Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer

Transkript

1 Polyfarmaci Mobilisering af patienternes egne ressourcer Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012

2 Polyfarmaci mobilisering af patienternes egne ressourcer Udgivet af: Region Sjælland, september 2012 Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø Udarbejdet af en arbejdsgruppe: Mona Rashed, farmaceut; Mikala Holt Havndrup, farmaceut; Kirsten Schæfer, farmaceut; Hans Okkels Birk, MSc Medicinsamtaler gennemført af: Mona Rashed, farmaceut ISBN:

3 Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer Indhold Resumé Indledning Formål Baggrund Målgruppe Metodeudvikling Interview med patientambassadører Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom Fokusgruppeinterviews med patienter med kronisk sygdom Opsamling Metode Rekruttering af projektdeltagere Medicinsamtaler med farmaceut Medicinafstemning Medicingennemgang Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Manuelt spørgeskema Afslutning og dokumentation Opfølgning Dataindsamling og dataanalyse Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Manuelt spørgeskema Opfølgningsskema Resultater og diskussion Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Polyfarmacipatienter fordelt på køn og alder Antal præparater pr. patient Antal indikationer pr. patient Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 1

4 8.1.4 Antal patienter fordelt på indikationer Lægemidler fordelt på indikationer Antal præparater ved hjerte-kar-sygdom Ændringsforslag fordelt på kategorier Antal ændringsforslag pr. patient Årsag til ændringsforslag Antal ændringsforslag fordelt på lægemiddelgrupper Plan, mål og kontrol for behandling Manuelt spørgeskema Opfølgningsskema Diskussion Økonomi Konklusion Referencer Bilag Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 2

5 Resumé Indledning: Patienter i Region Sjælland, der var i behandling med seks eller flere lægemidler (polyfarmacipatienter), fik tilbudt en medicinsamtale med en farmaceut. 53 patienter blev inkluderet i projektet, og samtalerne blev gennemført i perioden november 2011 til og med februar Formål: Formålet med projektet var at styrke og understøtte polyfarmacipatienters egne ressourcer (patientempowerment). Baggrund: Adskillige nationale og internationale undersøgelser har vist, at ældre patienter ofte får for meget medicin og i nogle tilfælde uhensigtsmæssig medicin, hvilket øger risikoen for blandt andet lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger, interaktioner og non-compliance (dvs. at behandlingen ikke følges). Lægemiddelrelaterede problemer og uhensigtsmæssig medicinering er ofte forbundet med unødvendige udgifter for både patient og samfund. Målgruppe: Målgruppen for projektet var polyfarmacipatienter i Region Sjælland, som ønskede at deltage i en medicinsamtale med en farmaceut. Metode: Patienterne blev rekrutteret via en avisannonce. Inden medicinsamtalen blev medicinen afstemt på baggrund af patientens medicinoplysninger samt regionens elektroniske IT-system: BOB. I medicinsamtalen blev patienternes medicin gennemgået, og der blev spurgt ind til patienternes viden om egen sygdom og behandling, patientens tilfredshed med behandlingen, patientens måde at håndtere sin medicin på, compliance, patientens mulige oplevelser mht. bivirkninger og symptomer, samt patientens ønsker om forbedringer. Efter medicinsamtalen fik patienten tilsendt et medicinskema med farmaceutens kommentarer/ændringsforslag til patientens lægemiddelbehandling. Efterfølgende var det hensigten, at patienten videreformidlede farmaceutens ændringsforslag til den praktiserende læge, som kunne anvende materialet ved en medicingennemgang med patienten. Resultater og diskussion: Der var 162 ændringsforslag til medicineringen af de 47 patienter, hvilket svarer til ca. 3 ændringsforslag pr. patient. Patienterne var samlet set i behandling med 455 præparater, hvilket betyder, at der var ændringsforslag til ca. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 3

6 hvert 3. præparat, patienterne var i behandling med. Seponering af medicin 1 var det hyppigste ændringsforslag og udgjorde ca. 64 % af de foreslåede ændringer, mens forslag til alternativt præparatvalg og dosisjustering udgjorde hhv. 17 % og 13 %. 95 % af patienterne viste lægen skemaet og drøftede farmaceutens ændringsforslag med lægen. Patienterne blev dermed inddraget aktivt i en drøftelse af deres medicinske behandling. 68 % af patienterne fik ændret deres medicin efter medicinsamtalen på baggrund af medicinskemaet med ændringsforslag. Konklusion: Dialog med patienterne fører til, at patienterne opnår større viden om og indsigt i deres sygdom og behandling, hvilket øger patient-empowerment, compliance, og patienternes kritiske stillingstagen til deres lægemiddelbehandling. Herudover fører medicingennemgang for polyfarmacipatienter til mere rationel lægemiddelbehandling. 1 Seponering: Ophør af behandling med et bestemt lægemiddel. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 4

7 1. Indledning I Region Sjælland er der kroniske patienter og 572 praktiserende læger dvs. at hver praktiserende læge i gennemsnit har tilmeldt ca. 400 kroniske patienter. Kroniske patienter, som er i behandling med mange lægemidler, behandles ofte af flere læger (læger på sygehuset, praktiserende læger samt evt. praktiserende speciallæger). Med de mange aktører kan det være svært at få overblik over patienternes aktuelle medicinske behandling, hvilket bevirker, at det er vanskeligt at sikre rationel lægemiddelbehandling. Lægemiddelenheden i Region Sjælland har gennemført et medicingennemgangsprojekt, hvor polyfarmacipatienter, blev tilbudt en medicinsamtale med en farmaceut i eget hjem eller i Regionshuset. Der er ikke en fastlagt definition af begrebet polyfarmacipatient, men i nærværende projekt blev polyfarmacipatienter defineret som patienter i samtidig behandling med seks eller flere lægemidler. Projektet blev finansieret af Sundhedsstyrelsen som led i regeringens kvalitetsreform, hvor der blev afsat 590 millioner kroner til en forstærket indsats over for patienter med kronisk sygdom. 60 af de 590 millioner blev bevilget til en række projekter og aktiviteter i Region Sjælland. Med projektet Polyfarmaci mobilisering af patienters egne ressourcer ønskede Region Sjælland, at teste en medicingennemgangsmodel, som primært involverede patient og farmaceut. I projektet var det patienten, der videreformidlede farmaceutens forslag til lægen, og der var ikke direkte dialog mellem læge og farmaceut. Farmaceuten forsøgte at give patienten mere viden om den medicinske behandling, så patienten i højere grad var i stand til at deltage i en dialog med lægen om egen behandling og farmaceutens forslag. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 5

8 2. Formål Formålet med dette projekt var at styrke og understøtte polyfarmacipatienters egne ressourcer (patient-empowerment) med henblik på: at håndtere og tage stilling til egen medicinsk behandling at deltage i en dialog med egen læge om egen medicinsk behandling at forbedre compliance 2, concordance 3 og viden om egen medicinsk behandling at udnytte den enkelte patients viden om egen sygdom, så patienten kan få indflydelse på egen lægemiddelbehandling, herunder kontrol og styring at opnå bedre og mere rationel lægemiddelbehandling Projektet indebar ligeledes en test af en samtalemodel og konkrete værktøjer for praktisk gennemførelse af medicingennemgang, hvor patienten var i dialog med en farmaceut om egen medicinsk behandling. 3. Baggrund I en Medicinsk Teknologivurdering (MTV), som Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2007, fremhævede de praktiserende læger, at mangel på tid er en barriere for kvalitetssikring af patienters samtidige behandling med flere lægemidler. De påpegede, at tiden bruges uhensigtsmæssigt, da meget af den samlede konsultationstid bruges på ajourføring af medicinlister, medicinafstemning 4, som har karakter af en teknisk opgave, i stedet for medicingennemgang 5, hvor lægerne bruger deres faglighed. Patienten bliver ofte en slags mellemmand eller budbringer af information om medicinændringer mellem behandlerne i sundhedsvæsnet, fordi ingen af behandlerne har det samlede overblik over patientens medicin (1,2). 2 Compliance: Udtryk for graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling (14,15). 3 Concordance: En proces omfattende medicinordination og medicinbrug der er baseret på partnerskab. Concordance kan mere uddybende beskrives som en proces mellem en patient og en sundhedsprofessionel, hvorunder beslutninger træffes i fællesskab, og patientens perspektiv anerkendes (14). 4 Medicinafstemning: Lægemiddellisten fra lægen afstemmes med lægemiddellisten fra eksempelvis plejehjemmet, epikrisen eller patienten, så der er en korrekt oversigt over de lægemidler, som patienten er i behandling med (2). 5 Medicingennemgang: En struktureret og kritisk gennemgang af patientens medicin med det formål at optimere den medicinske behandling (2) Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 6

9 Flere projekter om medicinafstemning, som har fokuseret på patientforløb på tværs af sektorer viser, at der både mistes information om den enkelte patients medicinering, og opstår uoverensstemmelser mellem data, da sundhedspersoner i sundhedsvæsnet har forskellige oplysninger om, hvad patienten får af medicin. En del af forklaringen på den manglende overensstemmelse er, at patienten behandles af flere læger, så egen læge ikke nødvendigvis kan redegøre for patientens samlede medicin, da lægen savner information om de enkelte ordinationer (3). I en dansk undersøgelse af 75-åriges lægemiddelforbrug fandt man, at 31 % blev behandlet af flere læger på en gang (4). Adskillige nationale og internationale undersøgelser har vist, at ældre patienter ofte får for meget medicin og i nogle tilfælde uhensigtsmæssig medicin, hvilket øger risikoen for blandt andet lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger, interaktioner (5,6,7) og non-compliance 6 (8). Lægemiddelrelaterede problemer og uhensigtsmæssig medicinering er ofte forbundet med unødvendige udgifter for både patient og samfund (9). En stor andel af polyfarmacipatienterne er i behandling med et eller flere lægemidler med tvivlsomme indikationer eller uden aktuel indikation for behandlingen (6). Flere studier har vist, at compliance nedsættes ved behandling med mere end tre lægemidler dagligt, samt hvis et lægemiddel skal indtages mere end to gange dagligt (10). Herudover er det påvist, at behandlingskvaliteten kan være svækket ved polyfarmaci pga. større risiko for interaktioner og bivirkninger, samt at behandlingsregimerne bliver svære at overskue (8). Medicingennemgang er inden for de sidste år blevet udviklet og afprøvet i flere danske projekter. Medicingennemgang kan udføres i patientens eget hjem, i lægens praksis, på apoteket, eller på sygehuset (9). Flere projekter har vist, at systematisk medicingennemgang kan reducere antallet af præparater, uden at det går ud over kvaliteten af den medicinske behandling (6,7,11). Der er kun få projekter, hvor man har testet en samarbejdsmodel, som involverer patient, farmaceut og læge (12,13). I et 3-årigt projekt fra Københavns Universitet har man testet en samarbejdsmodel til medicinafstemning og medicingennemgang med 6 Non-compliance: Udtryk for graden af uoverensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 7

10 deltagelse af patienter og hhv. læger og farmaceuter: Læger og farmaceuter var generelt positivt indstillede overfor videndeling og fandt, at deres færdigheder komplementerede hinanden: Lægen er den kliniske specialist og kender patientens sygehistorie fra daglig praksis, mens farmaceuten i højere grad har specifik viden om farmakoterapi, generisk substitution 7 og analog substitution 8, hvilket anses for at være et godt udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde. 74 % af patienterne var tilfredse eller meget tilfredse med at deltage i projektet, 17 % fik forbedret deres compliance og 23 % fik forbedret deres viden (12). 4. Målgruppe Målgruppen for projektet var polyfarmacipatienter i Region Sjælland, som ønskede at deltage i en medicinsamtale med en farmaceut. Polyfarmacipatienterne blev rekrutteret ud fra følgende inklusionskriterier: Patienterne skulle: være i samtidig behandling med seks eller flere lægemidler være myndige og selvhjulpne have fast bopæl i Region Sjælland kunne kommunikere med farmaceuten være orienterede i tid, sted og egne data have mindst én af følgende sygdomme: Diabetes, hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, kroniske smerter, gigt, allergi, depression, astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) repræsentere begge køn - helst lige mange af hver 7 Generisk substitution: Udskiftning til et lægemiddel inden for en gruppe, der indeholder det samme lægemiddelstof, også kaldet synonympræparat (16). 8 Analog substitution: Udskiftning til et lægemiddel, som indeholder et andet lægemiddelstof, som virker på samme sygdom/symptom og har en sammenlignelig effekt (16). Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 8

11 5. Metodeudvikling Inden gennemførelsen af det endelige projekt blev der gennemført fire forundersøgelser i 2. og 3. kvartal af Der blev gennemført: 1. Interview med patientambassadører 2. Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune 3. Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom 4. Fokusgruppeinterviews med patienter med en kronisk sygdom Formålet med gennemførelsen af de nævnte forundersøgelser var: at opnå større indsigt i og forståelse af, hvad det betyder at leve med en kronisk sygdom, og hvordan livet og hverdagen påvirkes, når man lider af en kronisk sygdom at kvalificere projektmetoden og projektværktøjerne, herunder medicinsamtalernes indhold, form og varighed at indsamle gode idéer og erfaringer til hvordan patient-empowerment blandt kroniske patienter styrkes at definere inklusionskriterier for projektets målgruppe 5.1 Interview med patientambassadører Der blev gennemført interviews med otte patientambassadører 9 fra fire patientforeninger: To patienter fra Diabetesforeningen, to patienter fra Hjerteforeningen, og fire patienter fra Lungeforeningen (to med astma og to med KOL). Interviewene var med til, at belyse, hvordan patient-empowerment kunne styrkes for patienter med kronisk sygdom. 5.2 Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune Patienterne blev rekrutteret via hjemmeplejen i Sorø Kommune. Patientinformation og samtykkeerklæring kan ses af bilag 1a og 1b. I pilotprojektet deltog 10 polyfarmacipatienter. Patienterne fik tilbudt en medicinsamtale i eget hjem, hvor de 9 Repræsentanter fra patientforeninger med konkrete erfaringer som patienter. Patientambassadører underviser, holder oplæg og fungerer som vejledere for andre patienter. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 9

12 sammen med en farmaceut fik gennemgået deres medicin. Efter samtalen fik de en skriftlig tilbagemelding, med farmaceutens kommentarer og anbefalinger til deres medicin, som blev videreformidlet til lægen, enten via farmaceuten eller via patienten selv. Data blev indsamlet og registreret manuelt (bilag 2). På grundlag af erfaringerne fra pilotprojektet, blev der udviklet et elektronisk spørgeskema (medicingennemgangsskema) i IT-systemet BOB 10 for at standardisere dataregistreringen. 5.3 Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom I samarbejde med et af regionens andre kronikerprojekter (Helbredsprofilen 11 ) og YouGov Danmark 12, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 671 patienter fra Region Sjælland. Patienterne blev bl.a. spurgt om deres holdning til medicin og om deres håndtering af egen medicinsk behandling. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at patienterne selv mente, at de havde gode muligheder for at påvirke deres sygdom. Sammenlignet med astma- og KOLpatienterne, betragtede diabetes- og hjerte-kar-patienterne i højere grad sig selv som patienter. De foretog ofte hjemmemålinger, tog flere notater om deres symptomer/bivirkninger, havde en mere positiv holdning til at indtage medicin, søgte mere information på internettet, og havde ofte en plan for behandlingskontrol med personlige behandlingsmål. Spørgeskemaet samt de specifikke resultater kan ses i (bilag 3). 10 BOB (Bedst Og Billigst) er Region Sjællands medicin IT-system, som bl.a. kan bruges til at identificere polyfarmacipatienter. Ved hjælp af BOB kan der genereres forskellige rapporter, herunder polyfarmacirapporter, hvoraf det fremgår, hvor mange polyfarmacipatienter, der er i Region Sjælland og i den enkelte læges praksis. For hver polyfarmacipatient findes der en præparatoversigt, som indeholder oplysninger om tilskudsberettiget medicin afhentet på apoteket i det seneste halve år, herunder ATC-koder, indholdsstoffer og standardiserede, lægemiddelspecifikke anbefalinger. IT-systemet er udviklet i samarbejde med Rehfeld Partners A/S. 11 Helbredsprofilen er en hjemmeside, hvor man via en personlig profil kan føre dagbog over sit helbred og indtaste sine hjemmemålte værdier, når man måler vægt, puls, blodtryk og blodsukker derhjemme eller hos lægen. 12 YouGov Danmark er en analyse- og konsulentorganisation, som bl.a. gennemfører markeds- og interessentanalyser og har en database med personer, som har en af de 4 diagnoser: Hjerte-kar, diabetes, astma eller KOL. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 10

13 5.4 Fokusgruppeinterviews med patienter med kronisk sygdom I samarbejde med et af regionens andre kronikerprojekter (Helbredsprofilen) og YouGov Danmark, blev der gennemført fire fokusgruppeinterviews med: 8 hjerte-karpatienter, 8 diabetes-patienter, 8 astma-patienter og 8 KOL-patienter. Det var patienter, som alle havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og som i grupper drøftede specifikke spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen. 5.5 Opsamling Gennemførelsen af de fire ovennævnte forundersøgelser førte til en større forståelse for, hvordan det er at leve med en eller flere kroniske sygdomme. Forundersøgelserne var med til at belyse, hvilken målgruppe der skulle rekrutteres til det endelige projekt. Undersøgelserne gav ligeledes viden om, hvilke ressourcer og udfordringer kroniske patienter har, og hvilke muligheder der er for at styrke patient-empowerment. Ligeledes viste forundersøgelserne, at patienterne har brug for mere viden for at kunne indgå i en dialog med lægen. 6 Metode 6.1 Rekruttering af projektdeltagere Inden rekrutteringen af patienterne blev der sendt et orienteringsbrev ud til de praktiserende læger i Region Sjælland, hvori de blev informeret om projektet (bilag 4). Samme information blev også formidlet via Praksisinfo 13 (bilag 5). Der blev annonceret efter patienterne ved annonce i en husstandsomdelt ugeavis (Søndagsavisen) i hhv. oktober og november 2011 (bilag 6). Der var 100 tilmeldinger til projektet, og 53 patienter blev inkluderet i projektet. De resterende blev ekskluderet, da de ikke havde fast bopæl i Region Sjælland, selv om det fremgik af annoncen, at det kun var et tilbud til patienter i Region Sjælland. 13 Praksisinfo: Region Sjællands nyhedsbrev til de praktiserende læger i Region Sjælland som udkommer en gang om måneden. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 11

14 Patienterne fik tilsendt materiale om projektet, et tomt medicinskema samt en samtykkeerklæring med henblik på afgivelse af informeret samtykke om deltagelse (bilag 7a, 7b og 7c). Både medicinskema og samtykkeerklæring skulle udfyldes, underskrives og sendes retur til projektfarmaceuten. Patienterne blev herefter kontaktet for at aftale tidspunkt for en medicinsamtale. 6.2 Medicinsamtaler med farmaceut Medicinsamtalerne blev gennemført i perioden fra november 2011 til og med februar Ved medicinsamtalen med farmaceuten blev evt. lægemiddelrelaterede problemer søgt afdækket, og samtidig blev patientens faste medicin vurderet med fokus på eventuelle forslag til ændringer. Ved medicinsamtalen blev medicinen først afstemt (medicinafstemning) og herefter gennemgået (medicingennemgang). I informationsmaterialet blev det fremhævet, at patienterne kunne tage en pårørende med til medicinsamtalen, hvilket 45 ud af 53 patienter gjorde Medicinafstemning Medicinafstemning blev foretaget på baggrund af patientens udfyldte medicinskema, som blev sammenholdt med medicinoplysningerne fra regionens elektroniske ITsystem (BOB). Der blev udskrevet en oversigt over patientens aktuelle medicinering med standardiserede anbefalinger fra systemet. Anbefalingerne var udarbejdet af lægemiddelenheden (farmaceuter og læger) og automatisk genereret i BOB for de relevante lægemidler (ATC-koder) Medicingennemgang Som en del af medicinsamtalen blev der gennemført en medicingennemgang med fokus på følgende områder: Risiko for bivirkninger og interaktioner Compliance Usikkerhed mht. substitution til kopipræparat Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 12

15 Alternative forslag til præparatvalg, herunder seponering, ændring og/eller supplerende behandling Underdosering og overdosering Hvorvidt der fandtes en individuel behandlingsplan med behandlingsmål for den medicinske behandling for hver kronisk sygdom Hvorvidt der var opstillet måleparametre til egenkontrol Yderligere blev medicinoversigten sammenholdt med regionens rekommandationer (basislisten) samt de nationale rekommandationer fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). 6.3 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Til medicinsamtalerne blev der udviklet et elektronisk medicingennemgangsskema i BOB-systemet (bilag 8). Skemaet indeholdt en oversigt over patientens tilskudsberettigede medicin (ATC-kode og indholdsstof) købt over en halvårlig periode, patientens fødselsdato og køn samt lægens ydernummer. På baggrund af patientens oplysninger blev der i skemaet tilføjet oplysninger om handelsnavn, styrke, indikation og diagnoser. Herudover blev der for hvert præparat taget stilling til følgende spørgsmål med definerede svarmuligheder: Ændringsforslag Årsag til ændring Ved du, hvorfor du får din medicin? Hvordan synes du medicinen virker for dig? Oplever du gener/bivirkninger ved din medicin? Tager du din medicin som aftalt med lægen? Er der opstillet behandlingsplan? Er der opstillet behandlingsmål? Er der opstillet en plan for behandlingskontrol? I medicingennemgangsskemaet var det muligt at komme med kommentarer til de enkelte præparater. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 13

16 6.4 Manuelt spørgeskema Udover det elektroniske medicingennemgangsskema blev der brugt et spørgeskema, som blev udfyldt manuelt under medicinsamtalerne (bilag 9). Spørgeskemaet omhandlede generelle spørgsmål, der ikke direkte vedrørte den medicin, som patienterne var i behandling med. Spørgeskemaet indeholdt følgende spørgsmål: Kender din læge al den medicin, du får? Får du den nødvendige information fra din læge? Er du tilfreds med lægens information? Læser du indlægssedlen på din medicin? Søger du information om din medicin på nettet? Har du fået information om din medicin på apoteket? Taler du med dine pårørende om din medicin? Glemmer du nogen gange at tage din medicin? Overholder du ofte de aftaler du har med din læge vedr. din behandling, sygdom og kontroller? Siger du det til din læge, når der er noget du er utilfreds med, eller hvis der er noget, du gerne vil have ændret? Lytter din læge til dine behov og ønsker til ændringer? Under samtalen med patienten blev compliance vurderet, og patienterne blev informeret om redskaber, der kunne gøre det lettere at huske medicinindtagelsen som f.eks.: Dosisdispensering, SMS, elektroniske dagbøger, elektroniske kalendere og doseringsæsker. Hvor det var relevant, blev patienterne ligeledes gjort opmærksom på, hvor de fremover kunne søge faglig information om deres sygdom og medicin, idet de blev introduceret til hjemmesiderne: og Afslutning og dokumentation På baggrund af det elektroniske medicingennemgangsskema (bilag 10) blev der genereret en rapport til patienten, som indeholdt en aktuel medicinoversigt samt Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 14

17 farmaceutens kommentarer til hvert enkelt præparat (bilag 11). Rapporten blev sendt til patienten efter medicinsamtalen. Farmaceuten anbefalede efterfølgende patienten, og evt. patientens pårørende, at drøfte resultatet af medicinsamtalen med egen læge. 6.6 Opfølgning Som opfølgning på medicinsamtalen blev patienterne efter forudgående aftale kontaktet telefonisk i marts 2012 (ca.1-3 måneder efter besøget) (bilag 12). Ved denne opfølgning blev patienterne spurgt om følgende: Har du vist din læge det medicinskema, som du har fået tilsendt? Har du talt med din læge om de foreslåede medicinændringer? Var lægen enig i de foreslåede medicinændringer? Ændrede lægen medicineringen på baggrund af det udleverede medicinskema? Har du været tilfreds med gennemgangen af din medicin? Har du været tilfreds med at deltage i projektet? Vil du anbefale andre polyfarmacipatienter en lignende medicinsamtale/ medicingennemgang? Har du fået mere viden om din medicin og sygdom, efter deltagelse i projektet? Har du behov for en opfølgende medicingennemgang om et stykke tid, eller når der sker medicinændringer? Har du fået bedre compliance efter projektet? Vil du fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin du er i behandling med, og i hvor lang tid du skal være i behandling? Vil du fremover stille større krav til lægen mht. medicingennemgang løbende/årligt? Til slut blev patienterne spurgt, om de havde behov for yderligere oplysninger om deres lægemiddelbehandling. 7. Dataindsamling og dataanalyse Data blev indsamlet under medicinsamtalerne, samt ved efterfølgende telefonisk opfølgning. Data blev registreret i et elektronisk medicingennemgangsskema i BOB, et manuelt spørgeskema og et opfølgningsskema. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 15

18 7.1 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Følgende spørgsmål blev belyst: Hvad var deltagernes gennemsnitsalder? Hvor mange præparater var patienterne i gennemsnit i behandling med? Hvor mange og hvilke kroniske sygdomme var patienterne i behandling for? Hvor mange og hvilke ændringsforslag var der? Hvilke ændringsforslag var der? Hvilke årsager til ændringer var der? Var der opstillet behandlingsmål, behandlingsplan og plan for behandlingskontrol? 7.2 Manuelt spørgeskema Følgende spørgsmål blev belyst: Hvor mange glemte nogle gange at tage deres medicin? Hvor mange fik information om deres medicin på apoteket? Hvor mange talte med deres pårørende om deres medicin? Hvor mange søgte information på nettet vedr. deres medicin? Hvor mange var tilfredse med den information, som de fik fra deres læge? 7.3 Opfølgningsskema Følgende spørgsmål blev belyst: Hvor mange patienter havde diskuteret farmaceutens interventionsforslag med lægen? Hvor mange patienter fik ændret deres medicinering pga. det udleverede medicinskema? Havde patienten oplevet at få mere viden om sygdom og medicin efter projektet? Havde patienten fået bedre compliance? Ville patienten fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin han/hun var i behandling med, og i hvor lang tid han/hun skulle være i behandling? Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 16

19 8. Resultater og diskussion 53 polyfarmacipatienter indgik i projektet. Seks af patienterne kunne ikke identificeres i BOB, da BOB kun indeholder tilskudsberettiget medicin og en del af disse patienters medicin var uden tilskud. De seks patienter indgår derfor alene i analysen af data baseret på det manuelle spørgeskema samt opfølgningen (afsnit 8.2 og 8.3) 8.1 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Som nævnt i metodeafsnittet, blev der anvendt et elektronisk medicingennemgangsskema i IT-systemet BOB til registrering af data under medicinsamtalen. Resultaterne for hvert emne afrapporteres og diskuteres særskilt i de følgende afsnit. 47 patienter indgik i analysen Polyfarmacipatienter fordelt på køn og alder Aldersfordelingen blandt deltagerne i projektet ses af figur mænd og 19 kvinder deltog i projektet. De fleste var i alderskategorien år. Gennemsnitsalderen var 65,8 år. Figur 1 Antal indikationer pr. patient (N=47 patienter) Antal patienter Aldersgrupper Kvinder Mænd Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 17

20 8.1.2 Antal præparater pr. patient Af figur 2 fremgår det, hvor mange præparater patienterne var i behandling med. Hovedparten af patienterne i projektet var i behandling med 6-10 præparater (37 patienter). 8 var i behandling med præparater, og to var i behandling med mere end 15 præparater. De 47 patienter blev behandlet med i alt 455 præparater svarende til, at patienterne i gennemsnit blev behandlet med ca. 10 forskellige præparater. Figur 2 Antal præparater pr. patient (N=47 patienter) Antal patienter > 15 Antal præparater Antal indikationer pr. patient Indikationen for et ordineret lægemiddel kan bruges som et mål for, hvilke sygdomme og symptomer patienten behandles for. Figur 3 viser, hvor mange forskellige indikationer (hjerte-kar-sygdom, diabetes, kroniske smerter, mave-tarm-sygdom, gigt, knogleskørhed, depression, KOL, astma, allergi, anden sygdom), der blev angivet pr. patient. Af 47 patienter var der 9, der havde anført 1-2 indikationer, 24 der havde anført 3-4 indikationer, og 14 der havde anført 5-6 indikationer. Resultatet tyder på, at polyfarmacipatienter typisk lider af flere kroniske sygdomme på samme tid. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 18

21 Figur 3 Antal indikationer pr. patient (N=47 patienter) Antal patienter indikation 2 indikationer 3 indikationer 4 indikationer 5 indikationer 6 indikationer Antal indikationer I en undersøgelse fra Region Sjælland havde 92 % af alle patienterne 3 eller flere samtidige indikationer (6) for medicinsk behandling, mens der i nærværende undersøgelse var 80 % Antal patienter fordelt på indikationer Af figur 4 fremgår det, at hjerte-kar-sygdom, kroniske smerter, mave-tarm-sygdom og diabetes var de hyppigste indikationer. Anden sygdom omfatter f.eks. hudsygdom og vandladningsbesvær. Der var 175 indikationer i alt fordelt på 47 patienter, hvilket svarer til, at patienterne i gennemsnit havde 3,7 forskellige indikationer. Da 42 ud af 47 patienter (89 %) havde hjerte-kar-sygdom, analyseres denne gruppe nærmere under Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 19

22 Figur Lægemidler fordelt på indikationer I alt blev der registreret 455 forskellige præparater (ATC-koder på 5. niveau) fordelt på de forskellige indikationer. Fordelingen fremgår af figur forskellige præparater (45 % af de anvendte præparater) blev brugt til behandling af hjerte-kar-sygdom. Figur 5 Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 20

23 8.1.6 Antal præparater ved hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-patienter var den største polyfarmacipatientgruppe. 30 af de 42 hjerte-karpatienter (71 % af hjerte-kar-patienterne) var i behandling med fire eller flere hjertekar-præparater (figur 6). Figur 6 Antal præparater ved hjerte-kar sygdom (N=42 patienter) 10 9 Antal patienter Antal præparater 89 % af alle patienterne havde hjerte-kar-sygdom og kun seks patienter var i behandling med ét præparat for deres hjerte-kar-sygdom. I en lignende undersøgelse gennemført i almen praksis i Region Sjælland, var 82 % af patienterne i behandling med fire eller flere præparater for deres hjerte-kar-sygdom (6) Ændringsforslag fordelt på kategorier Resultaterne viser, at der var 162 ændringsforslag til medicineringen af de 47 patienter, hvilket svarer til ca. tre ændringsforslag pr. patient. Patienterne var i alt i behandling med 455 præparater, hvilket betyder, at der var ændringsforslag til ca. hvert 3. præparat. Figur 7 viser, at seponering af medicin var det hyppigste ændringsforslag og udgjorde 64 % (105) af de foreslåede ændringer, mens forslag om alternativt præparatvalg og ændret dosering udgjorde hhv. 17 % (28) og 13 % (21) af samtlige forslag. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 21

24 Figur 7 I en lignede undersøgelse gennemført i almen praksis (6) var seponering (59 %) det hyppigste ændringsforslag, der forekom, og forslag om alternativt præparatvalg (22 %) (ex. billigere analog) og dosisjustering (15 %) forekom næsthyppigst. Der var ændringsforslag til 30 % af ordinationerne. I en anden undersøgelse gennemført på plejehjem, var seponering det hyppigste ændringsforslag (54 %), efterfulgt af dosisjustering (24 %) og alternativt præparatvalg (16 %) (7). Der var ændringsforslag til hvert 5. præparat. I en lignende undersøgelse gennemført i almen praksis i Region Midtjylland (22), var alternativt præparatvalg (33 %) det hyppigste ændringsforslag, efterfulgt af seponering (31 %) og dosisjustering (14 %) Antal ændringsforslag pr. patient Figur 8 viser antal ændringsforslag pr. patient: Tre patienter (6 %) fik ingen ændringsforslag. Fem patienter (11 %) fik ét ændringsforslag. De resterende 39 patienter (83 %) fik to eller flere ændringsforslag. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 22

25 Figur 8 I en undersøgelse gennemført i almen praksis i Region Sjælland stillede man fire ændringsforslag pr. patient (6). I en undersøgelse gennemført på plejehjem i Region Sjælland stillede man ca. to ændringsforslag pr. patient (7). I to undersøgelser gennemført af Pharmakon 14 i hhv. almen praksis (17) og på plejehjem (18) blev der stillet hhv. to og tre ændringsforslag pr. patient (18). Ligeledes blev der i en undersøgelse gennemført i almen praksis i det tidligere Frederiksborg Amt stillet ca. tre ændringsforslag pr. patient (19). I en engelsk undersøgelse gennemført i almen praksis, blev der stillet 2,2 ændringsforslag pr. patient (20) og i en svensk undersøgelse 2,4 ændringsforslag pr. patient (21) Årsag til ændringsforslag Figur 9 viser ændringsforslag fordelt på årsagskategorier. Den hyppigste årsag til ændringsforslag var, som det fremgår af figur 9, manglende indikation (37 %). Kategorierne manglende effekt (20 %), uhensigtsmæssigt præparatvalg (12 %) og overdosering (10 %) forekom også hyppigt. 14 Pharmakon er Danmarks Apotekerforenings uddannelsescenter, hvor der bl.a. uddannes pharmakonomer. Pharmakon udvikler og rådgiver om farmaceutisk praksis på apoteker og i lægemiddelindustrien. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 23

26 Figur 9 Sammenlignes resultaterne af denne undersøgelse med en lignende undersøgelse, fandt man der, at de hyppigste årsager til ændringsforslag var: Manglende indikation (47 %), manglende effekt (26 %) og overdosering (17 %) (6). En undersøgelse gennemført i almen praksis i Region Midtylland hvor medicintemaets farmaceuter besøgte 20 lægepraksis og gennemgik 25 polyfarmacipatienter pr. praksis (20) viste, at de to hyppigste årsager til ændringsforslag var effekt og behandlingsmål (25 %), hvilket betyder, at farmaceuten havde skønnet, at behandlingsmålene ikke var nået, eller at der blev brugt lægemidler med tvivlsom effekt. De næst hyppigste årsager til ændringsforslag var interaktion/bivirkning (21 %) og basisliste/økonomi (19 %). Der kan ikke direkte sammenlignes med resultaterne i dette projekt, da dataregistreringen ikke er foretaget på samme måde. I andre undersøgelser var de hyppigste årsager til ændringsforslag: Uhensigtsmæssigt præparatvalg, uhensigtsmæssigt anvendelse og overdosering (17, 18, 19) Antal ændringsforslag fordelt på lægemiddelgrupper Figur 10 viser, hvordan ændringsforslagene fordelte sig på de forskellige lægemiddelgrupper (ATC-koder på 2. niveau). Der var knyttet flest ændringsforslag til følgende lægemidddelgrupper: Mavesårmedicin (A02), diabetesmedicin (A10), medicin for blodpropper (B01), vanddrivende (C03), blodtryksmedicin ACE-hæmmere og A-II- Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 24

27 antagonister (C09), kolesterolsænkende medicin (C10), gigtmedicin (M01) og smertestillende medicin (N02). Figur 10 Fordelingen af ændringsforslagene på udvalgte lægemiddelgrupper svarer til fordelingen i en lignende undersøgelse (6). En undersøgelse gennemført i Region Midtjylland viste en tilsvarende fordeling, idet de hyppigste interventionsforslag fandtes i ATC-grupperne A (Fordøjelsesorganer og stofskifte), C (Hjerte og kredsløb) og N (Centralnervesystemet). I ATC-gruppen A var der hyppigst ændringsforlag til mavesårsmedicin (PPI) og diabetesmedicin (tabletbehandling). I ATC-gruppen C var der hyppigst ændringsforslag til vanddrivende medicin, A-II-antagonister og kolesterolsænkende medicin (statiner). I ATC-gruppen N var der hyppigst ændringsforslag til stærk smertemedicin (opioider), depressionsmedicin, beroligende medicin og sovemedicin (20) Plan, mål og kontrol for behandling I forbindelse med gennemgangen af patienternes medicin, blev de for hvert præparat spurgt om, der er opstillet behandlingsplan, behandlingsmål og behandlingskontrol for deres kroniske sygdom, og om de kendte deres kliniske værdier (blodtryk, kolesteroltal, blodsukker, vægt, puls). Til det svarede de fleste hjerte-kar- og diabetespatienter, at de var bekendt med deres kliniske værdier, og at mange selv måler dem derhjemme. De svarede også, at der var opstillet behandlingsplan/behandlingsmål, og at de gik til Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 25

28 kontrol ca. hver tredje måned. Astma- og KOL-patienterne havde ikke nogen specifikke behandlingsmål/behandlingsplaner, men gik til kontrol ca. én gang om året. Patienterne i de resterende sygdomsgrupper svarede, at de ikke havde fastsat behandlingsmål/behandlingsplan, og at de ikke havde aftaler om faste kontroller. De kontaktede kun lægen ved receptfornyelse, eller hvis der opstod et nyt problem. Den manglende kontrol kan bevirke, at behandlingsindikationen og behandlingsvarigheden ikke altid revurderes, når først en behandling er iværksat. Patienten genbestiller i mange tilfælde recepten via lægesekretæren, og selvom lægen godkender recepten, tages der ikke altid stilling til, om der stadig er indikation for og effekt af medicinen (23) Eksempler på medicingennemgange (patient cases) er vist i bilag 13. De lægemiddelrelaterede problemer der ligger til grund for ændringsforslagene er omtalt og kategoriseringen under årsag til ændring er fremhævet i teksten. 8.2 Manuelt spørgeskema Til medicinsamtalerne blev patienterne også stillet mere generelle spørgsmål, som ikke direkte vedrørte den medicin, de var i behandling med (bilag 14). I det følgende gengives og diskuteres centrale resultater af spørgeskemaundersøgelsen: Ja Nej Ved ikke Får du den nødvendige information fra din læge? 60 % 40 % 0 % Er du tilfreds med lægens information? 62 % 38 % 0 % Læser du indlægssedlen på din medicin? 82 % 16 % 2 % Søger du information om din medicin på Internettet? 70 % 28 % 2 % Har du fået information om din medicin på apoteket? 60 % 40 % 0 % Taler du med din pårørende om din medicin? 80 % 20 % 0 % Siger du det til din læge, når der er noget du er 82 % 18 % 0 % utilfreds med, eller hvis der er noget du gerne vil have ændret? Lytter din læge til dine behov og ønsker til medicinændringer? 78 % 22 % 0 % Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 26

29 62 % af patienterne var tilfredse med den information, de fik fra lægen, mens 38 % var utilfredse med informationen. Nogle patienter fortalte under medicinsamtalen, at de ofte havde skrevet en del spørgsmål ned vedr. deres sygdom og behandling, inden de skulle til lægen/sygehuset. Ofte nåede patienterne ikke at stille alle spørgsmålene til lægen eller få gennemgået den samlede medicin, fordi konsultationstiden blev brugt til den specifikke problemstilling, som de havde bestilt tid til. 82 % af patienterne fortalte det til lægen, når der var noget de var utilfredse med, eller når der var noget, de gerne ville have ændret. 78 % af patienterne oplevede, at lægen lyttede til deres behov og ønsker i forhold til medicinændringer, mens 22 % svarede, at lægen ikke lyttede til behov og ønsker. Hovedparten af patienterne (70 %) søger information på nettet og læser indlægssedlerne om deres medicin. Lidt over halvdelen svarede, at de har fået information om deres medicin på apoteket. I forbindelse med medicinsamtalerne fortalte patienterne, at personalet altid spørger dem, om de har fået medicinen før og henviser til indlægssedlen i pakningen, hvis der er noget, de er i tvivl om. Patienterne angav, at der ofte er travlt på apoteket, hvilket medfører, at patienterne afholder sig fra at stille specifikke spørgsmål om deres medicin. De fremhævede også, at apotekernes ekspeditionslokale ikke er diskret nok, hvilket betyder, at de fleste afholder sig fra at stille personlige spørgsmål om deres medicin. 80 % af patienterne svarede, at de taler med deres pårørende om deres medicin. 45 ud af 53 patienter havde en pårørende med til medicinsamtalerne, og de pårørende deltog i de fleste tilfælde aktivt i diskussionen. Mange patienter fremhævede, at de var glade for, at den pårørende tog aktiv del i behandlingen, fordi det var svært at holde styr på de mange præparater. Særligt kan det være svært at holde styr på kopipræparaterne, som kan variere fra gang til gang. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 27

30 8.3 Opfølgningsskema Som nævnt i metodeafsnittet blev patienterne kontaktet 1-3 måneder efter medicinsamtalen mhp. en opfølgningssamtale (bilag 15). Det lykkedes at få kontakt til 49 ud af 53 mulige patienter. Centrale resultater af opfølgningssamtalerne præsenteres og diskuteres i det følgende: Ja Nej Ved ikke Har du vist din læge det medicinskema, som du har fået 95 % 5 % 0 % tilsendt? Har du talt med din læge om de foreslåede medicinændringer? 95 % 5 % 0 % Ændrede lægen medicineringen pga. det udleverede % medicinskema? % % Vil du anbefale andre en lignende medicinsamtale? 98 0 % 2 % % Har du fået mere viden om din medicin og sygdom efter 71 % 8 % 21 % deltagelsen i projektet? Har du behov for en opfølgende medicinsamtale om et stykke 51 % 19 % 30 % tid, eller når der sker medicinændringer? Vil du fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin du 47 % 31 % 22 % er i behandling med, og i hvor lang tid du skal være i behandling? Vil du fremover stille større krav til lægen mht. en årlig % 39 % gennemgang af din medicin? % Resultaterne af opfølgningssamtalen viste, at næsten alle patienterne (95 %) efterfølgende tog initiativ til at få gennemgået deres medicin hos lægen. Patienterne blev dermed inddraget aktivt i en drøftelse af deres medicinske behandling, og et flertal (68 %) fik ændret deres medicin efter medicinsamtalen. Langt hovedparten af patienterne (98 %) ville anbefale, at andre polyfarmacipatienter fik en lignende medicinsamtale. Patienterne fremhævede, at de længe havde efterspurgt en sådan medicinsamtale, men ikke havde kunnet få det - hverken på sygehuset eller i almen praksis. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 28

31 Patienterne fortalte, at det havde været godt at få lov til at diskutere deres medicinske behandling med en farmaceut, fordi det gav dem mulighed for at stille mange spørgsmål og fortælle om de bivirkninger og gener, de oplevede ved deres medicin. 8.4 Diskussion Med medicinsamtalerne er patienternes viden og holdning til deres egen medicinske behandling forsøgt afdækket. Patienterne ved selv, hvilken medicin de indtager, hvordan de indtager den, og hvilke problemer de oplever i den forbindelse. Derfor er det væsentligt, at patienterne inddrages i medicingennemgang. I dette projekt er patienterne inddraget inden lægen foretager den kritiske gennemgang af medicinen. Patienten får med medicinsamtalen mulighed for at diskutere den medicinske behandling med en sundhedsfaglig person, i dette tilfælde en farmaceut, der kan bidrage med konkret viden på området. Medicinsamtaler mellem patient og farmaceut skal afdække patientens opfattelse af og viden om den medicinske behandling. På baggrund af patientens beretning og farmaceutens viden om lægemidler udarbejdes mulige ændringsforslag, der kan indgå i lægens samlede vurdering ved en efterfølgende medicingennemgang. Da den praktiserende læge har den kliniske viden om patienten og i sidste ende træffer afgørelsen om patientens lægemiddelbehandling, kan det betyde, at ikke alle farmaceutens ændringsforslag er relevante og kan implementeres. Medicinsamtalerne bidrog til, at næsten alle patienterne ( 95 %) efterfølgende havde en dialog med egen læge om deres medicinske behandling, og sammen med lægen diskuterede de foreslåede ændringsforslag. Over halvdelen (68 %) fik foretaget ændringer i deres medicin, hvorfor medicinsamtalerne og patienternes efterfølgende dialog med lægen formentlig bidrog til bedre og mere rationel lægemiddelbehandling. Halvdelen af patienterne (47 %) fortalte, at de fremover ville være mere opmærksomme på valg og varighed af lægemiddelbehandlingen, især ved opstart af ny behandling. Mange patienter (71 %) fremhævede, at de havde opnået større viden om egen sygdom og behandling, og at de fremover vil forsøge at indgå aktivt i eget sygdomsforløb og tage medansvar for egen behandling med hensyn til virkning, kontrol og styring. Et større Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 29

32 medansvar for egen behandling kan på sigt betyde bedre compliance og concordance, hvilket også var et af projektets formål. Halvdelen (51 %) svarede, at de havde behov for en opfølgende samtale om et stykke tid eller når der sker medicinændringer, eksempelvis ved indlæggelse/udskrivelse fra sygehus, nyordinationer eller ved substitution på apoteket. I disse situationer har patienten behov for en bedre dialog om medicinen. Medicinsamtalerne bidrog til projektets primære formål, som var mobilisering af patienternes egne ressourcer (patient-empowerment), idet 47 % af patienterne fremover vil være mere opmærksomme på, hvilken medicin, de er i behandling med og hvor lang tid, de skal behandles. 40 % af patienterne vil fremover stille større krav til den praktiserende læge mht. en årlig gennemgang af den aktuelle medicinske behandling. En mere aktiv stillingstagen fra patientens side til lægemiddelbehandlingen kan være medvirkende til, at patienterne fremover vil efterspørge, at der løbende og specielt ved receptfornyelser foretages en kritisk vurdering af lægemiddelbehandlingen. De anvendte skemaer, såvel manuelle som elektroniske) til brug for medicinsamtaler har vist sig at være værdifulde redskaber til indsamling og bearbejdning af data på en struktureret måde. Disse erfaringer kan anvendes i det videre arbejde med Helbredsprofilen og i regionens fortsatte indsats med medicingennemgang i almen praksis. Erfaringerne med medicinsamtaler kan ligeledes udnyttes i den fremadrettede indsats med involvering af patienter i egen behandling (patient-empowerment). Erfaringerne fra dette projekt vil indgå i Lægemiddelenhedens planlægning af det videre arbejde med medicingennemgang og rationel farmakoterapi, herunder arbejdet med at styrke fokus på patientperspektivet. Det udviklede elektroniske medicingennemgangsskema vil i fremtiden kunne anvendes ved medicinsamtaler med patienter. 8.5 Økonomi Som et pilotprojekt med udviklingsomkostninger har den økonomiske nettoeffekt ikke været det afgørende i dette projekt. Pr. patient har projektet har været dyrt at gennemføre, da udvikling af konceptet, samtaler, transport og forberedelse har krævet mange farmaceutarbejdstimer. I en driftsfase vil timeforbruget kunne reduceres. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 30

33 68 % af patienterne angiver, at medicinsamtalerne har ført til ændringer i medicineringen. Det er ikke opgjort hvilke specifikke ændringer, der er gennemført, hvorfor den eksakte økonomiske effekt ikke kan beregnes. Hvis ét lægemiddel seponeres, vil patient og samfund i gennemsnit kunne spare ca kr. årligt, hvis der tages udgangspunkt i en gennemsnitspris pr. lægemiddel på 4,25 kr. pr. dag. Medicinændringerne omfatter udover seponering tillige skift til alternativt præparat, dosisjustering og i visse tilfælde tillæg af yderligere medicin, hvilket også bør indgå i en økonomisk vurdering. Endelig vil der også være afledte effekter i form af øget viden, forbedret compliance og bedre egenomsorg og en mere aktiv stillingtagen til medicin. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 31

34 9. Konklusion Med dette projekt er patientens egne ressourcer udnyttet til i højere grad at tage ansvar for egen medicinsk behandling. Sammen med en farmaceut er 47 patienters medicin blevet gennemgået og der er opstillet en række ændringsforslag. Patienterne har anvendt forslagene og tilegnet viden i den videre dialog med egen læge i forbindelse med medicingennemgang. Projektet viser, at patienterne har vigtig viden om egen behandling, der bør medtages, hvis der skal opnås det fulde udbytte af en medicingennemgang. Patientens oplysninger og erfaringer kan være afgørende for valg af behandling og for at kunne tage stilling til, hvorvidt en behandling skal fortsættes eller ændres. Farmaceuter med særlig viden om klinisk farmaci og rationel lægemiddelbehandling kan indgå i en dialog med patientens om dennes aktuelle medicin og kan have en rolle i forbindelse med vurdering af patientens samlede medicin. I dette projekt var det patientens eget ansvar at videreformidle farmaceutens ændringsforslag til den praktiserende læge. Opfølgningssamtalerne viste, at 95 % af patienterne havde vist lægen skemaet og drøftet farmaceutens ændringsforslag. Patienterne er således blevet inddraget aktivt i en drøftelse af deres egen medicinske behandling og 68 % af patienterne fik foretaget ændringer i deres medicin. Der savnes viden om, hvorvidt medicinsamtalen inkl. ændringsforslag har været en hjælp for lægens senere medicingennemgang. Dialog med patienterne fører til, at patienterne opnår større viden og indsigt i forhold til deres sygdom og behandling, hvilket styrker patient-empowerment, compliance, og patienternes kritiske stillingtagen til deres lægemiddelbehandling. Herudover fører medicingennemgang af polyfarmacipatienter til mere rationel lægemiddelbehandling. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 32

35 10. Referencer 1. Wiuff MB, Jacobsen CB, Sørensen TH, Nielsen ML. Intensiv polyfarmakologisk behandling af patienter med type 2-diabetes I daglig klinisk praksis en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Enhed for Medicinsk Teknologivurdering, Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(6)/DSI Rapport Glintborg D. Medicingennemgang i almen praksis. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 2011; 89: Hallas J. Medicinoplysningernes troværdighed. Ugeskr Læger 2006; 168: Barat I, Andreasen F, Damsgaard EM. The consumption of drugs by 75-year-old individuals living in their own homes. Eur J Clin Pharmacol. 2000; 56: Schæfer K, Mærkedahl H, Birk HO, Henriksen LO. Polypharmacy in general practice. Dan Med Bull 2010; 57: Schæfer K, Andersen HH, Birk HO, Munck A. Polyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland. 4. kvartal Sorø: Region Sjælland, Havndrup MH, Nielsen HL. Systematisk medicingennemgang på ældreventer et samarbejdsprojekt mellem region, kommune og ældrecenter. 4. kvartal Sorø: Region Sjælland, Andersen SE. Polyfarmaci for meget af det gode. Leder. Ugeskr Læger 2010; 172: Knudsen P, Søndergaard B, Rossing C, Herborg H. Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Hillerød: Pharmakon, Compliance om afvigelser mellem lægers ordinationer og patienters faktiske medicinering. København: Institut for Rationel Farmakoterapi, Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 33

36 11. Rosholm JU. Kunsten at seponere lægemidler. Rationel Farmakoterapi 2007 (11);?: Medisam Resultater. København: Det Farmaceutiske Fakultet, Thomsen LA, Herborg H, Rossing C. Modeller for medicingennemgang i den danske primærsektor. Hillerød: Pharmakon, Heebøll-Nielsen NC. Compliance. Rationel Farmakoterapi 2007 (12);?: Tomsen DV, Herborg H. Evidensrapport 9. Compliance og concordance. Hillerød: Pharmakon, Sales Y. Forvirring om lægemiddelpriser og substitution. Leder. Ugeskr Læger 2008; 170: Pultz K, Salout M. Ydelsen medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Hillerød: Pharmakon, Pultz K, Salout M. Medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Hillerød: Pharmakon, Dinsen C, Kirkeby B, Herborg H, Kjellberg J, Stæhr P, Søndergaard B. Klinisk farmaceut i primærsektoren. Et udviklingsprojekt i Frederiksborg Amt. Hillerød: Frederiksborg Amt og FKL, Zermansky AG, Petty DR, Raynor DK, Freemantle N, Vail A, Lowe CJ. Randomised controlled trial of clinical medication review by a pharmacist of elderly patients receiving repeat prescrptions in general practice. BMJ 2001; 323: Gillespie U, Alassaad A, Henrohn D et al. A Randomized Controlled Trial. A Comprehensive Pharmacist Intervention to Reduce Morbidity in Patients 80 Years or Older. Arch Intern Med 2009; 169: Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 34

37 22. Gommesen K, Ramlov AG. Klinisk farmaci i almen praksis. Viborg: Region Midtjylland, Ordination af lægemidler i almen praksis, En deskriptiv undersøgelse i solopraksis i Roskilde Amt. Ugeskr Læger 2008; 170: Bilag Bilag 1a: Informationsfolder til patienterne Bilag 1b: Deltagersamtykke Bilag 2: Registreringsark til medicinsamtalerne Bilag 3: Resultater af spørgeskemaundersøgelsen Bilag 4: Informationsbrev til Almen Praksis Bilag 5: Information til Praksisinfo Bilag 6: Annonce i Søndagsavisen Bilag 7a: Informationsfolder til patienterne Bilag 7b: Deltagersamtykke Bilag 7c: Medicinskema Bilag 8: Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB (tomt) Bilag 9: Manuelt spørgeskema Bilag 10: Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB (udfyldt anonymiseret eksempel) Bilag 11: Rapport til patient/læge med kommentarer Bilag 12: Opfølgningsskema Bilag 13: Medicingennemgangscases Bilag 14: Manuelt spørgeskema inkl. svarprocent Bilag 15: Opfølgningsskema inkl. Svarprocent Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 35

38 Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 36

39 Informationsfolder til patienterne

40

41 Deltagersamtykke

42

43 Registrerings ark til medicinsamtalerne

44

45

46

47

48

49 Om livet med en kronisk sygdom Undersøgelse blandt mennesker med en kronisk sygdom Hovedresultater Sorø den 29 april 2011 Introduktion Region Sjælland planlægger at udvikle en portal, som bl.a. har til formål at støtte og motivere mennesker med en kronisk sygdom. For at opnå en større indsigt i hvordan livet er for mennesker med en kronisk sygdom, har Region Sjælland valgt at gennemføre en undersøgelse blandt mennesker med diabetes, hjertekarsygdomme, KOL og astma. Undersøgelsen har særligt fokus på at belyse emner som egenomsorg og medicin, hvilket også afspejler sig i denne præsentation. Undersøgelsen kan være med til at afdække hvilke grupper af mennesker, som er mest disponeret for Region Sjællands kommende portal. Denne præsentation gengiver en række udvalgte hovedresultater. Det er planlagt, at supplere undersøgelsens resultater med en fokusgruppe inden for hver af de medtaget patientgrupper. 1

50 Resumé Et stort flertal (76%) mener selv at de kan være med til at påvirke deres sygdom. Det gælder stort set alle med diabetes (94%), mens det til sammenligning kun udgør 64% blandt dem med en hjertekarsygdom. Der synes at være stor åbenhed omkring det at have en kronisk sygdom, men det er kun i få tilfælde at man drøfter sin sygdom med andre patienter. Der synes at være en direkte sammenhæng mellem oplevelse af livskvalitet og muligheden for selv at påvirke ens sygdom. Det er et mindretal (39%) som har opstillet en plan for personlige behandlingsmål. 90% af de som har en plan, oplyser at de følger den. Langt størstedelen af mennesker med diabetes og hjertekarsygdom foretager hjemmemålinger. Det er et mindretal som noterer noget om deres sygdom. (undtaget bivirkninger) 59% har ikke noget imod at tage medicin igennem længere tid. 22% er nervøse for at blive afhængig af medicin. Et stort flertal (78%) benytter hjemmesider om sygdom og behandling, når de søger information. Kontakt til andre med samme sygdom er næsten ikke udbredt (6%). 14% har deltaget på et kursus/patientuddannelse om deres egen sygdom. Undersøgelsens univers Brutto/Netto interviews: 671/521 Kønsfordeling: Kvinder 49% Mænd 51% Aldersfordeling: år 6% år 12% år 17% år 26% år 33% 75+ år 6% 7% Region Sjælland adskiller sig ikke nævneværdigt fra de øvrige regioner hverken i relation til universets sammensætning eller i de afgivne svar. Region Sjælland 17% 22% 20% 34% 2

51 Brug af medicin blandt kronikere generelt Det gjorde jeg sidst jeg fik en recept på noget medicin for min sygdom? 3

52 Jeg har ikke noget imod at tage medicin igennem længere tid Jeg er nervøs for at blive afhængig af medicin 4

53 Jeg tager altid så lille en dosis medicin som muligt Jeg prøver at undgå at tage medicin 5

54 Jeg regulerer altid doseringen, så den passer til mig Jeg tager altid medicin, når jeg er syg Enig (NET) 100% 90% 80% 70% 60% 57% 50% 40% 45% 40% 42% 46% 30% 20% 10% 0% Total Diabetes Hjertekarsygdom KOL Astma 6

55 Jeg søger typisk yderligere information om den medicin, jeg tager Jeg registrerer mine bivirkninger, f.eks. i form af egne noter, information til læge eller pårørende? 7

56

57 Informationsbrev til Almen Praksis

58

59 Information til praksisinfo

60

61 Annonce i Søndagsavisen

62

63 Informationsfolder til patienterne

64

65 Deltagersamtykke

66

67

68

69 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB (tomt)

70

71 Manuelt spørgeskema

72

73 Udfyldt medcingennemgangsskema

74

75 Rapport til patient/læge

76

77 Opfølgningsskema

78

79 Medicingennemgangscases Case 1 Mand. Født Diagnoser: Åreforkalkning, blodprop i 2001, 2002 og 2004 og hjertestop i Lægemidler: Cordarone, Imdur, Centyl m. KLC, Furix, Selo-zok, Simvastatin, Magnyl. Lægemiddelrelaterede problemer: Cordarone - Bivirkninger i form af mave gener, muskelsmerter og lysfølsomhed. Interaktion med Simvastatin. Imdur Anden årsag. Patienten i tvivl om behandlingsvarighed og dosis Centyl m. KCL Anden årsag. Patienten i tvivl om behandlingsvarighed og dosis. Fik den ikke genordineret sidst han blev udskrevet fra sygehuset. Furix Overdosering. Patienten får 480 mg dgl. Den anbefalede dosering er mg dgl. Patienten i tvivl om behandlingsvarighed og dosis. Vil gerne tilbage til Centyl m. KCL. Simvastatin Interaktion med Cordarone Magnyl Overdosering. Patienten får 150 mg dgl. Den anbefalede dosis er 75 mg dgl. Case 2 Kvinde. Født Diagnoser: Kroniske smerter i ryggen, gigt i fingrene, diskusprolaps i ryggen og nakken. Lægemidler: Kreon, Mandolgin, Pinex, Lamotrigen, Seroplex, Magnesia, Vagifem, Ipren, Imozop. Lægemiddelrelaterede problemer: Kreon Bivirkninger i form af konstant forstoppelse eller diarré. Patienten i tvivl om behandlingsvarighed og om der er indikation for behandlingen. Mandolgin Manglende effekt. Patienten er ikke smertedækket nok. Har konstante smerter. Lamotrigen Manglende effekt. Patienten synes ikke at have effekt af Lamotrigen. Seroplex Bivirkninger i form af muskelsmerter og ledsmerter. Vagifem Anden årsag. Behandlingen er stoppet, selvom patienten ønsker at fortsætte denne behandling. Ipren Uhensigtsmæssigt præparatvalg. Ipren virker ikke på patientens gigt. Patienten kan ikke bruge fingrene længere pga. gigten. Imozop Overdosering. Patienten er blevet afhængig af behandlingen, og vil gerne ophøre med behandlingen. Patienten får 7,5 mg x 1 dgl, og har fået det i over et år.

80 Case 3 Mand. Født Diagnoser: Diabetes, hypertension og hjerteflimre. Lægemidler: Metformin, Amaryl, Januvia, Hjertemagnyl, Marevan, Furix, Metoprololsuccinat, Amlodipin, Losarstad, Rasilez, Crestor, Panodil, Xalatan, Visicare, Danfusin, Kalk, Jern C, Pantoprazol, Betolvex, Inspra. Lægemiddelrelaterede problemer: Marevan Anden årsag. Patienten er i tvivl om han både skal være i behandling med magnyl og marevan. Furix Manglende indikation. Patienten får 240 mg dgl. Den anbefalede dosering er mg dgl. Patienten har ingen ødemer i kroppen. Rasilez Interaktion/kontraindiaktion. Må ikke ordineres til diabetes patienter i behandling med ACE-hæmmer eller A-II-antagonsit. Crestor - Økonomi/basisliste. Dyrt præparat, som ikke er anbefalet. Patienten har ikke prøvet at være i behandling med simvastatin først. Pantoprazol - Manglende indikation. Patienten har ikke nogen refluks eller andre mave problemer. Patienten får 40 mg x 2 dgl. Inspra Økonomi/basisliste. Dyrt præparat, som ikke er anbefalet. Patienten har ikke prøvet at være i behandling med et billigere alternativ f.eks. Spiron.

81 Manuelt spørgeskema inkl. svarprocent

82

83 Opfølgningsskema inkl. svarprocent

84

85

86 Polyfarmaci Mobilisering af patienternes egne ressourcer Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012