Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold

Transkript

1 Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold Lidt historik SKI koordinerede i 2011, på vegne af en række skoler, udbud på byggesyn og vedligeholdelsesplaner. Flere end 20 skoler indgik samme år leveringsaftaler med det vindende ingeniørfirma, Grontmij.

2 Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold Erfaringer fra to skoler, der indgik leveringsaftale på styringsværktøjet På ledelsesgangen (case Randers SOSU-Skole) I den daglige bygningsdrift (case Haderslev Katedralskole)

3 Hvorfor systematisk bygningsvedligehold? En case Randers Social- og Sundhedsskole valgte at købe et system til styring af systematisk bygningsvedligehold.

4 Vedligeholdelsesplaner Skaber validt beslutningsgrundlag for ledelsen: Opfylder ledelsens behov for informationer - Årlig gennemgang af bygningsmassen - Faglig vurdering og prioritering af vedligeholdelsesopgaver Styrker bestyrelsens grundlag for at fastsætte budgettet - Faglige anbefalinger til kommende års budget - Overblik over opgaver og udgifter for en længere årrække

5 Hvorfor systematisk bygningsvedligehold? En case Haderslev Katedralskole valgte at købe et system til styring af systematisk bygningsvedligehold.

6 995 elever og ca. 110 ansatte Haderslev Katedralskole i tal M² bygningsarealer Bygningerne er fra 1968 og Flade tage over alt kr. = Udgiften til det nye FM-System samt opstart og driften det første år kr. = udgiften til drift af systemet i de efterfølgende år

7 Hvordan var det før selvejet i Sdj. amt og under UBST? Amtet: Stod for den udvendige vedligeholdelse. Overlod indvendig vedligeholdelse til den enkelte institution. Tilbageholdt typisk ¾ af statens takst til vedligehold til brug for klimaskærmen. Beløb til indvendig vedligehold indgik typisk i institutionens budget og blev brugt til mange andre formål.

8 Lovpligtigt eftersyn før selvejet Amtet: Havde det overordnede ansvar for udførslen. Opbevarede dokumentationerne for disse arbejder. Disponerede over beløb afsat til eftersynene.

9 Tegninger, vejledninger og anden dokumentation Haderslev skulle selv opbevare dokumenter og vejledninger over alle de emner, der er i brug på en stor institution. Tegninger m.m., som blev overdraget fra amterne/ubst, var i en noget rodet stand og var i de fleste tilfælde ikke opdaterede og tidssvarende.

10 og hvad stiller man så op?

11 Hvad omfatter leveringsaftalen: Hvad skal leverandøren yde? Årlig gennemgang af bygningerne indvendigt herunder tekniske installationer som f.eks. CTS. Årlig gennemgang af klimaskærmen. Årlig gennemgang af udvendige arealer (veje, afløb, hegn m.m.). Udarbejdelse af vedligeholdelsesplan både 1 års, 4 års og 10 års planer. Udarbejdelse af budgetter for vedligeholdelsesplaner.

12 Hvad omfatter leveringsaftalen: Hvad skal leverandøren Der afholdes op til 8 møder årligt med den enkelte institution hvor bygningsdriften/budgetter m.m. gennemgås. Opbevaring af tilstandsrapporter, EMO mærker, tegninger og andet relevant bygningsmateriale efter aftale med de enkelte institutioner. Informere om gældende / ændret lovgivning og påbud fra myndigheder.

13 Hvad omfatter leveringsaftalen: Hvad skal leverandøren yde? Levering af et Drift og vedligeholdelsessystem (FM) Uddannelse af pedeller og bygningsansvarlige i brug af det tilbudte system. Overførsel af institutionens data fra de eksisterende UBSTT rapporter til det tilbudte system. Tilbud om rådgivning i forbindelse med bygningsvedligehold som afregnes til de tilbudte priser.

14 Tillægsgevinster Ud over systematiske vedligehold kan systemet også bruges i den almindelige drift (de mange daglige gøremål). Alt kan indskrives i systemet med eller uden dokumentation. Der kan udskrives daglige, ugentlige, månedlige eller kvartalsvise rapporter over driftsopgaver. Eksempel: Klip hæk mod vejen i uge 25, Rens gulvafløb i gymnastik d