Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Transkript

1 Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

2 Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Formål s Mål for læringsudbytte s Studie- og arbejdsmetoder s Sessioner s Selvstudier s Arbejdsportfolio s At arbejde med en arbejdsportfolio s Vejledning s Observation af adjunktens praksis s Før-vejledning s Observation s Efter-vejledning s Diskussion og tilbagemelding s Nationale og lokale dokumenter s. 14 2

3 1. Indledning 2. Formål Lektorkvalificeringsforløbet er et kombineret teoretisk og praktisk kompetenceudviklingsforløb for alle adjunkter ansat ved UCN. Den enkelte adjunkt deltager i lektorkvalificeringsforløbet ud fra sine forudsætninger, og via tilegnelse af teori og feedback på sin undervisningspraksis videreudvikler adjunkten sine evner til at reflektere over egen pædagogisk praksis. Denne folder præciserer en række begreber samt rammesætter og beskriver lektorkvalificeringsforløbet ved UCN med udgangspunkt i centrale nationale og lokale dokumenter. Dokumenterne er nævnt i afsnit 6. Når begrebet undervisning nævnes i denne beskrivelse af lektorkvalificeringsforløbet, er der tale om undervisning i både grund-, efterog videreuddannelse. Undervisning har at gøre med de handlinger, underviseren foretager, mens læring knytter sig til de processer og handlinger, der foregår hos den lærende adjunkten eller vedkommendes studerende. I denne sammenhæng forstås begrebet undervisning bredt og dækker over forskellige aktiviteter, der understøtter deltagernes udviklings- og læringsprocesser, fx holdundervisning, e-læring, vejledning, innovative metoder. Folderen her er skrevet til adjunkter og til både erfarne og mindre erfarne adjunktvejledere. Når folderen skal tilgodese en så bred gruppe af undervisere og vejledere, vil nogle afsnit heri være mere relevante for nogle end for andre. Formålet med lektorkvalificering er, at adjunkten gennem adjunktperioden skal udvikle sine teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervsog professionsrettede kompetencer samt anvende og udvikle sine kompetencer i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på at kunne varetage de opgaver, som ansættelse som lektor kræver for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. 2.1 Mål for læringsudbytte I relation til formålet for lektorkvalificeringsforløbet og med afsæt i adjunktens eksisterende viden og erfaringer skal udbyttet af forløbet være med til at styrke adjunktens viden, færdigheder og kompetencer med hensyn til at: Sætte mål, udvælge indhold, producere undervisningsmateriale, vælge undervisningsform, gennemføre undervisning, evaluere og udvikle egen undervisning. Analysere undervisning og læreprocesser. Reflektere over egen undervisningspraksis. Udvikle egen undervisning under hensyn til skiftende uddannelsesmæssige vilkår og målgrupper. Deltage i forsknings- og udviklingsopgaver ved en professionshøjskole. 3

4 3. Studie- og arbejdsmetoder Det bærende princip i lektorkvalificeringsforløbet er vekslen mellem praksis og teori, idet den enkelte adjunkts egen undervisningspraksis samt forsknings- og udviklingsaktiviteter vil være omdrejningspunktet for de refleksioner, adjunkten skal foretage på baggrund af læsning af faglig og pædagogisk litteratur, deltagelse i sessionerne, vejledning med adjunktvejleder og diskussioner med andre adjunkter. Den grundlæggende antagelse er, at læsning af teori ikke i sig selv er nok til at blive en god underviser. Teorierne kan være med til at etablere en dybere forståelse og klarhed i forhold til de mange komplekse processer, der påvirker enhver undervisnings-, udviklings- og læringssituation. De giver hermed mulighed for kontinuerlig ajourføring og udvikling af adjunktens kompetencer. Gennem hele lektorkvalificeringsforløbet arbejder adjunkten med en arbejdsportfolio. I arbejdsportfolioen tager adjunkten udgangspunkt i sit daglige arbejde og reflekterer over dette med henblik på at udvikle og forbedre egen praksis. 3.1 Sessioner I lektorkvalificeringsforløbet indgår 13 sessioner. Sessionernes indhold og varighed er beskrevet i folderen Sessioner i lektorkvalificeringsforløbet. Som udgangspunkt forventes adjunkter at deltage i alle sessioner. Dog kan der efter aftale mellem adjunkten, den tilknyttede adjunktvejleder samt studielederen aftales, at adjunktens forudsætninger indikerer, at vedkommende ikke deltager i enkelte sessioner, hvorved der bliver tale om et mere individuelt forløb. Deltagerantallet til hver session er op til 30 adjunkter. Materiale og information om forløbet er samlet på UCN Læringsakademis side på intranettet, hvorfra det også er muligt at tilmelde sig sessionerne i lektorkvalificeringsforløbet. Ved sessionerne vil der være en sessionsansvarlig. På sessionerne arbejdes med forskellige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer, fx oplæg ved underviser, workshop, oplæg ved deltagere, erfaringsudveksling og reflektion. Internationalisering og den internationale udvikling vil ligeledes blive inddraget i alle sessioner, hvor det er relevant. 4

5 3.2 Selvstudier I forbindelse med lektorkvalificeringsforløbet vil en del af tilegnelsen af de teoretiske begreber og forståelser skulle ske via selvstudier, hvoraf udvalgte dele skriftliggøres i arbejdsportfolioen. Eksempelvis ved at læse, analysere og fortolke relevant faglig, pædagogisk, didaktisk og forskningsorienteret litteratur. Samt relatere denne litteratur til egen undervisning- og udviklingspraksis. Det er godt, at forløbet er så målrettet og er tilrettelagt som små, korte sessioner. 5 Lasse Thorst Vestergaard

6 ADJUNKTFORLØB VED UCN Adjunkt ansættes på UCN. Tildeles vejleder Udkast til adjunktplan ½ årlige vejledningsmøder med adjunkt, adjunktvejleder og studieleder 1. halvår 8. halvår 2. halvår 7. halvår Deltagelse i sessioner Arbejde med arbejdsportfolio 3. halvår Aflevere lektoranmodning Før-observationer Observation Efter-vejledning 6. halvår 4. halvår Skrive lektoranmodning 5. halvår 6

7 3.3 Arbejdsportfolio Adjunkten skal i sit forløb med lektorkvalificering arbejde med en arbejdsportfolio. Den skal ses som et redskab til at fremme refleksion, udvikling og dokumentation i forbindelse med gennemførelse af lektorkvalificeringsforløbet på UCN. Arbejdsportfolioen udarbejdes individuelt og beskriver og dokumenterer adjunktens kvalifikationer og kompetencer inden for bestemte områder. Den skal give et uddybende billede af nogle udviklingsmæssige aspekter, idet adjunkten hele tiden føjer nye dokumenter eller afsnit til, fx refleksioner over afviklet undervisning, nyudviklet undervisningsmateriale, evalueringer, udviklingsarbejder med inddragelse af indsigter fra sessionerne. Arbejdsportfolioen skal bruges som en mappe med elektroniske dokumenter. Arbejdsportfolioen skal afspejle, hvad adjunkten foretager sig og lærer. Der er tale om en mappe, hvor adjunkten samler eksempler på såvel igangværende arbejder som afsluttede arbejder. Arbejdsportfolioen er således både proces- og produktorienteret. Arbejdsportfolioen er bygget op ud fra en horisontal og en vertikal tænkning og skal fungere som et bindeled mellem adjunktplan, adjunktens deltagelse i sessionerne og adjunktens læring og udvikling gennem lektorkvalificeringsforløbet. Refleksionerne i arbejdsportfolioen skal således også afspejle adjunktens udbytte af sessionerne. Vertikalt er arbejdsportfolioen bygget op ud fra de tre områder, en adjunkt skal have arbejdsopgaver inden for i adjunktforløbet. Arbejdsportfolioen skal afspejle adjunktens læring og udvikling gennem lektorkvalificeringsforløbet. I arbejdsportfolioen skal adjunkten med udgangspunkt i sit daglige arbejde kontinuerligt reflektere over egne arbejdsopgaver i grunduddannelsen, efter- og videreuddannelsesafdelingen samt forsknings- og udviklingsaktiviteter - i overensstemmelse med adjunktplanen. Arbejdsportfolioen skal adjunkten dele med den tilknyttede adjunktvejleder, som mindst to gange pr semester skal give en mundtlig tilbagemelding på adjunktens refleksioner i arbejdsportfolioen. Den er således et centralt bindeled i adjunktens og adjunktvejlederens samarbejde. 7

8 SESSION 1-13 Adjunktplan Grunduddannelsesaktiviteter Efter- og videre uddannelsesaktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter UNDERVISER VEJLEDER KONSULENT UDVIKLINGSMEDARBEJDER FORSKNINGSMEDARBEJDER Fig. 1 Illustration af den horisontale og vertikale arbejdsportfolio ved University College Nordjylland. 8

9 3.3.1 At arbejde med en arbejdsportfolio Accept Der er flere faser i at arbejde med en portfolio. Den første fase er at acceptere at skulle ar bejde med portfolioen som relevant og betydningsfuld i forhold til den læreproces, man som adjunkt skal i gang med. Dette kan indebære en anderledes måde at betragte undervisning og læring på, end man er vant til fra sin daglige undervisning, eller den undervisning man selv har modtaget gennem årene, hvor det primære fokus ofte har været på fag, indhold og litteratur. At anvende en arbejdsportfolio i et lektorkvalificeringsforløb indebærer, at adjunkten ud over fag, indhold og litteratur også sætter fokus på egen underviserrolle, inkl. faglige, pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser i både grund- og efter- og videreuddannelser samt egen rolle i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter i professionsuddannelser. Tilbageblik Næste fase handler om tilbageblik. I dette tilbageblik kan adjunkten starte med at have fokus på egne erfaringer med at varetage de forskellige arbejdsopgaver samt rammerne for undervisning, forskning og udvikling. Mulighederne for at kunne træffe personlige valg i en undervisnings-, forsknings og udviklingspraksis kan indimel lem opleves som begrænsede på grund af rammebetingelser, den enkelte adjunkt måske ikke selv har indflydelse på, eksempelvis økonomi, bekendtgørelse, love, studieordning, antal studerende, tid mm. Bevidstgørelse om rammebetingelser kan være med til, at man ser muligheder frem for begrænsninger. Et tilbageblik kan være med til at synliggøre, hvad adjunkten også vil bruge lektorkvalificeringsforløbet til med henblik på at styrke egne kompetencer. Evaluering og selvevaluering Tredje fase handler om, at adjunkten kan gennemføre evaluering og selvevaluering. En arbejdsportfolio kan være et redskab til at understøtte en sådan evaluerings- og selvevalueringsproces og efterfølgende resultere i en forhåbentlig gunstig udviklingsproces. I et lektorkvalificeringsforløb indgår såvel evaluering med studerende, kollegaer og samarbejdsparter som egen evaluering af undervisning, forskning og udviklingsaktiviteter, der gennemføres i forløbet med henblik på at udvikle adjunktens fremtidige praksis. Evaluering kan foregå på forskellige måder. Her skal blot anføres, at det kan være hensigtsmæssigt at gennemføre evaluering tillempet det enkelte forløb og hvor hovedvægten er på deltagernes oplevelse af udbytte, mere end på tilfredshed med undervisningen. Ved at sammenholde dokumentationsmateriale over tid kan adjunkten analysere og vurdere den udvikling, der beskrives i arbejdsportfolioen. 9

10 4. Vejledning Adjunktvejlederen udpeges fra UCNs adjunktvejlederkorps, der omfatter lektorer fra alle UCN s uddannelsesområder. Der kan ved behov udpeges en eller flere bivejledere. Adjunktvejlederen fungerer som vejleder for adjunkten i hele lektorkvalificeringsforløbet. Adjunktvejlederen skal have viden om og indsigt i de uddannelsespolitiske målsætninger, som de centrale love og bekendtgørelser på sektorens område har til formål at virkeliggøre. Målet med vejledningen er at give sparring og støtte i forbindelse med adjunktens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning samt forsknings- og udviklingsaktiviteter til gavn for de studerende, adjunkten selv og for uddannelsen generelt, således at der gennemføres undervisning og udvikling af høj kvalitet ved UCN. I de første 2½ år af lektorkvalificeringsforløbet sker det ved at adjunktvejlederen mindst 2 gange om året observerer og giver respons på adjunktens undervisning. Observationen kan optages digitalt og bruges til fælles refleksion i forbindelse med responsen. der i adjunktens og adjunktvejlederens møder inddrages perspektiver fra adjunktens deltagelse i sessionerne. adjunkten, adjunktvejlederen og studielederen mindst 2 gange pr år mødes og drøfter og evt. justerer adjunktens adjunktplan. Vejledningsopgaven indebærer Støtte og sparring til adjunkten i arbejdet med den individuelle arbejdsportfolio, herunder hjælp til adjunkten med at formulere mål for egne udviklings- og læringsprocesser Hjælp til adjunkten med at relatere teori-praksis og perspektiverne herpå Observation af undervisning i forhold til adjunktens udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning samt feedback. Diskussion af teoretiske problemstillinger Tilbagemelding på arbejdsportfolioen. adjunkten og adjunktvejlederen mindst 2 gange pr semester mødes og diskuterer udvalgte faglige, pædagogiske og didaktiske spørgsmål i relation til adjunktens arbejde med arbejdsportfolioen. 10

11 At fungere som vejleder i en læreproces af den karakter er udfordrende og indebærer, at man som adjunktvejleder er bevidst om, at nogle adjunkter vil opleve det som en vanskelig læreproces at skulle se på sin egen underviserpraksis med nye øjne og evt. ændre den. 4.1 Observation af adjunktens praksis Observation af undervisning har decideret fokus på adjunktens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, med fokus på såvel de professionsrettede, de faglige som de pædagogiske samt internationale aspekter. Ved observation af praksis gives adjunkten mulighed for at få indsigt i at sammentænke teorier om undervisning og læring med praksis. Feedback fra adjunktvejlederen giver samtidig adjunkten mulighed for at få forståelse af disse forhold. En digital optagelse af adjunktens praksis vil yderligere give adjunkten mulighed for at reflektere over teori-praksisrelationen i undervisningssituationen. Vigtige forudsætninger for at observation og vejledning resulterer i hensigtsmæssige udviklingsprocesser for adjunkten er, at der er interesse, åbenhed, loyalitet og etik til stede fra de involverede parter, idet der er tale om en personligt involverende læringsproces. Et vigtigt træk ved observation er, at den er oplevelsesorienteret, dvs. at der er fokus på, hvorledes henholdsvis adjunkt og adjunktvejleder oplever den gennemførte undervisning. Konkret består observation af undervisning af: 1) før-vejledning 2) observation 3) efter-vejledning Tværfaglighed løfter, og det favner, og du får mange nye værktøjer. Birgitte Hvingel Jørgensen 11

12 4.1.1 Før-vejledning Forud for observationen taler adjunktvejlederen med adjunkten om vedkommendes tanker bag planlægningen af undervisningen. Her vil adjunkten skulle argumentere fagligt, pædagogisk og didaktisk for sin planlægning. Vejledningen kan dreje sig om spørgsmål som f.eks.: Hvad er styrende for planlægningen, herunder faglige og didaktiske overvejelser? Hvordan skal undervisningen gribes an? Hvad skal de studerende lære? Hvad vil adjunkten gerne have, at vejlederen især observerer og giver feedback på? Før-vejledning skal sikre, at adjunkten bliver bevidst om og kan begrunde sin planlægning af undervisningen Observation Observation kan foretages med forskellige fokuseringspunkter, eksempelvis: Adjunktens faglighed i hvilken udstrækning er den gennemførte undervisning af en god faglig kvalitet i forhold til læringsudbytterne? Adjunktens evne til at lede og understøtte de studerendes læreprocesser med anvendelse af forskellige undervisningsmetoder og teknikker. Adjunktens samspil generelt med de studerende eller grupper af studerende, eksempelvis forholdet mellem ressourcestærke og mindre ressourcestærke studerende. Adjunktens evne til at spørge ind til og støtte de studerende i deres faglige arbejds- og læreprocesser Efter-vejledning Efter-vejledning ligger i umiddelbar forlængelse af observationen, evt. med nogle få dage imellem. For både adjunkten og adjunktvejlederen er der i første omgang tale om, at de hver for sig tænker undervisningen igennem og danner sig et billede af den gennemførte undervisning. Efterfølgende mødes de og taler om deres oplevelser og iagttagelser. Det er i denne samtale vigtigt, at der tilstræbes ligeværdighed mellem adjunkten og adjunktvejlederen. Ingen af dem bør således kunne påberåbe sig patent på en sandhed om den gennemførte undervisning. Oplevelsen af gensidig respekt er en vigtig forudsætning for, at adjunkten er modtagelig for feedback og kan arbejde videre med at udvikle sin undervisningspraksis. Oplevelsen af ligeværdighed er samtidig grundlaget for, at adjunkten og adjunktvejlederen gennem dialog opnår nye indsigter og handlemuligheder for, hvorledes undervisningen fremover kan udvikles og forbedres. Udgangspunktet for efter-vejledning bør være adjunktens egen erkendelse af sit personlige og faglige udgangspunkt og udviklingsbehov samt udsagn om oplevelser ved den netop gennemførte undervisning. Via efter-vejledningen støttes adjunkten i at udvikle sin undervisningspraksis i forhold til sine personlige, faglige og pædagogiske forudsætninger og mål for udvikling, som de vil være formuleret i 12

13 forbindelse med før-vejledningen. Det er her vigtigt, at vejledningen ikke bliver domineret af, at adjunkten pålægges bestemte måder at undervise på. Efter-vejledningen skal støtte, inspirere og udfordre adjunkten. Adjunktvejlederen skal via spørgsmål udfordre adjunkten i forhold til den pågældendes undervisningspraksis, således at adjunkten får mulighed for at reflektere over den observerede undervisning med efterfølgende mulighed for en faglig og pædagogisk argumentation for undervisningen med henblik på videreudvikling. 5. Diskussion og tilbagemelding Arbejdet med arbejdsportfolioen strækker sig primært over de første 2½ år af lektorkvalificeringsperioden. I forløbet skal adjunkten med jævne mellemrum drøfte sin arbejdsportfolio og de dokumenter, der efterhånden kommer til at indgå deri med adjunktvejlederen. Således er der krav om, at adjunkten som minimum får en mundtlig tilbagemelding på sine refleksioner i arbejdsportfolioen 2 gange pr semester. I denne drøftelse skal der også sættes fokus på adjunktens evne til at inddrage relevante teorier i sin argumentation og refleksion med fokus på forbedringer af adjunktens praksis. Adjunkt, adjunktvejleder og studieleder mødes halvårligt med henblik på justering af adjunktplanen. 13

14 6. Nationale og lokale dokumenter Lektorkvalificeringsforløbet på UCN foregår med udgangs punkt i følgende nationale og lokale dokumenter Ny dansk kvalifikationsramme ( kvalifikationsrammer/andre/dk-videregaaende/kvalifikationsramme_dk_videregaaende_uddannelse_ pdf) BEK om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole BEK om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner Vejledning om lektorvejledning og lektorbedømmelse på professionshøjskoler (juli/ ny er under udarbejdelse) Vision, mission og værdigrundlag for UCN Læringstilgang ved UCN: Refleksiv praksislæring UCN strategi 2020 Læs mere om lektorkvalificering på: Lektorkvalificering/Sider/default.aspx 14

15 Udarbejdet april 2014 af Ingrid M. Sørensen, Per Munch og Anders Hjelm Jessen Hansen Revideret august 2016 af Ingrid M. Sørensen og Karina Overgaard Holm Jeg er glad for, at forløbet er så fleksibelt. Her kan jeg stykke en masse elementer sammen, som er relevante i forhold til min lektoransøgning. Lasse Thorst Vestergaard 15

16 Læs mere om UCN læringsakademi på ucnintern.ucn.dk