SKALAFJORDTUNNELEN VURDERING AF UDFØR- TE RISIKOANALYSER
|
|
- Ingvar Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Innlendismálarádid Dokumenttype Rapport Dato Februar 2010 Vurdering af udførte risikoanalyser af Skalafjordtunnelen SKALAFJORDTUNNELEN VURDERING AF UDFØR- TE RISIKOANALYSER
2 1 Revision 1 Dato Udarbejdet af KRHL, JTB Kontrolleret af SAT Godkendt af SAT Beskrivelse Skalafjordtunnelen, Vurdering af udførte risikoanalyser Ref
3 2 INDHOLD 1. Introduktion 3 2. Sammenfatning, konklusioner og Anbefalinger Sammenfatning Foreløbige konklusioner Anbefalinger til yderligere arbejde 5 3. Forudsætninger 6 4. Metodik Risikopolitik og acceptkriterier Modellering af scenarier Frekvensmodellering Konsekvensmodellering 9 5. Resultater Konsekvensmodellering Vurdering af konklusion 12
4 3 1. INTRODUKTION I forbindelse med den planlagte skalafjordtunnel er der af SINTEF udført forskellige risikoanalyser til vurdering af risikoen for brand i tunnelen. Analyserne er udført for forskellige tunnelalternativer omfattende to løsninger: 1. To separate tunneler 2. T-formet tunnel med rundkørsel i knudepunktet Risikoanalyserne er udført i to omgange. I første rapport blev begge tunnelalternativer vurderet. I anden rapport blev det andet alternativ - den T-formede tunnel med rundkørsel - revurderet. Som resultat af alle analyserne har SINTEF konkluderet, at risikoniveauet befinder sig på et acceptabelt niveau, men at der er en vis usikkerhed på de fundne resultater. Netop denne usikkerhed på de fundne resultater har bevirket, at Rambøll er blevet bedt om at foretage et review af de gennemførte analyser dels for at vurdere den overordnede metodik, dels for at vurdere de fundne resultater og dels for at give anbefalinger til yderligere arbejde, der måtte kunne minimere den usikkerhed, der er vurderet at være på de foreliggende resultater. I denne rapport har Rambøll foretaget en gennemgang af de udførte risikoanalyser. I gennemgangen er følgende aktiviteter udført: Gennemgang af forudsætninger og vurdering af de foretagne forudsætningers indflydelse på resultaterne Vurdering af den anvendte metodik for risikoanalyserne, herunder vurdering af: Risikopolitik Acceptkriterier Modellering af scenarier Frekvensmodellering Konsekvensmodellering Gennemgang af resultater Gennemgang og vurdering af konklusioner Rambøll har på basis af det udførte review anført nogle foreløbige konklusioner samt givet anbefalinger til nogle yderligere aktiviteter. Som grundlag for vurderingerne i denne rapport ligger de to udførte risikoanalyser fra SINTEF: Risikoanalyse af Skalafjordtunnelen, (rapport 1) Risikoanalyse af Skalafjordtunnelen (Del 2), (rapport 2) Resultaterne af reviewet er givet i de følgende afsnit. Der er etableret tabeller, hvori er givet kommentarer til relevante afsnit i SINTEF rapporterne.
5 4 2. SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 2.1 Sammenfatning SINTEF-rapporterne fremstår veldokumenterede og med en fremgangsmåde, der er kendt fra tilsvarende risikoanalyser med fastlæggelse af uheldsscenarier med tilhørende vurderinger af hyppighed og konsekvens og med en efterfølgende sammenligning med etablerede acceptkriterier. Der er dog følgende overordnede kommentarer til analysen: Frekvensanalyserne er baseret på velkendte kilder. Der er dog ikke foretaget en validering af resultaterne ved anvendelse af andre datakilder. Konsekvensanalyserne er udelukkende baseret på velfungerende ventilationsprincipper for sikre personer i tilfælde af uheld. Der er ikke taget hensyn til svækkelse af konstruktionssikkerhed eller til forekomst af scenarier, hvor de anvendte ventilationsprincipper ikke er gældende (stor brand fra en tankbil med brændstof). Det er vurderet, at acceptkriteriet er anvendt på fornuftigvis. Det er dog ikke beskrevet nærmere, hvor acceptkriteriet stammer fra, og om det normalt anvendes for tunneler, eller om det også gælder for almindelig vej. Der er konstateret enkelte fejl i rapporten. Det er dog ikke muligt at se, om beregningerne er udført med de rigtige tal, så fejlen kun er skrivefejl i rapporten eller om de forkerte tal er anvendt til beregningerne. Forskellige forudsætninger - dels indenfor samme rapport for de to tunnelalternativer og dels mellem de to rapporter gør det svært at sammenligne resultaterne. Der er ved fastlæggelsen af konsekvenser for brandscenarier foretaget nogle konservative antagelser vedrørende røglagets udbredelse som følge af brand. Der er således ikke taget hensyn til stratificering af røglaget, hvilket sædvanligvis bevirker, at der trods røgens udbredelse er fuld synlighed nederst i tunnelen, hvilket bevirker en hurtigere evakuering. Der er ved fastlæggelsen af konsekvenser for brandscenarier ikke givet vurderinger af mulige risikoreducerende tiltag og deres effekt på de kritiske bidrag til risikoen. Dette kunne eksempelvis omfatte: Vandtågeanlæg Sprinklersystem Begge tiltag vil medvirke til at mindske påvirkningen fra en brand på personsikkerheden, samt medvirke til at give minimereusikkerheden på de fundne resultater. Den overordnede konklusion i rapporterne om, at risikoen er fundet acceptabel, synes rimelig og er i overensstemmelse med de fundne resultater. Det bemærkes, at kommentaren om, at risikoanalyser altid er omfattet af nogen usikkerhed ikke alene gælder risikoberegningerne, men i lige så høj grad det formulerede acceptkriterium. Skulle usikkerhederne således medføre, at den fundne risiko er bestemt for lavt, så kan dette forhold ligeledes være gældende for det fastlagte acceptkriterium.
6 5 2.2 Foreløbige konklusioner Risikoanalyser er en velkendt og afprøvet metodik til at dokumentere, hvorvidt en tunnel har en tilstrækkelig sikkerhed mod personskader, afbrydelser, etc. På basis af Rambølls review af de foreliggende risikoanalyser vurderer Rambøll at: Risikoen ved de undersøgte tunnelalternativer er for begges vedkommende på et acceptabelt niveau og er ikke højere end øvrige sammenlignelige tunneler i Europa. Alternativet med en rundkørsel har et acceptabelt risikoniveau. Rundkørsler anvendes andre steder i tunneler i Europa, bl.a. i Norge (Finnfast), hvor Rambøll DK og Rambøll NO har forestået brand- og risikoanalyser. Metodikken til beregning af risikoen er velkendt og tilsvarende metodik anvendes til dokumentation af en tilstrækkelig lav risiko på andre tunnelprojekter i Europa. I Danmark har Rambøll således anvendt en tilsvarende metodik ved dokumentation af risikoniveauet på Øresundstunnelen, Femern Bælt tunnelen, Limfjordstunnelen, Nordhavnsvejstunnelen samt tunnelen under Marselis Boulevard. Rambøll anbefaler, at der foretages nogle yderligere analyser, for at kvalificere ovenstående foreløbige konklusioner. Rambøll forventer ikke, at disse analyser vil ændre ovenstående konklusioner, men resultatet af de nye analyser kan øge sikkerheden i de fundne resultater. 2.3 Anbefalinger til yderligere arbejde På basis af ovenstående anbefales det at kvalificere de allerede udførte beregninger ved at udføre følgende for begge alternativer: Gennemførelse af en mere detaljeret konsekvensanalyse for at undersøge påvirkningen (konsekvenserne) fra de forskellige brandscenarier. Gennemførelse af Computational Fluid Dynamics (CFD) beregninger for røgspredning samt for påvirkning fra ventilationen. Det sidste kan evt. udføres med flere ventilationshastigheder/ventilationsstrategier for om muligt at optimere ventilationsprincippet, så der dannes grundlag for en vurdering af, hvorvidt det foreslåede ventilationsprincip alene er tilstrækkeligt eller om det er nødvendigt med andre risikoreducerende tiltag (vandtågeanlæg, sprinklersystem etc.). Statificering af røglaget under røgspredning bør i denne sammenhæng vurderes, idet dette har stor betydning for tiden for rømning efter brandens opståen. Yderligere kan der foretages analyser af effekten af at introducere disse tiltag i udvalgte områder til optimering af personsikkerheden. Som udgangspunkt for etablering af scenarier til CFD beregninger bør det endeligt besluttes/undersøges hvilke brandscenarier, der skal regnes på (størrelsen på branden i mega watt). Dette udføres ved et nærmere studie af den vurderede transport af gods (farligt gods, brændbart gods etc.). Detaljering af frekvensanalyser, hvor TUSI (norsk uheldsdatabase) indgår. Detaljering af konsekvensanalyser, hvor der udføres nærmere studier af antallet af dræbte ved uheld i forhold til CFD beregningerne. I denne forbindelse foreslås et studie af mulige rømningsalternativer baseret på erfaringer fra tilsvarende tunnelprojekter. Den formulerede vurdering af usikkerheden på resultaterne af en risikoanalyse bør kommenteres yderligere og størrelsen på usikkerheden kvantificeres nærmere i forbindelse med en opdatering af analyserne. Dette gælder helt tilsvarende for det fastlagte acceptkriterium.
7 6 3. FORUDSÆTNINGER I nærværende afsnit er foretaget en gennemgang af de forudsætninger SINTEF har anvendt i sine risikoanalyser. Gennemgangen er vist ved reference til sidenumre/tabeller i SINTEF-rapporter samt tilhørende Rambøll kommentarer. Forudsætningerne for rapporterne omfatter tekniske data for de to tunnelforslag (længder, stigninger, hastighedsgrænser, ÅDT (høj og lav), ventilationsforhold etc.). Rapport/Afsnit Beskrivelse Rambølls vurdering/kommentar 1/ tabel 1 I teksten til tabel 1 står der: " Tabel 1 hører til tunnelalternativ 1, som mellom Kallanes Rundkjøring er to separate tunneler, der er derfor ingen (6,8 km)". rundkørsel, så der burde have stået " Kallanes - Breiðagil (8 km)". 1/ /2.1.2 tabel 3 1/2.1.2 tabel 4 Ved angivelsen af tunnellængder står der: "Kallanes Breiðagil: 6,8 km". I teksten til tabel 3 står der: " mellom Kallanes Breiðagil (8 km)". I teksten til tabel 4 står der: " mellom Selvindi Breiðagil (2,8 km)". Dette gentages i tabel 10. Denne beskrivelse hører til tunnelalternativ 2, så der burde have stået "Kallanes Rundkjøring: 6,8 km". Tabel 3 hører til tunnelalternativ 2, så der burde have stået " Kallanes Rundkjøring (6,8 km)". Ifølge beskrivelsen tidligere i afsnit 2.1.2, samt figur 2 burde der i begge tabeller have stået: " Selvindi Breiðagil (3,5 km)". 2/2.1 Tunnellængderne for tunnelalternativ 2 er ændret i forhold til rapport 1. 1/2.1.1 og 1/2.1.2 Den forventede trafik (ÅDT) for de to tunnelalternativer er forskellig. 1/2.1.1 og 1/2.1.2 Den forventede trafik er givet for år 2009 og /2.1 Den forventede trafik er givet for år 2014 og /4.9 For tunnelalternativ 1 er risikoen kun vurderet for den længste tunnel mellem Kallanes og Breiðagil. Der er generelt stor forvirring omkring tunnellængder for de to tunnelalternativer i rapport 1, og det er ikke rigtig til at se, om de forkerte længder anvendes til beregningerne senere i rapporten. Dette kan gøre det svær at sammenligne resultaterne i de to rapporter. Det er svært at gennemskue, hvorfor der er denne forskel. Denne forskel mellem årstal kan gøre det svær at sammenligne resultaterne i de to rapporter. Risikoen burde være vurderet for den samlede tunnel både mellem Kallanes - Breiðagil og mellem Selvindi Breiðagil. For tunnelalternativ 2 i rapport 1 vurderes risikoen for den samlede tunnel. Når dette ikke gøres for tunnelalternativ 1 er det svært at sammenligne de to tunnelalternativer. I rapport 2 vurderes risikoen for den samlede tunnel.
8 7 Rapport/Afsnit Beskrivelse Rambølls vurdering/kommentar 1/2.1.3 Hastigheden for brandventilationen Forskellen mellem hastigheden for er 3 m/s. Hastigheden for brandventilationen kan gøre det svært at den naturlige ventilation er 1 sammenligne resultaterne for konsekvensberegninger m/s. for brand og dermed risikoen i de to rapporter. 2/2.2 1/ /5.2 Hastigheden for brandventilationen er 3,5 m/s. Hastigheden for den naturlige ventilation er 1 m/s. Frekvensen for uheld i rundkørsler, samt for uheld for forskellige zoner i tunneler med en stigning på mere end 6% er beskrevet. Frekvensen for uheld i rundkørsler er beskrevet. Det ser umiddelbart ikke ud som om, at disse frekvenser anvendes senere i beregningerne. Det er beskrevet, hvordan frekvensen for uheld i rundkørsler anvendes i de videre beregninger. Det gør det svært at sammenligne resultaterne i de to rapporter, hvis fremgangsmåden for beregningerne er forskellig.
9 8 4. METODIK I nærværende afsnit er foretaget en gennemgang af den overordnede metodik SINTEF har anvend i sine risikoanalyser. Gennemgangen er vist ved reference til sidenumre/tabeller i SINTEFrapporter samt tilhørende Rambøll kommentarer. 4.1 Risikopolitik og acceptkriterier Der er i risikoanalyserne ikke beskrevet nogen egentlig risikopolitik, men risikoen sammenlignes med et acceptkriterium. Rapport/Afsnit Beskrivelse Rambølls vurdering/kommentar 1/4.8 og 2/5.8 Acceptkriteriet stammer fra en vejledning til en norsk standard (NS 3901). Acceptkriteriet er udtrykt ved en FN-kurve, der udtrykker sammenhængen mellem antallet af dræbte (N) og frekvensen for uheld med N eller flere dræbte. Acceptkriteriet er givet pr. km tunnel. Det er ikke beskrevet nærmere hvor acceptkriteriet stammer fra, og om det normalt anvendes for tunneler, eller om det også gælder for almindelig vej. Det er vurderet, at acceptkriteriet er anvendt på fornuftigvis. Det bemærkes, at det anvendte acceptkriterium er taget fra en nork standard, og er således i overensstemmelse for sædvanlige principper for anvendelse af acceptkriterier. 1/3.1 og 2/4.2 Kriterier for udyktiggjøring av personer Der tages ikke hensyn til varmestråling fra brandkilden, dvs. der er intet acceptkriterium sat for varmestrålingen. 4.2 Modellering af scenarier I rapport 1 er der for hvert af de to tunnelalternativerne og for både høj og lav ÅDT vurderet 4 rømningsalternativer; ingen ekstra rømningsvej, rømningskanal (adskilt fra vejbane med betonvæg men i samme tunnelrør), flugtrum og separat rømningstunnel. I rapport 2 er der for både høj og lav ÅDT vurderet 1 rømningsalternativ; ingen ekstra rømningsvej. 4.3 Frekvensmodellering Til modellering af brandhyppigheden, der bruges som starthændelse i hændelsestræet anvendes programmet TUSI (TUnnel SIkkerhet) fra det norske Vegvesen. TUSI kan beregne frekvensen for uheld i tunneler pr. år samt antallet af brande i tunneler for henholdsvis lette og tunge køretøjer. Beregningen tager hensyn til følgende parametre, som er specifikke for tunnelen; længde, ÅDT, andel tung trafik, hastighedsgrænse, og geometriske data for tunnelen (stigninger/sving/tunnelradius). TUSI kan dog ikke tage hensyn til rundkørsler i tunneler, da datagrundlaget for dette er for lille. Antallet af brande dækker over både store brande, hvor hele bilen brander ned, men også mindre brande i f.eks. motorrum eller bremser. Udover TUSI er diverse kilder anvendt til statistiske analyser for at finde sandsynligheder til grenene i hændelsestræet.
10 9 Rapport/Afsnit Beskrivelse Rambølls vurdering/kommentar 1/4.1 Der står at: "Brannhyppigheten er Disse to udsagn modsiger hinanden, så ifølge TUSI uavhengig av fartgrensen begge dele kan ikke være rigtigt. og tunnelens helning." 2/5.1 Der står at: "Brannhyppigheten er ifølge TUSI avhengig av fartgrensen og andel tyngre kjøretøy." TUSI anvender hastighedsgrænse, tunnelens hældning og andelen af tung trafik som input til beregningerne, og resultaterne fra TUSI afhænger af alle inputparametre. Det ser umiddelbart ud som om, at TUSI beregningerne er lavet med hastighedsgrænse, tunnelens hældning og andelen af tunge køretøjer. Hvis dette er tilfældet har ovenstående modsigende udsagn ingen betydning. 4.4 Konsekvensmodellering Der er i det følgende foretaget en gennemgang af konsekvensmodelleringen som beskrevet i SINTEF-rapporterne. Kommentarerne knytter sig således til de ting, der er angivet i SINTEFrapporterne. Hvor Rambøll vurderer, at konsekvensmodelleringerne hensigtsmæssigt kunne udvides er beskrevet i afsnit 5.1. Rapport/Afsnit Beskrivelse Rambølls vurdering/kommentar 1/3 3 brandscenarier er vurderet; 5 MW, 20 MW og 100 MW. 2/4.1 3 brandscenarier er vurderet; 5 MW, 20 MW og 50 MW. Forskellen mellem brandscenarierne i de to rapporter kan gøre det svært at sammenligne resultaterne for de to rapporter. 1/4 og 2/5 Det er vurderet, at en 5 MW og en 20 MW brand har så lav sandsynlighed for dødsfald, at disse kan negligeres. 1/4.3 og 2/5.4 Det er oplyst, at tung transport hovedsageligt indeholder fisk, hvorfor brande ikke vil overstige 20 MW 1/3 og 2/3 Vurdering af nødvendig ventilationshastighed i tunnel. Det bør overvejes, om brandscenarier med højere MW-værdi skal med i den samlede risiko. Dette kunne belyses ud fra en analyse af den forventede trafik. Det bør overvejes, om der skal laves en nærmere analyse af tung transport i forhold til farligt gods for at fastsætte brand scenarierne. Der fremgår ikke af rapporten hvordan ventilationshastigheden er fundet. Ligeledes er der ikke redegjort for, hvordan trækhastigheden i tunnelen er fremkommet. Trækretning og hastighed kan påvirke røgspredning i tunnel væsentligt. Vindmiljøet i området kan give kraftig vindtryk på tunnel portalen og bør inkluderes.
11 10 1/3 og 2/4 Forutsetninger og antagelser for beregninger Tabell 7 1/3.2 og 2/3 Brandberegninger - Strålingspåvirkning 1/3.2 og 2/3 Brandberegninger maksimale temperaturer i brand scenarierne 1/VEDLEGG A Beregning af temperatur stigning i forbindelse med branden 1/VEDLEGG A Beregning af koncentrationen af CO (Side 47) 2/3 Inngangsdata for beregningene vinddata 2/3.1.2 Brannventilasjonsløsninger uklarhed omkring henvisning 2/3.1.2 Brannventilasjonsløsninger Alarmering af brand 2/3.1.2 Brannventilasjonsløsninger - opstartstid til brandventilation Der er ikke angivet mængde af CO2 der udvikles ved en brand. I beregninger indgår strålingspåvirkningen ikke i vurderingen. Strålingspåvirkning bør medtages, da denne kan påvirke personer tæt på brandstedet, samt kan give mulighed for brandspredning til andre køretøjer. De maksimale temperaturer for de forskellige brandscenarier er ikke belyst. Temperaturstigningen er modelleret som at midle temperaturprofilen fra brand over hele tunneltværsnittet efter at strålingsandelen er trukket fra brandeffekten. Efterhånden som branden udvikler sig, vil konstruktion modtage en væsentlig varme. Tilbagestrålingen fra tunnelvæggene kan bidrage til temperaturstigning længere væk fra brandkilden. Ved beregning af koncentrationen af CO henvises der til, at CO andelen fra forbrændt materiale varierer i området (side 47). Men ved beregning af sigtbarhed (nederst, side 47) henvises til at CO andelene varierer mellem 0.03 og En CO andel på 0.15 er brugt i rapporterne. CO andelen indgår ikke i beregning af sigtbarheden og bør derfor slettes. Men der bør præciseres, hvilken værdi der er anvendt. I rapporten er der anvendt en middelvind på 5 m/s. Men den målte middelvinden for Torshavn er 6.2 m/s iflg. DMI Tehnical Report Ligeledes er der et forøget vindmiljø på Færøerne, således kan der opstå situationer med meget kraftigere vind, som kan påvirke trækhastigheden i tunnelen. Der henvises til tilfelle 3,4,7 go 8 i tabell 1. Men tabell 1 indeholder kun data omkring tunnel længde og hældning. Det må være henvisning til figur 4. Der er kun taget hensyn til manuel alarmering i tilfælde af en brand. Andre muligheder forefindes. Der er ikke omtalt et specifikt krav til opstartstiden for ventilationen.
12 11 5. RESULTATER I nærværende afsnit er foretaget en gennemgang af de beregnede resultater SINTEF har fundet i sine risikoanalyser. Gennemgangen er vist ved reference til sidenumre/tabeller i SINTEFrapporter samt tilhørende Rambøll kommentarer. Helt overordnet bemærkes det, at SINTEF-rapporten angiver, at de fundne resultater ligger under de anvendte acceptgrænser. Rambøll finder de fundne resultater rimelige, og har ikke i reviewet fundet nogle forhold der gør, at risikoen skulle forøges væsentligt og dermed overskride acceptkriteriet. Med hensyn til de angivne bemærkninger til 5.1 Konsekvensmodellering Følgende bemærkninger omkring resultater for Konsekvensmodellering er givet: 1/3.2 Brand i personbil (5 MW), Lastbil og stor lastbil - vurdering af beregningsresultater Beregningerne tager ikke hensyn til stratificering af røg laget. Ved en mindre brand vil røglaget være stratificeret, således at det ikke slår direkte ned i opholdszonen. Herved vil personer kunne evakuere sig med fuld sigtbarhed i tunnel og ikke en reduceret ganghastighed. Der bør tages hensyn til røgstratificeringen for at kvantificere indflydelse på personerne også i forhold til deres evakueringshastighed i tunnelen. Stratificering kan dog have både en positiv og negativ indflydelse på vurdering af resultaterne, specielt når brandeffekten øges. 1/3.2 og 2/4.2 Ved gennemgang af beregningsresultaterne tages der ikke hensyn til den direkte stråling fra brand. Det er muligt for en person at bevæge sig forbi en mindre brand, hvis røglaget er stratificeret. Dette vil ikke være muligt ved en større brand, da strålingsintensiteten er for stor.
13 12 6. VURDERING AF KONKLUSION Den overordnede konklusion i rapporterne om, at risikoen er fundet acceptabel, synes rimelig og er i overensstemmelse med de fundne resultater. Den formulerede vurdering af usikkerheden på resultaterne af en risikoanalyse bør kommenteres yderligere. Specielt bør det bemærkes, at usikkerheden optræder i risikoanalyser både i forbindelse med frekvensmodelleringen og i forbindelse med konsekvensmodelleringen. For frekvensmodelleringen optræder usikkerheden af flere grunde: Der er tale om sjældne hændelser, der gør, at det bagvedliggende datamateriale er sparsomt, hvorfor ulykkesfrekvenserne er omfattet med nogen usikkerhed. Man modellerer uheldsscenarier på basis af erfaringer og registrerede uheld. Der kan være tale om, at antallet af scenarier enten er over- eller undervurderet. For konsekvensmodelleringen er der følgende faktorer, der spiller ind på usikkerheden: Detaljeringsgraden af den anvendte model til fastlæggelse af konsekvenser, dels på eks. brandudvikling og dels på effekten på menneskeliv. Identifikation og effekt af risikoreducerende tiltag. Ligeledes er det vigtigt, at når man angiver, at risikoanalyser er omfattet med stor usikkerhed også beskriver, at denne usikkerhed også relaterer sig til fastlæggelsen af acceptkriteriet. Acceptkriteriet er sædvanligvis også baseret på statistik og er derfor helt analogt til frekvensmodelleringen sårbar overfor det faktum, at der er tale om sjældne hændelser. Acceptkriteriet kan derfor ligeledes være fastsat for konservativt eller omvendt.
SKALAFJORDTUNNELEN RISIKOANALYSER
Til Innlendismálarádid Dokumenttype Rapport Dato April 2010 Risikoanalyser af Skalafjordtunnelen SKALAFJORDTUNNELEN RISIKOANALYSER 1 Revision 2 Dato 2010-04-27 Udarbejdet af KRHL, SGK Kontrolleret af SAT,
Læs mereLimfjordstunnelen - risikoanalyser
Limfjordstunnelen - risikoanalyser EU direktiv 2004/54/EF Minimumssikkerhedskrav for vejtunneler Status for Limfjordstunnelen Agenda EU-direktivets krav Overordnet fremgangsmåde for risikoanalyser Acceptkriterier
Læs mereInnlendismálaráðið Tinganes Att: Kaj Johannesen. Dagur 07. februar Notat vedr. sikkerhedsforhold i Skálafjarðartunnelen
Innlendismálaráðið Tinganes Att: Kaj Johannesen Dagur 07. februar 2011 Notat vedr. sikkerhedsforhold i Skálafjarðartunnelen Innledning: Efter at have gjort Innlendismálaráðið opmærksom på forhold i risikovurderingerne
Læs mereHvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereNOTAT. 1. Lokale vindforhold
NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads
Læs mereSvend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) FAX: (+45)
Svend Ole Hansen ApS SCT. JØRGENS ALLÉ 7 DK-1615 KØBENHAVN V DENMARK TEL: (+45) 33 25 38 38 FAX: (+45) 33 25 38 39 WWW.SOHANSEN.DK Bilag 8. WIND ENGINEERING FLUID DYNAMICS VINDMILJØ VED JAGTVEJ 171 Vindtunnelforsøg
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereEN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast
Tillæg broer:2015 Afsnit 4 Stødpåvirkning EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen
Læs mereNATIONALT ANNEKS DS/EN DK NA HØRINGSBOG JANUAR 2016
NATIONALT ANNEKS HØRINGSBOG JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN 3 2 HØRINGSBREV 4 3 RESULTAT AF HØRINGEN 7 4 HØRINGSSVAR 8 4.1 AAU/DTU 8 5 BEMÆRKNINGER TIL HØRINGSSVAR 12 2 Januar
Læs mereRegion Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Appendiks Nedslagsberegninger
Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 3.02 Nedslagsberegninger Indholdsfortegnelse 1. 2. Metodiske overvejelser... 2 1.1 Introduktion... 2 1.2
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE
Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereGenerisk sikkerhedsmål for letbaner i DK. Trafikstyrelsens sikkerhedskonference
Generisk sikkerhedsmål for letbaner i DK Trafikstyrelsens sikkerhedskonference 08.11.2012 Opgavekommissorium "I forbindelse med den planlagte etablering af letbaner i Danmark er det besluttet, at der skal
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA
UDKAST Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA 1 Indledning... 2 2 Nuværende trafik... 3 3 Fremtidig trafik... 4 4 Krydset Ndr. Dragørvej/Hartkornsvej... 5 4.1
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereBilag 1C: Brostatistik
Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt
Læs mereVolker Nitz. Dækbranchens Fællesråd
Volker Nitz Dækbranchens Fællesråd Vinterdæk lovgivningen NORDEN OG EUROPA NORGE Vinterdæk er lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim m.v.). Min. tilladte mønsterdybde er 3 mm.
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereKortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015):
Notat om støj i Hvissinge Øst Glostrup Kommune Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf.: 4323 6100 Den generelle støj I forbindelse med Glostrup Kommunes planlægning og byggemodning af Hvissinge
Læs mereDirektionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen
Memo Til: / Kontor: Fra: / Kontor: Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Statsautoriseret revisor Poul Erik Nielsen / PricewaterhouseCoopers Dato: 24. oktober 2006 Vedrørende: Status vedrørende
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereKRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I
KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet
Læs mereBilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro. Først redegøres for det
Læs mereAnalyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger
Analyse af sammenhæng mellem vejr og hastighed på udvalgte vejstrækninger Vejdirektoratet har undersøgt, om bilisterne ændrer hastighed under forskellige vejrforhold. Analysen er bl.a. gennemført for bedre
Læs mereDen Sjællandske Tværforbindelse
CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereVariable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø
1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår
Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater
Læs mereAnlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven
1. november 2010 Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en sænketunnel
Læs mereNordFoU: "Evakuering i vegtunneler" Forskningsrapport DP2
Kunde Client Client NordFoU Projekt Object or Project Name Nom d'objet ou de Projet Rapport Report Titel Titre de Rapport NordFoU: "Evakuering i vegtunneler" Udarbejdet af Author Auteur Niels Peter Høj,
Læs mereNotat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen
Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereErhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig
Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig Erhvervs- og Selskabs-styrelsen November 2004 Ref Udg. Dato Godk. Kontrol Udarb. N/A Tlf: Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Undersøgelsens resultater 3 2.1 Baggrund
Læs mereResultat af review af surveyen om virksomhedernes rekrutteringssituation
NOTAT 8. december 2009 Resultat af review af surveyen om virksomhedernes rekrutteringssituation J.nr. 2009-0005996 Analyse og overvågning/ed Baggrund AMS ønskede i foråret 2009 at få gennemført et review
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mere2-sporede rundkørsler
2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre
Læs mere1 Indledning formål. 2 Forudsætninger. Ringsted Kommune Kasernebyen Støj fra motorvej. Notat
6. marts 2018 Notat Ringsted Kommune Kasernebyen Støj fra motorvej Projekt nr.: 230555 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af CVI Godkendt af MAM 1 Indledning formål Niras har på foranledning
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereNotat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed
Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs merePlanlægning og miljøvurdering i nærheden af risikovirksomheder
Planlægning og miljøvurdering i nærheden af risikovirksomheder Landinspektør Ole Gregor (Aalborg) og Civilingeniør Søren Sloth Lave (Kbh) Planafdelingen, Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Læs mereBilag 3 Sejladssikkerhed
Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereGenoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske
Læs mereBilag 6: Bootstrapping
Bilag 6: Bootstrapping Bilaget indeholder en gennemgang af bootstrapping og anvendelsen af bootstrapping til at bestemme den konkurrencepressede front. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING...
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereRapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning
Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup
Læs mereNOTAT Revision 3: Forslag til alarmniveauer af grundvandsstand i overvågningsboringer for Fællesskoven
NOTAT Revision 3: Forslag til alarmniveauer af grundvandsstand i overvågningsboringer for Fællesskoven Revision 3 Revisionen er foretaget på baggrund af drøftelser på møde den 17. september 2018 mellem
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereIndsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark.
Lemvig kommune Aalborg d. 16-9-2013 Teknik og miljø Att: Anja Mauritsen teknik@lemvig.dk Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Indhold Opsummering...1 Baggrund...2
Læs mere!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!
Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...
Læs mereSærlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters
2. januar 2012 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2011 Den igangværende krise i international økonomi har indflydelse på de danske pengeinstitutter. FSR danske
Læs mereINDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Læs mereKemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Kemi 219 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 219 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 219 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereHvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05
Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ
Læs mere3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård
NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereTil Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING
Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereOverordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.
Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.
Læs mereJ.nr Høring over udkast til vejledning om vedligeholdelsesplaner for private udlejningsejendomme
Dato11. juni 2015 Side 1 af 5 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boliglovgivning Gammel Mønt 4 1117 København K Att.: Pia Scott Hansen Sendt pr. e-mail til mbbl@mbbl.dk og psh@mbbl.dk J.nr. 2015-338
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereRegneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:
Læs mereHASTIGHEDSKAMPAGNE 2003
HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk
Læs mereHøringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.
Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og
Læs mereTrin 1: Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H 0 : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse
Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H 0 : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs mereRisikoanalyse af implikationer for privatlivets fred
Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereCFD = Computational Fluid Dynamics (computerbaserede beregninger)
RAPPORT vedr. Qaqortoq Lufthavn Turbulensforholdenes indvirkning på den vejrbetingede regularitet ISSORTARFIMMUT 13 P.O.BOX 1024 3900 NUUK (+299) 34 37 00 INUPLAN@INUPLAN.GL WWW.INUPLAN.GL d. 28.11.2014
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Læs mereOversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet
Oversvømmelse af de danske kyster Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet EU Oversvømmelsesdirektiv Baggrund: mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa mellem 1998 og 2002 ca. 700 dødsfald og
Læs mereOPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6
TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereBachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering. Valg af tværprofil
Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering Valg af tværprofil Agenda Om kapacitet på strækninger Formler og Forudsætninger Serviceniveau og
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Oldhøj, Holbæk. Trafikstøj. 16. november 2017 Telefon: Ref: SNT QA: REH Dok: SNT
16. november 2017 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-16112017-1 Vurdering af vejtrafikstøj Oldhøj, Holbæk. Trafikstøj Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.: +45 78 103 103 CVR nr.: 35 20 52 76 info@103.dk
Læs mereBRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand
BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE Bygningsbrand HVAD FORSTÅS VED BRAND? Forbrænding er en kemisk proces, hvor brændstoffet går i kemisk forbindelse med ilt hvorved der
Læs mere