Audit om den ældre patient
|
|
- Edvard Christensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Syddanmark 1 1
2 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region Syddanmark 1 Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A, Odense C Jesper Lykkegaard og Anders Munck Susanne Berntsen Print & Sign, SDU Oplag:
3 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region Syddanmark 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Samlet resultat totalt og fordelt på køn Antal registreringer fordelt pr. deltager Skrøbelighed Medicin Variation på praksisniveau (ydernummer) Samlet resultat fordelt på alder Registreringsskema Vejledning til registreringsskema
4 Den ældre patient i almen praksis Dette er afrapporteringen af projektets første registrering, som anvendes på kursusdagen, onsdag d. 3. juni 1. Baggrund for projektet: Ældre defineres typisk som værende personer på 7 år eller ældre. Aldersgrænsen er bl.a. valgt ud fra, hvornår i livet sygelighed og dødelighed stiger mest. I Danmark nærmer store årgange sig de 7 år, hvilket formodes at ville øge forbruget af ressourcer i almen praksis. DSAM har udfærdiget en særlig vejledning omhandlende de typiske problemer, som den praktiserende læge støder på i sin behandling af ældre. Velkendte problemer er bl.a., at de ældre har flere sygdomme på samme tid, at sygdommene ofte er kroniske og fordrer flere forskellig slags medicin, som skal passe sammen, og at ældres sundhed i stor grad påvirkes af sociale forhold såsom ensomhed og plejebehov. Nogle lægemidler bør generelt ikke bruges af ældre. Det gælder sovemidler og beroligende medicin, da disse præparater sløver den ældres sanser og øger risikoen for fald og konfusionstilfælde, og da den ønskede effekt ofte er forbigående og hurtigt afløses af et afhængighedsproblem. Andre problematiske lægemidler til ældre inkluderer non-steroide antiinflammatoriske drugs (NSAID) fx ibuprofen. Problemet er her, at lægemidlerne øger risikoen for mavesår, hjertesygdom og nyresvigt. Ældre er mere skrøbelige over for disse tilstande ligesom NSAID interagerer dårligt med de typer af medicin, som flertallet af ældre bruger for fx at beskytte hjertet. At praktiserende læger mod velkendte råd alligevel kan vælge at give de ældre beroligende medicin, kan have sammenhæng med de ældres højere grad af ensomhed og isolation. Eksempelvis, hvis disse tilstande beskrives af den ældre som søvnmangel eller fortolkes af plejepersonale og familie som værende uro. Det kan endvidere være en barriere for at stoppe uhensigtsmæssig beroligende behandling, at patienten bestiller medicinen hos den praktiserende læges personale, uden at der afsættes tid til, at lægen og patienten kan drøfte fordele og ulemper ved fortsat behandling. Således bør også personalet i almen praksis involveres i denne generelle problemstilling. Det kan være umuligt for den praktiserende læge selv at afhjælpe ensomhed og isolation blandt ældre, men det er jo ikke usædvanlig for lægen at måtte henvise patienter for at de kan få den rette hjælp. Et finsk kommunalt tilbud har for nylig vist sig effektivt mod ensomhed og isolation hos ældre. Endvidere faldt forbruget af indlæggelser, medicin og andre sundhedsydelser hos de ældre, som fik det finske tilbud. Audit kombineret med kursusaktivitet, hvor den enkelte praksis får mulighed for at drøfte egne resultater med andre praksisser og specialister på området, har tidligere vist at kunne øge behandlingskvaliteten inden for et sundhedsområde. Projektets formål: - at sætte fokus på problemer vedrørende sociale forhold, medicinering og skrøbelighed blandt ældre patienter i almen praksis i Region Syddanmark. - at reducere omfanget af uhensigtsmæssig medicinering af ældre i Region Syddanmark. - at udbrede gode metoder til håndtering af receptudstedelser og forebyggende besøg og konsultationer til ældre patienter i almen praksis.
5 Projektets gennemførelse: Alle læger og personale i alle almene lægepraksisser i Region Syddanmark blev pr brev inviteret til at deltage. Deltagerne udfylder i to perioder af uger et afkrydsningsskema (se side 3), hver gang en ny +7 årig patient behandles altså kun én gang for samme patient i hver periode. På en kursusdag d. 3. juni 1 bearbejdes nærværende resultater af første registreringsperiode, og der undervises i aldring og fremtidens ældre ved professor Kaare Christensen, samt i medicinering af ældre i almen praksis ved praktiserende læge, farmakolog Palle Mark Christensen. Kursusdagen for de deltagende læger og personale omhandler de forhold vedrørende alderdom, ældre og deres medicinering, som er beskrevet i ovenstående afsnit. Forskelle i klikkernes registreringer for behandling af ældre analyseres og debatteres i plenum og ved gruppearbejde. Læger og personale arbejder hver for sig i grupper. Efter kursusdagen foretages anden registrering. Den anden registrering har til formål at støtte praksisserne i at få igangsat de forandringer omkring håndteringen af ældre, som der blev lagt grobund for ved kursusdagen. Resultat af første registrering: Fra d. 13. april til den 8. maj 1 registrerede 1 deltagere (3 læger og 16 personale) fra 1 praksisser i alt 1639 patienter. Resultaterne præsenteres i denne rapport dels i skemaer over de samlede resultater, dels i en række søjlediagrammer visende sammenhænge mellem de registrerede forhold, og endelig i variationsdiagrammer, hvor hver praksis kan sætte sit eget resultat i forhold til de øvrige deltagende praksisser. Projektets arbejdsgruppe: Jesper Lykkegaard Pia Therkildsen Henrik Rasmussen Betina Eskesen Signe Stigaard Madsen Anders Munck Praktiserende læge, APO, SDU Praktiserende læge, efteruddannelsesvejleder Praktiserende læge, APO Akkrediteringskoordinator, Region Syddanmark RIV (Efteruddannelsesgrupper for personale i almen praksis) Praktiserende læge, projektleder, APO Projektets finansiering: Projektet finansieres af kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark.
6 Samlede resultater i tabelform Total Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent ALDER 7-79 år 69 37,% 3 33,9% 99 1,% 8-8 år 37 3,8% 9 3,% 33,% 8-89 år 33,9% 3,3% ,1% ,% 9,% 6,9% Missing 3,% 1,1%,3% I alt Total 1639,% 91, 7,% KØN Kvinde 91,% 91,%,% Mand 7,1%,% 7,% Missing 16 1,%,%,% I alt 1639,% 91,% 7,% KONTAKTFORM Konsultation 16 89,1% ,% 6 9,6% Besøg 161 9,8% 96,7% 63 8,7% Missing 18 1,1% 1 1,3%,7% I alt 1639,% 91,% 7,% KONTAKTÅRSAG Nyt sygdomsproblem 97 3,3% 7 3,% 1 9,8% Kontrol af sygdom 8 63,9% 77 6,% 6 6,3% Andet 1 7,% 67 7,% 3 7,3% Missing 11,7% 6,7%,6% I alt 1639,% 91,7% 7 1,9% SANSER Svært nedsat syn 73,% 8,3% 3 3,% Svær nedsat hørelse 16 9,% 67 7,% 88 1,% Ingen af førnævnte ,% 761 8,% 9 8,3% Missing 6 3,% 36,% 19,6% I alt 1639,8% 91 1,% 7,3% MOBILITET Går < m uden hjælpemidler 369,% 38 6,% 1 17,% Faldet inden for det sidste år ,3% 16 1,% 9 8,% Har svært ved at rejse sig fra en stol ,7% 113 1,% 76,% Ingen af førnævnte ,1% 7 63,% 37 7,% Missing,7%,8% 17,% I alt ,3% ,% 7 11,6% 6
7 Samlede resultater i tabelform Total Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent SYGDOMME Demens 11 7,% 7 8,%,8% Hjertekarsygdom 8,1% 7,1% 6 9,% Diabetes 91 17,8% 13 1,% 11,9% KOL 13,% 11,% 11 1,9% Depression 17,6% 99 11,% 71 9,8% Ingen af førnævnte 391 3,9% 1 7,9% ,1% Missing 31 1,9% 19,1% 11 1,% I alt ,8% 91 1,% 7 13,1% DIVERSE Hjemmepleje <1 år 36,% 9,% 16 17,% Opfølg/opsøgn hjemmebesøg < 1 år 168,3% 11,1% 67 9,3% Indlæggelse < 1 år 37 1,8% 19 1,1% 166 3,% Medicinafstemning < 1 år ,% ,9% 9 68,6% Ingen af førnævnte 31 19,% 18 16,% 163,6% Missing 3,1%,% 11 1,% I alt ,7% 91 1,% 7 1,% ENSOMHED Bor alene 8 9,1% 61 6,3% 3 3,% Føler sig ensom 163 9,9% 7 11,9% 7,% Ingen af førnævnte 76 6,% 31 33,% 7 63,3% Missing 63 3,8% 3 3,8% 6 3,6% I alt ,3% ,3% 7 6,% MEDICIN Sovemedicin 19 9,7% 9 1,1% 9 6,8% Benzodiazepin 6 3,8%,% 16,% Antidepressiva 199 1,1% 1 13,9% 7 9,7% NSAID 9 3,% 9 3,% 18,% Paracetamol 8 3,6% 36 39,% 3,7% Stærk morfin 73,%,% 3 3,% Mild morfin 18 9,% 1 11,% 6 6,% > faste præp. i FMK 831,7% 1,1% 371 1,% Ingen af førnævnte 393,% 19 1,6% 197 7,3% Missing 3 6,3% 9 6,%,8% I alt ,7% ,7% 7 16,% 7
8 Samlede resultater De 1 deltagere fra 1 praksis registrerede i alt 1639 kontakter svarende til et gennemsnit på 3 pr. deltager. % var kvinder med stigende antal i de ældste aldersgrupper. Antal registreringer 9 Antal registreringer Deltagernummer Køn i forhold til alder 7 6, 6 7,3 6 8,9 1,1,7 3, år n= 8 8 år n= år n=19 9+ n=76 Mand Kvinde 8
9 Samlede resultater Knap 9% af kontakterne var konsultationer og % besøg. Hos /3 var kontaktårsagen sygdom, hos knapt 1/3 et nyt sygdomsproblem. Der var ingen kønsforskel i hverken kontaktform eller kontaktårsag. Kontaktform Kontaktform 9 9, Mand Kvinde Konsultation Besøg Misisng 1 8,7,7,7 1,3 Konsultation Besøg Misisng Kontaktårsag 9 8 Kontaktårsag , , Mand Kvinde Nyt sygdomsproblem Kontrol af sygdom 7, Andet,7 Missing Nyt sygdomsproblem Kontrol af sygdom 7 7 Andet 1 1 Missing 9
10 Sanser Knap % af de registrerede patienter havde svært nedsat syn og knap % svært nedsat hørelse. På den nederste figur ses variationen mellem de deltagende praksis i hvor hyppigt de observerede svært nedsat syn hos patienterne. Sanser Sanser , 9 8 8, 8, Mand Kvinde, Svært nedsat syn 9, Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte 3, Missing 3,,3 Svært nedsat syn 1, 7, Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte,6 Missing Svært nedsat hørelse 3 33,3 3 8,, 1 1,7 13, 13,8 1,1 1, 16,1 8 8, 9,1 9, 3, 3,8,6,9,6,9 6,
11 Sanser Hyppigheden af svært nedsat syn og svært nedsat hørelse var som forventet sigende med stigende alder. Der var ingen særlige udsving i forhold til patienternes kroniske diagnoser. Sanser i forhold til alder 9 91, , , 11,7 8, 3,6 3,3 1, Svært nedsat syn Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte Missing, år n= 8 8 år n= år n=19 9+ n=76 Sanser i forhold til kronisk sygdom Svært nedsat syn Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 11
12 Kroniske sygdomme Mere end % af de registrerede patienter havde hjertekarsygdom, 18% havde diabetes, 1% KOL, 11% depression og 7% demens. Kun knap % havde ingen kronisk sygdom. Hjertekarsygdom, diabetes og KOl var hyppigst hos mændene. Sygdomme 6, ,8 Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 13,,6 3,9 1,9 Missing Kroniske sygdomme i forhold til køn ,1 3,8 8,9 1 1,9 11, 9,8 11 Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 19,1 7,9 1,,1 Missing Mand Kvinde 1
13 Kroniske sygdomme Demens og hjertekarsygdom optrådte med klart stigende hyppighed med stigende alder. På den nederste figur ses variationen mellem de deltagende praksis i hvor stor en andel af deres registrerede patienter, der havde diagnosen hjertekarsygdom. Kroniske sygdomme i forhold til alder 7 6 7,1 61,,3 3 3,,1 11,6, 7,1 19,19,9 13,13,6 1 1,3 18, 1,3 1,9 13,6 11,1,,11,1 6,8 Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 7 79 år n= 8 8 år n= år n=19 9+ n=76 Hjertekarsygdom ,8 7 69, , 1,6 1,7,6 3,3,,8,6 6, 7,8 9 3,7 37, 38,,8 3 1, 16,
14 Mobilitet Knap ¼ af de registrerede kunne ikke gå mere end m uden hjælpemidler, godt % var faldet inden for det sidste år og godt % havde svært ved at rejse sig fra en stol. Den nederste figur viser variationen mellem de deltagende de praksis i, hvor hyppigt de havde rapporteret fald hos de patienter, de registrerede. Mobilitet Mobilitet , , 63, 3, Går <m u hjælpemidl. 11,3 11,7 Faldet det sidste år Svært ved at rejse sig fra en stol Ingen af førnævnte,7 Missing 3 17, 6, Går <m u hjælpemidl. 8, 1 Faldet det sidste år 1,, Svært ved at rejse sig fra en stol Ingen af førnævnte Mand Kvinde,,8 Missing Svært ved at rejse sig fra en stol 3 3 7,8 3,8 31,1 16,7 16,8 18, 19, 1 1,8 13,6 9, 9,3,9 3,7,6,8 6,
15 Mobilitet Såvel nedsat gangdistance, faldtendens og besvær med at rejse sig fra en stol viste stigende hyppighed med stigende alder. Demens og KOL-patienterne havde den dårligste mobilitet. Mobilitet i forhold til alder , 7,3 6 1, 36,7 38,8 3, 7, 17,7 11,8 Går <m u hjælpemidl. 7,9 16,9 1,1, 6, Faldet det sidste år Svært ved at rejse sig fra en stol Ingen af førnævnte 3,,9 Missing, år n= 8 8 år n= år n=19 9+ n=76 Mobilitet i forhold til kronisk sygdom Går <m u hjælpemidl. Faldet det sidste år Svært ved at rejse sig fra en stol Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 1
16 Diverse Hos mere end 7% af de registrerede patienter var der foretaget medicinafstemning inden for det sidste år. Godt % havde været indlagt og godt % havde modtaget hjemmepleje inden for det sidste år. % havde modtaget opfølgende/opsøgende hjemmebesøg inden for det sidste år. Relativt flest kvinder havde modtaget hjemmepleje, på de andre parametre var der kun små kønsforskelle. Diverse , 6 3 1,8 19, Hjemmepleje <1 år,3 Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år Ingen af førnævnte,1 Missing Diverse ,6 73, ,, Hjemmepleje <1 år 9,3 11,1 Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år 3 1,1 Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år,6 16, Ingen af førnævnte 1,, Missing Mand Kvinde 16
17 Diverse Andelen af patienter, der modtog hjemmepleje og opfølgende/opsøgende hjemmebesøg steg med stigende alder. Diabetespatienter havde relativt flest indlæggelser, medens demens og KOL-patienter hyppigst modtog hjemmepleje. Diverse i forhold til alder ,9 7,3 7,3 69, 6 7,6 3 3,7 19,6, 9,7 3,6,8 1,1, 18, 1,,3 1,8 1,6 6,8 Hjemmepleje <1 år Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år Ingen af førnævnte 7 79 år n= 8 8 år n= år n=19 9+ n=76 Diverse i forhold til kronisk sygdom Hjemmepleje <1 år Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 17
18 Ensomhed Knap % af patienterne boede alene og knap % følte sig ensomme. På begge parametre var hypigheden størst hos kvinder. På den nederste figur ses variationen mellem de deltagende praksis i hvor stor en andel af de registrerede patienter, der blev vurderet som værende ensomme. Ensomhed 9 8 Ensomhed ,3 63,3 3 9,1 6, 3 3, 33, Mand Kvinde 9,9 3,8 7, 11,9 3,6 3,8 Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Missing Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Missing Føler sig ensom 3 33,3 3 3,8 17,9 16, 1 1, 1,3 1, 3,,1 6,1 6,7 7, 7,6 7,7 9, 9,9,,
19 Ensomhed Som forventet steg andelen af de, der boede alene, markant med alderen. Andelen af de, der følte sin ensomme, steg imidlertid kun moderat med alderen. Der var ingen forskel på forekomsten af sygdom hos de, der boede alene, medens følelsen af ensomhed var markant højere hos deprimerede end hos patienter med andre kroniske sygdomme. Ensomhed i forhold til alder ,9 76,9 61, 6,9 8,8 3 33,7 8,6 18, 1,8 1, 8 9,7, 3, 3, Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Missing, år n= 8 8 år n= år n=19 9+ n=76 Ensomhed i forhold til kronisk sygdom ,7 3, ,6 Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte Mere end en kron.sygd 19
20 Medicin Mere end % af patienterne fik mere end faste præparater, godt 1/3 fik paracetamol, 1% antidepressiva, % sovemedicin, 9% mild morfin og % stærk morfin. % fik benzodiazepiner og 3% fik NSAID. Svarende til alle præparater fik kvinder lidt hyppigere medicin end mænd. Medicin 6,7 3,6 3 9,7 3,8 1,1 3, 9 6,3 NSAID Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK Ingen af førnævnte Missing Medicin 6 1,,1 39, 3 3,7 7,3 6,8 1,1, 9,7 13,9, 3,, 3, 6, 11, 1,6,8 6, NSAID Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK Ingen af førnævnte Missing Mand Kvinde
21 Medicin Figurerne nedenfor viser dels medicin i forhold til alder, hvor der er let stigende hyppighed for de fleste præparater med stigende alder. Medicin i forhold til sygdom viser kun større udsving ved antidepressiva, der gives hyppigst til demens og depression. Såvel sovemedicin som benzodiazepiner gives også med større hyppighed ved depression end ved de andre sygdomme. Medicin i forhold til alder Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva 6 NSAID Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK Ingen af førnævnte 7 79 år n= 8 8 år n= år n=19 9+ n=76 Medicin i forhold til kronisk sygdom Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva NSAID Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 1
22 Variationsdiagrammer Den øverste figur på denne side viser, hvor mange registreringer hver af de deltagende praksis har haft (først i rapporten viste vi, hvor mange registreringer hver enkelt deltager har haft). Den nederste figur og figurerne på de følgende sider viser den procentvise variation mellem de deltagende praksis på udvalgte variable. Deltagerne kan finde sig selv ved det angivne praksisnummer og markere sin position med en pil. Har man kun få registreringer, vil det oftest være tilfældigt, hvor man ligger. Antal registreringer 3 Antal registreringer Svært nedsat syn , 1, 1 13,8 1,8 8 6, 6, 6,7 6,7 6,8 7, , 3,8,1,,7 1,
23 Variationsdiagrammer Faldet det sidste år 3 6,9 16,7 17,3 17,9 1,9 6,1 6, 7, 7,7 7,9 8,3 9,1 9,7,3,6 11,1 11, 1,1 13,3 1,1 3, Demens 3 7,6 1 1,1 1,3 1, 3 3,9,8,9, 6,1 6,8 6,9 7,9 8,3 9,7,
24 Variationsdiagrammer Diabetes 3 3 3,8 3,3 3,7 16, 16, 16,6 17, 17,3 17,3 19,7 19,7, 1,8 3,1 1 13,1 11,1 11, 6,1 6,7 8,3 9, KOL 3,,8 18,7 19,7 1 1, 1,8 13,8 1,6 1,9 1, 1, 16, 8,6,3,6 11,1 3,3 6,1 6,7 6,
25 Variationsdiagrammer Depression 3 6,,1, 1 1,3 13,6 13,8 1, 1, 16,1 7,7 7,7 7,7,8 3 3, 3,9, Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år ,7 3,1 1 1,3 1,9,6,6 6,1 6, 6,7 7, 7,7 7,9 11,1 1, 1,7 1, ,3 1, 1,6
26 Variationsdiagrammer Benzodiazepin ,8 1 8, 8,6 8 7,7 6,7 6,6 1, 1, 1,8,,6,7,9 3,8,1, Antidepressiva 3 3, ,8 3 3,8 6, 7,1 7,7,3 1,3 13,3 13,8 1,7 1, 1, 16,7 18, 18, ,6 6
27 Variationsdiagrammer NSAID 18 18, , 8 6,9 7,3 7,7 6,8 1 1, 1,3 1, 1,,3,6,6 3 3,1 3, Stærk morfin 3,1 1 13,8,8 1,3, 3,,1,3, ,8 6,1 8 7
28 Variationsdiagrammer Mild morfin 3 3,7,1 19, 1 1, 6, 6,8 7,3 7,6 9,9,7 11,1 11, 11, 1,1 1, 3 3,1, > faste præp. i FMK 9 8,3 8 77, , 6 33,3 3,7 38, 38,9 7, 8, 8,, 3,8 3,9,, 9,
29 Tabel over udvalgte variable fordelt på aldersgrupper 7-79 år 8-8 år 8-89 år 9+ Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent SANSER Svært nedsat syn 6 1,% 16 3,% 8 8,% 1,% Svær nedsat hørelse 8,6% 6 11,% 11,7% 8 19,% Ingen af førnævnte 91,1% 1 8,% 6 77,% 9 6,6% Missing 3,3% 13,% 17,% 6,1% I alt 69,% 37,6% 33 1,7% 17,7% MOBILITET Går < m uden hjælpemidler 7 11,8% 9 17,7% 16 36,7% 7 1,% Faldet inden for det sidste år 8 7,9%,1% 8 1,% 36,% Svært ved at rejse sig fra en stol 38 6,%,% 8 16,9% 7,% Ingen af førnævnte 9 8,% 388 7,3% 179,% 7 38,8% Missing 1,% 18 3,%,9%,7% I alt 69 8,% ,6% 33 1,7% 17 1,% DIVERSE Hjemmepleje <1 år 6,7% 19,6% 1 3,% 7 7,6% Opfølg./opsøgn. hjemmebesøg < 1år 33,% 9,7% 1,% 31 1,1% Indlæggelse < 1 år 11 18,% 17 3,6% 8,8% 33,% Medicinafstemning < 1 år 8 7,3% ,% 7,3% ,9% Ingen af førnævnte 136,3% 117 1,8% 1,6% 6,8% Missing 11 1,8% 1,% 6 1,7% 3,% I alt 69 18,9% 37 16,% 33 16,6% ,% ENSOMHED Bor alene 33,7% 6,9% 33 67,9% ,9% Føler sig ensom 9 8,% 9,7% 1,8% 18 1,% Ingen af førnævnte ,% 6 8,8% 98 8,6% 7 18,% Missing 7,% 17 3,% 1 3,% 7,8% I alt 69 7,% 37 8,6% 33 11,8% 17 11,% MEDICIN Sovemedicin 8 7,9%,% 37,8% 19 1,9% Benzodiazepin 1,% 9,% 1,1%,7% Antidepressiva 6,7% 67 1,% 6 13,% 1 1,3% NSAID 3,3% 1,9% 7,%,% Paracetamol 6 33,8% 17 3,% ,9% 66,9% Stærk morfin 3 3,8% 3,7% 1 6,1% 9 6,1% Mild morfin 9,% 7,% 3 9,3% 1 1,3% > faste præp. i FMK 37,% 6 9,% 17,1% 86 8,% Ingen af førnævnte 16,6% 1 6,8% 71,7% 1,% Missing 39 6,% 33 6,1%,8% 6,8% I alt 69 1,3% 37 1,7% 33 16,% 17 17,% 9
30 Registreringsskema Deltager: Dato: Alder 1 Køn M K Audit: Den ældre patient ( 7 år) - Region Syddanmark 1 Kontaktårsag Sanser Sygdomme Ensomhed Mobilitet Diverse Medicin 1 X Mindst 1 X Højst X 1 eller flere X 1 eller flere X 1 eller flere X Højst X 1 eller flere X Copyright: Audit projekt Odense, Winsløws Vej 9A, 1. Odense C 3
31 Registreringsvejledning Den ældre patient ( 7 år) Region Syddanmark 1 Vejledning til registreringsskemaet Du bedes i perioden fra den 13. april, eller fra modtagelsen af dette materiale, til og med 8. maj registrere alle patienter, som er 7 år eller derover, og som henvender sig i konsultationen eller får et besøg. Telefonkonsultationer skal ikke registreres. Er du væk fra praksis mere end en uge i registreringsperioden, kan du eventuelt forlænge registreringen en uge. Patienter som henvender sig flere gange i registreringsperioden skal kun registreres første gang. Udfyld én linje for hver kontakt og anvend et nyt registreringsskema hver dag. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter konsultationen. Læger og praksispersonale, der udfører selvstændige konsultationer, udfylder samme slags skemaer. Hvis du ikke er læge forudsættes, at rubrik 3 og 31 vedrørende medicin, senere godkendes af ordinerende læge. Alder og køn Kontaktform Kontaktårsag Sanser Mobilitet Sygdomme Diverse Ensomhed Medicin Registrer alder og køn. 1 kryds Angiv om det drejer sig om en konsultation eller et sygebesøg. Mindst 1 kryds Hvorvidt det drejer sig om et nyt sygdomsproblem eller kontrol af sygdom. Højst kryds Hvorvidt der foreligger svært nedsat syn eller svær nedsat hørelse. Kryds i Nedsat syn, hvis patienten ikke kan eller har svært ved at læse aviser og bøger. Kryds i Nedsat hørelse, hvis patienten har besvær med at føre en samtale med brug af høreapparat. 1 eller flere kryds Faldet indenfor 1 år omfatter fald, hvor patienten enten havde brug for hjælp til at rejse sig eller fik behandling eller undersøgelse i sundhedsvæsenet. Simple snublefald hvor patienten selv kan rejse sig skal ikke inkluderes. 1 eller flere kryds Kryds hvis sygdommen er kodet som kronisk sygdom ved lægens journal. Hjertekarsygdom omfatter tidligere påvist iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, atrieflimmer, behandlingskrævende hjerteklapsygdom, apoplexi eller perifer arteriel sygdom. Hypertension og hyperkolesterolæmi er ikke omfattet. Depression besvares bekræftende ved aktuel depression eller aktuel antidepressiv behandling. 1 højst kryds Hvorvidt der indenfor det sidste år er ydet hjemmepleje til patienten, har været aflagt opsøgende/opfølgende hjemmebesøg, patienten har været indlagt, samt hvorvidt patienten har fået foretaget medicinafstemning. Højst kryds Om patienten bor alene eller føler sig ensom. Bor alene omfatter også at bo i en stue på et plejehjem. Føler sig ensom besvares bekræftende, hvis patienten på de fleste dage oplever et generende savn af fællesskab med andre mennesker. 1 eller flere kryds Her afkrydser du den medicin, som fremgår af FMK, og som patienten har fået ordineret og har mulighed for at tage uanset om patienten rent faktisk tager præparatet dags dato. Medicin, der seponeres dags dato skal også registreres. 31
32 3
Audit om den ældre patient
Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region
Læs mereAudit vedrørende Den ældre patient 2014
Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor
Læs mereAudit vedrørende Den ældre patient 2014
Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i
Læs mereSvarrapport. audit om Laver vi det rigtige?
Svarrapport audit om Laver vi det rigtige? 1 Laver vi det rigtige? Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Tomas
Læs mereAudit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom
Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Region Syddanmark 215 1 Kolofon: Audit om psykofarmaka Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense
Læs mereAudit om. psykofarmaka. og årskontroller
Audit om psykofarmaka og årskontroller Region Hovedstaden Efteråret 217 1 Kolofon: Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit om psykofarmaka - Region Hovedstaden Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden
Læs mereTværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland
Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Sekretær/praksispersonale
Læs mereTærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet
Tærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet v/prakt. læge, ph.d.-stud. Jesper Lykkegaard Professor Jens Søndergaard Professor Jakob Kragstrup Professor
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs merePraktiserende læge Jesper Lykkegaard Leder af APO
Praktiserende læge Jesper Lykkegaard Leder af APO Audit om psykofarmaka i Region Hovedstaden 17 - Lægeskema Psykofarmaka Diagnose Årskontrol Hovedansvarlig sygdom om psykisk indenfor for beh. af 15 mdr.?
Læs mereSmertebehandling i almen praksis
Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra
Læs mereAudit om Forebyggelse i Almen Praksis
Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereTværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland
Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske
Læs merePatienter med lænderygproblemer i Region Sjælland
Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Svarrapport Et tværfagligt auditprojekt for praktiserende læger, praktiserende kiropraktorer og fysioterapeuter 2012 Patienter med lænderygproblemer i
Læs mereOmstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport
Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereAudit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland
Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver
Læs mereAudit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger
Audit om Gynækologi i almen praksis 29 Svarskrivelse 39 læger Gynækologi i almen praksis - 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APOs audit om gynækologi i almen praksis, hvor 39 praktiserede læger
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs merePraksispersonalets kliniske arbejde
Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6 Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden
Læs mereAfdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper
A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereLændesmerter i Fyns Amt
Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs merePilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis
Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 216 1 Kolofon: Pilotaudit om luftvejsinfektioner foråret 216 Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereSVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:
SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: ØREPROBLEMER HOS FØRSKOLEBØRN Et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende praktiserende lægers diagnostik af øresygdomme specielt med henblik på tympanometri. Audit om ØREPROBLEMER
Læs mereForskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd
Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd Demenskoordinatorernes årsmøde 20. september 2017 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad.
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs merePlejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem
Plejehjemslæge Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Program Velkomst Hvad gør I jeres praksis Praktisk eksempel fra Odense Værktøj til gennemgang af medicinlister
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereA N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler
A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs merePLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen
Læs mereJanuar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7
Læs mereAudit om. søvnforstyrrelser. i almen praksis
Audit om søvnforstyrrelser i almen praksis Region Syddanmark Efteråret 17 1 Kolofon: Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit om søvnforstyrrelser i almen praksis Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereUnder skift til dosis pakket medicin er der ordineret 100 ug eltroxin i stedet for 50 ug i dosispakket. Fejlen blev opdaget ved skæve blodprøver.
Årsrapport 2017 Tendenser i 2017 I 2017 er der i alt rapporteret 1229 antal hændelser fra/om almen praksis og lægevagten. Der er sket en stigning i antal alvorlige hændelser. Det betyder dog ikke nødvendigvis,
Læs mereAudit om Stress. Undgå at blive stresset af dine stressede patienter. Svarrapport 59 læger
Audit om Stress Undgå at blive stresset af dine stressede patienter Svarrapport 9 læger Region Syddanmark 16 1 Kolofon: Audit om Stress Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen
Læs mereAudit af KOL-rehabilitering
Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mere6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser
6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereUdvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre
A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereKursus i medicingennemgang
Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereAudit om PPI. Rational brug af protonpumpehæmmende medicin i almen praksis
Audit om PPI Rational brug af protonpumpehæmmende medicin i almen praksis 217 1 Kolofon: Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A Odense
Læs mereBorgere i plejeboliger. Aarhus Kommune
15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7
Læs mereLændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:
Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereVestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL
Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning
Læs mereSystematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereIntegration følge hjem og følge op
Integration følge hjem og følge op a m Glostrup PKO træf 19 april 2012 Lars Rytter Praksiskonsulentordningen (PKO) Rammen er Region hovedstadens ældreplan Region H s ældreplan 2010 flg aktiviteter: Følge
Læs mereNotat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse
Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mereRegion Midtjylland Regionssekretariatet
Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 11. april 2011 /SUBERG Referat af møde den i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og åben dagsorden Alle medlemmer var mødt, undtagen Susanne
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis WebPatient patientpanelmøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis WebPatient patientpanelmøde Onsdag den 6. juni 2018 Skovkanten 2 Dagsorden 16:30-16:45 Velkomst og kaffe 16:45-17:15 Hvad er sket i WebPatient siden
Læs mereFælles udfordringer i Region Sjælland
Fælles udfordringer i Region Sjælland Antal Andel i % 10.000 flere +80-årige i 2023 120.000 100.000 Antal borgere 60-80+ 2016-2023 80.000 60.000 Genindlæggelser 60-80+ 2016-2023 40.000 20.000 0 50.000
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mere3.4 Planlægningsområde Midt
3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereLuftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark
Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs merePLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen praksis
Sengepladser på offentlige sygehuse Indlæggelsestid i dage PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 8. marts 27 Sagsnr. 27-72 Aktid. 425539 PLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereAt udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.
Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereNSAID. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved
Læs mereElektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering
Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.
Læs mere3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis
Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis Afslutningsfolder for projekt PRO i Almen Praksis (2016-2018) Denne folder er udarbejdet på baggrund af rapporten Evaluering af Patientrapporterede
Læs mereMulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair
Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mere