Audit om. søvnforstyrrelser. i almen praksis
|
|
- Oliver Holst
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Audit om søvnforstyrrelser i almen praksis Region Syddanmark Efteråret 17 1
2 Kolofon: Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit om søvnforstyrrelser i almen praksis Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Merethe Kirstine Andersen, Anders Munck og Jesper Lykkegaard Susanne Døssing Berntsen Print and Sign SDU Oplag: 2 2
3 Audit om søvnforstyrrelser i almen praksis Indholdsfortegnelse: Indledning Samlede antal registreringer og medicinordinationer Samlede resultater i tabelform - læger/behandlersygeplejersker Samlede resultater i tabelform - praksispersonale Antal registreringer per praksis Alder og køn Samlede resultater - læger/behandlersygeplejersker Samlede resultater - praksispersonale/skranken Sovemedicin startes/fortsættes hos læger/behandlersygeplejersker Variation på praksisniveau - læger/behandlersygeplejersker Variation på praksisniveau - praksispersonale Registreringsskemaer Vejledninger til registreringsskemaer
4 Baggrund Det anslås, at 5% af danskere oplever kortvarig insomni i løbet af deres liv, hvorimod kronisk insomni opleves af ca. 6- % af den voksne befolkning. Hyppigheden stiger med alderen, og kvinder angiver søvnbesvær hyppigere end mænd ¹ - ⁴. Tilstanden har store sundhedsøkonomiske og samfundsmæssige omkostninger og udgør en betydelig risiko for udvikling af kardiovaskulære og psykiske lidelser⁵. Insomni er oftest multifaktorielt betinget. Foruden modvirkning af årsagerne afhænger behandlingen af varigheden og karakteren af søvnproblemet³, ⁶. Der kan være tale om at behandle andre sygdomme og symptomer, som forårsager søvnproblemet, herunder depression, angst, nykturi, kløe, nasalstenose, åndenød og smerter. Desuden rådgivning om søvnhygiejne, medicinsk behandling og/eller henvisning til psykologisk behandling såsom kognitiv adfærdsterapi eller søvnbehandlingsforløb. Læger oplever dog håndtering af patienter med søvnproblemer som udfordrende. En af årsagerne hertil kan være begrænset viden om insomni ⁶. Generelt findes der kun sparsom viden om, hvordan praktiserende læger håndterer insomni; hvordan de spørger ind til søvnproblemer, om de anvender søvnhygiejniske metoder, hvilke medikamenter, de anvender og under hvilke omstændigheder - og om de anvender kognitiv adfærdsterapi eller andre strategier ⁷, ⁸. Der er god evidens for effekten af psykologisk søvnbehandling, først og fremmest som kombineret kognitiv adfærdsterapi ⁹. I modsætning til behandling med sovemedicin stiller psykologisk behandling store krav til patienternes motivation for at fuldføre behandlingen. På trods af den veldokumenterede effekt er udbredelsen af psykologisk søvnbehandling fortsat begrænset, bl.a. pga. mangel på kvalificerede behandlere ¹⁰. Hvorfor en audit om søvnforstyrrelser? I foråret 16 gennemførte APO en audit om håndtering af patienter i behandling med psykofarmaka i almen praksis Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og risiko for hjertekarsygdom. Et delfund viste, at en anselig gruppe af patienter uden en psykiatrisk diagnose modtager behandling med benzodiazepiner for søvnproblemer. Således udgjorde benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende stoffer (z-hypnotika; zopiclon, zolpidem) 2/3 af ordinationerne ved enkeltdiagnosen søvnproblemer. Antidepressivae blev anvendt i ca. 17 procent af de tilfælde, hvor der blev ordineret medicin for søvnproblemer, og i 7 % af tilfældene, hvor årsagen alene var et søvnproblem, blev der ordineret antipsykotika, fx Quetiapin (Seroquel) og Risperidon (Risperdal)¹¹. Sidstnævnte lægemidler er ikke godkendt til søvnbehandling, men brugen af disse kunne antyde at lægerne oplever et behandlingspres i retning af medicin. Formål Hovedformål: At kvalitetsforbedre indsatsen for patienter med søvnproblemer i almen praksis, herunder at øge praktiserende læger og deres personales viden om og interesse for søvnproblemer, samt at fremme hensigtsmæssige arbejdsgange i almen praksis angående medicinering mod søvnproblemer. Underformål: At øge praksispersonalets viden om de mest anvendte midler ved søvnproblemer. At undersøge patienters forventning til den praktiserende læges håndtering af søvnproblemer At undersøge typer af og årsager til søvnproblemer i almen praksis At afdække hvilke tiltag, der iværksættes for patienter med søvnproblemer i almen praksis. 4
5 Materiale og metode Den anvendte metode er audit efter APO-metoden (se figur nedenfor). Almen praksis i Region Syddanmark deltog i projektet. I september og oktober 17 registrerede læger, behandlersygeplejersker og øvrigt klinikpersonale i arbejdsdage alle patienter som henvendte sig med problemstillinger omfattende søvnforstyrrelser. Deltagerne blev bedt om at anvende et af følgende to registreringsskemaer: 1. Lægeskema 2. Personaleskema Rapportens indhold Rapporten beskriver det samlede resultat af alle registreringer fra almen praksis i Region Syddanmark. Der deltog i alt 41 praksis fra Region Syddanmark (88 læger og 15 sygeplejersker registrerede på læge/behandlerskema og 54 personale registrerede på personale/skrankeskema). De 157 deltagere registrerede i alt 2338 patientkontakter (mean 14,89). Resultaterne præsenteres i såvel tabelform som diagrammer. Efter de samlede resultater præsenteres analyser for hvert forskelligt præparat samt henvendelsesårsager, etc. I slutningen af rapporten præsenteres diagrammer, der illustrerer variationen mellem deltagerne. Denne rapport er primært et arbejdsredskab og ikke en videnskabelig afrapportering. Vi håber, at den vil være et godt udgangspunkt for diskussion og opfølgning på kurserne. Deltagerkreds og samarbejdspartnere Merethe Kirstine Andersen, praktiserende læge, ph.d., seniorforsker, APO, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Anders Munck, praktiserende læge, APO Jesper Lykkegaard, praktiserende læge, ph.d., seniorforsker, APO, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU John Teilmann Larsen, specialeansvarlig overlæge, ph.d., Psykiatriens Medicinrådgivning Merete Willemoes Nielsen, farmaceut, ph.d., Psykiatriens Medicinrådgivning Mette Lundberg, farmaceut, Psykiatriens Medicinrådgivning 5
6 Referencer 1. Arroll B, Fernando A, 3rd, Falloon K, Goodyear-Smith F, Samaranayake C, Warman G. Prevalence of causes of insomnia in primary care: a cross-sectional study. The British journal of general practice : the journal of the Royal College of General Practitioners. 12;62(595):e Everitt H, McDermott L, Leydon G, Yules H, Baldwin D, Little P. GPs management strategies for patients with insomnia: a survey and qualitative interview study. The British journal of general practice : the jour nal of the Royal College of General Practitioners. 14;64(619):e Falloon K, Arroll B, Elley CR, Fernando A, 3rd. The assessment and management of insomnia in pri mary care. Bmj. 11;342:d Wilson S, Nutt D. Management of insomnia: treatments and mechanismsi. The British journal of psychiatry : the journal of mental science. 7;191: Riemann D, Nissen C, Palagini L, Otte A, Perlis ML, Spiegelhalder K. The neurobiology, investigation, and treatment of chronic insomnia. The Lancet Neurology. 15;14(5): Wilson SJ, Nutt DJ, Alford C, Argyropoulos SV, Baldwin DS, Bateson AN, et al. British Association for Psychopharmacology consensus statement on evidence-based treatment of insomnia, parasomnias and circadian rhythm disorders. Journal of psychopharmacology. ;24(11): Dyas JV, Apekey TA, Tilling M, Orner R, Middleton H, Siriwardena AN. Patients and clinicians experiences of consultations in primary care for sleep problems and insomnia: a focus group study. The British journal of general practice : the journal of the Royal College of General Practitioners. ;6(574):e Siriwardena AN, Qureshi Z, Gibson S, Collier S, Latham M. GPs attitudes to benzodiazepine and Z-drug prescribing: a barrier to implementation of evidence and guidance on hypnotics. The British journal of general practice : the journal of the Royal College of General Practitioners. 6;56(533): Morin CM, Bootzin RR, Buysse DJ, Edinger JD, Espie CA, Lichstein KL. Psychological and behavioral treatment of insomnia:update of the recent evidence (1998-4). Sleep. 6;29(11): Clark AJ, Jorgensen TS, Bonke J, Flyvbjerg A, Garde AH, Hermansen K, et al. [Sleep impairment is a threat to good health]. Ugeskrift for laeger. 16;178(19). 11. Willemoes M, et al. Audit om psykofarmaka - med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom. APO (Audit Project Odense): Research Unit of General Practice, SDU; 16. Odense, februar 18 Merethe Kirstine Andersen, Merete Willemoes Nielsen, Anders Munck og Jesper Lykkegaard 6
7 Antal registreringer Øverst ses det samlede antal registreringer per deltagende praksis, nederst det samlede antal ordinationer /ikke ordinationer i forhold til præparat og deltagergruppe. Antal registreringer per praksis 3 Antal registreringer Praksis ID nummer Læger Behandlersygeplejersker Personale i skranken 7 Antal Medicin i forhold til type deltager Z hypnotika, zopiclon, zolpidem Benzodiazepiner Mirtazapin/ mianserin 4 5 Andre antidepressiva Quetiapin Truxal/ Nozinan Melatonin/ Phenergan, Circadin Postafen, Marzine Anden medicin mod insomni 326 Ingen sovemedicin Læger Behandlersygeplejersker Praksispersonale/skranken 7
8 Samlede resultater i tabelform - læger/behandlersygeplejersker 3 læger/behandlersygeplejersker i 41 praksis. Heraf 88 læger med 1123 registreringer og 15 sygeplejersker med 93 registreringer. Alle registreringer Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent PATIENTENS KØN Kvinde ,3% 794,% Mand ,8% 399,% Uoplyst 23 1,9% I alt 1216,% 794,% 399,% SYMPTOMER Besvær med at falde i søvn ,3% ,6% ,4% Afbrudt søvn ,5% ,8% ,1% Tidlig opvågning ,8% ,5% 81,3% Anden søvnforstyrrelse 7 8,8% 58 7,3% 45 11,3% Uoplyst 18 1,5% 9 1,1% 9 2,3% I alt ,8% ,4% ,4% AKUTELT FORLØB Første kontakt om søvn ,1% ,4% ,1% Varighed 3 måneder ,6% 59 64,1% ,4% Hyppighed 3 nætter pr. uge ,3% ,4% ,3% Ingen af førnævnte 81 6,7% 53 6,7% 26 6,5% Uoplyst 16 1,3% 8 1,% 7 1,8% I alt ,9% ,6% ,1% PATIENTENS Recept på sovemedicin ,5% ,9% ,4% FORVENTNINGER Andet ,3% 35 38,4% ,1% Ikke afdækket 112 9,2% 79 9,9% 31 7,8% Uoplyst 81 6,7% 49 6,2% 28 7,% I alt ,6% 794 1,4% 399 2,3% MISBRUG Ryger 7 17,% ,1% 77 19,3% Alkoholforbrug 7 kvinder 14 mænd 57 4,7% 27 3,4% 3 7,5% Medicinmisbrug 48 3,9% 31 3,9% 16 4,% Andet misbrug 1,6% 3,4% 17 4,3% Intet misbrug 859 7,6% ,6% ,7% Uoplyst 8 6,6% 51 6,4% 22 5,5% I alt ,5% 794 3,8% 399 6,3% ÅRSAGER TIL Psykiatrisk diagnose (fx depression og angst) ,9% 3 37,8% ,8% SØVNPROBLEMET Livskrise (fx skilsmisse, dødsfald) 247,3% ,4% 66 16,5% Ensomhed 86 7,1% 51 6,4% 34 8,5% Dårlig søvnhygiejne 125,3% 77 9,7% 46 11,5% Somatisk sygdom ,4% 3 25,6% 1 3,1% Anden erkendt årsag ,6% 7 13,5% 54 13,5% Ved ikke 128,5% 81,2% 46 11,5% Uoplyst 27 2,2% 17 2,1% 2,5% I alt ,3% ,7% ,1% 8
9 Samlede resultater i tabelform - læger/behandlersygeplejersker Alle registreringer Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent BEHANDLING Råd om søvnhygiejne ,8% ,% ,9% Behandling af somatiske symptomer ,3% 96 12,1% 62 15,5% Reduktion i søvnforstyrrende medicin 38 3,1% 29 3,7% 8 2,% Samtaleterapi ,1% ,5% 45 11,3% Henvisning til anden behandler 114 9,4% 67 8,4% 45 11,3% Sovemedicin opstartes/øges ,1% 87 11,% 58 14,5% Sovemedicin reduceres/seponeres 88 7,2% 62 7,8% 24 6,% Sovemedicin fortsættes uændret ,4% ,8% 6 26,6% Ingen af førnævnte 112 9,2% 72 9,1% 39 9,8% Uoplyst 32 2,6% 16 2,% 13 3,3% I alt ,4% ,2% ,1% MEDICIN FREMAD Z hypnotika, zopiclon (Imovane), zolpidem (Stilnoct) ,8% ,5% 122 3,6% Benzodiazepiner 115 9,5% 77 9,7% 32 8,% Mirtazapin/mianserin (Tolmin) 132,9% 84,6% 46 11,5% Andre antidepressiva 9 9,% 71 8,9% 35 8,8% Quetiapin (Seroquel) 86 7,1% 52 6,5% 34 8,5% Truxal/Nozinan 11,9% 7,9% 4 1,% Melatonin/Circadin 6 4,9% 46 5,8% 13 3,3% Phenergan, Postafen, Marzine 57 4,7% 38 4,8% 18 4,5% Anden medicin mod insomni 18 1,5% 12 1,5% 5 1,3% Ingen sovemedicin 34 28,% ,1% 123 3,8% Uoplyst 35 2,9% 23 2,9% 11 2,8% I alt ,% ,2% ,% 9
10 Samlede resultater i tabelform - praksispersonale/skranken 54 personale i skranken i 29 praksis. Alle registreringer Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent PATIENTENS KØN Kvinde 71 62,5% 71,% 71 62,5% Mand ,6%,% ,6% Uoplyst,9%,%,9% I alt 1122,% 71,% 1122,% KONTAKTFORM Telefon 59 52,6% ,1% 59 52,6% Mail ,4% ,5% ,4% Konsultation 9 9,7% 61 8,7% 9 9,7% Uoplyst 4 9,3% 68 9,7% 4 9,3% I alt 1122,% 71,% 1122,% LÆGEMIDDEL Z-hypnotika, zopiclon, zolpidem ,% ,5% ,% Benzodiazepiner ,4% 99 14,1% ,4% Mirtazapin/mianserin (Tolmin) ,7% 72,3% ,7% Andre antidepressiva 41 35,7% ,9% 41 35,7% Quetiapin (Seroquel) 96 8,6% 66 9,4% 96 8,6% Truxal/Nozinan 37 3,3% 2,9% 37 3,3% Melatonin/Circadin 35 3,1% 19 2,7% 35 3,1% Phenergan, Postafen, Marzine 6,5% 4,6% 6,5% Anden medicin mod søvnproblemer 22 2,% 12 1,7% 22 2,% Uoplyst 14 1,2% 1,4% 14 1,2% I alt ,6% 71 2,6% ,6% HVORFOR FÅR PT DEN ANFØRTE MEDICIN Mod søvnløshed ,2% ,5% ,2% Mod angst 92 8,2% 59 8,4% 92 8,2% Mod depression ,3% ,7% ,3% Mod psykotiske symptomer 47 4,2% 27 3,9% 47 4,2% Beroligende ,2% 76,8% ,2% Andet 72 6,4% 37 5,3% 72 6,4% Ved ikke 2,2%,% 2,2% Uoplyst 48 4,3% 31 4,4% 48 4,3% I alt 1122,% 71,% 1122,% HANDLING Lægger recept til godkendelse ,6% ,3% ,6% Fornyr recept iht. lægens klare plan 32 26,9% ,8% 32 26,9% Giver tid hos personale 6,5% 4,6% 6,5% Giver tid hos lægen 36 3,2% 24 3,4% 36 3,2% Afslår receptanmodningen 33 2,9% 18 2,6% 33 2,9% Spørger læge om anmodningen 6 5,3% 42 6,% 6 5,3% Ingen af førnævnte 8,7% 6,9% 8,7% Uoplyst 24 2,1% 16 2,3% 24 2,1% I alt ,4% 71 7,8% ,4%
11 Antal registreringer per praksis Der deltog i alt 41 praksis. I 29 af disse registrerede både læger/behandlersygeplejersker (i det følgende kaldet behandlere) samt praksispersonale/skranken (i det følgende kaldet skranken). I 12 praksis var det udelukkende behandlere, der deltog, og i 2 praksis udelukkende skranken. Som det ses af figurerne var der stor variation i, hvor mange patienter hver enkelt deltager registrerede. Hver farve i søjlerne repræsenterer én deltager. Antal registreringer Antal registreringer per praksis Læger/behandlersygeplejersker Praksis ID nummer 18 Antal registreringer Antal registreringer per praksis praksispersonale/skranken Praksis ID nummer 11
12 Samlede resultater - alder og køn Både hos behandlerne samt i skranken var der ca. dobbelt så mange registreringer af kvinder som af mænd. 25 % af alle registreringer Alder og køn læge/behandlersygeplejerske 15 13,6 12, ,1 9,3 9,4 6, ,1 4,9 5,3 4,3 39 år 4 49 år 5 59 år 6 69 år 7 79 år 8+ år Aldersgrupper Kvinder Mænd 25 % af alle registreringer Alder og køn Praksispersonale/skranken 15 12,6 11,6 12,9 11 9,6 7,7 8,2 6,7 5 5,3 4,2 4,7 5,4 39 år 4 49 år 5 59 år 6 69 år 7 79 år 8+ år Aldersgrupper Kvinder Mænd 12
13 Samlede resultater - læger/behandlersygeplejersker De hyppigste symptomer registreret af behandlerne var indsovningsbesvær og afbrudt søvn, der blev registreret hos mere end halvdelen. Tidlig opvågning var et symptom hos knapt %. Ca. ¼ af registreringerne var første kontakt om søvn og knapt 2/3 havde haft søvnproblemer i mere end 3 måneder. 7 65,3 Symptomer 6 55, ,8 8,8 Besvær med at falde i søvn Afbrudt søvn Tidlig opvågning Anden søvnforstyrrelse Uoplyst 1,5 7 Aktuelt forløb 62, ,3 3 24,1 6,7 Første kontakt om søvn Varighed 3 måneder Hyppighed 3 nætter pr. uge Ingen af førnævnte 1,3 Uoplyst 13
14 Samlede resultater - læger/behandlersygeplejersker Knapt halvdelen af de registrerede forventede en recept på sovemedicin. 7% havde intet misbrug, 17% var rygere, 5% havde stort alkoholforbrug og 4% havde medicinmisbrug. Ca. dobbelt så mange mænd som kvinder havde et højt alkoholforbrug (7,5 versus 3,4 %) 7 Patientens forventninger ,5 4 39,3 3 9,2 6,7 Recept på sovemedicin Andet Ikke afdækket Uoplyst 8 Misbrug 7 7, Ryger Alkoholforbrug 7 kvinder 14 mænd 4,7 3,9 1,6 Medicinmisbrug Andet misbrug Intet misbrug Uoplyst 6,6 14
15 Samlede resultater - læger/behandlersygeplejersker Hos knapt 4% af de registrerede forelå en psykiatrisk diagnose, knapt 3% havde somatisk sygdom. % angav livskrise. 45% fik råd om søvnhygiejne og 14% fik tilbudt samtaleterapi. Godt 3% fik udskrevet uændret sovemedicin, som blev reduceret/seponeret hos 7%. 12% blev opstartet eller øget i sovemedicin. 4 37,9 Årsager til søvnproblemet ,4, ,6 7,1,3,5 5 2,2 Psykiatrisk diagnose Livskrise Ensomhed Dårlig søvnhygiejne Somatisk sygdom Anden erkendt årsag Ved ikke Uoplyst 7 Behandling , ,4 13,3 14,1 9,4 12,1 7,2 9,2 3,1 2,6 Råd om søvnhygiejne Behandling af somatiske symptomer Reduktion i søvnforstyrrende medicin Samtaleterapi Henvisning til Sovemedicin anden behandler opstartes/ øges Sovemedicin reduceres/ seponeres Sovemedicin fortsættes uændret Ingen af førnævnte Uoplyst 15
16 Samlede resultater - læger/behandlersygeplejersker Knapt 7% af de registrerede fik fremadrettet sovemedicin eller søvnmodificerende psykofarmaka. Z-hypnotika tegner sig for 35%, benzodiazepiner for knapt %. Antidepressiva blev ordineret til % af de registrerede. Mirtazapin/mianserin blev ordineret hos 11 % af de registrerede. Z-hypnotika blev hyppigst anvendt ved indsovningsproblemer. 7 Medicin fremad , Z hypnotika, zopiclon, zolpidem 9,5 Benzodiazepiner,9 Mirtazapin/ mianserin 9 Andre antidepressiva 7,1,9 Quetiapin Truxal/ Nozinan Melatonin/ Circadin 4,9 4,7 Phenergan, Postafen, Marzine 1,5 Anden medicin mod insomni Ingen sovemedicin 2,9 Uoplyst Medicin fremad i forhold til symptomer ,3 3 18,4 21,4 31,3 29,2 28,7 22,2 23,6 29,2 9,6 9,4 7,4 7,7 8,3 7,4 4,9 5 5,3 6 4,7 2,8 Besvær med at falde i søvn N=794 Afbrudt søvn N=675 Tidlig opvågning N=216 Z hypnotika, zopiclon, zolpidem Benzodiazepiner Antidepresiva Antipsykotikum Melatonin/Circadin Phenergan, Postafen, Marzine Ingen sovemedicin 16
17 Samlede resultater - læger/behandlersygeplejersker Der var ingen større forskel på de registreredes symptomer hverken i forhold til køn eller alder. 8 Symptomer i forhold til køn 7 67,6 6 61,4 56,8 53, ,5,3 Besvær med at falde i søvn 11,3 7,3 1,1 2,3 Afbrudt søvn Tidlig opvågning Anden søvnforstyrrelse Uoplyst Kvinde Mand 8 Symptomer i forhold til alder 7 66,8 67,3 6 59,1 62,1 57,4 5 5,8 4 3,2 16,4 16,7 8,7 7,6 49 år 5 69 år 7+ år Alder Besvær med at falde i søvn Afbrudt søvn Tidlig opvågning Anden søvnforstyrrelse 17
18 Samlede resultater - læger/behandlersygepl. - årsager til søvnproblemet Mænd angav lidt hyppigere ensomhed og somatisk sygdom som årsag til søvnproblemet, hvorimod kvinderne hyppigere angav livskrise som årsag. Psykiatrisk diagnose og livskrise blev mindre hyppig årsag med alderen, hvorimod somatisk sygdom tiltog. 45 Årsager til søvnproblemet i forhold til køn ,8 37, ,4 25,6 3,1 16,5 15 6,4 8,5 9,7 11,5 13,5 13,5 11,5,2 5 2,1 2,5 Psykiatrisk diagnose Livskrise Ensomhed Dårlig søvnhygiejne Somatisk sygdom Anden erkendt årsag Ved ikke Uoplyst Kvinde Mand 6 Årsager til søvnproblemet i forhold til alder ,3 I alt 134,1 % I alt 132,8 % I alt 121,2 % 31, ,1 26,5 4,1 19,5 16,9 13,9 13,3 14,6 13,1,6,7 7,9 9,1 9,5 5,4 15,5 49 år 5 69 år 7+ år Psykiatrisk diagnose Livskrise Ensomhed Dårlig søvnhygiejne Somatisk sygdom Anden erkendt årsag Ved ikke 18
19 Samlede resultater - læger/behandlersygeplejersker - aktuelt forløb Der syntes at være en lille overhyppighed af langvarige søvnproblemer (>3 mdr) hos kvinder ligesom hyppigheden af langvarige søvnproblemer var stigende med alderen ,1 Aktuelt forløb i forhold til køn 58, ,4 33,3 3 28,1 22,4 6,7 6,5 Første kontakt om søvn Varighed 3 måneder Hyppighed 3 nætter pr. uge Ingen af førnævnte 1 1,8 Uoplyst Kvinder Mænd 8 Aktuelt forløb i forhold til alder 7 65,2 69, ,2 4 34,6 36,8 34,3 32,5 3 23,8 15,5 7,4 5,2 7,4 49 år 5 69 år 7+ år Første kontakt om søvn Varighed 3 måneder Hyppighed 3 nætter pr. uge Ingen af førnævnte 19
20 Samlede resultater - praksispersonale/skranken I skranken var mere end 5% af kontakterne telefoniske medens mails tegnede sig for knapt 3%. Der blev betydeligt hyppigere udskrevet antidepressiva end Z-hypnotika og benzodiazepiner, hvilket sandsynligvis afspejler at disse er afhængighedsskabende og ikke må fornys via mail eller telefon 6 Kontaktform 5 52, ,3 9,7 9,3 Telefon Mail Konsultation Uoplyst 7 Lægemiddel , ,4 11,7 8,6 Z hypnotika, zopiclon, zolpidem Benzodiazepiner Mirtazapin/ mianserin Andre antidepressiva 3,3 3,1 Quetiapin Truxal/ Nozinan Melatonin/ Circadin,5 Phenergan, Postafen, Marzine 2 1,2 Anden medicin mod søvnproblemer Uoplyst
21 Samlede resultater - praksispersonale/skranken 1/3 af medicinen blev udskrevet mod søvnløshed, 1/3 mod depression, 8% mod angst og 11% beroligende. I 2/3 af tilfældene blev recepten umiddelbart lagt til godkendelse, i knapt 3% i henhold til lægens klare plan. 3% fik en tid hos lægen og hos 5% spørges lægen om anmodningen ,2 Hvorfor får patienten den anførte medicin 32, ,2 8,2 6,4 5 4,2 4,3 Mod søvnløshed Mod angst Mod depression Mod psykotiske symptomer Beroligende Andet Ved ikke Uoplyst,2 7 66,6 Handling ,9 Lægger recept til godkendelse Fornyr recept iht. lægens klare plan,5 Giver tid hos personale 3,2 2,9 Giver tid hos lægen Afslår receptanmodningen 5,3 Spørger læge om anmodningen,7 Ingen af førnævnte 2,1 Uoplyst 21
22 Samlede resultater - praksispersonale/skranken Den øverste figur illustrerer hvad fordelingen af indikationer på hvert enkelt lægemiddel. Den nederste figur viser at Z-hypnotika er det medikament, der mindst hyppigt umiddelbart lægges til godkendelse. % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % Hvorfor får pt. den anførte medicin i forhold til lægemiddel % Z hypnotika, zopiclon, zolpidem Benzodiazepiner Mirtazapin/ mianserin Andre antidepressiva Quetiapin Truxal/ Nozinan Melatonin/ Circadin Phenergan, Postafen, Marzine Anden medicin mod søvnproblemer Søvnløshed Mod angst Mod depression Psykotiske symptomer Beroligende Andet Ved ikke Uoplyst Uoplyst 9 % af tilfælde Hyppighed af Lægger recept til godkendelse i forhold til lægemiddel 8 76,1 75, ,3 68,7 68,8 65,7 66,7 54,5 42,9 4 3 Z hypnotika, zopiclon, zolpidem Benzodiazepiner Mirtazapin/ mianserin Andre antidepressiva Quetiapin Truxal/ Nozinan Melatonin/ Circadin Phenergan, Postafen, Marzine Anden medicin mod søvnproblemer Uoplyst 22
23 Samlede resultater - praksispersonale/skranken Hyppigst forelå en klar plan ved ordination af Z-hypnotika og benzodiazepiner, men der var ikke den store variation mellem de forskellige lægemidler. Kun sjældent udløste kontakten en tid hos lægen % af tilfælde Hyppighed af Fornyr recept iht. lægens klare plan i forhold til lægemiddel 4 38,1 3 3,9 27,5,9 27,1 21,6 17,1 16,7 22,7 21,4 Z hypnotika, zopiclon, zolpidem Benzodiazepiner Mirtazapin/ mianserin Andre antidepressiva Quetiapin Truxal/ Nozinan Melatonin/ Circadin Phenergan, Postafen, Marzine Anden medicin mod søvnproblemer Uoplyst % af tilfælde Hyppighed af Giver tid hos læge i forhold til lægemiddel 4 33,3 35,7 3 3,6 Z hypnotika, zopiclon, zolpidem 5,6 Benzodiazepiner Mirtazapin/ mianserin 2 Andre antidepressiva 4,2 2,9 Quetiapin Truxal/ Nozinan Melatonin/ Circadin Phenergan, Postafen, Marzine 4,5 Anden medicin mod søvnproblemer Uoplyst 23
24 Samlede resultater - praksispersonale/skranken Kun i meget få tilfælde blev en receptanmodning afslået, lidt hyppigere blev lægen forespurgt. Man kan dog ikke se hvor mange, der havde et regelmæssigt forløb hos lægen vedrørende sovemedicin % af tilfælde Hyppighed af Afslår receptanmodningen i forhold til lægemiddel 5,7 Z hypnotika, zopiclon, zolpidem 2,5 Benzodiazepiner,8 1,5 Mirtazapin/ mianserin Andre antidepressiva 7,3 5,7 Quetiapin Truxal/ Nozinan Melatonin/ Circadin Phenergan, Postafen, Marzine Anden medicin mod søvnproblemer Uoplyst % af tilfælde Hyppighed af Spørger lægen om anmodningen i forhold til lægemiddel 13,8 Z hypnotika, zopiclon, zolpidem 7,4 Benzodiazepiner 3,8 Mirtazapin/ mianserin,5 1 Andre antidepressiva 5,4 8,6 Quetiapin Truxal/ Nozinan Melatonin/ Circadin Phenergan, Postafen, Marzine 4,5 Anden medicin mod søvnproblemer 7,1 Uoplyst 24
25 Behandling - læger/behandlersygeplejersker Hyppigheden af nyordinationer er langt mindre end hyppigheden af vedligeholdelsesordinationer særlig udtalt ved z-hypnotica og benzodiazepiner. 7 Hyppighed af Sovemedicin opstartes/øges i forhold til medicin ,7 36,8 3 18,9,9 12,9 9,6 5,5 9,1 11,1 Z hypnotika, zopiclon, zolpidem Benzodiazepiner Mirtazapin/ mianserin Andre antidepressiva Quetiapin Truxal/ Nozinan Melatonin/Circadin Phenergan, Postafen, Marzine Anden medicin mod insomni 7 Hyppighed af Sovemedicin fortsættes uændret i forhold til medicin 6 58,4 54, , ,8 36,7 3 26,3 33,3 Z hypnotika, zopiclon, zolpidem Benzodiazepiner Mirtazapin/ mianserin Andre antidepressiva Quetiapin Truxal/ Nozinan Melatonin/Circadin Phenergan, Postafen, Marzine Anden medicin mod insomni 25
26 Variationsdiagrammer - læger/behandlersygeplejersker Figurerne på denne side og de følgende sider viser den procentvise variation på udvalgte variable mellem de deltagende praksis. Deltagerne kan finde deres praksis ved det angivne deltagernummer og markere sin position med en pil. Har man få registreringer vil det oftest være tilfældigt hvor man ligger. Procent af registreringer Aktuelt forløb Varighed af søvnproblem 3 måneder Praksisnummer Procent af registreringer Patientens forventning Recept på sovemedicin Praksisnummer 26
27 Variationsdiagrammer - læger/behandlersygeplejersker Procent af registreringer Behandling Sovemedicin opstartes/øges Praksisnummer 3 Procent af registreringer Behandling Sovemedicin reduceres/seponeres Praksisnummer
28 Variationsdiagrammer - læger/behandlersygeplejersker Procent af registreringer Behandling Sovemedicin fortsættes uændret Praksisnummer Procent af registreringer Medicin fremad Z hypnotika, zopiclon (Imovane), zolpidem (Stilnoct) Praksisnummer 28
29 Variationsdiagrammer - læger/behandlersygeplejersker Procent af registreringer Medicin fremad Benzodiazepiner Praksisnummer Procent af registreringer Medicin fremad Ingen sovemedicin Praksisnummer 29
30 Variationsdiagrammer - praksispersonale/skranken 9 Procent af registreringer Kontaktform Telefon Praksisnummer Procent af registreringer Kontaktform Mail Praksisnummer
31 Variationsdiagrammer - praksispersonale/skranken Procent af registreringer Lægemiddel Z hypnotika, zopiclon (Imovane), zolpidem (Stilnoct) Praksisnummer Procent af registreringer Lægemiddel Benzodiazepiner Praksisnummer 31
32 Variationsdiagrammer - praksispersonale/skranken 9 Procent af registreringer Lægemiddel Antidepressiva ,3 33,3 45,7 63, ,3 33,3 35,5 34,6 46,6 52,9 5,9 59,1 19,2 42,9 17,9 31,3 26,7 16, ,2 19,2 16,7 15,9 18,8,3 8,9 11,5 12,5 11,1 9,7 5,9 6,3 9,1 5,8 2,7 4, Praksisnummer Mirtazapin/mianserin Andre antidepressiva 9 8 Procent af registreringer Handling Lægger recept til godkendelse Praksisnummer 32
33 Variationsdiagrammer - praksispersonale/skranken Procent af registreringer Handling Giver tid hos lægen Praksisnummer Procent af registreringer Handling Giver tid hos lægen ,3 4 1,3 3,2 3,7 4,2 4,4 4, Praksisnummer 15,3 33
34 Registreringsskema - læger/behandlersygeplejersker Dato: Patientens Køn Fødeår K M Audit: Søvnproblemer i almen praksis læge/behandlersygeplejerske Symptomer Max. 3 X Aktuelt forløb Patientens forventninger Misbrug Årsager til søvnproblemet Behandling Medicin fremad Max. 3 X Max. 2 X Mindst 1 X Mindst 1 X Mindst 1 X Mindst 1 X Copyright: Audit projekt Odense, Winsløws Vej 9A, 1. 5 Odense C Evt. bemærkninger 34
35 Registreringsskema - praksispersonale/skranken Navn: Audit: Søvnproblemer i almen praksis personale-/skrankeskema Kontaktform Max. 3 X Lægemiddel Hvorfor får patienten den anførte medicin Handling Min. 1 X Kun 1 X Min. 1 X Dato: Patientens Køn Fødeår K M Evt. bemærkninger Copyright: Audit projekt Odense, Winsløws Vej 9A, 1. 5 Odense C 35
36 Registreringsvejledning - læger/behandlersygeplejersker Søvnproblemer i almen praksis Vejledning til udfyldelse af lægeskema/behandlersygeplejerske Registreringen starter den 25. september eller så snart du modtager skemaerne. Der registreres i arbejdsdage i perioden frem til senest den. november. Du bedes registrere ved alle konsultationer, hvor en af henvendelsesårsagerne er et søvnproblem, eller hvor søvnproblemer kommer op i konsultationen. Der registreres både børn og voksne. Der udfyldes en linje for hver patient. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter konsultationen. Hver registrering forventes at tage ca. 1 2 minutter. Dato Fødselsår Køn Patientens forventninger Årsag Behandling Medicin fremad Der startes på et nyt skema hver dag. Patientens fødselsår Afkryds patientens køn. Mindst 1 kryds. Her registreres de forventninger, som patienten giver udtryk for under konsultationen. God søvnhygiejne omfatter blandt andet, at gå i seng til samme tid med et fast ritual, uden støj, lys ( fra elektriske apparater eller udefra) eller opkvikkende drikke (kaffe), samt at stå op om morgenen og undgå at sove om dagen. Mindst 1 kryds. Her registreres både allerede igangsatte behandlinger og behandlinger, der igangsættes i forbindelse med den aktuelle konsultation, samt eventuelle ændringer i ordinationer af sovemedicin. Ordet sovemedicin i punkterne omfatter alle de inkluderede lægemidler (se nedenfor). Hos sygeplejersker forudsættes, at medicinændringer er godkendt af en læge. Samtaleterapi omfatter kun terapi udført i praksis. Mindst 1 kryds. Her registreres både igangværende medicin, der fortsættes efter konsultationen, og medicin, der opstartes ved den pågældende konsultation. Vedr. benzodiazepiner: Rektalvæske med midazolam (Buccolam) og diazepam (Stesolid) skal ikke registreres, kun tabletter. Se evt. oversigt over de omfattede præparater opsat efter handelsnavn. Type Z hypnotika Benzodiazepiner (angst/søvn) Mirtazapin/mianserin Andre antidepressiva Quetiapin (Seroquel) Andre antipsykotika Melatonin/Circadin Antihistamin Inkluderede lægemidler Alle præparater Alle Ja Alle Ja Truxal/Nozinan Ja Postafen, Phenergan, Marzine Efter endt registrering, og senest den. november 17, indsendes registreringsskemaer og baggrundsskema i vedlagte svarkuvert til: Audit Projekt Odense, J.B. Winsløws Vej 9A, 5 Odense C 36
37 Registreringsvejledning - praksispersonale/skranken Søvnproblemer i almen praksis Vejledning til udfyldelse af personal /skrankeskema Registreringen starter den 25. september og der registreres i arbejdsdage i perioden frem til senest d.. november. Personale som afholder konsultationer, skal anvende lægeskemaet til registrering. Alle kontakter med patienter vedrørende recept på lægemidler, der formodes at blive anvendt mod søvnproblemer registreres. Der registreres både børn og voksne. Se evt. oversigt over de omfattede præparater opsat efter handelsnavn. Der udfyldes en linje for hver patient. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter patienten har henvendt sig. Hver registrering forventes at tage ca. 1 minut. Dato Fødselsår Køn Lægemiddel Hvorfor får patienten den anførte medicin? Der startes på et nyt skema hver dag, hvis der ikke er plads, fortsættes på et nyt skema. Patientens fødselsår Afkryds patientens køn. Mindst 1 kryds. Vedr. benzodiazepiner: Rektalvæske med midazolam (Buccolam) eller diazepam (Stesolid) skal ikke registreres, kun tabletter. Se fremsendte oversigt over de omfattede præparater opsat efter handelsnavn. Kun 1. kryds Se indikation i medicinmodulet (FMK). Efter endt registrering, og senest den. november 17, indsendes registreringsskemaer og baggrundsskema i vedlagte svarkuvert til: Audit Projekt Odense, J.B. Winsløws Vej 9A, 5 Odense C 37
38 Noter: 38
39 39
40 4
Audit om. psykofarmaka. og årskontroller
Audit om psykofarmaka og årskontroller Region Hovedstaden Efteråret 217 1 Kolofon: Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit om psykofarmaka - Region Hovedstaden Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden
Læs merePraktiserende læge Jesper Lykkegaard Leder af APO
Praktiserende læge Jesper Lykkegaard Leder af APO Audit om psykofarmaka i Region Hovedstaden 17 - Lægeskema Psykofarmaka Diagnose Årskontrol Hovedansvarlig sygdom om psykisk indenfor for beh. af 15 mdr.?
Læs mereAudit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom
Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Region Syddanmark 215 1 Kolofon: Audit om psykofarmaka Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense
Læs mereAudit om den ældre patient
Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Syddanmark 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region
Læs mereAudit om den ældre patient
Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region
Læs mereSvarrapport. audit om Laver vi det rigtige?
Svarrapport audit om Laver vi det rigtige? 1 Laver vi det rigtige? Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Tomas
Læs mereOmstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport
Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereTværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland
Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Sekretær/praksispersonale
Læs mereAudit vedrørende Den ældre patient 2014
Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i
Læs mereAudit om. Defensiv medicin i almen praksis
Audit om Defensiv medicin i almen praksis Region Syddanmark 9 Kolofon: Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit om defensiv medicin i almen praksis Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereSmertebehandling i almen praksis
Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra
Læs mereTværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland
Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske
Læs mere16.00 Opfølgning på gruppearbejde: Forslag til rutiner for receptfornyelse/årskontrol. v/ praktiserende læge Jonas Meile/Jesper Lundh/Janne Unkerskov
Tidspunkt 13.30 Velkomst 13.40 Fokus på behandling med antidepressiva: indikation, kontrol, skift/seponering v/ psykiater Susanne Rosendal 14.30 Ordinationsmønster antidepressiva, antipsykotika, benzodiazepiner
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereAudit om Forebyggelse i Almen Praksis
Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense
Læs mereAudit om. Defensiv medicin i almen praksis
Audit om Defensiv medicin i almen praksis Klyngen Nørrebro-Nordvest København 1 1 Audit om defensiv medicin 1 Klyngen Nørrebro-Nordvest Indholdsfortegnelse: Indledning..........................................................
Læs mereAudit vedrørende Den ældre patient 2014
Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereAudit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger
Audit om Gynækologi i almen praksis 29 Svarskrivelse 39 læger Gynækologi i almen praksis - 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APOs audit om gynækologi i almen praksis, hvor 39 praktiserede læger
Læs mereAudit om Stress. Undgå at blive stresset af dine stressede patienter. Svarrapport 59 læger
Audit om Stress Undgå at blive stresset af dine stressede patienter Svarrapport 9 læger Region Syddanmark 16 1 Kolofon: Audit om Stress Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs merePatienter med lænderygproblemer i Region Sjælland
Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Svarrapport Et tværfagligt auditprojekt for praktiserende læger, praktiserende kiropraktorer og fysioterapeuter 2012 Patienter med lænderygproblemer i
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs merePolyfarmaci - Region Sjælland
Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs merePraksispersonalets kliniske arbejde
Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6 Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden
Læs merePsykiatri Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri. Søvn og PTSD. Hinuga Sandahl. Læge og ph.d. studerende. Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatri Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Læge og ph.d. studerende Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Psykiatrisk Center Ballerup I DAG Søvnforstyrrelser ved PTSD I tal Mekanismer
Læs merePsykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg
Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition
Læs merePsykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg
Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling
Læs mereLæs i dette nyhedsbrev om:
Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt
Læs mereGuide: Sådan får du den bedste søvn
Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen
Læs mereHvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?
Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom
Læs mereAudit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland
Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver
Læs mereSøvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital
Søvnløshed/søvnbesvær Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Definition A. Problemer med Initiering, Varighed, Fastholdelse, Kvalitet af søvn B. På trods
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereSVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:
SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: ØREPROBLEMER HOS FØRSKOLEBØRN Et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende praktiserende lægers diagnostik af øresygdomme specielt med henblik på tympanometri. Audit om ØREPROBLEMER
Læs mereLuftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark
Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs merePilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis
Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 216 1 Kolofon: Pilotaudit om luftvejsinfektioner foråret 216 Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mereLændesmerter i Fyns Amt
Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereBenzodiazepinerne spøger stadig
farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet
Læs mereAudit om PPI. Rational brug af protonpumpehæmmende medicin i almen praksis
Audit om PPI Rational brug af protonpumpehæmmende medicin i almen praksis 217 1 Kolofon: Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A Odense
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereMedicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej
J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet
Læs mereLændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:
Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet
Læs merePsykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017
Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereFarmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark
Psykiatriens Medicinrådgivning Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark Ved farmaceut Mette Gulløv mette.gullov@rsyd.dk Tlf. 21 28 46 66 Sikker Psykiatri, maj 2017 2 Fordeling af de 4 (-5) normeringer
Læs mereLuftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland
Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereProjekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Københavns Kommune. September 2006. Indholdsfortegnelse
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereMiniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den
Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereForbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003
Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereArbejdsmarkedskonference. EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge
Arbejdsmarkedskonference EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge Lidt om min baggrund Tidligere erfaringer fra psykiatrien, erfaringer fra almen praksis 1994-2007 Rapport
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereBehandling af adfærdsforstyrrelser og depression
Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.
Læs mereKlinikerforum (FMK) 7. marts Helle Balle, NSI Thomas Sonne, Lakeside
Klinikerforum (FMK) 7. marts 2012 Helle Balle, NSI Thomas Sonne, Lakeside Dagsorden 5. klinikerforummøde Velkomst Status for den centrale- og de decentrale FMK løsninger Status på implementering i regioner
Læs mereRevideret ansøgning til Mobilteam Odense
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse
Læs mereTelefonvisitation Dagens program: 30. November 2015
Telefonvisitation 30. November 2015 Dagens program: Kl. 12.45-13.30 Kontakten i telefonen Cooperative egne oplevelser/erfaringer Kl. 13.30-13.45 Pause Kl. 13.45-14.30 Telefonvisitation Kl. 14.30-14.45
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereSalget af ADHD-medicin fra 2002-2011
Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereMonitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge
s Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt MONITORERING 2018 Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge Opdaterede tal fra 2015-2017 1. Resume Denne monitorering
Læs mereNaturlig hjælp til en god søvn
Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereElektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering
Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs mereDiagnostik og behandling af. luftvejsinfektioner i almen praksis
Diagnostik og behandling af luftvejsinfektioner i almen praksis Svarrapport 256 deltagere Region Nordjylland og Region Syddanmark 217 1 Kolofon: Diagnostik og behandling af luftvejsinfektioner i almen
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereHåndtering af insomni hos voksne i almen praksis
Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi Oktober 2018 8 Håndtering af insomni hos voksne i almen praksis Kaj Sparle Christensen 1, Martin Balslev Jørgensen 2, Poul Jørgen
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereStrategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs merePATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Læs mere[Samrådsspørgsmål E lyder således:
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: LMS, SDS, SST
Læs mere