af to floder, der løber sammen, som stillads til at favne sammenlægningen af to afdelinger i en organisation; eller en blomst, der vandes, som stillads for en coachingsamtale med en fokusperson, som vil sætte sin kompetenceudvikling på dagsordenen. Det skabende stillads har i denne form ofte den kvalitet, at den inviterer til at skabe en lidt anden bevidsthed og et lidt
12 112 KAPITEL 5 > sjovere og mere kreativt sprog om ens egen udviklingsproces. For eksempel vil coachen kunne spørge: Hvad er det, som du skal skyde af blade? Hvor kommer energien og vandet fra til din udviklingsproces? Er der noget ukrudt, vi kan luge ud i? Hvad vil i øvrigt hjælpe dig til at vokse? og så videre. Oftest vil fokuspersonen selv begynde at associere over temaet ud fra personens eget forhold til den valgte metafor. Som coach er det derfor vigtigt at være afklaret omkring to ting: For det første, at fokuspersonen helt sikkert vil komme med associationer, man ikke selv havde forudset det er således en arbejdsform, der inviterer kreativitet på banen, ikke kontrol. For det andet er det vigtigt at vælge en metafor, der knytter an til og giver mening i en given organisationskultur. En blomstermetafor giver måske ikke særlig meget mening for økonomidirektøren her kunne en købmandsmetafor måske være mere anvendelig. En rigtig god ide er at være opmærksom på de vendinger og sproglige metaforer, som fokuspersonen selv bruger, og så tage udgangspunkt i dem. Fordelen ved det er, at fokuspersonen i forvejen har et sprog, der knytter sig til de pågældende metaforer, og derfor nemmere vil kunne bringe dem i anvendelse til at skabe nye ideer og handlinger i en udviklingsproces.
13 113 Sammenfatning I dette kapitel har vi været omkring: nøgleord lytning spejling fortæl noget mere og fortæl noget mindre pauser og tålmodighed > dokumenterende og skabende visuelle stilladser. Fordi vi er så hurtige til at fortolke og vurdere i hverdagen, kan det være en udfordring som coach at tvinge fortolkningsmaskinen i baggrunden, især hvis fortolkningsmaskinen får øje på noget, man tolker som mangler hos fokuspersonen. Coacher vi fra en anerkendende position, går vi på besøg i fokuspersonens verden og bliver der! I dette kapitel har vi beskrevet nøgleord, spejling og fortæl noget mere som teknikker til at gøre netop det. Vi har været inde på at praktisere lytning med kvittering, og vi har kort berørt pausernes betydning for samtalen og den tålmodighed, der kræves af coachen for at følge med fokuspersonen frem for hele tiden selv at give samtalen retning. Disse teknikker medfører, at fokuspersonen bliver set og lyttet til og føler sig set og lyttet til, hvilket er forudsætningen for en frugtbar dialog. Slutteligt har vi set på de visuelle stilladser, som for mange systemiske coaches er uomgængelige hjælpemidler i samtalen.
Der er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereFra aktiv lytning til Karl Tomm
Fra aktiv lytning til Karl Tomm Detektiven undersøger og forstår! Undersøgelse Hvad kunne du tænke dig at tale om de næste 30 minutter? Afklarende, definerende og undersøgende spørgsmål 1.Lyt 2. Stil spørgsmål
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereAktiv lytning og spørgeteknik
Aktiv lytning og spørgeteknik Det økologiske Akademi Niveau 2 Eva Gleerup Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Nu skal I høre! Lytte Hvorfor lytte? For at kende kundens billede af situationen
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs merePsykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereSymmetriproblemet i den professionelle samtale - problemet med magt, identitet og etik. DSR Den 26. maj 2011 Tobias Dam Hede
Symmetriproblemet i den professionelle samtale - problemet med magt, identitet og etik DSR Den 26. maj 2011 Tobias Dam Hede Præsentation 2007-2010: Ansat i DSR som phdstuderende i samarbejde med CBS 2011:
Læs mereSide 1. Coaching - En udviklende samtale
Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereLæredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre
Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereSituationsbestemt coaching
Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereRådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark
Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereFra min faglighed - til din forretning
Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereSelv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god
Telefonsamtalen Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god idé. Derfor skal du forberede dig,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereHvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?
Krise er en voldsom hændelse, der ændrer den berørtes opfattelse af sin omverden. Det være sig sorg, følelsen af tab ved f.eks. skilsmisse, sygdom eller en trafikulykke. Hvad er stress? Er lidt stress
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereCOACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø
+ COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereI forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på
Institution: Trye Team: Trye Observationsdato: Den attraktive arbejdsplads 2. DAP rapport I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Rammesætning af Samarbejde i Studiegrupper,
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mere5F-modellen. Skribentinfo. organisations- og ledelseskonsulent New Stories
5F-modellen 5 min. 41,962 4/29/2010 5F-modellen er en fasemodel, der udspringer af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang Appreciative Inquiry (AI). Modellen er velegnet som ramme for udviklingsprocesser
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereLivskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold
Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Indlæg ved Kompetenceudvikling i Økologisk Bæredygtighed Eva Gleerup Udviklingskonsulent, DLBR Akademiet Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Fokusområder
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereTrivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress
1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereMØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereFOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag
FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereLene Kaslov: Systemisk terapi
Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mere