AFGØRELSE i sag om Horsens Kommunes landzonetilladelse til terrænregulering på et landbrugsareal på Sletkærvej 20

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk januar 2016 J.nr.: NMK KlageID: Ref.: NAHAU AFGØRELSE i sag om Horsens Kommunes landzonetilladelse til terrænregulering på et landbrugsareal på Sletkærvej 20 Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 1 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 (landzone). Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 5. februar 2015 om landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til den ansøgte terrænregulering på den del af matr.nr. 30b Nim By, Nim, der ligger nord for Sletkærvej. Terrænreguleringen omfatter m 3 jord, som vil give en terrænregulering på 1-4 meter over nuværende terræn. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. planlovens 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet En rådgiver har med brev af 2. marts 2015 på vegne af en nabo klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over Horsens Kommunes landzonetilladelse. Efter klagers opfattelse vil den tilladte terrænregulering medføre, at store dele af klagers ejendom vil blive oversvømmet til skade for landbrugsdriften. Ifølge klager vil nedsivnings- og fordampningsarealet blive reduceret. Sagens oplysninger I området har der været og er fortsat råstofindvinding. Sagen drejer sig om terrænregulering på den del af matr.nr. 30b Nim By, Nim, der ligger nord for Sletkærvej. Arealet er efter endt råstofindvinding retableret til landbrugsdrift. Matr.nr. 30b er en del af en landbrugsejendom, som består af 4 matr i- kelnumre. Den samlede faste ejendom har et areal på ca. 60,5 ha. Der er problemer med afledning af overfladevand både på dele af ansøgers ejendom og på dele af klagers ejendom. De to ejendomme grænser op til hinanden, og der er en markvej langs skellet. Region Midtjyllands afgørelse af 18. oktober 2012 efter jordforureningsloven Region Midtjylland har den 18. oktober 2012 meddelt dispensation efter jordforureningslovens 52 til, at ejeren kan modtage uforurenet jord på arealet nord for Sletkærvej. Regionen har vurderet, at der på grund af den store mægtighed af ler på meter ikke er risiko for forurening af drikkevandsboringer eller grundvandsressourcen i området. Møde i Horsens Kommune den 14. marts 2013 om afledning af overfladevand Det fremgår af et mødenotat af 14. marts 2013 om problemer med afledning af overfladevand fra arealer ved grusgraven på Sletkærvej 13 (matr. 8b), at den nærmeste nabo, ejeren af matr.nr. 30b, ønsker tilladelse til terrænregulering, fordi matr.nr. 30b bliver oversvømmet i vinterperioden. Ejeren af matr.nr. 6c er generet af stuvning af overfladevand fra matr.nr. 30b og frygter større og mere permanent oversvømmelse, hvis terrænet reguleres på matr.nr. 30b. Det nuværende graveområde på matr.nr. 8b er ifølge notatet slutrecipient for overfladevandet i området pga. den laveste beliggenhed. Der er omtalt en mulig løsning, hvor søen på den nordlige del af matr.nr. 8b og 30b bevares og udgraves og der etableres en større sø i det nuværende graveområde. Terrænregulering af matr.nr. 30b er også omtalt i notatet, og det er n ævnt, at terrænregulering først kan påbegyndes, når afledningsproblemet er løst. Ansøgning af 3. december 2014 En rådgiver har den 3. december 2014 på vegne af ejer søgt om landzonetilladelse til terrænregul e- ring på den del af matr.nr. 30b Nim By, Nim, der ligger nord for Sletkærvej. På arealet er en lavning, hvor der er periodevise problemer med overfladevand. Da arealet ønskes anvendt til jordbrug, søges der om tilladelse til at hæve terrænet til vejniveau. Der kan tilkøres ca m 3 jord, hvilket vil give en terrænregulering på 1-4 meter over nuværende terræn. Horsens Kommunes landzonetilladelse af 5. februar 2015 Horsens Kommune har den 5. februar 2015 meddelt landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til den ansøgte terrænregulering på den del af matr.nr. 30b Nim By, Nim, der ligger nord for Sletkærvej. 2

3 Tilladelsen er givet til, at der kan tilføres m 3 jord. I begrundelsen har kommunen henvist til, at området er en tidligere råstofgrav, der er retableret til landbrugsdrift, men at en del af arealet ligger så lavt, at der periodevist er problemer med overfladevand, der begrænser muligheden for markdrift. Kommunen har også henvist til, at afledning af overfladevand fra naboarealer er løst ved etablering af søer og omdirigering af dræn i forbindelse med retablering af råstofområdet på nab o- ejendommen øst for arealet. Det fremgår af afgørelsen, at der ved retablering af området efter råstofudvinding blev etableret to søer, at den ene sø ligger på matr.nr. 30b og den anden på matr.nr. 8b, og at afstrømningsoplandet er opdelt mellem de to søer via omdirigering af nogle vandrige dræn, der løber til området fra øst. Det tidligere råstofområde blev i 2005 retableret til markdrift til et niveau på 2-2,5 m under Sletkærvejs niveau. Marken blev derved en lavning i landskabet. I forbindelse med råstofgravning på nab o- ejendommen blev afstrømning af overfladevand fra hele området påvirket, og der opstod vinterove r- svømmelser til gene for markdriften. Oversvømmelsen gav også problemer på naboarealet no rd for pga. stuvning. På grund af sandede jordbundsforhold løber ingen drænledninger væk fra området. Overfladevandet forsvinder ved nedsivning og fordampning. Kommunen forventer, at overfladevandet under vanlige vejrforhold kan fordampe og nedsive fra de to afgrænsede områder, som søerne udgør, idet området ikke tilføres mere overfladevand end før råstofgravningen. Kommunen har vurderet, at terrænregulering af matr.nr. 30b er nødvendig for anvendelse som landbrugsareal, jf. den oprindelige tilladelse til råstofområdet. Løsningen med etablering af søer og omdirigering af drænvand har været fulgt i løbet af de to seneste vintre, og det er konkluderet, at vandet kan håndteres på den måde. Kommunen har fastsat vilkår om, at terrænet højst må hæves til et niveau, der ligger 30 cm under Sletkærvej på hele det regulerede areal, at overfladevand på arealet og fra tilstødende områder kan løbe af uden opstuvning, at terrænregulering ikke må give anledning til at vandet løber ud på Sletkærvej eller markvejen nord for arealet, og at terrænreguleringens grænse skal ligge mindst 30 m fra søens kant. Klagen En rådgiver har med brev af 2. marts 2015 på vegne af en nabo klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over Horsens Kommunes landzonetilladelse. Klager ejer ejendommen matr.nr. 6c Nim By, Nim, som ligger nord for arealet, som er omfattet af kommunens tilladelse. Matr.nr. 6c er retableret i 2000 efter råstofindvinding, og matr.nr. 30b er retableret i Klager har anført, at de aktuelle terrænforhold må betragtes som lovlige. Der er et svagt fald fra matr.nr. 6c til matr.nr. 30b. Faldretningen er uændret i forhold til den situation, der bestod før råstofindvindingen, men faldet var større før råstofindvindingen. Der er ikke afløb fra området, og vandet samler sig på de laveste arealer, som er den del af matr.nr. 30b, der ligger nordøst for Sletkærvej og naboarealet mod øst, matr.nr. 8b. De seneste fem vintre har arealet på matr.nr. 30b været fyldt sådan, at vandet undertiden er kommet ind over skellet og har stået på en del af klagers ejendom. Klager har henvist til fotos fra 2011, 2013, 2014 og 2015, som viser vand på arealerne. Ifølge klager er der afvandingsproblemer på matr.nr. 30b fra og med november til og med maj. 3

4 Hvis vandstanden på klagers ejendom stiger mere end i dag, vil en betydelig del af ejendommen blive ubrugelig til den nuværende landbrugsdrift. Ejendommen drives med dyr, der afgræsser are a- let, og arealet bruges til produktion af foder. Hvis arealet på matr.nr. 30b og søen mod nordøst på matr.nr. 6c bliver forbundet som et vandområde, vil adgangen til den nordøstlige del af klagers ejendom blive afskåret fra ejendommens bygninger. Klager antager, at problemerne med afvanding er blevet forværret af, at der for ca. 5 år siden er etableret en drænledning på matr.nr. 6n over matr.nr. 8i frem til matr.nr. 30b. Herved afvandes matr.nr. 6n og muligvis 8i til 30b. Kommunen har telefonisk oplyst til klager, at der ikke er givet tilladelse til etablering af denne drænledning. Klager har kommenteret landzonetilladelsen og konsekvenserne heraf nærmere. Klager har bl.a. anført, at nedsivnings- og fordampningsarealet på matr.nr. 30b vil blive reduceret, at de to søer har et helt utilstrækkeligt areal til at klare afvandingen, og at det vil være umuligt at overholde vilkåret om, at vandet ikke må løbe ud på Sletkærvej eller på markvejen. Kommunen skal ved administration af landzonereglerne bl.a. tage hensyn til naboers interesser. Det er klagers opfattelse, at landzonetilladelsen klart strider mod klagers interesser og vil medføre stor skade for klagers ejendom, og at landzonetilladelsen må ophæves, da vilkåret i forhold til vejene ikke kan overholdes. Dog vil der kunne gives landzonetilladelse, hvis der stilles vilkår, der reelt kan sikre, at der ikke løber vand ind på markvejen. Det kunne være et vilkår om etablering af en rørledning fra området til en egnet recipient, f.eks. den sø, der ligger ca meter mod syd-sydøst. Det må kræves, at terrænreguleringen ikke påbegyndes før, der er etableret et tilstrækkeligt afløb. Klager har i øvrigt anført, at den ansøgte terrænregulering klart er i strid med vandløbslovens 6, som fastsætter, at der ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse må ske ændring af vandets natu r- lige afløb til anden ejendom eller hindring af det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme. Kommunen har efter det oplyste ikke meddelt en sådan tilladelse. Klager har også anført, at den etablerede drænledning fra matr.nr. 6n kræver tilladelse efter vandløbslovens 21. Horsens Kommunes udtalelse af 19. marts 2015 Horsens Kommune har i brev af 19. marts 2015 kommenteret klagen. Kommunen har henvist til, at det tidligere har været forudsat, at en nyopgravet sø på matr.nr. 8b ville blive det laveste punkt i området, hvorfor vandet ville sive og i et vist omfang kunne ledes direkte hertil og fordampe fra søoverfladen. Tilladelsen er givet bl.a. ud fra den forudsætning, og forventningen har været, at den samlede fordampning fra alle søoverflader i området sammen med nedsivning vil være tilstrækkeligt til at sikre tørre arealer i vækstsæsonen. Det har efterfølgende vist sig (iflg. en oplysning den 19. februar 2015, som ikke er bekræftet ved opmåling), at vandstanden i søen på matr.nr. 8b ligger i samme kote som de øvrige søer. Kom munen tolker det som udtryk for, at der ikke er en hydraulisk barriere mellem søerne, og at det derfor er overfladevand og vand fra et ikke spændt sekundært grundvandsmagasin, der skaber vinterove r- svømmelserne. Faldforholdene har derfor kun kortvarig betydning for oversvømmelser lokalt og er af sekundær betydning for sagen. Det er derimod afgørende at se på, hvor stort et areal vandet ford e- les over. Hvis man forestiller sig området som et kar, vil vandet noget tid efter nedbør ligge vandret i 4

5 hele karret. Hvis man fylder jord i dette kar, vil vandet stige, men det vil være over hele fladen og derfor ikke ret meget. Den nye observation ændrer ikke kommunens holdning til terrænreguleringen. Kommunen vurderer, at vandet vil stige ubetydeligt hos klager, når der tilføres m 3 jord. Det vil være vanskeligt at afgøre, om fremtidige oversvømmelser skyldes meget nedbør eller terrænreguleringen, idet meget nedbør allerede nu medfører oversvømmelser, som dokumenteret af klager. Det er kommunens opfattelse, at terrænreguleringen ikke er i strid med vandløbsloven, idet vandet efter terrænreguleringen vil bevæge sig som i dag og blot ophobes under jordoverfladen. En løsning på problemet kunne være at stille vilkår om en beskeden terrænregulering på klagers ejendom, som det blev foreslået undervejs i forløbet (marts 2013). Det bedste ville dog være, hvis ejerne kunne enes om at etablere dræn væk fra området, som foreslået af klager. Man ville dermed tage højde for øget nedbør i fremtiden. Klagers brev af 9. april 2015 med bemærkninger Klager har i brev af 9. april 2015 kommenteret Horsens Kommunes udtalelse. Klager har bl.a. anført, at vandstanden ikke kun vil stige ubetydeligt ved tilførsel af m 3 jord. Terrænreguleringen vil indebære, at klagers areal bliver det lavest beliggende i området. Koteforskellen er kun 16 cm. Den nye sø har et helt utilstrækkeligt areal. Klagers areal vil komme til at stå under vand, og tilladelsen er derfor klart i strid med de nabohensyn, som skal varetages med landzonebestemmelserne. Klager fastholder, at det ikke er muligt at overholde vilkåret om, at terrænreguleringen ikke må give anledning til, at vandet løber ud på markvejen. Klager har redegjort nærmere for sin opfattelse. Klager betragter Horsens Kommunes bemærkning om, at en løsning på problemet kunne være at stille vilkår om terrænregulering på klagers ejendom, men at den bedste løsning ville være at etablere dræn væk fra området som en erkendelse af, at den tilladte terrænregulering vil give afvanding s- problemer på klagers ejendom. Klager kan acceptere forholdene, som de er i dag, men der må ikke ske en forringelse. Klager har sammenfattende anført, at der ikke bør gives tilladelse til at terrænregulere på en måde, der kan flytte det nuværende afvandingsproblem fra en ejendom til en anden. Bemærkninger fra ansøger og en entreprenørvirksomhed Ansøger har i brev af 22. april 2015 bl.a. anført, at det ved retableringen til landbrugsjord i 2004 blev aftalt med Vejle Amt og Hedelund Stenleje, at arealet skulle have fald mod den sø, der blev etableret på arealet. Det endte med det modsatte, og ansøger ønsker med terrænreguleringen at opnå fald den rigtige vej. Ifølge ansøger var klagers areal det laveste efter endt grusgravning. Klager fyldte op med fyldjord og hævede sit areal med mere end 1 m. Ansøger har fået et overslag på en drænledning væk fra området til de tidligere grusgrave mod syd. Det vil koste kr. + moms, som skal deles ud på de omkringliggende lodsejere, inkl. klager, som leder en del vand ind på ansøgers areal. En rådgiver har i brev af 28. april 2015 tilsluttet sig Horsens Kommunes vurdering i landzonetillade l- sen og udtalelsen i klagesagen. Rådgiveren har oplyst, at ansøger og den entreprenør, som står for 5

6 terrænreguleringen, er indforstået med eventuelt at udføre en mindre terrænregulering på klagers ejendom. Desuden har rådgiveren anført, at der ikke er proportionalitet mellem udgifterne til en drænledning på ca meter set i forhold til problemets omfang i form af kortvarige og forventelige oversvømmelser som følge af store nedbørsmængder i området. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1. I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyg gelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. planlovens 35, stk. 1. Der gælder efter loven en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens 5u og Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Det følger af formålsbestemmelsen, at landzonereglerne skal administreres på ba ggrund af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre samfundsmæssige interesser, f.eks. trafikale hensyn. 3 Ved afgørelsen kan der endvidere tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden spredt og uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og landskab er varetagelsen af de primære erhvervs interesser blandt de hensyn, der l igger bag landzonereglerne. I Natur- og Miljøklagenævnets praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis er opfyldninger af landbrugsarealer (terrænreguleringer) ikke ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, hvis opfyldni n- gens formål er at forbedre landbrugsdriften, og arbejderne ikke medfører, at arealerne udtages fra omdrift i længere tid. Deponering af jord på landbrugsarealer kan efter omstændighederne være ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse. Det afhænger især af deponeringens omfang, men også af hovedformålet og af tidshorisonten. I de situationer, hvor der kræves landzonetilladelse, lægges der vægt på, om området er udpeget som særligt beskyttelsesområde sammenholdt med en konkret landskabelig vurdering. Formålet med den ansøgte terrænregulering er at forbedre landbrugsdriften på et areal, som periodevist er oversvømmet. Sagen drejer sig om påfyldning af m 3 jord og en ændring af terrænet på 1-4 meter over nuværende terræn. Natur- og Miljøklagenævnet vurderer ligesom Horsens Kommune, at den ansøgte terrænregulering kræver en landzonetilladelse, dvs. ikke er umiddelbart tilladt. 3 Bemærkninger til lovforslaget, kapitel 7 (LFF nr. 76 af 23. januar 1991) 6

7 Klagen drejer sig om en forventet forværring af problemer med afledning af overfladevand på en del af klagers ejendom. Der er uenighed mellem på den ene side Horsens Kommune og ansøger og på den anden side klager om konsekvenserne af den tilladte terrænregulering. Der er også uenighed mellem kommunen og klager om, hvorvidt terrænreguleringen kræver tilladelse efter vandløbsloven. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke i anledning af en klage over en landzonetilladelse tage stilling til, om en ansøgt terrænregulering kræver tilladelse efter vandløbsloven 4 og i givet fald, om en sådan tilladelse kan gives. Nævnet kan kun behandle klager i forhold til vandl øbsloven, hvis der er truffet en afgørelse, der kan påklages til nævnet, jf. vandløbslovens 80. Klager har mulighed for at rette henvendelse til Horsens Kommune med henblik på, at kommunen træffer afgørelse efter vandløbsloven. Natur- og Miljøklagenævnet kan efter landzonereglerne i planloven ikke gå nærmere ind i spørgsmål om afledning af overfladevand i et område. Nævnet kan således ikke i den aktuelle sag tage stilling til årsagerne til problemerne med afledning af overfladevand i området eller til mu lige løsninger af problemerne. Nævnet kan ikke lægge til grund, at landzonetilladelsen vil påføre klager urimelige gener i relation til de hensyn, som planloven skal varetage. På denne baggrund stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Horsens Kommunes afgørelse af 5. februar 2015 om landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til den ansøgte terrænregulering på den del af matr.nr. 30b Nim By, Nim, der ligger nord for Sletkærvej. Nanna Hauch Specialkonsulent Afgørelsen er sendt pr. til: Horsens Kommune, Naturteam, sagsnr P horsens.kommune@horsens.dk og cc: lee@horsens.dk; sim@horsens.dk Sweco Danmark A/S (tidligere: Grontmij A/S) ved Camilla Græsborg (for Vagn-Åge Bach, Sletkærvej 20, 8740 Brædstrup og for Colas Danmark A/S), ref Camilla.Graesborg@grontmij.dk; info@swecodanmark.dk Seges P/S ved Sten W. Laursen (for Vagn Petersen, Østervænget 5, Nim, 8740 Brædstrup), j.nr info@seges.dk; swi@seges.dk 4 Lovbekendtgørelse nr af 8. december