HOLDBART ARBEJDSLIV LOVE, REGLER OG ANBEFALINGER GUIDE TIL LEDERE. Succes med træning i arbejdstiden -en erfaringsopsamling

Transkript

1 HOLDBART ARBEJDSLIV LOVE, REGLER OG ANBEFALINGER GUIDE TIL LEDERE Succes med træning i arbejdstiden -en erfaringsopsamling

2 Arbejdsmiljø København er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor vi rådgiver om arbejdspladser og ansatte inden for alle arbejdsmiljøområder 2 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

3 Indhold FORORD... 4 'FYSISK EFTERUDDANNELSE ER LIGE SÅ VIGTIG SOM ANDEN FAGLIG EFTERUDDANNELSE... 5 VI SLUTTER DET UGENTLIGE PERSONALEMØDE MED ØVELSER... 6 HVORDAN KAN LEDEREN BRUGE TRÆNING I ARBEJDSTIDEN I SIN PERSONALELEDELSE?... 7 DIALOGEN OM, HVORFOR TRÆNING ER EN ARBEJDSOPGAVE PROCESSEN MED INDFØRELSE AF TRÆNING I ARBEJDSTIDEN METODE: DIALOGMØDE MED PERSONALET DIALOGEN MED MEDARBEJDEREN OM VIL OG KAN MODELLEN VIL OG KAN DEN INDIVIDUELLE SAMTALE MODELLEN SAMTALEN OM TRÆNING DEN RUMMELIGE ARBEJDSPLADSKULTUR FÆLLES ETISK GRUNDLAG FIK ALLE MED ET ETISK GRUNDLAG KAN VÆRE AFTALER OM HVEM KAN FRITAGES? HVORDAN FÅR MAN DET TIL AT FUNGERE? 'STAGES OF CHANGE - MODELLEN HVILKE ØVELSER LAVER VI? VÆLG DEN RIGTIGE TRÆNINGSMODEL HVOR MEGET SKAL MAN TRÆNE? ERFARINGER MED PLANLÆGNING AF TRÆNING SOM ARBEJDSOPGAVE TRÆNING ERSTATTER IKKE ET GODT ARBEJDSMILJØ HVOR KAN MAN HENTE HJÆLP? RÅDGIVNING HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 3

4 Forord Denne guide henvender sig til lederne i projekt Holdbart Arbejdsliv både de nuværende og kommende. I projekt Holdbart Arbejdsliv er det målet at finde måder at gøre træning og styrketrænende øvelser til en arbejdsopgave i arbejdstiden. At lave øvelser skal dermed være en del af arbejdsopgaven for alle medarbejdere. Her har lederne en særlig opgave, fordi de har det overordnede ansvar for at planlæge og tilrettelægge arbejdet. Guiden er tænkt som et redskab, der kan inspirere til, hvordan man kan arbejde strategisk og målrettet med den udfordring. Krav om at lave træning og styrketrænende øvelser kan opleves som meget indgribende i forhold til den enkelte medarbejder, gruppen og hele arbejdspladsen. I denne guide indgår derfor også en række etiske refleksioner, som kan give mere fast grund under fødderne i håndteringen af dilemmaer i praksis. Projektet er evalueret af Arbejdsmiljø København og det eksterne konsulentfirma Team Arbejdsliv. Nogle af de foreløbige evalueringsresultater er inddraget i guiden. Det er tanken, at guiden kan ajourføres på et senere tidspunkt, efterhånden som der tilvejebringes flere erfaringer og i forbindelse med projektets slutevaluering med udgangen af LÆSEVEJLEDNING Denne guide er et opslagsværk, hvor man kan søge hjælp til de temaer, man er mest optaget af. Hvert afsnit er udformet, så det kan læses selvstændigt. Guiden suppleres med hjemmesiden hos Arbejdsmiljø København. Denne side bliver løbende udbygget - fx med nye materialer og evalueringer af projektet. 4 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

5 Fysisk efteruddannelse er lige så vigtig som anden faglig efteruddannelse Ikke alle kan bare gå i gang med styrketrænende øvelser. Der er brug for at bane vejen med uddannelse først. Fysisk efteruddannelse handler om, at det er lige så vigtigt at opbygge medarbejdernes fysiske kompetencer, så de bedre kan varetage deres arbejdsopgaver, som anden faglig efteruddannelse. I projekt Holdbart Arbejdsliv var de første 10 uger tilrettelagt som en fysisk efteruddannelse, hvor medarbejderne fik viden om, hvilke øvelser der er gode at lave i forhold til arbejde og arbejdsbevægelser. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 5 5

6 Vi slutter det ugentlige personalemøde med øvelser Vores gruppe af rengøringsmedarbejdere havde svært ved at komme i gang med at lave øvelser. De var uvant med det, og motivationen var lav. Opgaven var derfor for svær for kollegaen som var blevet uddannet til tovholder. Der var brug for en leders autoritet. Derfor valgte jeg som leder at blive tovholder og selv stå for seancerne. Jeg har haft succes med at sætte øvelser på vores faste dagsorden til vores ugentlige personalemøde. Hver onsdag bruger vi de sidste 10 minutter af mødet til at lave udspændings- og styrketrænende øvelser. Hvis nogen har ondt i skulderen, finder vi den øvelse, der kan gøre noget ved det. Vi laver også øvelser sammen to og to, som samtidig træner samarbejdsevnen. Medarbejderne skal kigge på hinanden og finde ud af: Hvad gør vi her?. De lærer, at ved at kommunikere, får vi tingene til at lykkes. I starten skulle jeg sige Kom nu, Rejs dig op, Husk elastikken. Det behøver jeg ikke mere. Nu kan jeg bare sige Nu træner vi, og så går vi i gang. Næste skridt er at integrere øvelserne mere i hverdagen. Medarbejderne tager nu selv initiativ til at mødes to og to hver dag og lave et par øvelser sammen. I dag kan kollegaen, som er tovholder, også gå ind og vikariere for mig. I dette tilfælde, tror jeg, at barriererne har været, at medarbejderne manglede forståelse for betydning af træning for kroppen. Det går meget bedre, efter at vi har arbejdet med det i et års tid. Det er blevet en større del af hverdagen, men vi skal huske at holde fast i det. Når arbejdspresset tager over, kommer vi bort fra det. Så sætter jeg det på dagsorden igen, når presset letter igen. Afdelingsleder i projekt Holdbart Arbejdsliv 6 Succesfuld med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

7 Hvordan kan lederen bruge træning i arbejdstiden i sin personaleledelse? Erfaringen er, at der kræves meget af lederne for at fastholde, at styrketrænende øvelser bliver en integreret del af arbejdet. Som leder vil du opleve, at du skal bruge meget tid på at få det til at lykkes. Især i starten, men der kan også senere opstå kritiske perioder, hvor det er svært at fastholde medarbejdernes deltagelse. Du spørger måske dig selv: Hvad får jeg ud af at bruge så meget energi på at få personalet til at træne, når jeg har rigeligt med opgaver i forvejen? Det bedste udgangspunkt for at motivere dig selv er, at du som leder bruger det til at opnå nogle af dine mål i din personaleledelse. Mange ledere i projekt Holdbart Arbejdsliv træner selv med. Og nogen har selv påtaget sig rollen som instruktør eller tovholder for træningsseancerne. De fortæller, at de gør det som en del af deres strategiske ledelse. De har en plan og et mål med det. Du kan inddrage tilbuddet om fysisk efteruddannelse og styrketrænende øvelser i omsorgssamtaler, medarbejderudviklingssamtaler og seniorsamtaler som et middel til at fastholde medarbejderne i jobbet. Ved at lave en systematisk træningsindsats, kan du arbejde på nye måder med medarbejdernes fastholdelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. De gode argumenter i MED-udvalget Udgangspunktet for lederens arbejde er, at det er et enigt MED-udvalg, der står bag den fælles udmelding om, at arbejdspladsen vil indføre træning som en arbejdsopgave. MED-udvalget diskuterer og beslutter fælles mål med indsatsen. På dette niveau handler det om, hvilken værdi arbejdspladsen får tilført ved at indføre træning i arbejdstiden. Det er fx: Arbejdsstyrken får samlet set flere fysiske resurser til at klare de fysiske udfordringer i arbejdet. Mere overskud og energi til borgerne. Bedre trivsel og bedre samarbejdsrelationer. Målrettet træning kan nedsætte den del af fraværet, der skyldes smerter i muskler og led. Der er endnu større gevinst ved at forebygge sygenærværet. Mange går dagligt på arbejde med smerter, som kan virke begrænsende på arbejdsbevægelserne. Mere tillid til service fra borgere og pårørende, når de oplever en robust og stabil arbejdsstyrke. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 7

8 De gode argumenter over for medarbejderen Til medarbejderen kan du kommunikere, at arbejdspladsen har en værdi om at skabe et bedre arbejdsliv for den enkelte ved at forebygge smerter i muskler og led for på lang sigt at undgå nedslidning. Dette arbejdsliv bliver samtidig længere. De senere års efterløns- og pensionsreformer har betydet, at medarbejdere (født efter 1966) skal holde minimum fire år længere på arbejdsmarkedet. Arbejdsbevægelser er ikke nok til at vedligeholde kroppen. Målrettede styrketrænende øvelser, der sættes i sammenhæng til arbejdet og arbejdsbevægelser, vil gøre det nemmere at klare de fysiske udfordringer. Forskning viser, at træning med kolleger på arbejdspladsen er mere effektiv end at træne alene derhjemme, fordi træningsindsatsen bliver sat i system. Mange vil opleve sidegevinster, fx at de vil kunne spare penge til smertestillende medicin og udgifter til behandling. For nogle medarbejdere er det sociale sammenhold og team-building et bedre argument end de fysiske effekter. Flere giver i evalueringerne udtryk for, at fælles træning giver nyt liv til relationerne og faglig videndeling på arbejdspladsen. Evaluering viser positive effekter Evaluering i projekt Holdbart Arbejdsliv efter en 10 ugers træningsperiode viste flere positive effekter af træningen. TRÆNING FORBEDRER MUSKELSTYRKE I løbet af 10 ugers træning blev antallet af squat på 2 minutter forbedret fra ca. 52 til 65. Planken blev forbedret fra 57 sekunder til 78 sekunder. Jo mere deltagerne havde trænet, des større effekt. TRÆNING REDUCERER SMERTER Den største ændring ses i reduktion af smerter i nakke/skulder/øvre ryg. Der skal mere træning til at reducere smerter i ryggen end i nakke/skulder. TRÆNING GIVER ENERGI OG PSYKISK OVERSKUD Deltagerne angiver, at træning giver mere energi og bedre søvn Deltagerne er generelt blevet mere fysisk aktive også i fritiden Deltagerne oplever arbejdet mindre fysisk hårdt. 8 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

9 Styrketrænende øvelser forbedrer mine arbejdstillinger. Jeg kan mærke, at det virker. Det løsner og styrker nogle muskler. Jeg har fået nogle tips undervejs og tænker mere på arbejdsstillinger i diverse situationer. Jeg vil jo gerne træne, men har ikke mulighed for det i fritiden pga. børn, så det har været fantastisk at kunne gøre det i arbejdstiden. Før kunne jeg ikke få vasketøjet ud af vaskemaskinen. Nu laver jeg bare en squat. Mine lårmuskler og mavemuskler er blevet stærkere, og jeg koordinerer bevægelsen bedre, så jeg nu kan rejse mig uden at skulle støtte mig til noget. Deltager i projekt Holdbart Arbejdsliv Deltager i projekt Holdbart Arbejdsliv Det er helt vidunderligt med træning. Jeg var skeptisk på forhånd. Men det har været helt fantastisk for ryggen, og jeg har ingen planer om at gå på pension. Deltager i projekt Holdbart Arbejdsliv HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 9

10 Fedt, men hvordan skal vi få tid til det? Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

11 Dialogen om, hvorfor træning er en arbejdsopgave Kravet til personalet om at deltage i styrketrænende øvelser bør være del af arbejdspladsens værdigrundlag og arbejdsmiljøpolitik. En værdi udtrykker, at noget er bedre end andet. Din opgave som leder er at gøre det synligt, at det er godt at træne, og kunne argumentere for det. Lederen som rollemodel I værdibaseret ledelse lægges der vægt på, at lederen er et forbillede, der praktiserer de værdier, han eller hun leder ud fra. Det har derfor stor symbolværdi for medarbejderne, at du selv deltager ved træning. Hvis du selv har det svært med træning, kan det være en stor udfordring. Men husk det at gå foran kan også være andet end at være fysisk til stede ved træningen. Hvis dit personale mærker, at du engagerer dig i planlægning og opfølgning, og at du gør det muligt for dem at gå til træning med god samvittighed og uden stress, er det også en måde at gå foran og vise vejen. Kan man tillade sig at sige til medarbejderne, at de skal træne? Dialogen med medarbejderne om at de SKAL deltage kan være hård. Du kan nemt komme i tvivl, om du handler etisk rigtigt. Derfor er det vigtigt, at du er afklaret med din egen position, før du går i gang. Det kan være, at din personlige holdning er, at træning er en privat sag, som en leder ikke kan blande sig i. Men som leder er du nødt til at tage andre forhold i betragtning. Dels er din rolle som leder i samarbejde med medarbejderrepræsentanter at føre arbejdspladsens værdigrundlag og arbejdsmiljøpolitik ud i livet. Dels må du tage formålet med de styrketrænende øvelser og de langsigtede konsekvenser i betragtning. Det er også forkert at undlade at gøre noget ved problemet med arbejdsbetinget nedslidning. Hvis man vil problemerne med smerter i muskler/led til livs, viser forskning, at målrettet træning er det bedste bud på en løsning. Blander jeg mig i medarbejdernes privatliv? Det primære udgangspunkt i projekt Holdbart Arbejdsliv er: Som arbejdsgiver blander vi os ikke i dit privatliv, men i dit arbejdsliv. Ligesom vi oplærer medarbejderne i at bruge lift for at undgå tunge løft, har vi også ansvaret for at oplære medarbejderne i, hvordan de kan bruge styrketrænende øvelser, der ruster dem til de fysiske udfordringer i arbejdet. Ergonomi og arbejdsredskaber alene forebygger ikke nedslidning. Vores egen krop er også et arbejdsredskab vi skal passe på. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 11

12 Processen med indførelse af træning i arbejdstiden Foreløbig evaluering af projekt Holdbart Arbejdsliv viser, at medarbejderne overvejende synes, det er en god idé at indføre træning i arbejdstiden. Men den viser også, de har forskellig holdning. Nogen opfatter det som en mulighed. Andre som et dilemma. Medarbejderne har brug for din hjælp til at få øje på, at træning i arbejdstiden kan lade sig gøre i praksis. De er interesseret i en dialog om, hvorfor træning er godt, hvilke øvelser de skal lave, om der er tid til det, hvordan det vil påvirke hverdagens struktur og planlægning, og hvordan de kan få indflydelse på processen. Det er særligt vigtigt for medarbejderne at få indflydelse på, hvilke tidspunkter de skal træne og på sværhedsgraden af øvelserne, de skal udføre. Jeg tror ikke, det betød noget, at lederen var med på selve holdet fysisk, men det vi har kunnet mærke fra ledelsen som medarbejdere er, at de har planlagt og prioriteret det så højt. De har virkelig været efter os: Kom så af sted. Husk nu der er træning i dag. Tovholder i projekt Holdbart Arbejdsliv Forslag til fremgangsmåde Udgangspunktet er, at dialogen ikke handler om, hvorvidt medarbejderne skal deltage eller ej, men hvad der skal til, for at deltagelse kan blive en god oplevelse. En fri debat er nødvendig. For at navigere i dette felt af forskellige meninger skal du være helt klart på dit mål for at kunne fremstå synlig og tydelig, når du præsenterer budskabet Vi skal i gang med at træne og skal oversætte meningen med initiativet til medarbejdernes dagligdag: Hvad er formålet med det? Hvad er de positive muligheder ved det? Det, at afdelingslederen træner med, det giver altid lidt ekstra. Det giver også, at det er noget, vi skal gøre hver dag, og at hun bakker op om det. Også mig som er tovholder. Hun bakker mig op ved at deltage, og det er dejligt. Tovholder i projekt Holdbart Arbejdsliv Hvad er indholdet i det? 12 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

13 Metode: Dialogmøde med personalet 1. Diskuter i plenum: Hvilke mål/gevinster kan der være for dig ved at dyrke 1 times ugentlig fysisk træning i arbejdstiden? Hvilken træningsmodel tror du bedst kan lade sig gøre i din arbejdsdag? Vælg melllem: 1 x 45 min. pr. uge, 3 x 20 min. pr. uge, 2 x 30 min. pr. uge, 5 x 10 min. pr. uge. Hvilke tidspunkter er bedst? Foretrækker du niveaudelte hold? Dvs. begyndere/ øvede/med særlige hensyn? 2. Medarbejdere, medarbejderrepræsentanter og ledere samler sig i tre grupper, som diskuterer: Hvad er I blevet særligt opmærksomme på? Mødefacilitator samler overvejelser og konklusioner fra hver gruppe og giver det videre til MED-udvalg eller anden arbejdsgruppe, der vil se på, hvilke initiativer, det peger på. Hvilken rolle skal medarbejderne spille, for at træningen bliver en integreret del af jeres arbejdsdag? Hvilken rolle har TR/AMR og hvilket ansvar har ledelsen? HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 13

14 Dialogen med medarbejderen om Vil og Kan Du vil møde mange forskellige reaktioner fra medarbejderne, når du introducerer træning som en arbejdsopgave. Medarbejderne har meget forskellige forudsætninger og erfaringer med at bevæge sig, træne og dyrke sport. Nogle elsker det. Andre kan være fysisk svage, generte eller angste. Atter andre har dårlige erfaringer fra folkeskolens gymnastiktimer og frikvarterer med i bagagen. Medarbejdernes reaktioner kan dog også være et udtryk for arbejdspladsens evne til at give dem lyst til og mulighed for at deltage. Hvis medarbejderne skal være motiveret for træning og ændre adfærd, skal de opleve, at rammer og betingelser er i orden. Arbejdsmiljøet har i den sammenhæng stor betydning. Der skal et relativt godt arbejdsmiljø til for at få træning/øvelser til at fungere. Modellen Vil og Kan Med udgangspunkt i modellen finder du på de næste sider eksempler på de forskellige indvendinger, du vil møde, og nogle forslag til, hvad du kan gøre. VILJE JEG VIL, MEN KAN IKKE JEG VIL OG KAN JEG VIL IKKE, OG JEG KAN IKKE JEG VIL IKKE, MEN KAN GODT EVNE 14 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

15 Jeg vil og kan Medarbejderne i denne gruppe vil ikke kræve så meget af dig. Det vil mest være en opgave for tovholderen/instruktøren at følge op i træningsseancerne. Vær dog opmærksom på: At det er dit ansvar at følge op på manglende deltagelse og ikke tovholders/professionel træners. At tovholder/professionel træner kan have brug for din hjælp til at afstemme kollegernes forventninger til træning i arbejdstiden. Om der skal der laves hold med forskelligt ambitionsniveau. At der er tilfredshed med træningstilbuddet. Hjælp tovholder/professionel træner, hvis der er kritik. Jeg vil, men kan ikke Medarbejderne i denne gruppe er motiveret for at gå til træning, men personlige eller organisatoriske barrierer forhindrer dem i at kunne det, de gerne vil. Jeg har ikke tid For mange medarbejdere er det forbundet med dårlig samvittighed at forlade kolleger og borgere, som har brug for dem her og nu. Nogle oplever træningsopgaven, som et forstyrrende element, der giver stress. I kan sammen overveje, om træningstidspunktet kan placeres mere hensigtsmæssigt. I kan overveje en anden træningsmodel. Korte daglige træningspas à 10 minutter har vist sig nemmere at indpasse i en travl arbejdsdag. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 15

16 Jeg er i tvivl om jeg kan og tør Medarbejderne i denne gruppe er forandringsparate, men bekymrede for, hvordan det skal gå. De kan have smerter eller skavanker. Nogle har lille erfaring med at presse deres krop og bliver forskrækkede over uvante kropslige reaktioner. De kan også føle angst ved at lave øvelser. Det vil være oplagt, de får en aftale hos en fysioterapeut i SYFO. De skal starte med øvelser, der først og fremmest giver dem gode og behagelige kropsoplevelser. Man må ikke presse dem. Små skridt kan efterhånden føre til mere træning. Mange er også er bekymrede for, om de får skader af træningen. De kan nemt komme til at føle sig udenfor fællesskabet. Hvis I taler åbent om jeres forskelle, og andre kolleger viser, at de også har deres egen måde at gøre tingene på, vil det hjælpe. I kan overveje, om der skal oprettes et særligt hold for denne gruppe. Hvis de ikke vil deltage på hold, vil det være en god idé at indgå aftale med en kollega, der kan være deres mentor eller træningsmakker, så de ikke står helt alene. Jeg vil ikke, men kan godt For medarbejdere i denne gruppe er der ikke noget til hinder for, at de kan deltage, men de er ikke motiverede for det. Jeg træner meget i fritiden Nogen ønsker ikke at deltage, fordi de forvejen træner meget. Du kan anerkende dem for deres indsats i fritiden, men tal træning ind i relation til arbejdsbevægelser. Det er ikke sikkert at fritidstræningen styrker de relevante muskelgrupper ift. arbejdet. Du kan tale med dem om, at de kan bidrage med inspiration til kolleger og fællesskabet, fordi de interesserer sig for træning. Du kan overveje, om nogen fra denne gruppe vil blive motiveret af og egner sig til at få en særlig rolle som tovholder, eller som mentor/ træningsmakker for mindre trænings vante kolleger. Det kræver uddannelse af mentoren. Kontakt SYFO for hjælp til denne metode. 16 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

17 Jeg synes, det er grænseoverskridende Nogle medarbejdere oplever, at deres grænser for intimitet overskrides, når de bliver bedt om at ligge på måtter og lave øvelser. Nogle er generte og føler sig fjollede. Andre føler sig udstillet. De kan have en højere følsomhed overfor den jargon og de grin, der kan udvikle sig. Der skal tages hensyn til de forskellige grænser i de ledelsesmæssige overvejelser. Det anbefales, at emnet behandles i MED-udvalget, hvor der kan udarbejdes et etisk grundlag (se side 23). Arbejdspladsen skal ikke bestemme, at jeg skal træne Hvis en medarbejder helt afviser at deltage, er det din opgave at holde fast i målet, samtidig med at du forholder dig nysgerrigt til, hvad der ligger bag afvisningen. Måske er der en god grund, og misforståelser kan ryddes af vejen med konkret information eller tilpasning af træningstilbuddet. Du kan også vælge at vende tilbage senere. I mellemtiden kan du holde samtalen i gang. En omsorgsfuld og fordomsfri måde at tale med medarbejderen om de gavnlige effekter af træning kan måske med tiden føre til åbninger. Nogle synes, at træning er ubehageligt, og der er barrierer, der skal overvindes. Du kan undersøge, om medarbejderen er motiveret for en snak med en fysioterapeut fra SYFO om emnet. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 17

18 Jeg vil ikke, og jeg kan ikke Jeg er for syg Enkelte medarbejdere kan have så store udfordringer, at de ikke kan deltage i træning. Det kan være en alvorlig fysisk og psykisk sygdom. De kan have lange sygefraværsperioder. Her kan du fritage medarbejderen for træning. I dag anbefaler man træning og øvelser som led i behandling af en lang række sygdomme. Det er derfor ikke sikkert, det er den bedste løsning at fritage dem. For yderligere afklaring kan du henvise til behandlende læge eller lave en aftale med en fysioterapeut fra SYFO. Denne afklaring kan også være en anledning til at justere medarbejderens arbejdsopgaver og arbejdstid, så de kan fastholdes i jobbet. Du kan under dette forløb have fået en viden, som medarbejderen ikke ønsker at indvi kollegerne i. Her må du aftale med den pågældende, hvilken forklaring på fritagelsen, der kan siges højt. 18 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

19 Den individuelle samtale Der kan undervejs være behov for at følge op med individuelle samtaler med nogle medarbejdere. Lederens samtale med medarbejderen er forskellig fra den motiverende samtale hos den sundheds-professionelle. Hos en læge eller fysioterapeut vil samtalen tage udgangspunkt i behovet for træning. Målet med samtalen er, at medarbejderen kommer til at deltage i styrketrænende øvelser, ved at han/hun oplever sig set og hørt, og at der findes små løsningsforslag og justeringer, uden at der afviges fra målet. I samtalen fokuserer man på målet og på fremtiden. Lederens samtale med medarbejderen vil i denne sammenhæng tage udgangspunkt i arbejdspladsens fælles mål om, at alle, som en del af arbejdsopgaven, skal træne, og I undersøger sammen, hvordan det kan planlægges og udføres i arbejdstiden. Modellen Samtalen om træning Modellen giver et overblik over de forskellige medarbejderholdninger til træning. FORTID Eksempel 1 Sidste gang var der ikke nogen til træning Eksempel 2 Jeg fik ondt i ryggen Brug viden om årsager til at afklare, hvad der skal ske fra nu af. Eksempel 1 Har du forslag til, hvad jeg som leder kan gøre, for at træningen afholdes? Eksempel 2 Vil du tale med en fysioterapeut om, hvilke øvelser, der passer bedst til dig? FREMTID Målet er, at medarbejderen deltager i træning. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 19

20 1. trin Lederens egen afklaring og forberedelse til samtalen med medarbejderen Forudsætning for at nå målet er, at du er helt sikker på, du vil have, at din medarbejder skal deltage. Hvis du er i tvivl om din holdning, bør du afklare dette først. Et godt råd er at sparre med dine ledelseskolleger om, hvad der forventes af dig som leder i denne situation. Selve samtalen har det grundbudskab, at Her på arbejdspladsen vil vi, at alle medarbejdere skal deltage i træning og hovedspørgsmålet er: Hvordan kan det blive en god oplevelse for dig at deltage i træning?. Du kan sparre med dine ledelseskollegaer om spørgsmålene: Hvad vil jeg opnå med en samtale? Hvad vil jeg sige til medarbejderen, og hvilke spørgsmål vil jeg stille? Hvad vil jeg give medarbejderen indflydelse på? Hvad vil være et lille skridt i den rigtige retning? 2. trin Samtalens gennemførelse Når I aftaler at mødes, kan du fortælle, at samtalen handler om, hvordan det kan blive en god oplevelse at deltage i træning, og du kan evt. bede medarbejderen forberede sig på følgende spørgsmål: Hvad gør det svært for dig at deltage i styrketrænende øvelser? Hvilke løsninger kan gøre det til en bedre oplevelse for dig? Selve samtalen kan se sådan ud: Skab ro og god kontakt. I kommer måske til at røre følsomme emner som mindreværd og det kræver en tillidsfuld relation. Vis oprigtig interesse for medarbejderens situation. Du kan indlede samtalen med at formulere klart og tydeligt, at du forventer at medarbejderen deltager. Du kan undersøge tanker, bekymringer og følelser ved modstanden mod den fælles træning. I kan også gennemgå konkrete arbejdssituationer, hvor medarbejderen vil kunne se en fordel i at komme i bedre fysisk form. Du kan undersøge, hvad der er vigtigt for medarbejderen at få indflydelse på. Nogle vil måske stille særlige betingelser for at ville deltage. Du må overveje, i hvilken grad dette kan efterkommes. Hvis medarbejderen afviser at deltage, skal han/hun forstå, at der er noget på spil, også selvom det ikke har tjenstlige konsekvenser. Du kan fx tale om, at det er et tab for arbejdspladsen, hvis den pågældende ikke deltager. Ved at sætte sig udenfor det fællesskab, som træning udgør, kan det virke hæmmende på kollegers motivation, fordi medarbejderen også er rollemodel for andre. Løsningen foregår indenfor den kendte ramme som er, at træning er en del af arbejdet. Men der er mange muligheder for at udforme den konkrete løsning: Har medarbejderen selv ideer? Er der nogen, der kan hjælpe blandt kolleger eller lederen selv? Vil medarbejderen være med til at afprøve øvelser sammen med en god kollega? 20 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

21 3. trin Samtalens afslutning Du kan slutte af med at sige, at du vil følge op på et senere tidspunkt. Opsummér, hvad I har talt om, og aftal, hvornår I vil evaluere. Det er en god idé at slutte samtalen af med at bede medarbejderen fortælle, hvad I lige har aftalt, så I har fælles forståelse af, hvad der skal ske fremover. Inspiration Søg inspiration i procesværktøjet Den vanskelige samtale, som er udviklet af Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig kontor & Administration. Find det på: Se også Arbejdsmiljø Københavns rådgivningstilbud: Bliv klædt på til samtalen om træning (side 36). HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 21

22 Den rummelige arbejdspladskultur Etiske overvejelser Evaluering af projekt Holdbart Arbejdsliv viser, at mange oplever, at deres intimitetsgrænse overskrides. Det anbefales at udarbejde et etisk grundlag i MED-udvalget, som præsenteres for medarbejderne, så de ved, at der vil blive taget hensyn. De etiske retningslinjer skaber en rummelig træningskultur, hvor tydelige grænser og forskelle respekteres. 22 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

23 Fælles etisk grundlag fik alle med Da vi skulle til at indføre træning i arbejdstiden, var mange positive. Men der var også dem, som var uvant med at komme i en træningssal. Skal jeg virkelig ligge dér på gulvet, var reaktionen. Så snakkede vi om, at vi alle var i samme båd: Lad os tage det med et smil - vi får jo noget godt ud af det, sagde vi til hinanden. Men det fjernede ikke en udbredt følelse af, at det var en pinlig ting at lave sammen. Efter meget snak frem og tilbage landede vi en beslutning om, at stående øvelser var OK. Det havde også den fordel, at de er hurtige at gå til i hverdagen. Så kunne vi komme i gang. Afdelingsleder i projekt Holdbart Arbejdsliv Et etisk grundlag kan være aftaler om: Hvordan man taler om og til hinanden i træningssituationer. At der kun laves stående øvelser, da det for nogle er grænseoverskridende at skulle ligge på gulvet. At ingen bør føle sig tvunget til at træne i borgernes påsyn mod deres vilje. Det kan være en grund til fritagelse fra træning, hvis der ikke kan findes løsninger. At ingen kolleger må stå og kigge på under træningsseancerne. Alle skal deltage. At der er mulighed for individuelt tilrettede træningsprogrammer. At man kan blive fritaget for træning, hvis det er uhensigtsmæssigt for ens helbred. At træningsniveauet ikke er urimeligt højt. At træningen ikke er et alternativ til øvrige sundheds- og arbejdsmiljøforbedrende tiltag på arbejdspladsen. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 23 HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 23

24 Hvem kan fritages? Kriterier for fritagelse bør besluttes i MEDudvalget, så lederen kan fritage medarbejdere fra træning uden at komme til at fremstå som uretfærdig. Man kan også blive fritaget for visse øvelser. Eksempler på fritagelse i projekt Holdbart Arbejdsliv: Helbredsgener som afventer lægelig undersøgelse. Lægeligt anbefalede øvelser efter operationer. Genoptræning i andet regi, der imødekommer særlige behov. I tilfælde hvor træning i arbejdstiden er meget forstyrrende for balancen mellem arbejdsliv og privatliv og der ikke kan findes løsninger. 24 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling 24

25 Hvordan får man det til at fungere? På vej mod forandringer Hvis du som leder ikke kan få træningsmodellen til at fungere første gang, behøver det ikke være et uovervindeligt nederlag. Stages of Change modellen viser, at der ofte skal flere forsøg til. I en periode er der mange medarbejdere der deltager, og der indfinder sig en rutine med det. Så sker der måske en omlægning og udskiftning af personale, og så falder deltagelsen. Det er den naturlige bevægelse frem og tilbage i Stages of Change - modellen. Find tilbage på et passende stadie og fortsæt på ny. Det handler om at køre stadierne igennem mange gange, indtil det lykkes. I kan oparbejde rutiner for, hvordan I vil håndtere kritiske perioder. Hvad vil I fx gøre i ferieperioder? Et godt råd er at fortsætte træning, for at undgå at rutinen brydes. Vurdér om der er andre kritiske perioder, I kan være på forkant med. Stages of Change - modellen Fase 4: Vi forankrer løsningen Fase 3: Vi går i gang med løsningen Fase 2: Beslutning: Hvordan kan vi løse det? Fase 1: Vi sætter fokus på et problem Se beskrivelse af faserne næste side. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 25

26 Fase 1 Vi sætter fokus på et problem MED-udvalget beslutter at lave en indsats mod smerter i muskler og led for at forebygge nedslidning. Ambivalensen kan være stor, og der er argumenter for og imod. Forslag til handling: Lav lidt for-research blandt medarbejderne og indkreds, hvor håb og bekymring ligger. Fase 2 Beslutning: Hvordan kan vi løse det? En arbejdsgruppe arbejder med at konkretisere forslag til løsninger. Man er modtagelig for råd og vejledning og søger ny viden. Fase 4 Vi forankrer løsningen I har fundet en model, der ser ud til at virke. Den skal nu indarbejdes i jeres organisation. Forslag til handling: Sæt nogle delmål, som I gradvist vil opnå. Tag træning med i stillingsbeskrivelser og ansættelsessamtaler. Giv nye medarbejdere introduktion til træning. Inddrag det i medarbejder- og ledelsesudviklingssamtaler. Organisering af indsatsen kan ske indenfor rammerne af Grøn Smiley ledelsessystemet. Forslag til handling: Afhold dialogmøde med personale (se side 13). Fase 3 Vi går i gang med løsningen I sætter gang i initiativer og gør nye erfaringer. Fasen er eksperimenterende og løsningen kan tilpasses flere gange. Forslag til handling: Hold øje med træningen og saml op på resultater løbende. Hvad rapporterer deltagerne? Den allervigtigste forankring er snakken i hverdagen. Husk at spørge til hvordan det går med træningen. 26 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

27 Kickstart med Bevægelses-Banko Man kan kickstarte træning med en event. Spillet Bevægelses-Banko er et redskab til at skabe motivation og engagement på en sjov måde med leg og konkurrence. Spillet (et sæt) udleveres til alle plejecentre i projekt Holdbart Arbejdsliv og kan derudover bestilles mod betaling på Spillet kan også bruges til opvarmning, som et øvelsesprogram eller som en energizer til pauser og møder. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 27 27

28 Hvilke øvelser laver vi? I projekt Holdbart Arbejdsliv er det styrketræning, der prioriteres, fordi træningen tager udgangspunkt i at styrke de muskler, vi bruger til arbejdet. Det drejer sig om: At styrke de store muskelgrupper i ben og lår, som vi bruger til arbejdsbevægelser, og som er fundamentet i at forebygge nedslidning. At udvikle en stærk core-muskulatur (de inderste og dybeste mave-og rygmuskler) der kan beskytte rygsøjlen i forflytningssituationer. At styrke nakke-skuldermuskler, som nemt bliver trætte og slidte af arbejdet. Må man så ikke lave andre øvelser? Man kan godt lave andre typer øvelser, hvis det øger motivationen, men det er vigtigt at de relevante styrketrænende øvelser, der er overførbare til arbejdsbevægelserne, indgår i træningen. Kredsløbstræning kan i mindre omfang bruges til opvarmning. Andre øvelser kan være en del af et cirkeltræningsprogram med hovedvægten på styrketrænende øvelser. I visse tilfælde kan man også få pulsen op, når man udfører de styrketrænende øvelser med høj belastning. 28 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

29 Vælg den rigtige træningsmodel Målet i projekt Holdbart Arbejdsliv er at integrere 1 times ugentlig træning for hver medarbejder i arbejdstiden. Det kan gøres ved at fordele det på flere træningspas i løbet af ugen. I projekt Holdbart Arbejdsliv anvendes flere modeller, som arbejdspladsen selv vælger, alt efter hvad der passer bedst ind i hverdagen. Varighed af træning pr. gang Hyppighed pr. uge Lokalitet Aktør 45 min. 1 x ugentligt Træningssal. Der trænes på tværs af afdelinger Professionel instruktør 30 min. 2 x ugentligt Træningssal. Der trænes på tværs af afdelinger Professionel instruktør Tovholdere 20 min. 3 x ugentligt I afdelingerne Tovholdere med back-up fra SYFO s fysioterapeuter 10 min 1 x dagligt I afdelingerne Tovholdere med back-up fra SYFO s fysioterapeuter HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 29 29

30 Hvor meget skal man træne? Nyere forskning viser, der er effekt af træning, uanset hvordan man fordeler en times træning i løbet af ugen. Det er ikke varigheden pr. gang, der er afgørende men kvaliteten af træningen. Man skal sørge for, at øvelsesprogrammet er tilstrækkeligt udfordrende, og at man træner med så høj belastning, at musklen bliver træt. Hvis man har et svagt fysisk udgangspunkt, skal der i starten ikke så meget til for at få positiv effekt af træning. Og man skal ikke gå for hårdt til den. Tommelfingerreglen er, at man skal træne to - tre gange om ugen med høj belastning. Pauserne er vigtige. Musklerne har brug for hvile og næring, så de kan blive genopbygget før næste træningsgang. Hvor meget kan vi nå? Når det kommer til praksis, er der mange barrierer for, om alle medarbejdere når at træne en time om ugen i arbejdstiden. Det gode råd er: Hold fast i en mindre men regelmæssig deltagelse, hvis andet ikke kan lade sig gøre. Det har også et forandringspotentiale i sig. For den enkelte kan det være inspiration til at lære øvelser, så han eller hun selv kan træne videre. For arbejdspladsen kan inddragelse af alle medarbejdere i en fast træningsrytme være et vigtigt skridt på vejen til at skabe en fælles træningskultur. 30 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

31 Erfaringer med planlægning af træning som arbejdsopgave Det er svært for medarbejderne at prioritere egen træning, når deres kolleger og borgere står og trænger til hjælp her og nu. De har brug for, at lederne tager ansvaret for planlægningen af arbejdsopgaven i balance med den øvrige opgaveløsning. Arbejdspladser er helt forskellige med hensyn til hvilken planlægning der fungerer hos dem, uden at det forstyrrer work-flowet. Forslag til organiseringsmåder: Faste ugentlige tidspunkter for hver enkelt medarbejder skemalægges i vagtplanen. Kortere træningspas placeres i forlængelse af den eksisterende mødestruktur. Kombinationen af en plan A og en plan B kan være nyttig til at tackle en pulserende hverdag. Aftenvagterne kan også være med Vores plan A er til de nemme dage. Hvis vi er minimum seks personer på arbejde, træner vi alle sammen om formiddagen kl. 10 lige efter morgenplejen. Til de svære dage har vi en plan B, hvor man kan træne to og to eller helt alene. Denne fleksibilitet mellem gruppetræning og individuel træning holder vores træning i gang. Det fordeler sig cirka fifty-fifty mellem nemme og svære dage. Men stort set lykkes det for hver medarbejder at gennemføre øvelserne ca. to gange ugentligt. For os har det været en optur at lave de korte træningspas på 10 minutter. Lige nu fungerer det bedst sådan. På længere sigt kan vi måske blive mere ambitiøse. Afdelingsleder i projekt Holdbart Arbejdsliv 10 ud af 12 aftenvagter deltager i vores træning én gang om ugen, som varer 45 minutter pr. gang. Vi møder ind før arbejdet starter. Vi planlægger selv afspadsering i vores vagtplan af den time, det giver. Den ene dag er der én eller to medarbejdere, der går kl i stedet for kl. 23. Den næste dag er det det samme for de modsatte medarbejdere. Medarbejderne giver direkte udtryk for, at de er kommet i bedre form, og de synes det er hyggeligt. Ansvarshavende aftenvagt i projekt Holdbart Arbejdsliv HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 31

32 Træning erstatter ikke et godt arbejdsmiljø Det hører med til de etiske overvejelser, at træning ikke må være et alternativ til det almindelige arbejdsmiljøarbejde. Hvis medarbejderne skal ændre adfærd og være motiveret for træning, skal de opleve sammenhæng mellem træning og det arbejdsmiljø, de bevæger sig rundt i til daglig. Budskabet om det hensigtsmæssige i at træne virker ikke overbevisende, hvis arbejdspladsen organiserer arbejdet på en måde, som udsætter de ansatte for fysiske og psykiske belastninger, som bør forebygges på anden vis. 32 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

33 Træningsopgaven indvirker i sig selv på arbejdsmiljøet Når træning introduceres i en gruppe, vil det synliggøre og forstærke forskelle mellem medarbejderne. Og der vil dukke nye forskelle op. Hvis den generelle trivsel er god, er det nemmere at rumme disse forskelle. Hvis man indfører træning et sted, der i forvejen har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, risikerer man at forværre det yderligere. I grupper karakteriseret af mistrivsel, rivalisering og mobning, vil det kunne føre til yderligere stigmatisering og marginalisering af nogle medarbejdere fra fællesskabet. Derfor kan træning heller ikke forbedre et psykisk arbejdsmiljø, som i forvejen er dårligt. Det forholder sig til gengæld omvendt på steder med relativt godt psykisk arbejdsmiljø, hvor det kan forbedre trivslen yderligere i positiv retning. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 33 33

34 Risikovurdering i APV Som ved alle andre arbejdsopgaver, skal I lave en risikovurdering af træningsopgaven som led i jeres arbejdspladsvurdering (APV). I jeres APV kan I kortlægge: Er nogen kommet til skade ved træning? Er der et mønster i træningsskaderne, fx ved bestemte øvelser? Er pladsforhold, indretning og hygiejne i orden? Er der stress og tidspres forbundet med den nye arbejdsopgave? Giver opgaven anledning til konflikter og negativ kontakt i gruppen? I de tilfælde, hvor I registrerer arbejdsmiljøproblemer med indførelse af træning, kan I overveje, om der er brug for en anden indsats, som skaber bedre forudsætninger for at kunne implementere træning. Måske skal I i en periode arbejde med at udvikle jeres samarbejdsrelationer eller forebygge stress. EN RØD TRÅD TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET I kan bruge Grøn Smiley. I starten af året kan I formulere jeres fokuspunkter, delmål og planer i forhold til at fastholde træningsdeltagelsen. I kan lave korte opsamlinger/citater fra fællesmøder til jeres evaluering på MED s årlige arbejdsmiljødrøftelse i slutningen af året. Hvor kan man hente hjælp? DEN LEVENDE HISTORIE FRA PRAKSIS Det er altid inspirerende og troværdigt at lytte til dem, der har prøvet det selv. Spørg ledere og kolleger fra andre plejecentre, om de har gode erfaringer som de vil komme og fortælle om. Den gode historie på nettet På hjemmesiden: finder du: Henvisninger til relevante artikler, der dokumenterer de gavnlige effekter af træning på arbejdspladsen. Video-interviews med medarbejdere og ledere fra projekt Holdbart Arbejdsliv Evalueringsresultater fra projekt Holdbart Arbejdsliv Bestilling af Bevægelses-Banko Links til medieomtale af projekt Holdbart Arbejdsliv Litteraturliste til denne guide 34 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

35 Det er altid inspirerende og troværdigt at lytte til dem, der har prøvet det selv. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 35 35

36 Rådgivning Fysioterapeuterne fra SYFO og arbejdsmiljøkonsulenterne hos Arbejdsmiljø København kan hjælpe med træningsfaglig vejledning og organisatorisk rådgivning. Individuel samtale med en fysioterapeut Tilbyd en medarbejder en individuel konsultation med en fysioterapeut fra SYFO. Målgruppe: Én medarbejder med en fysisk skavank Én, som er i tvivl om, hvilke øvelser der er gode for ham eller hende Én, som har fået en skade eller er uvant med træning Én, som er bekymret for at få træningsskader Én, som er bange, for at smerterne skal blive værre Én, som helst undgår øvelser, fordi han eller hun ikke føler sig god til det eller synes, det er ubehageligt. Varighed: 1 time. Bliv klædt på til samtalen om træning Målgruppe: Ledere og medarbejderrepræsentanter. Hvad kan jeg sige til personalet om træningens gavnlige og smertereducerende effekter, så jeg bedre kan motivere til træningsopgaven? Et oplæg fra fysioterapeuten kan klæde jer på med den nyeste viden på feltet, som gør det nemmere for at tage samtalen og fremføre de gode argumenter. Som leder kan du også få coaching fra en organisationskonsulent fra Arbejdsmiljø København som forberedelse til andre dele af samtalen. Varighed: 1-1 ½ time. Workshop om træning Målgruppe: Alle, både ledere og medarbejdere. Vil I gerne bruge lidt mere tid i godt selskab med en fagperson, der kan holde oplæg og afprøve øvelser med jer om emnerne: Hvorfor er det vigtigt at være i god fysisk form i forhold til sit arbejde? Hvorfor kan man ikke holde sig i form alene ved fysisk aktivt arbejde? Hvad sker der når man over eller undertræner? Hvad er forskellen på vedligeholdende træning og opbyggende træning? Hvordan tolker man smertesignaler fra muskler og led? Varighed: 1 1 ½ time. 36 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling 36 Succesfuld træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

37 Undgå skader Målgruppe: Alle, både ledere og medarbejdere. Smerter eller træningsskader kan komme, når man presser sig selv for hårdt eller at man ikke mestrer de grundlæggende øvelses teknikker. Sæt fokus på at undgå træningsskader med hjælp fra fysioterapeuten. Varighed: 1 1 ½ time. 7-minutters træning, der virker Målgruppe: Alle, både ledere og medarbejdere. Nogle arbejdspladser har nemmest ved at integrere træning, hvis det foregår dagligt og kortvarigt. Men hjælper det? Ny forskning viser effekt af daglig træning med få øvelser med høj intensitet og belastning. Du kan kontakte en fysioterapeut, der kan fortælle mere om dette og hjælpe jer med at skræddersy et program, der passer til forskellige niveauer. Varighed: 1 ½ time. Brug træning til teambuilding Målgruppe: Ledere. Det kræver godt samarbejde i en gruppe at få træning til at lykkes. Hvis en gruppe ikke har et relativt godt arbejdsmiljø og god trivsel sammen, er det svært at indføre træning. Få en arbejdsmiljøkonsulent fra Arbejdsmiljø København til at give dig et bud på, hvordan du kan bruge anledningen til at udvikle teamet. Varighed: Aftales nærmere. Få træningsopgaven ind i prioriteringen og gør noget ved jeres stres Målgruppe: Ledere. Med udgangspunkt i en prioriteringsmodel, fx prioriteringstrekanten, kan I få synliggjort træning som en arbejdsopgave i en arbejdsgangsbeskrivelse sammen med øvrige arbejdsopgaver og få afklaret, hvordan der skal prioriteres i en travl hverdag. Varighed: Aftales nærmere. Har du brug for en dialog med dig selv? Målgruppe: Ledere. Måske synes du, at træning er medarbejdernes private sag, som du ikke kan blande dig i. Du kan blive fanget i et dilemma mellem dine personlige værdier og holdninger, og det budskab, situationen kræver af dig. Hvis du selv har det svært med træning, er det selvfølgelig også en større udfordring. Ét godt råd er at sparre med kolleger om udfordringen. Men det er også muligt at få coaching fra en konsulent fra Arbejdsmiljø København, som kan hjælpe dig til at finde ro i rollen. Varighed: 1 time. HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 37

38 Sådan kan du få rådgivning Hvis du ønsker at rekvirere rådgivning eller gerne vil have flere oplysninger om emnerne i denne guide, så kontakt én af følgende: Annemette Eskesen Projektleder i Arbejdsmiljø København Telefon et54@suf.kk.dk Henrik Dreyer Fysioterapeut i SYFO Cert. MDT og Master i sundhedsfremme Telefon su99@suf.kk.dk Lisa Römer Fysioterapeut i SYFO Telefon bi2s@suf.kk.dk Poul Winterberg Henriksen Fysioterapeut i Arbejdsmiljø København Telefon eh80@suf.kk.dk ARBEJDSMILJØ KØBENHAVN Arbejdsmiljø København er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vores rådgivning henvender sig både til arbejdspladser, ledere og ledergrupper, medarbejdere samt arbejdsmiljø-/medorganisationen i Københavns Kommune. SYFO SYFO er en del af Arbejdsmiljø København. SYFO er et tilbud til medarbejdere og ledere i Københavns Kommune ved fravær og mistrivsel. Vi tilbyder kortere, afklarende forløb om psykosociale eller fysiske problemstillinger, der har betydning for arbejdet. 38 Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling

39 Succes med træning i arbejdstiden - en erfaringsopsamling 1. udgave; juni 2015 Tekst: Annemette Eskesen Arbejdsmiljø København Foto: Annemette Eskesen og foto side 35: Anne-Li Engström HOLDBART ARBEJDSLIV GUIDE TIL LEDERE 39

40 Denne guide henvender sig til lederne i projekt Holdbart Arbejdsliv både de nuværende og kommende. Lederne har en særlig opgave med at få indført træning i arbejdstiden, fordi de har det overordnede ansvar for at planlægge og tilrettelægge arbejdet. Guiden er et redskab, der kan inspirere til, hvordan man kan arbejde strategisk og målrettet med den udfordring. Guiden bygger på erfaringer fra projekt Holdbart Arbejdsliv. Den indeholder også en række etiske refleksioner, som kan give mere fast grund under fødderne i håndteringen af dilemmaer med træning i arbejdstiden. KØBENHAVNS KOMMUNE Arbejdsmiljø København Enghavevej 40 82, København SV Succes med træning i arbejdstiden en erfaringsopsamling Tlf: amk@amk.kk.dk