Trafikplan for Hillerød By Baggrundsrapport Bruttoliste og kortlægning

Transkript

1 Trafikplan for Hillerød By Baggrundsrapport Bruttoliste og kortlægning

2

3 Indhold Indledning 1 Bruttoliste 3 Trafiksikkerhed 5 Trafiksaneringer 8 Cykelstier 10 Stikrydsninger 13 Kapacitetsforbedringer 16 Andre tiltag 18 Kortlægning 23 Oversigtskort over Hillerød 25 Trafikveje og Lokalveje 26 Vejklassificering 27 Veje med bustrafik 28 Krydsforhold 29 Rejsetider 30 Trafikmængder 31 Cykelstier og separate stier 32 Trafiksaneringer 33 Hastighedsbegrænsinger 34 Randfunktioner 35 Uheld 36 Dato: December 2014 Layout : Via Trafik Stikrydsninger 37 Fotos af stikrydsninger 38 Foto: Grundkort: Via Trafik Hillerød Kommune Fremtidig trafik 43 Modelberegninger 2020 og

4 Indledning Hillerød Kommune har primo 2014 vedtaget at udarbejde en trafikplan for det kommunale vejnet i Hillerød By, svarende til området indenfor vejtrekanten. Trafikplanen er beskrevet i Trafikplanen Hovedrapport. Hovedrapporten bygger på det grundlag som denne baggrundsrapport beskriver på de følgende sider. Baggrundsrapporten er tre-delt: Den første del kaldes Bruttolisten og består af en liste på ca. 100 projekter som er fremkommet på forskellig vis. Nogle er politiske ønsker, andre er borgerønsker, og andre igen er fremkommet gennem en grundlæggende analyse af vejnettet i Hillerød by. Listen er temaopdelt og beskriver forslag til meget forskellige trafikale tiltag. Der er seks trafikale temaer; Trafiksikkerhed, Trafiksaneringer, cykelstier, kapasitet mv. Projekter som omhandler cykelstier er således samlet her. Dog kan de enkelte projekter godt have relation til andre projekter. Når det er tilfældet er der en henvisning hertil. Anden del kaldes Kortlægning og omfatter 62 projekter samt en række basiskort. Basiskortene udgør trafikplanens trafikfaglige fundament. De er udarbejdet ud fra omfattende besigtigelser, registreringer og analyser og ud fra foreliggende trafikrapporter og drøftelser i Trafikplanens arbejdsgruppe. Rapportens tredje del omhandler et estimat af den fremtidige trafik, udfra Hillerød Kommunes egen trafikmodel. Beregningerne viser hvilke veje der vil blive mere belastede end i dag, og hvilke der vil blive mindre belastede. Herudover er der i processen indhentet en række forslag til trafikale tiltag. Der er således gennemført en borgerdialog med afholdelse af en borgerworkshop, indhentet ideer fra borgere og lokaludvalg, og afholdt et temamøde med kommunens Miljø- og Teknikudvalg. Resultatet af arbejdet med Trafikplanen er en bruttoliste som samler alle de indkomne relevante forslag til trafikrelaterede projekter i Hillerød by. Ud fra bruttolisten er: Ca. 60 af forslagene udvalgt til videre behandling og prioritering i selve trafikplanens Hovedrapport Ca. 30 projekter frasorteret og ikke behandlet yderligere Ca. 8 projekter overgået til kommunens drift De 8 projekter der primært omhandler kommunens drift fremgår af skemaet herunder. Det drejer sig om 7 projekter og 1 projekt (det sidste), der er overgået til politiet. Alle disse forslag er borgerønsker. Lokalitet Krydset Skovledet/ Københavnsvej Prinsens Vænge Snerydning Banestien Banestien Markedspladsen Sti langs Funkevej Holmegårdsvej Projekt Signaloptimeringsprojekt Stationsprojektet Nyt Sundhedscenter Bymidteprojektet Hillerød Storcenter Favrholmprojektet og Hospitalsprojektet Campusområdet Vejdirektoratet (VD) Udvalgte forslag fra borgere Forbedret afmærkningen (vejvisningen) mod hospitalet i krydset Københavnsvej/Skovleddet Bedre lys og forgængerforhold ved trinbrættet ved Prinsens Vænge Bedre snerydning af stier og veje Bedre stiforbindelse mellem Rolighedsvej og Banestien Der er tale om en kort eksisterende uformel forbindelsessti, der ønskes opgraderet. Ny stiforbindelse til Banestien ved Petersborgvænget. Der er formentlig tale om en ganske kort forbindelse mellem den nordlige ende af Petersborgvænget og Banestien Forskønnelse på Markedspladsen ved turistbusserne Afstribning på cykelstien til Allerød langs Funkevej At det nuværende forbud mod tung trafik på Holmegårdsvej håndhæves bedre. Tabel 1: Projekter fra Bruttolisten som er overgået til drift (7) og politi (1) I bruttolisten, der fremgår af de følgende sider refereres til en række igangværende projekter og til projekter, der involverer Vejdirektoratet. Det drejer sig om følgende: Beskrivelse Et igangværende projekt, hvor signalstyringen i 13 kryds i midtbyen modernisering, og hvor der indarbejdes aktiv busprioritering og prioritering af udrykningskøretøjer. Et igangværende planlægningsprojekt, hvor Hillerød Kommune i samarbejde med DSB, lokalbanen og Banestyrelsen arbejder på en plan til renovering af stationsområdet. Det forventes, at projektet også i et vist omfang vil omfatte vejforpladsen og Jernbanevej forbi stationen. Handler om planer for udbygningen af Frederiksborgcenteret med et sundhedshus og en multihal. Et igangværende projekt hvor der arbejdes på at styrke Hillerød kommercielle bymidte, bl.a. for at modvirke de negative konsekvenser af Hillerød Storcenter. I forbindelse med opførelse af Hillerød Storcenter på Munkeengen gennemføres en række infrastrukturelle tiltag der omfatter: En ny vejforbindelse mellem Frejasvej, via en rundkørsel ved Trollesminde Alle til Roskildevej Signalregulering af krydset Industrivænget/Frejasvej Udbygning af krydset Herredsvejen/Frejasvej inklusive adgangsvej til fx Netto Anlæg af cykelstier på Frejasvej Muligvis etablering af tunneller under Frejasvej og/eller Herredsvejen. De igangværende planer om nyt hospital og byudvikling i Favrholmområdet. Den igangværende byudvikling, ikke mindst med uddannelsesinstitutioner langs Carlsbergvej Anføres, når det pågældende projekt helt eller delvist sker på en statsvej, der administreres af Vejdirektoratet Tabel 2: Projekter fra Bruttolisten som involvere allerede igangværende projekter også projekter med Vejdirektoratet 1

5 2

6 Bruttoliste 3

7 4

8 Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område TS 1 K: Gefionsvej/ Vølundsvej Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Krydset er udpeget som sort plet i kommunens trafiksikkerhedsplan I trafiksikkerhedsplanen fremgår det, at der er sket 7 uheld i perioden Alle uheld er sket ved, at en trafikant ikke overholder sin vigepligt i forbindelse med udkørsel fra Gefionsvej. Uheldshypoteserne anføres at være: Uheldene kan skyldes de relativt dårlige oversigtsforhold i krydset fra vigepligtsretningen, Gefionsvej, på grund af et skilt (Det er så vidt vides efterfølgende flyttet). Sammen med den tætte trafik i industrikvarteret, som om eftermiddagen gør, at trafikanterne tager chancer. De dårlige oversigtsforhold i krydset gør ligeledes, at trafikanterne fra Gefionsvej stort set er kørt ud i krydset, før en tværkørende part er i færd med at passere krydset. I planen foreslås 3 løsninger: Forstærket markering af vigepligter på kørebanen Helle på sidevejene og breddeudvidelse Signalregulering. Da krydset er udpeget som sort plet, bør det indgå i det videre arbejde TS 2 K: Mørk Skole krydset Krydset er udpeget som sort plet i kommunens trafiksikkerhedsplan. Krydset har endvidere kapacitetsproblemer. Se KAP 6 Det er det mest belastede og komplicerede kryds i bymidten. Der er meget trafik, mange svingende, meget bustrafik, kapacitetsproblemer, mange lette trafikanter, skolepatrulje og meget begrænsede muligheder for at udbygge krydset. Der er konkret peget på, at skolepatruljen begrænser krydsets kapacitet unødigt. Der er aktuelle planer om busprioritering med signaltekniske virkemidler Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der sket syv uheld i krydset i perioden Uheldshypoteserne anføres at være: Det synes svært for trafikanter, der laver svingbevægelser ind på Milnersvej at erkende lette trafikanter, der kommer kørende fra Søndre Jernbanevej og videre østpå ad Hammersholtvej. Kapacitetsproblemerne forårsager mange unormale hændelser i krydset og derved større risiko for uheld. Der menes ydermere at være en fordel ved at genoverveje en grøn bølge strategi i krydset samt andre kryds gennem Hillerød By, pga. den høje trafiktæthed, især i myldretiden. Yderligere signaltekniske justeringer, bl.a. vurdere fordele og ulemper ved repetitionssignalet Mindre geometriske ændringer. Om muligt justere skolepatruljens retningslinjer. Overveje gangbro nord syd, direkte ind i Mørk Skole. I trafiksikkerhedsplanen foreslås 3 løsninger: Blåt cykelfelt ved Milnersvej Grønbølge optimering Signalstrategi for Hillerød By generelt. Se KAP 6 Signaloptimeringsprojekt Det er et vanskeligt kryds, og mulighederne for forbedringer er begrænsede. Modsat er krydset udpeget som sort plet, det har store kapacitetsproblemer og så centralt i forhold til trafikken i midtbyen, at det bør vurderes nærmere om der kan foretages selv små forbedringer. Det anbefales derfor, at det indgår i det videre arbejde. TS 3 K. Carlsbergvej/ Tamsborgvej/ Københavnsvej Krydset er udpeget som sort plet i kommunens trafiksikkerhedsplan. Krydset har endvidere kapacitetsproblemer. Se KAP 2 Krydset er signalreguleret med bundne venstresving i Københavnsvej. Der er en intensiv biltrafik og mange cyklister. Der er ofte kødannelser fra nord, øst og syd. Vejgrenen fra syd, Carlsbergvej stiger kraftigt op mod krydset. Det giver problemer ved glat føre, og medfører generelt træg trafikafvikling. Højresvingende biler skal afvente mange ligeudkørende cyklister og blokerer for den ligeudkørende biltrafik. Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket syv uheld i krydset i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: Da 3 af uheldene er sket ifm. rødkørsel kan det være, at krydset er svært at erkende ifm. signalstanderne. Bagendekollisionerne kan skyldes tæt trafik og pludseligt bremsende eller holdende køretøjer. Derudover kan det undersøges, om det er muligt ændre i kapacitetsforholdene, således at bagendekollisioner kan undgås. Det bør vurderes om der kan etableres en højresvingsbane i Carlsbergvej, og/eller separat cyklistsignal, da dette vil forbedre trafikafviklingen og øge krydsets kapacitet. Krydsets afmærkning bør justeres, bl.a. højresvingsbanen fra øst. I trafiksikkerhedsplanen foreslås kapacitetsoptimering. Se KAP 2 Krydset er udpeget som sort plet og har kapacitetsproblemer. Der er muligheder for forbedringer og krydset bør derfor indgå i det videre arbejde. TS 4 S: Østergade Helsingørsgade Strækningen er udpeget som sort strækning i kommunens trafiksikkerhedsplan. Der er ønske om at forbedre forholdene for de lette trafikanter. Se CYK 3 Der er en intensiv trafik, ofte kapacitetsproblemer, meget gennemkørende trafik og behov for bedre forhold for cyklisterne. Samtidigt er mulighederne for forbedringer begrænsede, fordi strækningen flere steder er meget snæver. Ensretning er overvejet og bør også indgå i de videre planer, men ensretning vil medføre afledte konsekvenser for trafikniveauet på Langesvej og på Carlsbergvej, samt for den kollektive trafik. Strækningen har tidligere været ensrettet fra nord mod syd. Og der har også været perioder hvor Nordre Jernbanevej var lukket op mod krydset. Den nuværende udformning blev gennemført for at sikre, at busserne holder tæt på bymidten samt for at aflaste Langesvej for busser og trafik generelt. I trafiksikkerhedsplanen foreslås 3 løsninger: Signalforvarsling fra nord Strækningsanalyse Ensretning af Østergade. Se CYK 3 og AT 4 Strækningen er udpeget som sort strækning og der er behov for forbedringer for den lette trafik. Strækningen bør derfor indgå i det videre arbejde. Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket syv uheld i krydset i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: Meget snæver korridor samt en relativ høj trafikmængde gør at der er dårlige oversigtsforhold i tæt trafik, særligt omkring signalanlægget. Det er samtidig særdeles utrygt at færdes på strækningen som let trafikant pga. den snævre korridor uden reel sti. 5

9 Trafiksikkerhed Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område TS 5 S: Nordre Jernbanevej fra Østergade til Mørk Skole Krydset TS 6 S: Milnersvej ml. Godthåbsvej og Hotel Hillerød. TS 7 S: Frederiksværksgade fra Løngangsgade mod øst, Slotsgade rundt langs med Lille Slotssø og Slangerupsgade fra Slotsbroforpladsen til Markedsstræde TS 8 S: Frederiksværksgade mellem Birgitte Gøyesvej og Tjørnevang TS 9 S: Gadevangsvej nord for Frydenborgvej TS 10 S: Carlsbergvej, stikrydsning ved stationen TS 11 L: Frakørselsrampen fra Isterødvejen øst til Gadevangsvej samt krydset Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Strækningen er udpeget som sort strækning i kommunens trafiksikkerhedsplan. I kommunens trafikplan er der ønske om stier på de dele af strækningen, hvor der i dag ikke er stianlæg. Strækningen er udpeget som sort strækning i kommunens trafiksikkerhedsplan. Strækningen er udpeget som sort strækning i kommunens trafiksikkerhedsplan. Der er et generelt ønske om at forbedre det trafikale miljø og visuelle udtryk på strækningen rundt langs med lille Slotssø. Der er også et borgerønske om forbedrede forhold for cyklister på strækningen Strækningen er udpeget som sort strækning i kommunens trafiksikkerhedsplan. Der er en lavtliggende grøft med en stejl skrænt langs vejen Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket otte uheld på strækningen i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: Busstoppestedet i den nordlige del af strækningen har en geometri, der gør at busserne svinger ind over fortovet og derved rammer fodgængere, da det ligger i en kurve. Ved Hillerød S togs station er der meget kaotiske forhold ved Kiss & ride anlægget. Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket otte uheld i krydset på strækningen i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: Trafikanter med for høj fart på strækningen kan have svært ved at manøvrere og reagere i forhold til andre trafikanter, hvilket forårsager flere uheld. Derudover er der tæt trafik, både for motortrafikanter men også for lette trafikanter. Ved kørsel fra udkørslerne til Milnersvej kører trafikanterne direkte ud på den delte sti der derved skaber uheld. Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket ni uheld på strækningen i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: Der er flere fodgængeruheld ifm. parkeringspladsen på Slangerupsgade. Derudover er fodgængerfeltet ved enden af Slangerupsgade utrygt at færdes i pga., at det ligger lige efter et sving. Generelt mangler strækningen bedre oversigtsforhold og vilkår for cyklister på Slots gade/frederiksværksgade. Da 7 ud af 9 uheldene er foregået i mørke, bør der arbejdes videre med en løsning for dette på strækningen. Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket ni uheld på strækningen i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: De mange cyklister og knallerter på strækningen er ikke synlige nok i krydsningerne med de små sideveje, og de er lette at overse for motortrafikanter fra sidevejene, hvilket skaber uheld. 40 km/t zonen ved Arresvej og Birgitte Gøyesvej respekteres ikke, og der er større risiko for uheld. I trafiksikkerhedsplanen foreslås 2 løsninger: Forbedring/udvidelse af kiss & ride forhold Tilpasning af geometri ved busstop I trafiksikkerhedsplanen foreslås 3 løsninger: Cykel/fodgængersymboler ved sideveje Din fart tavler to udvalgte steder Omdisponering af vejprofil, hvor fx stierne rykkes ud til kørebanen (Denne del vurderes ikke realistisk indenfor trafikplanens tidshorisont, og indgår derfor ikke i det videre arbejde) I trafiksikkerhedsplanen foreslås 3 løsninger: Cykelstribe langs Frederiksværksgade samt Slotsgade Ensretning af ind og udkørsel til Markedspladsens p plads Evt. ensretning af Frederiksværksgade/Slotsgade I trafiksikkerhedsplanen foreslås 2 løsninger med varianter: Cykelsymbol og forstærket afstribning ved sideveje samt rumleeffekt inden cykelsti. Sammenhængende 40 km/t zone samt udvidelse af røde felter og rumle effekt fire steder på strækningen. Se også ST 11 Stationsprojektet Multihalprojektet Se også ST 9 Måske bymidteprojekt et Se også ST 8 5 af uheldene er sket i tilknytning til stationen, hvor der pågår et ombygningsprojekt. Det anbefales derfor at denne delstrækning eventuelt indgår i stationsprojektet. 3 af uheldene er sket i krydset Nordre Jernbanevej/Langesvej, der også er udpeget som et usikret krydsningspunkt for lette trafikanter, som det anbefales at arbejde videre med. Hermed behandles denne del også under dette projekt Da strækningen er uheldsbelastet, og der er realistisk mulighed for forbedringer, samt forventning om tiltag på Milnersvej afledt af en eventuel kommende Multihal ved Frederiksborgcenteret, anbefales det, at projektet indgår i det videre arbejde Da strækningen er uheldsbelastet, og der er realistisk mulighed for forbedringer, anbefales det, at projektet indgår i det videre arbejde. Da strækningen er uheldsbelastet, og der er realistisk mulighed for forbedringer, anbefales det, at projektet indgår i det videre arbejde Der bør opsættes autoværn Enkelt problem og løsning, der bør indgå i det videre arbejde Manglende belysningen Stikrydsningen bør særskilt belyses Enkelt problem og løsning, der bør indgå i det videre arbejde Kort decelerationsstrækning, skarpt sving og dårlig oversigt Frakørselssporet for trafik fra øst, der skal til højre ad frakørselsrampen mod Gadevangsvej er kort, falder let og ender i et 90 graderes sving. Dette medfører jævnligt uheld. I krydset ved Gadevangsvej er oversigten dårlig Frakørselssporet bør forlænges, svinget eventuelt udføres med større radius og oversigten bør forbedres vha fremrykket vigelinje eller lign. Enkelt problem og løsning, der bør indgå i det videre arbejde Isterødvejen er en statsvej, så problemet tages op med vejdirektoratet Nr TS 12 Hele kommunen Der er ikke sket et fald i antallet af trafikuheld på det kommunale vejnet i de senere år Udarbejde en aktionsplan mhp at forbedre trafiksikkerheden på de kommunale veje. Gennemføre en trafiksikkerhedsinspektion på hele vejnettet ja 6

10 Trafiksikkerhed Projekterne TS-1-8, og TS-12 om trafiksikkerhed tager afsæt i kommunens trafiksikkerhedshandlingsplan. Projekterne 9-11 er et resultat af lokal- kendskab og de registreringer, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af trafikplanen. Alle 12 projekter indgår i trafikplanen. Trafiksikkerhed indgår også som parameter i flere af de andre temaer, fx om cykelstier og om sikrede stikrydsninger. TS-1 TS-2 TS-3 TS-4 TS-5 TS-6 TS-7 TS-8 TS-9 Gefionsvej/Vølundsvej Marie Mørk Skole Carlsbergvej/Tamsborgvej/Københavnsvej Østergade/Helsingørsgade Nordre Jernbanevej fra Østergade til Marie Mørk Skole krydset Milnersvej ml. Godhåbsvej og Hotel Hillerød Frederiksværksgade fra Løngangsgade mod øst, Slotsgade rundt langs med Lille Slotssø og Slangerupgade fra Slotsforpladsen til Markedsstræde Frederiksværksgade mellem Birgitte Gøyesvej og Tjørnevang Gadevangsvej nord for Frydenborgvej TS-10 Carlsbergvej, stikrydsning ved stationen TS-11 Frakørselsrampen fra Isterødvejen øst til Gadevangsvej samt krydset TS-12 Aktionsplan for hele kommunen 7

11 Trafiksaneringer Trafiksanering Nr. Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område TSAN 1 L: Boligområdet nord for Møllevej (Pipkvarteret) TSAN 2 L: Ålholmkvarteret TSAN 3 L: Selskovkvarteret TSAN 4 S: Hillerødholmsalle Kirsebæralle TSAN 5 L: Boligområdet mellem Frederiksværksgade og Herredsvejen, og mellem Ullerødvej og Frejasvej TSAN 6 L: Holmene TSAN 7 L: Den gamle del af Østbyen TSAN 8 L: Prinsens Vænge området TSAN 9 L: Kongens Vænge området Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Klassisk parcelhusområde med retlinede boligveje. Klassisk parcelhusområde med retlinede boligveje. Klassisk parcelhusområde med mange retlinede boligveje. Området består reelt af flere delområder som kan behandles separat Lang relativ retlinet trafikvej, der indbyder til høj hastighed, hvor der er sket uheld, og hvor det er utrygt at færdes på langs og på tværs af vejen Klassisk parcelhusområde (dog med enkelte rækkehusbebyggelser) med mange retlinede boligveje. Området består reelt af flere delområder som kan behandles separat Ældre parcelhusområde med enkelte etagejendomme og med relativt lange boligveje. Bydel med mange veje med gennemkørende trafik Der er et borgerønske om at trafiksanere Elmegårds Allé Nyere parcelhusområde med mange retlinede boligveje. Området består af to delområder som kan behandles separat. Nyere parcelhusområde der er indrettet med en udpræget separering af biltrafik og let trafik. Der er mange lange retlinede boligveje. Området kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Området kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Flere stamveje i området er lange og indbyder til høj hastighed. Der er etableret enkelte sikrede stikrydsninger på Skovhegnet og på Thurasvej, der også virker hastighedsdæmpende. Ikke mindst delstrækningen forbi Hillerødholmskolen bør hastighedsdæmpes. Flere stamveje i området er lange og indbyder til høj hastighed De enkelte delområder kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Strækningen bør hastighedsdæmpes ved hjælp af en række enkeltforanstaltninger i form af bump, hævede flader eller forsætninger. De enkelte delområder kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Området kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Den gamle del af Østbyen, der omfatter Elmegårdskvarteret, området omkring Hjortholmvej, sygehuset, og Skovleddet, samt Fredskovhellet er kendetegnet ved at have få separate stier og mange veje med gennemkørende trafik. Med hospitalets udflytning til Favrholm skabes der potentiale for en gennemgribende trafiksanering af hele bydelen De fysiske løsninger kan omfatte hastighedsdæmpende foranstaltninger, vejlukninger, ensretninger og hastighedszoner, men bør tage afsæt i en helhedsplan. De enkelte delområder kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Der er muligvis problemer med hurtigkørende trafik på stamvejene, hvor der færdes enkelte lette trafikanter på trods af det separate stisystem: Herudover vurderes området at være velfungerende trafikalt Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området. Se også TSAN 4 Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området. Se også TSAN 3 og SST 3 Projektet bør indgå i trafikplanen og prioriteres højere end trafiksanering af fx trafiksanering i lokaltrafikområderne SA1 SA3, da hastigheden formentlig er højere og der færdes flere lette trafikanter Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området. Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området. Projektet bør indgå i trafiksaneringsplanen og bør opdeles i en helhedsplan for området, der bør prioriteres højt, og implementeringen der skal afvente hospitalets udflytning Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området. Stamvejene kan hastighedsdæmpes Sammenlignet med de mange andre problemer der er i Hillerød anses trafikproblemerne i Kongens Vænge området at være små, og det anbefales derfor, at projektet ikke indgår i den videre planlægning 8

12 Trafiksaneringer Projekterne om trafiksanering, handler primært om behovet for at forbedre det trafikale miljø i boligområder, hvor der ikke i dag er hastighedsdæmpende foranstaltninger i særligt stort omfang. Der er vurderet 9 projekter hvoraf de 8 indgår i det videre arbejde. TSAN-1 Boligområdet nord for Møllevej TSAN-2 Ålholmkvarteret TSAN-3 Selskovkvarteret TSAN-4 Hillerødholmsalle-Kirsebæralle TSAN-5 Boligområdet mellem Frederiksværksgade og Herredsvejen, og mellem Ullerødvej og Frejeasvej TSAN-6 Holmene TSAN-7 Den gamle del af Østbyen TSAN-8 Prinsens Vænge området TSAN-9 Kongens Vænge området 9

13 Cykelstier Cykelstier Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område CYK 1 S: Holmegårdvej CYK 2 S: Tamsborgvej CYK 3 S: Østergade Helsingørsgade CYK 4 S: Milnersvej CYK 5 S: Langs banen CYK 6 S: Frederiksværksgade mellem Ullerød Brugs og Tulstrupvej. CYK 7 S: Frederiksværksgade Slotsgade fra Frejasvej til Slotsbroforpladsen CYK 8 S: Industrivænget Vølundsvej CYK 9 S: Separat sti gennem Christians Have mellem Sdr. Jernbanevej og Banestien CYK 10 S: Jernbanevej mellem Østergade og Mørk Skole krydset CYK 11 S: Prinsens Vænge CYK 12 S: Præstevang CYK 13 S: Frejasvej CYK 14 S: Supercykelsti til hospital CYK 15 S: Selskovvej Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Der er behov for cykelstier på Holmegårdvej. Behovet indgår også i flere borgerønsker Der er behov for cykelsti på den vestlige side af Tamsborgvej Behovet indgår også i flere borgerønsker Holmegårdvej er en af byens indfaldsveje, hvor trafikken er intensiv og vejprofilet smalt. Der er i dag farvede flanker på kørebanen med ingen regulære anlæg til cyklister, hvilket der er indiskutabelt behov for. Der er sket enkelte uheld og utrygheden blandt cyklisterne er høj. Tamsborgvej er en central trafikvej i Østbyen, hvor der moderat trafik, mange parkerede biler og mange cyklister, fordi strækningen er en vigtig cykelrute fra Østbyen mod stationen uddannelsesinstitutionerne langs Carlsbergvej og langs Milnersvej. Der er cykelsti i den østlige side. Anlæg af cykelstier i stil med anlæggene på fx Frederiksværksgade og Skansevej Anlæg af cykelstier i den vestlige side i stil med de nuværende Projektet bør indgå i trafikplan og prioriteret højt Projektet bør indgå i trafikplan og prioriteret højt Der er behov for cykelstier Der er snævre forhold og behov for forbedringer for cyklister i Østergade og den nedre del af Helsingørgade. Se TS 4 Der er behov for cykelstier på Milnersvej Dette nævnes også i flere borgerønsker De nuværende problemer for den lette trafik mellem Østbyen og station kan forbedres betydeligt ved at anlægge en sti langs banen fra Mathildeparken til den eksisterende sti langs Elmegårdskvarteret Der er ønske om cykelstier på strækningen. Der er brede cykelbaner i dag. Der er ønske om cykelstier på strækningen Der er ønske om cykelstier på strækningen I kommuneplanen indgår en separat sti øst for og parallelt med Milnersvej. Forslag til cykelstier indgår i kommunens stiplan Der er behov for en sti på en strækning af den øst vestgående del af Prinsens Vænge Der er borgerønske om en stiforbindelse mellem krydset Skovleddet/Købehavnsvej og Funkevej Der er planer om cykelstier langs Frejasvej Der er ønske om en supercykelsti fra Allerød til Hillerød og det nye hospital. Forbedring af stierne langs Selskovvej. Der er kun cykelstier på dele af strækningen. Der er et åbenlyst behov for cykelstier på Milnersvej. Vejen er smal, har et kuperet forløb, intensiv biltrafik, mange busser og mange cyklister. Der er borgerønsker der foreslår cykelstier (med ekspropriation), lavere fart eller at cyklister forbydes på Milnersvej. Der har i mange år været en overordnet plan om at etablere en cykel og gangsti mellem Hillerød Station og Stien langs jernbanen vest for Elmegårdskvarteret. Hermed kan store dele af Østbyen få en konfliktfri sti til stationen, hvilket vil understøtte den lette trafik betydeligt. Stien er i forbindelse med Mathildeparken og det igangværende Campusprojekt anlagt mellem stationen og Københavnsvej, øst for jernbanen. Herfra kan den føres under Københavnsvej og Skansevej (hvor der er plads i de nuværende tunneller), langs den vestligste del af Jespervej og herfra vest om den vestlige rækkehusbebyggelse på Fyrrebakken. Der er brede cykelbaner på strækningen men de er utilstrækkelige, bl.a. fordi det er en skolevej og arealet til cyklisterne er smalt på den vestlige del af strækningen. Det er relativt få år siden, at der er anlagt cykelstier langs Frederiksværksgade og det er derfor naturligt, at der er ønske om, at disse forlænges ind til midtbyen (Slotsbroforpladsen) Industrivænget Vølundsvej har i dag en udformning, der ikke matcher den trafikale funktion. Vejen var oprindelig ret kort, og med begrænset trafik, men er ad åre forlænget og trafikken er mangedoblet fordi området er udbygget markant. Strækningen er anlagt som en 2 sporet vej med langsgående parkering i nordsiden og med et tilbagetrukket fortov i vejens nordside, men burde indrettes uden parkering, med enkeltrettede cykelstier og med fortov mindst i en vejside Stiforbindelsen er foreslået som et alternativ til anlæg af cykelstier langs Milnersvej, men er dels vanskelig at gennemføre og udgør ikke et reelt alternativ til stier langs Milnersvej. Stien vil ikke aflaste Milnersvej for cyklister i nævneværdigt omfang fordi den for de fleste vil udgøre en omvej og fordi forbindelserne i enderne ikke er optimale. For cyklister mod syd fx fra stationen mod Frederiksborgcenteret skal cyklisten enten kørte ad Vibekevej og benytte stiforbindelsen op til Sdr. Jernbanevej eller køre ad Sdr. Jernbanevej og. I begge tilfælde skal cyklisten krydse Sdr. Jernbanevej udenfor signalet benytte stien gennem Christians Have og ved Banestien igen køre ud på Milnersvej. Dette er ikke attraktivt i forhold til at benytte Milnersvej på hele strækningen. For cyklister mod nord fx fra Frederiksborgcenteret mod stationen får cyklisten en relativ lang omvej, og hvis cyklisten skal mod bymidten og Østergade medfører det krydsning af både Milnersvej og Sdr. Jernbanevej. Her er Milnersvej også lettere at benytte. Der er cykelbaner på det meste af strækningen med ønske om cykelstier. Strækningen er endvidere udpeget som uheldsbelastet. Der er en del cyklister der i forlængelse af stien nord for Elmegårdskvarteret langs banen fortsætter af en uformel sti ned til Prinsens Vænge og langs denne frem til Postmosen, Højager og Birkehaven. Der er derfor behov for anlæg til cyklister på denne strækning. Der er i dag forbindelse via skovstier gennem Præstevang. Med udflytningen af hospitalet og med udbygning af Favrholm vil der blive behov for opgradering af disse stier, alternativt behov for sti langs Overdrevsvejen Anlæg af cykelstier i stil med anlæggene på fx Frederiksværksgade og Skansevej Se CYK 9 Projektet bør indgå i trafikplan og prioriteret højt Anlæg af en separat sti Stien bør indgå i trafikplanen, men bør prioriteres under stier langs eksisterende trafikveje såsom CYK 1 og CYK 2 og CYK 4 Anlæg af cykelstier. Projektet bør indgå i trafikplan. Anlæg af cykelstier i stil med anlæggene på fx Frederiksværksgade og Skansevej. Omprofilering af strækningen, således at parkeringen fjernes og der i stedet anlægges cykelstier, fortov og kanalisering efter behov. Anlæg af en separat sti gennem Christians Have Anlæg af cykelstier i stil med anlæggene på fx Frederiksværksgade og Skansevej. Anlæg af cykelbaner i kombination med sikrede stikrydsninger. Projektet bør indgå i trafikplanen. I prioriteringen bør det indgå, at mange har mulighed for at benytte den eksisterende sti langs Herredsvejen eller stiruten langs Hillerødholmsallé og fortsætte ad Lindealle og Kalvehavevej. Projektet bør indgå i trafikplan. Projektet har ikke betydning for den overordnede stinet i Hillerød. Det anbefales at projektet ikke indgår i trafikplanen Se også TS 4 og ST 11 Strækningen indgår i flere temaer og bør indgå i det videre arbejde. Se også ST 13 Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde. Projektet indgår som en del af de infrastrukturelle tiltag, der gennemføres som led i opførelse af Hillerød Hillerød Projektet skal ikke indgå i det videre arbejde Storcenter. Storcenter Stien skal forbinde den planlagte supercykelsti fra Allerød til det nye hospital i Favrholm, og den nye station. Projektet bør indgå i det videre arbejde. Etablering af cykelstier der hvor de mangler, så sikkerheden forbedres på det i dag mangelfulde stiforløb. Projektet bør indgå i det videre arbejde. 10

14 Cykelstier Forslag til cykelstier omfatter dels en række åbenlyse behov for stier, der for manges vedkommende også indgår i kommunens stiplan. Herudover er der et par projekter der udspringer af borgerønsker. Hovedparten af projekterne handler om at etablere cykelstier langs eksisterende veje. Cykelstiprojekterne skal ikke mindst ses i sammenhæng med forslag til sikrede stikrydsninger, der behandles i næste tema. Der er beskrevet 15 forslag, hvoraf de 13 indgår i trafikplanen. CYK-1 CYK-2 CYK-3 CYK-4 CYK-5 CYK-6 CYK-7 CYK-8 CYK-9 Holmegårdsvej Tamsborgvej - vest siden Østergade/Helsinggørsgade (fra Bakkegade) Milnersvej Ny sti langs banen Frederiksværgsgade mellem Ullerød Brugs og Tulstrup Frederiksværksgade mellem Frejasvej og Lille Slotssø og Slotsgade langs Lille Slotssø Industrivænget/Vølundsvej Separat sti gennem Christians Have mellem Sdr. Jernbanevej og Banestien CYK-10 Jernbanevej mellem Østergade og Marie Mørk Skole krydset (forbi stationen) CYK-11 Prinsens Vænge CYK-12 Præstevang CYK-13 Frejasvej CYK-14 Supercykelsti til hospital CYK-15 Selskovvej 11

15 12

16 Stikrydsninger Stikrydsninger Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område ST 1 L: Tulstrupvej v. Hejrevej ST 2 L: Tulstrupvej ved Ålholmparken ST 3 S: Sikrede stikrydsninger på Hillerødholmsalle ST 4 L: Gadevangsvej ved Frydenborgvej ST 5 K: Selskovvej/Pilevej/ Thurasvej ST 6 K: Frejasvej ved Tietgensvej og Grønnegade ST 7 L: Helsingevej lige nord for Isterødvejen ST 8 K: Slotsbroforpladsen ST 9 S: Milnersvej ST 10 S: Østergade ST 11 K: Langesvej ved Nordre Jernbanevej ST 12 K: Langesvej ved Københavnsvej ST 13 K: Prinsens Vænge ved Postmosen, Højager og Birkehaven Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydse vejen Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydse vejen Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydse vejen Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydse vejen. Det er en skolevej og oversigten er dårlig Der er en eksisterende sikret stikrydsning som ønskes forstærket Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydse vejen Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydsekøresporet i sydlig retning Det er utrygt for cyklister at krydse fra vest mod øst på tværs af Slangerupgade Det er utrygt for cyklister at krydse Milnersvej ved Godthåbsvej og det kan give falsk tryghed at krydse Milnersvej i den uregulerede fodgængerovergang øst for Frederiksborgcenteret. Der er to fodgængerovergange på fri strækning i Østergade. Det medfører falsk tryghed. Det er et utrygt kryds for de lette trafikanter. Det er et utrygt kryds for de lette trafikanter. Der er en borger der foreslår at krydset signalreguleres Det er utrygt at krydse Pinsens Vænge ved de tre adgangsveje Anlæg af en sikret stikrydsning Der er kun få lette trafikanter der krydser vejen og der er ikke sket uheld. Det anbefales derfor at stikrydsningen ikke indgår i det videre arbejde Der er en tunnel under vejen lige nord for Ålholmparken, men mange vælger alligevel at krydse vejen i niveau Der er behov for sikrede stikrydsninger flere steder på Hillerødholmsalle som er lang, næsten retlinet og som indbyder til et for højt hastighedsniveau Krydsning af Gadevangsvej ved Frydenborgvej er utrygt og forbundet med en væsentlig trafiksikkerhedsrisiko. Det gælder primært for krydsning mod Frydenborgvej. Her er oversigten dårlig og bilernes hastighedsniveau fra Gadevang højt. Der er tidligere udarbejdet et detailprojekt til forbedring, der ikke blev realiseret pga. besparelser på anlægsbudgettet. Der er en hævet flade på det pågældende sted og fodgængerovergang på tværs af Selskovvej, men krydsningen opleves stadig som utryg, formentlig fordi bilisternes hastighedsniveau er relativt højt. Det skyldes at Selskovvej her har en uheldigt dynamisk linjeføring Anlæg af en sikret stikrydsning. Der bør muligvis anlægges en sikret stikrydsning, men det bør først undersøges hvor mange der krydser vejen, og om en sikret stikrydsning i niveau kan reducere antallet der i dag benytter tunnelen. Projektet bør derfor indgå i trafikplanen og hvad angår en uddybende undersøgelse prioriteres højt. Først herefter kan projektets prioritering fastlægges Anlæg af flere sikrede stikrydsninger evt. som led i Se TSAN 4 Projektet bør indgå i det videre arbejde. en samlet trafiksanering af strækningen Anlæg af en sikret stikrydsning eller sænkning af den dobbeltrettede cykelsti langs Gadevangsvej på en kort strækning, idet dette vil forbedre oversigtsforholdene. Anlæg af en midterhelle, således at krydsning af Selskovvej kan ske i to tempi Anlæg af en hævet flade eller en midterhelle Hillerød Storcentercykelstier på Frejasvej Der er en sti, der krydser det ene spor af Helsingevej. Cyklisterne har afmærket vigepligt med hajtænder. Det er en afmærket stirute og en sti, der benyttes at en del cyklister fra Gadevang til Kontikiskolen og Johannesskolen Om muligt en markering af krydsningsområdet. En mulighed vil være detektering af de lette trafikanter og dynamisk advarsel til bilisterne om krydsende lette trafikanter Projektet bør indgå i det videre arbejde og prioriteres højt. Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør ikke indgå i trafikplanen men indarbejdes i det aktuelle projekt til cykelstier på Frejasvej, der er en del af de infrastrukturelle ændringer, der anlægges ifbm Hillerød Storcenter. Det er et vanskeligt sted, fordi der er tale om en overordnet vej med et højt hastighedsniveau: Man derfor skal være varsom med at skabe falsk tryghed. Det anbefales, at projektet indgår i det videre arbejde. Se TS 7 Projektet bør indgå i det videre arbejde, som en del af TS 7. De er vanskeligt at forbedre forholdene isoleret set. Etablere sikrede stikrydsninger i form af Se TS 6 Projektet kan indgå i det videre arbejde, som en del af TSenkeltforanstaltninger (midterheller) eller lade 6. projektet indgå som en del af TS 6 Projektet kan også løses uafhængigt af TS 6. Den sydlige fodgængerovergang i overgangen mellem Østergade og Sdr. Jernbanevej benyttes af mange gående mellem stationen og centrum, hvorimod den anden ved Kannikkegade benyttes af færre og er malplaceret ifht signalet ved P hus Øst Der er sket flere uheld i krydset, og krydset indgår i en af de udpegede sorte strækninger TS 5 Københavnsvej er bred og der er afmærket et rødt midterfelt, der enkelt kan forsynes med midterheller, der kan fungere som støttepunkter for de krydsende lette trafikanter Der er en del cyklister der i forlængelse af stien nord for Elmegårdskvarteret langs banen fortsætter af en uformel sti ned til Prinsens Vænge og langs denne frem til Postmosen, Højager og Birkehaven. Der er derfor behov for sikrede stikrydsninger ved disse veje. Det nordlige fodgængerfelt bør flyttes op til signalet og det bør vurderes om det sydlige kan forbedres ved at indsnævre udkørslen fra Østergade vest til et spor Krydset bør strammes op, og der bør anlægges cykelstier og om muligt støtteheller Anlæg af støttepunkter Skal evt. ses i sammenhæng med udviklingen af det tidligere Svendsen Møbler. Se også TS 4 og CYK 10 Projektet bør indgå i det videre arbejde med mindre det kan indgå i et udviklingsprojekt for det tidligere Svendsen Møbler. Strækningen hvor krydset er beliggende indgår i flere temaer og bør indgå i det videre arbejde. Det er et relativt enkelt projekt, med en betydelig effekt. Projektet bør indgå i det videre arbejde Anlæg af midterheller som støttepunkter Se også CYK 11 Projektet skal ses i sammenhæng med etablering af cykelbaner på Prinsens Vænge og bør indgå i det videre arbjede 13

17 Stikrydsninger Stikrydsninger Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område ST 14 K: Jespervej ved Elmegårdsalle ST 15 K: Tamsborgvej ved Dyrehavevej ST 16 K: Markskellet/ Skansevej ST 17 S: Københavnsvej ST 18 K: Skovleddet ved Ved Skovgærdet ST 19 L: Overdrevsvejen ved P plads Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Det er utrygt specielt for børn, at krydse Jespervej ved Elmegårdsallé. Krydsningen indgår som en skolevej mod Johannesskolen og Kontiki Skolen Krydset er stort og udflydende og der mange der krydser til og fra Rema Det er utrygt at krydse Skansevej ved Markskellet Det er utrygt at krydse Københavnsvej Det er utrygt at krydse Skovleddet lige syd for Ved Skovgærdet Det er utrygt at krydse overdrevsvejen Jespervej er trafiksaneret med ensporede foranstaltninger. Foranstaltning tæt ved Elmegårdsalle der kan medføre misforståelser når cyklister (specielt børn) skal krydse Jespervej. Det er et vanskeligt sket med mange diffuse krydsninger på tværs af Tamsborgvej, ikke mindst mellem brugere af Palmehaven og Rema Den korte afstand mellem krydset Skansevej/Tamsborgvej og Dyrehavevej/Tamsborgvej medfører samtidigt at der ofte er et komplekst trafikmønster Der er dårlig oversigt ved krydsning af Skansevej når man kommer fra Markskellet, men der er relativt få der krydser vejen her. Det er utrygt at krydse Københavnsvej på strækningen fra Carlsbergvej til Skovleddet, men det er fortrinsvis ved tankstationen (hvor der også er en tunnel) og ved en ret benyttet sti fra hospitalsområdet til Præstevang at der er krydsende lette trafikanter i nævneværdigt omfang. Her bør det overvejes at anlægge midterheller som støttepunkter Der er her to mindre stier der udmunder på begge sider af Skovleddet, og hvor der mangler en afgrænsning i vejsiderne og et midterfelt, der burde have været en del af anlægsprojektet, da man anlagde rundkørslen i krydset Der er en ofte benyttet uformel sti fra Skovstien til Overdrevsvejen til Glarmestervej på modsatte side, der udmunder lige over for en ny p plads i Store Dyrehave. Her er der ofte er større arrangementer hvor mange krydset Overdrevsvejen. Her er der behov for en sikret stikrydsning. Justere eller ændre foranstaltningen Projektet er ret enkelt og bør indgå i det videre arbejde Evt. signalregulering Lokaliteten er ikke udpeget som særligt uheldsbelastet og det vurderes ikke muligt at foretage mærkbare ændringer uden at disse bliver urealistisk dyre, sammenholdt med problemernes omfang. Det kunne fx være at signalregulering af krydset Dyrehavevej/Tamsborgvej, der samtidigt kan medføre andre problemer. Det anbefales derfor at projektet ikke indgår i det videre arbejde. Anlæg af en sidehelle, for at cyklister kan komme lidt længere frem og Projektet er ret enkelt og bør indgå i det videre dermed få bedre oversigt arbejde Anlæg af midterheller Projektet er ret enkelt og bør indgå i det videre arbejde Forlænge en midterheller og eventuelt opstramme vejsiderne Projektet er ret enkelt og bør indgå i det videre arbejde Anlægge en sikret stikrydsning i form af en midterhelle Vejdirektoratet Projektet bør indgå i det videre arbejde Overdrevsvejen er en statsvej og problemet drøftes derfor med Vejdiretkoratet 14

18 Stikrydsninger Et væsentligt element for at sikre de lette trafikanter trygge og sikre forhold i trafikken handler om at etablere sikrede stikrydsninger på tværs af kommunens trafikveje. Der er foretaget en registrering af sikrede og usikre stikrydsninger på trafikvejnettet, hvor et betydeligt antal lette trafikanter skal krydse vejen i niveau, udenfor rundkørsler og regulerede kryds. Registreringen har således ikke omfattet stibroer og stituneller, da det er vurderet, at disse som udgangspunkt medfører gode krydsningsmuligheder for gående og cyklende. Der er registeret 29 usikre krydsninger og 28 sikre. De fremgår af basiskortene. På baggrund af disse registreringer samt input fra borgerønsker, er der udpeget 19 lokaliteter, der indgår i bruttolisten og hvoraf de 16 efterfølgende er udpeget til at indgå i det videre arbejde. ST-1 ST-2 ST-3 ST-4 ST-5 ST-6 ST-7 ST-8 ST-9 ST-10 ST-11 ST-12 ST-13 ST-14 ST-15 ST-16 ST-17 ST-18 ST-19 Tulstrupvej v. Hejrevej Tulstrupvej ved Ålholmparken Sikrede stikrydsninger på Hillerødholmsalle Gadevangsvej ved Frydenborgvej Selskovvej/Pilevej/Thurasvej Frejasvej ved Tietgensvej og Grønnegade Helsingevej lige nord for Istedrødvejen Slotsbroforpladsen Milnersvej Østergade Langesvej ved Nordre Jernbanevej Langesvej ved Københavnsvej Prinsens Vænge ved Postmosen, Højager og Birkehaven Jespevej ved Elmegårdsalle Tamsborgvej ved Dyrehavevej Markskellet/Skansevej Københavnsvej Skovleddet ved Skovgærdet Overdrevesvejen ved P-Plads 15

19 Kapacitetsforbedringer 16 Kapacitetsforbedringer Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område KAP 1 K: Tikanten KAP 2 K: Carlsbergvej/ Tamsborgvej/ Københavnsvej Se også TS 3 Signaloptimeringsprojekt KAP 3 K:Skovleddet/ Københavnsvej KAP 4 K: Overdrevsvejen/ Københavnsvej KAP 7 S: Centerlinjen KAP 8 K: Slangerupgade/ Herredsvejen/ Nordstensvej KAP 9 K: Herredsvejen/ Frejasvej KAP 10 K: Milnersvej/ Roskildevej/ Peder Oxes Allé KAP 11 K:Herredsvejen/Tulstrup vej/egespurs Allé Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Der er kødannelser fra Holmegårdvej, Skansevej og fra Helsingørsgade Der er også et borgerønske om at udbygge krydsets kapacitet Krydset har kapacitetsproblemer, der forventes at vokse i takt med trafikstigningen i Hillerød Midtby, udbygning af Campusområdet mv Der er kødannelser om eftermiddagen ad Skovleddet Der er kødannelser ad Overdrevsvejen mod nord på forskellige tidspunkter af dagen i spidsperioder. (borgerønske) Der er kapacitetsproblemer i krydset. Krydset har kapacitetsproblemer, der forventes at vokse i takt med trafikstigningen i Hillerød Midtby Der er generelt kapacitetsproblemer på Centerlinjen og primært på Hostrupsvej og på Nordstensvej i myldretiden. Der er et borgerønske om at vejvise mod centeret i krydset Overdrevsvejen/Københavnsvej Der er tæt trafik i krydset og trafikintensiteten er ofte tæt på eller over kapacitetsgrænsen. Dette vil forværres når Hillerød Storcenter er åbnet Der er intensiv trafik i krydset, der er komplekst og svært at overskue. Med opførelse af Hillerød Storcenter vokser trafikken markant i krydset Rundkørslen er i dag overbelastet i myldretiden, hvor der ofte er lang kø ud ad Roskildevej mod syd. Rundkørslen var tidligere overbelastet, har i en periode generelt afviklet trafikken acceptabelt, men der opleves nu igen kapacitetsproblemer, der vil blive væsentligt forværret når Storcenteret er åbnet Krydset er meget belastet og der er vanskelige krydsningsmuligheder for cyklister fra Holmegårdsvej mod Skansevej. Der er lange kødannelser ad Holmegårdvej om morgenen og ad Skansevej og ad Helsingørsgade om eftermiddagen. Kødannelserne på Skansevej skyldes trafik fra hospitalet og ændres derfor med hospitalets udflytning til Favrholm. De to andre kapacitetsproblemer bør så vidt muligt afhjælpes. Forlænge venstresvingsbanen i Holmegårdvej, etablere en kort svingbane i Helsingørgade og vha. signaltekniske virkemidler at forbedre cyklisternes vilkår Forlænge svingbaner og anlægge en kort højresvingsbane i Carlsbergvej. Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde Kødannelserne af Skovleddet skyldes trafik fra hospitalet og ændres derfor med hospitalets udflytning til Favrholm. Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Krydset er netop udbygget og er trafikstyret. En udbygning vurderes derfor ikke at være realistisk på kort sigt. På længere sigt, når Udbygge krydset Projektet bør ikke indgå byudviklingen på Favrholm er kommet i gang og hospitalet er flyttet er det sandsynligt at krydset igen skal udbygges, men det ligger uden for i det videre arbejde denne plans tidshorisont, og krydset administreres af Vejdirektoratet. I spidsperioder er krydset overbelastet, men det er vanskeligt og dyrt at udbygge, og det er kun muligt at opnå lidt øget kapacitet ved at forlænge svingbaner. Effekten begrænset også af den snævre viadukt og kapacitetsproblemer i Mørk Skole Krydset. Udbygge krydset KAP 5 K: Carlsbergvej/ Hammersholtvej KAP 6 K: Mørk Skole krydset Signaloptimeringsprojekt Centerlinjen har siden omkring 1975 været belastet til kapacitetsgrænsen. I midten af 80 erne blev hele Centerlinjen (Fra Krydset Carlsbergvej/Københavnsvej til krydset Nordstensvej/Herredsvejen/Slangerupgade) ombygget med henblik på at optimere kapaciteten og forbedre forholdende for cyklisterne. Hovedprincippet i udformningen var, at der skulle være et kørespor i hver retning, kanaliseringsspor ved alle signaler, få overkørsler og cykelstier i begge sider. Eksempelvis blev Mørk skole krydset udbygget markant, Petersborgvej blev rettet op, der blev etableret venstresvingsspor i Carlsbergvej ved Københavnsvej og ved Hammersholtvej. Opmarchsporene i Det lille strøg blev udvidet, krydset ved Peder Nilen Gade blev etableret mv. Efterfølgende har det været meget vanskeligt at øge kapaciteten på strækningen ved hjælp af krydsudbygninger, på nær en udbygning af krydset ved Frederiksgade i forbindelse med opførelse af Gallerierne. Med udbygning af Hillerød generelt og med opførelse af Hillerød Storcenter Konklusionen er, at muligheden for at øge kapaciteten på Centerlinjen reelt begrænser sig til at modernisere signalerne, så de i videst muligt omfang er trafikstyrede. Der er et igangværende projekt hvor en række af signalerne på Centerlinjen opdateres. Se KAP 7 Vejgrenen Slangerupsgade syd har meget korte kanaliseringsbaner, men en udvidelse vil forudsætte nedrivning af en ejendom, hvilket vurderes urealistisk. Vurdere mulighederne for kapacitetsoptimering vha signalmodernisering ud over det igangværende projekt. Herudover vurdere potentialet i dynamisk vejvisning i krydset Københavnsvej/Overdrevsvejen mhp at lede trafikken fra Kongevejen og Isterødvejen udenom Midtbyen og i stedet via Overdrevsvejen og Roskildevej. Kapaciteten i Nordstensvej kan øges lidt ved at forlænge venstresvingsbanen. Se også TS 2 Signaloptimeringsprojekt Signaloptimeringsprojekt Signaloptimeringsprojekt Se også KAP 7 Der indgår en ombygning af krydset som led i de infrastrukturelle tiltag, der gennemføres som led i opførelsen af Hillerød Storcenter Hillerød Storcenter Kapacitetsproblemerne må forventes at blive betydeligt forværret i takt med at Favrholm udbygges og Storcenteret etableres. Der opstå også afviklingsproblemer i rundkørslen ved større arrangementer i Frederiksborgcenteret, og især hvis dette udbygges. Der er stillet forslag om, at der etableres et spor gennem rundkørslens midterø, der kun åbnes efter store arrangementer. Trafikken skal styres manuelt af personer. Ideen er, at der lukkes for al anden trafik og trafikken kun ledes direkte fra Milnersvej til Peder Oxes Alle. Ulemperne er større end fordelene. Hvis ideen er at der lukkes for al anden trafik og al udkørende trafik skal påtvinges en rute fra Milnersvej til Peder Oxes Alle, vil gevinsten ved at køre hen over midterøen være marginal. I så fald kan trafikken ligeså godt ledes via cirkulationsarealet. Det vil generelt være omstændeligt og medføre gener at lukke af for al anden trafik, mens den udkørende trafik afvikles. Det skønnes at dreje sig om en periode på min., hvor al anden trafik enten skal vente op mod rundkørslen, eller via en omfattende skiltning vejvises ad andre ruter i Hillerød. Uanset det typisk vil ske på svagt belastede tidspunkter vil det omfatte ret mange trafikanter. Og en del af de udkørende, der fx forventer at køre via Roskildevej vil formentlig opleve det som en unødvendig gene at de (måske efter en hel del ventetid på parkeringspladsen) påtvinges en uønsket rute via Peder Oxes Allé. Over tid vil det medføre, at flere vælger at køre af Godthåbsgade og via Mørk Skole krydset, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Alt i alt kan forslaget ikke anbefales. Udbygge rundkørslen eller eventuelt ombygge den til et signalanlæg med større kapacitet Udbygge rundkørslen med flere spor, signalregulere den eller ombygge hele krydset til et almindeligt kapacitetsstærkt signalanlæg Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Der bør arbejdes videre med at øge krydsets kapacitet, men det anbefales, at der ikke arbejdes videre med forslaget om et spor gennem midterøen Projektet bør indgå i det videre arbejde

20 Kapacitetsforbedringer Trafikafviklingen i Hillerød By er meget presset i de tidsrum hvor der er spidsbelastning. I myldretiderne er vejnettet belastet til kapacitetsgrænsen. Dette forventes at blive forværret betydeligt i løbet af de næste 5-10 år i takt med at byen vokser, såfremt der opføres et storcenter og såfremt biltrafikken generelt vokser. På grund af byens struktur og herunder de store begrænsninger som slottet og slotsparken medfører, er det begrænset hvor meget der reelt kan gøres. Det er fx ikke realistisk af anlægge veje gennem slotsområdet, eller udbygge vejnettet gennem byen i væsentlig grad. Ud fra registreringer, lokalkendskab og borgerønsker, samt ud fra modelberegninger af trafikudviklingen frem mod 2025, er der dog udpeget 11 lokaliteter (strækninger og kryds), der indgår i bruttolisten og hvoraf 7 indgår til videre behandling i trafikplanen. Der er også kapacitets- og afviklingsproblemer på det omkringliggende overordnede vejnet, Vejtrekanten, der omfatter Isterødvejen, Overdrevsvejen og Hillerødmotorvejens Forlængelse, men dette vejnet administreres af Vejdirektoratet og problemerne her indgår derfor ikke i kommunens trafikplan. Et konkret problem i krydset Overdrevsvejen/Kongevejen indgår i bruttolisten fordi der er tale om et borgerønske, men er fravalgt i det videre arbejde. KAP-1 KAP-2 KAP-3 KAP-4 KAP-5 KAP-6 KAP-7 KAP-8 KAP-9 Tikanten Carlsbergvej/Tamsborgvej/KØbenhavnsvej Skovleddet/Københavnsvej Overdrevsvejen/Københavnsvej Carlsbergvej/Hammersholtvej Marie Mørk skole krydset Centerlinjen Slangerupgade/Herredsvejen/Nordstensvej Herredsvejen/Frejasvej KAP-10 Milnersvej/Roskildevej/Peder Oxes Allé KAP-11 Herredsvejen/Tulstrupvej/Egespurs Alle 17

21 Andre tiltag Andre tiltag Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område AT 1 S: Ny vej mellem Carlsbergvej og Milnersvej AT 2 S. Ny vej mellem stationen og Milnersvej AT 3 S: Hostrupsvej Milnersvej AT 4 S: Helsingørsgade Østergade AT 5 K: Helsingevej/ Isterødvejen AT 6 S: Odderdamsvej Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Der har i mange år været forslag om at etablere en ny vej mellem krydset Carlsbergvej/Hammersholtvej mod syd, under banen om med tilslutning til MIlnersvej Projektet nævnes også af flere borgere Forslaget er en variant af forslag AT 1 Der er stillet forslag om at ensrette Milnersvej og eventuelt Hostrupsvej Der er et borgerønske om at ensrette Hostrupsvej Der er stillet forslag om at ensrette Helsingørgade og eventuelt Langesvej Der er et borgerønske om at anlægge vestvendte ramper i tilslutningsanlægget. Der er et borgerønske om at etablere en parkeringsplads ved Odderdamsvej og herfra etablere en shuttlebus til og fra Hillerød Centrum. Den såkaldte Carlsbergvejs Forlængelse vil kunne aflaste Milnersvej, men vil belaste Carslbergvej og er i øvrigt så omkostningstung (skønsmæssigt omkring mio. kr), at det er urealistisk at realisere projektet indenfor denne trafikplans rammer. Projektet er i øvrigt vurderet i mange tidligere notater Det nye forslag er oprindeligt formuleret som et forslag, hvor vejen anlægges langs banen på en del af den nuværende banebro over Hammersholtvej, men dette forslag er afvist af BaneDanmark som urealistisk. Der er ikke bredde nok. Alternativt kan der anlægges en ny vejbro vest for og parallelt med jernbanebroen. Løsningen forudsætter herudover at en del af det tidligere posthus inddrages, samt at der langs banen, syd for Hammersholtvej skal inddrages areal. Projektet vil kunne aflast Milnersvej, og vil merbelaste Jernbanevej og Langesvej. Projektet er meget omkostningstungt og vurderes urealistisk indenfor denne trafikplans rammer. Forslaget om at ensrette Milnersvej og evt. Hostrupsvej handler om at fredeliggøre strækningerne og bymidten trafikalt, og for Milnersvejs vedkommende, får at opnå mere areal til at anlægge cykelstier, indenfor det nuværende vejudlæg. Ensretning af Milnersvej, eventuelt i kombination med en modsatrettet ensretning af Hostrupsvej er et meget radikalt forslag, der vil betyde markante ændringer for trafikafviklingen i store dele af Hillerød. Forslaget kan ikke anbefales. Hostrupsvej og Milnersvej udgør i dag de to eneste interne trafikveje mellem den vestlige og den østlige del af Hillerød. Hvis man ensretter en eller begge veje vil det forringe forbindelsen mellem de to dele af Hillerød væsentligt. Til sammenligning er der 8 interne veje, der forbinder den nordlige og den sydlige del af Hillerød. Lokalt vil en ensretning af Milnersvej (og evt. Hostrupsvej) forringe tilgængeligheden mellem stationsområdet, og Hillerød Syd og generelt til Hillerød bymidte og for beboerne på strækningerne vil det medføre stor omvejskørsel. Hvis det vælges at omlægge trafikken til Godthåbsvej vil det mangedoble trafikken her. Det vil bl.a. medføre at trafiksaneringen må fjernes (bl.a pga. bustrafikken) Hvis det vælges også at begrænse trafikken på Godthåbsvej vil det medføre markante trafikstigninger på bla. Slangerupsgade, Roskildevej og Milnervej. Ensretning af en eller begge strækninger vil også betyde større pres på krydset ved Mørk Skole, hvilket krydset ikke har kapacitet til. Det vil endvidere blive overflyttet en del gennemfartstrafik til andre ruter, bla. til vejtrekanten. Det vil overordnet medføre lidt færre biler i midtbyen, men ikke mindre trafik, idet de resterende, skal køre længere. For busserne vil forslaget medføre stor omvejskørsel og markante forsinkelser pga. forringet trafikafvikling. Alternativt kan man vælge ikke at lade ensretningen gælde for bustrafikken, men i så fald opnås der ikke mere areal til cykelstier i Milnersvej Forslaget om at ensrette Østergade og en del af Helsingørsgade (fx mellem Bakkegade og Østergade) er begrundet i ønsket om dels at fredeliggøre strækningerne for biltrafik og dels at skabe bedre plads til gående og cyklister på den smalle delstrækning der er før og efter krydset ved Ndr. Jernbanevej. Strækningen har tidligere været ensrettet i perioder, senest i retning mod syd frem til omkring midten af firserne, hvor der var mulighed for at passere gennem slottet i nordgående retning. Den nuværende udformning, hvor strækningen er dobbeltrettet, og hvor krydset Helsingørsgade/Østergade/Ndr. Jernbanevej er et signalreguleret kryds er etableret for omkring 15 år siden, gjorde det nødvendigt at ombygge bygningen på det nordøstlige hjørne og sikrede at busserne kan passere krydset i begge retninger, og dermed betjene gågaden. Hvis man ensretter strækningerne vil det derfor medføre ringere busbetjening, en væsentlig større trafikbelastning på Langesvej, og i øvrigt en væsentlig merbelastning i krydset ved Mørk skole, hvilket ikke kan anbefales. Vestvendte ramper vil kunne medføre at trafik til og fra Kagerup vil kunne få en lidt lettere rute, hvis de ønsker at køre ind til Hillerød Midtby via Gadevangsvej og Selskovvej. De vil sandsynligvis også reducere gennemfartstrafikken i Gadevang lidt. Det vurderes dog, at omkostningerne ikke står mål med fordelene, idet Hillerødmotorvejens Forlængelse for langt de fleste bilister fra og mod nord udgør en attraktiv rute. Se også AT 2 Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Se også AT 1 Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Se også TS 4 og CS 3 Ensretning bør ikke indgå i det videre arbejde, men strækningen og problemerne behandles også i TS 4 og i CS 3 VD Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Det vurderes at der kun er meget få, der reelt vil benytte et sådant tilbud og at omkostningerne ikke vil stå mål med fordelene VD Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Der er også et borgerønske med samme tema, men mere generelt om parkering uden for byen og gratis busser. AT 7 S: Isterødvejen AT 8 K: Jespervej/ Isterødvejen AT 9 S: Prinsens Vænge At 10 S: Elmegårdsalle AT 11 L: Slotspavillonen trinbræt Der er et borgerønske om at anlægge en ny vej fra Isterødvejen over Selskov Station og Slotshaven til Hillerød Centrum Der er et borgerønske om at etablere ramper mellem Jespervej og Isterødvejen Der er et borgerønske om at forlænge Prinsens Vænge til Kongens Vænge Der er et borgerønske om at forlænge Elmegårdsalle til Prinsens Vænge med henblik på at gøre det lettere at køre til og fra et kommende trinbræt. Der er et borgerønske om at etablere bedre parkering ved Slotspavilionen trinbræt. Forslaget vurderes ikke at være realistisk. VD Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Forslaget vil skabe bedre forbindelse mellem Østbyen og det overordnede vejnet, og vil dermed kunne aflaste fx Kulsviervej. Nordvendte ramper er meget dyre og vanskelige at anlægge på grund af jernbanen, der ligger tæt på Jespervej, mens sydvendte ramper vurderes mere realistiske og bør vurderes nærmere En vejforbindelse mellem Prinsens Vænge og Kongens Vænge var en del af den oprindelige plan for Østbyen. Det vil skabe en bedre trafikstruktur i området, og vil aflaste Kulsviervej for gennemkørende trafik. Der er dog nyere boligbebyggelse der ligger på det oprindelige vejtrace, og vejen skal i givet fald anlægges tættere på Isterødvejen, og vil formentlig møde en del lokal modstand. Det vurderes dog, at projektet bør vurderes nærmere Den pågældende vejforbindelse er vanskelig og relativ dyr at anlægge og vil kun medføre små fordele for et begrænset antal bilister. Den vil samtidigt medføre langt mere gennemkørende trafik på Elmegårdsalle. Forslaget kan derfor ikke anbefales Der er formentlig ikke mange, der vil benytte en sådan parkeringsplads, men for at fremme P&R foreslås det, at der som forsøg indrettes en midlertidig lille grusparkeringsplads på en del af græsarealet for at se om den benyttes. Anlægge sydvendte ramper Anlægge en vej mellem Prinsens Vænge og Kongens Vænge Se AT 8 VD Se AT 7 Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde Det anbefales at projektet ikke indgår i det videre arbejde Anlægge en lille grusparkeringsplads Projektet bør indgå i det videre arbejde 18

22 I de foregående 5 temaer er der beskrevet klassiske trafiktiltag. I dette 6 tema er der foretaget en opsamling af en række yderligere forslag til forbedring af de trafikale forhold i Hillerød By. Det omfatter: en række borgerønsker, der ikke allerede indgår i de foregående temaer, store og meget dyre vejprojekter, samt tværgående temaer om fx parkering, tilgængelighed og mobilitetstiltag. Andre tiltag Bruttolisten omfatter 29 forslag, hvoraf det er valgt at lade de 8 indgå til videre behandling i Trafikplanen. AT-1 AT-2 AT-3 AT-4 AT-5 AT-6 AT-7 AT-8 AT-9 Ny vej mellem Carlsbergvej og Milnersvej Ny vej mellem stationen og Milnersvej Hostrupsvej/Milnersvej Helsingørsgade/Østergade Helsingevej/Istedrødvejen Odderdamsvej Istedrødvejen Jespervej/Isterødvejen Prinsens Vænge / Kongens Vænge AT-10 Elmegårdsalle AT-11 Slotspavillionen AT-12 Ny vej mellem Københavnsvej og Hospitalet AT-13 P-hus på Møllebro AT-14 Marie Mørk Skole krydset AT-15 Stationen AT-16 Skovleddet AT-17 Overdrevsvejen AT-18 Carlsbergvej AT-19 Parkering - stationen AT-20 Parkering - centrum AT-21 Trafik generelt AT-22 Sti langs Pøleå AT-23 Overdækket stiforbindelse Slotsarkaderne/Munkeengen AT-24 Vej mod syd fra Frederiksborgcenteret til Overdrevsvejen AT-25 Banestien AT-26 Stiruter/Forbindelser m. stationen og midtbyen AT-27 Tilgængelighedsplan AT-28 Mobilitetstiltag AT-29 Parkeringsstrategier AT-30 Kollektiv trafik AT-31 Ringstierne 19

23 Andre tiltag Andre tiltag Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område AT 12 S: Ny vej mellem Københavnsvej og Hospitalet AT 13 L: P hus på Møllebro AT 14 K: Mørk Skole krydset AT 15 L: Stationen AT 16 S: Tamsborgvej Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Der er et borgerønske om at etablere en forbindelse mellem Københavnsvej og Hospitalet Der er et borgerønske om et P hus på Møllebrovej Der er et borgerønske om at anlægge en rundkørsel i Mørk Skole krydset for at forbedre trafikafviklingen. Der er et borgerønske om bedre opbevaringsmuligheder af bagage og cykler på stationen Der er et borgerønske om at udvide rundkørslen i krydset Skovleddet/Ved Skovgærdet for at lastbiler lettere kan passere, og dermed vælger denne rute frem for Tamsborgvej, hvor de medfører rystelser AT 17 S: Overdrevsvejen Der er et borgerønske om at forlænge Overdrevsvejen til Hørsholm og et andet ønske om at forbedre vejen af hensyn til udrykningskøretøjer. AT 18 S: Carlsbergvej AT 19 L: Parkering AT 20 L: Parkering Der er et borgerønske om at gøre Carlsbergvej mindre pga. de mange skoler og lette trafikanter Der er et borgerønske om bedre parkering ved stationen Der er et borgerønske om at der anlægges parkeringshuse omkring Centrum, så man kan parkere og gå rundt i byen. AT 21 Trafik generelt Der er flere borgerønsker der ønsker at få den kørende trafik længere uden om centrum og at få Københavnertrafikken uden om centrum AT 22 S: Borgerønske om sti langs Pøleå fra vest mod centrum Sti langs Pøleå AT 23 S:Overdækket stiforbindelse AT 24 S: Vej mod syd fra Frederiksborgcentere t til Overdrevsvejen AT 25 S: Banestien Borgerønske om en overdækket stiforbindelse mellem Slotsarkaderne og Munkeengen Der er borgerønske om en busvej/alm vej mellem Frederiksborgcenteret og Overdrevsvejen Der er stillet forslag om at etablere busdrift på Banestien AT 26 Stiruter/forbindelser Der er ønske om at forbedre/styrke stiforbindelserne mellem stationen og Midtbyen AT 27 Tilgængelighedsplan Forslag om at tilgængelighed for alle indarbejdes generelt samt at der udarbejdes en tilgængelighedsplan Der er muligvis tale om et ældre forslag, hvor der var planer om at anlægge en forbindelsesvej stort set som en forlængelse af Helsevej mod syd, gennem skoven til Københavnsvej. I lyset af hospitalets snarlige flytning til Favrholm vurderes forslaget urealistisk Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Møllebrovej ligger hvor det kommende Hillerød Storcenter opføres, blandt andet med mange parkeringspladser. Forslaget vurderes derfor at indgå i allerede foreliggende planer. Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde En rundkørsel vil meget vanskeligt kunne anlægges indenfor de arealmæssige muligheder, og vil ikke kunne få en større kapacitet Projektet bør ikke indgå end det nuværende signalkryds. i det videre arbejde Der er et igangværende projekt til forbedring af stationen. Forslaget er formidlet til dette projekt Stationsprojektet Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Den nuværende rundkørsel er stor nok til, om end med lav hastighed, at betjene busser og lastbiler. Det vurderes derfor at Projektet bør ikke indgå forslagets omkostninger ikke vil kunne opvejes af de eventuelle fordele i det videre arbejde Der foreligger planer om at forlænge Overdrevsvejen, om end mod vest til Fredensborgvejen (Rute 6). Det er et statsprojekt (Vejdirektoratet) og indgår derfor ikke i kommunens trafikplan. Vejen kan ikke gøres smallere på grund af den overordnede trafikale betydning, men der er foreliggende planer om at reducere biltrafikkens gener gennem et ændret udtryk på strækningen. Det er ikke muligt at skabe mere parkering ved Hillerød Station, men til gengæld anlægges der mange nye parkeringspladser ved den nye Hillerød Syd Station. Hvis der med forslaget menes, at de nuværende parkeringshuse nedlægges og erstattes af andre p huse længere væk fra centrum vurderes forslaget som urealistisk. Alternativt kan ønske stamme fra en borger, der ikke er så lokalkendt, at vedkommende er vidende om, at der i dag er 4 store parkeringshuse omkring Hillerød Centrum Det er vanskeligt at opstille konkrete forslag til realisering af de to ønsker, men det indgår indirekte i flere af de andre forslag fx forslag AT 7 og AT 16 Det er vanskeligt og dyrt at realisere. Det rummer en række kvaliteter, men set i forhold til de nuværende muligheder for at færdes på en separat sti langs Herredsvej, ad cykelstier på Frederiksværksgade eller via Kløvervænget Tietgensvej Grønnegade vurderes forslaget ikke realistisk indenfor trafikplanens tidshorisont Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Campusprojektet i det videre arbejde Projektet bør ikke indgå Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Se AT 7, AT 17 og AT 27 Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Det er vanskeligt og dyrt at realisere. Det rummer en række kvaliteter, men vurderes urealistisk, Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Forslaget om en forbindelse, enten som en busvej eller som en almindelig vej indgår i planerne for udviklingen af Favrholm og Favrholmprojektet i det videre arbejde Projektet bør ikke indgå etableringen af det nye hospital Hospitalsprojektet Der er forslag om at etablere busdrift på Banestien, fra stationen og frem til Slotsarkaderne. Projektet har kvaliteter, men er dyrt og omstændeligt og vil næppe kunne realiseres. Det vil formentlig medføre, at stien skal nedlægges, hvilket er en ulempe. Det vil være nødvendigt at etablere vigepladser hvor busserne kan mødes, og Banestien kan formentlig kun betjenes med minibusser, hvilket medfører, at der skal oprettes en særlig busrute til formålet, der reelt kun kan transportere personer mellem stationen og midtbyen, hvilket vil betyde at de eksisterende bybusser (der skal opretholdes, fordi de betjener et langt større opland) vil miste passagerer og indtægter. Hvis ruten skal være hurtigere og dermed mere attraktvi end de eksisternede bybusser betyder det, at de skal starte ved det gamle posthus, og dermed bliver stationen mere uoverskuelig fordi busserne i så fald holder flere steder. Forslaget kan ikke anbefales. Der er i dag reelt fire måder at gå (og i nogle tilfælde cykle) mellem stationen og Midtbyen, her præciseret som Torvet: Via Nordre Jernbanevej og den nedre del af Helsingørgade Via Sdr. Jernbanevej, Det lille Strøg og Kanikkegade Via Vibekevej til Det Lille Strøg og via Kanikkegade Via Vibekevej og Kirkegården og Kanikkegade Den sidste forbindelse benyttes af meget få. Kommunens trafikale infrastruktur skal være tilgængelig for alle. Derfor skal alle tiltag og projektet også tilgodese tilgængelighed for alle. Herudover bør kommunen udarbejde en samlet tilgængelighedsplan med henblik på at få en operationel strategi for området. Der er flere borgerkommentarer der også handler om tilgængelighed. Der er fx en borger der påpeger, at stiforbindelsen fra Under Bakken i Elmegårdskvarteret over stibroen til Gl. Holmegårdvej er dårlig belyst og svær fremkommelig for gående med barnevogn, rullestol og rollator Vurdere de nuværende forbindelser, foretage en prioritering og gennemføre tiltag, der kan styrke forbindelserne mellem station og midtbyen. Det foreslås at der udarbejdes en tilgængelighedsplan Stationsprojektet Bymidteprojektet Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde 20

24 Andre tiltag Andre tiltag Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde AT 28 Mobilitetstiltag Der er mange borgerønsker og årsager til at søge at understøtte mere bæredygtige transportformer, hvilket foreslås at tage afsæt i en mobilitetsplan Der er mange muligheder for en kommune til at understøtte bæredygtige transportformer gennem fx virksomhedsplaner, pendlercykler, låne/lejecykler Der er også mange borgerønsker, der har relation til emnet. Et borgerønske er fx at kommunen bør forkæle cyklisterne og et andet om bedre cykelparkering i bymidten. Der er borgere der ønsker en bedre trafikkultur og andre der generelt ønsker bedre sikkerhed for cyklister. Der er borgerønsker om billigere offentlig transport Det foreslås at der udarbejdes en mobilitetsplan Projektet bør indgå i det videre arbejde AT 29 Parkeringsstrategi Forslag om at udarbejde en parkeringsstrategi for midtbyen Muligheden for at styrke bymidten drøftes til stadighed i kommunen og herudover muligheden for at ændre på parkeringsforholdene, herunder parkeringsafgifterne AT 30 Kollektive trafik Der er et ønske om at styrke den kollektive trafik. Det kan blandt andet ske ved at forbedre stoppestedsfaciliteter, cykelparkering ved stationer, vejvisning og forbedre adgangsforholdene til stationer og stoppesteder. Dette tiltag omfatter denne type tiltag. Forslaget omfatter ikke muligheder for at etablere buslinjer, eller fx højere frekvens på eksisterende buslinjer. Det ligger ikke inde for rammerne af trafikplanen. AT 31 Ringstierne Sammenhængende stisystem rundt om Hillerød By Der er et ønske om at etablere en sammenhængende ringsti rundt om Hillerød by for lette trafikanter, motionister mv. Den skal bestå af en kombination af eksisterende stier og ruter samt nye stier. Det foreslås, at der udarbejdes en parkeringsstrategi Forslag om at understøtte den kollektive trafik I første fase udarbejdes en helhedsplan for projektet Bymidteprojektet Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde

25 22

26 Kortlægning 23

27 24

28 Oversigtskort over Hillerød 25

29 Trafikveje og Lokalveje Der er foretaget en overordnet opdeling af vejnettet i trafikveje og lokalveje: Trafikvejene betjener den gennemkørende trafik og forbinder kommunens bydele og lokalsamfund med hinanden og med omverdenen. Lokalvejene betjener lokalområderne og forbinder disse med trafikvejnettet. Som udgangspunkt bør der ikke forekomme gennemkørende trafik på lokalveje. 26

30 Vejklassificering Ud fra foregående opdeling i trafikveje og lokalveje er der foretaget en yderligere opdeling. Opdelingen er vist på kortet i forskellige farvekoder. Vejene er overordnet klassificeret efter om vejen ligger i by- eller landzone. Herefter er de klassificeret efter trafikmænde, rolle og anvendelse. Det har resulteret i følgende 4 undergrupper, hvor lokalvejnettet yderligere er inddelt i 6 grupper. Trafikvejene er opdelt i 4 undergrupper: Overordnede trafikveje uden for bymæssig bebyggelse (landzone) Overordnede trafikveje inden for bymæssig bebyggelse (byzone) Sekundære trafikveje uden for bymæssig bebyggelse Sekundære trafikveje inden for bymæssig bebyggelse Lokalvejene er opdelt i følgende 6 grupper: Lokalveje uden for bymæssig bebyggelse (landzone) Lokalveje i erhvervsområder Lokalveje i bymidten med ærindetrafik Lokalveje i boligområder med ubetydelig trafik Lokalveje i boligområder med særlig trafik Lokalveje i boligområder i øvrigt. Lokalveje i boligområder med ubetydelig trafik er veje der har en udformning og et trafikniveau der gør det utvivlsomt, at biltrafikken ikke medfører væsentlige trafikale gener. Det er veje, hvor det anses for meget usandsynligt, at der er behov for hastighedsdæmpende foranstaltninger, og det er utvivlsomt veje, som vil få meget lav prioritet sammenholdt med behovet for foranstaltninger på andre veje. Lokalveje i boligområder med særlig trafik er lokalveje eller delstrækninger, der har en større trafikal betydning. Det drejer sig om lokalveje i boligområder, hvor vejen fungerer som fordelingsvej og som derfor har en vis trafikintensitet, lokalveje med bustrafik, lokalveje med en vis gennemfartstrafik samt lokalveje der har en særlig funktion. I mange tilfælde er det lokalveje, hvor der er behov for at sikre lav hastighed, men hvor der også skal tages hensyn til vejens trafikale funktion. Lokalveje i boligområder i øvrigt er de resterende lokalveje, hvor der måske er problemer med de trafikskabte gener. Opdelingen af lokalvejene sker for at have en nuanceret vurdering af vejenes rolle som et grundlag For evt. trafikale tiltag. 27

31 Veje med bustrafik Kortet angiver de veje, hvor der færdes busser i rute. Kortet er baseret på oplysninger fra Movia s rutekort. Med det nuværende rutenet kører der busser på hovedparten af trafikvejene og på enkelte lokalveje. Nytten af disse oplysninger knytter sig mest til trafikplanens realisering, idet bustrafikken stiller særlige krav i forbindelse med en eventuel trafiksanering af en vejstrækning. Det gælder især i de tilfælde, hvor der færdes busser i rute på lokalveje, og hvor bussen dermed kan blive det dimensionsgivende køretøj. 28

32 Krydsforhold Under dette tema er udpeget de vejkryds, der er signalregulerede eller udformet som rundkørsler. De resterende vejkryds er vigepligtsregulerede. Der er 37 signalregulerede kryds i Hillerød og 13 rundkørsler. For fuldstændighedens skyld er der også registreret et enkelt sted, hvor signalregulering er anvendt til at regulere en en-sporet strækning. Det drejer sig om Frederiksværksgades underføring under Hillerødmotorvejen. Oplysningerne er nyttige i vurderingen af de lette trafikanters krydsningsmuligheder. 29

33 Rejsetider Sek Der er foretaget rejsetidsmålinger i bil på fem udvalgte ruter, der er kørt igennem fem gange i hver retning. Det er gentaget to gange. Først blev rejsehastighederne målt midt i sommerferien 2014, i dagtimerne, hvor der var beskeden trafik og ingen særlige forhold. I anden omgang blev ruterne gennemkørt efter sommerferien, på hverdage i myldretidsperioder om morgenen. Resultaterne kan ses i figuren med søjlerne ovenover. De grønne søjler viser rejsetiden om sommeren, og de røde rejsetiden om morgenen. Tiden er angivet i sekunder. De fuldfarvede søjler viser gennemsnittet af de fem gennemkørsler. På mange af ruterne er der overraskende lille forskel på rejsetiden i de to perioder, mens der specielt på rute 4 (der forløber nord-syd gennem byen) er en forskel på ca. 300 sek. (5 min.). De smalle svagtfarvede søjler, der er vist ved siden af de fuldfarvede, viser rejsetiden ved den enkelte gennemkørsel. Her ses det tydeligt, at der på nogle ruter er stor spredning i rejsetiden. Et eksempel er rute 1 mod øst, hvor en enkelt af de fem gennemkørsler i myldretiden tog omkring sekunder (ca. 8 min) længere end de øvrige. Ruten går via Centerlinjen og Carlsbergvej, og er foretaget lige omkring mødetid på skolerne langs Carlsbergvej. Rejsetiderne er interessante i sig selv og bekræfter, at der er udvalgte ruter i byen, hvor der er meget store forsinkelser i korte perioder (hvor det bør bemærkes, at det berører mange trafikanter), men at trafikken udenfor disse perioder afvikles acceptabelt. 30 Hensigten er, at målingerne (om muligt) skal gentages om 5 og om 10 år, for at følge udviklingen.

34 Trafikmængder Ud fra foreliggende tællinger om trafikintensiteten i snit, fortrinsvis på det overordnede vejnet, er trafikmængderne på de resterende veje vurderet ud fra tidligere trafiktællinger/-beregninger eller er skønnet. Resultatet er præsenteret på et samlet kort, hvor trafikmængderne er opdelt i 9 intervaller spændende fra en trafik på under 1000 ktj/ døgn til strækninger med over ktj/døgn. Alle værdier er angivet i årsdøgntrafik (dvs. det antal køretøjer der i gennemsnit kører på vejen, i begge retninger tilsammen, på ét døgn, alle døgn iberegnet). Det ses, at de største trafikmængder i Hillerød By er registreret på Centerlinien (Nordstensvej, Hostrupsvej, Sdr. jernbanevej, Hammersholtvej, Carlsbergvej), Herredsvejen, Københavnsvej og Holmegårdsvej-Fredensborgvej. Her er døgntrafikken typisk på mellem og ktj. Det er trafikmængder der generelt set medfører mange trafikskabte gener for de lette trafikanter og for beboerne langs disse veje. Biltrafikmængderne er en væsentlig parameter i forhold til at beskrive en vejs trafikale funktion. 31

35 Cykelstier og separate stier Kortet viser de nuværende separate stier og enkeltrettede cykelstier langs veje. Kortet giver et overblik over hvor der er sammenhængende stier i eget tracé, der giver de lette trafikanter mulighed for at færdes ad ruter, der ikke knytter sig til trafikvejene, samt overblik over de steder, hvor specielt cykelstinettet langs trafikveje er mangelfuldt. 32

36 Trafiksaneringer Der er foretaget en registrering af nuværende trafiksanerede vejstrækninger og enkeltforanstaltninger. Kortet omfatter kun de steder og strækninger, hvor der er fysiske foranstaltninger, ikke strækninger der blot er skiltet med lav hastighed. Der er relativt få trafiksanerede strækninger i Hillerød og det er bemærkelsesværdigt, at der i Hillerød By ikke er større trafiksanerede boligområder, når man ser bort fra Sophienborg området, hvor trafikstrukturen er relativ ny. På dette punkt adskiller Hillerød sig markant fra mange andre sammenlignelige byer. 33

37 Hastighedsbegrænsinger Der er foretaget en registrering af de skiltede eller tilladte hastigheder på vejnettet. Der er ikke skelnet mellem vejledende hastighedsgrænser og påbudte hastighedsbegrænsninger. Som udgangspunkt er den tilladte hastighed inden for bymæssig bebyggelse 50 km/t og 80 km/t uden for bymæssig bebyggelse, men der er mange strækninger hvor hastigheden er skiltet anderledes. Det ses, at de fleste vejstrækningers tilladte hastighed er bestemt af de generelle hastighedsgrænser på 50 km/t. Mange af de førnævnte trafiksaneringer afspejler sig også i de skiltede hastigheder og herudover kan man aflæse hvordan en række trafikveje både inden for og uden for bymæssig bebyggelse har en særlig skiltet hastighed. Det gælder fx Hillerødmotorvejen og dele af Isterødvejen, hvor der er en tilladt hastighed på 90 km/t Det bemærkes at hastigheden på Fredensborgvej på strækningen fra Gl. Helsingevej til jernbaneoverskæringen er 70 km/t, selv om der er ensidig randbebyggelse og krydsende let trafik, mens den tilladte hastighed er 50 km/t på Prinsens Vænge selv om denne strækning er facadeløs og retlinet. Det bemærkes også, at hastigheden ud for Grønnevangsskolen er 40 km/t, mens hastigheden ud for Hillerødsholmskolen og Byskolen er 50 km/t uanset om der ud for disse skoler er langt mere trafik. Dog må det samtidig bemærkes, at disse skoler ligger ved trafikveje, mens Grønnevangsskolen ligger ved en lokalvej. 34

38 Randfunktioner Ud fra det foreliggende kortmateriale samt lokalkendskab er randfunktionerne groft fastlagt langs trafikvejene og lokalveje med særlig trafik. Der er kun skelnet mellem: Facadeløse strækninger evt. med spredt bebyggelse. Som eksempler kan nævnes Overdrevsvejen, Herredsvejen, Prinsens Vænge og Tolvkarlevej. Strækninger med større bebyggelse og dermed med få vejadgange. Det drejer sig fx erhvervsbebyggelse, uddannelsesinstitutioner, Centerbebyggelse mv. Som eksempler kan nævnes Industrivænget, Carlsbergvej og den brede del af Milnersvej Strækninger med boligbebyggelse som fx Jespervej. Randfunktionerne er en vigtig parameter ved fastlæggelse af en vejs hastighedsklasse. Det er naturligvis mere forsvarligt at tillade en højere hastighed på en facadeløs strækning, hvor der oftest er få krydsende lette trafikanter i forhold til en boligvej med mange overkørsler og ofte mange lette trafikanter. 35

39 Uheld Hillerød Kommune fik i 2013 foretaget en uheldsanalyse af kommunens veje og kryds. Uheldsanalysen pegede på tre kryds og fem strækninger, hvor der har været en konsentration af uheld gennem en periode på fem år. I Trafikplanen er disse lokaliteter taget med, da der på nogle af strækningerne vil være sammenfald med andre tiltag og der skal gøres noget for at forbedre trafiksikkerheden. 36

40 Stikrydsninger Der er foretaget en registrering af alle stikrydsninger, hvor krydsningen er sikret gennem anlæg af en hævet flade, nærtliggende bump der sikrer lav hastighed, midterhelle således at krydsningen kan foretages i to tempi eller lignende. Et fodgængerfelt beliggende på fri strækning, der ikke er suppleret med fx midterhelle er ikke registreret som en sikret stikrydsning, da det erfaringsmæssigt kan medføre risiko for uheld. Der er ca. 28 sikrede stikrydsninger (mod ca. 15 i 2004). Herudover er der foretaget en registrering af 29 udvalgte stikrydsninger, hvor der ikke er den fornødne sikring af de lette trafikanter. Der er tale om en subjektiv vurdering baseret på oplysninger fra Hillerød Kommune, lokalkendskab samt ud fra andet foreliggende materiale. Ud over ovenstående udgør de fleste signalanlæg og rundkørsler også vigtige krydsningspunkter, der ikke indgår i nærværende kort. De fremgår af kortet med krydsudformning. Det er kendetegnende, at der er mange vigtige stikrydsninger uden tilstrækkelig sikring af de lette trafikanter på Milnersvej, Frederiksværksgade, Jespervej. Og at der er flere på veje såsom Holmegårdsvej, Skansevej Københavnsvej og Hillerødsholms Allé. 37

41 Fotos af stikrydsninger Ikke sikrede stikrydsninger 1. Skansevej/Jespervej 2. Langesvej/Københavnsvej 3. Dyrehavevej/Tamsborgvej A 3.Dyrehave/Tamsborgvej B 4. Ndr.Jernbanevej/Østergade 5. Kannikegade/Østergade 6.Grønnegade/Frejasvej 7.Herluf Trollesvej/Hillerødholmsalle 8. Frydenborgvej/Selskovvej 9.Stenholtsvang/Isterødvejen 10. Elmegårdsalle/Jespervej 11. Markskellet/Skansevej Folevang/Skovledet 13. Ved Skovgærdet/Skovledet A+B 14.Sdr.Jernbanevej/Østergade 15. Thurahsvej/Hillerødholmsalle

42 16. Helsingevej/Isterødvejen 17. Postmosen/Prinsens Vænge 18. Højager/Prinsens Vænge 19. Københavnsvej 20. Milnersvej/Godthåbsvej A 20.Milnersvej/Godthåbsvej B 21. Frederik IIs Vej/Hillerødholmsalle 22. Isterødvejen/Odderdamsvej 23. Birkehaven/Prinsensvænge 24.Københavnsvej/ 25.Milnersvej/Frederiksborgcentret 26.Ålholmparken/Tulstrupvej 27.Hejrevej/Tulstrupve 28.Frederiksværksgade/Slangerupgade 29. Isterødvejen/Kildevej 39

43 Fotos af stikrydsninger Sikrede stikrydsninger 1. Frederiksværksgade/Lærkevej 2. Frederiksværksgade/Birgitte Gøyesvej 3.Kirsebæralle 4. Selskovvej/Stutmestervej 5. Selskovvej/Selsvej 6.Selskovvej/Pilevej 7.Skovhegnet 8.Thurahsvej/Rentemestervej 9. Slangerupgade/Munkeengen 10. Frederiksgade/Christiansgade 11. Hostrupsvej/Hansensvej 12.Hammersholtvej/gtvej Dyrehavevej/Ved Skovgærdet 14.Dyrehavevej/Hospitalet 15. Skovledet/Rytterstien 16. Skovledet/Lærkeparken

44 17. Holmgårdsvej/Gamle Holmegårdsvej 18.Holmegårdsvej/Rendelæggerbakken 19. Carlsbergvej (Byskolen) 20. Carlsbergvej (stations parkering) 21. Carlsbergvej (Gymnasiet) 22. Ullerødvej 23. Sigrunsvej 24. Slangerugade/P.Mogensensvej 25. Milnersvej, Rema Milnersvej, Frederiksborgcentret 27. Milnersvej 28. Smedievej 41

45 42

46 Fremtidig trafik 43

47 44

48 256 Modelberegninger Et vigtigt redskab til at vurdere den fremtidige trafik er kommunens trafikmodel, der er anvendt til at beregne hvordan trafikken ville udvikle og fordele sig Kort fortalt er en trafikmodel en matematisk model, der med afsæt i tra fik- og byplandata samt vejnettets udformning beregner hvordan biltrafikken fordeler sig på trafiknettet. I forbindelse med udarbejdelsen af Trafikplanen er der dels foretaget et par beregninger af den forventede trafikudvikling frem til år Herudover er der foretaget en række specifikke modelberegninger som en del af grundlaget i vurderingen af en række af de forslag, der er fremkommet i forløbet, for eksempel forslag om at ensrette eller lukke Milnersvej. Dette materiale er blandt andet anvendt i borgerprocessen, men er for at begrænse materialets omfang ikke gengivet her Der er også foretaget en modelberegning for situationen i 2035, hvilket er 10 år længere end tidshorisonten for den aktuelle trafikplan. Det ses, at trafikken forsat forventes at vokse betragteligt, og teoretisk vil nå et niveau hvor trafikniveauet vil stille store krav til vejnettets udbygning. Da mulighederne for kapacitetsudvidelser på vejnettet i bymidten også vil være meget begrænsede til den tid, forventes det, at en stor del af trafikken presses ud på det omkringliggende overordnede vejnet (Vejtrekanten), hvor der er mulighed for at øge kapaciteten, fx ved at udbygge Hillerødmotorvejens Forlængelse til motorvej, udbygge Overdrevsvejen til 4 spor eller forlænge Overdrevsvejen mod nordøst. Det er alle statsveje, der administreres af Vejdirektoratet

49 Hillerød Kommune Trollesmindeallé Hillerød 46 Telefon